ALK Historiebog by ALK-abelló

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Curing Allergy

1 Videnskabeligt gennembrud

2 Fra laboratorium til global koncern

Kurt Jacobsen

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Fra Gåsefjer Pionererne og ® Allergologisk til GRAZAX Laboratorium – Historien om ALK Kapitel 1

3 Ud af nichen

Curing Allergy

Fra Gåsefjer til GRAZAX® - Historien om ALK Kurt Jacobsen Professor, dr. phil., Center for Virksomhedshistorie, Handelshøjskolen i København (CBS)

1. udgave, 2008

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Kapitel 1

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

En dansk læge vender hjem I marts 1921 vendte en ung dansk læge, Kaj Hedemann Baagøe, hjem til Danmark efter et halvt års ophold i USA. Med i lægetasken havde han nogle præparater til fremkaldelse af såkaldte ”kutan-reaktioner” – d.v.s. allergiske reaktioner, hvor huden hævede eller blev rød og kløede. Han medbragte også en opskrift på, hvordan han selv kunne fremstille tilsvarende præparater, og da han kort efter sin hjemkomst fik ansættelse som klinisk assistent på laboratoriet ved Rigshospitalets børneafdeling, spurgte han sin chef, overlæge og professor C.E. Bloch, om tilladelse til at fremstille og teste præparater efter den amerikanske opskrift. Svaret var misbilligende, men dog ikke totalt negativt. Måske var selve tanken om bevidst at irritere huden for at fremkalde allergiske reaktioner for stor en udfordring for Bloch. I hvert fald spurgte han sin kollega og tidens førende danske mediciner, professor Knud Faber, til råds – og han var ikke begejstret. ”Professor Faber havde ment, at dette med at ridse folk med kyllingesteg o.lign. var noget amerikansk bluff”, lød Baagøes egen udlægning senere. Alligevel fik han tilladelse til at gå videre med sine planer, hvis han også lovede at beskæftige sig med ”noget fornuftigt”.1

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Fra faraonernes Ægypten til det danske Rigshospital Kaj Baagøe blev født 5. maj 1888 i Næstved, hvor hans far var indehaver af byens Løve-apotek. Efter at have taget studentereksam en med første karakter på Herlufsholm Kostskole begyndte Kaj Baagøe

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Uforfærdet gik Baagøe i gang med sit forehavende, og efter et år havde han fremstillet ca. 90 forskellige præparater efter den amerikanske opskrift. Samtidig indsamlede han en mængde forskellige pollen, som han behandlede med æter, så de kunne holde sig i længere tid. Da han i november 1922 blev udnævnt til reservelæge ved Rigshospitalets børneafdeling, måtte han imidlertid opgive præparatfremstillingen. Det betød dog ikke, at han opgav sit arbejde med allergi og allergiske reaktioner. I stedet overlod han i begyndelsen af 1923 fremstillingen af præparater til Rigshospitalets apoteker, Poul Barfod, der videreførte fremstillingen af præparater på apoteket, mens Baagøe selv begyndte at forske i astm a hos børn og især sammenhængen med allergi. Det blev begyndelsen til et usædvanligt samarbejde, der lagde grunden til dannelsen af Allergologisk Laboratorium og siden medicinalvirksomheden ALK.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

i 1906 at læse medicin ved Københavns Universitet, hvor han bestod embedseksamen i 1913 med udmærkelse. Efter en række skiftende og korte stillinger som kandidat og vikar ved de københavnske hospitaler drog han i efteråret 1920 til USA. Flere af Kaj Baagøes ansættelser havde været på børneafdelinger, herunder på Dronning Louises Børnehospital, og i 1919 havde han været på studierejse til henholdsvis Stockholm og Berlin for at studere børnesygdomme. Tiderne var vanskelige, og det var svært for yngre læger at finde fast ansættelse, og derfor søgte han lykken på den anden side af Atlanterhavet. I efteråret 1920 rejste han til Chicago, hvor han var blevet stillet en fast stilling som læge på et hospital i udsigt, men øjensynligt var der tale om en misforståelse – i hvert fald stod Baagøe uden beskæftigelse. I stedet fik han i september 1920 arbejde på The Columbus Laboratories i Chicago, og samtidig tog han kontakt til børnehospitalet, The Children Memorial Hospital, ligeledes i Chicago, hvor han for første gang stiftede bekendtskab med allergiske kutan-reaktioner. Da han i marts 1921 satte kursen hjemover til Danmark, tog han over Boston, hvor han opsøgte den amerikanske professor Chandler I. Walker, der var den førende allergolog i USA og overlæge ved Peter Bent

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Kaj Hedemann Baagøe (f. 1888) fotograferet i 1966

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Brighams Hospital, der var forbundet med Harvard Medical School. Han demonstrerede en positiv kutanreaktion for den unge danske læge – og Kaj Baagøes interesse var for alvor vakt. Allergiske reaktioner havde været kendt siden faraonernes Ægypten og oldtidens Grækenland. I 1500-tallet beskrev den italien ske læge, Leon ardo Botallo, en sygdom, han kaldte ”rosefeber”, hvor patienter havde fået astmasymptomer efter at have plukket roser. Den første hudtest blev gennemført i 1869 af englænderen Charles Blakeley, der lagde pol len ind i et snit i sin egen hud og fremkaldte en aller gisk reaktion. I 1906 anvendte den østrigske børnelæge, Clemens von Pirquet, som den første begrebet ”allergi” om den type af overfølsomhed, der ikke skyldtes kendte sygdomme, men som syntes at være fremkaldt af en udefra kommende påvirkning af ellers raske personer. Endnu et gennembrud med et behandlingsmæssigt sigte fulgte, da Leonard Noon og John Freeman i 1911-14 bidrog til at etablere grundlaget for, hvad der siden skulle blive kendt under forskellige betegnelser som allergivaccine, hyposensibilisering og immunterapi – at man gennem injektioner i patienten med voksende doser af allergifremkaldende stoffer kunne forebygge og forhindre allergireaktioner.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Hvad der egentlig var årsagen til de allergiske reaktioner, forblev imidlertid en gåde, og da Kaj Baagøe rejste til USA var allergologien som medicinsk speciale endnu kun i sin vorden. Faglitteraturen var yderst beskeden, og de første videnskabelige artikler var kommet i 1916-17 hovedsageligt fra amerikanske læger, der mente, at det var proteinstoffer, der fremkaldte de allergiske reaktioner. Ved sin hjemkomst skrev Kaj Baagøe til sine amerikanske kolleger og fik tilsendt særtryk af deres arbejder, som han begyndte at arbejde ud fra. Samtidig gik han selv i gang med at fremstille præparater under primitive forhold, der vidn er om, hvor nyt området var. Mange år senere fortalte han selv i et historisk tilbageblik, hvorledes han lavede sit første ekstrakt af kattehår:2 ”Jeg bad hospitalsportøren skaffe mig en kat, og han var så heldig at fange to velvoksne katte i en fælde, som han så en aften satte ind til mig på laboratoriet. Jeg hældte en stor flaske kloroform ned i fælden, og da kattene var bedøvede, trak jeg dem forsigtigt op og hængte dem op ved halen på stinkskabet, skar halsen over på dem og lod dem hænge natten over. Næste dag blev hårene raget af og kogt en time i vand over svagt blus. Så blev hårene siet fra og filtratet inddampet ved varmluftblæser. Det indtørrede bundfald

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

blev behandlet med æter, og den helt tørrede masse knust i morter – præparatet var færdigt. Ved sammenligning med det amerikanske præparat viste det sig fuldt så godt – og nu havde jeg kattehår til flere år.” At overlæge Bloch og professor Faber havde sine forbehold over for den slags fremstillingsmetoder og måske også havde vanskeligt ved at se den lægelige værdi i at fremstille ekstrakt af kattehår kan for så vidt ikke undre. Ikke desto mindre var perspektiverne vidtrækkende. Hele ideen bag fremstillingen af præparaterne var nemlig, at man ved at teste patienter med et ekstrakt kunne afgøre, om patienten var allergisk over for det pågældende stof. Typisk skete testen på dette tids punkt ved, at der blev lagt lange snit på tværs og langs af ryggen, hvorefter der blev påført et ekstrakt – en metode som givetvis også har været en udfordring for professorerne Bloch og Faber. Senere blev metoderne mere humane. I sig selv ville en test være af stor betydning for patienterne, der i givet fald kunne undgå omgang med f.eks. katte og dermed allergiske reaktioner fra kattehår – eller andre stoffer, som ikke umiddelbart blev betragtet som sygdomsfremkaldende. En vigtig observation hos de første allergologer var nemlig, at det ofte var stoffer i folks dagligdag, der gjorde dem

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Tidlige forsøg med hudreaktioner på Rigshospitalet 1922-24

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

syge – stoffer, der ellers blev betragtet som helt uskadelige og som en del af almindelig livsførelse. Derfor testen med ”kylling esteg”, som Knud Faber kun havde haft hånlige bemærkninger til, om end det utvivlsomt har været et ekstrakt, og ikke en egentlig kylling, som blev anvendt ved de amerikan ske forsøg. Nogle af Kaj Baagøes og Poul Barfods første præparater blev da også fremstillet af almin delige dagligdags produkter som fisk, hønsekød, kalv, hest, svin, rejer, mælk, korn, ris, tekstiler, hår og fjer og efterfølgende anvendt ved test af patienter – både som forsøg og med det sigte at bedre dagligdagen for mange mennesker.3 Mest betydningsfuldt var imidlertid perspektivet, om man kunne anvende ekstrakterne til udvikling af en specifik vaccine, så man kunne forebygge allergiske reaktioner. Koppevaccinen var udviklet allerede i 1700-tallet, og for så vidt var det nærliggende at bruge samme metode og tankegang ved behandling af aller giske sygdomme og få kroppen til selv at danne antistoffer, der kunne forhindre allergisk reaktion – uagtet at mekanismerne i kroppen ved allergi var anderledes, hvilket datidens læger imidlertid ikke kunne vide. Én ting var det imidlertid at få idéen – noget ganske andet at omsætte den i praksis. Det krævede både forskning og udvikling, og i sit nye arbejde som

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

børnelæge begyndte Kaj Baagøe at undersøge sammenhængen mellem allergi og astma – bl.a. gennem anvendelse af præparater, som nu blev fremstillet af apoteker Barfod.

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Et usædvanligt samarbejde Poul Christian Krejner Tejn Barfod, som var apoteker Barfods fulde navn, blev født 9. oktober 1876 i Ålborg, hvor hans far var kasserer i stiftet og nyudnævnt hospitalsforstander. Efter at have bestået kandidat eksamen med førstekarakter ved Den Farmaceutiske Højskole i 1898, arbejdede Barfod på flere forskellige apoteker i København, Slagelse og Göteborg. Samtidig gennemførte han en række kurser i gæringsfysiologi, anvendt fysik, bakteriologi og eksperimentel patolo gi, ligesom han gennemførte en række farmaceutiske unders øg els er, hvis resultater blev offentliggjort i Archiv for Pharmaci og Chemi. Den 1. august 1910 blev Poul Barfod udnævnt til den første apoteker på det nyopførte Rigshospital på Blegdamsvej i København. På kun to måneder lykkedes det ham at indrette apoteket, så det stod klart til åbningen af Rigshospitalet 1. oktober 1910: ”Aldrig nogensinde tidligere har vi set et apotek blive indrettet på så kort tid”, skrev Farmacevtisk Tidende.4

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Efter sin ansættelse foretog han flere studierejser til udenlandske hospitaler, medicinalvirksomheder og laboratorier. Under 1. verdenskrig ledede han indretningen og driften af de to lazaretlejre for krigsfanger i Hald og Horserød, som fik al medicin leveret gen nem Rigshospitalets apotek. For sin indsats blev han i oktober 1919 dekoreret med ”Mindetegn for Dansk Krigsfangehjælp 1914-1919” samt en række udenlandske ordener.5 Samarbejdet mellem Kaj Baagøe og Poul Barfod var på mange måder et møde mellem to adskilte verdener, hvor lovgivningen fastlagde, at lægerne ikke måtte drive apotek, og apotekerne ikke måtte drive med icinsk praksis. I den sammenhæng repræsenterede Kaj Baagøe lægen, der forskede i sygdomme, deres årsager og behandling samt stillede diagnosen og ordinerede medicinen til patienterne. Poul Barfod repræsenterede apotekeren, der producerede og solgte de lægemidler, der blev brugt ved sygdomsbehand lingen. Begge professioner var således tæt knyttet til sundhedssektoren, men ikke desto mindre var det i almindelighed småt med samarbejde mellem læger og apotekere. I stedet var forholdet mellem de to professioner køligt og præget af en officiel venlighed – en tilstand, der imidlertid brød ud i en åben konflikt på

