Futurum X-pressen by Lektor Klam

Futurum Denne avis er resultatet af et innovationsprojekt som 2. x på Roskilde Gymnasium har arbejdet med. Avisen indeholder 7 løsningsforslag på hvordan forskellige velfærdsinstitutioner i Roskilde kan udvikles. Artiklerne i denne avis er således ikke beskrivelser af virkeligheden, men hypotetiske beskrivelser af, hvordan virkeligheden kunne blive, hvis elevernes løsningsforslag blev gennemført en gang i fremtiden. Derfor indgår Futurum i navnet. X-pressen er et ordspil fundet på af 2. x

-pressen Roskilde fredag den 23. oktober

Madklub giver hverdagen værdi En gruppe unge fra Roskilde Gymnasium kom for et halvt år siden op med idéen om en madklub med formålet at skabe værdi og fremme integration for flygtninge. Projektet er nu en realitet Af Asta Kristensen Vølund, Jakob Becker Buhl, Kristoffer Schou og Liva Tanzer En bred vifte af mellemøstlige kryd-deriblandinger rammer mine nysger-rige næsebor som det første, da jeg træder ind. Synet, der møder mig, er et samsurium af forskellige identiteter og livshistorier i færd med fælles madlavning. Trods den tænkelige sprogbarriere, er der gang i kommu-nikationen ved hjælp af ivrig gestiku-lation og et miskmask af forskellige sprog. Den sydende lyd af svitsende grønsager spredes i lokalet sammen med lysten til at skabe nye bekendt-skaber. Et lavmælt dunk fanger min opmærksomhed, da en blå plastikfod-bold rammer vinduet. Synet af en energisk flok af tretten til femten leende børn springer mig i øjnene på den anden side af glasruden. De er travlt optaget af at jage den blå bold fuldstændigt bekymringsløse. Aftenens tema: Somalisk mad Maden kommer på bordet, og de sultne gæster sætter sig om det dæk-kede bord i asylcenterets spisesal. Denne

tirsdag aften huser asylcenteret ikke kun de sædvanlige asylansøgere men også en flok danske borgere. Det er tredje gang de mødes for sammen at tilberede et måltid. Aftenens tema er somalisk mad. Projektet hedder “MUMS” og har til formål at knytte bånd og skabe kontakter mellem asylansøgere og borgere i Roskilde Kommune. Initiativet går ganske enkelt ud på, at hver deltager betaler 20 kr. til arrangøren, som står for indkøb af råvarer, hvorefter maden fælles tilberedes af deltagerne. Tema-et, som maden bliver tilberedt efter, varierer, således at diverse deltagere er fælles eller skiftes til at være på udebane. Næste gang - om to uger - danner årstidens grønsager rammen for maden. Et ønske om kontakt Arrangementet finder sted både på asylcenteret og i diverse forsamlings-huse for også at introducere asylansø-gerne til lokalområdet i byen. Initiati-vet opstod for et halvt år siden under et projektforløb på Roskilde Gymna-sium. Fire elever havde under et for-løb i skolen besøgt asylcenteret i Roskilde. Her havde de snakket med en asylansøger, som gav udtryk for et ønske om at være mere involveret med den lokale befolkning i Roskilde. Dette ønske satte en masse tanker igang hos de fire elever, som siden kom op med konceptet for MUMS.

“Alle er rigtig søde og maden er god” Og konceptet har virket. Spørger man deltagerne selv, er der ingen tvivl om, hvorvidt at MUMS skaber værdi.: “Jeg er rigtig glad for projektet. Alle er rigtig søde og maden er god,” udta-ler en mandlig syrisk asylansøger, mens en dansk kvinde tygger af mun-den, synker og smiler samtykkende. I fremtiden vil projektet, hvis alt går efter planen, blive udvidet til ikke kun at omfatte en enkelt madklub, men flere forskellige. Mens denne gruppe er for familier, vil de nyoprettede også være for hhv. unge og enlige. Især blandt de unge er der stor op-bakning. En spørgeskemaundersøgel-se for Roskilde Gymnasiums elever viser, at 56 % i høj eller nogen grad ville være interesseret i at deltage i lignende madklubber for unge. På gensyn Roen sænker sig over forsamlingen, idet maden glider ned. Da tallerkner-ne er tomme, og opvasken er overstå-et, bryder forsamlingen langsomt op. En lille pige skaber sig; hun vil ikke hjem. Men med løftet om at den blå plastikbold og de nye legekammerater igen vil være samlet om to uger, dra-ger de mætte og tilfredse hjem.

