Bor du rent og pænt? Side

Bor du rent og pænt?

De seneste 10 år er der skåret 6,5 millioner hjemmehjælpstimer på landsplan. Vel at mærke i en periode, hvor der er kommet 30 procent flere ældre over 65 år i Danmark. Det tegner samlet set et billede af en stærkt vingeskudt og utilstrækkelig hjemmehjælp, mener Per Tostenæs, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen. Konsekvenserne af utilstrækkelig rengøring er store. Det går ud over livskvaliteten og kan føre til ensomhed. Mange er flove over at invitere gæster, når nullermændene ligger i bunker under sofa og seng.

Hvor meget rengøring er nok?

Det er vigtigt for vores velbefindende og livskvalitet, at der er rent i vores hjem, og de fleste af os sørger da også for, at støvet er fjernet, og sengen er redt, inden vi får gæster

Af Bente Schmidt Illustration Storyful og Shutterstock

Hvor rent og ryddeligt, vi foretrækker at have det hjemme hos os selv, er individuelt. Men for de fleste af os betyder det noget, at vi bor rent og pænt. Ikke mindst når vi får besøg. Forestil dig at bo i et hjem, der kun i ringe grad er rengjort. Måske er det også en uges tid siden, du selv sidst fik et bad. Hvordan ville du have det, hvis der kom gæster? Ville du have lyst til at invitere mennesker indenfor? Mange svarer nej, hvis de føler, de lever i en svinesti. Det går naturligvis ud over deres sociale liv, og i værste fald kan det føre til ensomhed. Så rengøring handler om sundhed – både fysisk og mentalt.

Serviceloven sætter ikke faste regler for, hvor tit eller hvor meget rengøring der skal til for at sikre, at mennesker bor rent nok. Faktisk vil ti gange rengøring på et år være nok ifølge loven. I den sammenhæng er det vigtigt at huske, at de, der får hjælp, er stærkt svækkede mennesker. De kan have svært ved at bevæge sig rundt i deres hjem. Måske ryster de meget og har svært ved at holde på ting.

Det er de enkelte kommuner, der fastlægger omfanget af hjælpen via såkaldte kvalitetsstandarder. Ældre Sagen arbejder for bedre kvalitetsstandarder, der sikrer hyppigere og mere omfattende hjælp til rengøring og personlig pleje, og vi ønsker at sætte det på dagsordene op til kommunalvalget senere på året.

STORE FORSKELLE

Det er dit postnummer, der afgør, hvor meget eller hvor lidt hjælp du kan få til rengøring og personlig pleje. Du kan se servicestandarder for din kommune på kommunens hjemmeside. Der er også forskel på de mennesker, der kommer i dit hjem. Der er heldigvis mange hjælpere, der naturligt tørrer op, hvis du har spildt ned ad lodrette flader. Men de skal ikke, og deres tid er knap.

Tørre støv af

Har du nips på hylder eller i vindueskarmen? Så skal du flytte det, hvis du vil have gjort rent. Hvis ikke du kan det, bliver der (formentlig) ikke tørret støv af.

Rene ruder

Vinduespudsning er ikke en del af det kommunale tilbud.

Rengøring af overflader

Kom du til at spilde kaffen, så den løb ned ad køkkenlågerne? Ærgerligt! I mange kommuner kan du kun få hjælp til at aftørre lodrette overflader. Det betyder, at køkkenlågerne fx aldrig bliver rengjorte. Heller ikke der, hvor skraldeposen sidder, og hvor der hurtigt samler sig snavs. Typisk ydes der rengøring til 65 kvm, hvis du er visiteret til rengøringshjælp. Der vil blive gjort rent i to rum plus køkken, bad og entre. Bor du større, kan du ikke regne med, at resten af din bolig bliver rengjort.

Rengøringen er typisk hver 14. dag og mellem 20 minutter til en time, fra hjælpen ankommer til han eller hun forlader dit hjem igen.

Nogle er visiteret til mere hjælp.

Hovedrengøring

Det er langt fra alle kommuner, der tilbyder hovedrengøring.

Støvsugning/gulvvask

Nogle kommuner yder ikke hjælp til støvsugning. De anbefaler, at du køber en robotstøvsuger. I andre kommuner kan du få hjælp til støvsugning – typisk hver 14. dag – men ikke til gulvvask. Atter andre kommuner tilbyder hjælp til både støvsugning og gulvvask. Kunne du leve med et køkken- eller badeværelsesgulv, der aldrig blev vasket? Hjemmehjælpen må ikke løfte eller skubbe rundt på møblerne, så der bliver aldrig støvsuget under sengen eller sofaen.

Soveværelse

Nogle hjemmehjælpsmodtagere er visiteret til hjælp til at få skiftet sengetøj. Hvor tit det sker, er individuelt. Nogle har brug for hyppigere skift pga. sygdom eller sengevædning. At få redt sin seng er dog ikke en del af ydelsen. Det må du altså selv klare – hvis du kan. Du kan ikke få hjælp til at få støvsuget under din seng.

”Vi har skabt et velfærdssamfund med et meget bredmasket net”

I løbet af de seneste 10 år er det blevet markant vanskeligere at blive visiteret til hjemmehjælp. Samtidig er de opgaver, man kan få hjælp til, blevet både færre og mindre omfattende

Af Alexander Rich Henningsen

Hjemmehjælp er da noget, alle pensionister får.

Den forestilling er udbredt hos mange, men sådan er det langtfra i praksis. Hjemmehjælp er ikke noget, man får tildelt per automatik, blot fordi man når en bestemt alder. Faktisk er det ret få danskere i folkepensionistalderen, der i dag modtager hjemmehjælp. Desuden lader mængden af hjælp, man får, når man er visiteret, ofte meget tilbage at ønske. Det forklarer Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre Sagen. ”Forestillingen om, at hjemmehjælp er noget, de fleste ældre får, holder langt fra stik. Kun 22 procent af de 80-89 årige modtager hjemmehjælp. I gruppen fra 67-79 år er det kun omkring fem procent. Desuden er hjælpen meget sparsom, hvis man endelig får den. Mange får kun tilbudt en halv times rengøring hver 14. dag,” siger Per Tostenæs.

Et notat, som Vive – Danmarks forsknings- og analysecenter for velfærd – udgav i sommeren 2020, viser, at hjemmehjælpsområdet har været karakteriseret ved to tendenser i de seneste 10 år. Dels visiteres færre til hjælp – for ti år siden fik 43 procent af alle +80-årige hjemmehjælp, mod omkring 30 procent i dag. Dels tildeles den enkelte hjemmehjælpsmodtager færre timer. I 2008 blev +65-årige hjemmehjælpsmodtagere i gennemsnit visiteret til 3,59 timer om ugen, mens det i 2019 blot var 3,21 hjemmehjælpstimer om ugen. Det betyder

samlet set et fald på 10,8 procent mellem 2008 og 2019.

