ARKITEKT MAA
ALEX ENEVOLDSEN SPECIALE I ARKITEKTONISK KULTURARV
PORTFOLIO FORÃ…R 2020
Alle bragte fotos er egne optagelser. Forsidebillede: Brobjergskolen, Aarhus, september 2019
‘Historien er genstand for en konstruktion, der ikke finder sted i den homogene og tomme tid, men i den tid, som er opfyldt af nu-tid’ - Walter Benjamin
INDEKS
Chilehaus, Hamburg, april 2015
6 CV 11 Brobjergskolen i Aarhus 31 Kasted Kirke, Aarhus 45 Kystturisme ved Vadehavet 57 Lysfestivalen ‘Lysets tøven’ 61 Udvalgt arkitekturfotografi
ARKITEKT MAA ALEX ENEVOLDSEN
Speciale i kulturarv
ANSÆTTELSER I ARKITEKTBRANCHEN
+45 51 88 12 41 a.h.enevoldsen@gmail.com 8000 Aarhus C Link til portfolio: https://issuu.com/alex.h.enevoldsen/docs/portfolio_april_1
Profil Skitserende arkitekt med speciale i kulturarv, stærke samarbejdsevner, analytisk tæft og kompetencer inden for skriftlig formidling. Desuden et skarpt æstetisk øje for både arkitektur, grafisk opsætning og fotografi med stor interesse for og indsigt i arkitektur- og kunsthistoriens udvikling. Arbejder selvstændigt, men trives i tværfaglige miljøer med mulighed for løbende sparring og erfaringsudveksling.
AARCH: ‘SCREENING AF KULTURMILJØER’ - stud.arch. Juni 2019 - januar 2020 Forskningsprojektet ‘Screening af kulturmiljøer’ (SAK-metoden) ved Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Projektet arbejder med vurdering af kulturmiljøers egenskaber og potentialer gennem kortlægning af kulturmiljøer i 52 danske kommuner. Det tætte arbejde med kollegaer har desuden givet mig indsigt i samarbejdet med kommunerne. Primært ansvarlig for grafisk layout samt gennemlæsning og kvalitetssikring af skriftligt materiale. Udtalelse fra cand.mag./projektleder Simon Ostenfeld kan indhentes. E+N ARKITEKTUR, Aarhus - stud.arch. Februar 2018 - august 2018 Skitsering af kulturarvsprojekter i stor og lille skala, herunder helhedsplaner og mindre transformationsopgaver. Desuden afvikling af on site brugerinvolverende workshops ifm. diverse opgaver. Eksempelvis: - Konkurrenceforslag til udvidelse af DGI-Huset i Aarhus. Optimering af eksisterende kvadratmeter samt udarbejdelse af forslag til nyt indgangsparti og café med udeservering. - Helhedsplan for Sømandsmissionens tre Sømandshjem i Aasiaat, Sissimiut og Nuuk, Grønland. Udtalelse fra arkitekt/partner Thomas Friis kan indhentes.
Personlige kompetencer Handlekraftig Tålmodig Optimistisk Løsningsorienteret Opmærksom Empatisk Grundig Udadvendt
6
CUBO ARKITEKTER, Aarhus - Arkitektpraktikant September 2017 - februar 2018 Skitsering af nybyggeri i forskellig skala. Indsigt i konkurrenceprojekters proces, hensyntagen til lokalplaner og andre bestemmelser, samarbejde med bygherrer og entreprenører samt økonomiske overvejelser. SKALA ARKITEKTER, København - Arkitektpraktikant Januar 2017 Tre ugers indblik i arkitektfaget. Projektering af renovation og parkering ifm. bevaringsværdig bygning på Christians Brygge i København.