Fremtidens tryghed skal skabes med droner I en tid hvor medierne har massivt fokus på lokal kriminalitet, føler danskerne sig ikke altid lige trygge i storbyområderne. Med den fal-dende tryghed, stiger behovet for kriminalitetsforebyggelse, og her har der førhen kun været mere patruljering og kameraovervåg-ning som muligheder. Derfor er politiet kommet på en ny idé hvormed fremtidige overvågnings-kameraer vil blive erstattet med en ny smart-drone, der ikke blot giver den gængse dansker adgang til hurtig og effektiv hjælp lige ved hånden, men også store besparel-ser. Af Anna Arnold, Andreas Rasmussen, Marie Plovstrup, Sofus Petersen. Politiets nye ressource Et behov for mere kriminalitetsfo-rebyggelse og tryghed, har fået politiet til at tænke i nye baner. Patruljering og kameraovervågning skal fremover erstattes med den nye drone AirPol SmartBird, der er et nyt alternativ, der både fungerer som erstatning for patruljer og kameraovervågning. De danske borgere vil hurtigt kun-ne få adgang til den via. et telefon-opkald eller ved at trykke på Til-kald hjælp-knappen i AirPol app-en der både findes til iOS og Android enheder. Mennesker uden

smart-phone eller telefon, vil kunne få udleveret en særlig alarmknap, der på samme vis kan tilkalde dronen. Herefter flyver den nærmeste drone mod den udsattes placering, og et særligt kamera monteret underdro-nen begynder at optage ved ger-ningsstedet. Når borgeren har til-kaldt dronen, og kameraet er akti-veret vil politiet på den nærmeste politistation kunne følge med i episoden. Udover dette får de til-sendt koordinater på hvor hændel-sen finder sted, og vil på den måde hurtigere kunne rykke ud til ger-ningsstedet. Sådan kan nuværende og fremtidige borgere føle sig mere trygge, da dronen respons og tilste-deværelse, vil ske langt hurtigere end politiet vil kunne være på ste-det. Dronen erstatter dog ikke alarmcentralen owwg politiets udryk-ning, men skal virke som et hurtigt alternativ, der potentielt kan stoppe forbrydelser eller samle materiale, der bidrager til efterforskningen. Dronen vil hovedsageligt være styret af kunstig intelligens, og derfor aktiveres kameraoptagelse samt fjernstyring af borgeren. Man frygter derfor ikke at borgere vil føle sig overvåget på samme måde som med overvågningskameraer, da optagelserne ikke vil være kon-stant i gang. En tryggere fremtid Denne løsning kan give staten store besparelser, da én enkel drone kan dække et

Foto: Illustration af AirPol SmartBird samt app.

større areal end et over-vågningskamera. Politiets arbejde vil også gøres lettere, da der ikke skal bruges lige så mange ressour-cer på patruljering som førhen. Kamerafunktionen kan gøre politi-ets efterforskningsarbejdet lettere, da gerningsmænd og episoder op-tages. Dronen fungerer derfor tryg-hedsskabende, da den gængse dan-sker får hurtigere adgang til nød-hjælp og samtidig kan føle sig mindre overvåget. Danskerne bakker op En undersøgelse fra 2015 foretaget i Roskilde, viste at 54,5 % af de adspurgte ikke følte sig trygge om aftenen/natten, og samtidig med dette mente 79% at en drone som AirPol SmartBird ville gøre dem trykkere om aftenen/natten, heraf mente 31,6% at dronen i høj grad ville gøre dem tryggere. Der må derfor siges at have været stor opbakning til den foreslåede nye politi-ressource. Er det en fugl… Nej – det er bare en drone. Dronens fuglelignende udseende, er designet for at skabe mindst muligst opsigt. Den falder i et med omgivelserne og skaber derfor ikke unødvendig utryghed. Når den flyver mod ger-ningsstedet bevæger den sig reali-stisk, og ligner umiddelbart en ganske almindelig måge.

