http://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/nyheder/16_9_large/99/243999_16_9_large_317.jpg
Velfærdsstatens be-
hvis man ikke kan forsørge sig selv, eller
gyndelse
stemme, retten til at gifte sig frit og retten
sin familie. Dog mister man retten til at
til at flytte.
Velfærdsstaten, før begyndelsen fra
I 1891 indfører partierne Venstre og Højre
ca. 1708-1890.
en socialreform. Reformen skal give æl-
Af Cille Petersen & Karoline Arvad
dre over 60 år, mulighed for at modtage offentlig støtte. Arbejdsklassen skal beta-
I 1683, under enevælden, blev fattig-
le for denne ydelse. Året efter (1892) sid-
domsforordningen indført. Den gjaldt for
der Venstre i regeringen og støtter de
landdistrikter og købstæder, dog ikke for
private sygekasser, så de kan blive "of-
København, der allerede havde sin egen
fentlige". Nu har danskerne mulighed for
fattigforsorg, grundlagt på donationer fra
lægehjælp og behandling, hvis de har
tidligere konger.
penge til det.
Det var først i 1708, at den første "rigtige" forsorgslov kom.
Arbejdsløshedskasseloven fra 1907, var
Dem som stod til at kunne modtage dette
en
tilbud, blev inddelt i klasser, efter trang-
mod arbejdsløshed. Man kunne nu forsik-
behovet, som kunne være forskelligt fra
re sig, ved at betale kontingent og der-
by til by.
med få hjælp under sygdomsforløb. Den
I 1736 blev konfirmationen indført og ef-
enkelte skal selv biddrage, mens det of-
terfølgende i 1739 blev den almindelige
fentlige ydede tilskud.
skolelov indført. Skoleloven krævede at
krisen der varede fra 1929-1933 var den
godsejerne skulle oprette skole i hvert
værste økonomiske krise vi havde haft. Vi
sogn, på deres gods.
var på det tidspunkt så integreret at gode
Danmark er præget af fattigdom i en lang
og dårlige tider i et land, kunne påvirke
tidsperiode. Så hvis man blev født ind i en
mange andre lande. I en lang række rå-
fattig familie, var man hårdt sagt dømt til
vareproducerende lande, var der faldene
fattigdom, resten af sit liv, da det næsten
import, og faldene priser, som var grun-
var umuligt at bryde den sociale arv.
den til en stor krise, også kaldet depres-
I 1849 fastslår grundloven, at der er mu-
sionen. Krisen gav et markant udslag på
lighed for at modtage offentlige ydelser,
New York Stock Exchange, på Wall
offentlig
støttet
forsikringsordning,
Street, hvor kursen styrtdykkede, den
on. Folkepension er en offentlig ydelse
Sorte Tirsdag. Krisen var skyld i at 30
der gives uanset formue.
millioner mennesker i den vestlige verden blev arbejdsløse. Kanslergadeforliget, var et økonomisk forlig der blev lavet på den daværende statsminister Thorvald Staunings bopæl i Kanslergade i København. Det var d. 2930 januar 1933 at venstre og regeringspartierne, Socialdemokraterne og det Radikale venstre indgik et forlig. Det gik ud på at landbrugserhvervet opnået lettelser, nedsættelse af ejendomsskatter, samt opkøb af oksekød og forlængelse af en række midlertidige kriseordninger. Velfærdsstatens guldalder var i 1956. Det var først i 1950 man hyppigt støtte på ordet velfærdsstat og velfærdssamfund. Ideen om velfærdsstaten kom allerede til kende i de fleste vestlige lande, efter krigen i 1945. velfærdsstaten var særligt præget af socialdemokratiet, hvilket vil sige at lande hvor Venstre, og Konservative var dominerende, kom ideen om velfærdsstaten ikke så langt. grundlaget for velfærdsstaten, var at sikre alle lige muligheder, uanset baggrund og evner, vi skulle kunne være nogenlunde lige, og hjælpe hinanden. Folkepension var det første velfærds initiativ der fik succes i 1956, og trådte i kraft i 1957, som sikrede alle mennesker over 67 ret til folkepensi-
-3-
I løbet af 1960'erne blev den offentlige
Velfærdsstatens gyldne pe-
sektor udbygget, og det kunne mærkes
riode
hos kvinderne. Der blev nemlig bl.a. op-
Vi er i Danmark kendt for vores store vel-
rettet offentlige dagsinstitutioner, der skul-
færdsstat. Uden den, ville vi ikke være
le sikre flere kvinder på arbejdsmarkedet.
hvor vi er i dag, og det har vi bl.a. Mar-
Sideløbende med dette, steg antallet af
1
shallplanen at takke for.
stillinger i den offentlige sektor eksplosivt. I 1950 var antallet af erhvervsaktive an-
Af Emilie Munch Gregersen
satte i den offentlige sektor 8 %, hvor den i 1975 var steget til 23,6 %.3 Denne udvik-
Udbygningen af velfærdsstaten tog for
ling kunne de små sognekommuner ikke
alvor fat i 1960’erne, dette skyldes mange
følge med i, og ved kommunalreformen
ting, men det var bl.a. love fra slut 1800-
i1970 blev antallet af kommuner reduce-
tallet og frem, der banede vejen for at
ret fra 1200 til 277. Reformen samlede
Danmark fik universelle velfærdsydelser. Den internationale højkonjunktur
2
desuden de regionale opgaver i 14 amts-
slog
kommuner, hvilket gav amtskommunerne
igennem i Danmark i slut 1950’erne, og
2/3 af de offentlige opgaver. Ud over den
derefter gik det stærkt. I årene 1957-70
faldende arbejdsløshed disse stigninger
steg vores forbrug med 75 %. Pga. denne
gav, blev folkepensionen indført i 1957,
stigende vækst, blev bekymringen for
hvilket betød at alle danske borgere var
mangel på kvalificeret arbejdskraft stor.
sikret med et månedligt grundbeløb, når
Ved at udbygge de videregående uddan-
de
nelser, kunne unge med relevante evner,
på
pension.
