Glyngøre up2date 2010 by ESAGER

GlyngĂ¸re up2date Masterplan

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske friske strand, hvor oldtids kæmpegrave står mellem æblegård og humlehave, dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland! H.C. Andersen

Med kommunalreform følger mange udfordringer i forhold at tænke og planlægge sammen frem for hver for sig. Det forudsætter en forståelse af områdespecifikke muligheder og begrænsninger. Processen kræver øje for variationer byerne i mellem og i sidste ende handler det også om prioritering, for spørgsmålet i det spil er, om man kan satse på bevaring og fornyelse af alle landsbyer og mindre bysamfund. Udviklingen taler her sit tydelige sprog og hvis ikke kommunerne vil prioritere, er det kreditforeningerne der bestemmer hvilke landsbyer der satses på. Helle Nørgaard er seniorforsker, ph.d. på Statens Byggeforskningsinstitut Thorkild Ærø er forskningschef, ph.d. på Statens Byggeforskningsinstitut

Indledning

Glyngøre d. 10. 10. 2010

til. Målene skal gerne Denne plan har nogle klare mål den sigter på at leve op

Vildrosen har som mål også indeholde svar eller ideer til de emner og roller som dnede spørgsmål som at opfylde; altså hvordan kommer vi fra A til B. Det overor opgaven søger at give svar på er, • Hvordan er Glyngøre og omegns fysiske rammer, i forhold til befolkningens ønsker og ideer. • Hvordan er de sociale rammer i Glyngøre og hvordan ønsker befolkningen deres fremtidige sociale rammer. e sig, • Planen skal give konkrete bud på hvordan byen kan udvikl gsvinkler. både i forhold til befolkningens ønsker og med nye indgan de fysiske rammer og Dette er overordnet sket ved at danne sig et overblik over en afklaring af de social den udvikling som området gerne ser, sammenholdt med kompetencer og muligheder der ligger i området.

Grynderup. Nautrup Området er defineret som Glyngøre, Sallingsund, Vile, Sæby, område, men fordi er fravalgt, ikke fordi Glyngøre ikke ser det som sit nær ønsker at komme på Nautrup har gang i så mange gode ting og vi derfor ikke tværs af deres projekter. noget af planen forældes Planen er ikke stationær, ting udvikler sig og derfor kan perspektiv. og nyt komme til med tiden, men vi har haft et 10 års

har været taknemmelig Jeg håber planen kan bruges til det fremtidige arbejde og over at have fået lov at udføre opgaven.

Med venlig hilsen Arne Spicer Lindgren Forfatter

Ild

sjæ

sid

riv

-1

gø

50-51

af si

io n s id e

K o n k lu s

Samm

le”

48-4

”G

De F n De

ning enfat

-2

19 e sid en vn Ha i tid em fr ide s re r s gø e yn amm r

46 7

De ”Ny e” Ilds jæle side

o ts

cia

liv sk i ys

e sid s rie to s Hi

47 30 10 e id

DISPOSITION

[INDHOLD ]

Forsøgsprojektet Vildrosen Vildrosen ? Projekt vildrosen opstod i kraft af de aktiviteter, som projekt Liv på Havnen og Masterplan Glyngøre Havn havde genereret. En gruppe mente, at man kunne kopierer metoden til en samlet plan for Glyngøre. Arbejdet blev sat i gang i 2009.

Vision Skabe et netværk via samarbejde mellem lokale foreninger, offentlige og private virksomheder, som kan samle, udvikle og motivere de mange projekter og ideer i Glyngøre og omegn, samtidig med at vi for omverdenen belyser vore kvaliteter og muligheder som bosætnings- og erhvervsområde.

Ide •

Vildrosen skal skabe sammenhold og socialt engagement på tværs af historie og skel

•

Vildrosen skal være provokerende og innovativ, så der skabes nye sociale bånd og troen på, at vi kan, hvis vi vil

•

At danne et lokalråd, der kan samle og koordinere ideer og samtidig være byens talerør

•

Vildrosens lokalråd skal være grundstammen for byens projekter og aktiviteter

•

Vildrosen skal være den instans, som de enkelte blomster kan søge hjælp og rådgivning hos

•

Vildrosen må ikke være politisk, men skal søge indflydelse og samarbejde med kommunen ved upolitisk organisatorisk arbejde

•

Vildrosen skal sørge for, at mange flere deltager aktivt i arbejdet med at udvikle vores lokalområde

Formål: At samle byens kræfter i en organisation, som kan være med til at udvikle lokalområdet, og som kan gøre mindre organisationer og ideer stærke via tværgående støtte fra andre projekter eller foreninger. At vi ved markedsføring på utraditionelle måder skaber den interesse for Glyngøre som det bosætningsområde, som byen er udråbt til i den nye kommuneplan for Skive Kommune. At gøre Glyngøre og omegn til et mønsterprojekt for, hvad en by i et yderområde kan gøre for at sikre bosætning og tiltrække nye arbejdspladser. Et eksempel er bl.a. vores idé med en sildefestival, som i samarbejde med 3 nichevirksomheder i området skal skabe opmærksomhed både til dem og området og derved i fællesskab styrke udvikling af flere arbejdspladser. At udvikle de alternative ideer vi har til egentlige arbejdspladser via samarbejde mellem bl.a. skole, erhverv og lokale foreninger. At udvikle og styrke de sociale kompetencer via tværgående samarbejde i lokalsamfundet. 6

N V

KTER E J ERHV

GLYNGØRE BY F O

B KLUB

STITUTI

Metode

NINGER

Styre gr Thomas B uppe od Michael N ilsen Therkelsen ielsen Kamma H olmgaard Jakobsen Fokus grupp e Mie Kibsg aa Arne Krist rd Frank Sch iansen lee Leif Christ Tove Bruu f iansen n Camilla N Lars Løvd orup al Søren Ch Susan Aa ristansen en Jesper No Bettina S rs kovsted Mette Ge Harald Ta isler ng Flemmin g Eskildse Marianne Pilgaard n Lise H Bettina L olmga arsen Kim Tang Gitte Futt ard Kolding rup Ulla Torp Jytte Rasm u Ellen Holm ssen gaard

For at gennemføre en undersøgelse af behov og meninger så bredt som beskrevet i ”projekt Vildrosen” er der gennemført undersøgelser på følgende måder.

Direkte samtaler med borgere og erhvervsvirksomheder, har været afholdt løbende og der er forsøgt at komme så bredt ud i området som overhovedet muligt.

•

Nedsat en styregruppe, hvis opgave har været at overvåge projektet og sikre at opgaven blev løst i overensstemmelse med ”projekt Vildrosen”.

Desuden er der valgt at spørge en kreds af borgere uden for det definerede område, i et forsøg på at få så nuanceret billede af området som overhovedet muligt.

•

Vejet fokus gruppe, hvor resultater, spørgsmål og konklusioner blev prøvet af på.

•

Direkte samtaler med borgere.

•

Direkte samtale med Erhvervsvirksomheder.

•

Spørgeskemaer udsendt til borgere.

Styregruppen har løbende fået orientering om forløb. Fokusgruppen har afholdt 4 møder, hvor de har forholdt sig til spørgsmål og resultater.

Spørgeskemaer er godkendt af styregruppen og udsendt til borgere efter tilfældighedsprincip, med mulighed for aflevering på 3 steder i Glyngøre. Resultaterne fra opstartsmødet er inddraget i denne plan, hvor især idé tavlens resultat har spillet en stor rolle. Opgaven er blevet sparret med By og Landsbyudvikling, så denne plan har kunnet være baggrund for deres udvikling af planer for Glyngøre by og lokalområde. Dette har været afstemt med styregruppen.

Historie

Glyngøre ligger i det smukke danske fjordlandskab, som bærer istidens præg med stejle bakker og skrænter, dybe dale og vådområder, vådområder - som menes at være arnen til Glyngøres navn ”stedet ved sumpen”. Glyngøre har sine rødder i vand, både færgeoverfart og fiskeri har fra Arilds tid brødfødt områdets befolkning og skabt indtægter, siden man for første gang hørte om Glyngøre i år 1445. Det er bl.a. ud fra disse rødder nogle af de største erhvervssucceser stammer. Ligeledes er vandets folk blevet en vigtig del af områdets sociale arv og selvforståelse. Byens største udvikling kom i tiden hvor Sallingbanen bliver etableret i 1870erne. Banen åbnede op for en opblomstring af erhverv og befolkningstilvækst, der gjorde, at man i 1919 var 600 borgere, som kunne indvie Glyngøre Kirke i byens midte.

Samtidig havde Priess familien nogle år forinden grundlagt Glyngøre fiskekonserves. Både familien og industrien skulle præge byen i mange år frem, og sammen med firmaer som Bodilsen og Jamo, skabte de et erhvervseventyr for byen helt frem til omkring årtusindskiftet. Siden er disse erhverv forsvundet eller væsentligt minimeret, men nye virksomheder som Skov A/S er dukket op, og byen har stadig en meget betydelig erhvervsstørrelse i Skive kommune. Både erhvervslivet og byens placering ved fjord og skov har gjort, at byen har udviklet sig fra to forblæste fiskerhuse til en moderne bosætningsby med en befolkning på cirka 1600 borgere.

Den Fysiske Historie

Glyngøre er en relativ ny by. Området var ikke det foretrukne bosted i mange år, men 4 perioder fik byen til at blomstre 1890’ERNE JERNBANENS INDTOG

1919 SKIBSVÆFTET

1930 GLYNGØRE FISKERINDUSTRI

1980 ERHVERVET PÅ ELMEVEJ

Byen voksede organisk omkring virksomhederne og havnen, samtidig med at byens servicefag fulgte udviklingen. Glyngøre havde mange virksomheder placeret i selve bykernen, Glyngøre Fiskerindustri, Priess & Co, Båd værft osv., hvilket var naturligt for deres tid. Men eftersom disse virksomheder flyttede ud af byen, formåede man på en velovervejet måde, 10

at opsluge og bruge disse områder til efterhånden velfungerende og varierede by områder. Glyngøre har altid været begunstiget af en flot, men til tider barsk natur. Denne natur har man bevaret på en pæn måde, så der i dag er grønne korridorer og områder, hvor stisystemer gør det nemt for alle at færdes.

Beskrivelse af Glyngøre 2010 GEOGRAFI

Glyngøre består af en lang odde, som rager ud i Limfjorden og herved danner Glyngøres mange strande. Odden er omkrandset af ret høje bakker, som er gennemskåret af dybe slugter. Mange steder ser man stadig sporene af de oprindelige lyngklædte områder og den sporadiske skovvækst. På vise områder er der i dag skove, som for Halkhoved skovs vedkommende og andre er plantet af tidligere beboere. Inde i disse skove finder man skov søer og moser. Kattemose er den største af disse. Byområdet strækker sig et godt stykke ind i landet, områderne Pilevej, Poppelvej og Visdal danner grænserne pt.