Lysere fremtid for svage skoleelever Rungende klasselokaler og stille gange står i stor kontrast til den skole man nu møder, et år efter en række innovative forslag er blevet iværksat. En gruppe innovative elever fra Roskilde Gymnasium arbejdede med elevfraværet på Tiendeklassecenter Roskilde. Skrevet af: Frederikke Petersen, Sebasti-an Bagge, Ida Madsen & Isabel Riis Livet ændret for skoleelever på TCR Forbedringsforslagene fra Roskilde Gymnasium resulterede i et drastisk fald i elevernes fravær. I oktober måned ikke engang tre måneder inde i skoleåret havde TCR en samlet fra-værsprocent på 8,17%, fravær mest, vandt en præmie i form af hvilket er 2,17% højere end folkeskolens en tur i biografen el.lign. Derudover gik lands-gennemsnittet på 6% (Elevfravær i et andet af forslagene ud på at have linjefolkeskolen 2010/2011Danmarks IT- cen- fagsmoduler om morgenen. ter for uddannelse og forskning). En høj fraværsprocent har mange konsekven-ser. Nytænkning af morgenmoduler Fravær skaber ikke blot proble-mer for På TCR har alle elever valgt en linje med eleven, men også for klassen og læreren, fag som netop de synes er interessante. som pludselig skal genta-ge Ønsket var, at eleverne skulde samme ting, og vente på le blive mere motiveret til at ” Fravær skaber ikke den eller de elever, som ikke tage i skole, hvis deres selvmøder op til timerne. For blot proble-mer for valgte linjefag ligger i det den enkelte elev har under- eleven, men også for første modul om morgen. søgelser vist, at fravær giver klassen og lære-ren” Dette bygger på en for-modfaglige udfordringer og fald ning om, at eleverne er ini karakte-rer. Ud over det teres-serede og engagerede i faglige aspekt kan fravær de selvvalg-te linjefag, og at disse timer gøre trivslen sværere for den enkelte elev, derfor kan forekomme lettere og mere og det kan resultere i en uhomogen klas- overskuelige at møde op til. se. Det er derfor et vigtigt problem at tage Som et alternativ til linjefagsmo-dufat på. lerne, startede TCR et forsøg med arbejd-selv-morgenmoduler. Hvor opgaven Innovative løsningsforslag skulle laves og hvor-når, lå frit for eleven, Det første løsningsforslag lød på, at ele- så længe den blev afleveret på det aftalverne skulle møde senere og have senere te tids-punkt. Dette ville give eleverne fri. Det ville have en positiv effekt for ele- større fleksibilitet i skolearbejdet. På den verne på TCR - at skoledagen altså bliver måde kunne man også in-kludere skriftudskudt en times tid. Tanken var at de ele- lige opgaver i skole-timerne, så eleverne ver som i forvejen har svært ved stå op om ville opnå en procesorienteret skrivepromorgenen ville få den ekstra tid, som ville ces, hvor de kunne få hjælp og feedback medvirke til, at de ikke ville skippe mo- af læreren. Ved at kombinere alminde-lig duler i løbet af dagen. Samtidig kommer undervisning med skriftlighed ville eleskolens elever fra mange forskellige sko- verne få ordnet de svære lektier og opgaler og nogen har derfor lang transport-tid. ver i skolen. Tanken var, at det skulle bliDa eleverne netop kommer fra mange ve nemmere at møde op til timerne, hvis skoler og byer over hele Sjælland, var det mængden af lektier uden for skolen blev en udfordring at skabe sammenhold og for-mindskes, så det sammenlagt ville blihomogenitet på skolen. For at skabe det, ve mere overskueligt for eleverne at passe foreslog de innovative elever fra Roskilde sin skole. Gymnasium at indføre en intern konkurrence mellem klasserne. Ideen gik ud på Populær morgenmadsordning at klassen med laveste fraværs procent Som en sidste del af løsningspak-ken, er og klassen som formåede at mindske sit der blevet indført morgen-madsordning

på Tiendeklassecenter Roskilde. Eleverne mødes inden timerne starter og drikker en kop te eller kaffe sammen, hygger sig og nyder en friskbagt bolle. Det er pludselig blevet en “gulerod” at møde op på skolen fra morgenstun-den. Dette skulle både styrke ele-vernes sociale samvær og motivere eleverne til dagens indlæring. Mange unge skipper morgenmaden, og uden energi forværres indlærings-evnen. Elever møder nu med engagement Efter pakkeløsningens iværksættelse, har projektet været på prøvelse i et år. Fraværet er faldet drastisk og elever-ne møder regelmæssigt i skole og går til timerne med engagement og gå-påmod. Det lille forsøg har resulteret i en mere homogen skole, hvor sociale værdier i højere grad har betydning for elevernes fremmøde. Samlet set har forsøget sørget for, at skolens ry er forbedret og karaktergennemsnittet er steget. Skolen beholder løsnings-forslagene, og man håber i sidste ende på et endnu bedre Tiendeklassecenter i fremtiden.