ØVRIGE ANSÆTTELSER DEN 4. VÆG - Skribent, teater- og scenekunstanmelder September 2018 - marts 2020 Frivilligt arbejde. Skriftlige refleksioner og anmeldelser af forestillinger i det aarhusianske scenekunstmiljø. NORTHSIDE FESTIVAL - Konceptudvikling og konstruktion 2016, 2017 & 2019 Frivilligt arbejde. Konceptudvikling af opbygning af barområde med fokus på genbrug og bæredygtighed for Kirkens Korshær. Konstruktion af møbler på festivalpladsen. AARHUS TEATER - Scenografassistent Februar 2018 - februar 2019 (projektansættelse) Frivilligt arbejde. Udvikling af scenografi til forestillingerne ‘Lav sol’ og ‘Parasitterne’ på Aarhus Teater under ledelse af scenograf David Gehrt. Fra fri skitsering til praktisk tilpasning under de løbende prøver på teatret. Involvering af mange aktører i én stor mekanisme. BØRNEKULTURHUSET AARHUS - Lyskunstner Oktober 2018 - november 2018 (projektansættelse) Skitsering/produktion af lysinstallation til børnekulturfestivalen ‘Lysets tøven’, arrangeret af Børnekulturhuset og Aarhus Kommune. RØDDING HØJSKOLE - Kursusarrangør 2014 - 2018 Planlægning og afholdelse af sommerkursus for familier. Har givet kompetencer i mundtlig kommunikation og konflikthåndtering. Primært ansvar for børn og unge.
Faglige kvalifikationer Skitsering Projektarbejde Vurdering af bevaringsværdier Skriftlig formidling CAD-anvendelse GIS-anvendelse Konceptudvikling Formgivning 3D-modellering og -visualisering Grafisk design / layout Arkitekturfotografi
Illustrator InDesign Photoshop AutoCAD 2D SketchUp 3D Rhino 3D QGIS, SpatialMap, Plandata Office-pakken Flydende engelsk (skrift og tale) Norsk (kommunikationsdygtig)
UDDANNELSE Restaureringsarkitekt, cand.arch. v. Arkitektskolen Aarhus August 2014 - januar 2020 Afgang fra afdelingen ‘Arkitektonisk kulturarv’ under vejleder professor Christoffer Thorborg med projektet ‘Brobjergskolen i Aarhus - en nuancering af tidens historicismereception’. RMIT, School of Architecture, Melbourne, Australien Juni 2016 - december 2016 Udveksling på femte semester. Hovedfag: transformation/kulturarv. Design & Innovation ved Rødding Højskole Januar 2014 - juni 2014 Undervisning i arkitektur, design og andre æstetiske fag. Studentereksamen ved Marselisborg Gymnasium August 2009 - juni 2012 Højniveaufag: Samfundsfag, engelsk og matematik
7
8
9
Rømø, februar 2017
OVERLÆRERBOLIG VED BROBJERGSKOLEN EN NUANCERING AF TIDENS HISTORICISMERECEPTION
11
6
1
2
Depot
Garderobe 3 1
2
Teknik
Varmerum Pedel
2
Teknik Hydraulik
12
4
HC-lift
Fra overlærerbolig til børnekulturhus Dette afgangsprojekt ønsker at bidrage til en nuancering af debatten omkring den historicistiske arkitektur i et forsøg på at retfærdiggøre en mere omhyggelig bevaring af en udskældt kulturarv. Afgangsprojektet forsøger med afsæt i en diskussion omkring modernismens aftryk på
nutidens reception af historicismen at rehabilitere en stærkt udskældt epoke, som ikke desto mindre udgør en stor del af landets arkitektoniske landskab. På den måde sættes projektets egentlige omdrejningspunkt - den gamle, historicistiske overlærerbolig ved Brobjergskolen i Aarhus i et bredt kultur-, samfunds- og arkitekturhistorisk perspektiv, der kan danne grundlag for de kommende indgreb i bygningen.
Tværsnit i overlærerboligen med Valdemarsgade Skole i baggrunden.