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

det tidspunkt, hvor Baagøe og Barfod indledte deres samarbejde. Siden 1672 havde de danske apotekere haft monopol på fremstilling og forhandling af lægemidler. Der var tale om en håndværksmæssig produktion, som kunne foretages på alle apoteker. Etableringen af den farmaceutisk-kemiske industri, der i slutningen af 1800-tallet udvikledes til en egentlig medicinalindustri, undergravede imidlertid ordningen, og i 1913 ophæ vedes de danske apotekers monopol på fremstilling af medicin. I 1922 oprettede Danmarks Apotekerforening derfor et særligt DAK-udvalg, der bistået af et laboratorium skulle udvikle standardiserede lægemidler til ensartet fremstilling og emballering ude på alle apote ker med ensartede etiketter med varemærket DAK. Hensigten var at fastholde en lægemiddelproduktion på apotekerne og forhindre den overvejende uden landske medicinalindustris totale sejr.6 Imidlertid førte DAK-ordningen til en voldsom konfrontation mellem danske apotekere og danske læger. Den brød ud i 1923, da flere læger skrev kritiske indlæg i Ugeskrift for Læger om ”Apotekerkvaksalveri” og kritiserede apotekerne for ikke at kunne produce re lægemidler med samme høje kvalitet og standardisering som medicinalindustrien. Apotekerne svarede igen i Farmacevtisk Tidende og Archiv for Pharmaci

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Poul Barfod (f. 1876) fotograferet i 1928

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

og Chemie, og striden blev kørt endnu mere op som følge af en personlig fejde mellem ugeskriftets redaktør og formanden for Apotekerforeningen.7

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Den 9. juni 1923: Barfods første præparat Det var midt i dette opgør, at Kaj Baagøe og Poul Barfod fandt sammen i et frugtbart samarbejde om at udvikle præparater til kutan-reaktioner. En afgørende årsag var utvivlsomt, at hverken lægen Baagøe med sin baggrund i en apotekerfamilie eller apotekeren Barfod med sin baggrund i et hospitalsmiljø følte, at der stod et uoverskueligt skel mellem dem. Ikke desto mindre var det et utraditionelt samarbejde i en bevæget tid, båret frem af en fælles interesse i at kunne hjælpe allergipatienter. Hvad Baagøe havde set i USA var nemlig ikke kun anvendelsen af ekstrakter til diagnostik ved fremkaldelse af kutan-reaktioner. Chandler Walker havde også gennemført forsøg med astm ap atienter, der blev ”vaccineret” med indsprøjtning af små og gradvist forøgede doser af det stof, der fremkaldte kutanreaktionerne. Med sig hjem havde Baagøe derfor også notater om anvendelse af ekstrakter til ”profylaktisk behandling” i form af sådanne indsprøjtninger, der dog ikke var tiltænkt at kunne kurere patienten,

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

men skulle forhindre udbrud gennem forudgående behandling.8 Efter sine år på private apoteker har Poul Barfod utvivlsomt haft blik for de kommercielle muligheder, hvis man kunne udvikle sådan en behandlingsmetode, ligesom han stadig arbejdede på et par københavnske apoteker ved siden af sin stilling på Rigshospitalet. Samarbejdet stimuleredes også af, at Poul Barfod som hospitalsapoteker ikke var underlagt presset fra private kunder, da han alene fremstillede og leverede medicin til Rigshospitalets eget forbrug. Det gav ro og gode muligheder for forsknings- og udviklingsarbejde. Poul Barfod har selv fortalt, at han var ”så heldig – på grund af min stilling – at komme i nært samarbejde med lægerne og derved har været tvunget til at følge med i, hvad nyt der fremkom på farmaciens område”. Samtidig fik han bevilget en ekstra medhjælp af hospi talets ledelse til at påbegynde fremstillingen af allergenpræparater.9 Poul Barfods arbejde førte hurtigt til resultater. Den 9. juni 1923 kunne han i sin journal registrere et gåsefjersekstrakt som det første farmaceutisk fremstillede allergenpræparat i Danmark. At gåsefjer – lige som andre fjer – rent faktisk ikke er en alvorlig kilde til allergi, men at det i virkeligheden var støvmider i dyner og puder, der fremkaldte reaktionerne, kunne

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Poul Barfod med sin tids viden ikke gennemskue. Ikke desto mindre var en udvikling og en tankegang sat i gang, og snart fulgte fremstillingen af en lang række yderligere, journaliserede præparater. Med gåsefjersekstraktet var en egentlig, farmaceutisk fremstilling af allergenpræparater indledt, og datoen 9. juni 1923 står derfor som dagen for grundlæggelsen af Allergologisk Laboratorium og hermed ALK. Første gang man senere markerede dagen var ved 40-års jubilæet i 1963.

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

“Pryglestraf ikke den rette behandling” Efter sin udnævnelse til reservelæge på Rigshospitalets børneafdeling i november 1922 indledte Kaj Baagøe et forskningsprojekt, hvor han undersøgte og testede 124 astmapatienter, heraf 92 børn under 16 år, for kutan-reaktioner. For at kunne sammenligne eventuelle forskelle i effekten brugte han både importerede amerikanske præparater, og danske fremstillet af ham selv og Barfod. Som kontrolgruppe benyttede han 42 raske børn på et børnehjem.10 Allerede i 1923 publicerede han sit første indlæg i Ugeskrift for Læger, og snart fulgte en række videnskabelige artikler i danske og internationale tidsskrifter, inden han i april 1925 opnåede specialistanerkendelse

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Poul Barfods første dokumenterede gåsefjersekstrakt, 9. juni 1923

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

i pædiatri (børnesygdomme). I 1926 offentligg jorde han de samlede resultater af sin forskning i form af en doktordisputats, som han forsvarede 9. september ved Københavns Universitet. Titlen på afhandlin gen ”Bidrag til Studiet af Asthma særlig hos Børn”, udstrålede ikke ligefrem spænding og dramatik, men ikke desto mindre var der tale om en banebrydende afhandling, der dokumenterede sammenhængen mellem allergi og astma, herunder at astmapatienter ofte havde allergi over for fjer og derfor burde undgå fjer i dyner og puder.11 Hidtil havde den dominerende opfattelse blandt danske læger været, at astma hos børn skyldtes, at de var forkælede og opmærksomhedssøgende. Kaj Baagøe har således fortalt, hvorledes professor Monrad, som var overlæge ved Dronning Louises Børne hospital i København, mente, at det var moderens forkælelse, der var årsag til barnets ”hysteri”. Behandlingen bestod derfor i, at moderen skulle undgå at vise sit barn opmærksomhed og endog gå ud af stuen, hvis det trak op til anfald. Sygdommen kunne også kureres med skældud, og det der var værre. Med sin afhandling havde Kaj Baagøe imidlertid med sine egne ord bevist, at ”astma ikke var en hysterisk, men en allergisk lidelse, og at pryglestraf ikke var den rette behandling”.12

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Som læge høstede Kaj Baagøe æren af doktordisputatsen, men han lagde ikke skjul på, at han ikke havde været alene om arbejdet. I forordet takkede han Poul Barfod for ”med utrættelig energi og opofrelse” at have fremstillet de ekstrakter, der overhovedet havde muliggjort hans forskningsprojekt.13 Nærmest demon strativt i lyset af den samtidige konflikt mellem danske læger og apotekere var det også, at de to sammen – som læge og apoteker – samme år skrev en artikel i Hospitalstidende, hvor de redeg jorde for, hvordan ekstrakterne blev fremstillet. Artiklen blev fulgt op i det følgende nummer af en artikel ved Baagøe alene om ”Sammenlignende Kutan-undersøgelser med danske og amerikanske Præparater.”14 Til Kaj Baagøes skuffelse vakte afhandlingen med hans egne ord dog kun ”forbigående interesse” blandt danske medicinere, selvom han kunne glæde sig over, at selveste Knud Faber indførte kutanprøver på sin afdeling. Fra hele verden modtog han breve og positive reaktioner fra allergologer og andre med interesse for emnet, og hans resultater blev citeret i udenlandske tidsskrifter og lærebøger.15 I Danmark forblev interessen i den københavnske lægeverden imidlertid ringe, og selvom Kaj Baagøe i november 1926 blev udnævnt til 1. reservelæge ved Københavns Amtssygehus med udsigt til ad åre at blive

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

overlæge, opsagde han sin stilling i januar 1930. I stedet flyttede han til Kolding, hvor han nedsatte sig som specialist i børne- og medicinske sygdomme, efter han også havde fået specialistanerkendelse i intern medicin.

“Huserer Bagersnue kun i Provinsen?” Kaj Baagøe opgav dog ikke allergiforskningen, og han fortsatte også med at skrive videnskabelige artikler om emnet. Han foretog således en undersøgelse af bagerne først i Kolding og senere i hele Trekantområdet Kolding-Vejle-Fredericia og påviste, at mange fik snue og astma af mel. Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort i 1933 ikke kun i Den Danske Møller, udgivet af den danske mølleindustri, men også i Ugeskrift for Læger, Hospitalstidende og et skandinavisk medicinsk tidsskrift. Artiklerne vakte betydelig opsigt, og ikke kun lokalt. I København og Oslo bragte aviserne interviews med bagermestre og fabriksinspektører, der ikke kendte noget til lidelsen: ”Huserer Bagersnue kun i Provinsen?”, spurgte en overskrift i Berlingske Tidende skeptisk, mens Norsk Bakertidning konkluderede:16 ”Det er en særlig glæde at se, at sundhedsmyndighederne både i Danmark og Norge reagerer temme lig stærkt mod den danske læges opsigtsvækkende

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

artikel; det er da også den bedste garanti for, at faget [bagerfaget, KJ] ikke er skadeligt”. Fra internationale allergologer lød der imidlertid anerkendende ord. Kaj Baagøe blev således i 1937 indbudt til at holde foredrag om emnet i Lübeck med henblik på udgivelse af en tysk lærebog i allergi, der udkom i første udgave i 1939 med Baagøes foredrag som en artikel i redigeret form.17 Og i Danmark blev bagerastma i 1938 officielt anerkendt som en erhvervssygdom, der faldt inden for ulykkesforsikringen – angiveligt som det første land i verden. Kaj Baagøe vendte imidlertid aldrig tilbage til sygehussektoren men fortsatte med sin private praksis i Kolding. Ikke desto mindre blev han ved med at publicere artikler om allergologiske emner – den seneste i 1975 – og vedblev at være en kendt og anerkendt skikkelse i dansk og international allergologi. Han var anerkendt som allergologiens pioner i Danmark og en førende kapacitet på sit område – også uden for lægekredse. Han blev hvert år opsøgt i sin praksis i Kolding af hundredvis af allergipatienter fra hele landet.