Kom til Åbent

Hus på

Roskilde Gymnasium Tirsdag d. 26. januar 2016 Kl. 19-21 • Oplev skolen indefra - elevguider fortæller og viser dig rundt på skolen • Hør mere om vores 18 studieretninger, 2 hf-fagpakker og valgfag • Fornem det sociale liv på amtet og hør om vores udvalg og elevarrangementer

Fantastisk fællesskab for flygtninge

Foto: Der foregår en læseaktivitet i klubben og bagefter er det kaffe og hygge. På Roskilde Bibliotek mødes flygt-ninge og indvandrere sammen med frivillige fra det danske samfund hver uge med det formål at blive bedre integreret samtidig med at have det sjovt sammen. Der bliver snakket, spillet spil, hørt foredrag og selvfølgelig læst bøger og hørt musik. I år er det 5 år siden at klubben startede, og siden er det blevet et meget vellykket foreta-gende, som skaber stor værdi for brugerne. Andre biblioteker har siden taget ideen til sig og startet lignende klubber.

kunne hjælpe flere flygtninge ud af landets asylcentre, og derved give dem muligheden for at skabe et fællesskab og lære mere om dansk kultur og sprog. På daværende tidspunkt viste en kvantitativ under-søgelse foretaget blandt unge, at folk overvejende var positivt stemt over for idéen om en sådan klub. Til spørgsmålet om, om man støttede op om idéen, svarede 86% ja og kun 14% nej. Ydermere havde 68% inte-resse i selv at deltage i projektet og 72,5% troede, at flygtninge og andre ville deltage i klubben.

Af Kristian Foss-Madsen, Mie Hansen Bahl & Ida Bromann Skaarup

Tilfredse brugere og frivillige En bruger, Ali, som kom i 2015 under flygtningestrømmen, udtaler, at klub-ben på biblioteket hjalp ham meget med at finde kontakter og lære om det danske samfund: “I starten var jeg nervøs, men det viste sig at være nemt at blive en del af et netværk. På trods af at jeg nu har fundet arbejde, og føler mig meget mere integreret i det danske samfund end for 5 år siden, kommer jeg stadig i klubben. Det fællesskab giver jeg aldrig slip på.” Også de frivillige er meget tilfredse. Vi har stillet en frivillig, Lisa Mad-sen, nogle spørgsmål: Hvordan var dine tanker omkring projektet i star-ten? “I starten hjalp vi flygtningene og indvandrere i asylcentret med lektier fra sprogskolen eller med at tyde breve fra staten. Vi flyttede til biblioteket, idet vores hovedfokus indebar lektiehjælp, ofte med bøger, og det var fantastisk at kunne benytte sig af bibliotekets ressourcer. At be-søge biblioteket har vist dem, hvilken fed velfærdsinstitution det er, og det har også givet dem mere engagement i forhold til klubben.”

”Jeg har aldrig oplevet så stærkt et fællesskab!” og ”Klubben har fået mig til at føle mig hjemme her i Danmark”. Dette er blot få af de ro-sende udtalelser om klubben på Ros-kilde Bibliotek, som har mødtes hver anden søndag de sidste fem år. Klub-ben har vist sig at være en stor succes. Folk, der gerne vil lære noget mere om dansk kultur og sprog, samt det at være del af et fællesskab, har haft stor glæde af initiativet. Mange sætter pris på fællesskabet og den fælles lære-proces, som den giver mulighed for. Her kan man hjælpe hinanden, lave aktiviteter og skabe et netværk på tværs af kulturer. I klubben er der forskellige temaer hver gang. Flygtningestrøm og fællesskab Klubben blev oprettet i 2015, hvor en dramatisk flygtningestrøm prægede hele Europa, og selv i Danmark blev vi ramt af krisen. På baggrund af disse omstændigheder opstod idéen om en klub, som