Havn Glyngøre havn bærer præg af at være en ERHVERVSHAVN, hvor der i dag landes størsteparten af silde og brislinge kvoterne fra Limfjorden Skalddyrsfiskeriet en anden stor aktivitet, hvor både muslinge og østers fiskeriet er væsentlige. Disse betjener sig af mole og kajanlægget i erhvervshavnen og har deres læsse og lossegrej her. Erhvervsfiskerne har forskellige bygninger på havnen, som Glyngøre Shellfish, Sofus Iversens gl. smede bygning og en del af den gamle auktionshal. Desuden bruges de gamle stærkasser både af erhvervsfiskere og lystfiskere. Ved siden af erhvervshavnen ligger lystbådehavnen i det gamle færgeleje. Lystbådehavnen er fyldt op med både og der er generelt ventetid for at få en båd plads. Sallingsund sejlklub har egen Klubhus, masteskur, legeplads og Vinteropbevaringsplads som bruges til parkering i sommerhalvåret hvis det er nødvendigt. Den gamle kro ligger der stadig og der er nu undersøgelser i gang for en alternativ udnyttelse, evt. i samarbejde med Sofus Iversen.

Borgerfoeningen har overtaget Kassehuset og det gl. surfhus, som nu bliver totalt renoveret til henholdsvis Borger / forsamlingshus og sidst nævnte til havnens servicehus. Konen og kokken driver grillbaren og ved siden af ligger ”Havfruens Skattekiste” i den anden gl. ishus. Den åbne grund midt på havnen ligger der pt. planer om en kontorbygning i 2 plan, med Liberalt erhverv i bunden, tidsplanen er endnu uvist. Yderst på spidsen er der ved at blive opført ”Limfjordenshus”, der vil blive en meget markant bygning på spidsen af odden. Resten af beskrivelsen af havnen henføreres til Masterplanen for Glyngøre havn, som findes på www.glyngoereby.dk.

E R H V E RV

Glyngøre har store erhvervsområder, hvor Elmevej og Hedelund er de største. I dag er det meste på Elmevej lukket ned, dog er der efterhånden ved at komme liv i de gamle JAMO bygninger, hvor større og mindre firma har lejet sig ind. Desuden er den tidligere Bodilsen A/S administrationsbygning købt til blandet formål. På Hedelund findes der i dag en del virksomheder af betragtlig str. som bl.a. Skov A/S, Bodilsen Totalbyg A/S og Royal Greenland.

Detailbutikker er der få af, men der er et godt udvalg af daglivarer igennem SuperBrugsen og Kwik Spar købmanden. Der findes Rødekors butik, spillebutik, Grillbar og i hallen har man et yderst velrenommeret køkken og veldrevne selskabslokaler. Glyngøre camping og Pinen Hus er områdets overnatningssteder. Der er nogle få B&B og der er planer for nogle flere.

Glyngøre Havn er havn for mange fiskerbåde og store fangster af fisk og skaldyr, gør Glyngøre til én af Limfjordens absolut største fiskerihavne. Glyngøre Shellfish har også en del betydning for erhvervet på havnen.

Bo lig

områder Boligområderne i Glyngøre er udviklet i takt med byens udvikling og derfor kommet i relative store ”blokke”, hvor byen har bevæget sig fra kysten op i bakkerne og videre bagud. Samtidig har byen opslugt de fleste af de gamle fabriksområder, som blev efterladt af de virksomheder der flyttede ud af byen, hvor især Glyngøre ældrecenter, Den gamle station og bygningerne omkring den oprindelige Priess & co administration, er bevis herfor. Der er stor variation i bebyggelsen, ligefra meget store private boliger til alm. parcelhuse og til en varieret lejebolig udvalg. Lejeboligerne ligger i gamle bygninger, institutioner eller på gamle fabriksområder, der er forskønnet på en flot og nænsom måde.

Grønne områder

Herved er ikke bare sjælen i bygningerne bevaret, men også en del af byens kulturarv. Byen er meget pæn vedligeholdt og har generelt ingen problem huse, som mange andre udkantsområder har problermer med. Glyngøre har for tiden 14 byggegrunde ledige, som ligger omkring Poppel og Hasselvej og i den relative nye udstykningsområde Visdal - se kort

Natur og rek områder reative er vigtig e paramet r e fremtide f ns bosæ or tning i yderom råder

Glyngøre området er fyldt med natur og grønne områder. Glyngøre er kendt for sin beliggenhed ved Limfjorden, men de færreste udefra ved at Glyngøre området indeholder meget flotte grønne områder. Byen har ubevist skabt fire store grønne korridorer som skærer igennem byen og skaber store grønne åndehuller, hvor der nænsomt er udlagt stisystemer, der forbinder gang og løbe ruter. Disse korridorer løber fra kysten ind igennem de mange ofte lyngbeklædte bakker og videre ud gennem byens større eller mindre skove. Midt i byen etableres der i skrivende stund Glyngøre Bypark, som bliver endnu en dejlig grøn oase, med forskellige rekreative områder. Glyngøre er mod vest og nord omkrandset af kyst og store skove mod øst og syd. I disse skove findes der stisystemer og søer, hvor Kattemose er en stor og flot sø.

ø Gr ek nn or or

rid er Glyngøre Bypark

Grøn

ne ko

rrido

rer

Hasselvej

Poppelvej Visdal

r e n o i t u t i t Ins

dt udbud af

s der et go ngøre finde

I Gly

institu

r dagpleje. tioner. Der e

rende

En velfunge

g en for de små o ret højtkvalifice e og meget

en by afd. er delt op i

ehave ve, hvor børn a h e rn ø b g stue o 6. klass privat vugge skole indtil r e r e D . rn ø ørre b re. ave for de st l fra Glyngø e rs ø sk u skovbørneh b rs 8 minutte eder, mindre end elige lejligh r g le yg o h k d ss e g m in overbygn mgivelser, og venlige o e d o g r a h r ldrecente ark. Glyngøre æ lyngøre Byp G l ti gesom g n a g d e vartegn, li kte u e lt ir o d st g s o n . ye fd b demensa g er én af ygning , over byen o lt o st g mle stationsb si a r g e js n e e n d k i e k se har til hu Glyngøre Kir e arkiv ,som sk ri to is lh a k m og lo vores museu folkning. lyngøres be G r fo r e n io stitu er vigtige in

Glyngøre har rigtig mange foreninger og sportsaktiviteter. Sallingsund Sejlklub med lystbådhavnen er en meget stor forening og sportsklub i området. Klubben har bl.a. en meget velfungerende ungdoms afd. som har høstet topresultater flere gange. Glyngøre Hallen er også en vigtig brik i Glyngøre borgernes liv, hvor der dyrkes sport i vinterhalvåret og afholdes arrangementer løbende. Ikke langt fra Hallen ligger SFC’s fodboldbaner, hvor ungdoms og senior afd. har en betydelig medlemsskare. Fornyelig har Petanqueklubben etableret et stort petanqueanlæg med tilhørende klubhus i samme område, så de både har petanquebaner her og på havnen. Glyngøre Tennisklub hører til i samme område, med 2 grusbaner og en helårs kunststofbane. Tennisklubben har egen klubhus i tilknytning til banerne. Tæt på SFC banerne, finder man FDF’s flotte klubhus og ude område, en forening som også råder over deres egen sejlbåd og som gennem tiderne har været en meget stor aktiv for Glyngøre. 16

På Glyngøre skolen findes der en Multibane, som bruges flittig af byens unge, ligesom gynastiksalen benyttes flitig bl.a. af Glyngøre Judo klub. Glyngøre Marineforening hører hjemme i det gamle Missionshus og har i dag en del medlemmer som værner om deres fortid eller nutid som søens folk. Ikke langt derfra ligger motorcykel klubben Roadrunners nye klubhus, som i mange år har været en del af Glyngøre og som har en trofast medlemsskare der arrangerer ture og aktiviteter omkring motorcykler. Skive Contry Liners har tilhuse i én af de gamle JAMO fabriks haller og er i dag én af de store foreninger i Glyngøre, som trækker mange folk udefra. Kassehuset, som drives af Glyngøre borger- og erhvervsforening, er Glyngøres nye medborger og forsamlingshus.

Glyngøres fremtidige fysiske rammer Der kan diskuteres meget frem og tilbage om de fysiske rammer, men at Glyngøre med de nuværende rammer og de projekter, som man nu har gang i at realisere, er en meget flot og velholdt by med gode muligheder for aktiviteter, er indiskutabelt. Man kan så diskutere, om der er noget for alle, og om der er grupper, der burde gøres mere for. Hvad man skal diskutere, kommer an på fra hvilken vinkel, man anskuer tingene, planen tager udgangspunkt i fire temaer:

avnen, natur)

Turistklynge (h

konferencecenter

t, Kultur (events, kuns

ur, huse, grunde

Bosætning (nat

etc.)

etc.) vervslokaler)

mråde, billige erh

Erhverv (erhvervso

Nogle af disse omtales i afsnit om det fysiske og andre i det sociale afsnit (eller begge steder). For ikke at få åndenød blandt alle andre byer, som forsøger at tilkæmpe sig en plads, er det vigtigt, at vi tænker i alternative baner og løsninger, vi skal turde nogle utraditionelle løsninger, og vi skal være villige til at acceptere nye tiltag, som måske kræver, at man ikke får tingene, som man altid har haft det…, men stadig i god overensstemmelse med vores natur og kulturhistorie. På dette kort kan man se, i hvilke områder hovedaktiviteter og projekter er samlet, og af disse er havnen helt sikkert Glyngøres kardinalområde, det er dette, som Glyngøre skal satse på. De andre hovedområder er byparkområdet, hallen / skoleområdet og ikke at forglemme den mangfoldige natur, som findes overalt.

»Udvidelse af lystbådehavn«

eT MUST!

Havnen

Havnens plan er beskrevet, og retningslinjerne er lagt i Masterplanen fra 2009, dog vil jeg nævne 2 vigtige områder, som bør have særlig opmærksomhed: Manglende plads i lystbådehavnen. Dette emne bliver man nødt til at tage op, hvis havnen skal udvikle sig. For at de servicevirksomheder, som skyder op på havnen, skal have en chance for at eksistere, er det nødvendigt, at man udvider havnen, så man har mulighed for at klare det ekstra antal både, man kan tiltrække. Desuden kan man se på omkringliggende havne, at denne udvikling allerede er skudt i gang, Nykøbing, Fur, Virksund osv. I sammenhæng med erhvervet på havnen og udviklingen af turistklyngen, har muligheden for at kunne få plads i havnen en helt klar virkning i bosætningssammenhænge og for det eksisterende serviceerhverv.