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Produktion på Frihavns Apoteket Med Kaj Baagøes beslutning om at flytte til Kolding skiltes Barfods og Baagøes veje. De gamle partnere

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Fra Poul Barfods udnævnelse til Ridder af Dannebrog

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

“… har udvist betydelig dygtighed såvel på det praktiske som på det videnskabelige område og altid med største beredvillighed stillet sine evner til rådighed for apoteket”

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

opretholdt dog deres personlige kontakt, ligesom Baagøe i sin diagnostik og behandling af allergipatienter fortsat anvendte Poul Barfods allergenpræparater, der var blevet sat i egentlig produktion. Det var nemlig ikke kun Kaj Baagøe, der havde fundet ny beskæftigelse. Den 1. oktober 1928 fik Poul Barfod foden under eget bord, da han overtog Frihavns Apoteket på Strandboulevarden nr. 61 i København, hvor han fortsatte fremstillingen af allergenpræpa rater. Apoteket var åbnet i 1910 og fra begyndelsen indrettet med et stort og veludstyret laboratorium med dampapparat, perkolator til udtræk af plantesaft, presse m.m.18 Kort forinden var Poul Barfod blevet hædret, da han 13. juli 1928 var blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog. Det skete med begrundelsen, at han ”i sin stilling ved Rigshospitalet har udvist betydelig dygtighed såvel på det praktiske som på det videnskabelige område og altid med største beredvillighed har stillet sine evner til rådighed for apoteket”.19 Hvor Rigshospitalets apotek havde givet Poul Barfod gode muligheder for at udvikle præparater og gennem samarbejdet med Kaj Baagøe at teste dem på patienter, så åbnede overtagelsen af Frihavns Apoteket til gengæld muligheder for en kommercialisering af ekstrakterne. Foruden den ordinære fremstilling af

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Indlægsseddel, Frihavns Apoteket, 1930erne

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

lægemidler, hvor Poul Barfod var den klassiske apoteker, der ”lavede alt selv”, som det er blevet udtrykt, så begyndte han også at fremstille og forhandle allergenpræparater. To gange om ugen kom to farmaceuter fra Rigshospitalets Apotek og foretog påfyldning af ekstrakterne på små flasker, men ellers blev alle apotekets ansatte involveret i alle opgaver i forbindelse med udvikling og produktion af ekstrakterne, der blev solgt til læger og patienter over hele landet samt til udlandet, først og fremmest specialister og hospitaler i Skandinavien.20 Af det første varekatalog fremgår det, at man kunne levere 30 forskellige præparater til kutan allergitest (allergitest på huden) og 21 præparater til intrakutane prøver (indsprøjtninger under huden). På indlægssedler fra medicinpakninger fra 1930erne fremgår det desuden, at Frihavns Apoteket ikke alene forhandlede præparater til at diagnosticere allergi, men også havde udviklet en metode til vaccination i overensstemmelse med Baagøes notater og erfaringerne fra USA. Det skete ved, at tørekstrakterne blev opløst i sterilt vand, der i meget små, men konstant voksende doser blev sprøjtet ind under huden, indtil patienten kunne tåle de pågældende stoffer. Beh andl ing en var foreb ygg ende i den forstand, at man kunne forhindre udbrud af pollenallergi, hvis

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

behandlingen var indledt et bestemt antal uger før pollensæsonen.21 Med datidens begrænsede viden var Barfod imidlertid ikke i stand til at definere allergenerne (proteinstofferne), og han kunne derfor ikke kontrollere indholdet af virksomt stof i sine præparater, hvilket vanskeliggjorde en præcis dosering. Derfor gjorde apoteket på indlægssedlerne opmærksom på, at vaccinen, der blev givet ved indsprøjtninger, kunne virke ”meget forskelligt paa forskellige Patienter”, og at der ikke kunne gives ”Nogen gen erel Brugsa nv isn ing”. Der lød også en advarsel om, at ”Ved uhensigtsmæssig Anvendelse er Husstøv-Vaccine et farligt Middel”, og at det ikke burde anvendes ”uden Kendskab til Litteraturen”.22

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Allergologisk Laboratorium Ikke desto mindre voksede efterspørgslen, og i januar 1944 kunne Poul Barfod ansætte en leder til på fuld tid at tage sig af fremstillingen og salget af præparater. Den udvalgte var jurastuderende Helle Olrik, der oven i købet samtidig var søster til Barfods svigerdatter. Efterhånden voksede produktionen til et omfang, hvor det blev nødvendigt at skille den ud fra apotekets ordinære drift. I 1949 oprettede Poul Barfod derfor Allergo

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

logisk Laboratorium med Helle Olrik som ”laboratorie forstander”. Trods oprettelsen af den nye virksomhed, fortsatte produktionen dog i Frihavns Apoteket.23 Det var imidlertid ikke produktion det hele. Poul Barfod fortsatte samarbejdet med læger om undersøgelser af allergiens årsager og behandling, og i 1946 fik han sammen med en dansk læge, allergologen E. Winge Flensborg, offentliggjort en artikel i Ugeskrift for Læger om ”Skimmelsvampes betydning som Aller gener ved Børneasthma i Barnealderen”.24 At hans indsats havde betydning og blev bemærket, fremgår af at Poul Barfod 7. juli 1949 modtog endnu en kongelig hæder, da han blev udnævnt til Dannebrogsmand for en ”stor indsats for fremstil ling af præparater til undersøgelse af patienter med allergiske lidelser” og for ”betydningsfuldt forskningsarbejde”.25 Samtidig fik samarbejdet med Kaj Baagøe en ny dimension, da begge i 1946 var med til at stifte både Dansk Selskab for Allergiforskning og Nordisk Selskab for Allergologi. I begge selskaber blev Kaj Baagøe medlem af bestyrelsen, ligesom han i september 1947 var præsident for den første nordiske allergikongres, der blev afholdt i København. I det hele taget vandt allerg ologien fodfæste, og der blev forsket stadig mere. I 1941 var Astma-allergi-klinikken for voksne

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Helle Olrik, laboratorieforstander, senere adm. direktør 1944-1977

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Allergologisk Laboratorium udstiller produkter på Panum Instituttet, 1953

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

blevet oprettet på Rigshospitalet, og i 1956 åbnedes en tilsvarende klinik for børn. Udviklingen betød, at efterspørgslen på allergenpræparater voksede. I juni 1956 fik Allergologisk Laboratorium status som kontrolleret laboratorium og dermed Justitsministeriets tilladelse til – under kontrol af Sundhedsstyrelsen – at sælge sine præparater til andre apoteker. Ifølge tilladelsen var laboratoriet ”alene forpligtet til at levere allergener til diagnostisk, terapeutisk og profylaktisk behandling”.26 Kravene til produktionen og indretningen af laboratoriet voksede, og det samme gjorde efterspørgslen, så året efter flyttede Allergologisk Laboratorium ud af Frihavns Apoteket til egne faciliteter i Kronprinsesse gade 54, hvor der blev indrettet lokaler på femte sal. Samme år fejrede Poul Barfod sin 80-års fødselsdag, og da han begyndte at forberede at gå på pension, opstod spørgsmålet om laboratoriets fremtid. Den 9. august 1961 blev Allergologisk Laboratorium omdannet til et aktieselskab, stiftet af Poul Barfod, hans søn, lektor Hans Peter Barfod, og Helle Olrik. Selskabets formål var ”fremstilling og forhandling af præparater til behandling af allergiske sygdomme, evt. tillige andre medicinske præparater”. Aktiekapitalen var på 50.000 kr., hvoraf Poul Barfod indskød 24.000 kr. ved pr. 1. august at overdrage laboratoriet med akti

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

ver og passiver til det nye selskab, mens Helle Olrik og Hans Peter Barfod indskød henholdsvis 24.000 og 2.000 kr. kontant. De tre aktionærer udgjorde bestyrelsen for virksomheden, der fik Helle Olrik som adm. direktør med fuld prokura.27 En ny æra i Allergologisk Laboratoriums udvikling tog sin begyndelse.

Pionererne og Allergologisk Laboratorium

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Kapitel 2

Videnskabeligt gennembrud

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Op gennem 1960erne øgede Allergologisk Laboratorium A/S støt sin omsætning, der voksede med gennemsnitligt 10 % om året og rundede millionen i 1967 for at nå 1,5 mio. kroner i 1970. Aftagerne var hovedsageligt danske apoteker, Rigshospitalets to allergiklinikker samt danske speciallæger, der fik leveret specifikke blandinger af allergener til deres patienter – såkald te magistrelle ordinationer, der blev bestilt telefonisk. En recept kunne f.eks. lyde på 30 % kattehår, 50 % husstøv og 20 % pollen – en sammensætning, der i alt væsentligt var erfaringsbaseret. Hurtigt opstod også et eksportmarked, hvilket ville sige Skandinavien og altovervejende Norge, hvor en række førende allergologer anvendte Laboratoriets præparater. I 1969 udgjorde eksporten godt 40 % af den samlede omsætning. Samtidig voksede Sundhedsstyrelsens krav til produktionen, og i januar 1968 ansatte Allergologisk Laboratorium sin første uddannede farmaceut, Dorde Venov. Hermed var der i alt otte fuldtidsansatte samt en bypige på halv tid. September samme år kom endnu en akademiker til, da Suzanne Gravesen, der var biolog og svampeekspert, blev ansat til dels at systematisere og forbedre dyrkningen af skimmelsvampe, dels at gennemføre analyser af skimmelsvamp i allergiske børns hjem – et pionerarbejde udført i samarbejde

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Specifik immunterapi Selvom faciliteter og apparatur var mere moderne end på Frihavns Apoteket, var fremstillingen af ekstrakter stadig manuel og i høj grad apoteks- og laboratorie præget. Fremskaffelsen af råvarer var et kapitel for sig. Kohår fik man fra Statens Forsøgsgård ved Hillerød, mens Landbohøjskolen leverede kattehår. Der blev annonceret efter menneskehår i frisørbranchens fagblade med retningslinier om, at dame- og herrehår skulle holdes adskilt. Især var det vanskeligt at fremskaffe de nødvendige mængder husstøv, og man opfordrede derfor både ansatte, kunder og andre til at overdrage laboratoriet indholdet af de hjemlige støv sugerposer. En enkelt råvare producerede man dog

Videnskabeligt gennembrud

med overlæge Knud Wilken-Jensen på Rigshospitalets børneallergiafdeling, hvor man ud over at diagnosticere patienten nu også begyndte at analysere det omgivende miljø. I midten af 1960erne begyndte pladsen i Kronprinsessegade at være for trang. I 1967 udvidedes lokalerne derfor til næsten det dobbelte, da et tilstødende lejemål blev overtaget, og efter en større ombygning var der plads til de voksende aktiviteter og de i alt 15 medarbejdere, der udgjorde personalet i 1970.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

selv, nemlig skimmelsvampe, der blev dyrket i en sær lig sektion af Laboratoriet. I det hele taget foregik fremstillingen af præparater i alt væsentligt efter samme retningslinier som i 1930erne på Frihavns Apoteket. Dog var rids- og priktesten med tørekstrakter i huden udvidet med andre former som dryp af allergenopløsninger i øjet, indsnus ning af allergenpulver eller inhalering af dampe fra en allergenopløsning. Ved behandling blev tøreks trakter opløst i aseptisk fortynding med sterilt vand i forskellig styrke, der blev sprøjtet ind i patienten i voksende koncentrationer fra 1:10.000.000 til 1:100. Præparaternes indhold blev biologisk kontrolleret af overlæge Egon Bruun fra Rigshospitalets voksenallergiafdeling. Et udtryk for, at man havde fået en større forståelse for allergiens årsager og behandlingens virkningsmekanismer var, at man nu begyndte at anvende begrebet “hyposensibilisering” frem for “vaccination”. Hvor man i 1920erne og 1930erne havde haft en forestilling om, at behandlingen fik patienterne til at udvikle antistoffer mod de allergifremkaldende stoffer, så vidste man nu, at behandlingen påvirker immunsystemets reaktionsmønster over for det allergifremkaldende stof og dermed forbedrer patientens evne til at tåle stoffet. Som et yderligere udtryk for denne erkendelse

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Videnskabeligt gennembrud

begyndte man efterhånden at anvende begrebet ”spe cifik immunterapi”, som samtidig indikerer, at behandlingen er specifik i forhold til det konkrete allergifremkaldende stof. Som i 1930erne var der dog stadig tale om sæsonbehandling, hvor de forebyggende indsprøjtninger skulle foretages på patienten i månederne op til f.eks. græspollensæsonen. En konstant påvirkning fra et allergifremkaldende stof kunne dog også imødegås ved, at man efter den gradvise optrapning konstant fik indsprøjtet den højeste dosis som en ”vedligehol delsesdosis”.28

2 Udfordringen fra Allpyral Gennem årene havde Allergologisk Laboratorium opbygget en fast og stabil kundekreds. Mange patienter kom igen år efter år for at få forebyggende behandling inden pollensæsonen, og nye kom stadig til. I det hele taget var Laboratoriet alene på et specialiseret marked, hvor der var langt mellem konkurrenterne, som alle var udenlandske og uden fodfæste i Danmark. I foråret 1967 kom Helle Olrik imidlertid hjem fra en kongres i Bruxelles og berettede om en ny, patenteret metode til fremstilling af præparater, og at der nu også i Danmark var opstået ønske om anvendelse af denne.29

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Allergologisk Laboratorium, Kronprinsessegade, 1972

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Videnskabeligt gennembrud

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Videnskabeligt gennembrud

Kaffepause i Proteinlaboratoriet, 1978. Fra venstre Gitte Nordskov Hansen, Kirsten Billesbølle, Peter Lind, Kai Danielsen, Henning Løwenstein

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Laboratoriemøde på ‘Ved Amagerbanen 23’, 1979. Blandt andre Ellen Nielsen (øverst til højre) og Astrid Thomsen (nederst midtfor)