Havde du even-tuelle bekymringer? “Vi var bange for, om flygtningene selv ville tage af sted fra centrene.” Hvordan fungerer det nu? “Nu har vi været i gang i 5 år. Vi har i disse fem år indblandet os mindre, som frivillige, idet flygtnin-gene og indvandrene er kommet vide-re samt fået opholdstilladelse. Der er også blevet mindre brug for os frivil-lige, da mange af de mere integrerede indvandrere stadig bliver i klubben for at hjælpe de ”nye” flygtninge. Dette gør også, at det ikke blot er danskere, der hjælper flygtningene, men også erfarne flygtninge der hjæl-per nye flygtninge.” Klubben har altså udviklet sig, men der er stadig levn fra den oprindelige idé. Organisering og finansiering I starten var det udfordrende at få klubben op at køre, da målgruppen ikke havde så stort et netværk. Men gennem besøg på asylcentre og an-noncer i bl.a. aviser lykkedes det at finde frem til målgruppen, og bud-skabet bredte sig. Med hensyn til finansieringen af klubbens drift var der til at starte med flere bud på, hvordan klubben skulle organiseres. Idéen var oprindeligt udformet af frivillige og altså dermed civilsamfundet. Idet klubbens aktivi-teter foregår på biblioteket, som er en offentlig velfærdsinstitution, bidrager staten altså alligevel. Dette samarbej-de mellem frivillige og det offentlige, var til dels et bidrag til den på det tidspunkt, spirende “fjerde sektor”. Projektet fungerer i dag forrygende, og man er velkommen til at kigge forbi. Mere information kan findes på Roskilde Biblioteks hjemmeside.

VOKSNE MED CHANCER VUC Roskilde implementerede for fem år siden nye tillægsfag som jura og statskundskab til HF-linjerne, der skal hjælpe kursister-ne med at komme ind på deres ønskede videregående uddannelse via kvote 2 ordningen.

ter. Disse tal viser ikke, hvor mange nye der er kommet ind i klassen dvs. at nogle af de 49 studen-ter ikke nødvendigvis har været der fra start af. Dermed var det 56,3% af kursisterne, der gennemførte uddan-nelsen. Ved at køre to HF

i gang med et forløb, der hedder klar til EUX. “SU” svarede den næste kursist på 18 år. Den sidste kursist på 22 år udtalte at han var glad for muligheden for at afslutte sin HF, for derefter at kunne søge ind på DTU (Dansk Teknisk Universitet).

Af Astrid, Boel, Meltem og Michell

spor (almindelig HF og HF tillægs-fag) vil antallet af determinerede studenter sti-

Efter indførelsen af de nye fag, valgte vi at interviewe en kursist, der går på en HF tillægslinje. Hun udtalte føl-gende: “Jeg er rigtig glad for denne mulighed, jeg har fået på VUC. Som voksen der er vendt tilbage til uddan-nelsessystemet, føler jeg mig mere opsat på at tage en videregående ud-dannelse - det at jeg har modtaget undervisningen indenfor jura gør mig til en bedre egnet kandidat, når jeg skal søge ind på studiet næste år!”. VUC kursisternes fordel i uddannel-sessystemet er, at de som regel er ældre i modsætning til STX elever, og derfor mere målrettede, når de aktivt vælger at gå tilbage til skolebænken. Denne HF ordning garanterer dog ikke direkte adgang til et ønsket stu-die, men giver kursisterne en klar fordel når de søger studiets kvote 2.

Fagene blev indført på skolen med det formål at hjælpe VUC kursister med at komme ind på uddannelser med høje karakterkrav. Intentionen med fagene var at de skulle fungere som en slags fordel for kursisterne, så de ville have lettere ved at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2. Disse fag var specifikt designet til VUC, eftersom gennemsnitskarakte-ren hos VUC er lavere end på STX. I 2014/2015 var eksamensgennemsnit-tet på VUC 5,7, mens den på STX lå på 7,3. Kvote 2 studerende klarer sig bedre Igennem de seneste år har flere uni-versiteter, heriblandt Roskilde Uni-versitet, sat fokus på at få flere kvote 2 ansøgere ind. Samtidig har under-søgelser vist at elever der søger ind på kvote 2, klarer sig bedre på de videre-gående uddannelser. Den nye ordning skulle motivere kursisterne til at af-slutte deres uddannelse på VUC og på den måde mindske frafaldet. VUC havde før i tiden kæmpet med frafaldne kursister. I en HF klasse i 2013 på VUC Roskilde var der 87 registrerede kursister. I 2015 dimitte-rede 49 studen-