Alt i alt er der i løbet af de seneste 10 år skåret 6,5 millioner hjemmehjælpstimer på landsplan. Vel at mærke i en periode, hvor der er kommet 30 procent flere ældre over 65 år i Danmark. Det tegner samlet set et billede af en stærkt vingeskudt og utilstrækkelig hjemmehjælp, mener Per Tostenæs. Undersøgelser viser nemlig, at der i dag er ældre, der ikke får den hjælp, de har behov for. Der er simpelthen kommet så store huller i velfærdsnettet, at for mange falder igennem. ”Det bliver indimellem begrundet med, at flere har det, man kalder sund aldring, og kan klare sig selv. Men en undersøgelse, Vive lavede for Ældre Sagen i 2019, viste, at 73.000 svækkede ældre, der har brug for hjælp, ikke får nogen hjælp overhovedet. Samtidig har en anden undersøgelse vist, at blandt dem, der får hjælp, føler en tredjedel ikke, at hjælpen er tilstrækkelig.”

Uværdigt niveau

Per Tostenæs mener, at niveauet for, hvor dårlig man skal være for at få hjemmehjælp, simpelthen er blevet hævet alt for meget. For ham er det tydeligt, at det er blevet markant sværere at blive visiteret til hjemmehjælp, især for dem under 80 år.

Sammenholdt med, at en tredjedel af dem, der modtager hjælp, ikke

Det er ubehageligt. Jeg er flov over mit hjem, jeg vil ikke invitere nogen ind, fordi jeg er flov over det

LISSI, 68 ÅR I RAPPORTEN: "MIT HJEM OG VÆRDIGHED I HJEMMEPLEJEN"

Der er eksempler på kommuner, der siger, at de som udgangspunkt ikke yder hjælp til rengøring, men opfordrer ældre til at købe en robotstøvsuger

PER TOSTENÆS, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

finder den tilstrækkelig, tegner det et billede af et velfærdskort i laser. Den danske selvforståelse om, at vi har en stor og stærk velfærdsstat, klinger ifølge Per Tostenæs efterhånden en smule hult. Det er især blevet svært at få hjælp til at holde sit hjem rent og pænt, forklarer han. ”Specielt i forhold til rengøring er der blevet hugget en hæl og klippet en tå i mange år. Der ér også gode eksempler i nogle kommuner, men det generelle billede er, at det er næsten ingenting, man efterhånden tilbyder. Det, mener jeg, er uværdigt. Vi siger, at vi har et velfærdssamfund, men det er blevet et velfærdssamfund med et meget bredmasket net. Der er alt for mange, der falder igennem.”

Nedskæringerne kan helt konkret mærkes i hverdagen for de mange ældre, der oplever konsekvenserne af den skrabede hjælp. I nogle kommuner tilbydes der fx kun støvsugning, men aldrig gulvvask. Samtidig er skift af sengetøj ofte noget, der skal bevilges særskilt, og sengeredning er kun sjældent en del af pakken. Ting som vinduespudsning er heller ikke en del af den hjælp, der tilbydes. Derudover er det langtfra alle kommuner, der tilbyder hovedrengøring. Det betyder, at der aldrig bliver støvsuget under seng og sofa. Desuden må hjemmehjælpen ikke løfte ting fra gulvet eller flytte en stol for at støvsuge under den. For Per Tostenæs tyder det alt i alt på, at hjemmehjælp efterhånden handler om, hvor lidt man kan nøjes med at tilbyde de ældre. At det alene handler om at holde mennesker i live – ikke om at give dem livskvalitet. ”I nogle kommuner er der en regel om, at du kun kan få tørret vandrette flader af, men ikke lodrette. Andre steder får man kun hjælp til støvsugning, men ikke gulvvask. Der er også eksempler på kommuner, der siger, at de som udgangspunkt ikke yder hjælp til rengøring, men opfordrer den ældre til at købe en robotstøvsuger. Men de har jo ikke en robostøvsuger til at køre rundt oppe på rådhuset,” siger Per Tostenæs.

Underforstået: en robotstøvsuger er langt fra lige så effektiv som et menneske af kød og blod, og derfor bruger man dem ikke til rengøring i offentlige bygninger som eksempelvis rådhuset. Det afholder dog ikke nogle kommuner fra at foreslå det til deres ældre som et alternativ til hjælp til rengøring.

Inden for lovens rammer

Det er tydeligt, at hjemmehjælpsområdet er ramt af hårde besparelser, og at hjælpen i dag lader meget tilbage at ønske. Men kaster man et blik på serviceloven, der fastlægger, hvad man som ældre har ret til at modtage af hjælp fra det offentlige, er den dog ikke ret specifik. Der står, at man som ældre skal have mulighed for at få gjort rent, men ikke præcist hvor meget eller hvor ofte. Tilbyder en kommune fx ti rengøringer på et år, kan det sagtens være inden for lovens rammer. Af samme grund har Ældre Sagen foreslået, at der skal afsættes en ”hygiejnemilliard” specifikt rettet mod at få løftet niveauet for rengøring.

Ifølge Per Tostenæs er det ikke store beløb, der skal til, for at få løftet området til et rimeligt niveau. Set i lyset af et samlet statsbudget i Danmark på knap 1500 milliarder kroner, er det faktisk ganske få penge, det drejer sig om. Staten har med andre ord råd til at gøre noget ved problemerne: »Hvis man skulle give de 6,5 millioner timer tilbage, som er blevet fjernet fra hjemmehjælpen over de seneste 10 år, ville det koste i omegnen af 2,5 milliarder om året. Der er kommet flere ældre i perioden, så det ville kræve noget mere at sikre det samme niveau. Men det er jo ikke et voldsomt beløb, i forhold til hvor mange penge statskassen har at gøre godt med,« siger han.

Alder i grupper 60-69 år

70-74 år

75-79 år

80-84 år

85-89 år

90+ år Mænd

18%

14%

18%

19%

18%

13% Kvinder

11%

10%

15%

21%

22%

21%

Skemaet viser, hvor mange mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, der får hjemmehjælp.

Plejehjemsbeboere blev isoleret

Flere end 40.000 plejehjems

beboere har på et tidspunkt været berørt af besøgsrestriktioner, og mange har oplevet gentagne nedlukninger med stramme restriktioner, udendørs besøgstelte osv.

Det er forskelligt fra kommune til kommune og sågar fra plejehjem til plejehjem, hvor længe beboerne har været isoleret. Ældre Sagen er bekendt med, at nogle plejehjem har nægtet pårørende adgang uden hjemmel/ påbud. Vi ved også, at nogle plejehjemsbeboere er blevet isoleret og i perioder ikke har måttet spise sammen med de øvrige beboere.

Konsekvenserne af isolation er fysisk og psykisk mistrivsel og øget ensomhed.

Ældre Sagens arbejde vedr. besøgsrestriktioner Ældre Sagens corona-indsats

Corona har ændret hverdagen for os alle. Her kan du læse om Ældre Sagens arbejde under corona

Af Bente Schmidt

Lempelse af besøgsrestriktioner

Da Danmark i marts 2020 blev delvist nedlukket pga. corona, blev der indført stramme besøgsrestriktioner på plejehjem. Det gik hårdt ud over beboerne på landets plejehjem samt deres pårørende, og det havde store menneskelige omkostninger.

Uanset den gode hensigt var myndighedernes fokus for ensidigt på at forebygge coronasmitte blandt svækkede ældre på plejehjem, mens man ikke vægtede de store konsekvenser af isolation og ensomhed.

I takt med at smittetallet faldt i Danmark, lagde Ældre Sagen derfor solidt politisk pres på for at huske proportionaliteten. Bl.a. via deltagelse i sektorpartnerskab samt på et foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg i slutningen af juni 2020, hvor vi kraftigt opfordrede til, at besøgsrestriktionerne på plejehjemmene blev lempet, så beboerne igen kunne få besøg af deres kære.