D. 10 juni 1960 blev lønarbejdende kvin-
fortsætte i uddannelsessystemet, man
der der var tilsluttet en obligatorisk dag-
indførte desuden uddannelsesstøtte i
pengeforsikring, ved lov, berettiget til
1970 (i dag kendt som SU) for at udjævne
dagpenge under barselsorlov i op til 14
den sociale ulighed, så ingen dygtige ele-
uger. (Varigheden af dette, er dog steget
ver skulle fravælge at studere på grund af økonomiske
gik
siden 1960, og var i 2011 i alt 52 uger,
udfordringer.
hvoraf 32 af dem kunne deles mellem
1
Et amerikansk hjælpeprogram rettet mod Europa efter 2. verdenskrig, Danmark fik alene 385 mio. $ i perioden 1948-51 2 Betegnelse for en situation med høj økonomisk aktivitet, lav arbejdsløshed og stigende priser.
3
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-deuniverselle-rettigheder/
-4-
forældrene). Men i 1973 brast boblen, og vores ”uudtømmelige” brændstofs kilde, olie, blev den gyldne periodes endeligt.
-5-
Velfærdstatens krise Stort set lige siden den blev etableret, har den danske velfærdsstats krise været et omdiskuteret emne. Siden 1970’erne har velfærdsstaten gennemgået flere kriser, en stor socialreform er blevet vedtaget og Danmark har været underlagt store besparelser. Oliekrisen _________________________________
måtte optage lån i udlandet, hvilket førte
Af Ida Skaarup
til en stor udenlandsgæld. Endnu en stor udgift blev det for staten,
I efteråret 1973 blev Danmark efter man-
da man i 1974 færdiggjorde en stor soci-
ge ubekymrede år med velstand, ramt af
alreform og indførte bistandsloven. Nu
den såkaldte oliekrise. Tidens bekrigelse
skulle alle have ret til offentlig hjælp, hvis
mellem Arabien og Israel førte til, at Ara-
man ikke kunne forsørge sig selv. Ar-
bien lukkede for olieeksporten til lande,
bejdsløse skulle altså have høj ydelse i
der støttede op om Israel og de satte
ledighedsperioden, så de kunne være
oliepriserne markant op.
klar til igen at blive sendt på arbejdsmar-
Det ellers så velfungerende samfundssy-
kedet. Periodens mange langtidsledige
stem i Danmark tog pludselig en brat
på passiv forsørgelse var dermed et pro-
vending. Der opstod krise. I 1973 bestod
blem, da det var en enorm udgift for et
ca. 90 % af det danske energiforbrug af
land i krise.
olie og manglen på netop dette råstof var
Som reaktion på oliekrisen prøvede den
derfor fatal.
daværende socialdemokratiske regering
I løbet af de næste uger blev produktio-
at bremse det høje olieforbrug. Man ind-
nen sat ned så der var mindre olie at kø-
førte såkaldt ’bilfri søndag’ og begyndte at
be, hvilket betød, at den danske konkur-
tænke i alternative energiformer. Dan-
renceevne blev forringet. Statens indtæg-
marks afhængighed af dette ene råstof
ter faldt og førte til stor arbejdsløshed,
dæmmede dermed op for debatten om
samtidig med at udgifterne blev større.
alternativ energi, deriblandt atomkraft.
Flere og flere måtte overgå til passiv forsørgelse. Dette blev en ond cirkel, da de
Fattigfirserne
statslige udgifter dermed voksede. Staten
Op gennem 1980’erne var Danmark stadig kriseramt, og fra 1986 til 1993 var det
-6-
danske samfund præget af store skærin-
tilbød man en ’belønning’ i form af aktive-
ger. Fattigfirserne eller de syv magre år
ring og uddannelse, hvilket gav opsving
som de også kaldes, satte Danmark un-
og højkonjunktur.
der skarp besparing. Nu skulle gælden vendes og Danmark
Det
skulle være et opsparingssamfund. Den
Økonomien i den danske velfærdsstat er i
borgerlige regering førte en skrap politik
det nye årtusind blevet bedre, men der er
og forsøgte at justere kraftigt på statens
dog stadig udfordringer. Demografien har
indtægter og udgifter.
ændret sig til en stor befolkningsandel
Løsningen skulle ikke længere være, at
bestående af ældre – den demografiske
optage lån i udlandet. Man prøvede der-
klemme. De mange ældre på passiv for-
imod alternative løsninger, som at privati-
sørgelse, betyder at den yngre generation
sere og stille skrappere krav til de ledige.
skal forsørge. Derudover er der også et
Det var dog ikke nemt at skære i de ledi-
pres mellem sociale klasser, da middel-
ges rettigheder.
klassen betaler, fordi de også selv har
Arbejdsløsheden steg enormt, men især
adgang
ungdomsarbejdsløsheden
vold-
Der lægges i højere grad vægt på indivi-
somme højder. Ungdomsarbejdsløshe-
dualiseringen og enten er man tilhænger
den nåede en helt op på ca. 12 %.
af, en øget brugerbetaling eller også gen-
nåede
finder
nye
årtusinde
til
vi
de
ydelserne.
kollektive
værdier.
90’erne
Samtidig er der en stigende forventning
Efter de syv magre år, hvor den høje ar-
til, at velfærdstatens service fungerer op-
bejdsløshed havde hærget landet, kunne
timalt
man i 1993 endelig konstatere, at nu var
Den danske velfærdsstat står derudover
kurven knækket. Derefter gik det til faldt
også over for et finansieringsproblem, da
arbejdsløsheden
hurtigt.
den øgede globalisering har resulteret i
90´ernes socialdemokratiske regning med
udflytning af arbejdspladser, der dermed
Poul Nyrup i spidsen, førte en politik der
gør statens skatteindtægter lavere. Der er
påbød, at man ikke bare skulle lade folk
altså et stort forventningspres til ydelser-
gå på passiv forsørgelse. Der blev sat
ne, selvom statens skatteindtægter er
skrappere krav til de ledige, og samtidig
lavere.
også
-7-
og
sørger
for
os.