AFGANGSPROJEKT Januar 2020
5
13
Kontekst - tærskel - interiør Projektets hovedgreb fordeler sig på tre overordnede skalatrin: Kontekst, tærskel og interiør. Med disse tre skalatrin er det projektets formål at bidrage til den samlede fortælling om det nye børnekulturcentrum, der udspiller sig på hele Brobjergskolens matrikel. Det er håbet at revitalisere kulturmiljøet omkring Brobjergskolen, således at det åbnes op som byrum - i tråd med de omkringliggende, offentlige parkarealer ved Musikhuset og Rådhusparken. De konkrete indgreb fordeler sig derfor på baggrund af tre intentioner for stedet. Det samlede kulturmiljø Her er der tale om det generelle flow omkring bygningerne og den måde, man ankommer til stedet på. Hvordan kan kulturmiljøet styrkes, så der opstår en bedre sammenhæng og et liv imellem bygningerne? Overlærerboligens relation til skolerne i Frederiks Allé og Valdemarsgade er af afgørende betydning. Disse bygninger er hele grundlaget for overlærerboligens eksistensberettigelse (uden skolerne ville overlærerboligen aldrig være blevet opført) og en hensyntagen til de tre bygningers indbyrdes relation er nødvendig for at understøtte de miljømæssige værdier. I formsprog og materialitet taler bygningerne sammen. Skolegården, som i dag er omdannet til parkeringsplads, synes skæmmende for kulturmiljøets samlede fortælling og bærer tydeligt præg af at være en praktisk foranstaltning uden omtanke for den historiske kontekst. Boligens møde med kulturmiljøet Med tærskel menes det umiddelbare møde mellem overlærerboligens sokkel/facade og gårdrummet. Det kan eksempelvis fremhæves, hvordan de originale porticusindgangspartier skaber en interessant overgangszone mellem inde og ude. Diskus-
14
15
Visualisering af den nye tagrytter pĂĽ overlĂŚrerboligen.
16
sionen om tærsklens betydning er særligt interessant i forhold til et nedslag, hvor to tidligere køkkentrapper reetableres i en analogisk rekonstruktion (jf. bevaringsstrategi). Dette skalatrin forholder sig desuden til, hvordan facaden mod skolegården kan bearbejdes, således at den fremstår mindre som en bagside, end det er tilfældet i dag.
Visualiseringer af nye tiltag med bl.a. belægning og beplantning.
Boligens indre Overlærerboligens interiør bærer tydeligt præg af tre årtiers forskelligartet, kommunalt brug (aftenskole, klubhus etc.). Den historicistiske ånd er derfor gemt godt væk bag nedhængte lofter, parket- og linoleumsgulve og farvesætning efter tidens mode.
17
18
19
Diagrammer over udfordringer pĂĽ matriklen samt visualisering af belĂŚgning i og omkring skolegĂĽrden.
Indgreb 1: Tagrytter tilføjes 2: Tagrum inddrages til bolig 3: Nedhængt loft fjernes 4: Døråbning tilmures 5: Skur fjernes 6: Trapper tilbageføres 7: Stuer tilbageføres 8: Kælderrum udgraves
1
ue
ind
v Tag
2
Arkiv 3
Kontor 7
Personale-entré
6
Kontor 7
6
Kulturværksted 8
20
4
Tag v
ind
ue
2
3
Bibliotek 3
Kulturstue 7
Kulturstue
6
3 7
Kulturværksted
Gæsteentré 3
6
8
Længdesnit i overlærerboligen.
4
Artist in residence
21
22
Opstalt og tværsnit i den nye tagrytter.
Tagrytter genindfører skorstensmotivet Som en del af programløsningen inddrages et uudnyttet loftsrum i overlærerboligen. Her etableres artist-in-residence-faciliteter, hvorfor det har været nødvendigt at trække mere lys ned til dette rum. Derfor tilføjes der på bygningens tagryg en tagrytter.
Der er undersøgt forskellige typologier for tagrytteren - fra en nært beslægtet til en mere fri fortolkning af den gamle skorsten. Længden af tagrytteren forholder sig desuden til den eksisterende bygnings volumener og der trækkes linjer fra det indskudte volumen, som indeholder hovedtrapperne. Der arbejdes desuden med proportioneringen af vinduesrammerne, Indgrebet kan defineres som en fri, analogisk rekon- der ligeledes tager udgangspunkt i eksiststruktion (princip II), grænsende til en tilføjelse (prin- erende vinduer. cip III). Indgrebet bearbejdes i 1:10/1:20 i plan, snit og Med udgangspunkt i det oprindelige skorstens- visualisering. motiv, som er identificeret gennem arkivmateriale (tegninger og gamle fotografier), udformes tagrytteren som en nyfortolkning af skorstenen. 23
24
25
Fremtidige planer over Børnekulturhuset i den gamle overlÌrerbolig.
