Håndbog for aktivitetsledere for motion

Page 1


Udgivet af Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S Tlf. 33 96 86 86

aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk

Udgivet: November 2023

Oplag: 1300

Redaktion: Frivilligafdelingen Tekst: Sanne Rossen

Design: Grafik/Design

Foto: Jeppe Bjørn, Ditte Capion Tryk: Toptryk

Velkommen som aktivitetsleder for motion

Tak fordi du vil være frivillig aktivitetsleder i Ældre Sagen.

Denne håndbog giver dig viden og inspiration til rollen som aktivitetsleder for motion. Her finder du en række praktiske oplysninger, som du har brug for at kende.

Som aktivitetsleder er du ansvarlig for de motionsfrivillige inden for din aktivitet. Du og de motionsfrivillige i Ældre Sagens lokalafdelinger gør det muligt for flere at leve et aktivt og sundt liv gennem motion og socialt samvær. Det er populært, og aktiviteterne er i vækst.

Du er altid velkommen til at kontakte en af sundheds- og idrætskonsulenterne, hvis du har spørgsmål. Rigtig god fornøjelse!

Tina Jensen Karin Schultz Sundheds- og idrætskonsulent Sundheds- og idrætskonsulent tj@aeldresagen.dk kas@aeldresagen.dk

Din rolle som aktivitetsleder

I diagrammet på næste side kan du se, hvordan organisationen omkring dig er bygget op. Her kan du se, at:

1 Den ansvarlige for motionsområdet er dit bindeled til bestyrelsen og den, du skal have kontakt med.

2 Der kan være flere aktivitetsledere, som hver især er ansvarlige for instruktørerne på deres område.

3 Aktivitetslederen kan være ansvarlig for flere forskellige aktiviteter.

Det er en god idé at være to aktivitetsledere om en aktivitet, fx to aktivitetsledere for stolemotion.

Det er vigtigt, at du har kontakt med lokalbestyrelsen i din lokalafdeling, fx til at finde lokaler og til at godkende eventuelle udgifter.

Aktivitetsleder

(fx for motionsvenner)

Ansvarlig for motionsområdet

Kontaktperson for aktivitetslederne (bestyrelsesmedlem)

Lokalbestyrelsen

Aktivitetsleder (fx for gåture)

Aktivitetsleder (fx for indemotion)

Aktivitetsleder (fx for stolemotion)

Motionsven

Motionsven

Holdleder

Holdleder

Instruktør

Instruktør

Der kan være andre måder at bygge det op på, fx hvis aktivitetslederen selv er medlem af lokalbestyrelsen, eller i områder hvor der kun er én aktivitetsleder for alle aktiviteter.

Hvem er de motionsfrivillige?

Det er ulønnede frivillige, som står for motionsaktiviteterne og en række praktiske opgaver. Det er for eksempel at være instruktør, arrangere kaffe og socialt samvær efter træningen.

De motionsfrivillige kan have mange forskellige roller, fx:

• Instruktør for stolemotion

• Instruktør for indemotion

• Instruktør for motion i træningsmaskiner

• Instruktør for motionshold i naturen

• Instruktør for motionsboldspil

• Holdleder for gå- eller cykelhold

• Holdleder for badminton, floorball eller krolf

• Motionsven

Vidste du, at...

Motionsfrivillige er i alderen 22-93 år, og gennemsnitsalderen er 72,6 år. Lidt over halvdelen, 57 procent, er kvinder.

Motionsfrivillige er i gennemsnit aktive i Ældre Sagen i seks år.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse af Ældre Sagens motionstilbud, januar til marts 2020.

Aktivitetslederens

4 kerneopgaver

Som aktivitetsleder er du med til skabe rammerne for de motionsfrivillige og sørge for, at deres motivation og trivsel er i top.

Det gør du ved hjælp af aktivitetslederens 4 kerneopgaver:

1 2 3 4

Skabe trivsel og fællesskab

Rekruttere nye motionsfrivillige

Introducere nye motionsfrivillige til opgaven

Samarbejde med kommunen

Du kan læse mere om opgaverne og få gode tips på de næste sider.

Skabe trivsel og fællesskab

En af dine vigtigste opgaver som aktivitetsleder er at give de motionsfrivillige en følelse af fællesskab.

Fællesskabet og relationerne er nemlig drivkraften for mange af de frivillige.

Du kan skabe en følelse af fællesskab på flere forskellige måder:

Lad dem lære hinanden at kende

Invitér til et eller to årlige møder for de frivillige, hvor I kan udveksle erfaringer og høre, hvordan det går. Til nogle af møderne kan I med fordel have et fagligt input, fx et oplæg ved en lokal fysioterapeut eller lignende. Det motiverer de frivillige, at de ved, at det at være motionsfrivillig gør en kæmpe forskel for deltagerne på motionsholdene.