Den selektive velfærdsmodel – De gamle traditioner Tradition. De gamle traditioner hænger ved i den ’konservative’ velfærdsmodel. Hierarkiet bliver bibeholdt. Der bliver indgået en forsikringsordning, når en borger får et arbejde. Af Sofia Lyngvig Elkjær Madsen
kirken ofte, som organiserer disse ordDen Selektive velfærdsmodel er den mest
ninger. Der er en meget simpel grund til
udbredte model i EU. Modellen findes i
denne påstand: Kirken har altid været ret
lande
og
stærk i de katolske lande. Dette er ander-
Frankrig. Den er baseret på at arbejds-
ledes i Danmark da vi er protestantiske.
markedet og familien skal skabe velfær-
Vi holder staten og den protestantiske
den. I konservatismen har kirken og fa-
kirke adskilt. Kirken er også ikke længere
milien en vigtig rolle og det har den også i
en samlende institution, så den har ikke
den selektive velfærdsmodel. Familie skal
så meget magt mere.
i
Centraleuropa:
Tyskland
forsørge en person hvis man er arbejdsløs. En anden vigtig information er at sta-
Forsikringsordninger
tens ydelser bliver sendt til familien og
Hvis du vil have en forsikringsordning, så
ikke individet. Der lægges stor vægt på
skal du også have et arbejde. Forsik-
de traditionelle familieværdier, da familien
ringsordninger får folk på arbejdsmarke-
er essentiel for opretholdelsen af velfærd.
det. Hver arbejder betaler en procentdel
Den kristne kirke præger også de lande
af sin løn til et forsikringsselskab via sin
med den selektive velfærdsmodel. Det
arbejdsgiver. Arbejdsgiverne betaler også
kan ses i Frankrig, hvor nogle skoler er
til denne forsikringsordning. Staten udbe-
katolske og eleverne bliver undervist af
taler en lille procentdel af de sociale ydel-
nonner. De har også flere fattigdomsord-
ser. En lavtlønnet arbejder betaler dog
ninger, som f.eks. suppekøkkener i den
mindre end en højtlønnet. Denne ordning
selektive velfærdsmodel. Det er nemlig
gælder kun når de er aktive på arbejds-
-8-
markedet. Forsikringen bliver udbetalt,
der. De borgere som tjener mest eller har
når arbejderen ikke længere er i arbejde.
et arbejde, modtager også mest.
I alt den tid de har arbejdet, så har de optjent et vist antal beløb, som de kan
Sammenligningen
leve på imens de er arbejdsløse. Ulem-
Den selektive velfærdsmodel bliver tit
perne ved denne ordning er hvis man
sammenlignede med den residuale vel-
ikke kan arbejde, grundet handicap eller
færdsmodel. I begge velfærdsmodeller er
lignede, så har man ikke nogen mulighed
man kun sikret, hvis man har et arbejde.
for at få denne ordning. Det kan også væ-
Dvs. at arbejdsgiver, arbejdstager og sta-
re, at man bliver fyret, som ikke er selv-
ten altid er sikret. I begge modeller har de
forskyldt. Fordelene er at et samfund med
få offentlige ansatte, som stemmer meget
den selektive velfærdsmodel ikke skal
overens med at begge modeller har en
udbetale en passivforsørgelse. Der vil der
lav eller moderat stat. Det er et bevidst
være flest fordele for de højt stående i
ideologisk valg. Man kan tydeligt se at de
samfundet. Her kan man se den konser-
højere borgere har flere fordele end de
vative ideologi, som siger: ”At de borger
lavere borgere i samfundet.
som skal forsørge de andre i samfundet, har denne rettighed til at have flere penge.” Det vil sige at de højtstående borgere har en større formue. Borgerne med den lavere indkomst i dette samfund har ikke de samme muligheder for at få de samme levestandarder som borgerne med den højere indkomst. Konservatismen vil nemlig gerne bevare tingene som de altid har været. Dette understøttes med endnu en påstand fra konservatismen: ”Der skal være et hierarki i samfundet i stedet for social lighed, hvor de rige og fattige ejer lige meget.” Dog er det vigtigt at vide at alle borgere modtager sociale ydelser, også dem som ikke arbej-
-9-
højt niveau i befolkningen, således at
DEN
man sikre et minimum til alle der har mid-
SOCIALDEMOKRATISKE
lertidig eller varig indkomstbortfald.
VELFÆRDSMODEL
Det
danske
skattesystem
kaldes
for progressivt, I det skatteprocenten stiKært barn har mange navne. Den social-
ger,
demokratiske velfærdsmodel kendes og-
Det er statens ansvar at levere de sociale
så som den universelle, eller skandinavi-
ydelser, der er universelle, til alle borgere
ske.
- uanset om de er tilknyttet arbejdsmar-
________________________________
kedet eller ej. At ydelser er universelle,
Af Heidi Jørgensen & Clara Vestergaard
betyder
desto
at
mere
de
man
er
tjener,
almene.
Det er derfor også statens ansvar at yde Alle borgere har i videst muligt omfang ret
en forebyggende indsats for at støtte den
til samme hjælp og serviceydelser. Ikke
sociale funktion, således at så mange
kun for de fattige, men for alle. Altså i en
som muligt beholder deres arbejdsdygtig-
helhedsorienteret tilgang til borgenes ge-
hed.
(F.eks.
ved
kontanthjælp)
nerelle velfærd. Landets regering (i Danmarks tilfælde, staten)
Ud fra den socialdemokratiske velfærdsmodel er vi som individ, afhængige af
Ting som disse overlades i mindre grad til
staten. Det er dem vi som borgere lægger
civilsamfundet, da borgerne har stemme-
vores tillid til, hvilket derved gør, at vi be-
ret, og derved har indflydelse på staten.
taler så høj skat. Ud af den høje skat, får vi til gengæld ydelser som: gratis uddan-
Forskellen mellem bedre og dårligere stil-
nelse, inkl. SU som studerende over 18
lede grupper modvirkes ved et skattefi-
år, gratis læge og hospital, offentlig mu-
nansieret ydelsessystem, hvis mål er at
lighed for daginstutioner (såsom dagpleje,
opretholde sikker økonomisk lighed på et
vuggestue, børnehave, SFO mm.).
- 10 -
Den residuale velfærdsmodel – Den liberale tankegang Kendetegnet. Lave skatte indbetalinger, ingen gratis videregående uddannelser og forskellen mellem de rige og fattige.
Hvad der er ubrugeligt for nogle, kan være livsnødvendigt for andre.