Få dage senere blev det meddelt, at der pr. 2. juli 2020 ville træde en ny bekendtgørelse i kraft, som tilsagde, at der igen som udgangspunkt kunne aflægges besøg på både uden- og indendørs arealer på plejehjem. Samtidig blev det fastslået, at den nærmeste pårørende altid må komme på besøg på plejehjemmet, også under et eventuelt forbud.

Brev til sundhedsog ældreminister Magnus Heunicke – 24. marts 2020

I brevet gjorde Ældre Sagen opmærksom på, at det er vigtigt, at restriktionerne administreres på en måde, der giver mulighed for en vis grad af socialt samvær for at undgå total social isolation, hvilket vil være skadeligt for den enkelte ældres helbred.

Mere støtte til hjemmeboende ældre

Coronakrisen har haft mange konsekvenser for svækkede ældre, der bor i eget hjem, og deres pårørende blandt andet på grund aflukkede aflastningspladser, daghjem og aktivitetscentre.

Ældre Sagen var henover foråret 2020 i kontakt med forskellige ældreordførere om det problem. Det medførte, at der i forbindelse med vedtagelsen af ”ældrepakken” blev afsat millionbeløb til at kompensere svækkede ældre og pårørende, herunder midler til Ældretelefonen, rådgivning af hjemmeboende ældre samt aktiviteter rettet mod demensramte og deres pårørende.

Om Ældretelefonen

Når fysiske møder ikke er mulige, må vi ty til andre metoder for at bekæmpe ensomhed. Ældretelefonen blev til virkelighed i marts 2020 og fungerer ved at matche mennesker, der ugentlig taler sammen i telefonen. Siden opstarten er der etableret 2.273 telefon-vennepar. Og medio juni 2021 er der 772 aktive vennepar.

Læs mere om Ældretelefonen her: aeldresagen.dk/aeldretelefonen

Du kan også tilmelde dig på telefon 8282 0300. Telefonen er åben hverdage kl. 9-15.

Ensomhed og mistrivsel blandt ældre

Nedlukningen af Danmark i foråret 2020 medførte øget ensomhed hos særligt udsatte grupper. Der blev hurtigt lavet en større politisk aftale for at imødegå problemet på socialområdet (udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap). Ældreområdet var i første omgang ikke med i aftalen.

Ældre Sagen gjorde opmærksom på, at mange ældre, der var i særlig risiko for alvorlig sygdom ved smitte med covid-19, isolerede sig eller blev isoleret og derfor ville opleve ensomhed og anden mistrivsel.

Det førte til, at der den 1. maj 2020 blev afsat 165 mio. kr. til at mindske ensomhed og mistrivsel blandt ældre

Mail til sundhedsog ældreordførere – 28. april 2020

I anledning af forhandlinger om en hjælpepakke til ældreområdet gjorde Ældre Sagen opmærksom på isolationen og ensomheden hos plejehjemsbeboere og hjemmeboende ældre, og understregede behovet for hovedrengøring hos hjemmehjælpsmodtagere. under corona. Der blev bl.a. givet støtte til Ældre Sagens ældretelefon, og Ældre Sagen og FOA blev bedt om at stå i spidsen for et ældrepartnerskab. Partnerskabet består af 40 organisationer, som siden har indsamlet eksempler på gode initiativer, der forebygger ensomhed blandt ældre, og der er blevet sat en række konkrete projekter i gang som følge af arbejdet.

Den 6. november blev Ældre Sagen og FOA bedt om at fortsætte arbejdet med ældrepartnerskabet i 2021. 

Bjarne Hastrup og Preben Staun i foretræde for Folketingets Ældreog Sundhedsudvalg – 23. juni 2020

Her appellerede Ældre Sagen til at lempe besøgsrestriktionerne på plejehjemmene, da det ville have været dybt uansvarligt at lade restriktionerne fortsætte over sommeren. Kort tid efter blev besøgsrestriktionerne lempet, og der kunne som udgangspunkt frit aflægges besøg på udendørs- og indendørsarealer på plejehjemmene.

Risikogrupper under corona

Sundhedsmyndighederne fastholdt i første anbefaling til den ældre del af befolkningen, at de i videst muligt omfang blev hjemme, selv om samfundet så småt åbnede igen. Det betød, at mange ældre fortsatte deres selvisolation og dermed afstod fra at se deres familie og øvrige sociale netværk af frygt for smitte.

Ældre Sagen har altid sat mennesket før alder, og derfor bad vi sundhedsmyndighederne afklare og nuancere definitionen af risikogrupper.

Sundhedsstyrelsen præciserede efterfølgende, at den enkeltes sundhedstilstand vægter højere end alder, når det gælder risikoen for at blive alvorligt syg af covid-19. Det betød, at mange kunne genoptage deres liv med større tryghed.

Kompensation for omsætningstab

Iførste omgang var der ikke lagt op til, at selvstændige med udbetalt folkepension kunne få del i hjælpepakken med kompensation for omsætningstab til selvstændige som følge af coronakrisen.

Ældre Sagen gjorde opmærksom på blandt andet dette problem i et brev til erhvervs-, beskæftigelses- og finansministrene samt ordførerne på de respektive områder. Det førte til, at selvstændige folkepensionister også kan få kompensation for omsætningstab som følge af coronakrisen.

Brev til landets borgmestre – 7. oktober 2020

For mange plejehjemsbeboeres rettigheder underkendes – helt uden hjemmel i den gældende bekendtgørelse.

Krav for optjening af seniorpræmie sættes ned

Ældre Sagen skrev til beskæftigelses-, erhvervs- og finansministrene og de respektive ordførere om udfordringerne ved at opfylde beskæftigelseskravet til seniorpræmie som følge af coronakrisen og nedlukningen af samfundet. Ældre Sagen foreslog, at beskæftigelseskravet blev nedsat for denne periode.

1.040

Resultatet blev, at beskæftigelseskravet for seniorpræmie på 1.560 timers beskæftigelse på 12 måneder sættes midlertidigt ned til 1.040 timer som følge af coronanedlukningen.

Brev til sundhedsog ældreminister Magnus Heunicke – 17. november 2020

Ældre Sagen påpeger, at besøgsrestriktionerne indebærer for massive indgreb i plejehjemsbeboeres grundlæggende rettigheder og dermed medfører store konsekvenser for beboernes trivsel og helbred.

Bedre muligheder for besøg på plejehjem

Siden corona-pandemien ramte Danmark har Ældre Sagen i flere sammenhænge presset på for at forbedre de meget begrænsede muligheder, som plejehjemsbeboere under pandemien har haft for at få besøg af deres nærmeste i deres egen bolig.

Ældre Sagen har været i hyppig kontakt med Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Her har vi påpeget, når restriktionernes omfang har taget overhånd, og sat fokus på de problemer, der har været med de mange forskellige lokale fortolkninger af restriktionerne.

Sammen med andre foreninger har Ældre Sagen samlet erfaringer om konsekvenserne af de meget skrappe besøgsrestriktioner og sendt dem til relevante ministerier og myndigheder samt alle politiske ordførere.