Tilbyd dem at komme på kursus

Ældre Sagen udbyder en lang række kurser og temadage for både nye og erfarne frivillige. På Frivilligportalen og i kursuskataloget, der kommer 1 gang om året til alle frivillige, kan du finde relevante kurser og temadage, som du kan tilbyde dine motionsfrivillige at blive tilmeldt.

Sørg for at være synlig

Når du er et kendt ansigt blandt de motionsfrivillige, bliver de mere trygge ved opgaven. Besøg nogle af holdene i løbet af sæsonen, så de lærer dig at kende. På den måde får du også selv en fornemmelse af, hvordan det går.

Som aktivitetsleder støtter du de motionsfrivillige, så de trives godt med opgaven. Du kan:

• Bakke op om de praktiske opgaver som at finde afløsere, købe træningsrekvisitter m.m.

• Sørge for, at de frivillige bliver tilbudt kurser, der giver ny inspiration

• Planlægge faglige og sociale møder for de frivillige

• Tage ud og besøge et motionshold

• Mærke stemningen og høre, hvordan det går

• Opmuntre de frivillige til at deltage i lokalafdelingens arrangementer, fx julefrokost

Rekruttere nye motionsfrivillige

Det kan være en udfordring at rekruttere nye motionsfrivillige. For at gøre det nemt for dig har

Ældre Sagen lavet nogle materialer, som du kan bruge, og samlet nogle gode råd på de næste sider.

Kontakt lokalbestyrelsen

Det er en fordel at kontakte lokalbestyrelsen i dit område for at få hjælp, erfaring og eventuelt materialer fra dem.

Det er bedst at være på forkant

Prøv at være i god tid med at rekruttere nye frivillige, så du er på forkant og hurtigere kan finde nye frivillige, hvis nogle af de øvrige frivillige stopper.

Gode råd til rekruttering af nye frivillige

Søg flere frivillige til samme hold

Det er lettere at få to til fire nye instruktører til et hold end bare én – så kan de afløse hinanden ved afbud. Så spørg altid: ”Kender du andre, der også vil være med?”

Hold informationsmøder

Invitér til informationsmøder om at være motionsfrivillig – hvad det kræver, og hvad man får ud af det.

Invitér potentielle frivillige til træning

Spørg frivillig-kandidaterne, om de ikke har lyst til at komme med til en træning, så de kan se, hvad det går ud på.

Frivillige skaffer frivillige

Dem, som er frivillige i forvejen, er ofte gode til at skaffe frivillige, fordi de kender motionsaktiviteten og kan fortælle alt om det – de er de bedste ambassadører for opgaven.

Omtale i lokalaviserne

Kontakt din lokalbestyrelsesformand eller den PR-ansvarlige i din lokalbestyrelse og få hjælp til at få lokalaviserne til at skrive om behovet for nye frivillige. Find gerne en god historie om en motionsfrivillig, der kan fortælle, hvad det giver af energi og nye venskaber.

Du kan også få hjælp til at sætte en annonce op hos Christina Krause Schütz, Marketing, Ældre Sagen.

Send en mail til Christina på design@aeldresagen.dk

Brug jeres elektroniske nyhedsbrev

Det er en god idé, at I også får omtale i lokalafdelingens egne nyhedsbreve. Både når der er nyheder om motion, og når I har brug for frivillige.

Husk kontaktoplysninger

Husk altid at lave tydelige kontaktoplysninger i annoncer, artikler, på hjemmeside og Facebook osv. så det er nemt at skabe kontakt.

Facebook

Mange lokalafdelinger har Facebookgrupper. Her kan du efterlyse nye frivillige til motionsaktiviteter.

Du kan også bruge din egen

Facebookprofil til at fortælle, at I mangler motionsfrivillige. Her kan det være en god idé at dele i relevante lokale grupper, som du er medlem af. Brug gerne billeder som blikfang på Facebook-opslag.

Opslag på FRIVILLIGJOB.dk. Frivilligjob.dk er en jobdatabase for frivillige aktiviteter. Databasen er gratis for foreninger, som kan lave opslag om frivilligaktiviteter målrettet til alle, som søger frivilligt arbejde.

Brug billeder fra Billedbanken

Vil du bruge fotos til annoncering, skal du bruge fotos fra Ældre Sagens Billedbank.