Før
26
Visualisering af stuer en suite med genindførte materialer og ny farveholdning.
Efter
27
28
29
Visualisering af inddraget kĂŚlderrum til kreative vĂŚrksteder.
GENTÆNKNING AF DEN DANSKE MIDDELALDERKIRKE
31
32
Kasted Kirke, Aarhus, februar 2019
9. SEMESTERS PROJEKT Samarbejde med Anne Kühl Hansen Juni 2019 Bevaring af middelalderkirkens ånd Fremtiden for de danske middelalderkirker er en kompleks størrelse. Der knytter sig store følelser, vaner og traditioner til de tykke stenmure, der fordeler sig rundhåndet ud over det danske landskab. I et citat fra 1906 beskriver den britiske arkitekt og forfatter Thomas Hardy kirkens betydning på følgende måde: To the incumbent the church is a workshop; to the antiquary it is a relic. To the parish it is a utility; to the outsider a luxury. How to unite these incompatibles?
Miljømæssig værdi De miljømæssige værdier kan aflæses i kirkens placering på en ås, der giver bygningen karakter af et pejlemærke i landskabet. Desuden ses de forskelligeartede ankomster som værdifulde for fortællingen om Kasted Kirke. Her skal særlig fremhæves de små kirkestier, som findes på kirkens nordlige og vestlige side. De forbinder kirken med de omkringliggende gårde, som historisk set har været tæt knyttet sammen. Exner-fredningen af de omkringliggende arealer vidner om områdets unikke landskabelige karakter og hele konteksten bør behandles med en respektfuld tilgang, der nænsomt bevarer den interessante sammensætning af flora og fauna. Bygningens synlighed fra Kasted Byvej vurderes som særligt betydningsfuld, mens også den visuelle kontakt til både Kastedgård og Kærbygård udgør en høj miljømæssig værdi. Den omhyggelige bearbejdning af den nære kontekst (stendiger og beplantning) bærer ligeledes stor værdi, ligesom enkelte monumenter, herunder mindestedet for den secherske slægt, indeholder stor fortælleværdi.
Tidligere tiders storhed for kirken synes i disse årtier at være truet af faldende medlemstal og fraflytning fra landområderne. Spørgsmålet er, om dette betyder den endelige undergang for kirkens virke eller om vi blot befinder os i en Kulturhistorisk værdi bølgedal i den kirkelige historie. De kulturhistoriske værdier kan aflæses i den traKirkens formål har til enhver tid været at til- ditionelle typologi for middelalderkirken. Opbygbyde et rum til fordybelse, nærvær og ikke mindst ningen med tårn, skib og kor skaber en silhuet, samvær for både den lokale beboer og den forbi- som de fleste forbinder med en traditionel dansk passerende fremmede. De kristne værdier bygger kirke. Bygningen fremstår som et godt eksempel på næstekærlighed, tilgivelse og barmhjertighed. på middelalderkirkernes løbende udvikling, hvor Disse værdier synes at være iboende og knytter sig den oprindelige romanske kirkebygning blot stod i høj grad til de historiske mure, som har udgjort med skib og kor (begge med bjælkeloft), og siden blev udbygget med tårn og våbenhus i gotisk stil landsbykirken siden middelalderen. samt ombygning til hvælvet loft i koret. Det er disse traditioner, værdier og store følelser, På den nordlige ydermur findes spor af en tidligder i kraft af den faldende direkte tilknytning til ere kvindeindgang, som på et tidspunkt er blevet kirken danner grundlag for den udfordring, dette tilmuret. Dette bidrager til den kulturhistoriske semesterprojekt forsøger at tage hånd om. Pro- fortælling om de danske middelalderkirker. jektet forsøger på en respektfuld måde at bevare den ånd, der knytter sig til middelalderkirken for Arkitektonisk værdi på den måde at skrive kirken ind i en ny tid og De arkitektoniske værdier kan aflæses i bygninforhåbentlig ruste den til at leve videre og udvikle gens repræsentation af middelalderkirkehistoriens forskellige stilperioder: romansk og gotisk sig i yderligere 900 år.