Boliger på havnen. Dette emne har været diskuteret i længere tid, og man bør finde en løsning hurtigst muligt, da pladsen især omkring kroen efterhånden er beskæmmende for havnen. Man har hidtil diskuteret meget om enten boliger eller ej, men en kombination er blevet glemt mellem fronterne. Måske skulle man se på kombinationen mellem privatboliger, ferielejligheder/motel og liberalt erhverv, så man kunne tilgodese alle parter. Man skal veje mulighederne og én gang for alle få en politisk beslutning som alle bør respektere….!. Alternativet er stilstand, som ikke gavner havnen overhovedet.

Badestrande

Glyngøre er fyldt med gode badestrande for dem som bor ved vandet.... Glyngøre har et guldæg foran sig, som man ikke udnytter. Man skal åbne op for strandene og adgangen dertil. Der har historisk set været nogle adgange til vandet, som folk har kunnet benytte for at komme til og fra vandet. Disse er langsom ved at blive lukket ned at private lodsejere; det er en stor fejl. Man skal have disse adgange åbnet og markeret, så der er fri adgang igen. For badestrande er der 2 oplagte områder, som desværre ikke udnyttes godt nok. Den ene er ved indgangen til Glyngøre som bliver behandler i afsnitet om Glyngøres indgang. Den anden er Remisse stranden. Udviklingen har gjort at placeringen af badebroen og den logistiske opbygning af området ikke tiltrækker det antal turister eller borgere som den kunne.

Badebroen skal flyttes hen imod Sejlklubben. Beachvolly skal genetableres og udvides med en sand fodbold / håndbold bane. Der skal laves bålplads, med evt. 2 lave shelters. Der skal etableres en sankthans bålplads, som kan udnyttes til parkering når der ikke er sankthans. På denne måde kan der tilføres området Sallings mest attraktive badestrand, med strandaktiviteter for unge i særklasse, sammen med den i forvejen eksisterende petanque bane. På denne måde koncentrerers aktiviteter og man udnytter et aktivt, som i dag er relativt ubrugt iforhold til hvad der kunne være.

Badebro flyttes Sankt Hans plads Beach Boldbane

Shelters Beachvolley Bålplads

Indgangen til Glyngøre Når man kommer ned af Adams bakke, bliver man budt velkommen på en meget smuk måde, man tænker wauw…. Dette må man aldrig tage væk, men man kunne godt gøre området mere opholdsvenligt og lave mulighed for, at alle kunne gå langs vandet fra enden af byen til de gamle ”ålebassiner”. I tråd med de planer, der allerede ligger, bør der etableres en strandpromenade og nogle få opholdsrum, evt. én stor og resten kun af buskomkransede bænke. Desuden skulle man etablere en mindre badebro, der i forbindelse med parkeringsområdet kunne virke som et opholdssted for cykelturister og lokale beboere. Ved byskiltet kan Glyngøre lave en alternativ byport, en port, der viser, at her kommer man til noget andet, noget smukt og man kan forvente sig en oplevelse. I dette oplæg er der tænkt på en løsning som er utraditionel og holdbar for vind og vejr. De 3 træer er af sten og jern og har lys i toppen, så de kan som byde velkommen om dagen i form af sin skupturelle form og om aftenen byde velkommen med lys. Med tiden bør man sørge for, at Durupvejs hovedindgang til Glyngøre har en lignende skulpturel velkomst.

SKOLE Foruden multibanen bør resten af skolegårdsmiljøet opgraderes, så skolegården kan blive brugt som en naturlig aktivitets-, videns- og legeplads, som ikke bare bliver brugt i skoletiden, men med samme funktion som multibanen har i dag. I skrivende stund er der en gruppe der arbejder på at udvikle skolegården i denne retning. Spørgeskema undesøgelsen viser at skolen er meget vigtig for vores forældre , 56% svarer at skolelukning har stor eller meget stor betydning for om de ville flytte og 79% mener det er vigtig for Glyngøre området at man har en overbygning. Man kan udlede af disse tal, at valg af bosætning hænger nøje sammen med skoletilbud.

Desuden mener 91% at tilbuddet til børn og unge er vigtig eller meget vigtig for tilflytning. Skoleområdet kunne kædes sammen med Glyngøre Hallen, så der laves et dynamisk ungdomsmiljø, hvor skole, ungdoms/ fritidsklub og Sallingsund Ungdomsråd havde deres naturlige værested. Da overbygningen forsvandt fra skolen, er der blevet overskydende lokaler. Nogle af disse kunne laves om til klublokaler og i samarbejde med Hallen udvikles til et spændende koncept, som ikke kun behøver at indeholde noget for de sportsinteresserede.

Hallen optager en stor del af Glyngøres mest attraktive udsigtsgrund areal. Der ligger et stort potentiale i bygningerne og området som ikke bliver udnyttet optimalt. Det skal siges at Hallens personale og bestyrelse gør et stort stykke arbejde, men der er muligheder i form af nye eller forbedrede lokaler og tiltag som burde kunne trække en ikke uvæsentlig højere aktivitets niveau. Hallen i dag fungerer som sports hal og som selskabs lokaler for privat forpagter, hallen fungerer ikke som et samligspunkt eller et sted hvor folk bliver efter sport eller bare mødes, dette er et væsentlig handicap for Glyngøre. Glyngøre hallen skal udvikle sig og den skal være meget opmærksom på ikke at blive efterladt på bagsmækken iforhold til de andre byer i Salling og på Mors, der ombygger deres haller

Hvorfor skal en idrætshal stå tom i sommerhalvåret ?

er by med Hvorfor har enhv lv, børnehave, respekt for sig se blokale, skole, fodboldklu , motorcykel tennisklub lokale rklubhus hver klublokale, spejde r- og tænker for sig, hvorfor ha hænge og man ikke sammen fordele ??, r er det bare er vi asociale elle aget…??? sådan vi er opdr

Brug det for pokker……!!! !!

Der er noget paradoksalt i r at man bygge e ig tl store offen ikke bygninger og udnytter dem fuldt ud.

Evt. udendø res

Hvem siger en skole ikke kan bruges til andet end skole ?

klattervæg

HALLEN

for tiden, mange for bank fonds penge. Denne slags penge har Glyngøre ikke, men hvis nu man renoverede lokalerne lidt og fik lavet et koncept med den private forpagter. Så ville ”Glyngøre Selskabs og Konference Center” være et meget stærkt koncept, i forhold til andre nyombyggede haller, der forholdsmæssig ligger meget dårligere placeret. Sportshallernes udvikling har stået stille i mange år, man udvikler sig ikke, man bruger hallerne i vinter året og resten af året står man nogenlunde stille. Hvis man nu vender billedet lidt om og siger, vi har en forpligtigelse over for det sportslige, kulturelle og andre traditionsbudne aktiviteter til hallen, når disse er trukket fra tiden hallen har, så har man en rest tid som enhver privat økonomisk forretning ville søge at udnytte og tjene penge på, det gør man ikke. Hvis man forsøgte på dette, kunne man måske tjene flere penge, som så yderlig kunne være med til at udvikle hallen, en udvikling og skabelse af aktivitet som kunne føre til at Glyngøre hallen blev det samlingspunkt, mange i Glyngøre ønsker det skal være.

EKSISTEREN DE

HAL

Squash 63 m²

Forrum 17 m²

EKSISTEREN DE

ca. placering af skel / vej

Hallens bestyrelse arbejder pt. på en udvidelse af hallen med nyt motionscenter og tilhørende squashbane. Herved åbnes der mulighed for billiardklub i de gamle motionslokaler

HAL FACILITE TER

Motionscente r 231 m²

Trafik Bump

Forgængerovergang

Bump

Forgængerovergang Flyt udkørsel Stoppested

Cykelsti LYS PÅ STI

Igennem forundersøgelsen til denne bog, er der erfaret nogle trafikale svagheder. Nogle af direkte farlig karakter, som burde straks ordnes, før det går galt. Fra boligområdet Lyngvænget, Hasselvej, Poppelvej etc. skal alle bløde trafikanter krydse Ringvejen på et meget farligt sted. Der bør etableres overgang eller bedst af alt en fortsat cykel- og gangsti ned til Strandvejen, som ville løse hele problemet. Kommunen har lavet et boligområde på Visdal og sælger relativt dyre grunde der. Man har bare glemt at sikre

cykel- og gangstien fra området med lys. Da man har blandet cykel/knallert og gående trafik på denne forholdsvis stejle nedkørsel til byen, er det kun et held, at der ikke en mørk aften er sket et alvorligt uheld. Dette har kommunen sagt nej til engang, men denne beslutning burde revurderes. I samme område ligger der en udkørsel fra skovområdet ud mod Limfjorden, hvor en del gående og cyklende kommer fra. Disse har ingen adgang til gå og cykelstien, da et autoværn forhindrer det, desuden er oversigtsforholdene meget dårlige. Man kunne på en meget nem måde eliminere dette problem ved at flytte udkørslen 30 meter mod syd op ad bakken og her etablere en kombineret udkørsel og fodgængerfelt over til cykel- og gangstien, herved løser man oversigtsforhold, overgang til gang- og cykelsti, og man skal ikke gennembryde autoværnet. Samtidig kunne man etablere busholdeplads for Visdals mange børn og familier.

Boliger/Grunde

Udsagn fra Ejendomsha nd

Glyngøre har Skive Kommunes mest aktraktive landsby område. Der er med det nye lokalplan’s foreslag 223 og med flere af de områder som findes, mulighed for at tiltrække mange tilflyttere, hvis bare viljen er der…?

lere

• Positiv t image. • Attrak tiv placerin g. • Fjord, strande og havn. • Variati on • Velhold i bygninger. t by. • Holde r bedre pri s. • 20 til 3 0 % højere pris.

Hvis kommunen vil udvikle områdets unikke placering til flere akttrative boligområder, har Skive Kommune alle muligheder for at udbygge Glyngøre. Der er nogle lovkrav som selvfølgelig skal overholdes og nogle landzoneområder som skal flyttes til byzone, men hvis man virkelig vil udvikle udkants Salling, så burde der ”være en vilje, hvor der er en vej…”. På følgende kort 1, 2 og 3 kan man se foreslag til områder som kunne udlægges til nye bolig områder og enkle steder hvor man kunne udvide områderne.

14 nye husstande

Når der nu skrives ”vilje” så er det med følgende historie som baggrund. Jeg har siddet et par år i en politisk bestyrelse og på næsten hvert møde, blev vi orienteret om antallet af byggrunde som var solgt, tro mig, det var ikke 2 ciffrede tal vi snakkede om, jeg menes det ikke. Tit tænkte jeg, hvorfor gør kommunen ikke noget, i privat regi er det sådan, hvis noget ikke kan sælges, så forsøger man med det salgsmæssige parametre som findes, markedsføring, pris etc.. Jeg menes ikke at have set det. Hvorfor gør en kommune ikke mere, det er jo ”kunder” i butikken, penge til kommunenkassen, gang i lokallivet, mer omsætning i byerne. Men at få den kommunale verden vendt rundt har nok for lange udsigter, i forhold til Glyngøre’s mål. Derfor er der tænkt alternativt.

