Thin Blue Line Denmark Folder

Page 1

EKS-DRABSCHEF:

ALL GAVE SOME – SOME GAVE ALL

Den første Apoteker på Skt. Thomas blev Cand. Pharm Albert Heinrich Riise, som ved Kongelig resolution i 1838 fik privilegium på at drive Apotek i hovedstaden på Dansk Vestindien, Charlotte Amalie. Riise havde en levende interesse for botanik og udnyttede med stor dygtighed Vestindiens eksotiske planter og fauna til fremstilling af Farmaceutiske, alkoholholdige og kosmetiske produkter. Således blev der fra A.H. Riise´s Apotek forhandlet, Rom og Bitter fra de Vestindiske Øer, som især blev brugt som medicin mod maveonder og andre genvordigheder. Rommen blev dog snart populær udenfor det medicinske virke, og Firmaet A.H Riise er gennem årene blevet hædret og tildelt medaljer ved adskillige konkurrencer og udstillinger, herunder i 1888 i København og i 1893 ved Verdens udstillingen i Chicago

HJÆLP SKADEDE BETJENTE A.H. Riise vil sammen med støtteforeningen The Thin Blue Line hjælpe politibetjente, som er kommet til skade i forbindelse med deres job. Den tidligere drabschef, Ove Dahl, der blandt andet fældede Amagermanden, er begejstret over hjælpearbejdet og opfordrer alle til at støtte det.


Det er rigtig godt, at der er kommet en forening, som The Thin Blue Line. Der er brug for hjælp til de politifolk, som er kommet til skade i forbindelse med udførelsen af deres arbejde” siger Ove Dahl, der fra 2003-2011 var chef for drabsafdelingen i Københavns Politi. Det er en gruppe politibetjente, som selv har oprettet den private støtteforening: The Thin Blue Line. Det startede, da en betjent blev skudt i hovedet på Christiania. En gruppe betjente fandt sammen og startede en indsamling til betjenten og dennes familie. Alt for hurtigt blev der igen brug for at samle penge ind. Politiassistent og hundefører ved Københavns Vestegns Politi, Jesper Jul, blev skudt og dræbt få måneder senere. Her lavede The Thin Blue Line igen en indsamling og var med til sørge for, at Jesper Juls efterladte kæreste og børn ikke blev tvunget til at gå fra hus og hjem. A.H. Riise har valgt at støtte det gode formål og har indgået et samarbejde med The Thin Blue Line. Sammen har vi skabt en helt særlig, eksklusiv rom: A.H. Riise The Thin Blue Line Denmark. Rommen er en X.O. Reservé Rum. Det er et blend lavet helt specielt til støtteforeningen og er særdeles velsmagende.

Du kan støtte The Thin Blue Line med indbetalinger enten via konto nr. 9570 12067607 eller via Mobilepay 91 47 71 81. Læs mere på www.thethinblueline.dk

En del af overskuddet fra salget af rommen går direkte til The Thin Blue Line til brug for hjælpearbejdet. ”Som borgere i Danmark er det dejligt at kunne give noget tilbage til dem, som passer på os alle sammen. Ikke mindst dem, som kommer til skade for vores skyld. Det er dejligt at kunne vise dem vores støtte og sige tak for deres indsats på den her måde,” siger Michael Bielefeldt, direktør i A.H. Riise. Med samarbejdet med A.H Riise vil The Thin Blue Line nu udvide hjælpearbejdet, så endnu flere betjente kan få gavn af støtten. ”Vi vil gerne hjælpe skadede betjente og deres familier på alle niveauer. Det kan være alt lige fra store indsamlinger til for eksempel at sætte psykisk skadede betjente i forbindelse med hinanden i et netværk, så de hver især ikke står alene med deres problemer,” fortæller Allan Beier, politibetjent og talsmand for The Thin Blue Line. Støtten kan anvendes til genoptræning og som tilskud til at anskaffe hjælpemidler og så videre, der kan være nødvendige som følge af skaden, ligesom støtten kan anvendes til at gøre hverdagen lettere for den skadedes familie. Udsigten til den øgede støtte glæder den tidligere drabschef Ove Dahl. Efter en lang karriere i politiet ville han ønske, at der allerede for mange år siden var en støtteforening som The Thin Blue Line. ”Efter urolighederne ved EU-afstemningen 18. maj 1992, så jeg mange betjente, som måtte stoppe med at arbejde i politiet. Nogle blev fysisk skadende, men en del var så psykisk skadede, at de ikke kunne fungere som betjente igen. De betjente ville have haft stor glæde af en forening, som The Thin Bue Line. Så det er dejligt, at der nu er nogen, som kan hjælpe og støtte kollegerne – også efter de er fratrådt,” siger Over Dahl. A.H. Riise The Thin Blue Line Denmark kan købes hos udvalgte forhandlere.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.