ge, da denne ordning tvinger kursisterne til at tage stilling til eget ambitionsniveau inden de begynder på uddannelsen. Tillægsfag motiverer Et interview, foretaget af avisen inden den nye tillægsordning, tager ud-gangspunkt i tre meget forskellige kursisters motivation for at gennem-føre deres uddannelse. “Jeg er ikke decideret glad, men det er fint, jeg skal bruge det til at få adgangskrav til noget af det jeg vil bagefter.” Svarede den første kursist, da hun blev spurgt om hun var glad for at gå på VUC. Hun er på daværende tidspunkt 16 år og lige gået

“Uddannelse er jo at fremtidssikre hele vores samfund, det kan ikke siges ofte nok”, udtaler rektoren for VUC Roskilde, Greve og Køge. Efter VUC Roskildes succesfulde imple-mentering af HF tillægsfag, har flere VUC institutioner valgt at indføre samme ordning.

App redder Danmarks fritidsinstitutioner Ny app redder de danske SFO’er fra beklagende forældre, som føler mangel på information. App’en aktiverer børnene og giver dem en kreativ og faglig læring, mens kon-takten mellem forældre og pæda-goger effektiviseres. Overordnet set giver app’en et nemmere og bedre overblik over SFO’ens aktiviteter. Af Liv, Lasse, Karoline og Frederik Klokken har lige rundet 14:00 i SFO Hyrdehøj, og de første børn har lige fået fri. De løber alle ivrigt rundt med en energi, man kun kan forstå, når man er 10 og kommer fra 6 timers ”røv til sæde undervisning”. Børnene løber hen til pædagogerne for at kryd-se sig ind. Af-

Blæksprutten Når eleverne starter i SFO, vil de blive oprettet inde på app’ en med et billede og kontaktoplysninger på forældre. Billedet vil blive forbundet med deres navn. Når der bliver taget billeder af de forskellige børn, kan app’en genkende ansigterne og place-re navnene ved billederne. Ved hver profil af børnene, bliver billederne som ens eget barn er på lagt op. Dette vil

krydsningen stopper ikke børnenes faren rundt, da det aldrig har gået hurtigere. Der er nem-lig netop udkommet en ny app, blæk-sprutten, som har til formål at gøre hverdagen lettere for pædagoger, børn og forældre. Missionen To af børnene bliver hængende ved pædagogen og kigger spændt på hen-de og hinanden. De to har nemlig “missionen” i dag. De venter begge trippende, og så snart afkrydsningen er færdig, spæner de af sted for at udleve deres indre fotograf. Deres billeder bliver en del af det essentielle materiale til SFO’ens app og mid-dagsbordets snak.

denter, foretaget i Roskilde gågade viser, at 50 % af respondenterne i en kvantita-tiv undersøgelse mener at “det ville være dejligt med en nemmere infor-mationskilde til børnenes hverdag”, hvilket app’en giver. Blæksprutten har allerede fået en kæmpe værdi, da kontakten mellem forældre og pæda-goger går meget nemmere, da alt er samlet et sted, og det hele let kan ses på ens smartphone. Samtidig bliver børnenes hverdag bedre belyst for forældrene, hvilket giver flere tilfred-se forældre. Undersøgelsen viser nemlig at 57 % er meget/lidt utilfred-se med de oplysninger de modtager omkring deres børns hverdag. Børne-ne får også selv glæde af at have overblik over alle Utilfredse forældre de forskellige akti-viteter som de I en undersøgelse på 28 respon- har mulighed for at deltage i. Maja har skrevet og taget bille-der af dagens aktiviteter.