33
stil. Volumenernes opbygning skaber et naturligt hiraki, hvor det kvadratiske kirkeskib udgør en solid midte, hvortil de øvrige knopskydninger lægger sig. Alle bygningsdele fremstår med en betydelig tyngde som følge af den robuste materialeholdning med kvadersten og tegl. Der tilskrives også arkitektonisk værdi til facaderne, der fremstår introverte i kraft af de højtsiddende vinduer og massive døre. Desuden bærer facaderne spor af tidens ombygninger og omsætninger af murværk samt tilmuringer af vinduesog døråbninger. De tilnærmelsesvist kvadratiske grundplaner i henholdsvis kor og skib bærer en høj arkitektonisk værdi, som sløres af den senere tilføjede orgelniche i skibets vestlige ende. Den selvsamme orgelniche har ligeledes sløret de rumlige kvaliteter i det bagvedliggende tårnrum, som i dag fremstår ude af proportioner. De højtsiddende vinduer i både skib, kor og tårn gør, at det ikke er muligt at se direkte ud, og blikket rettes således mod himlen. Kirken oplyses på bestemte tidpunkter af dagen behageligt af det naturlige dagslys. Ved gudstjenester og andre arrangementer oplyses kirken af stearinlys. Bærende bevaringsværdier De bærende bevaringsværdier knytter sig i kirkens ydre til placeringen på bakken som et pejlemærke i landskabet samt overgangen fra åbent landskab over diget til kirkens facade. Den oprindelige middelalderlige kirketypologi med skib og kor fremhæves ligeledes som en bærende bevaringsværdi. Ydermere fremhæves den originale materialeholdning, herunder kvaderstensmurværket i granit på skråkantsokkel og en let fremspringende markstenssyld samt den traditionelle munkesten i munkeforbandt. Desuden knytter de ydre bevaringsværdier sig til de højsiddende vinduer samt sporene efter tilmurede vindues- og døråbninger. De bærende bevaringsværdier knytter sig i kirkens indre til det synlige bjælkeloft i skibet samt det gotiske krydshvælv i koret. Den simple farveog materialeholdning samt den levende belysning af kirken uden elektricitet bærer ligeledes en høj 34
bevaringsværdi. Desuden er de højtsiddende støbejernsvinduer essentielle for kirkens introverte og omsluttende karakter. Transformationsholdning Subtraktion: Det er muligt at fjerne eksisterende materiale, hvis indgrebet forstærker bygningens identitet. Subtraktionen bør begrundes med overvejelser om det eksisterendes kvalitet i forhold til konstruktion og materialitet samt en vurdering af aldersværdien. En subtraktion bør til enhver tid tilføre bygningen højere arkitektonisk kvalitet. Rekonstruktion: I tilfælde af at materiale er forsvundet fra bygningen, kan en rekonstruktion kun komme på tale, såfremt der findes tilstrækkelig dokumentation for originalmaterialet. Rekonstruktionen bør indgå harmonisk i helheden, men kunne adskilles som en tilføjelse af et trænet øje. Reparation: Med henvisning til Johannes Exners begreb om autenticitet foretages reparationer kun i det omfang, at de udgør en fare for bygningens fortsatte eksistens. Patina og spor efter slid betragtes som historiske lag, der bør bevares som bidrag til bygningens samlede narrativitet. Omformation: Kan komme på tale, hvis tidligere transformationsindgreb har forrringet den arkitektoniske værdi. Indgrebet bør bero på grundig analyse af konsekvenserne for den arkitektoniske værdi og forholde sig til materialets aldersværdi. Omformationen bør aldrig påråbe sig unødig opmærksomhed, der slører helhedsindtrykket af bygningen. Addition: Nye tilføjelser bør bero på grundige analyser af bygningens struktur og materialeholdning, således at de integreres som en naturlig del af helheden. Der bør dog tilstræbes et klart adskilt udtryk i additionen, således at den bærer nutidens stempel ligesom det additive indgreb altid bør forholde sig reversibelt til originalsubstansen.