Juni 2020: Ældre Sagen fik foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg og opfordrede her kraftigt til, at mulighederne for besøg skulle forbedres, så beboerne igen kunne få besøg af deres kære. Få dage senere blev bekendtgørelsen ændret, så der igen som udgangspunkt kunne aflægges besøg på både uden- og indendørs arealer på plejehjem. Samtidig blev det slået fast, at den nærmeste pårørende altid må komme på besøg på plejehjemmet, også under et eventuelt forbud.

Efterår 2020: I løbet af efteråret steg smittetrykket, og på mange af landets plejehjem var der igen begrænsede muligheder for besøg. Efter yderligere korrespondance med myndighederne kom der medio november den forbedring, at plejehjemsboere, udover den nærmeste pårørende, nu måtte få besøg af yderligere to pårørende i særlige besøgsrum, såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed beslutter dette.

I midten af december blev det besluttet, at besøg af op til tre pårørende kan foregå i plejehjemsbeboerens egen bolig.

DET MENER ÆLDRE SAGEN

Det er et alvorligt indgreb i plejehjemsboernes rettigheder at forhindre besøg i deres egne hjem. Vi er derfor glade for, at det er lykkedes at få lempet restriktionerne og dermed forbedret mulighederne for, at beboere på plejehjem kan få besøg af deres kære i eget hjem. Ældre Sagen har samtidigt foreslået en række tiltag, der kan gøre besøgene mere sikre for både plejehjemsboere, pårørende og personalet.

Brev til direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed – 15. december 2020

Ældre Sagen gør opmærksom på, at der hersker stor usikkerhed om besøgsrestriktionerne i de forskellige kommuner.

Brev til social og ældreminister Astrid Krag – 9. februar 2021

Ældre Sagen efterspørger plan for gradvis genåbning af plejehjem og klarhed om hvilke kriterier, der skal opfyldes for at plejehjem genåbnes. Ældre Sagen peger på, at der blandt pårørende og plejehjemsbeboere er stor frustration, afmagt og forvirring over, at besøgsrestriktionerne på plejehjem ikke lempes, i takt med at mange er færdige med vaccination.

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Opret Indbetaling Danmark

Først sagde bankerne til os i Ældre Sagen, at ældre låne-kunder ikke bliver diskriminerede. De får nøjagtig samme behandling som andre kunder. Og lån til ældre kunder matcher fint andre kundegrupper.

Derefter så vi, at Finanstilsynet arbejder med forskellige gældsfaktorer. For bankkunder, der nærmer sig pensionsalderen, skal gældsfaktoren være væsentlig lavere end for yngre kunder. Det betyder fx, at pensionister, der har solgt deres hus for at flytte i noget mindre, ikke kan få finansiering. Det er absurd, fordi pensionister jo har en gennemskuelig pension. Det er let at regne ud, om de kan betale lånet ud uden at skulle ned i gældsfaktor.

Så proklamerede bankerne, at alle, der har mere end 100.000 kr. på deres opsparingskonto, skal betale negative renter. Begrundelsen er, at bankerne skal sætte de mange opsparede midler ind i Danmarks Nationalbank, og her skal bankerne betale 0,6 % i negativ rente af det indskudte beløb.

Men nu ser vi, at kun 8 % af de opsparede midler, der lander hos bankerne, bliver anbragt i Nationalbanken. Resten investerer bankerne i obligationer mv., hvad der er naturligt. Det der ikke er naturligt, er, at bankerne ikke fortæller sandheden, men lader offentligheden få det indtryk, at de kun kræver nega-

tive renter, fordi de er tvunget til at sætte pengene over i Nationalbanken. Nu er halvdelen af pensionisterne og hver tredje i befolkningen berørt af negative renter. Det får konsekvenser, der er farlige og bekostelige. Det er farligt, hvis vi trækker pengene ud i kontanter og lægger dem hjemme i skuffen. Tyvene kommer, og vi glemmer med tiden, hvor vi har gemt dem. Hvis vi lægger dem under gulvbrædderne, kommer musene og spiser dem. Bliver pengene på kontoen, vil bankerne tilbyde dig spændende investeringsbeviser. Men det er dyrt. Der er mange gebyrer, og det er usikkert, for du kan tabe Vi må gå dristigt til værks, for vi ser tydemange penge. Vi må derfor gå dristigt til værks, for vi ser tydeligt, ligt, at bankerne ikke at bankerne ikke betragter betragter småsparere som eftertragtelsessmåsparere som eftertragtelsesværdige kunder. Derfor må vi se os om efter andre værdige kunder løsninger, for opsparingen er guld værd for at forsøde BJARNE HASTRUP, pensionisternes tilværelse på ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN deres gamle dage. Og den er værdifuld for samfundet, der kan bruge pengene til vigtige investeringer. Jeg synes, at alle danskere skal have en opsparingskonto i Nationalbanken, som lyder på nul rente. Vi kan også stifte endnu en institution i ATP, der i forvejen administrerer Udbetaling Danmark. Man kunne oprette 'Indbetaling Danmark', der kan modtage op til 500.000 kr. i opsparede midler på en nul-rente konto.

Problemer med vener og trætte ben?

Når blodkar og vener ikke fungerer optimalt, kan det ofte mærkes og nogle gange ses. Ekstrakt af rødvinsblade/kerner bidrager til en normal funktion af venesystemet i benene og til at afhjælpe tunge og trætte ben. Derudover kan rødvinsblade/kerner forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

Vener er blodkar, der returnerer blodet fra organer i kroppen mod hjertet. Blodkarrenes og venernes funktion har betydning for at kunne have en aktiv livsstil.

Oplever man trætte og tunge ben, kan det være fordi, der træder væske ud i vævet fra de små blodkar. Det kan resultere i oplevelse af at have tunge og trætte ben.

Hvordan opstår veneproblemer? Menneskekroppen rummer cirka 5 liter blod, der skal pumpes rundt i vores karsystem. Kredsløbet tager udgangspunkt i hjertet, der pumper iltet blod ud i hovedpulsåren, der løber foran rygraden ned til bækkenet.

Undervejs løber flere sidegrene fra, så der føres blod til hoved, arme, lever, nyrer, mave m.v., indtil hovedpulsåren endelig forgrener sig i de to store arterier, der fører ud i benene. Herefter går kredsløbet til venoler og vener og tilbage til hjertet. Venerne er således de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet. Men hvis funktionen bliver forringet, kan blodet hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud i vævet.

Hvem får problemer med venerne? Kvinder har oftere problemer med venerne end mænd, men alle kan komme ud for at have problemer med benene pga. blodkarene. Har dine forældre haft tilsvarende problemer, er der større risiko for, at du selv får det.

Overvægtige, gravide, inaktive personer, rygere samt ældre mennesker har større risiko for at få problemer med venerne.

Hjælp til ben og ’appelsinhud’ Venolet indeholder bl.a. rødvinsblade/ kerner, som bidrager til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet. Faktorer der modvirker oplevelsen af tunge og trætte ben. Rødvinsblade/kerner kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

Hold dig godt gående med ingredienserne i Venolet.

Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet ved hjælp af veneklapper. Men hvis funktionen af disse klapper bliver forringet, vil blodet kunne hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud af blodkarret, så der opstår hævelse i vævet.

Venolet indeholder

Rødvinsblade/kerner bidrager til en normal funktion af venesystemet samt til en god blodgennemstrømning i benene og kan dermed reducere følelsen af tunge og trætte ben. Ekstrakt fra rødvinsblade/kerner bruges til at opretholde sunde venefunktioner i benene. Planten kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud). Vitamin C hjælper til normal dannelse af kollagen, der også har betydning for normalt fungerende blodkar.