Af Cecilie Wolfsen & Lisa Borgkilde
Begrænsninger Dog kommer der nogle begrænsninger,
Den residuale velfærdsmodel har fokus
da friheden betyder at folk fx selv må sik-
på den liberale tankegang og fri marked.
re sig, at de har sparet op til at kunne kla-
Det bliver benyttet i de angelsaksiske
re sig når de ikke kan arbejde mere. De
lande, som har stærke traditioner og hvor
videregående uddannelser er heller ikke
velfærden skabes af det private initiativ i
gratis, så det er ikke alle som har råd til at
civilsamfundet, altså middelklasserne, og
få en højere uddannelse end folkeskolen.
hvor statens indflydelse er begrænset.
Hvis man derimod har pengene til en vi-
Det er i lande som England, USA og an-
deregående uddannelse, kommer det
dre engelsksprogede lande. Modellen
antal penge man har til rådighed an på,
bygger på frihed og er karakteriseret ved
hvor god en skole man kan gå på. Dette
forholdsvis lav progression, høje ejen-
resultere i, at der bliver skabt en stører
domsskatter og lave skattesatser, som
forskel mellem rig og fattig.
betyder at man betaler en lavere skat og at de rige får mere ud af samfundet. Dette
Statens støtte
betyder også at der er en bred social po-
De fattige har svært ved at komme ud af
larisering, hvilket også kan ses i USA,
fattigdommen, eftersom de ingen støtte
hvor nogle af verdens rigeste folk bor,
får og derved ingen god uddannelse kan
men samtidig også nogle af verdens fat-
få.
tigste.
- 11 -
Tanken er, at man kun får støtte hvis man
forskel på den rige –og fattige borger i
opfylder nogle specifikke krav eller virke-
samfundet.
lig har brug for det. Tingene ender derfor ofte med at gå i samme retning. Rige forbliver rige og fattige forbliver fattige, en gang imellem sker der en forandring eller to, men det er sjældent.
Offentlige ydelser I forhold til den universelle og selektive model, skiller den sig ud i forhold til de offentlig ydelser. I den residuale model er det primært de svage som er modtagerne, men ydelserne er der få af. I modsætning til de to andre, hvor ydelserne er næsten ens for alle. Dog når det kommer til de offentlige ansatte og serviceudgifterne, ligner den selektive og residuale model hinanden. I begge modeller er der få offentlige ansatte og små service udgifter, hvor der i den universelle model er høje service udgifter og mange offentlige ansatte.
Sammenligning Overordnet kan den residuale model ikke sammenlignes med de to andre velfærdsmodeller, da de skiller sig for meget ud til hinanden. Der er dog et par få steder hvor de kan blive sammenlignet. Overordnet viser den residuale model, i forhold til de to andre modeller, en klar
- 12 -
”Kan det betale sig at arbejde?”
Hvordan påvirker klemmen Danmark? Danmark har et af verdens højeste skattetryk, grundet vores socialdemokratiske
Den danske velfærdsstat er præget af
velfærdsmodel, som især er præget af
socialisme og solidaritet. Den indeholder
solidaritet. Det er derfor, vi i Danmark har
mange universelle sociale ydelser, som
progressiv beskatning. Dette høje skatte-
mange af danskerne med glæde gør brug
tryk er synderen, når vi snakker om finan-
af. Den danske velfærdsstat er et af
sieringsklemmen i den danske velfærd-
Danmarks kendetegn. Men er velfærds-
stat. Kan det betale sig at tage de ekstra
staten helt optimal? Kan vi se på den
timer på arbejdspladsen, hvis man ikke
med fuld tilfredshed? Desværre må vi
får noget ud af det? Det er grunden til, at
erkende, at den indeholder en masse
mange finder fritiden tiltalende frem for
klemmer. En af disse kaldes finansie-
arbejde.
ringsklemmen.
En anden nuance i denne klemme beskriver balancen mellem ydere, de som Af Stephanie Colbe & Caroline Rohde
betaler skat af deres indkomst, og nydere, de som gør brug af de sociale ydelser.
Finansieringsklemmen i store træk
Et misbrug af de sociale ydelser kan ska-
Når man snakker om finansieringsklem-
be ubalance, da der derfor vil forekomme
men i et velfærdssystem, taler man om
flere nydere end ydere.
balancen mellem statens indtægter og velfærdens sociale ydelser. Der tales bl.a.
Laffer-kurven
om ydere og nydere. Der skal være en
Laffer-kurven er opkaldt efter den ameri-
hårfin balance, sådan at nyderne ikke er i
kanske økonom Arthur Laffer, som netop
overtal.
er betaget af spørgsmålet om hvorvidt det
Det store spørgsmål i finansieringsklem-
kan betale sig at arbejde. Her beskriver
men er: ”Kan det betale sig at arbejde?” .
han forholdet mellem skatteprocent og
En høj skat mindsker befolkningens inci-
skatteindtægt. Laffers pointe er, at hvis
tament for at arbejde, hvilket hurtigt kan
skatter og afgifter stiger for meget, vil det
true velfærden.
til sidst ikke længere kunne betale sig for befolkningen at arbejde, og det fører til
- 13 -
manglende incitament. Hvis skatten stiger
forholdet mellem skatteprocenten og den
til over 50-60 %, vil for stor en del af be-
personlige motivation til at arbejde, eller
folkningens indtægter gå til staten, og
manglen på samme.
fritid vil derfor være mere tiltalende frem for arbejde.
Konsekvenser Finansieringsklemmen kan have en stor konsekvens for den fremtidige danske velfærdsstat. Når danskerne ikke har incitament for at arbejde grundet den store skatteprocent, betyder det at staten vil få en mindre indtægt. Dette kommer til at betyde besparinger på velfærdsområdet. På den måde kan man kalde finansieringsklemmen for en ond cirkel. Når danskerne holder op med at arbejde, på grund af det høje skattetryk, mindskes velfærden. Når velfærden mindskes, vil diskussionen om fordelingen af de sociale ydelser komme i spil. De højtlønnede for-
Den højeste skat vi har i Danmark ligger
venter, at velfærden kommer dem til go-
på 51,7%. Derefter skal man betale top-
de, men i højeste grad er det de svage og
skat. Hvis man tjener over 421.000 kr. om
lavtlønnede / arbejdsløse i samfundet,
året før skat, skal man betale topskat,
der får glæde af den. Dette skaber endnu
som i dag ligger på 15% oveni de 51,7%.
mindre lyst til at arbejde.