14 x 3 personer = 42 pe rsoner (evt. 15 til 20 børn) Detail oms. på mere en

d 4,2 mill kr.

Byggeri for ca. 21 mill

Flere børn til vuggestue , børnehave og skole. Flere til vores forening er og aktiviteter. Osv.

Glyngøre har nu 14 ledige byggegrunde (se kort). De repræsenterer en værdi på 1.674.582,- kr. hvis nu man lavede en tanke eksperiment som følger,500 husstande indviljer i at give 500,- kr hvert år til en erhvervsdrivende fond, som så har 250.000,kr i indtægt hvert år. Fonden opkøber samtlige grunde og udbyder dem til salg for 1,- kr. Fonden taber som følge deraf alle pengene, men indtægten bliver i stedet:





kr.



Alt sammen for mindre en 50,- kr om måneden, ja det kræver mod, vilje til nytænkning og frem for alt medborgerskab, men tænk lige over hvor meget publicity Glyngøre kunne få ud af det som by og lokalsamfund, prøv at tænke tanken, at kunne give en grund til en familie og så sige velkommen til Glyngøre.

”Et rart sted at bo…”

„Den danske befolkning skal sikr hvor i landet man bor. Regeringen bliver attraktive områder for udv der kan oppebæres en geografisk økonomiske aktivitet. Regeringe udvikling på lang sigt fører beskæftigelse og økonom

(Regeringsgru

res gode og lige levevilkår, uanset ønsker, at alle områder af landet vikling og bosætning, således at spredning af befolkningen og den en vil tilstræbe, at den regionale til mindre ulighed i service, miske vilkår i regionerne.“

undlag, 2001).

ERHVERV

Erhvervslivet kan anskues fra mange sider, men én ting er sikker og det er virksomhederne i udkants Danmark har svære vilkår. Slaget ser umiddelbart ud til at være tabt til øst Danmark, som har vundet infra strukturen og uddannelses institutionerne. Trods dette ser vi igen og igen virksomheder gror sig store i vores område og vi har i området Skive og Morsø Kommune 35.404 arbejdspladser (Danmarks Statestik). Vores plan kan ikke bruge de negative sider, dem er der nok der skal gøre opmærksom på, vi skal i stedet vende tingene om og sige, ok hvad er der så af positive sider /muligheder og hvad kan vi bruge dem til, prøv at se her, MASSER AF ERHVERVSAREALER OG BYGNINGER TIL MEGET SMÅ PENGE ELLER BILLIG HUSLEJE

• • • • •

God adgang til hovedvej A26. Masser af stabil og god arbejdskraft. 50 min til nærmeste indenrigslufthavn. Institutionspladser i Glyngøre klasse. Billige boliger og grunde til evt. tilflyttere.

Hvorfor kommer de så ikke i stride strømme, enkel svar BRANDING, hvem ved vi er her ??, hvis du kigger på nettet møder du Schauman med Jamo og der er også omtale af Jamo bygningen hos Skive Erhvervscenter, hvor der for øvrigt står:

Mon ikke det kan bruges...

nde Erhvervmsgunru t. e findes der p.

I Skive kom , men erhvervsgrunde kun få ledige top nu ne er jd be ar e Skive kommun nye grunde. på at udstykke information, For yderligere : til lse de en henv tning Teknisk Forval Kirke Alle 1 7860 Spøttrup

BRAN

Jamo 27.000 m2, Bodilsen Funiture bygninger 13.000 m2, MANGEL ? og så er de omkringliggende byer Durup, Roslev, Jebjerg, Breum ikke taget med….. !!!

get en er firmaets personale me sud de t, fel sit på e rst stø områdets absolut dette firma havde Dette Entreprenørfirma er hvilke tanker og ideer som rer hø at n, ne pla for t tig vig det lokalt forankret. Derfor var Morten Stampe. n blev udført med Direktør ale mt Sa . omkring Glyngøre

Hvorfor Glyngøre? Det kommer sig af historiske årsager, men nu vi ligger som vi gør, er det ikke nogen ulempe, da vi ligger i køreafstand mellem mange store byer. Dog ville en opgradering af A26 være af stor betydning for os. Glyngøre og området byder på en meget stabil arbejdskraft og der er som regel nok i de faggrupper som vi behøver, en meget stor fordel for os.

Hvad kan Glyngøre gøre for jer? Attraktive og billige byggegrunde. At skolen er reduceret til 6. klasse er et stort minus for os, de som vi i fremtiden skal tiltrække, vil kigge efter servicetilbud og det er og har Skive kommune da så sandelig ødelagt. Katastrofal mangel på bådpladser i Havnen er også et minus, det kan ikke passe at vi ikke kan tilbyde en bådplads til dem som flytter til byen/kommunen.

Branding af Glyngøre, som et glimrende udgangspunkt for nye virksomheder, kommer ikke på den måde det gøres i dag. Der skal laves en aktiv plan hvor man, 1. Finder ud af hvad der er ledig. 2. Dialog med udbyder af lejemål og bygninger. 3. Prospekt med de tilbud der er. SÅ SKAL MAN ENTEN VÆLGE AT:

• Gå i dialog med Skive Erhvervscenter og få dem til at ændre Branding politik fra en passiv tilgang, til en aktiv tilgang hvor man Brander H ELE kommunen aktivt og personligt går ud og søger virksomheder. • Byen ansætter en person på resultat kontrakt og får denne person til aktivt at gå ud og finde de virksomheder som er derude. I selve udarbejdelse af prospekt, er det vigtigt at man sætter nogle koncepter op for iværksættere, da de fleste af de virksomheder vi har i byen, alle er opstået omkring lokalt iværksætteri; der er ikke kommet mange udefra.

NDING

Skov A/S - V/ Direktør Jørgen Yde Jensen Skov A/S er en meget stor virksomhed i Glyngøre og er interessant for Glyngøre, idet virksomheden beskæftiger mange højt uddannede og derved efterhånden er en eftertragtet ”vare” i udkants Danmark. Hvad betyder Glyngøre for Skov A/S? Det er her vi har vores fysiske placering, men vi må indrømme, at det vi betragter som vores lokal område er mere Salling /Mors, frem for Glyngøre. Det kommer sig nok af, at vi er en meget Global indstillet virksomhed og at vores medarbejdere for en stor dels vedkommende er pendlere. I reglen er det ligegyldigt hvor vores medarbejdere bor, bare de trives i virksomheden og i fritiden, men vi er absolut interesseret i Glyngøres ve og vel. Hvad kunne Glyngøre gøre for Skov A/S? Det handler vel om servicefaciliteter. Her kunne forskellige tilbud, til de vi i forvejen tilbyder medarbejderne, være interessante. Desuden ville vi også være interesseret i at give nye medarbejdere en viden om Glyngøre, f.eks. materiale der fortæller om de muligheder der er i området i forhold til bosætning, det er trods alt en fordel at have folk tæt på.

Er der nogle + / - lokalt? Et stort minus er Skive kommunes centralisering, hvordan den kan handikappe sin 2. største by, med den placering som den har, er helt ufatteligt. Hvilke ting i Glyngøre har betydning for firmaet? F.eks. sildefestival, den skaber glæde og sammenhold i området og giver medarbejdere et tilhørsforhold. Vi får desuden også en mulighed for at indikerer overfor byen og medarbejdere, at vi gerne vil støtte op lokalt.

Er der noget som Skov A/S har bemærket omkring lokal området? Vi har lagt mærke til det ildsjæle arbejde der foregår, det er godt for området. Vi ville gerne om man i dette arbejde også kunne arbejde på at skaffe nye virksomheder til og Skov A/S ville være positiv overfor at hjælpe til med viden på dette område. Det kunne give ægtefæller muligheder for også at finde arbejde, for de familier som bl.a. vi kunne trække til. 2929

Det sociale liv Det sociale liv handler om JER kun jer, ingen ved siden af, ingen bagved, ingen foran, ingen kommune, ingen politiker, sol – måne eller stjerne at give skylden, det er jer - kun jer der har sat og sætter dagsordenen. De ord, som sættes på jer som Glyngøreboer, er ikke noget som andre har påført jer, eller noget som I ikke kan gøre for, det er jer, jer i den berømte ”nøddeskal”. Det er op til Glyngøre om skallen og indholdet er godt nok eller om skallen kan holde; holde til de udfordringer, som fremtiden byder og en skal, som I alle gerne vil spejle jer i og kunne sige – ”hvor er jeg flot og smuk….”. Oplægget til dette afsnit af planen for Glyngøre, har været at gengive hvor Glyngøres befolkning kommer fra, hvordan de er, og hvordan de opfattes udefra. Sammenholde det med de ønsker, der er for Glyngøre, og om disse ønsker så kan realiseres i forhold til det, som fremtiden sandsynligvis vil forvente af Glyngøre. Det helt store mål i "Det sociale liv" er at undersøge, om Glyngøre har det godt sammen, og om de igennem dette har mulighed for at skabe bosætning. Derfor er spørgsmålet til dette afsnit:

Det er klart, at dele af dette afsnit kommer til at gå tæt på områder, som måske ikke alle er lige glade for eller ikke er helt enig i. Der røres ved fortiden og nutiden og der skovles måske ting frem, som latent har ligget i underbevidstheden, men bare aldrig er sagt. Nogle af disse områder er vigtige for forståelsen, men det er samtidig vigtigt at forstå, at fortid er fortid, man kan ikke gøre noget ved den, Glyngøre skal videre….! Det må også klart siges, at det ikke har været forfatterens opgave at være beskytteren, selvom han er lokal, men derimod at være ærlig over for de ting, som er kommet frem ved samtaler, spørgeskemaer osv, hvor der er forsøgt at lytte åbent og trække essensen ud af de mange informationer.

Begrebet

”Den sociale k

apital” udgør en mag t, der er beste mt af antallet af soc iale bekendtsk aber og netværk, so m giver individ et en lang række fordele. Man kan således have b åde høj økono misk og kulturel ka pital, som ikk e kommer til de res ret, hvis m an har lav social kap ital.

Er Glyngøre, et rart sted at bo ? 30

Historie Beskrivelsen af Glyngøres sociale historie består af 2 afsnit.