4

grunde til at tage Venolet

Rødvinsblade/kerner i Venolet bidrager bl.a. til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet. Det gavner benene på en række områder.

Modvirker trætte ben

Mod følelsen af tunge ben

Sundere hud

Mindre appelsinhud

Jeg fik hjælp til mine ben

- I mange år har jeg været generet af mine ben, som føltes tunge og trætte – med meget synlige vener. I de værste perioder kunne jeg kun holde ud at ha’ sutsko på. De sko, jeg plejede at gå i, var ukomfortable for fødderne, fortæller Eva-Randi. - Nu har jeg så prøvet kosttilskuddet Venolet. Du kan tro, at jeg blev glad, da jeg oplevede forandringen. - Efter nogle uger føltes mine ben ikke længere tunge og trætte, og nu kan jeg gå i helt almindelige sko uden problemer. - I dag siger jeg til alle der døjer med benene - prøv Venolet med naturlige ingredienser. Det virkede perfekt for mig.

Læs Eva-Randis historie på wellvita.dk

EVA-RANDI

Prøv Venolet til halv pris

Venolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke. Kr. 119,- (+ fragt 39 kr) for to måneders forbrug.

Ingen bindingstid. Betal efter at varen er modtaget.

Tlf. 82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid parat med gratis råd og vejledning. Web: www.wellvita.dk

Danmark vinder guld i fire kilometer forfølgelsesløb for hold ved OL i Mexico i 1968. Fra venstre: Reno Olsen, Mogens Frey, Per Lyngemark og Gunnar Asmussen.

Danske OL-helte

De Olympiske Lege er målet for millioner af sportsfolk i hele verden. Konkurrencen om at få lov at deltage er hård, og kampen om medaljer er ekstrem, når OL endelig går i gang. I OL’s motto fra 1924 står blandt andet: ”Det essentielle er ikke det at have erobret, men at have kæmpet godt.” Men ved OL er toppen af eliten samlet, og selvom vi herhjemme siger, at lige børn leger bedst, er OL ikke en leg for børn. En medalje kan få betydning for resten af livet. Mød fire danske OL-helte på de næste sider.

OL-heltene

Mød fire tidligere OL-medaljetagere, og læs med, når de fortæller om deres karrierer, om skyggesiderne af berømmelse og om deres sport i dag, hvor flere af dem stiller sig til rådighed for unge talenter og øser af deres viden og livserfaring fra deltagelse i et eller flere OL. Danmark har, blandt andet takket være organisationen Team Danmark, vundet flere medaljer de senere år, men for de tidligere deltagere er det vigtigt, at de unge sportsfolk har et godt liv, både mens de konkurrerer på højeste plan og i tiden derefter. 

”I udlandet siger man ’godt gået’ om store præstationer. I Danmark er det lidt mere Janteloven, der hersker,” siger Mogens Frey.

Foto: Pedersen Peer/ Ritzau Scanpix

Cykelrytter Mogens Frey: ”Jeg kørte på vand og salatblade”

Iår er det 50 år siden, at Mogens Frey stoppede som professionel cykelrytter. Han var den tids mest succesrige danske cykelrytter. Ved OL i Mexico i 1968 fik Mogens Frey både guld og sølv. Samme år vandt han VM, og tre år senere vandt han som den første dansker en etape i Tour de France. Men i dag tager han afstand fra sporten og ser kun sjældent cykelløb i fjernsynet. ”Jeg elskede at køre cykelløb, og jeg kørte for at vinde, men det skulle være fairplay, og det var det ikke altid. Andre ryttere spurgte, om det var rigtigt, at jeg ikke kørte på noget. Jeg svarede, som sandt var, at jeg kun kørte på vand og salatblade. En af de andre ryttere bemærkede, ’der er for meget amatør i dig’, men jeg ville ikke bøje mig,” fortæller Mogens Frey. ”Jeg har tit tænkt, at jeg var mere glad, dengang jeg var amatør og kørte cykelløb ved Gundsømagle, end dengang jeg vandt de store mesterskaber.”

I dag nøjes Mogens Frey med cykelture i naturen med sin hustru og en termokande kaffe og en sandwich.

Cykelløb er også politik

Berømmelsen førte til mange oplevelser også udenfor cykelbanen.

”I forbindelse med VM i Uruguay i 1968 blev jeg hentet på hotellet af politichefens adjudant i en limousine og kørt til politiets hovedkvarter, hvor jeg sammen med den cykelinteresserede politichef skulle bese deres nye forhørslokale, som havde et tovejs-spejl. Det var de meget stolte af. Siden fik jeg at vide, at jeg var blevet brugt i et PR-stunt for at gøre politiet mere populært i det sydamerikanske land,” fortæller Mogens Frey, som vandt VM-løbet.

Der var også store politiske interesser på spil, da han vandt guld for hold ved OL i Mexico: ”Vesttyskerne kom før os over målstregen, men det kom frem, at en af dem havde skubbet en holdkammerat i ryggen. En af dommerne var østtysker, og det gjorde ikke situationen mere gunstig for vesttyskerne, at der var en østtysk afhopper på det vesttyske hold. I hvert fald fik vi guldmedaljen,” fortæller Mogens Frey.

Som kendis optrådte han i film med blandt andre Poul Reichhardt og Ove Sprogøe. Han var også på scenen med Dirch Passer, som kunne få alverdens ord til at rime på Frey, så publikum skreg af grin. Men opmærksomheden var større fra udlandet: ”Jeg fik mange fanbreve primært fra Frankrig. Sjovt nok mindes jeg ikke et eneste fanbrev fra en dansker.” 

Badmintonspiller Poul-Erik Engell Høyer: ”Jeg følte mig som Jeppe på Bjerget”

”Det var helt uvirkeligt, da jeg vandt OL i herresingle ved OL i Atlanta,” fortæller badmintonspilleren Poul-Erik Engell Høyer. ”Jeg følte mig som Jeppe på Bjerget – drømmer jeg, eller er jeg vågen? Selvfølgelig havde jeg trænet hårdt og koncentreret i en årrække, men det havde de andre deltagere jo også. OL finder kun sted hvert 4. år, og kun få får muligheden for at deltage. Endnu færre ’rammer dagen’ – men det gjorde jeg, og det har gjort en kæmpe forskel i mit liv.”

Poul-Erik Engell Høyer har siden 2013 været præsident for det internationale badmintonforbund, BWF. ”Jeg vil vove at påstå, at jeg aldrig var blevet valgt til præsident, hvis jeg ikke havde vundet guld. Man siger, at det vigtigste ved OL er at deltage. Men der er en kæmpe forskel på at være en af mange deltagere og den ene, der vinder guld. Det vægter tungt især i Asien, hvor badminton er en kæmpestor sport,” fortæller Poul-Erik Engell Høyer.

De unge skal ud og dyrke sport

Poul-Erik Engell Høyer skiftede fra aktiv badmintonspiller til politiker i den internationale badmintonorganisation for at gøre en forskel for sporten. ”Spillernes gennemsnitsalder stiger. Det er ikke alene et problem i badminton, men generelt i sport. Vi har svært ved at få fat i de unge og fastholde dem. De vil hellere dyrke E-sport. Her får de bedste spillere helt sikkert også pulsen op, men det gør lille Lars og lille Viggo ikke, når de gamer. Jeg vil gerne have de unge ud og dyrke fysisk sport,” siger Poul-Erik Engell Høyer.