35
gstilgange ngstilgange
k
gilgang tilgang
kejby (Skejby Sygehus) Sygehus)
36
Frihed Frihed i naturen i naturen ‘Spor ‘Spor i landskabet’ i landskabet’ Overnatning Overnatning Shelters Shelters
Fordybelse Fordybelse i kirken i kirken Liturgisk Liturgisk respektfuldt respektfuldt Meditativt Meditativt Vejledende Vejledende
Behandling Behandling på skolen på skolen KonsultationKonsultation Samvær Samvær OvernatningOvernatning
Indslusning Indslusning på Topkærgaard på Topkærgaard Arbejde og hverdag Arbejde og hverdag Socialøkonomisk Socialøkonomisk virksomhed virksomhed Kommunal/statslig Kommunal/statslig støtte støtte
37
Helende arkitektur for PTSD-ramte Kasted Kirke tænkes transformeret, så det indgår som en ny gren af det socialøkonomiske projekt, der allerede foregår på den nærliggende Topkærgaard, hvor socialt udsatte tilbydes et forløb med beskæftigelse gennem arbejde i det økologiske landbrug. Programmet tænkes som en større sammenhæng med Topkærgaard, den tidligere Kasted Skole og naturligvis Kasted Kirke.
gagere lokalsamfundet. Med Kasted Kirke som omdrejningspunkt spænder projektet over tre programmatiske begreber, som knytter sig til hver sin del af programmet: fordybelse, behandling og indslusning (se diagram på foregående side). I de følgende afsnit uddybes programmets tredeling.
Fordybelse i Kasted Kirke Projektet tager udgangspunkt i kirkelige værdier som næstekærlighed, barmhjertighed, nærvær, ro og fordybelse. Disse værdier synes at være indOmdrejningspunktet for transformationen af lejret i det middelalderlige murværk som en del kirken bliver et såkaldt veterancenter, som primært af den særlige, ophøjede atmosfære, der er så vil henvende sig til PTSD-ramte krigsveteraner, iboende i de danske landsbykirker. Værdierne har men også vil kunne bidrage positivt for psykisk været styrende for udviklingen af programmet, som centrerer sig omkring den sårbare gruppe af udsatte i et bredere perspektiv. Desuden er det tanken at transformation kan en- PTSD-ramte krigsveteraner.
Eksisterende forhold
38
Niveaufri adgang
Rørovne omvarmer kirken lokalt
Kirkerummets kvaliteter tænkes styrket og bearbejdet til et fleksibelt rum, hvor veteranerne kan finde ro og balance alene eller i fællesskab, afhængigt af behovet. Da værdierne for bygningens nuværende program som kirke og den fremtidige funktion som rekreativt rum for veteranerne bygger på samme grundlag, åbnes der op for muligheden for et fleksibelt rum, der fremover stadig vil kunne bruges til kirkelige arrangementer efter ønske og behov. Kirkebygningen tænkes bearbejdet på en skala, der spænder fra mindre transformationer i kirkeskib og kor til (om nødvendigt) større transformationer i loftsrum og den indvendige tårnkonstruktion.
Behandling på den gamle landsbyskole Kasted Skole tænkes ind i projektet som et behandlingscenter med plads til medarbejdere og eventuelt beboelse til veteranerne over en kortere eller længere periode, mens de gennemgår et behandlingsforløb. Indslusning på den lokale gård Det allerede fungerende program på den nærliggende Topkærgaard tænkes ind i projektet som en mulighed for at indsluse veteranerne til arbejdsmarkedet i skånsomme rammer, hvor der tages hånd om den enkeltes behov og potentialer. Det nye projekt tænkes som en tilkobling til de eksisterende forhold på Topkærgaard.
Opbevaring af kirkeligt inventar
dwgmodels.com
Elektricitet føres ned i gulvet
Eksisterende forhold
Niveaufri adgang mellem tårn og skib
Bevaring af trin og døbefond
39
Eksisterende forhold
40
Inspiration fra eksisterende detaljer Med inspiration fra traditionelle samlinger og detaljer i den eksisterende kirkebygning designes en ny tårntrappe med udsigtsplateau. På de følgende sider ses et udvalg af snit, detaljetegninger og visualiseringer. Transformationsholdningen har været styrende for designprocessen og har lagt stor vægt på, at indgrebet bør være reversibelt og dermed gribe så lidt ind i det historiske materiale som muligt.