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Videnskabeligt gennembrud

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Metoden var udviklet i USA, hvor Miles Dome Laboratories i 1963 under navnet Allpyral Grass Mix havde lanceret et nyt græspollenpræparat på det internationale marked. Præparatet var i modsætning til Allergologisk Laboratoriums præparater ikke vandbaseret, men bundet til aluminium og opløst i pyridrin.30 På Rigshos pitalet afprøvede Egon Bruun det nye præparat på 88 patienter, og det entydigt positive resultat blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger i 1967: Ikke alene gav behandling med Allpyral lige så gode resultater som vandige præparater, men der skulle kun anvendes ca. 1/3 antal injektioner for at opnå samme effekt. Desuden var der mindre risiko for allergireak tioner ved injektionerne, og der havde under forsøget ikke været et eneste tilfælde af allergisk chokreaktion – sandsynligvis fordi kroppens optagelse af de virksomme stoffer var langsommere end ved vandige opløsninger.31 For patienterne var fordelene åbenlyse, da behandlingen med vandige præparater typisk varede ca. 3 måneder med indsprøjtninger givet med 2-3 dages mellemrum. Nu kunne antallet af indsprøjt ninger nedsættes betydeligt med længere intervaller samtidig med, at risikoen for allergireaktioner og ikke mindst allergiske chokreaktioner mindskedes. Foreløbig var Allpyral ikke frigivet i Danmark, men det var

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Proteinlaboratoriet og Allergiklubben I 1967 opdagede to grupper af forskere i antistoffer i henholdsvis USA og Sverige uafhængigt af hinanden

Videnskabeligt gennembrud

kun et spørgsmål om tid, hvilket ville udgøre en åbenlys trussel mod Allergologisk Laboratoriums markedsposition. Trods alle sine fordele ændrede Allpyral imidlertid ikke ved det helt grundlæggende problem, at man stadig ikke præcist vidste, hvad præparaterne inde holdt, og slet ikke hvorfor de virkede – ligesom man var ude af stand til at skabe standardiserede produkter. Ikke desto mindre var fremkomsten af Allpyral et varsel om en nært forestående fremtid, for nok var Allpyral den første virkelige innovation inden for allergibehandling i næsten 50 år – men ikke den sid ste. Tværtimod stod forskningen i allergi, dens årsager, diagnostik og mulige behandling over for et dybt gående opbrud – også i Danmark, hvor Allergologisk Laboratorium snart skulle blive omdrejningspunkt for et afgørende gennembrud. Samtidig markerede den globale lancering af Allpyral, at også markedet var under grundlæggende forandring og internationali sering med fremtidige udfordringer for Allergologisk Laboratorium som virksomhed.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

det antistof i menn es ket, Immung lob ulin E (IgE), der fremkalder overreaktion mod påvirkning af ude frakommende stoffer og dermed allergiske reaktioner og astma. Opdagelsen af det såkaldte allergiantistof, der var kemisk specifikt, var intet mindre end en revolution, der for alvor fik medicinalvirksomheder, laboratorier og forskere verden over til at interessere sig for allergener. I Sverige lykkedes det forskerne at udvikle en metode, RAST (Radio Allergo Sorbent Test), så man gennem blodprøver kunne analysere, om patienten var allergisk over for hund, kat, græs- eller birkepollen m.m. Samtidig blev det muligt at måle styrken af de allergenekstrakter, der blev brugt til behandling. Den svenske medicinalvirksomhed Pharmacia tog patent på metoden, men også i Danmark skete der gennembrud, selvom det var småt med finansielle – men ikke med menneskelige – ressourcer. På Proteinlaboratoriet under Københavns Universitet havde den unge læge Bent Weeke (f. 1936) haft sin gang siden 1967. Det samme gjaldt den end nu yngre kemiker, Henning Løwenstein (f. 1939). Efter en kurre på tråden med Proteinlaboratoriets stifter og leder, Niels Harboe, havde Løwenstein egentlig forladt laboratoriet, men Niels Harboe fik ham i 1970 lokket tilbage med en skræddersyet stilling, hvor han blev

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Videnskabeligt gennembrud

ansat på Chr. Hansens Laboratorium A/S, men kunne tilbringe halvdelen af sin arbejdstid på Proteinlabora toriet, hvor han bl.a. forskede i immunglobuliner og andre serumproteiner. Bent Weeke, der arbejdede på en doktordisputats om identifikation af humane serumproteiner ved hjælp af immunelektroforese, undrede sig over, hvad allergiekstrakterne indeholdt. Da Allergologisk Labo ratorium ikke var i stand til at give svar, foreslog han i begyndelsen af 1972 Henning Løwenstein at foretage en aminosyreanalyse på husstøvekstrakt. Forslaget faldt imidlertid ikke i god jord, og det endte i stedet med, at Henning Løwenstein gennemførte en analyse på pollenekstrakt. Løwenstein anede på det tidspunkt intet om allergi, men ikke desto mindre blev hans videnskabelige arbejde bærende i et allergologisk gennembrud, der muliggjorde en standardisering af allergenpræparater. Løwensteins arbejde blev grundlaget for udviklingen af en teknik, der kunne bruges til at analysere både pollen og husstøv, og herefter gik det hurtigt. I løbet af kort tid kunne Løwenstein og Weeke identificere kat, mider, svampe og pollen i husstøv samtidig med, at det var muligt at identificere et stort antal proteiner i pollen. Resultatet, der blev fremlagt på den europæiske allergikongres i Oslo i august 1972,

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Den første europæiske allergikongres (EAACI) i Paris, 1950

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Videnskabeligt gennembrud

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

åbnede op for helt nye muligheder for at finde ud af, hvad det egentlig var, der fremkaldte allergi. Løwensteins og Weekes samarbejde blev fra begyndelsen fulgt med stor interesse af Dorde Venov og Suzanne Gravesen, og snart samledes de fire sammen med andre forskere, læger og laboranter til uformelle møder i Allergologisk Laboratorium i Kron prinsessegade, hvor man diskuterede allergiens gåder. ”Allergiklubben”, som den lille, men eksklusive kreds kaldte sig, udvekslede – helt i Baagøes og Barfods ånd – informationer og idéer på kryds og tværs af eta blerede institutioner, faggrænser og professioner i en uformel, kreativ og gensidigt inspirerende ånd: ”Der er dannet en lille klub med en halv snes medlemmer af nye videnskabsmænd”, skrev Helle Olrik til Kaj Baagøe og fortsatte: ”De siger lige rent ud, at de ikke vil have ’de gamle’ med, for så bliver det alt for stift og højtideligt”.32 Alle var som grebet af den hellige ild i forvent ning erne om, at Weekes og Løw ensteins opdagelser kunne føre til et virkeligt gennembrud indenfor behandling af allergi – og det tegnede lovende. Efter fremlæggelsen på allergikongressen i Oslo udviklede Løwenstein og Weeke i løbet af et halvt år en metode, der gjorde det muligt med stor præcision at identificere de proteinstoffer, der fremkaldte allergi

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Udflytning til Amager Siden Baagøe og Barfod tilbage i 1920erne havde indledt fremstillingen af ekstrakter til behandling af allergi, havde det store problem i allergologien været at standardisere præparaterne. På nordisk plan havde man siden 1946 arbejdet på at udvikle en metode til standardisering, men først nu, med Løwensteins og Weekes metode, blev det muligt ud fra definerede og objektive kriterier. Perspektivet var at få kontrol over ekst rakt ern es indh old og styrke med direkte reference til de enkelte allergipatienter – og herudfra

Videnskabeligt gennembrud

hos den enkelte patient. De påviste desuden, at hver enkelt patient har sit eget, indiv id uelle reaktions mønster, men også at der i hvert allergifremkaldende stof er bestemte allergener, som de fleste reagerer kraftigt på (majora llergener), og andre allerg en er som patienterne typisk reagerer mindre kraftigt på (minorallergener). Opdagelserne blev fremlagt på den nordiske allergikongres i Helsingfors forsommeren 1973, hvor de vakte berettiget opsigt. Den nye analysemetode blev verdenskendt blandt forskere under navnet Krydset Radioimmunelektrofose – og satte samtidig gang i en proces, der fik afgørende betyd ning for Allergologisk Laboratoriums udvikling.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

udmåle præparaterne præcist til bestemte koncentrationer. Efterhånden blev Henning Løwenstein helt opslugt af arbejdet med allergi. Han var i 1972 vendt tilbage til Proteinlaboratoriet på fuld tid, og i 1974 tilbød han at blive konsulent for Allergologisk Laboratorium med henblik på at udvikle et standardiserings program og indrette et helt nyt speciallaboratorium. En aftale blev indgået, og Henning Løwenstein begyndte at arbejde en dag om ugen på Allergologisk Laboratorium. Med ham som bærende kraft begyndte udviklingen frem mod at kunne producere de første standardiserede allergenpræparater. På samme tid blev Allpyral frigivet i Danmark, og da præparatets dosis – foruden de behandlingsmæssige fordele – blev angivet i proteinenheder og ikke i vægt/volumen, som Allergologisk Laboratoriums præparater, blev det hurtigt foretrukket af Rigshospitalet. Lægerne diagnosticerede patienterne med danske ekstrakter og udskrev derefter de amerikanske præparater til behandling. Andre udenlandske konkurrenter brugte tilsvarende metoder, men Allpyral udgjorde den umiddelbare trussel – Allergologisk Laboratorium befandt sig i en uholdbar situation, der kunne true det på livet. Det lykkedes imidlertid at komme i besiddelse af en fransk opskrift på at koble allergener til alumi-

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Videnskabeligt gennembrud

niumhydroxid baseret på Alhydrogel, en aluminium hydroxidgel, som blev produceret af danske Superfos, og snart var man i gang med at fremstille ekstrakter efter den franske opskrift. Stormen syntes at være redet af, men det stod klart, at Allergologisk Laboratorium stod over for et vendepunkt. Internationale konkurrenter var for alvor begyndt at presse sig på, og selvom Weekes og Løwensteins opdagelse havde et stort markedspoten tiale både nationalt og internationalt, ville det være nødvendigt med store investeringer i både forskning og udvikling samt produktion. Umiddelbart var der stort behov for større og bedre udstyrede lok al it et er end de eksisterende i Kronprinsessegade – også fordi kravene fra Sundhedsstyrelsen om bedre sterile forhold blev skærpet. Pr. 1. juni 1974 købte man derfor ejendommen ’Ved Amagerb anen 23’, hvor de efterhånden 20 ansatte fik mere end tre gange så megen plads som hidtil. Købsprisen var 2,3 mio. kroner, men hertil kom inve steringer i nye lab oratoriefaciliteter – herunder et isotopl aborat or ium, hvor man kunn e påbegynde en standardisering af ekstrakterne ved ”en virkelig allergenbestemmelse efter dr. Weekes og magister Løwensteins metode”, som det blev udtrykt af Helle Olrik.33

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Adm. dir. Helle Olrik til læge og allergipioner Kaj Baagøe

Videnskabeligt gennembrud

“Der er dannet en lille klub med en halv snes medlemmer af nye videnskabsmænd. De siger lige rent ud, at de ikke vil have ‘de gamle’ med, for så bliver det alt for stift og højtideligt”

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Videnskabeligt gennembrud og standardisering Udflytningen til Amager fandt sted i 1975, og som sin første opgave forestod Henning Løwenstein indretningen af det nye laboratorium. Under hans ledelse kunne standardiseringsprojektet nu tage sin begyndelse – men man var ikke alene. Også norske Nyco og svenske Pharmacia var på sporet af en standardisering. Men danskerne kom først. Under navnet Dansk Samarbejde om Allergen Stand ardisering, indledte Henning Løwenstein og Bent Weeke i 1976 et videnskabeligt forskningsprojekt, hvor danske læger på hospitaler og klinikker landet over med allergiske patienter blev bedt om at medvirke. Projektet var et – på den tid – helt usædvanligt samarbejde mellem en privat virksomhed og et universitetslaboratorium. Med råv arer fra Allergologisk Laboratorium fremstillede Proteinlaboratoriet en række forskellige ekstrakter, der blev sendt ud til danske læger og specialister, der testede deres patienter. Efter den svenske RAST-metode blev der udtaget blodprøver, der blev indsendt til Bent Weeke på Rigshospitalet. Med hjælp fra endnu en privat virksomhed med udspring i Proteinlaboratoriet, biotekselskabet Dakopatts stiftet af Niels Harboe i 1961, produceredes herefter anti

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Krise – og redning Finansieringen af købet af Ved Amagerbanen 23 og investeringerne i nye faciliteter belastede økonomien hårdt, og i 1975 kom Allergologisk Laboratorium for første gang i sin historie ud med et underskud. Som meren 1976 stod det klart, at man trods voksende omsætning var på vej mod endnu et underskud, og samtidig henvendte Dorde Venov og Suzanne Grave-