En anden ambition handler om at gøre badminton mere attraktiv for tilskuere og seere: ”Når jeg ser en håndboldkamp som semifinalen ved VM mellem Danmark og Egypten, er der enormt meget intensitet. Jeg vil gerne være med til at skabe samme stemning i badminton, hvor blandt andet Danmark har nogle fantastisk dygtige spillere.”

Den tredje ambition handler om god regeringsførelse eller ’good governance’ som det hedder på engelsk. Poul-Erik Engell Høyer mener, at ’hele sportsverdenen må hanke op i sig selv’ i forhold til at skabe åbenhed omkring beslutningerne. Men trods sin lange internationale erfaring fik han en lærestreg, da han for tre år siden fremlagde en stor reformplan: ”Jeg havde talt med repræsentanter for en række asiatiske lande inden mødet, og de havde smilet og nikket, men aftenen før afstemningen sendte de en mand til mit hotelværelse, som forklarede, at jeg ikke ville få det nødvendige flertal.” ”Det var et stort nederlag, men gav også indsigt og lærdom. Asiaterne syntes, at jeg var gået for hurtigt frem med reformerne. De ønskede ikke, at jeg skulle tabe ansigt, og derfor sagde de ikke direkte nej til mig, men modarbejdede forslaget i kulisserne. Nu har jeg fået fire år mere til at præge organisationen, og det er et privilegium, som jeg vil bruge til at blive bedre til at forklare mine tanker og sikre mig, at jeg bliver forstået,” siger Poul-Erik Engell Høyer. 

Badmintonspilleren PoulErik Engell Høyer var en ydmyg guldmedaljevinder ved OL i 1996 i Atlanta, USA.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/NF/Ritzau Scanpix

Valdemar Bandolowskis egne erfaringer kommer nye talenter til gavn og kan hjælpe til at tage toppen af nervøsiteten til OL.

Foto: Carsten Reenberg/ Ritzau Scanpix

Sejler Valdemar Bandolowski: Støtter de unge talenter

Sejleren Valdemar Bandolowski har vundet to guldmedaljer ved OL og et hav af andre mesterskaber, samtidig med at han har passet sit arbejde som advokat og siddet i et stort antal bestyrelser: ”Jeg blev færdig som fuldmægtig i 1975 og vandt guld ved OL året efter. Jeg er en af de heldige idrætsfolk, som har været i stand til at arbejde ved siden af den sportslige karriere, og det er hårdt. Derfor blev jeg i 1979 inviteret til at tale om elitesportens vilkår ved Danmarks Idrætsforbunds generalforsamling. Det hørte daværende kulturminister Niels Mathiasen, som inviterede mig til et møde, hvor det blev besluttet at indlede arbejdet med at etablere Team Danmark,” fortæller Valdemar Bandolowski.

Team Danmark blev etableret i 1985 for at give danske atleter de bedst mulige vilkår for at præstere på højeste niveau. Bandolowski sad i en årrække i repræsentantskabet. ”Danmark har ved alle følgende OL gjort store fremskridt, og en række lande har siden fulgt vores model, hvor vi har flyttet elitearbejdet ud i en selvstændig organisation,” siger Valdemar Bandolowski.

Han hjalp os med at få nerverne i ro

En sportsmand bliver aldrig pensioneret, og Valdemar Bandolowski er da også stadig meget aktiv blandt andet som medlem i bestyrelsen for Olympisk Klub Danmark. Klubben omfatter idrætsudøvere, der har repræsenteret Danmark ved OL eller para-OL. ”Vi har et godt socialt samvær, men ligger også inde med en masse viden og gode erfaringer, som vi gerne vil give videre. Derfor har bestyrelsen besluttet, at vi vil stille os til rådighed for nye såvel som rutinerede deltagere i OL og para-OL som mentorer eller coaches. Vi kan hjælpe både i begyndelsen af karrieren og mod afslutningen, hvor sportsfolkene kan have brug for råd om uddannelse eller arbejde,” siger Valdemar Bandolowski.

Han oplevede selv glæden ved en snak med en erfaren sportsudøver ved OL i Montreal i 1976: ”Den legendariske sportsmand Knud Lundberg kom over til os aftenen inden den sidste sejlads med et lille glas whisky og spurgte, hvordan vi havde tænkt at forberede os. Det var ikke en lang snak, men bragte vores nerver i ro. På samme måde tror jeg, at vi tidligere OL-deltagere kan hjælpe nye med at få afmystificeret OL. Selvfølgelig har de store forbund en viden at trække på, men det er ikke altid tilfældet hos mindre sportsgrene som for eksempel fægtning eller bueskytter,” siger Valdemar Bandolowski.

Frygt er ikke et problem

Valdemar Bandolowski forelskede sig midt i livet i golf, og ligesom med sejlsport blev han hurtigt dygtig. ”Jeg har et meget stærkt konkurrencegen kombineret med en vilje til hårdt arbejde og en vindermentalitet, som er drevet af frygt for at tabe. Frygten for at tabe er faktisk større end ønsket om at vinde, og der har da heller aldrig været holdt store fester i mit hjem, når jeg kom tilbage med en medalje.” ”De mentale udfordringer er ens for sportsudøvere, og derfor kan jeg sagtens forestille mig, at vi kan rådgive nye talenter på tværs af sportsgrene. Vi kan stille spørgsmål som, ’hvordan vil du reagere på modstand? Hvad frygter du mest? Hvad er du mest sikker på?’” ”Alle ligger søvnløse natten før en stor finale og har ondt i maven. Du skal hverken frygte frygten eller bekæmpe den, for hvis du ikke frygter at tabe, vinder du med garanti ikke. Og når du vinder, er opgaven løst, og der findes der ikke en mere befriende følelse – og så er jeg klar til næste opgave,” slutter Valdemar Bandolowski. 

Sejler Cristine Storm Lassen: ”OL-deltagere skal mærke glæden ved deres sport”

Sejleren Kristine Roug vandt guld ved OL i Atlanta i 1996. 25 år senere vil hun sprede glæde ved idrætten i foreningslivet og på eliteplan som konsulent og coach under navnet Cristine Storm Lassen. ”Jeg elskede at sejle og tilbragte næsten hele min ungdom på havet. Når andre spurgte, om jeg havde set en bestemt tv-serie eller hørt et stykke musik, anede jeg ikke, hvad de talte om. Min paratviden var ekstremt begrænset – livet handlede om mig og mit ego og min lille båd.”

Kristine Roug – nu Cristine Storm Lassen – blev kåret som ’Årets Fund 1994’, da hun var blot 19 år. Samme år blev hun verdensmester i de to bådtyper europa- og laserjolle. ”Det var meget nemt for mig at konkurrere, ikke bare indenfor sejlsport, men også for eksempel på ski og mountainbike. Jeg fokuserede på min egen præstation, og hvad jeg kunne optimere fremfor at fokusere på, hvad mine modstandere gjorde. Jeg tog for eksempel ud at sejle, når jeg havde lyst, og stævnede ind, når det ikke var sjovt mere, mens mine konkurrenter fortsatte i flere timer, selvom de formentlig havde mistet lysten og glæden. Det er en af mine pointer i dag, som jeg gerne vil formidle til nye talenter og idrætsverdenen: Idræt skal være sjovt og give mening,” siger Cristine Storm Lassen.