Det er her Laffer-kurven kommer ind i
Dette progressive skattesystem kan altså
billedet, som netop beskriver en af pro-
have en stor konsekvens for den danske
blemetikkerne ved topskatten. Hvis man
velfærdsstat. Ifølge Laffer-kurven vil det
kommer over de 421.000 kr., kan det væ-
ikke give mere velfærd, men blot et af
re svært at se fordelene i at arbejde eks-
verdens højeste skattetryk!
tra, i og med at størstedelen af lønnen går til staten. Laffer-kurven viser altså
- 14 -
selv, da man jo som en del af velfærds-
Den moralske klemme -
staten får kontanthjælp.
dit ansvar!
Problemet ved denne moralske klemme er også, at folk udnytter ydelserne mere end de selv betaler, og dermed er det
Af Shaima, Sara & Zeé-Zeé
uretfærdigt for dem, der egentlig betaler til det. Især når de ikke får glæde af de
Der er mange fordele ved velfærdsstaten
service de yder til.
som fx gratis læge og uddannelse, som hele landet kan få glæde af. Men med de mange fordele er der også ansvar; Et ansvar for kun at bruge de ydelser man har brug for, men som mennesker har vi en tendens til at tage mere end vi har brug for. Eksempelvis er der mange, der ringer til natlægen eller låner flere bøger end de har brug for, så ydelserne ikke bliver benyttet af dem, der har brug for dem, og derved klager folk om at de ikke får den service de betaler for. På samme måde
1 Dette viser hvor mange fra aldersgruppen 1869 i Danmark, der har udført sort arbejde inden for det seneste år. Dette kan også belyse os, at alderen og udførelsen af sort arbejde, da det er de yngre, der udfører det, hvilket også viser at de måske ikke har den samme forståelse inden for emnet end de ældre.
er der en del mennesker, i Danmark, der udnytter velfærdsstaten. Den kan være en af de mange ulemper ved velfærdsstaten, som vi kalder for den moralske klemme, der bliver forårsaget af sociale bedragere i samfundet. Da velfærdssta-
Sort arbejde er et vidt begreb. Når man
ten tilbyder alle disse muligheder for gra-
taler om sort arbejde rækker det fra alt
tis ydelser, er der en gruppe mennesker i
mellem at nabopigen passer dine børn og
samfundet, der misbruger den. Eksem-
får en 50’er som belønning bagefter, hvil-
pler på dette kan være folk, der foretræk-
ket er uvidende sort arbejde, og til at ha-
ker at blive derhjemme i sofaen, i stedet
ve sorte håndværkere for at lave din ga-
for at finde et arbejde og tjene penge
rage. Visse steder ser man også med
- 15 -
blødere øjne på sort arbejde, da det er blevet integreret i det miljø. Sort arbejde betyder at man udfører et stykke arbejde, hvor der ikke bliver betalt skat af lønnen. Dette betyder at alle disse penge går uden om staten og dermed ikke kommer de danske borgere til gode. Der bliver lavet så meget sort arbejde i Danmark, at hvis man tager al det arbejde, der kommer uden om skat, ville der komme 29 milliarder mere ind ved skatteopkrævning. Dette belyser kun, at sort arbejde også er en stor del af den moralske klemme.
- 16 -
Folk i dag, som lever i vores land har høje
Krævementaliteten slår til -
forventninger til vores velfærdsstat og
Vores velfærdsstat bliver
dens goder. I Danmark har vi et højt skat-
klemt
tetryk som ligger på de omkring de 50 %
Stiger skattetrykket, stiger forventninger-
og derfor forventer vi også ydelser der
ne. Vores velfærdsstat bliver klemt hvis
ligger i top. Det kan bl.a. være bedre mad
ikke ydelserne lever op til de højt beskat-
til borgerne på plejehjemmene, flere lærer
tede borgers forventninger. Kræver staten
i skolerne, flere sygeplejersker, bedre
flere penge, kræver borgerne bedre ser-
veje m.m. Hvis befolkningen ikke er til-
vice ydelser.
fredse med de ydelser, de betaler for, kan
_________________________________
det medføre at folket vælger at benytte
Af: Ronja, Mie & Ida K 2.b
den private sektor til fordel for den offentlige og derved tilsidesætter selve ideen
De seneste 50 år er den såkaldte kræ-
om velfærdsstaten, og de ydelser man
vementalitet steget markant, folk forven-
som borger betaler til, og frit kan benytte.
ter og kræver mere og mere af samfundet. Dette er bl.a. sket på baggrund af individualiseringen i samfundet, som indebærer at vi som forbruger af velfærdsstaten er blevet mere bevidste om vores individuelle krav. Vi har en forventning om at vi modtager velfærdsydelser som er i top, da vi i Danmark har et højt skattetryk. Forventningsklemmen er opstået som resultat af en længere periode med høj-
Tabellen ovenfor viser hvad folket ville betale skat til i
konjunktur gennem 90’erne og 00’erne,
1997. Selvom tabellen er en smule forældet, giver den et meget godt indblik i, hvilke områder befolkning finder det
som har skabt en øget materialistisk vel-
rimeligt, at betale skat til.
stand hos borgerne. Hver enkelt har fulgt med samfundets udvikling, og vi lever
Hvis vi ønsker et samfund med ydelserne
derfor i dag som senmoderne individer.
i top, hvor meget er vi så villige til at beta-
Nogle mener at dette individ kan karakte-
le? Og hvor meget vil vi i så fald have
riseres som narcissistisk eller historieløse
tilbage i form af disse serviceydelser og
og uden moralske grundværdier.
overførsler?