Videnskabeligt gennembrud

stoffer, som Henning Løwenstein anvendte til krydsede immunelektroforeser.34 Projektet, der blev kendt som DAS 76, førte til, at man som de første i verden blev i stand til at karakterisere og standardisere allergenekstrakter. Deltagelsen i det videnskabelige gennembrud blev afgørende for Allergologisk Laboratorium, der fik stillet den nye metode til rådighed for udvikling af præparater til behandling af allergi. Man stod over for det afgørende gennembrud for produktionen af standardiserede produkter, men for at kunne kontrollere præparaterne var det nødvendigt at kunne analysere serumprøver fra patienterne for at bestemme hvilke stoffer, der frem kaldte de allergiske reaktioner. Det krævede penge til et nyt diagnoselaboratorium – penge, som hverken laboratoriet eller dets ejere havde.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

I 1975 flytter Allergologisk Laboratorium til nye lokaler på ’Ved Amagerbanen 23’

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Videnskabeligt gennembrud

sen samt en nyansat farmaceut, Bente Schwartz, sig til Helle Olrik og bestyrelsen med krav om øgede inve steringer i udvikling og laboratoriefaciliteter – krav, der blev støttet af Henning Løwenstein.35 Også på anden vis var Laboratoriet under pres. Allpyral havde erobret store markedsandele og var efterhånden helt dominerende inden for græspollenvaccine. I det hele taget var Allergologisk Laboratorium ikke længere størst på det danske marked for allergivac ciner, og selvom man var klar til at markedsføre sine egne Hydrogel-baserede produkter, var situationen kritisk. Fra Rigshospitalet truede Bent Weeke med at oprette sit eget laboratorium samtidig med, at han forhandlede med amerikanske Miles Dome Laboratories. Også Henning Løwenstein efterlyste ”handling i stedet for den stedse afventende holdning” – og til sidst gav Helle Olrik og de øvrige ejere efter for presset.36 I september 1976 indledte Helle Olrik forhandlinger med Lundbeckfonden med henblik på salg af Allergologisk Laboratorium. Forbindelsen gik via bankier Erik Birger Christensen, der var medlem af Lundbeckfondens bestyrelse – samt far til Suzanne Grave sen, der havde beredt vejen. Man tog udgangspunkt i en beregning af aktiernes indre værdi (nominelt kr. 1000) til kurs 1.140, men Helle Olrik forhandlede også til anden side.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Den 26. januar 1977 indgik Novo Industri A/S aftale med Helle Olrik og de øvrige ejere af Allergologisk Laboratorium om køb af hele aktiekapitalen til kurs 2.500, eller i alt 2,5 mio. kroner. Herudover skulle Helle Olrik fortsætte i en 5-årig periode som konsulent for formedelst 250.000 pristalsregulerede kroner årligt samt pensionsforsikring. Aftalen blev senere på dagen præsenteret for Laboratoriets medarbejdere af Helle Olrik samt Mads Øvlisen og Jan Leschly fra Novo Industri A/S – og reaktionen faldt prompte.37 Anført af Dorde Venov og Suzanne Gravesen meddelte 10 nøglemedarbejdere af Laboratoriets i alt 28 ansatte, at de agtede at sige op, hvis overtagelsen blev gennemført. Henning Løwenstein blev af Mads Øvlisen og Jan Leschly samt Novos koncernforskningsdirektør, Lars Josefsson, tilbudt en ledende stilling i Novo, men han stillede sig solidarisk med de øvrige medarbejdere, og allerede samme aften måtte parterne acceptere, at forudsætningerne for aftalen var væk. Uden Henning Løwenstein og nøglemedarbejderne var Allergologisk Laboratorium intet værd, og købsaftalen blev annulleret. Formelt blev købstilbuddet opretholdt frem til 15. februar samtidig med, at Lundbeckfonden fik mulighed for overtagelse af Laboratoriet på samme vilkår.38 Baggrunden for medarbejdernes reaktion var frygt for, at Novo alene var interesseret i laboratorie-

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Verdens første standardiserede allergenpræparater Umiddelbart syntes glæden hos medarbejderne at være berettiget. Midt i turbulensen sendte laboratoriet i januar 1976 de første aluminiumhydroxid-baserede ekstrakter til klinisk afprøvning, og snart kunne et mide- og et græspollenekstrakt sendes på markedet og tage konkurrencen op med Allpyral. I juni fik Laboratoriet tilført 900.000 kr. , da Lundbeckfonden udvidede aktiekapitalen til 1 mio. kroner, så det umiddelbare pres på økonomien drev over.

Videnskabeligt gennembrud

faciliteterne og Henning Løwensteins indsigt i proteinkemi. Glæden var derfor stor, da Lundbeckfonden accepterede at gå ind på de vilkår for overtagelse, som var forhandlet på plads med Novo Industri.39 Fredag 25. februar 1977 konfirmeredes handelen på en ekstraordinær generalforsamling i Allergologisk Laboratorium, hvor hele bestyrelsen udskiftedes, og Helle Olrik meddelte, at hun pr. 1. februar var fratrådt som direktør. Den ny bestyrelse bestod af Lundbeck fondens direktør, Børge Sørensen (formand), direktør i Lundbeck & Co. A/S, Holger Byfeldt, samt Niels Harboe. Ny, midlertidig direktør for Laboratoriet blev Holger Byfeldt.40

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Alutard® SQ lanceres i 1978

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Videnskabeligt gennembrud

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Måske vigtigere var endnu en investering, da Lundbeckfonden i august måned oprettede Diagnoselaboratoriet af 1977 A/S med en aktiekapital på 250.000 kr. Bestyrelsen var identisk med bestyrelsen for Allergologisk Laboratorium, mens adm. direktør for begge laboratorier blev Bjarne Knudsen, som man havde hentet i det firma, der markedsførte Allpyral i Danmark. Det var da også meningen, at de to laboratorier skulle arbejde tæt sammen.41 Diagnoselaboratoriet blev oprettet til at foretage analyser af serumprøver for at bestemme hvilke stoffer, patienterne var allergiske overfor. Det fungerede som servicelaboratorium for allergilæger på danske hospitaler, der indsendte serumprøver fra deres patienter til test, men man tilbød også at foretage antigen-analyser af patienternes miljø for at påvise tilstedeværelse af f.eks. mikrosvampe, dyrehår, støv mider m.m. Mere ubestemt tilbød man også at analysere husstøv ved mistanke om allergi over for ”noget” i patientens miljø – en analyse, der blev gennemført med husstøv fra støvsugerposen og som sådan helt i tråd med ”gamle dage”, men langt mere avanceret.42 Afgørende var det imidlertid, at Allergologisk Laboratorium i 1978 som de første i verden kunne markedsføre standardiserede allergenekstrakter, de fik betegnelsen SQ-ekstrakter – SQ for Standardized

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Under Chr. Hansens vinger Perspektiverne for Allergologisk Laboratoriums metoder og produkter var med andre ord vidtrækkende, men økonomien var stadig mere end anstrengt og uden udsigt til bedring. Tværtimod udviste regn skabet for 1977 et underskud på 997.350 kr. efter en omsætning på 3.834.000 kr., og 1978 blev endnu værre med et underskud på 1.258.821 kr. efter en vigende omsætning på 3.751.000 kr. Der var behov for tilførsel af yderligere kapital og ressourcer, men Lundbeckfonden veg tilbage. En kapitaltilførsel på 1 mio. kroner gennem endnu en udvidelse af aktieka pitalen blev gennemført ved årsskiftet 1978-79, men var langt fra tilstrækkelig.43 Sommeren 1979 stod det klart, at Laboratoriet igen ville komme ud med røde tal på bundlinien – og en egenkapital, der ville være tæt på nul.

Videnskabeligt gennembrud

Quality. Under varemærket Alutard® SQ besluttede man at markedsføre produktlinien internationalt. Det krævede imidlertid betydelige investeringer, ikke kun i forskning og produktudvikling for at fastholde forspringet fra konkurrenterne, men også i produktions faciliteter og opbygning af en international markeds førings- og salgsorganisation.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Det var ikke kun medarbejderne, der blev stadigt mere frustrered e over Lundb eckf ond ens mangl en de engagement. Også Niels Harboe efterlyste handling, men følte sig ude af stand til at fremk ald e en holdningsændring hos fondens direktion, selvom han i 1978 indt rådt e i Fondens bestyrelse. I stedet begyndte han at bearbejde bestyrelsen og ledelsen for Chr. Hansens Laboratorium A/S, hvor han selv var medlem og desuden bestyrelsens kommitterede i virks omh edens daglige ledelse på Sankt Annæ Plads. Chr. Hansen havde ellers rigeligt at se til i forvejen. Virksomheden var i store vanskeligheder med truende røde tal på bundlinien, og efter adm. direk tør, Svend Munk Plums død i midten af maj 1976, var Niels Harboe trådt til som bestyrelsens kommitterede i den provisoriske ledelse, der blev etableret. I midten af november 1976 tiltrådte Steen Engel som ny adm. direktør, og selvom der var nok at gøre med at bringe Chr. Hansen på ret køl, lykkedes det Niels Harboe at overtale ikke alene Steen Engel, men også andre centrale medlemmer af ledelsen om det fornuf tige i at overtage Allergologisk Laboratorium. Medvirkende har det givetvis været, at Niels Harboes kone, Annelise Uldall-Hansen, var Christian Hansens barnebarn og storaktionær i virksomheden.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Videnskabeligt gennembrud

I efteråret 1979 købte Chr. Hansens Laboratorium alle aktier i både Allergologisk Laboratorium og Diagnoselaboratoriet af Lundbeckfonden. Umiddelbart talte regnskabstallene imod, men Niels Harboes overta lelsesevner kombineret med en gennemgribende og handlingsorienteret analyse af Laboratoriets økonomi og fremtidsmuligheder gjorde udslaget. Ny formand for bestyrelsen blev Steen Engel, mens Niels Barfod fortsatte, og direktør Torben Riese fra Chr. Hansen indtrådte.44 Spørgsmålet, der stod tilbage, var, hvem der som adm. direktør kunne – og ville – løfte opgaven at føre det økonomisk skrantende Allergologisk Laboratorium ud på de internationale markeder. Valget faldt på den 32-årige Elsebeth Budolfsen, cand. pharm. og direktør i Novo Nordisk A/S siden 1977. Fra en periode i svenske Pharmacia 1972-73 og ansættelse i det hollandsk baserede Organon Int. B.V. Ercopharm 1973-77 havde Elsebeth Budolfsen erfa ring med internationale medicinske markeder, men udgangspunktet for Allergologisk Laboratorium var langt fra optimalt. Ikke desto mindre lod hun sig vinde for sagen på grund af produkterne, og ikke mindst på grund af de 30 medarbejderes engagement og tilsagn fra Chr. Hansen om opbakning og finansiel støtte.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Kapitel 3

Fra laboratorium til global koncern

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Den 3. december 1979 tiltrådte Elsebeth Budolfsen som ny adm. direktør for både Allergologisk Labo ratorium og Diagnoselaboratoriet. På et bestyrelsesmøde to uger senere blev den økonomiske situat ion gjort op, og den var ikke god. Ikke mindst Allergologisk Laboratorium var hårdt trængt med en disponibel beholdning på blot 48.000 kr., der alene skyldtes, at en kassekredit på 700.000 kr. var trukket helt i bund. Desuden havde Chr. Hansen siden overtagelsen ydet lån på sammenlagt 475.000 kr. for at holde Laboratoriet kørende. Hertil kom et tilgodehavende fra Lundbeckfonden på ca. 3 mio. kroner, som Laboratoriet ville indfri gennem en tilsvarende forøgelse af kassekreditten.45 Det økonomiske udgangspunkt var således ikke det bedste, og da resultatet for 1979 blev gjort op, udviste regnskabet et underskud på 1.152.000 kr., mens status var belastet af en betydelig gæld – og en nega tiv egenkapital på 100.000 kr.46 Det dårlige resultat kom imidlertid ikke som nogen overraskelse. Inden overtagelsen havde Chr. Hansen kulegravet økonomien og opstillet en handlingsplan, der i løbet af fire til fem år skulle føre til en genopretning af Laboratoriet og gøre det til en rentabel forretning. Hensigten var, at Allergologisk Laboratorium ikke skulle integreres i Chr. Hansen, men have lov til

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Fra laboratorium til global koncern

Elsebeth Budolfsen, adm. direktør 1979-2000

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

at udvikle sig selv, sin forskning, sine produkter og sin markedsføring – et perspektiv, som ikke kun Niels Harboe, men også Steen Engel var garanter for. Labo ratoriet skulle stå på egne ben, men med Chr. Hansen som risikovillig ejer og investor i tillid til, at udviklingen kunne vendes. På papiret måske en overkommelig opgave, men i praksis ventede et vanskeligt og slid somt arbejde.

