NU BLIVER DANMARKS HEMMELIGE HELTE BELØNNET

Page 1

NU BLIVER DANMARKS HEMMELIGE HELTE BELØNNET Den første Apoteker på Skt. Thomas blev Cand. Pharm Albert Heinrich Riise, som ved Kongelig resolution i 1838 fik privilegium på at drive Apotek i hovedstaden på Dansk Vestindien, Charlotte Amalie. Riise havde en levende interesse for botanik og udnyttede med stor dygtighed Vestindiens eksotiske planter og fauna til fremstilling af Farmaceutiske, alkoholholdige og kosmetiske produkter. Således blev der fra A.H. Riise´s Apotek forhandlet, Rom og Bitter fra de Vestindiske Øer, som især blev brugt som medicin mod maveonder og andre genvordigheder. Rommen blev dog snart populær udenfor det medicinske virke, og Firmaet A.H Riise er gennem årene blevet hædret og tildelt medaljer ved adskillige konkurrencer og udstillinger, herunder i 1888 i København og i 1893 ved Verdens udstillingen i Chicago.

www.ahriiserum.com

Ny fond skal hjælpe og støtte frømænd, som er ramt af blandt andet krigsskader. Danmarks førende rom-producent, A.H. Riise, donerer 178.000 kroner til fonden.


N

år elitesoldaterne fra Frømandskorpset sætter deres liv på spil for Danmark i krigs- og konfliktområder forskellige steder på jorden, så sker det i yderste hemmelighed. Frømandskorpset bliver indsat i forreste linje og ikke mindst bag fjendens linjer. Mange af missionerne udføres under ekstrem risiko – og den slags missioner giver et helt særligt sammenhold blandt soldaterne i Frømandskorpset. Desværre er det ikke alle, som kommer helskindet hjem fra missionerne. Selv en stor stærk frømand kan få ar på krop og sjæl. Og så er der brug for sammenholdet blandt frømændene.

“Nuværende og tidligere frømænd er én stor familie, og vi hjælper hinanden, når der er brug for det. Med den nye fond bliver arbejdet med at støtte og hjælpe frømænd i udsatte situationer nu sat i lidt mere i system,” fortæller bestyrelsesmedlem i fonden, Klaus, der ikke vil have sit efternavn frem, da han stadig er aktiv frømand. Fonden hedder “Conventus Ranae”, som er latin for “En Samling Frøer”. I samarbejde med frømændene lancerede A.H. Riise for et år siden den helt særlige Royal Danish Navy Frogman Rum. Det er en del af overskuddet fra salget af denne rom – helt nøjagtig 178.571,50 kroner – som nu går til den nye fond.

“Vi er meget taknemmelige for de penge. Det betyder, at vi nu kan hjælpe nogle frømænd i gang med at etablere en ny tilværelse, hvor det offentlige system og vi som enkeltpersoner ikke helt slår til. Nogle gange gør penge altså en forskel,” fortæller Klaus. Hos A.H. Riise er direktør Michael Bielefeldt glad for at kunne hjælpe frømændene. “Frømændene må leve med at deres indsats for Danmark sker uden offentlighedens bevågenhed og anerkendelse. Derfor er det dejligt, at kunne vise dem vores støtte og sige tak for deres indsats på den her måde,” siger Michael Bielefeldt.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.