HER ER ALLE VELKOMNE HER ER ALT MULIGT HER OPSTÅR INSPIRATION GENNEM NYE MØDER OG NYE MULIGHEDER HER SKABER VI SELV SAMMEN Det er svært at forklare, men forestil dig et sted, hvor turisten, pensionisten, iværksætteren, den sårbare unge, flygtningen, medarbejderen fra kommunen, musikeren, tilflytteren, skoleeleven, den ledige og byens borgere mødes tilfældigt, til frokost, til fest og til gavn og glæde for hinanden. En ny form for kultur-, forsamlings- og iværksætterhus. INSP! er borgernes initiativ. Det er kort for inspiratorium. Det er et mødested og mulighedsrum. Det er et bud på, hvordan vi gør et lokalsamfund rigere ved at få flere med og mere til at ske. Vi udforsker, hvordan børn, unge, voksne og ældre, stærke og sårbare, danske og ikke-danske, sociale, kreative og entreprenante mennesker kan finde sammen i nye fællesskaber og i nye partnerskaber med kommune, erhvervsliv og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Vi udforsker, hvordan vi sammen skaber nye løsninger, som fremmer liv, livskvalitet, uddannelse, beskæftigelse og iværksætteri til gavn for alle, men især næste generation. Vores resultater, viden og erfaringer deler vi gerne med andre lokalsamfund, borgere, kommuner, virksomheder m.fl. ”INSP! er et vigtigt, vigtigt dannelseshus og en ekspressiv kreativ katalysator, der skaber mennesker, der vil hinanden og lærer folk at turde se potentialer i sig selv og andre. INSP! er en uddannelse i sig selv – en uddannelse i at sprede glæde og goodwill og kreativitet og nytænkning og dele ud af sin viden og turde at begå fejl og lege indtil man har skabt noget stort og nyt med værdi for mange. INSP! er den bedste idé nogen nogensinde har fået, INSP! er 100 % fremtiden” Sofie Voigt Simonsen, 19 år

NON-PROFIT INSP! drives som socialøkonomisk virksomhed af Foreningen INSP! Vi arbejder non-profit for at fremme aktiv deltagelse i samfundslivet, især store børn og unges. INSP! er udviklet med midler fra Roskilde Kommunes Udviklingspulje, Foreningen Roskilde Festival, Social- og Integrationsministeriet, Rockwoolfonden, Lauritzenfonden, lokale virksomheder – og tusindvis af frivilligtimer.

LÆS MERE

Besøg vores hjemmeside insp.dk eller følg os på facebook.com og instagram.

HØR MERE

Vi modtager besøg, laver rundvisninger og introduktioner for grupper fra hele landet. Vi tager også ud med inspirationsoplæg og workshops. Book på insp@insp.dk eller ring 3124 3968.

FIND OS

Vi har åbent hverdage og altid kaffe på kanden. Find os på Køgevej 4-6, 4000 Roskilde, lige ved Roskilde Station.

INSP! MAD serverer 90-100 pct. økologisk frokost kl. 12 på hverdage og torsdage kan du møde Roskildes borgere til folkekøkken kl. 18. Vi laver også mødeforplejning og fester. Book på mad@insp.dk eller 5115 4677.

og faglig udfordring. Forældrene vil have nemmere ved at komme i kontakt med hinanden, pædagoger og lærere og skrive om deres børns afta-ler, hjem-tider og syge/ feriedage.

Majas mor træder ind for at hente Maja. Maja har haft missionen hele dagen og spurter hen til sin mor. Hun gør dog et kort stop, træder to skridt tilbage, kniber det ene øje i og knipser et billede af moren gøre det lettere for forældrene at i DSB-uniform. Bagefter får hun finde de præcise billeder af deres hurtigt fat i sin mors smartphone egne børn. Tidligere brugte pæda- for at vise alle de billeder hun har gogerne tid på at gå rundt og tage taget i løbet af dagen. Morens sambilleder og lægge dem op på siden. menkrøbne stilling og trætte øjne Nu gør vi det til en sjov aktivitet ændres stille, og hendes øjne lyser for børnene at gå rundt og “lege fo- op ved synet af alle billederne. Et tografer” for en dag. De skal der- smil breder sig, da hun får øje på efter skrive hvad der fore-går på den lille tekst, som hun forestiller billederne, som giver dem en sjov sig Maja har gjort sig umage med.

Rebelskolen dropper skolereformen På Rebelskolen i Roskilde, har skolen valgt at tage skolereformen i egne hænder. De har valgt at regu-lere på reglerne omkring lektieca-féen, således at det kun er de svage-ste elever der pålægges den obliga-toriske lektiecafé.