“Reddet af Østrig” Fra begyndelsen stod det klart, at det danske og også det skandinaviske marked i sin helhed ville være for småt til at bære en omsætning, der kunne finansiere de nødvendige omkostninger til forskning og udvikling, hvis Allergologisk Laboratoriums SQ-produkter skulle være andet og mere end en døgnflue på det internationale marked for allergenekstrakter. Det betød, at det fra begyndelsen blev en målrettet strategi at opbygge en international markedsførings- og salgsorganisation. Det krævede ikke kun yderligere ressourcer, men også indsigt i såvel Laboratoriets som konkurrenternes produkter samt det specielle marked, som produkterne rettede sig imod. Det viste sig imidlertid vanskeligt at slå igennem. Det danske selskab var ikke alene næsten ukendt

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Fra laboratorium til global koncern

uden for dets traditionelle markeder i Danmark og det øvrige Skandinavien, især Norge, men også langt mindre end konkurrenterne. Man havde heller ikke de samme midler til markedsføring, så selvom Allergologisk Laboratorium var langt forud, når det gjaldt viden og ekspertise, var man tilsvarende bagud, når det gjaldt international position og ressourcer. Umiddelbart så udviklingen derfor ud til at fortsætte i det hidtidige spor. Det første år under Chr. Hansens ejerskab endte med et underskud på knap 1,9 mio. kr., og året efter gik det endnu værre med et underskud på over 3 mio. kr. Også 1981-82 endte med røde tal på bundlinien, denne gang godt 1,8 mio. kr., mens den negative egenkapital voksede til næsten 7 mio. kr.47 Der var voksende bekymring for, om man nogensinde ville komme til et vendepunkt, men Chr. Hansen fastholdt tiltroen til laboratoriet og fortsatte med at finansiere driften – og der syntes da også at være lys for enden af tunnellen. På generalforsamlingen 14. februar 1983 kunne bestyrelsen oplyse, at omsætningen i det forløbne regnskabsår var vokset med mere end 1,5 mio. kr. eller 28 % til næsten 7,8 mio. kr. og selvom der stadig var underskud, så var dette mindsket med 1,3 mio. kr. Konklusionen var derfor, at indsatsen var ”begyndt at bære frugt” – en vurdering, der utvivlsomt også var affødt af, at man faktisk stod midt i vendepunktet.48

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Under en rejse til Wien i 1981 var det nemlig lykkedes Elsebeth Budolfsen at vække interesse hos det østrigske selskab Epipharm, der var national distributør af allergenpræparater fra det spanske firma Abelló. Da Allergologisk Laboratorium første gang viste flaget på en international allergikongres med en lille udstilling i London i 1982, blev danskerne opsøgt af en repræsentant for Epipharm, der spurgte, om Allergologisk Laboratorium var interesseret i at overtage Abellós position på det østrigske marked. Om man var! For østrigerne var det en omfattende operation at erstatte de spanske præparater med danske og tilpasse alle leverancer til læger og specialister og derfra videre til patienterne, der alle skulle overbevises om, at SQ-linien var bedre produkter. Men det lykkedes. Allergologisk Laboratorium havde i ét hug vundet et nyt marked, og i december 1983 kunne Elsebeth Budolfsen præsentere et årsregnskab, hvor omsæt ningen i 1982-83 var øget med ikke mindre end 52 % til 11,5 mio. Ydermere var der for første gang siden 1974 sorte tal på bundlinien med et overskud på 642.000 kroner.49 I det hele taget førte deltagelsen i London-konferencen til oprettelse af en række internationale kontakter, hvor man fik distributører i en række lande – bl.a. Fisons i Italien og Scherax i Tyskland, hvor

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

sidstnævnte var et datterselskab af den store tyske medicinalkoncern Schering. Afgørende var imidlertid gennembruddet på det østrigske marked, der kom på et vigtigt tidspunkt, hvor det var afgørende, at Chr. Hansens investering og satsning begyndte at udvise resultater: ”Reddet af Østrig”, hed det efterfølgende blandt Allergologisk Laboratoriums medarbejdere, når man skulle anskueliggøre karakteren af gennembruddet.

Rejsen til Amerika

Fra laboratorium til global koncern

I 1982 rejste Elsebeth Budolfsen til USA for at skabe de første kontakter, der kunne åbne det enorme amerikanske marked. Rejsemålet var Baltimore med ét af USA’s største forsknings- og uddannelseshospitaler inden for allergi, hvor man håbede at kunne få gjort lægerne interesseret i de danske præparater. Allergologisk Laboratorium var imidlertid totalt ukendt og blandt de første danske medicinalvirksomheder på det amerikanske marked. Vejen frem blev dog hjulpet af Henning Løwensteins internationale renommé. Ligeledes spillede det en rolle, at Allergologisk Laboratorium kunne henvise til Kaj Baagøe, og at den danske virksomhed og dens produkter dermed historisk set havde et amerikansk udspring. Som sådan var

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

ALK-Abelló, Inc., Round Rock, Texas, USA

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Fra laboratorium til global koncern

man tilbage ved udgangspunktet, idet påvirkningen denne gang gik den anden vej over Atlanten – båret af Allergologisk Laboratoriums SQ-præparater, der var bedre end de amerikanske. Elsebeth Budolfsen havde to formål med sin rejse til USA: Dels at finde en virksomhed, der kunne repræsentere Allergologisk Laboratorium og distribuere dets produkter, dels at overvinde den barriere, der hed Food and Drug Administration, FDA, under det amerikanske sundhedsministerium. FDA’s registrering og strenge godkendelsesprocedure var – og er – en forudsætning for markedsføring af ikke kun lægemidler, men også fødevarer og en række andre produkter i USA. Mens Elsebeth Budolfsen måtte opgive at finde en egnet amerikansk partner, lykkedes det hende at overtale FDA til at foretage en præinspektion af Allergologisk Laboratoriums forsknings- og produktions faciliteter i Danmark – hvilket på daværende tidspunkt ikke var lykkedes for ret mange andre danske virksomheder. En amerikansk inspektør tog turen over Atlanten, og hans inspektion af lokaliteterne på Ved Amagerbanen 23 gik over al forventning. Der blev stillet krav om en række ændringer, men principielt stillede FDA sig positiv, og Allergologisk Laboratorium kunne søge produktregistrering af de første præparater.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

I foråret 1984 oprettede Allergologisk Laboratorium sit eget salgsselskab, ALK America Inc., i Newhaven Connecticut med tre ansatte, hvoraf de to var hentet fra direktørstillinger hos Miles Dome Laboratories, der i sin tid havde udviklet Allpyral. FDA havde endnu ikke godkendt nogen af Laboratoriets produkter, men investeringen skete i tillid til, at det snart ville ske. Den første godkendelse af et præparat fulgte da også senere på året, men paradoksalt nok var de danske metoder og præparater for avancerede til USA. FDA havd e ikke udstyr og kompetence til at kon trollere SQ-standarden, og Allergologisk Laboratorium måtte derfor fremstille et særligt præparat med en lavere kvalitet til det amerikanske marked. Besværligt og frustrerende, men markedsføringen og introduktionssalget kunne gå i gang. I 1985 modtog man den endelige FDA-godkendelse af produktionsfaciliteterne på Amager, og selvom det til skuffelse for både ledelse og medarbejdere trak ud med godkendelse af de øvrige præparater, havde man erobret det første brohoved på det amerikanske marked.50

Overtagelse af Pharmacias produktlinie I midten af 1980erne var Allergologisk Laboratorium for alvor blevet en spiller på det internationale marked

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Fra laboratorium til global koncern

for allergiprodukter. Samtidig begyndte man imidlertid også at mærke konkurrencen fra andre virksomheder, ikke mindst det svenske Pharmacia, der var et endog meget stort og internationalt orienteret medicinalfirma med en bred vifte af produktlinier. Baseret på sin egen RAST-metode til diagnostik og en efterligning af de danske standardiseringsmetoder, der ikke var patenterede, havde den svenske medicinalvirksomhed udviklet en række allergivacciner af høj kvalitet. Anvendelse af endog meget store ressourcer på markedsføring havde imidlertid ikke ført til den ønskede fremgang, men dog tilstrækkeligt til, at Allergologisk Laboratorium mærkede konkurrencen fra den svenske produktlinie under navnet Pharmalgen. Øjensynligt følte Pharmacia sig også presset af sin danske konkurrent. I hvert fald henvendte den svenske virksomhed sig i begyndelsen af 1986 til Chr. Hansen med et tilbud om samarbejde, evt. gennem oprettelse af et fælles allergiselskab – alternativt en svensk overtagelse af Allergologisk Laboratorium. Ingen af tilbuddene vandt imidlertid gehør i Danmark. Allergologisk Laboratorium var under ingen omstændigheder til salg, og et samarbejde var ikke tiltrækkende alene på grund af forskellene i de to virk somheders størrelse. Derimod spillede Steen Engel og Elsebeth Budolfsen ud med et forslag om, at Allergo-

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

I 1986 fik Allergologisk Laboratorium koncern status, og man skiftede navn til ALK som en for kortelse for Allergologisk Laboratorium København Fra laboratorium til global koncern

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

logisk Laboratorium skulle overtage alle Pharmacias produkter inden for allergivaccine. Øjensynligt havde Pharmacia også selv haft et salg for øje som et muligt udfald af forhandlingerne – i hvert fald var svenskerne ikke længe om at sige ja. I november 1986 overtog Allergologisk Laboratorium hele Pharmalgen-linien fra Pharmacia. Umiddelbart betød overtagelsen et markant løft i omsætningen og en betydelig styrkelse af Laboratoriets position ikke kun i Europa, hvor man kom ind på en række nye markeder, men nok så afgørende også i Canada samt USA, hvor Allergologisk Laboratorium stadig kæmpede for at få sine præparater godkendt.51 Afgørende var det imidlertid også, at Allergologisk Laboratorium med overtagelsen udvidede sit pro duktsortiment, idet Pharmalgen var globalt markedsledende inden for vacciner mod allergi over for bistik og andre insektgifte, som ikke hidtil havde været en del af Allergologisk Laboratoriums portefølje. I forbindelse med overtagelsen blev det aftalt, at man over en periode på 1½ år skulle lære at håndtere de svenske produktionsprocesser, herunder en avanceret frysetørringsteknik, så man kunne overføre produktionen af de svenske produkter til Danmark. Med i købet fulgte også Pharmacias hollandske selskab, Laboratorium Diephuis BV, samt et mindre

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

amerikansk selskab, Vespa Laboratories Inc. Sidst nævnte var, trods sin beskedne størrelse, af stor betydning, da det var verdens eneste producent af bi- og hvepsegifte, der var råvarer til produktion af vacciner mod allergi over for insektstik. Allergologisk Laboratorium havde hermed ikke alene sikret sig kontrollen over levering af råvarer til sig selv, men også til konkur renterne.52

“Red immunterapien”

Fra laboratorium til global koncern

Når Pharmacia endte med at ville sælge i stedet for at købe, havde det muligvis sammenhæng med, at markedet for allergivacciner – eller specifik immunterapi, som den almindelige betegnelse nu var – var stagneret og i flere lande på det nærmeste bremset helt op. Årsagen var en række dødsfald i bl.a. England, hvor patienter var døde som følge af allergiske chok fremkaldt af for høje doser af virksomme stoffer i allergenpræparaterne. Følgen var en udbredt skepsis mod behandlingsmetoden ikke kun i England, men også i det øvrige Europa – herunder i Danmark, hvor brugen af allergenpræparater faldt, og antallet af henvisninger af patienter til Rigshospitalets allergiklinik mindskedes betydeligt. Der var tale om en generel miskreditering af immunterapien, der også ramte Allergologisk Laborato

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

riums produkter, selvom disse ikke havde været blandt de præparater, der havde fremkaldt dødsfaldene. Som sådan var immunterapien inde i en trang periode i anden halvdel af 1980erne, og for at styrke Allergologisk Laboratoriums markedspos ition, men også for at ”redde immunterapien”, indledte man en massiv markedsføringskampagne målrettet direkte mod allergilæger og specialister i de enkelte lande, først og fremmest i Østrig og på det store og altafgørende tyske marked. Kampagnen fokuserede på at forklare allergilæger og specialister, hvorfor Allergologisk Labo rator iums produkter i kraft af SQ-teknologien var bedre end konkurrenternes. Konkret skete det ved, at man inviterede læger og specialister til Danmark og holdt foredrag om allergi, allergenpræparater, behandlingsmetoder – og SQ-teknologien. Det var en omfattende indsats, ikke mindst når det gjaldt det store tyske marked, hvor der onsdag efter onsdag efter onsdag blev holdt møder for tyske læger, der blev fløjet til Danmark. Efter hjemkomsten til deres praksis i Tyskland blev lægerne og specialisterne kontaktet af Allergologisk Laboratoriums distributør, Scherax, som præsenterede SQ-produkterne, og resultatet viste sig hurtigt i form af høje vækstrater på det tyske marked.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

I det hele taget betød kampagnen, at Allergologisk Laboratorium styrkede sin markedsposition, men samtidig bidrog man til at genskabe tilliden til immunterapien.