Unge talenter mangler livserfaring

Ved OL i Paris i 1924 fik De Olympiske Lege mottoet ’Det vigtigste er ikke at vinde, men at deltage’. Alligevel er der et kæmpe pres på deltagerne for at vinde. ”Allerede da jeg var ung, talte man meget om ’det hele menneske’, at atleternes liv ikke kun skulle handle om medaljer og mesterskaber. Det virkede mest som tomme ord, der var ikke rigtig fokus på trivsel. Der kan idrætten lære rigtig meget af erhvervslivet, som har haft fokus på trivsel i mange år. Vi skal undgå, at sportsudøvere bliver robotter, der ureflekteret gør, som de får besked på af deres trænere, ledere m.fl., uden at mærke om de reelt har lyst til det,” siger Cristine Storm Lassen.

Hun vil gerne bruge sin egne erfaringer til at hjælpe nye talenter. ”Talenter skal i en helt ung alder tage nogle valg og fravalg, der får konsekvenser nu og senere i deres liv. De har ikke den nødvendige livserfaring til at reflektere over, hvad de virkelig vil med deres liv. Her mener jeg, at trænere og folk som mig kan tilbyde at øse af vores livserfaring. Vi skal ikke være belærende, men give erfaringer videre på en måde, så de unge har lyst til at lytte. Vi skal også lære dem at lytte til sig selv, mærke efter, om glæden er der, for det er den, der skal være drivkraften. De skal ikke være drevet af et pres for at skabe resultater,” mener Cristine Storm Lassen.

Medaljen er blevet mindre vigtig

Cristine Storm Lassens perspektiv ændrede sig, da hun stoppede som professionel sejler: ”Mange ikke-sportsfolk tror, at det er fantastisk at komme først over målstregen eller få guldmedaljen om halsen. Sådan var det ikke for mig. Jeg syntes da, at det var sjovere at vinde end at tabe, men det var vejen frem til skamlen, der var sjov, fremfor at stå deroppe helt alene. Efter OL følte jeg et tomrum, hvor jeg slet ikke kunne mærke mig selv. Det kom som en overraskelse, hvor meget jeg skulle indhente, da jeg stoppede min professionelle idrætskarriere. Jeg troede for eksempel, at jeg havde mange venner indenfor sporten, men det viste sig ikke at være tilfældet, og jeg måtte i gang med at skabe nye venskaber,” fortæller hun. ”I min verden er det en meget større og vigtigere indsats at arbejde dag ud og dag ind i for eksempel en daginstitution. Det er vigtigt for mig at gøre en positiv forskel for samfundet. Med min viden ser jeg en mulighed for at hjælpe foreninger og unge talenter godt på vej i idrætten ved at have fokus på at bevare idrætsglæden,” siger Cristine Storm Lassen.

”Mit perspektiv har ændret sig, og i dag synes jeg, at det er mindre vigtigt, at jeg har fået en guldmedalje,” siger Cristine Storm Lassen.

Foto: Finn Frandsen/ Ritzau Scanpix

Hvor gammel er du – inderst inde?

Du siger ja tak til en rask tur på Hærvejen og er klar til en fodboldkamp med udvidet spilletid. Men knirker kroppen pludselig lidt? Det kan være din biologiske alder, der banker på

Af Karin Ditlevsen Illustration Rikke Bisgaard

Du har flere aldre. Du har den, der står på din fødselsattest. Du har den alder, du føler indeni, og så har du din biologiske alder.

Den første kan du ikke gøre så meget ved. Den står fast, sort på hvidt. Alder nummer to er mere udefinerbar. Nogle gange føler du dig som en 27-årig, andre dage peger pilen imod de 65, 85 eller 105. Den sidstnævnte, din biologiske alder, er baseret på din krops sundhedsmæssige tilstand.

Du kan få et fingerpeg om din biologiske alder ved at få foretaget en bodyagetest. Testen måler bl.a. dit blodtryk, din fedtprocent, kondition og muskelstyrke, og den kan derfor være nyttig, hvis den fx advarer om, at du er i risiko for at udvikle diabetes. Men testen giver kun et råt øjebliksbillede af din alder.

I den videnskabelige verden anvender forskere derfor ikke bodyage-begrebet, når de vurderer vores krops alder. Aldringsforskere ser ned i vores arvemateriale, på DNA-plan, for at få mere præcis og detaljeret viden om, hvordan og hvorfor vores kroppe ældes.

Det er dog meget forskelligt, hvordan vi ældes, og derfor står aldringsforskerne stadig med mange uafklarede spørgsmål.

Hvorfor klarer nogle 75-årige uden problemer en tenniskamp i tre sæt og får blot charmerende smilerynker, imens andre får både forhøjet blodtryk og furer på størrelse med motorveje i ansigtet? Det er ikke alt, der kan forklares med gode gener eller 40 hårde år på arbejdsmarkedet.

Det optimale mål for aldringsforskerne er at finde frem til, hvordan vi, måske ved at udvikle ny medicin, kan holde vores krop sund i længere tid, så flere af os kan leve længere.

Det gode er, at du selv kan gøre noget for at forbedre din biologiske alder. Du kan ”forynge” din krop ved fx at stoppe med at ryge, spise sundere og være fysisk aktiv.

Læs mere om, hvordan du kan forbedre din biologiske alder, og hvad forskerne gør for at hjælpe os på de næste sider. 

Lev dit liv med måde

Du behøver ikke at gå 10.000 skridt hver eneste dag, forsage søde sager og sætte proppen i vinflasken for altid. Sund fornuft og mådehold rækker langt, hvis du gerne vil blive gammel på den gode måde

Af Karin Ditlevsen Illustration Rikke Bisgaard

”Vi ved det jo godt alle sammen, inderst inde, hvad det er, vi skal. Næsten hver uge udkommer der en ny selvhjælpsbog om, hvad vi skal gøre, hvis vi gerne vil være sunde og leve længere. Men det, det handler om, er, hvordan vi får taget os sammen til at leve efter alle de gode råd.”

Det påpeger professor i epidemiologi og leder af Dansk Center for Aldringsforskning Kaare Christensen. ”Det er meget vigtigt at blive ved med at dyrke sport. Det viser vores forskning i biologisk aldring. Men man må samtidig erkende sin alder og ikke forsøge at overpræstere. Måske kan du ikke blive ved med at dyrke din yndlingssport med samme ihærdighed. Det allervigtigste for kroppen er faktisk helt fundamentalt blot det første skridt – at rejse sig op fra stolen og gå fra at være inaktiv til at gøre et eller andet fysisk. Det er de færreste, der som Paul Elvstrøm kan vinde OL-guldmedaljer i sejlsport i en alder af 60 år,” siger Kaare Christensen. ”Jeg kan tage mig selv som eksempel. Jeg har altid elsket at spille fodbold. Men jeg er i de seneste år gået over til at cykle mere, fordi mine knæ desværre ikke længere kan holde til fodbold. De fleste af os må skrue lidt på vores motionsintensitet,” siger Kaare Christensen, der er 61. 