- 17 -
Ældrebyrden er en udfordring…
Ældrebyrden eller ældre-
- Ældrebyrden er et udtryk, som henviser
gaven…
til det aspekt af den demografiske udvikling, hvor andelen af befolkningen over 60
- Den demografiske klemme
år stiger, i forhold til beskæftigelsen. Den demografiske klemme, er ikke
- Udfordringen ved ældrebyrden, er alle
spor sjov for velfærdsstaten. Ældre
de mange udgifter i forhold til offentlig
bliver flere og flere, alt i mens arbejds-
forøgelse som efterløn og pension, samt
styrken mindskes. Det koster samfun-
et større behov for sundhedsydelser.
det dyrt, og kan blive en krise værre
Ældreplejen stiger dels på grund af den
end finanskrisen. Alligevel har der væ-
større mængde af ældre, og de forholds-
ret en del diskussion om hvorvidt kri-
vis få børn der fødes i dagens Danmark.
sen er så slem, som den ellers lyder til
Samlet anføres dette som medvirkende til
at være.
det offentlige finansieringsproblem, der i
_________________________________
2010 var på ca. 14 mia. Der er af den
Af Rebecca Søegaard, Sofie Roed og Siri
grund delte meninger om, hvorvidt den
Zethner.
demografiske udvikling, bliver til en økonomisk byrde, og man vil derfor bl.a. ind-
Den demografiske klemme
føre at de kommende generationer af æl-
- Ordet demografi betyder befolkningsbe-
dre over 60 år, skal have en højere stak-
skrivelse, og beskriver et givet områdes
kebetaling end den nuværende, og at
befolkningsforhold, størrelse, sammen-
sundhedsudgifterne i stedet vil blive lave-
sætning og udvikling, samt de forhold og
re, grundet de generelle forbedringer i
egenskaber, der har indflydelse på det.
sundheden.
- Herunder hører begrebet den demografiske klemme ind, som betyder en pro-
Ældrebyrde eller ældregave?
blemstilling i velfærdsstaten. I Danmark
- Ældrebyrden har længe været et disku-
er den ældre del af befolkningen en
teret emne. De fleste politikere, ser med
klemme i velfærdstaten, grundet de man-
nervøst på fremtiden velvidende at flere
ge dyre udgifter fra Sundhedsvæsenet og
og flere ældre går på pension. Alligevel
statslig støtte i form af pension.
har ingen svaret på en egentlig løsning til problemet.
- 18 -
Man vil gerne have at kvinder føder flere
tiden betale mere skat end de får fra det
børn. I de sidste par år har tallene været
offentlige. Dog en smule optimistisk, lyder
faldende i forhold til børnefødsler, specielt
det fra den tidligere formand for vel-
efter finanskrisen startede.
standskommissionen Torben M. Ander-
- Ældrebyrden har dog de seneste år vist
sen.
sig ikke, at være et nært så stort problem som først antaget. De ældre der pensioneres nu, er langt friskere og i bedre form end generationen før, hvilket resulterer i besparelser af ældreplejen og sygehusbesøgene. Størstedelen af pensionister har deres egen pensionsopsparing, og er derfor langt mere velhavende end ellers. Ældre lever længere, men de får stadig hjælp fra staten, hvilket nødvendigvis ikke er en negativ retning, lyder det fra eksperter, der påpeger et fremskridt imod civilisationen og vores samfund. I forhold til generationer før, har befolkningen nu mulighed for at leve til de f.eks. nærmer sig 100 år. Også indenfor lægevidenskaben, er det sket ikke kæmpe ryk. Der er nu mere fokus på livsstilssygdomme og livsstilsændringer. Et bevis på dette er, at for 100 år siden udgjorde de over 65-årige ca. 7 pct. af den danske befolkning. I 2050 skyder man på, at de vil udgøre en fjerdedel. - Det forventes at de nye ældre vil kræve mindre pleje end de tidligere generationer,
en
helt
ny
type
gamle
-
ressourcestærke og aktive, og skal i frem-
- 19 -
også fra artiklen “Den danske velfærds-
Bud på fremtidens Velfærds-
models svagheder”6, at 300.000 danskere
stat
får antidepressiv medicin, hvilket er et problem, da det kan have en kobling til ledighed.
Af Ariella, Mikkel & Christian
Man snakker om, at det skal kunne betale Radikale Venstre
sig at arbejde. Hvis man er ledig og mod-
- På De Radikales hjemmeside fremgår
tager dagpenge men får tilbudt et job, der
det tydeligt, at der skal laves noget om på
måske kun giver 1000 kr. ekstra om må-
den nuværende samfundsmodel, vel-
neden, så vælger nogen at blive hjemme,
færdsstaten. Økonomien rækker ikke til,
fordi der stort set ikke er nogen forskel.
at vi stadig skal leve i velfærdsstaten,
Det koster staten dyrt. På De Radikales
som vi kender den i dag. Det koster at
hjemmeside står der, at staten betaler
opretholde velfærden, da en stor del af
sociale ydelser til mere end en tredjedel
danskerne ikke er i beskæftigelse
4
.
af Danmarks indbyggere 7 . Det er rigtig
“Længerevarende arbejdsløshed har erfa-
mange penge, og det er rigtig mange
ringsmæssigt
mennesker. Økonomien kan ikke holde til
negative
sociale
og
5
sundhedsmæssige konsekvenser” . Her
dette i det lange løb.
fortælles der, at konsekvenserne er, at
Velfærdsstaten møder altså mange ud-
langtidsarbejdsløse takker nej til et job,
fordringer. Derfor mener De Radikale, at
selvom muligheden for at få sig et arbejde
der skal laves om på denne samfunds-
findes. Det tærer på økonomien, og flere
model.
vil modtage bistand, kontanthjælp eller dagpenge, som staten skal have råd til at
“Det socialliberale bud skal være ideen
give. På samme side i B-bogen står der
om fællesstaten, der leverer kernevelfærd
også, at arbejdsløshed kan have psyko-
i form af sundhed og uddannelse, men
logiske konsekvenser. Et arbejde kan
også forventer at alle bidrager til fælles-
nemlig betyde, at ens livskvalitet er høje-
skabet.”
re og der er større indhold i livet. Vi ved
De Radikales bud på en ny samfundsmodel er en “fællesstat”, som de kalder den.