Du kan via den/de PR-frivillige i din lokalafdeling, jeres webmaster eller Det Sker-redaktør få flotte fotos, som må bruges i artikler og annoncer, på Facebook osv. Spørg din kontaktperson i bestyrelsen, hvis du ikke ved, hvem du skal kontakte.

Sådan bestiller du rekrutteringsmateriale

Du kan bestille rekrutteringsfoldere, idékataloger

m.m. på hjemmesiden og ved at kontakte

Frivilligservice.

Frivilligportalen

På Frivilligportalen kan du blandt andet finde et idékatalog til rekruttering af motionsfrivillige. Du finder det på www.aeldresagen.dk/ frivilligportalen under ”Motion og sundhed”.

Frivilligshoppen

Bestil rekrutteringsfoldere om det at blive motionsfrivillig i Ældre Sagen. Gå ind på www.frivilligshoppen.dk og klik på varekategorien ”Rekruttering af frivillige”.

Frivilligservice

Du kan få materialerne ved at kontakte Frivilligservice på

FrivilligService@aeldresagen.dk. Her kan du også bestille en etiket med lokalafdelingens kontaktoplysninger, som kan personalisere rekrutteringsfolderne.

Vi sveder og får pulsen op, og vi får en masse god træning uden at vi helt opdager det. Folk går mere til den, end de gør ved fx gymnastik. De kan ikke lade være med at lege med Henrik,

Jeg går glad hjem hver gang jeg har udført min frivillige indsats

Jeg får selv dyrket motion i forbindelse med min frivillige

Jeg går glad hjem hver gang jeg har udført min frivillige

Mødet med potentielle

motionsfrivillige

Når du har fået kontakt med interesserede nye frivillige, så hold et møde hurtigst muligt. I kan med fordel være to om at holde mødet, så I sammen kan få et indtryk af, om personen vil passe godt ind som motionsfrivillig.

Tal om forventninger

Det er vigtigt, at interesserede frivillige får en god fornemmelse af, hvad opgaven går ud på, og at de får svar på deres spørgsmål.

En typisk barriere for at blive frivillig er, at man er usikker på, hvad det går ud på, og hvor meget tid det kræver. Vær derfor konkret om, hvad det vil sige at være motionsfrivillig, både praktisk og tidsmæssigt. Spørg gerne ind til, hvordan det passer ind i deres hverdag.

Fortæl også om alt det gode, man får ud af at være frivillig.

Introducere nye motionsfrivillige til opgaven

Når der kommer nye motionsfrivillige til din lokalafdeling, skal du som aktivitetsleder sørge for, at de bliver:

• Sat ind i Frivilligaftalen

• Registreret i Listeværktøjet

• Klædt på til opgaven

”Jeg går glad hjem, hver gang jeg har udført min frivillige indsats”

92 % af motionsfrivillige i Ældre Sagen får positiv energi ud af deres indsats.

Spørgeskemaundersøgelse af Ældre Sagens motionstilbud, januar til marts 2020.

Frivilligaftalen

Alle frivillige i Ældre Sagen skal underskrive en Frivilligaftale. Den gennemgår I sammen, så alle nye frivillige kender aftalen. Det er blandt andet oplysninger om:

• At man som frivillig er omfattet af Ældre Sagens forsikring for frivilligt arbejde (ansvar, ulykke og erhvervsskade).

• At frivillige skal være registreret i Ældre Sagens database.

• At frivillige skal forholde sig neutralt i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende.

Frivilligaftalen er et word-dokument, som du finder på Frivilligportalen: www.aeldresagen.dk/frivilligaftale.

Registrering af nye motionsfrivillige

Når der kommer nye motionsfrivillige, er det vigtigt, at du får dem registreret i Listeværktøjet med det samme.

Din kontaktperson i bestyrelsen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvem der har adgang til Listeværktøjet og kan registrere de nye frivillige.

Registrér i den rette kategori

Det er vigtigt, at de nye motionsfrivillige bliver registreret i den rigtige motions-kategori, som fx ‘instruktør i stolemotion’, så kommunikationen kan målrettes til de rigtige modtagere.

Få både telefonnummer og mailadresse

Det er en fordel, at du får registreret både telefonnummer og mailadresse, da meget af kommunikationen med de frivillige i dag foregår på mail, men det samtidig er en fordel at kunne få hurtig kontakt via telefon.

Klæd de frivillige på til opgaven

Det er vigtigt, at de motionsfrivillige føler sig godt klædt på til opgaven. Som aktivitetsleder er du ansvarlig for, at nye frivillige får den nødvendige information om blandt andet:

• Tid og sted for træningen

• Praktiske forhold vedrørende lokaler, baner mv.