Udflytning til Hørsholm

Fra laboratorium til global koncern

Med overtagelsen af Pharmalgen-linien havde Allergologisk Laboratorium placeret sig på det internationale marked for allergiprodukter med distributions- og produktionsselskaber i en række lande. Det stillede helt nye krav til organisationen, der i løbet af ganske få år havde skiftet karakter fra at være et overvejende hjemmemarkedsbaseret laboratorium til at være en globalt orienteret virksomhed. Umiddelbart efter købet overtog Allergologisk Laboratorium ALK-America, der hidtil havde været ejet af Chr. Hansen. Selskabet overtog distributionen af Pharm alg en i USA og Canada side om side med Allergologisk Laboratoriums egne produkter og begyndte at opbygge en egentlig salgs- og marketingafdeling. Med sit første helejede datterselskab fik Allergologisk Laboratorium koncernstatus, og man skiftede ved samme lejlighed navn udadtil til ALK som en forkortelse for Allergologisk Laboratorium København. Årsagen til navneskiftet var hensynet til

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

markedsføring i udlandet og ikke mindst USA, hvor man fra begyndelsen havde anvendt ALK i det ameri kanske datterselskabs officielle navn. Første gang ALK anvendtes i en årsberetning var 1986-87, men forkortelsen var allerede siden 1960erne blevet anvendt internt i virksomheden som en rodfæstet intern jargon, hvor ”K” stod for Kron prinsessegade. Efterhånden havde bogstavforkortelsen dog også bidt sig fast udadtil især i forhold til det norske marked, hvor aftagerne af ALKs produkter anvendte betegnelsen for at adskille det danske laboratorium fra en tilsvarende lokal producent af allergivacciner. Nu blev forkortelsen brugt til at imødekomme den nye tids behov for markedsføring og simpel genkendelse af navnet verden over. Efter overtagelsen af Pharmalgen og ændringen af ALKs organisation indskød Chr. Hansen yderligere kapital gennem en udvidelse af aktiekapitalen med 25,5 mio. kr. til 27,5 mio. kr. Omsætningen næsten fordobledes til 57,2 mio. kr. i regnskabsåret 1986-87, og samtidig tredobledes overskuddet til 13,2 mio. kr. efter skat – svarende til den samlede omsætning blot tre år tidligere. Den økonomiske vending var markant, hvilket også kom til udtryk gennem en positiv egenkapital på 40,6 mio. kr.53 Men også på anden vis fik overtagelsen af Pharmalgen-linien omfattende følger.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Fra laboratorium til global koncern

Selvstændig administrationsbygning i Hørsholm opføres i 1998

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

CIE-produktion med sugeslange, Annette Giselson, 1980erne

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Fra laboratorium til global koncern

Det var blevet aftalt, at produktionen af Pharmalgenprodukterne over en kort årrække skulle overflyttes til Danmark, hvilket stillede krav om nye og større produktionsfaciliteter. I forvejen var laboratoriet ved at vokse ud af lokaliteterne på Ved Amagerbanen 23, hvor det også blev stadigt vanskeligere at leve op til de krav, som teknikken og danske og udenlandske myn digheder – herunder FDA – stillede til produktionen. Ydermere var forholdene blevet utrygge, da den danske rockerklub Bullshit havde lejet sig ind i naboejendommen. Rockernes almindelige optræden, og ikke mindst kontroverserne med den konkurrerende bande, Hells Angels, skabte frygt for, at man kunne blive midtpunkt i uroligheder eller en decideret rockerkrig. Allerede inden overtagelsen af Pharmalgenlinien var det derfor besluttet at finde nye lokaliteter, og sammen med Chr. Hansen, der ligeledes var hæmmet af utidssvarende faciliteter, flyttede ALK i november 1987 så godt som alle sine aktiviteter til helt nye bygninger i Forskningscenteret i Hørsholm, det senere Scion DTU. Området var udlagt til forskning og forskningsformidling med forbud mod fabriksvirksomhed, men ALK fik dispensation, da dets produktionsfaciliteter kan sammenlignes med labora torier i andre virksomheder, og fordi produktionen

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

foregår i meget små volumener. En FDA-godkendelse af produktionsfaciliteterne i Hørsholm blev opnået i efteråret 1988. Man bevarede dog lokaliteterne på Amager nogen tid endnu, dels fordi de stadig var FDA-godkendte, dels fordi ALK under udflytningen til Hørsholm ind ledte et samarbejde med den amerikanske virksom hed Ciba-Corning om udvikling af en ny metode til at teste patienter for allergi på basis af blodprøver. CibaCorning (senere Bayer Diagnostics) arbejdede med en teknologi, hvor man med glas- eller magnetpartikler kunne binde proteiner. Resultatet af samarbejdet blev introduktionen i 1989-90 på det europæiske marked af en helt ny in vitro diagnostisk produktlinie, Magic Lite SQ, bestående af reagenser i et analysekit, der sammen med et særligt måleinstrument blev solgt til kliniske laboratorier. Produktlinien blev senere markedsført globalt og kom til at danne grundlag for en selvstændig forretningsenhed for blodprøvebaseret diagnostik af allergi.54 På trods af videnskabelig succes og høj kvalitet blev ledelsen i 2006 tvunget til at afvikle forretningsenheden. Bayer Diagnostics var nemlig blevet købt af Siemens Medical Solutions, som i forvejen markedsførte et konkurrerende produkt til blodprøvebaseret allergidiagnostik med en langt større markedsandel.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

ALK-selskaberne

Fra laboratorium til global koncern

Ikke kun ALK, men Chr. Hansen som helhed var inde i en positiv udvikling. Skulle fremgangen forsætte, ville det imidlertid være nødvendigt med så store investeringer, at den fornødne kapital ikke kunne rejses gennem den eksisterende ejerstruktur. I november 1989 overtog Lundbeckfonden derfor 93 % af A-aktierne i Chr. Hansen med tilsagn om medvirken ved fremtidige kapitaludvidelser. For så vidt var ringen sluttet, idet ALK hermed vendte tilbage til Lundbeckfondens ejerskab, om end i første omgang indirekte.55 Som led i overtagelsen havde Chr. Hansen kort forinden gennemført en ændring af virksomhedens struktur, hvor man samlede de tre forretningsområ der i tre såkaldte ”linieaktiviteter” under et holding selskab, der varetog koncernens overordnede ledelse samt ejerskabet af koncernens øvrige selskaber. De tre linieaktiviteter var CHL-selskaberne, der udviklede og leverede hjælpestoffer og specialprodukter til levnedsmiddelindustrien. CHBS-selskaberne, der udviklede og leverede bioteknologiske produkter til landbruget. Og endelig ALK-selskaberne. Trods ejerstrukturen blev ALK-selskaberne reelt drevet som én samlet koncern centreret omkring Allergologisk Laboratorium. ALK var igen kommet under Lundbeckfondens ejerskab og kontrol, men med posi-

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Konkurrenten Abelló bliver overtaget i 1992

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

tionen i Chr. Hansen-koncernen og den ny organisato riske struktur udgjorde fonden nu et finansielt rygstød for en fortsat udbygning af selskabets internationale position – og man havde allerede et betydningsfuldt opkøb i kikkerten.

ALK-Abelló dannes

Fra laboratorium til global koncern

I slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne havde ALK en stærk position i USA og var markedsledende i Skandinavien og Centraleuropa. Til gengæld var selskabet næsten ikke-eksisterende i Sydeuropa trods samarbejde med lokale distributører i både Italien og Spanien. En årsag var bl.a. det italiensk ejede spanske firma, Alergia e Inmunologia Abelló S.A., der med hovedkvarter i Madrid og datterselskaber i Italien og Tyskland ikke alene var dominerende i Spanien og Italien, men i det hele taget ALKs stærkeste konkurrent på det europæiske marked. I modsætning til Pharmacia var Abelló en ren allergivirksomhed med en årlig omsætning på mere end 200 mio. kroner – hvilket var mere end ALKs årsomsætning på 173 mio. kroner.56 Allerede i 1989 erfarede Steen Engel og Elsebeth Budolfsen, at Abelló var sat til salg af selskabets italienske ejere, den magtfulde italienske Ferruzzi-gruppe,

100

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

der på samme tid befandt sig i en både finansiel og ledelsesmæssig krise. Købet af den spanske virksomhed kunne med ét hug løse ALKs sydeuropæiske vanskeligheder, og selvom det var en stor mundfuld, selv for Chr. Hansen, tog man alligevel kontakt til Ferruzzi for at sondere mulighederne for en overtagelse. I første omgang endte drøftelserne negativt, men fornyede kontakter i 1992 resulterede i underskrivelsen af en købsaftale. Forinden måtte Steen Engel og Elsebeth Budolfsen dog true med køb til anden side for der igennem at trænge ind på de sydeuropæiske markeder og tage konkurrencen op med Abelló.57 Abelló blev købt pr. 1. september 1992 for 305 mio. kr., der blev finansieret gennem en aktieudvidelse i Chr. Hansen. Det var en stor satsning, men den bidrog til mere end en fordobling af ALKs omsætning til i alt 396 mio. kr. i regnskabsåret 1992-93, og en forøgelse af medarbejderstaben fra 228 til 475. Købet af Abelló skabte verdens største allergivaccine-virksomhed, og udover at give adgang til de italienske og spanske markeder var Abelló i det hele taget et godt køb. Virksomheden var velfungerende og inde i en gunstig udvikling med produkter af høj kvalitet og moderne produktionsfaciliteter. Samtidig var Abelló og medarbejderne, trods kulturforskelle, båret af de samme grundlæggende værdier som ALK

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Fra laboratorium til global koncern

med fokus på udvikling, kvalitet og kundeorientering – kemien var med andre ord i orden. Den spanske virksomhed fortsatte i alt væsentligt som hidtil med selvstændig markedsføring og salg af sine egne produkter samtidig med, at det overtog distributionen af ALKs produkter i Spanien. Efterhån den indledtes et tæt samarbejde mellem Abelló og de øvrige ALK-selskaber for at udnytte synergieffekterne inden for især produktion og forskning.58 Kombinationen af de to virksomheders selvstændige aktiviteter samt det tætte samarbejde inden for rammerne af den samme koncernstruktur blev markeret, da man fra 1995 begyndte at anvende betegnelsen ”ALK-Abelló selskaberne” – og endeligt beseglet, da begge dele af koncernen i 1997 antog navnet ALKAbelló.

101

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

103

Kapitel 4

Ud af nichen

104

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Skabelsen af ALK-Abelló i 1992 betød ikke, at ambitionerne om vækst og internationalisering var opfyldt. Kort forinden havde man styrket sin position i USA gennem overtagelsen af den californiske FDA-god kendte virksomhed Berkeley Biologicals Inc., og målsætningen var at fortsætte udbygningen og styrkelsen af selskabets internationale position ikke kun på eksisterende markeder, men gennem introduktion i en række nye lande. På længere sigt var det ikke mindst Kina og det øvrige Asien, der var i kikkerten, men også i Central- og Østeuropa så man konturerne til nye mar keder efter Berlinmurens fald og de kommunistiske regimers sammenbrud.59 Op igennem 1990erne blev det imidlertid stadig mere klart for ALK-Abelló, at international ekspansion ikke ville kunne ændre på det faktum, at allergivaccination i høj grad havde status af en nichebehandling forbeholdt udvalgte allergikere, der på én gang var relativt svært medtaget af deres allergi, havde adgang til behandling hos en allergispecialist og var motiveret til at begynde en behandling baseret på 30-40 injektioner hos lægen over en 3-årig periode. For at kunne ændre afgørende ved dette måtte ALK-Abelló sætte ind på to fronter: For det første at skabe stadigt bedre dokumentation for de positive effekter af allergivaccination og for det andet at udvik-

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

105

Ud af nichen

Verdenssundhedsorganisationen WHO offentliggør ARIA-rapporten i 2001, der anbefaler allergivaccination

106

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

le nye og mere brugervenlige vaccinemetoder. Begge dele krævede en massiv og omkostningskrævende indsats på forsknings- og udviklingsområdet.