• •

ene hvor mennesk Beskrivelse af ornår kom fra og hv kede re vilkår påvir Hvordan de yd vores by groft lkning stammer fo be es ør ng ly G er sagt fra 4 period or ”Historie”), hv (se også afsnit v er vores sociale ar grundstene til i. se kan deles op blevet lagt. Dis en • Jernban ærftet • Skibsv ustrien • Fiskeind ej • Elmev

Hver periode tilførte relativ store befolkning tilvækster, som satte sine spor i vores måde at agerer på. Jernbanens betydning for Glyngøres befolkning. Da jernbanen kom til Glyngøre var det ikke bare folkene omkring banen som tilførtes byen, men langsomt flyttede de fleste fiskere omkring Glyngøre til havnen, da der nu åbnede sig nye muligheder via banen. Den del af befolkningen som herved kom ind til byen var et stilfærdigt og hårdt arbejdende folk, som levede meget af deres eget liv alene og for selve fiskernes vedkommende, tilbragte de megen tid på havet eller de steder hvor nu fiskene var. Det var kun om vinteren man var hjemme og fandt gøremål omkring byen, både med sine egne redskaber eller som f.eks. snekaster. Fiskerne var hårdføre og seje folk, de var præget af det hårde og til tider farlige erhverv. Det sociale liv foregik omkring familien og de store sociale arrangementer var der ikke mange af. Hjørne stenen til Glyngøres indadvendte og meget stolte adfærd lægges her. 32

Man skulle tro at Jernbanens folk ville sætte sit præg på Glyngøre, det gjorde den på sin vis også, men et egentlig fodaftryk efterlod den ikke socialt, da mange af banens folk ofte flyttede rundt indenfor etaten og de øvrige ansatte var egnens egen befolkning. Skibsværftet blev etableret i året 1918. Værftet bragte straks 20 familier til Glyngøre, hvilket på denne tid var en væsentlig forøgelse af byen. Hvilken påvirkning de havde på byens sociale liv er der ikke nogen som har kunnet påpege, men det må trods alt have givet byen ”nyt Blod” igen og indenfor ret kort tid. Fiskeindustriens betydning får for alvor fat omkring slut 1930 og op gennem 40’erne, det er i denne periode hvor denne industri får mange tilflyttere til Glyngøre. Dette er en ny befolkningsgruppe, det er arbejder klassen som kommer til, da industrien på den tid var meget arbejdstung. Selvom arbejdstiden var lang, blev der her lagt et lag mere ovenpå befolkningen, en befolkning som var mere udadvendt og som bragte de første folk til byen, der for alvor tog et socialt angagement. De fleste omkring sport, hvor bl.a. gymnastik var meget populær. Det er også i denne periode hvor Glyngøre for alvor får sin første overklasse (selvstændige), middelklasse (funktionærer), arbejderklasse. Selvom man får mange tilflyttere til, så bevares Glyngøres ”nok i sig selv”, det er ligesom at man tilegner sig byens form. Grunden til dette kan muligvis være, at mange af de tilflyttere som kom til, var folk i nær tilknytning til Glyngøre og derfor var ”oplært”. Det er i denne periode ”nedenfor bakken” udbygges, hvor områder som ”Canada” (området omkring Enghavevej) udbygges, et udtryk som senere bliver kædet sammen med de boliger som bygges oppe bag bakkerne og danner udtrykket – ”Neden a bak og oven a bak”.

” OveN a Bak”

(Pilevej, Egevej, Granvej, Lyngvænget ect.) er 4. store tilflytning, hvor Elmevej’s fabrikker spiller en stor rolle. De som kommer til byen grundet f.eks. Bodilsen og Jamo, bosætter sig i høj grad i disse områder. Mange af disse har en hel anden tilgang til social engagement og det er i denne tid at man for alvor ser et skred i det sociale liv. Det er især ”a oven bak” som tager initiativ til nye aktiviteter, i visse tilfælde sammen med de initiativ tagere fra 3. periode. Det er også i denne periode at byens social indelukkethed for alvor brydes op og den gamle klassiske by struktur falder sammen. Mange byer var i tiden op til 1970’ erne, små ”lukkede” byer, hvor man levede hele sit liv fra skole, uddannelse, voksen liv til man endte på alderdomshjemmet.

Rej

I ns ti

s e r

L ÆG

id it

rv e hv r E

o Sk

ion t u

v er

Bib lio

I ns ti

Pl e

Udviklingen har gjort at Glyngøre har stort udsyn, og har ”muligheden” for at hente meget socialt kapital ind til byen og sammen med dette en viden som kan være meget givtig for byens udvikling. Udviklingen har så også gjort at vi bliver udfordret meget på den sociale side, ikke mindst den store kommune sammenlægning har bevirket at vi som by mere skal have fokus på det sociale end det fysiske, da mange flere af vores indbyggere (især børn) pendler ud af byen og derved øger behovet for at der er noget i Glyngøre, at være der for; et behov som ikke bare kan erstattes med materielle værdier.

Uddannel

Pl e

Detail Forening Familie LÆge

Ø INK

id it

ion

v er

Dette livsmønster brydes op fra 70’erne, mobilite ten øges væsent lig, folks udsyn øges med tv og rejser , man kommer meg et mere uden fo r byens grænser, m an begynder at pendle for at få arbejde, man sn akker om arbejdernes mobilitet og man uddanner sig meg et mere. For en landsby so m Glyngøre kom mer denne påvirkning også, især de mange nye borg ere som bosætter sig i forbindelse med udbygning af Elmevej, tilføjer byen ”udsyn”. D ette bliver endnu mer e udbredt da Elm evej ”dør hen”, idet hovedparten bliv er boende, men nu pendler ud.

De ”Gamle” Ildsjæle Jeg sad på et tidspunkt og tænkte, jeg vil gerne vide noget historie om det sociale liv i Glyngøre, jeg vil gerne have den brede historie og så lige fra hjertet, den bramfri fortælling. Hvergang mine tanke kredsede om emnet kom billedet af ”cementstøberen” op. Jeg kontaktede Svend og Lisbeth Dencker for en aftale, ”du kommer bare, vi har kaffen klar”. Fotografen Jesper og jeg mødte op en tidlig lørdag morgen og blev mødt af Svend og deres nye hund. Inde i køknet har Lisbeth gjort kaffen klar og vi bliver budt ind i stuen til kaffe bordet, ”Værsgo at sætte jer, I må sætte jer lige hvor I vil, bare ikke der og der, der sidder vi”. Svend stirre på 34

mine fire medbragte rundstykker og jeg tænker, var det nu for fedtet, inden tanken er færdig siger Svend ” det kan jeg godt lide Arne, én rundstyk til hver, hvorfor skal man fylde sig med med flere rundstykker, det er bare spild ” reddet tænker jeg, for efter at høre Svend sige ” men det er nok også a Lindgren der ska betåle….” Jeg ved godt hvorfor jeg har tænkt på Lisbeth og Svend. De har altid haft et hjem hvor mange kom og de har været med i mange ting igennem Glyngøres historie. Deres tilgang til alt har været ligetil og bramfri, så derfor røg interviewets disposition også hurtigt i vasken for snakken kørte med det samme.

Hvem var de gamle ildsjæle ? [Svend]

I kommer nok ikke udenom den gamle uddeler, Henry Larsen og Kristian Barber, på hver sin måde.

[Lisbeth]

Ved du hva, jeg kan huske den gang de begyndte med Lærkevej, da sagde folk, nu går uddeleren helt amok, det rabler det for ham, nu vil han bygge oppe i lyngen, men ser du Lindgren, han havde udsynet og han fik ret.

[Arne]

Hvorfor var det så færdeligt at flytte op i lyngen ?.

[Lisbeth]

Jamen herregud vi havde jo ikke fantasien til at se det, der var jo ingenting, der var jo bare lyng...

[Svend]

Ja nu skal du ikke få storheds vanvid Lindgren, men på visse måder ligner du ham lidt, han gav ikke op, han sad jo i byrådet og somme tider var han helt alene om det, men han sagde ”det er lige meget, det skal være sådan” og han blev ved.

Hvad mener I om storkommunen? [Svend)

De har mishandlet Glyngøre.

[Lisbeth] Det er betænkeligt hvem der er sat til at styre Kommunen, vi er den andenstørste by og de har ikke gjort andet end taget og taget, de kan ikke være dem selv bekendt. [Svend)

Ja, det værste var nok skolen, det gjorde sgu ondt på os…

[Lisbeth]

Det er tonen og ånden i det som de gør, alle ved det var en fejl, men ingen vil indrømme det, de har aldrig kommet med forklaringen på hvorfor man gik imod indstillingen, de mangler mod og rygrad.

Her kunne vi have fortsat i lang tid. Skolen kan man mærke har været hjerteblod hos disse to gamle frontkæmper, man mærker frustrationen og vreden over ikke at være blevet behandlet fair og ordentlig.

Vi snakker tit om opbakning [Lisbeth]

ja,ja-ja,ja, der har altid været sådan, hvis de fik medvind, så var det godt nok, men hvis de ikke gjorde, så gjorde det heller ikke noget...

[Svend]

Lisbeth, dengang vi byggede hallen, der var der dælme opbakning fra hele byen...

[Lisbeth]

Ve do hva, det var der, men det var jo noget vi alle manglede…

Hvorfor kan opbakningen ikke være der hele tiden? [Svend]

ja, vi mangler opbakning tit og især savner jeg opbakning fra nogle af de ”store”, førhen var det dem som gjorde tingene mulig.

[Arne] [Svend]

Er det pengene der mangler ?. ja det er det også….

ligvis have n y s d n a s e n n u en og man k ff a k r e v o e r l, men én e ti t id r v o å k g r o n f e g k o k a b Sn det er denne n e m , n e g a d fortsat hele tet klar! in r p r tå s g in gt at n li k r y t n e v bemær e lt e h t har været e d g o t v o j s t e Vi har haft d [Lisbeth] ngen… li ik v d u e lg ø f bo her og [Svend]

… t u l o s b a Så

Facts

For at have et udgangspunkt for afsnittet er der lavet en SWOT analyse, som viser Glyngøres Svage og stærke sider, hvad der er af muligheder og hvad der truer jer.

S.W Styrker (Strengths) Stor landsby Sammenhold i grupper Stolthed Liv på havnen Vildrosen Lokal engagement Der er mange som kan Rigt foreningsliv

Svaghe

der

Samme (Weakness nhold i es) g r u p Socialt kapacit per et Stor la ndsby Indeluk kethede R eserver n Tænker et for meg e t , Vant ti l at få, handler langs omt fremfo Mangle r a n t d Aktivite y ter bær e kommunika de tio er præg af vane n tænkni ng

Sammen med SWOT analysen, er følgende spørgeskema resultater vigtige; • På spørgsmålet om Borgernes tilfredshed med at bo i Glyngøre, på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 10 (Meget tilfreds), er karakteren 8,9. • 80 % oplever Glyngøres image som positiv eller meget positiv.

• 58 % oplever Glyngøres sociale liv positiv eller meget positiv. • 73 % oplever Glyngøres tryghed som positiv eller meget positiv.

• 96 % mener det er vigtigt eller meget vigtigt at man har en aktiv by.

• 80 % mener at de ting som foreningslivet tilbyder, er vigtigere eller meget vigtigere for dem. • 56 % er ikke aktive i foreninger.