4
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed /registreret-ledighed.aspx 5 Skov, Oliver Boserup m.fl.: B-bogen, Columbus, 2009, s. 131
6 7
- 20 -
Se bilag http://www.radikale.dk/cms/vis.aspx?id=15223
Det betyder, at man må bidrage til sam-
befolkningen enten er på offentlig forsør-
fundet, og jo mere man bidrager, desto
gelse eller lever af at udføre offentlig ser-
mere kan man få igen af staten. Det vil
vice.”8 I dette citat forklares der en grund
danne større forskelle i de sociale klas-
til, at partier ikke tør kritisere velfærdssta-
ser, og derved bevæger vi os væk fra den
ten, da de vil miste mange stemmer og
universelle
vel-
blive upopulære hos vælgerne. I artiklen
færdsmodel. Det forklares også ved, at
er det offentlige et fokuspunkt, da det of-
De Radikale er et socialliberalistisk parti.
fentlige også er en dyr regning at betale
De sociale ydelser vil blive skåret mar-
for staten. De Radikale kan muligvis være
kant ned på, men staten vil stadig gribe
påpasselige for ikke at miste vælgere.
ind hos dem, der har det allersværest.
Samtidigt tør de også vise vælgerne,
Der vil altså stadig være tale om en vel-
hvorfor den nuværende velfærdsstat bli-
færdsstat, da de ikke vil kassere hjælpen
ver et økonomisk problem. De Radikale
til de mest udsatte. Den nye model vil
forklarer først og fremmest, at de vil se
ikke være som den universelle velfærds-
ændringer og ikke kaste velfærden væk.
stat men mere i retning af den residuale.
Et andet vigtigt punkt er, at de umiddel-
Dog står det uklart, hvad partiet helt præ-
bart vil fastholde uddannelsessystemet
cist vil lave om på (også rent talmæssigt
og sundhedsvæsenet, vi har i dag eller
ift. sociale ydelser), og hvordan de vil gø-
noget lignende (det er ikke blevet uddy-
re det. Faktisk fremgår deres afsnit “Vel-
bet). Det betyder, at Radikale går ind for,
færdsstat 2.0 eller ny samfundsvision”
at det “kun” er visse dele, der skal æn-
som meget uklar og upræcis. Det kan
dres ved. Det er positivt, at de vil beholde
både skyldes, at de endnu ikke ved,
uddannelsen og sundheden, da det er en
hvordan deres konkrete bud vil være, el-
uundværlig del af vores nuværende sam-
ler at de vil være forsigtige med, hvad de
fund og betyder, at velfærden fortsat vil
ytrer til den brede befolkning. Mange
være høj. Man kan forestille sig, at ud-
danskere ser velfærdsstaten som en me-
dannelse stadig vil være gratis, selvom
get positiv samfundsmodel. Velfærdssta-
SU som overførselsindkomst nok fjernes
ten er med andre ord blevet en “hellig ko”.
eller skæres markant ned, da De Radika-
“Når velfærdsstaten alligevel synes at
le gerne vil spare på pengene. Sundhe-
være yderst populær i meningsmålinger-
den er en essentiel “platform”, og det
(socialdemokratiske)
ne, så skyldes det, at flertallet af vælger8
- 21 -
Se bilag
sundhedsvæsen vi har i dag er til stor
uddannelse, men de ville som stat ikke
gavn, da alle i bund og grund kan komme
gribe specielt meget ind.
ud for en ulykke og har en risiko for sygdom. De Radikale ser disse to punkter
Alt i alt vil De Radikale indføre en socialli-
som kernevelfærd, og det skal ifølge par-
beralistisk velfærdsmodel ved at ændre
tiet være statens primære fokus.
den nuværende, så staten kan opretholde
Det er vigtigt at notere sig, at solidaritet
en sund økonomi. De vil beholde uddan-
kommer med fællesskab ifølge De Radi-
nelse og sundhed, men de sociale ydel-
kale, forstået på den måde at det ikke har
ser er sat til side, der skal reformeres. De
noget at gøre med at man som millionær
skal måske fjernes, men i første omgang
skal give en del af sit overskud til under-
nedskæres. Overførselsindkomster skal i
klassen (og evt. middelklassen for den
det hele tages pilles ved ifølge De Radi-
sags skyld). De ser retfærdighed i, at man
kale. Man vil modtage lige så meget, som
får mere, desto mere man bidrager, hvil-
man bidrager. Konsekvenserne af dette
ket i første omgang lyder meget fint. Men
kan være mange, især da flere punkter er
set fra et socialdemokratisk synspunkt
uklare, men de vil give de stærkeste mere
forsvinder solidariteten, og det er et uret-
opmærksomhed.
færdigt system. Som liberalist vil man være enig, da man er sin egen lykke-
Vurdering
smed.
- Førstehåndsindtrykket af De Radikales
“Fællestaten skal have som klart mål, at
forslag er, at det lyder fornuftigt ift., at
skabe lige muligheder for alle individer i
økonomien ikke kan række til, at vi fort-
samfundet, men det betyder ikke, at fæl-
sætter med samme samfundsmodel i
lesstaten skal tilsigte lige resultater.”9
Danmark. Dette er dog også, hvis man
Ovenstående citat kan fortolkes på flere
prøver at se bort fra ens politiske hold-
måder, men der står grundlæggende, at
ning. Da man som eksempelvis en meget
man selv bestemmer, hvor langt man vil
socialistisk person vil mene, at det ikke er
med livet. Igen er det et blåt synspunkt,
en samfundsmodel, der kan holde ret
da det stemmer overens med en residu-
længe, grundet at den er uretfærdig. Om
al/liberal velfærdsmodel. De Radikale vil
forslaget er muligt at føre ud i livet be-
sørge for, at alle har lige adgang til bl.a.
stemmes af vælgerne. Om det vil fungere teoretisk set, bestemmes som sagt af
9
Se bilag
- 22 -
egen politiske holdning. Fra et så vidt som muligt objektivt perspektiv så kan
Konservative
forslaget godt fungere i praksis, da det
-De konservative har som program at få
omhandler, at man pga. økonomien ikke
fjernet topskatten og andre skatter (Arve-
kan opretholde vores universelle vel-
afgiften & selskabsskatten). Derved vil de
færdsstat. Ved at skære på sociale ydel-
have at danske borgere skal klare sig
ser kan der spares mange penge, da me-
selv hvis de kan, og dem som ikke kan
re end hver tredje er modtager af sociale
skal have hjælp. Citat fra deres hjemme-
ydelser. Men det er meget sort på hvidt.
side fra 28/NOV/2013, 15:11 “Mennesker,
For at kunne give en ordentlig vurdering
der kan forsørge sig selv, skal forsørge
kræver det et langt mere detaljeret be-
sig selv. Helst helt uden statens indblan-
skrivelse af forslaget samt ikke mindst en
ding.”