Skrevet af: Christine Gylling, Thilde Pulz, Frederik Kjølholm og Clara Sørensen Klokken er 15.15 og det ringer ud på Rebelskolen. Eleverne i 4.b kommer lidt efter lidt ud af den store dør. Øjnene er matte og det energiniveau som burde være til stede, er for længst forsvundet som dug for solen. Sådan kunne man beskrive den typiske sko-ledag for langt de fleste af landets folkeskoleelever, efter den nye folke-skolereform blev en realitet. En folke-skolereform som trods megen modstand og vild debat blev indført i 2014. Meningerne om reformen har generelt set været positive og en ny undersø-gel-

Fortsættes på næste side 7

se foretaget af TNS Gallup viser at hele 61% af forældrene til børn i folkeskolen er ’positive’ eller ’over-vejende positive’ over for reformen. ”Jeg synes at den nye reform indehol-der rigtig mange positive elementer, og forbedringer i forhold til før. Dog er der visse ting som ikke er blevet implementeret ordentligt endnu og ikke virker optimalt, heriblandt lek-tiecaféen efter skole ” udtaler Karsten Brunch, viceskoleleder på Rebelsko-len. Efter den nye skolereform, er skole-dagen for de danske folkeskoleelever blevet meget længere. Den største forlængelse af timer er for 1. klasse, hvor dagene er forlænget med 42,2%, mens den gennemsnitslige forlængel-se for alle klassetrinene er 29,5% i forhold til før indførelsen af skolere-formen. Meningen med indførelsen af den nye skolereform var at styrke elevernes faglige kompetencer ved at indlægge flere timer på skemaet og samtidig mindske mængden af lektier derhjemme. Dette er gjort ved at øge antallet af timer om ugen, samt indføre obligatorisk lektiecafé heri, hvor eleverne får hjælp til deres lektier, så de kan holde fri, når klokken ringer ud. Men er det alle elever som har

behov for den obliga-toriske lektiecafé? Nye undersøgelser viser at det langt fra er alle de danske skoleelever som har behov for den obligatoriske lektiehjælp, og i visse tilfælde anses det endda for unødig tilbageholdelse af elever, som arbej-der bedre og mere koncentreret med lektierne derhjemme. Desuden ople-ver flere elever at de ikke bliver fær-dige med lektierne i skoletiden trods lektiecaféen. ”Jeg synes at skoledage-ne er for lange for børnene, og at jeg kan se nogle trætte børn om eftermid-dagen, også selvom vi får puttet be-vægelse ind…… jeg tror ikke det fremmer deres læring” udtaler Kirsti-ne Schausen, lærer på Rebelskolen. På baggrund af disse problemer, har Rebelskolen valgt at ændre på ord-ningen om den obligatoriske lektieca-fé. Det foregår således at lærerne bedømmer den enkelte elev i det enkelte fag, og vurderer om de har behov for den obligatoriske lektiecafé eller ej. Denne ordning har medført at der er færre elever der tager brug af lektiehjælpen, hvilket giver lærerne anledning til at give de svagere elever mere effektiv hjælp. I og med at der er mindre fremmøde til lektiecaféen, får læ-

rerne altså mere tid til den en-kelte elev, således at eleverne får lov til at forbedre deres kompetencer. Flere elever har givet positive tilba-gemeldinger på de nye tiltag og Kim Reichel fra 8.a udtaler ”Den nye lek-tiecafé har virkelig gjort en stor for-skel for mig. Jeg er en middelmådig elev, men arbejde generelt mere ef-fektivt der hjemme. Det at jeg ikke pålagt hjælpen, betyder samtidig ikke at jeg ikke må komme, hvis jeg selv føler jeg har brug for det. Så for mig har det betydet at jeg hurtigere og mere effektivt får lavet mine lektier, under de vilkår som jeg føler er bedst for mig”. Ydermere udtaler Marianne Nevers, 7.c ”Jeg har svært ved mange fag i skolen og har derfor meget brug for den hjælp jeg får i lektiecaféen. Efter det ikke er obligatorisk længere, er vi derfor mindre til stede til caféer-ne, og læreren har derfor mere tid til os der virkelig har brug for det. Sam-tidig oplever vi et mere roligt og fokuseret klasselokale i det vi ikke er flere i klassen, og vi alle sammen har brug for den hjælp vi får” Alt i alt er skolens lærere, elever og forældre rigtig tilfredse med de nye tiltag og kan varmt anbefale ordningen til andre folkeskoler.

Kom til Åbent

Hus på