• 53 % vil ikke bruge mere tid på foreninger, hvorimod 44 % vil bruge mellem 1 og 15 timer mere. • 57 % mener at Glyngøre selv har stor eller meget stor indflydelse Glyngøres udvikling.

.O.T nities)

pportu O ( r e d e h g li u M

cering Geografisk pla nt Fokus på udka

kalt og lo r e s d la p s jd e Mange arb endlerby) (p d n a t s f a t r indenfor ko Vildrosen

Liv på Havnen

Trusler (Threats) Globalisering Egoisme Cocooning Fødselstal Storkommunen Udkants område Infrastruktur

Analysen sammenholdt med spørgeskema undersøgelsen viser, at der er vise forhold der strider imod hinanden. Der er også resultater som overrasker. Disse vil blive behandlet på følgende sider. 37

Hvor står vi lige nu! For at vide hvad der ligger foran os nu, er det vigtig vi ved hvad vores platform er nu, både

Hvad vi har af sociale aktiviteter Hvad er vores potentialer, styrker og svagheder I forhold til SWOT analysen, bruges der ikke tid på Muligheder og Trusler, da disse i forhold til det sociale, ofte er relativ perifere problemstillinger. I stedet bruges der plads på at klargøre Glyngøres svagheder og styrker, så man kan blive bevidste om disse, idet de er mere vigtige for Glyngøres umiddelbare udvikling.

, , Hva ska a te for...?

...er der nogen som vil sige, vi har det jo godt nok. Det kan de have så ret i, I bor et skønt sted, I har nogenlunde hvad I vil have, I har initiativrige personer som søger for at der sker noget, ja livet er jo skønt. Men truslerne ligger og lurer, kampen for at overleve er for alvor gået ind. Glyngøre er blevet ”medlem” i en større enhed og den har vist sin vilje til at skære alle steder udfra rent politiske vinkler og ikke udfra logiske, geografiske eller bare fordi I siger fra. Derfor er det nødvendigt at lokalsamfundet stå sammen og kæmper kampen ud ad til for byens skyld, men så sandelig også for at I skal få et bedre socialt liv og være mere ud ad vendt overfor tilflyttere. Desuden må det alt andet lige være sjovere at være i en by hvor

Alle forsøger at være noget for hinanden, I stedet for at nogle få forsøger. ”Jamen det er jo den gamle sang om Tordensskjold soldater, sådan har det altid været og sådan vil det altid være”

ÆVL

………, den er simpelthen for slidt,

hvorfor kan Glyngøre ikke være de første som sige nej til dette, laver det om og viser at I – GLYNGØRE har sendt Tordenskjolds soldater på pension og taget ansvaret for jeres by i samlet flok …!,

det er der I skal hen. 38

LOKALSAMFUNDSKAPACITET Man kan beskrive lokalsamfundskapacitet ved at tænke på, hvordan et velfungerende lokalsamfund ser ud. For at give grundlag for en fælles forståelse af, hvad det betyder at opbygge kapacitet til et velfungerende lokalsamfund, og hvad der kan underminere dette. Der er opstillet nedenstående liste over forskellene mellem et velfungerende og et dysfungerende lokalsamfund.

DE N E R E G N U F S GERENDE DY

VELFUN

sskab Fokus på fælle om det her” ”Vi er sammen Forliges teresser Brede, fælles In g afhængighed o id ill t g di si en G Samarbejde spekt Tolerance og re Tillid Tålmodighed empowerment Aktive beboere, Medborgerskab r Udfordrer idee løsere Folk er problem arlige Individuelt ansv Lytter iden Fokus på fremt ornyelse Forandring og f t” ”Vi kan gøre de

elle Fokus på forsk yard” ”Not in my back dsætninger Fastholder mo elle interesser Snævre, individu Snæversyn Konfrontation disprespekt Intolerance og motiver Betvivler andres Frustration e Passive beboer Egoisme Udfordrer folk g bebrejder Folk blokerer o Mig først Angriber iden igen og igen Debaterer fort Stagnation get, der virker” ”Der er ikke no

ER VI NOGLE GANGE OVRE I DYSFUNGERENDE OMRÅDET ? 40

SVAGHEDER Byens svageste områder er; Mentalitet • Samarbejde • Opbakning • Initiativ • Ungdomsarbejde

MENTALITET Hvordan er indbyggerne overfor hinanden, et ord, som er tæt på at ramme plet, er

RESERVERET Mange udefra og også tilflyttere har oplevet glyngøre boerne som svære at komme i kontakt med og blive en del af. Mange har stadig levn fra historien, hvor man ikke blandede sig for meget og det med at sige for meget var heller ikke brugt. Byen er også inficeret af janteloven, det er blevet bedre, men som Lisbeth Dencker siger,

nu gik det lige så godt, man kalder det ofte ”modstand mod forandringer”, men det er nu ikke helt dækkende, det er mere frygten for at blive til grin, så er det bedre at have taget forbehold, så kan man altid sige ”hva såh Æ”. Desværre er omverdenen i dag innovativ (forandringsvillig) og de, som vil noget, skal tage chancer og være klar til et rap over nallerne uden at stikke dem i lommen. Her har Glyngøre et stort stykke mentalt arbejde at gøre, se mulighederne i fremtiden og glem fortiden, for den flytter nemlig ikke noget.

”Det var godt hvis det lykkedes for dem, men det gjorde heller ikke noget hvis det ikke lykkedes …” Janteloven er til stede i alle byer, det er ikke bare et lokalt fænomen, men uanset hvad, så er det gift for ethvert projekt og mange ildsjæle. Glyngøre er vokset i denne henseende og er blevet meget bedre til at se positivt på andres tiltag. Hvis et projekt ikke er til økonomisk gevinst for de, som står bag, så accepteres projektet nemmere, hvorimod det modsatte ofte fører til ”jantebemærkninger”, hvilket er mærkeligt, for det er jo dem, som byen skal leve af ???. Forandring er svær, det er noget rod, hvorfor nu det, aarh

INGEN UNDSKYLDNING

KOMMENTAR TIL LIMFJORDENS HUS

TRO I VIRKELIG DET KAN GÅ…? DET ER HELT OP TIL

DIG OG BYEN,

DET ER JO ET HUS DER ER LAVET ……!

FOR JER

SAMARBEJDE OPBAKNING - INITIATIV SAMARBEJDE Glyngøre har i den seneste tid haft denne problematik inde på livet,

senest med de aktiviteter, som Liv på havnen har sat i gang. Hvor mange gange har man ikke brugt tiden på at diskutere, at hvis du gør sådan, så er det skidt for ham, og hvis vi gør sådan, så træder vi ham over tæerne osv.. Sjældent er der nogen som siger, ved du hvad, det her er fantastisk, der er nogle udfordringer, som jeg synes, vi står overfor, skal vi ikke sætte os ned og se, om vi kan lave en fælles plan. Tænke i nogle større eller andre baner. Sammenhold indeholder også meget Tolerance, Respekt og Tillid, og ja, nogle gange er man en ”klaptorsk” og laver en fejl, men sådan er det at lave noget. Man kan ikke lave noget uden at lave fejl - erkend og kom videre. Under samarbejde og de svagheder, Glyngøre har pt., ligger det tværorganisatoriske samarbejde, der er ingen fælles forum, hvor man mødes. Der arbejdes meget for sig selv, indenfor de enkle foreninger og klubber, herved mister man de store muligheder, der er i samarbejde på tværs, det er en stor svaghed.

OPBAKNING er en svaghed. Men man må erkende, at med den store opbakning opstartsmødet på Vildrosen fik og senest Sildefestivalen, så er viljen der. Men når vi har 96 % som finder det er vigtig med en aktiv by, 80 % som finder det vigtig hvad foreningslivet tilbyder og så 56 % som ikke er aktive, så er der pænt sagt - plads til forbedringer - og tallene står i skærende kontrast til hinanden. Hvor mange fodboldtrænere har ikke tit stået med alle opgaver selv, utroligt når man tænker på, at hvis man i dag har 10 børn til et hold, er der tæt på at være 30 forældre, og der er ingen af dem, som kommer og siger, skal jeg hjælpe med noget …?, Nej, de har så travlt, men hvis man spørger dem om, hvad der har været i fjernsynet, så kender de alt, hvad der har været 7 dage bagud, og hvad der kommer…..!, lidt sat på spidsen, men opbakning er og

. . . L I IV

bliver en vigtig brik i jeres fremtidige muligheder.

UNGDOM Et emne som Glyngøre bliver nød til at gøre noget ved. Ikke bare fordi skolestrukturen vil påvirke jeres unge og synet på Glyngøre som deres by, men også fordi I ikke i de senere år har været gode til at tilgodese deres behov og medinddrage dem i processen om udviklingen af Glyngøre by som helhed. Skønt •

over 90 % mener det er vigtig, at der er tilbud for børn og unge i forhold til bosætningen

•

og af de 26-40 årige + 41-54 årige, er der henholdsvis 75 til 49 % som kunne overveje at flytte væk hvis de manglede.

Børn og Unge har og er blevet for meget en selvfølge og selvom Glyngøre har mange foreninger der gør en masse, især i forbindelse med idræt, så er der stadig unge der ikke dyrker idræt og der findes også fritid efter idrætsaktiviteterne. 42

INITIATIV

hænger lidt sammen med opbakning, der er meget initiativ blandt de berømte Tordenskjolds soldater, men det er ikke nok, alle skal tage initiativer. Alle fire elementer er meget afhængige af, hvor mange der er til at løse opgaven, procent tallene nævnt i afsnit ”opbakning” viser at borgerne ved godt hvor vigtig det er at man gør noget lokalt. Især når man kombinerer med at 57 % mener at borgerne selv har meget indflydelse på Glyngøres udvikling. Nu skal Glyngøre ikke tro, at de er alene om dette, det er enhver landsbys problem, men det er her, man kan gøre forskellen og skille sig ud, blive en bedre bosætningsby og blive noget for hinanden.

JER

STYRKER Der er mange indbyggere i Glyngøre og den er en stor landsby, det er en kæmpe fordel, hvis alle er der, når det gælder …..? Glyngøre har en styrke frem for mange andre byer, processen er i gang, der er taget initiativ til noget som kan blive stort – Vildrosen. I selve Vildrosen ligger kimen til en stærk organisation, som kan løse jeres svagheder. Liv på havnen har allerede vist, at Glyngøre kan! Man har bevist, at man kan nå langt, når en gruppe står sammen om et projekt og frem for alt, byen har vist, at den kan lave projekter sammen, lave planer og udføre dem. Sallingsund Ungdomsråd (SUR). Endelig har Glyngøres ungdom fået sig organiseret, så de kan få de aktiviteter, som de ønsker i gang. Desuden giver dette grundlag for at dæmme op for, at ungdommen forsvinder ud af byen, efter den katastrofale politiske beslutning for byen, om at fjerne overbygningen fra kommunens andenstørste by.