OM BODYAGE

Din bodyage giver et billede af din krops sundhedsmæssige tilstand. Du kan finde din bodyage ved at tage en test i fx et fitnesscenter. Du får bl.a. målt dit blodtryk og din fedtprocent og tester din kondition. Målingerne bliver vurderet i forhold til, om du ryger, hvad du spiser, og hvor meget motion du dyrker. De tal bliver sammenlignet med standarden for en ”normal person” i din aldersgruppe, og du får udregnet din personlige bodyage. Testen kan vise, at din krop er ældre end din faktuelle alder, men i den positive ende kan den også være yngre end den på din fødselsattest.

 På Center for Sund Aldring, CESA, forsker både læger, søvnforskere, antropologer og psykologer i aldringsprocessen. Lene Juel Rasmussen, professor i molekylær aldring, er leder af centret. Hun forklarer: ”Hvordan vi ældes, er meget individuelt. At gå 10.000 skridt om dagen kan være en god rettesnor for mange af os. Men en del ældre vil simpelthen have svært at gå de seks-otte km, det reelt svarer til, hver dag. Der kan to omgange rundt om spisebordet faktisk give meget,” siger Lene Juel Rasmussen. Nogle får målt deres krops alder i en bodyage-test. Men netop fordi kroppens aldring foregår så individuelt, i faser og hastighed, kan det være svært at konkludere noget på de tests. ”Man kan måske få en ide om sin helbredstilstand ved at måle sin fedtprocent og muskelstyrke, men du kan godt have et godt helbred, selv om du har et forhøjet blodtryk eller vejer lidt for meget,” siger Lene Juel Rasmussen. ”Man skal sætte sig ind i målingerne og forstå dem og evt. gå til sin læge, hvis man får

nogle tal, der afviger fra normalen. Tallene skal ikke få en til at føle sig hverken beskyttet eller bange. Man skal ikke tro, at man er syg, hvis ens biologiske alder bliver bedømt negativt, men omvendt skal man heller ikke tro, at den hellige grav er velforvaret, hvis en bodyage-måling konkluderer, at man er ti år yngre end sin biologiske alder,” pointerer Lene Juel Rasmussen. Nogle render jo rundt Man kan måle for meget med målingsudstyr på armen, der nærmest Kare Christensen mener, at man skal tage resultaterne af en bodyage-test med et gran salt, og at man skal passe på med ikke at gå rundt er på størrelse med et mindre bornholmerur og ”overmåle” sin egen krop og sundhed. Bodyage-tests kan være interessante nok, hvis de fx kan give en advarsel om, at en perKAARE CHRISTENSEN, PROFESSOR I son er ved at udvikle sit helbred i en uheldig EPIDEMIOLOGI retning. ”Men nogle render jo rundt med målingsudstyr på armen, der nærmest er på størrelse med et mindre bornholmerur. Og jeg tror altså ikke, at man finder frem til en hidtil uset selvdisciplin, hvis man forsøger at nedsætte et tal, man har målt, som fx sin fedtprocent, siger Kaare Christensen. Han mener, at det hele egentlig er meget enkelt, hvis man vil leve godt og længe. ”Det handler i virkeligheden om at bruge sin sunde fornuft. At leve med mådehold og balance,” siger Kaare Christensen. 

OM BIOLOGISK ALDER

Forskere beskæftiger sig ikke med begrebet bodyage, men med biologisk alder. De forsker i den måde, vores krop ældes på, hvorfor vi overhovedet ældes, og om ’vi kan gøre noget ved det’. Forskerne arbejder bl.a. med at undersøge, hvordan ændringer i vores personlige livsstil og udviklingen af nye former for medicin kan øge vores chance for at få et sundere og længere liv.

DET GODE VED AT BLIVE GAMMEL

Flere undersøgelser viser, at jo ældre vi bliver, jo mere afslappet bliver vores forhold til vores egen krop. Når vi bliver mere velpolstrede, grå i toppen og generelt lidt slidte i betrækket, er mange af os nået så langt, at vi for alvor ved, at det er det indre, der tæller.

Forskning kan forlænge vores liv

Ved hjælp af kunstig intelligens udvikler aldringsforskere medicin, som kan hjælpe os med at forblive sundere og leve længere

Af Karin Ditlevsen

”Vi får over 100.000 skader i vores arvemateriale, DNA’et, i hver eneste celle i vores krop hver dag. De fleste af de skader bliver repareret automatisk, men nogle få af dem kan ikke repareres. Ophobningen af skader er en af de processer, der bidrager til det, vi kalder aldring – at vores krop gradvist bliver slidt, fordi vores evne til at reparere cellerne bliver reduceret med årene.” Det forklarer dr. med. Morten Scheibye-Knudsen, der er lektor ved Center for Sund Aldring.

Morten Scheibye-Knudsen leder et internationalt forskningsprojekt, som undersøger, om livsstilsændringer og udvikling af ny medicin kan øge vores chancer for at få et sundere og længere liv. ”Vi kan måle den biologiske alder på blodet, og hvis dit blod ser ældre ud end din alder, har du også en øget risiko for at dø tidligere. Og omvendt, hvis dit blod ser yngre ud, har du mulighed for at leve længere,” siger Morten Scheibye-Knudsen.

Vi kan heldigvis gøre en del selv for at blive gamle på den gode måde. ”Vi kan i vores forskning måle en før- og efter-effekt. Hvis du fx er meget overvægtig, slet ikke motionerer eller ryger, vil man kunne se det i dit blod. Hvis du sætter ind på de områder, altså taber dig, begynder at motionere og holder op med at ryge, vil dit blod se yngre ud,” forklarer Morten Scheibye-Knudsen.

Men der er grænser for, hvad vi selv formår. Og her kan forskning give os en hjælpende hånd. ”Vi har undersøgt flere end 15.000 molekyler for at finde molekyler, der kan stimulere vores krops DNA-reparation og derved reparere vores krop og ”gøre den yngre”. Vi bruger kunstig intelligens til at screene, identificere og undersøge tusindvis af de molekyler. Og vi har belyst, at flere af de molekyler kan nedsætte mængden af DNA-skader og få forsøgsdyr til at forblive sundere og leve længere, fortæller Morten Scheibye-Knudsen.

Lige nu arbejder Morten Scheibye-Knudsen og hans forskerkolleger intenst på at finde ud af mere om, hvordan de molekyler, der påvirker aldringen, præcist virker.

Og det er et arbejde med meget store fremtidsperspektiver. ”Vi håber, at vi inden for ganske få år vil kunne begynde at teste de stoffer i mennesker som en ny behandling, der kan bremse hjernens aldring. Målet er, at vi alle kan leve sundere – og i længere tid,” siger Morten Scheibye-Knudsen.

SAMMEN I BEVÆGELSE

Ældre Sagen sætter fokus på sundhed og bevægelse som et led i projektet ”Sammen i bevægelse”, som DR sammen med Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik & Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund og Dansk Skoleidræt står bag. ”Sammen i bevægelse” har til formål at inspirere alle til mere bevægelse og fællesskab gennem hele året. I Ældre Sagens lokalafdelinger er der et hav af tilbud om bevægelse sammen med andre. Tilbuddene henvender sig til alle, der har lyst til at komme i gang med at bevæge sig, eller som allerede har bevægelse som en del af dagligdagen. Find motion, der passer til dig i bladet Det Sker eller på vores hjemmeside: aeldresagen.dk/find-motion