• Eventuel liste over holddeltagere

• Eventuel kørselsgodtgørelse

Lav en god overlevering

Er der en ny frivillig, der skal tage over for en afgående, kan det være en god idé at sætte dem i kontakt med hinanden, så den nye frivillige får en god overlevering.

Kørselsgodtgørelse

Det er aktivitetslederens opgave, at den enkelte motionsfrivillige får et skema til refusion af kørselsudgifter. Det kan du få via kassereren i din lokalafdeling.

4

Samarbejde med kommunen

Som aktivitetsleder kan du have kontakt med kommunen. Her er det en fordel, at du er i løbende kontakt og holder kommunen opdateret på jeres motionstilbud.

På den måde får personalet information om Ældre Sagens motionstilbud og kan motivere ældre til at træne, fx efter en genoptræning.

3 gode råd

1 Tag fat i din lokalbestyrelse, hvis du er i tvivl om, hvem i kommunen du skal have fat på

2 Er I flere aktivitetsledere, er det en fordel, at I koordinerer jeres kontakt til kommunen

3 Lav gerne en liste over motionstilbud og kontaktoplysninger, så kommunen har et overblik over, hvad I kan tilbyde. Listen kan I fx give til hjemmeplejen, de forebyggende medarbejdere og genoptræningsenheden i kommunen

Særligt for motionsvenner

Motionsvenner er frivillige, der kommer hjem og træner sammen med ældre, som ikke har mulighed for at komme ud af hjemmet. Som aktivitetsleder er det er din opgave at matche en motionsven med en motionsvært.

Inden du aftaler et møde, hvor begge parter er til stede, skal du selv besøge motionsværten for at få en fornemmelse af behovet.

Særlige dokumenter til motionsværter

Det er vigtigt, at motionsværten ved, hvad aftalen med motionsvennen går ud på. Derfor skal du give motionsværten et brev, der orienterer om aftalen, og en blanket, som motionsværten skal underskrive.

Du finder både brevet og blanketten på Frivilligportalen: www.aeldresagen.dk/aftaler-motion.

ID-kort til motionsvenner

Motionsvenner skal desuden bære et særligt ID-kort, som du får ved at sende en mail til Per Jacobi, pj@aeldresagen.dk.

I mailen skal der være et foto af motionsvennen samt følgende oplysninger om motionsvennen:

• Navn

• Adresse

• Lokalafdeling

• Frivilligrolle (som her er motionsven)

Niels Jensen

Motionsven

Skive-Spøttrup-Sundsøre Udstedt 22.02.2023

Oprette nye hold efter behov

Hvis et hold har venteliste eller er fuldt optaget, er det dig som aktivitetsleder, der i samarbejde med bestyrelsen vurderer, om der skal oprettes nye hold eller aktiviteter.

Indkøb af rekvisitter

Det er aktivitetslederens opgave at sikre, at holdene har de nødvendige rekvisitter som fx bolde og træningselastikker.

Tag fat i din kontaktperson i lokalbestyrelsen, inden du køber rekvisitter for at sikre, at der er økonomisk dækning.

Hvis du har brug for information om, hvor du kan købe rekvisitterne, kan du kontakte en af Sundheds- og idrætskonsulenterne, se kontaktoplysninger side 28.

Nyttige kontaktinformationer

og oplysninger

Frivilligservice:

Per Jacobi

Tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk

Lotte Holm

Tlf. 33 96 86 58 lho@aeldresagen.dk

Sundheds- og idrætskonsulenterne

Karin Schultz

Tlf. 33 96 86 46 kas@aeldresagen.dk

Tina Jensen

Tlf. 33 96 88 17 tj@aeldresagen.dk

Frivilligportalen

Frivilligportalen er en værktøjskasse for dig som aktivitetsleder. Her finder du viden om:

• Motion og motionsøvelser, herunder inspiration til nye øvelser

• Kurser for motionsfrivillige og aktivitetsledere

• Rekrutteringsmateriale, herunder motionsfoldere

• Retningslinjer

• Idékataloger, film osv.

www.aeldresagen.dk/ motion-sundhed

Frivilligportalens nyhedsbrev

Som aktivitetsleder er du automatisk tilmeldt Frivilligportalens nyhedsbrev, hvor du får relevant information.

Frivilligshoppen

På Frivilligshoppen kan du bestille materialer, foldere, kuglepenne og blokke eller udstillingsmateriale. Vær opmærksom på, at noget af det koster lidt, så det skal godkendes af din lokalbestyrelse.

www.frivilligshoppen.dk

Notater

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.