BYENS HJEMMESIDE ER NU I GANG OG SKAL GERNE BLIVE BYENS KOMMUNIKATIONSPORT SAMMEN MED INFOSKÆRMENE. Glyngørekalenderen skal gerne kunne indlede de første samarbejder på tværs af klubber og organisationer. Glyngøre kalenderen er en års skole/aktivitetskalender, hvor alle foreninger kan få deres nyheder og aktiviteter lagt ind. Der er rigtig mange organisationer og klubber, det er en stor styrke og vidner om stor aktivitet og vilje til, at der sker noget, i øvrigt også en klar indikation fra fokusgruppemøderne og fra spørgeskemaet. Faktisk svarer 44 % at de vil bruge mellem 1 og 15 timer mere på foreningsarbejde.

Endelig er der Glyngøre Borger- og Erhvervsforening. Efter de sidste 2 års arbejde og ihærdige forsøg på at samle Glyngøre omkring foreningen, er foreningen begyndt at få så meget samlet omkring sig, at dens navn også er af ”gavn”. Foreningen begynder at virke som Glyngøres samlende forening, startstedet for aktiviteter, og hvor nye tiltag kan søge hjælp til opstart eller bare det naturlige sted for at mødes. 61 % mener at foreningen er aktiv eller meget aktiv, en høj synlighed, som vidner om at de seneste års arbejde virker.

Potentialer

Her skal tungen holdes lige i munden, for i forhold til hvad, derfor vender vi lige tilbage til udgangs-spørgsmålet,

Er Glyngøre, et rart sted at bo Man kan også sige, at potentialerne er en slags konklusion på afsnitet, der omhandlede svagheder og styrker. Som beskrevet, så har vi nogle svagheder, svagheder som efter bedste overbevisning, funderet i flere samtaler og fokus gruppe møder, er store. Men igennem det arbejde der laves i de mange projekter og senest Vildrosen, vil disse svagheder kunne elimineres, I kan blive en landsby med stor vitalitet. Glyngøre har et bredt og velfunderet organisatorisk arbejde, byen har mange forskellige foreninger og klubber og frem for alt, så har mange Glyngøre borgere vist ved ”Kick Off Mødet” af projekt Vildrosen, at de er klar til at yde en indsats og har interesse i byens udvikling. Desuden viser resultatet af spørgeskemaet at der ligger en ret stor potentiale

i borgerne og frem for alt, borgerne ved godt hvad der skal til – EN AKTIV BY. Der ligger en stor potion potentiale i samarbejde, hvis byens klubber og organisationer kan samles i fælles forum, kan de få meget mere ud af deres arbejde, især hvis de samarbejder og sammenlægger funktioner. Hvor mange gange har man ikke set borgerforeninger som små ”blindtarme” i lokal samfund, her har Glyngøre allerede sendt et meget vigtig besked til omverdenen, det er VORES forening og der ligger meget mere potentiale omkring dette. Glyngøre Borger og Erhvervs forening kan blive jeres samlende punkt som ikke bare lokalt, men også ud ad til indikerer sammenhold. 43

Der er mange som kan kandiderer til denne titel, godt for det, men især fam. Jelsgaard falder én ind. Både fordi de gør meget, men især fordi de rykkede teltpælene fra københavn til Glyngøre, noget som ikke er helt normalt. Men familien ser ud til hurtigt at være faldet til og det gør dem ekstra interessant i forhold til bosætning. Hvorfor flytter nogle københavnere til Glyngøre?

[Jacob]

Eneste skår i eventyret er, at det ikke var os der fandt perlen, vi havde familie her og det var der igennem, vi fandt stedet.

[Lisbeth]

Men vi havde taget beslutningen om, at vi gerne ville flytte ud fra København, for at få mere plads.

[Arne]

Tænkte i aldrig over hvor skrækkelig det var at flytte til udkants Danmark med dårlig service ?

[Jacob]

Næ, ved du hva, da vi skulle på skattekontoret på Durup rådhus, så kom der gud hjælpe mig én og sagde goddag og viste os ind, i København havde vi skullet trække et nummer og håbe at komme til inden de lukkede...

Hvis det er så godt her, hvorfor flytter der så ikke nogle flere herover?

[Jacob]

En meget stor del af det er usikkerheden om at kunne få et job, nr.2 er uvidendenhed. Steder som Glyngøre er slet ikke gode nok til at brande sig selv, den typiske ejendomsmægler reklamerer i lokal området, det er som at sælge sand i Sahara, man skulle tro det var nemmere at sælge sand, hvor de ikke havde noget….

« e y N De »

e l æ j Ilds

Hvordan er glyngøreboerne så?

[Lisbeth]

Sådan som jeg har oplevet dem, så er det nogle søde og imødekommende mennesker.

[Arne]

Er der slet ikke nogen negative ting ved Glyngøre…

[Jacob]

Jo det er der, men til det vi er til, er der ingen, men der er jo forskel på de tilbud der er i byen og som her, klart.

[Lisbeth]

Negative ting er klart den service forringelse som er kommet siden vi er flyttet til, ingen lægehus, ingen apotek, ingen bibliotek og overbygningen som forsvandt, en service som ville have haft afgørende betydning for os, hvis vi havde vidst det.

Er Glyngøre innovativ eller er ”jyden” stadig tung at trække op?

[Jacob]

Overhovedet ikke, tværtimod virker Glyngøre som en by hvor der sker en masse, vi kan hurtigt tromme folk sammen og vi gør nogle ting, som jeg aldrig oplevede i København.

[Lisbeth]

Vi er gode til at snakke om nogle ting og så få det gjort, Glyngøre er mere imødekommende og dristig end vi nogensinde havde forstillet os.

[Jacob]

Vi behøver branding, vi skal have fortalt vores historie i medierne, så vi kan vise resten af Danmark hvem og hvad vi er.

Det er rart have haft snakken med Fam. Jelsgaard, den viser at snakken om Glyngøre, som et reserveret folk måske ikke helt holder, men igen, hvordan skal omverdenen vide det ??? 45

HVAD SKA L DER TIL ...

HVAD SKAL DER TIL... HVAD Inden der beskrives egentlige tiltag og måder på at forøge den sociale kapital (bedre til at gøre noget sammen), er det vigtigt at forstå, at dette ikke er noget som der gøres på 14 dage, en måned eller et år, uanset om der er nogen, som kan multitaske eller ej …. Det er en proces, som tager sandsynligvis minimum 3 til 5 år, inden det er i nogle rammer, der fungerer. Det er også vigtigt at forstå, at dette er en løbende proces, man skal hele tiden være forandringsvillig og tilpasse sig omverdenen. Det hele er faktisk så enkelt, man skal såmænd bare lære Respekt, Tolerance og Tillid. Samtidig skal kommunikationen i gang, og her er forslag til, hvor der startes og de tiltag, der kan bringe processen videre.

STENEituNtioEner, klubber og projektgrupper, HJØRNE foreninger, inst r.

er Glyngøres så underbygge aet i høj grad og em sk er op med sine ge ør sp et hvilk , hvor man mød er ød m ls ta ar kv ter. Der skal afholdes ordinerer opgaver og engagemen op og og ko lemstillinger repræsentanter for at bringe prob d he ig ul al være m an m older på dette sk vh Samtidig har To e. ss di af g lp til løsnin rmaliseret, evt. forsøge at få hjæ samarbejde er fo t el rm fo e er m reningen. et Vildrosen indtil er- og Erhvervsfo rg Bo til gå er ov at snakke gave er i gang med kunne denne op ng ni re fo få at eret tte er starte et formalis og e Formålet med de nd ru gg væ be nandens lerance mellem sammen, forstå hi , forståelse og to lid til e ab sk n ka samarbejde, som hinanden.

UNGDOM der skal laves en ”værdikæde” for børn og unge. Vi har i dag en meget velfungerende SFO, med personale og en ledelse som er i top, men når SFO’en slipper, mangler vi noget fra 4 til 6. klasse, hvor man så kan komme videre i foreningen SUR. Hvis man havde en kæde der sagde SFO - SUK (Sallingsund Ungdoms Klub) - SUR (Sallingsund ungdomsråd), så havde vi noget for de unge som de kunne samles om og forældre kunne være mere trygge ved. Både SUK og SUR skulle have deres egne lokaler og mulighed for at udvikle sig i samarbejde med mentorer og det kommunale system. Desuden bør man under én eller anden form, genoplive diskotek Downstairs og kombinerer det med alkohol frie ungdomsfester, som 46

kunne være der for de 14 til 17 årige. Disse årgange er i dag udelukket fra diskoteker pga. af en overenskomst omkring alkohol og unge, mellem Politi og kommunerne Skive,Morsø og Thisted.

ARRANGEMENTER

skal der være flere af. Både spørgeskemaet og fokusgruppen har klart indikeret, at man gerne vil have flere arrangementer. Et særligt bemærkelses værdigt resultat af spørgeskema er, at det er fællesarrangementer som er top scorerne, en klar indikation på viljen til at være sammen. Sildefestivalen er et godt bud herpå, det kunne også være koncerter, revy, sportsstævner og ungdomsdiskotek. Der skal nedsættes en gruppe, der aktiverer sådanne arrangementer. Der skal laves en ambassadørordning i tilknytning til disse aktiviteter. Ambassadørordningen er f.eks. 10 personer, som inviterer 20 personer med gratis til arrangementet, personer som man ved ikke ville komme, men som man har en formodning om, at det kunne være noget for dem. Det er vigtigt, at der prøves nyt og der laves noget for alle. I den forbindelse bør Borger og Erhvervs foreningen opbygge en kassebeholdning som kan gå ind og tage nogle chancer/tiltag til nye aktiviteter. Det kan den ikke i dag, den er handlingslammet pga. en forældet tankegang omkring en sådan forenings formål. Det kan ikke være mening at I vil ”hænge i strømperne” på den kommunale forvaltninger og bede om hjælp, hver gang I vil noget anderledes, vær smartere og anderledes, det er der fremtid i….!

KOMMUNIKATION PLATFORM Web-site og informationsskærme skal være vigtige kilder til information, da der i denne proces med at få byen til at gøre noget i fællesskab ikke kan understreges kraftigt nok, hvor vigtig kommunikation og planlægning er. Der skal findes en finansieringsform af disse medier, så disse løbende holdes opdateret af en person, som er ansat hertil. Det er mange foreningers mareridt at få deres hjemmesider opdateret, ja, bare at få dem lavet og det skal der findes en løsning på.

HVAD SKAL DER TIL...

. . . L I T R E D L SKA

HVAD SKAL DER TIL...