Bjælkerne i det nuværende dæk er samlet med en overskramning
Samlingerne kan med fordel boltes sammen for at sikre, at den øverste bjælke ikke skrider på langs
Håndlister i lærketræ
Baluster i tombak Sammensat med en dyvel
Inspiration: Bjælketap (tap med bærebryst)
Ved overskæringen af den midterste bjælke forstærkes konstruktionen med et beslag i tombak
41
42
Visualisering af ny tĂĽrntrappe med udsigtsplateau.
Lærkeplanker
1906 mm
43
Indgangen til tårnet forhøjes på nænsom vis, således at adgangen gøres mere tilgængelig.
Egeplanke
Fyrreplanker (imprægneret) Terracotta-væv Puds
1906 mm
KYSTTURISME VED VADEHAVET
45
46
BACHELORPROJEKT Samarbejde med Sofie Bak Jørgensen Juni 2017 Dette projekt skitserer en ny turistattraktion på Rømø, hvor Vadehavet kan opleves på nye måder. I projektets indledende faser blev der udført grundige studier af landskabets transformation over tid. I særlig grad fokuseredes der på tidevandet og de kommende vandstandstigninger som følge af klimaforandringerne. Det var projektets intention, at gentænke begrebet kystturisme gennem et indgreb, der indtænker transformative elementer i landskabet. Med et tidsperspektiv på 50-100 år opføres et såkaldt tidevandsbassin, der med tiden vil omsluttes helt af vand, men som med de nuværende vandstande blot oversvømmes hver sjette time, når højvandet trækker ind mod land. Tidevandsbassinet tænkes som et element, der kan samle lokaler og turister, der søger mod vandet, enten for slappe af eller måske for at sejle ud i kajak og samle nogle af de mange østers, som holder til i netop dette område. Projektet er udarbejdet i samarbejde med medstuderende Sofie Bak Jørgensen og blev præsenteret på engelsk. 47
48
49
50
51
Kirkeby
52
Permanent residents Residence Kongsmark, Rømø Relationship Friends Profession Seniors Rømø residence Permanent residents Time All year Use of site Recreational Interests Kayaking & collecting oysters
Returning visitor Residence Relationship Profession Rømø residence Time Use of site Interests
Aarhus Single Entrepeneur Owns summer house in Kirkeby Weekend and holiday visits Recreational Winter swimming, yoga & jogging
One time visitors Residence Relationship Profession Rømø residence Time Use of site Interests
Germany Married with two kids Teachers Vacation apartment in Havneby One time holiday visit Recreational Beach fun & swimming
53
54
55
LYSINSTALLATION LYSETS TØVEN FESTIVAL
57
KUNSTINSTALLATION (FREELANCE) Børnekulturhuset, Aarhus Kommune November 2018 2 værker: 3660 x 1600 mm Materiale: Krydsfinér
seet ARoS, Ravnsbjergkirken og Ole Rømer Observatoriet kan eksempelvis fremhæves. Børnekulturhuset beskrev på deres hjemmeside festivalen således:
“Børn og familier inviteres til at være med, når vi slår dørene op og inviterer til gratis lysfestival Værket er skitseret i SketchUp, udført ved hjælp Lysets Tøven. Opdag hvordan lys og lyd tager nye overraskende former og omfavner novemaf lasercutter og efterfølgende samlet på stedet. bermørket.” Værket tager udgangspunkt i genkendelige, Værket er efterfølgende blevet en fast del af udsarkitektoniske motiver i Aarhus og omegn. Bygningsværker som Aarhus Rådhus, Kunstmu- mykningen i Børnekulturhuset i Aarhus.
58
59
UDVALGT ARKITEKTURFOTOGRAFI
61
62
Chilehaus, Hamburg, april 2015
63
Vieux Port Pavillon, Marseille, maj 2016
64
65
Rømø, februar 2017
66
67
Aasiaat, april 2018
Nuuk, april 2018