Fregatten Jylland - Navy Rum Danish

Page 1

DEN VESTINDISKE FORBINDELSE

Den første Apoteker på Skt. Thomas blev Cand. Pharm Albert Heinrich Riise, som ved Kongelig resolution i 1838 fik privilegium på at drive Apotek i hovedstaden på Dansk Vestindien, Charlotte Amalie. Riise havde en levende interesse for botanik og udnyttede med stor dygtighed Vestindiens eksotiske planter og fauna til fremstilling af Farmaceutiske, alkoholholdige og kosmetiske produkter. Således blev der fra A.H. Riise´s Apotek forhandlet, Rom og Bitter fra de Vestindiske Øer, som især blev brugt som medicin mod maveonder og andre genvordigheder. Rommen blev dog snart populær udenfor det medicinske virke, og Firmaet A.H Riise er gennem årene blevet hædret og tildelt medaljer ved adskillige konkurrencer og udstillinger, herunder i 1888 i København og i 1893 ved Verdens udstillingen i Chicago.

www.ahriiserum.com

De fjerntliggende eksotiske øer er ikke kun en del af Danmarks fortid, men også en del af nutiden


I

disse dage er det 100 år siden, Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA. De fjerntliggende eksotiske øer er ikke kun en del af Danmarks fortid, men også en del af nutiden. Mange steder i dagens Danmark finder vi stadig spor efter De Vestindiske Øer. På hylderne i vinhandlen kan du for eksempel finde mange dejlige flasker rom fra A.H. Riise – en dansk romproducent, som startede på De Vestindiske Øer. I Ebeltoft ligger verdens største træskib i form af Fregatten Jylland. Og A.H. Riise og Fregatten Jylland er faktisk tæt forbundne både til hinanden og til De Vestindiske Øer. Både dengang og i dag.

Fregatten Jylland nåede at udføre 18 togter, før det stolte træskib blev pensioneret fra den danske flåde. Fem af togterne havde Dansk Vestindien som mål. Faktisk gik Fregatten Jyllands allersidste togt i vinteren 1886/1887 til Vestindien. På de dengang danske øer boede apotekeren A.H. Riise, som også producerede rom. Det var han så dygtig til, at den danske flåde blev en fast aftager af hans rom. Det endte med A.H. Riise udviklede en helt særlig rom til den danske flåde. Royal Danish Navy Rum, kaldte A.H. Riise rommen. Og det hedder rommen den dag i dag – og den kan stadig købes.

Det var et samarbejde, som forsatte gennem mange år. Da sønnen, Valdemar Riise, overtog rom-produktionen, var det ham, som forsynede Fregatten Jylland med den gode vestindiske rom. Efter Fregatten Jylland er blevet museumsskib og A.H. Riise nu hører hjemme i København, så har de to parter genoptaget det vestindiske samarbejde. Det har resulteret i, at A.H. Riise har udviklet en helt eksklusiv udgave af Royal Danish Navy Rum specielt til Fregatten Jylland. Den har fået navnet Fregatten Jylland Danish Navy Rum. Rommen kan købes hos udvalgte vinhandlere og selvfølgelig i museumsbutikken ved Fregatten Jylland.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.