GLYNGØRE KLASSE

man skal turde sætte nye standarder for service overfor jer selv og jeres besøgende. Institutioner, foreninger, klubber, butikker etc. skal sætte nye standarder, det skal være rart at komme til Glyngøre, plejehjem, skole, ja, hele omgangen med hinanden skal være rar. Eksempler, •

På Glyngøre skole er det almindeligt skemalagt, at eleverne på skift i 5. og 6. klasse i 2 timer hver anden uge er på ældrecenteret for enten at snakke, spille kort eller gå en tur med de gamle.

•

I Glyngøre hilser alle på hinanden med et dav eller hej efterfulgt af et smil.

•

Alle ny tilflyttere får en tilflytterkurv, invitation til en rundvisning og endelig gratis adgang det første år til alle arrangementer, klubber og foreninger i byen.

•

Holde byen smuk som den er nu, ikke acceptere det mindste forfald.

•

Institutioner med indhold og service ud over det normale.

•

Byggegrunde / fond.

Det er Glyngøre selv, der kan bestemme og lave dette, det koster (næsten) ingenting, måske lidt tid og et smil, men det gør så stor en forskel.

BRANDING, igen, igen og igen, Glyngøre skal være bedre til at komme i medierne og fortælle, ikke bare hvad

byen har opnået af fysiske resultater, men også hvilket glimrende socialt samfund Glyngøre er. Borgernes egen opfattelse af Glyngøres image og de positive resultater som spørgeskemaet giver i form af sociale kvaliteter, ikke mindst tilfredsheds karakteren på 8,9, bør formidles meget bedre. Det bliver en stor opgave for markedsføringsgruppen. Hvis Glyngøre formår at få gang i ovennævnte emner, er man kommet langt, og det er min vurdering, at det er det ”bette” skub, som byen skal have for at få et social liv, der både vil gøre Glyngøre til et endnu mere rart sted at bo og være en vigtig parameter i bestræbelserne på at gøre Glyngøre til et godt valg, når man skal finde sit fremtidige bosætningsområde. Glyngøre Klasse har også meget med alternative og anderledes løsninger. Man skal turde gøre noget andet, sætte sig nogle høje mål. Det er bl.a. det, som kan give øget bosætning, da mange tilflyttere ser på de aktiviteter, byen byder på, som en vigtig faktor i valget af bosætningssted. Selvfølgelig skal man ikke lave alternative løsninger for det alternatives skyld. Glyngøre skal gøre de ting, byen selv synes rigtig, med respekt for de værdier den allerede har. Den reserverthed, som er omtalt nogle gange, er på vej ud, byen er i gang med at opløse den, grundene er mange, men væsentligt er at de projekter, som pt. er sat i gang, har set stort på ”janteloven” og blevet ved med at buldre på og som spørgeskemaet underbygger, Glyngøre ved at en aktiv by er vital og vigtigst af alt, man har viljen til at være sammen. Glyngøre er et rart sted at bo, den kan gøres endnu mere rar for alle. Byen kan skabe et nyt brand:

GLYNGØRE KLASSE… 47

Sammenfatning Lad os først lige tage hvad vi har. • • •

Vi har identificeret Glyngøres fysiske områder og muligheder. Vi har fået et bud på Glyngøres sociale herkomst, byens problemer og muligheder. Vi har en plan over hvad Glyngøre skal gøre på det fysiske og sociale niveau.

Hvis man skal sammenfatte det hele, så fortæller disse lapper en del,

Vi har omgivelserne

Vi har og får fantastiske Fysiske rammer

Vi har Social engagement

Glyngøre har det som skal til for at være og blive den attraktive by, som vil kunne klare sig i konkurrencen fremover. Det er sikkert, at Glyngøre skal prise sig lykkelig over placeringen, som sammen med havnen er det ultimative kvalitet. Glyngøre har nogle spændende bosætningsområder og yderlige områder hvor der kan skabes flere bolig områder. Der er nogle uudnyttede potentialer på de fysiske områder, som er inden for rækkevidde hvis man vil og igen, så er området omkring havnen kardinalpunktet. Glyngøre er en by uden social slagside, der er en god social kapacitet, og der er påpeget nogle problem stillinger, som burde kunne løses ret nemt via kommunikation.

Vi har en plan

Vi harnre og

e mulighed ntet for fundame jde samarbe

Glyngøre har et stærkt erhvervsliv og der er belyst de muligheder der ligger i Glyngøre. Muligheder som Skive Kommune i samarbejde med Glyngøre by, kan udnytte hvis den vil. Branding og synliggørelse er et stort problem pt. for Glyngøre, men via Vildrosen, Web og den markedsføringsplan som man er i gang med at lave, så burde brandingen kunne øges voldsomt. Glyngøre er kommet ”skævt” ind i Skive Kommune, men det er min overbevisning at borgerne i Glyngøre ser fremad nu og har taget ”skeen i egen hånd” og man kan kun håbe på, at Skive Kommune i fremtiden vil satse mere på det store potentiale der ligger her.

u l k n o sion•K

u l k n o K

g n i d n a r B

Dette er skrevet som hovedet på konklusionen, da det i bund og grund er sagens kerne, og emnet er væsentlig for mere udvikling. Men én ting skal der til, Skive Kommunen skal se potentialet. Hvilken kommune i hele Limfjordslandet har en by og havn der stikker ud midt i Limfjorden, med alle de herligheder der ligger på land, men især de muligheder som kan komme fra vandet er store. Der er et kæmpe turistpotentiale, Glyngøre kunne være ”porten” til Skive Kommunes turistindustri, prøv at kigge på et søkort. Så godt som alle både der kommer igennem Limfjorden kommer tæt forbi Glyngøre, hvorfor så ikke få dem derind, med mulighed for at fortælle om alle de andre herligheder i Skive Kommune. Derfor gælder branding af Glyngøre by, ikke bare om branding udadtil, men i høj grad om branding indadtil. Skive Kommune har heldigvis en afdeling der hedder By og Landsby udvikling, som gør meget, men selve kommunalbestyrelsen bør i højere grad få øjnene op for det potentiale der ligger i Glyngøre. Man kan ikke forvente at de andre kommuner rundt om Limfjorden bliver ved med at spille deres kort så dårligt som hidtil.

Indflydelse Enhederne bliver større og større. Om det er virksomheder eller det offentlige system, så bliver systemerne større og Glyngøre bliver mindre i det store billede, derfor skal byen søge indflydelse. Glyngøres befolkning skal stille krav til dem de stemmer ind i de forskellige råd og bestyrelser.

De skal tale Glyngøres sprog, det er blå øjet at tro andet, det har historien og udviklingen vist. Magthaverne vil med god grund argumentere imod dette, men hvis ikke Glyngøre tænker sig gevaldigt om, når de stemmer folk ind, så bliver situationen ikke nemmere. Så konklusionen må være på baggrund af historie og udvikling, skarp albuerne og vær mere egoistisk, Glyngøre - men på en ordentlig måde, selvfølgelig….. 49

sion•Ko

nklusio

Fysiske rammer

Glyngøre skal fortsætte med at udvikle de fysiske rammer. Ildsjælene skal arbejde videre med udvikling og realisation af de mange gode ideer, det gør en kæmpe forskel. Men et kardinal punkt bliver at få kommunen til at udvikle havnen videre, den skal udvides og gøres til et endnu bedre sted at være for erhvervet og turisterne. Det kan blive til et meget stor turist område for kommunen. Desuden skal Glyngøre borgerne blive ved med at holde byen så pæn som den er nu, det gør at byen undgår social dumping og er med til at skabe en stolthed omkring byen.

Bosætning

Glyngøre skal sørge for at byen udvikler sig, derfor er en konstant tilflytning nødvendigt og Vildrosens mål om 200 nye borgere inden 4 år er ambitiøst, men nødvendigt for at bevare udvikling. Sats på børnefamilier, de ældre skal nok komme, men børnefamilier kan give byen det underlag, der skal til for at byen måske kan få sin overbygning tilbage. I den forbindelse er det vigtig at man prioriterer ungdomsarbejdet. Det nye tiltag med Sallingsund Ungdoms Råd er mere vigtig for Glyngøre end mange tror. Støt op om de unge, det er dem som kommer til at bestemme en meget stor del af Glyngøres succes fremadrettet. For at kunne realisere bosætningsmålet, er det vigtigt at foreninger, institutioner og virksomheder sammen tager initiativer til at det bliver attraktivt at bo her. I den forbindelse er det hver enkelt Glyngøre borgers pligt at sørge for, at alle føler sig velkommen og godt tilpas her. Det skaber ”ringe i vandet” som kommer 10 foldigt tilbage, SMIL og sig GODAW Glyngøre, det koster ingenting…

Social engagement

Det er i høj grad Tordenskjolds soldater som hidtil har stået for udviklingen af Glyngøre i det store perspektiv. Sådan har det været altid, men det er en achilles hæl for området. Fremtiden byder på store udfordringer som beskrevet og det kræver sammenhold og social engagement fra endnu flere personer, hvis ikke udviklingen skal glide udenom Glyngøre. I denne plan er der bl.a. via spørgeskemaet påvist en vilje blandt borgerne til at ville mere sammen og at man ved nødvendigheden af en aktiv by. Opgaverne er mange, men det er ikke uoverskueligt, del opgaverne mellem jer og tag DIN del af arbejdet og glæden, der er nødvendigt. Socialt engagement er ikke bare at arbejde, det er også at støtte op om de arrangementer der laves og vise både de som arrangerer og omverdenen at vi stå sammen. I det sociale engagement ligger udkants Dannmarks nøgle til succes. Alle undersøgelser peger på at landsbyer af en hvis størrelse kan bekæmpe ”dødsspirallen” hvis viljen er hos indbyggerne. Alt hvad der er af ideer til udvi kling i denne plan er ko mmet fra Glyngør e, nogle er der bagt lidt vi dere på. Der ligge r nu et stort arbejde i at planlægge og ko mme videre med plan erne. Dette arbe jde er jeg overbevidst om at Glyngør e kan gøre igennem Pr ojekt Vildrosen. H vor lang tid det så sk al tage er op til dig! Jo mere du gør, jo hurtigere kom mer resultaterne, men én ting er sikk ert, der skal ske noge t og jeres tog er på vej ud af perron en og konduktø ren venter ikke på G lyngøre!

Som Svend Dencker sagde:

” en ig e m m ko k o n al sk re ø g n ly ”G Spørgsmålet er bare hvor hurtigt og hvornår - det er i høj grad Glyngøre som bestemmer det… 50

No risk, no fun 51

Kirsten Esager Grafik og Design

Michael Nielsen Styregruppe medlem

G LY N G Ă&#x2DC; R E Foto af bla.: jespernors.dk, skive-tegnestue.dk Poul Erik Eskildsen

Google Maps

Kamma Holmgaard Jakobsen Styregruppe medlem

Thomas Bodilsen Therkelsen Styregruppe medlem

Arne Spicer Lindgren Forfatter