meget god forståelse for emnet og objektivitet, der er svært at opnå til fulde. Der
Ved fjernelse af skatter regner de med at
er tomme felter, der skal udfyldes. De
flere mennesker og virksomheder vil for-
Radikale nævner, at man skal bedømme
blive i Danmark og så få et større ar-
en stat ved at se, hvordan staten behand-
bejdsmarked og flere mennesker i arbej-
ler de svageste men også de stærkeste.
de. Det betyder at der vil stadigvæk være
Man glemmer derved middelklassen. Ved
ydelser tilgængelige for mennesker som
at staten forsørger de mest udsatte og
har brug for det, men det vil blive meget
belønner de stærkeste for deres bidrag,
mere begrænset.
skubbes middelklassen til side. Vurdering Konklusion
-Dette er muligt hvis partiet skulle få nok
Det er umiddelbart muligt, men der mang-
mandater (91) til at støtte dem, og det
ler
ville derfor groft begynde at ligne den
et
bredere
og
mere
detalje-
ret/dybdegående forslag til for, at det i
Kontinentale
første omgang kan diskuteres og vurde-
arbejdsmarkedet som en vigtigere del.
res bedre. Til gengæld kan De Radikale
Sandsynligheden for at dette ville ske er
argumentere for deres eget forslag. De-
dog lille eller ikke-eksisterende da de
res begrundelser bygger på fakta og ak-
konservative kun havde 8 mandater i sid-
tuel problematik.
ste folketingsvalg i 2011.
- 23 -
velfærdsstatsmodel
med
de fjerne topskatten, og sørge for at ingen Konklusion
skatter går over 40 %. Dette vil ifølge
Hvis de Konservative skulle komme til
dem forstørre motivationen for de bega-
magten (hvilket er usandsynligt) ville de
vede til at blive og arbejde i Danmark, og
fjerne nogle af de aktuelle skatter og der-
gøre det at arbejde mere attraktivt gene-
ved fremtidigt fjerne muligheden for at
relt.
have så bredt et velfærdssystem som vi har nu.
Vurdering - Liberal Alliance vil ombygge den social-
Liberal Alliance
demokratiske velfærdsstat vi har i dag til
- Ifølge Liberal Alliance er Danmark ble-
et liberalistisk velfærdssamfund, med pri-
vet et Big Mother samfund, hvor staten
vatiseret lægehjælp og mindre stat, samt
kvæler befolkningen med regler forbud
lavere skatter og ændringer på det socia-
der fratager deres ret til selvbestemmel-
le sikkerhedsnet. Det er store ændringer,
se, såsom knivforbuddet. De mener at tid
og det er tydeligvis ikke noget som folket
og penge brugt på “panik-love” burde væ-
brænder for, da de kun havde 9 mandater
re forbeholdt ting som gavner borgerne.
i folketingsvalget i 2011
Hvis Liberal Alliance fik deres vilje, ville det fremtidige velfærdssamfund nok være
Konklusion
præget af større personlig frihed, lavere
- Det er muligt at ændre velfærdsstaten
skat og mindre statslig indvirke.
om til Liberal Alliances velfærdssamfund, men samtidig er velfærdsstaten og dens
Liberal alliances socialpolitik lyder på at
ydelser brugt af mange vælgere, der helst
inkludere de syge, handikappede og sva-
vil have at den og det sociale sikkerheds-
ge i arbejdsmarkedet, i stedet for at
net der medfølger forbliver intakt
skubbe dem ud på sidelinjen hvor de kun suger ressourcer ud af samfundet. Efter-
Kilder:
lønnen skal ifølge dem afskaffes, da det
http://www.liberalalliance.dk/politik
er deres mening at man ikke kan hive
http://www.b.dk/kronikker/det-liberale-
arbejdsdygtige danskere ud af arbejds-
velfaerdssamfund
markedet hvis man vil have råd til det vel-
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/valg/f
færdssamfund vi lever i. Udover dette vil
olketingsvalg.aspx
- 24 -
Samlet konklusion Alle tre partier vil ændre på den nuværende velfærdsstat, så den passer til hver deres ideologier. Desuden vil de begrænse sikkerhedsnettet. Forslagene er kun mulige, hvis partierne kommer til magten og får gennemført de love, der skal til for at opnå hver deres bud på en ny velfærdsmodel. Man kan forestille sig, at de alle må gå på kompromis ift. deres fremtidssyn, da det parti der kommer til magten, skal indgå i et samarbejde med andre partier. Desuden skal lovene også vedtages i Folketinget, hvor der mindst skal være 90, der stemmer ja.
- 25 -
Bilag
Når velfærdsstaten alligevel synes at være yderst
Uddrag:
populær i meningsmålinger, så skyldes det, at flertallet af vælgerbefolkningen enten er på offent-
Den danske velfærdsmodels svagheder
lig forsørgelse eller lever af at udføre offentlig service. Ingen politiske partier, som stræber efter
(…)
magten, tør slagte velfærdsstatens ”hellige køer”. Et eksempel er efterlønsordningen, der blev gen-
Velfærdsstatens hellige køer
nemført
Menneskelig lykke og velfærd beror på værdighed
som
en
universel rettighed
1979,
da arbejdsløsheden toppede under den anden
og selvrespekt, følelsen af at føle sig værdsat, at
oliekrise. Den var tiltænkt nedslidte tresårige, som
kunne skabe sin egen tilværelse. Danskerne sco-
ikke havde skyggen af chance for at finde et ar-
rer højt i internationale lykkeundersøgelser, men
bejde. I dag bruges ordningen af alle samfunds-
samtidig er 300.000 danskere på lykkepiller eller
lag. Da den socialdemokratiske regering stram-
anden antidepressiv medicin – en fordobling de
mede lidt på reglerne i 1998, kostede det rege-
seneste 10 år. Det forklares ved, at danskerne
ringsmagten ved valget i 2001. (Taget fra Systi-
ikke evner at stræbe efter mere.
mes ”SamfNu” 12.01.2011
Der bliver stadig fere ældre i Danmark – det er en af grundene til, at velfærdsmodellen er under pres. Foto: CDanmark.
- 26 -