Anbefalet af WHO I første omgang satte man ind på at dokumentere langtidsvirkningen af allergivaccination. Allerede i 1992 igangsatte ALK-Abelló et internationalt forsk ningsprojekt i samarbejde med førende europæiske allergologer, det såkaldte Preventive Allergy Treatment studie (PAT). Forskningsprojektet byggede på en videnskabeligt begrundet antagelse om, at immun terapi givet tidligt i allergiforløbet kunne bremse, og muligvis helt standse sygdomsudviklingen og især standse den udbredte forværring fra allergisk høfeber til allergisk astma. I fem europæiske lande blev i alt 205 børn med høfeber vaccineret gennem tre år, hvorefter langtidsvirkningerne, herunder forekomsten af astma, skulle undersøges efter fem og ti år. Børnene fik desuden præparater til symptombehandling – og det samme gjorde en kontrolgruppe, der imidlertid ikke blev vaccineret, så en sammenligning var mulig. Andre forskningsprojekter blev sat i værk både i ALK-Abellós regi og uafhængigt af virksomheden, og fra midten af 1990erne begyndte de første resultater

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Ud af nichen

at vise sig. Videnskabelige undersøgelser understøttede antagelsen om, at tidlig vaccinationsbehandling kunne bremse udviklingen af allergi – og forebygge udviklingen af astma. Nok så afgørende blev det også dokumenteret, at behandlingen bevarede sin virkning i mindst seks år efter, at vaccinationsprogrammet var stoppet. En videreførelse af undersøgelserne viste senere, at virkningen af ALK-Abellós vacciner holdt sig i mere end 10 år. Indsatsen for at få klinisk dokumentation for allergivaccinationens positive virkninger kronedes endegyldigt, da FN’s sundhedsorganisation, WHO, i maj 1998 officielt blåstemplede og anbefalede behandlingsmetoden. Det skete i et såkaldt Position Paper skrevet af verdens førende allergologer, der fastslog, at specifik allergivaccination var den eneste behandlingsform, der var rettet mod årsagen til allergi og derfor kunne påvirke selve udviklingen af syg dommen, og ikke blot lindre symptomerne.60 Samtidig kom de første resultater af børneundersøgelsen (PAT), der var startet i 1992. Den bekræftede langtidsvirkningen af allergivaccination og viste desuden, at kun halvt så mange udviklede astma som norm alt. Internationale videnskabelige tids skrifter offentliggjorde undersøgelser, der bekræftede langtidsvirkningen, herunder det engelske New Eng-

107

108

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Pangramin SLIT (sublingual immunterapi) lanceres i 1990

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

109

land Journal of Medicine, der på lederplads anbefalede vaccination mod allergi. Også europæiske patient organisationer anbefalede i stigende grad behand lingsmetoden.61 En foreløbig kulmination i dokumentationsarbejdet var WHO’s offentliggørelse i november 2001 af den såkaldte ARIA-rapport – Allergic Rhinitis and its Impact on Asthma – udarbejdet af en international arbejdsgruppe bestående af 37 førende allergologer fra hele verden. Rapporten var en vigtig milepæl i forståelsen af sammenhængen mellem allergi og udviklin gen af astma, hvor 80 % af alle astmatilfælde hos børn skyldes allergi, mens procenten for voksne ligger over 50. Rapporten, der indeholdt et anbefalet program for diagnostik og behandling af patienter med anbefaling af vaccination, blev senere udsendt i forkortet form som en WHO-lommeguide til læger og behandlere ver den over, herunder også i en dansk udgave.

Behov for en brugervenlig behandling Ud af nichen

På trods af videnskabelig anerkendelse, dokumentation og anbefalinger fra WHO, og selvom antallet af allergiramte var enormt og konstant voksende, var fortsat højst fem procent af alle diagnosticerede aller gikere i 1990erne i behandling med allergivaccination.

110

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Symptomlindrende produkter, typisk antihistaminer eller steroider, udgjorde langt det største marked for allergibehandling. Selvom disse præparater kun dæmper symptomer og ikke ændrer ved den grundlæggende allergiske sygdom, har de en umiddelbar fordel for patienterne, da de let kan indtages af patienten selv i form af piller eller spray. Desuden kan de i flere tilfælde anskaffes i håndkøb på et apotek, mens specifik immunterapi kræver langvarig behandling hos en specialist med regelmæssige indsprøjtninger i tre år. Det var en udfordring, som ALK-Abelló tog op i midten af 1990erne, da man begyndte at arbejde på at gøre immunterapien nemmere at anvende og dermed mere attraktiv for et større antal patienter. Det optimale ville være at udvikle en simpel behandling, som i givet fald både kunne ordineres af allergispecialister og andre læger, og som patienterne selv kunne indtage hjemme. Kunne dét lykkes, ville perspektiverne være vidtrækkende. Ikke alene ville det styrke ALK-Abellós position på de eksisterende markeder for allergivacciner. Men det ville samtidig åbne mulighed for, at selskabet kunne bryde ud af den niche, man reelt befandt sig i på det samlede globale marked for allergibehandling og begynde at tage kam pen op med den symptomlindrende medicin, der var totalt dominerende. Spørgsmålet var imidlertid, hvor

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

111

dan og hvor man skulle begynde – men for så vidt lå løsningen lige for.

Den sydeuropæiske forbindelse: Sublingual Immunterapi

Ud af nichen

Mens ALK altid havde fokuseret på injektioner, havde Abelló siden 1990 som den første allergivirksomhed i verden kunnet tilbyde sine kunder i Syd- og Centraleuropa såkaldt Sublingual (under tungen) Immunterapi, SLIT, hvor vaccinationen foregik med dråber under tungen i et behandlingsforløb, der ellers mindede om de traditionelle forløb med injektionsbehandlinger. De første forsøg med allergivaccination gennem munden var blevet gennemført i midten af 1970erne i Tyskland og Schweiz. Resultaterne var dog skuffende, da man fandt ud af at mavesyren ødelagde allergenerne og dermed virkningen af behandlingen. I Italien kunne allergispecialisterne dog ikke helt slippe tanken, og i årene der fulgte begyndte læger og patienter at eksperimentere med de vacciner, der ellers var beregnet til indsprøjtning. I stedet for at lade patienterne synke vaccinerne og dermed udsætte dem for mavesyre, dryppede lægerne vaccinerne under tungen for at påvirke de mange receptorer, der står i direkte

112

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

forbindelse med immunforsvaret. Abellós italienske forskere var ikke sene til at opdage, at denne behandlingsform så ud til at virke, men i Abellós hovedkvarter i Madrid var man meget skeptiske. Det var først efter flere års italiensk pres, bakket op af kliniske studier og et stort engagement hos den tidligere italienske forskningschef Silvano Parmiani, at spanierne i 1990 gav grønt lys for en lancering af det første allergivaccineprodukt, der skulle dryppes under tungen. Konkurrenterne fulgte hurtigt trop, og dråbebaseret allergivaccination blev stadig mere udbredt, hovedsageligt i Sydeuropa, men efterhånden også i Tyskland, Østrig og Holland. På disse markeder var det nemlig muligt at markedsføre SLIT-produkterne som ikke-registrerede lægemidler, der under den ordinerende læges ansvar blev produceret direkte til den enkelte patient. Dette såkaldte “named patient”-princip, der i Danmark er kendt som magistral ordination, er stadig stort set ukendt i Nordeuropa. En historisk undtagelse er interessant nok Allergologisk Laboratorium, der i selskabets tidlige år anvendte ordine ringsmetoden. I ALK var man endnu mere skeptisk over for SLIT, end man havde været i Abelló – også fordi man ikke havde deltaget i den udvikling, der var sket siden de første forsøg i 1970erne. Hverken i direktionen eller

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

113

Ud af nichen

Jens Bager, adm. direktør fra 2000

114

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

hos forskningsledelsen i Danmark havde man reelt øje for sublingual immunterapi. Den danske overtagelse af Abelló i 1992 betød derfor, at der i en årrække ikke blev afsat penge til forskning eller kliniske forsøg, der kunne dokumentere virkningen af SLIT. I stedet blev alle midler rettet mod yderligere klinisk dokumen tation af injektionsvaccinerne. Herved kom de mindre kliniske studier, som kollegerne i Sydeuropa havde gennemført, til at se undseelige ud sammenlignet med eksempelvis PAT-projektet og publikationer i førende tidsskrifter som New England Journal of Medicine. Stagn ationen på det globale allergivaccinemarked og SLIT-behandlingens vækst syd for Alperne fik dog ALK-Abellós danske ledelse til i anden halvdel af 1990erne at igangsætte tre mindre kliniske forsøg med dråbebaseret behandling i henholdsvis England, Tyskland og Danmark. Karakteristisk nok valgte man at anvende danskproducerede allergenekstrakter i stedet for sydeuropæiske. Og selvom studierne officielt havde til formål at undersøge effekten af Sublingual Immunterapi, kunne projektet i tilfælde af dårlige resultater passende bruges til én gang for alle at udelukke dråber som brugbart alternativ i udviklingen af nye behandlingsmetoder. Sådan kom det imidlertid ikke til at gå. For selvom resultaterne, der forelå i 1999-2000, ikke var enty-

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

115

dige, bekræftede de ikke desto mindre hvad der var blevet indikeret i de sydeuropæiske undersøgelser, nemlig at der var en målbar effekt. Men behandlings formen skulle justeres og raffineres for at opnå bedre resultater. Meget tydede altså på, at allergivaccination under tungen burde have en fremtid som behandlingsform, og at ALK-Abelló ville gøre klogt i at satse langt flere ressourcer på et område, som tydeligvis blev foretrukket af stadigt flere patienter – i stedet for at fokusere entydigt på den stærke dokumentation man havde indhentet for injektionsvaccinerne.

Dråber i enkeltdosispakker

Ud af nichen

Mens ledelsen i Hørsholm stadig overvejede, om dråbevacciner var fremtiden for selskabet, arbejdede man allerede i Spanien med en videreudvikling af SLIT-produkterne. Det var nemlig ikke helt let for patienterne at sikre en korrekt dosering ved at tælle dråber med en traditionel dryppetud, og derfor var konkurrenterne begyndt at kigge på alternativer i form af sprays eller nye pumpemekanismer. Spaniernes plan for et modsvar til konkurrenternes udfordring var at introducere et helt nyt dråbebaseret produkt baseret på små enkeltd os is-

116

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Verdens første sublinguale allergivaccine i enkeltdosispakninger, SLITone®, lanceres i 2003

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Ud af nichen

plasticbeholdere. Det kunne erstatte flaskerne med dryppetud og dermed muliggøre en nemmere behandling og en mere sikker dosering. Af egen drift igangsatte spanierne et dokumentations- og udviklingsarbejde, der omfattede kliniske forsøg og undersøgelse af mulige emballeringsmetoder og produktionsfaciliteter. Arbejdet med enkeltdosis-dråberne var ikke nogen hemme lighed, men affødte ikke stor opmærksomhed hos ALKAbellós ledelse i Danmark. Det gjorde derimod endnu et spansk initiativ – om end det tog lidt tid. I januar 1999 skrev den spanske forskningschef Domingo Barber i en email til koncernledelsen i Hørs holm, at han ”havde tænkt på en tablet som alternativ til SLIT”.62 Tanken havde han fået ved en samtale med en ansat i Madrid, der fik behandling mod smerter i nakken med hurtigtopløselige tabletter, der blev lagt under tungen. Her var muligvis løsningen på de pro blemer, som havde optaget ikke kun Domingo Barber, men hele ALK-Abelló gennem nogen tid: Hvordan fik man løst problemerne med en både hurtig, effektiv og kontrollerbar optagelse af de virksomme stoffer gennem slimhinderne under tungen – og samtidig indpakket behandlingen i en velkendt form, der ville vække tillid hos patienter og læger? En reaktion fra Hørsholm udeblev imidlertid, da man i koncern- og forskningsledelsen midlertidigt hav-

117

118

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

de fokus rettet mod en ny nåleløs injektionsteknologi. Fem måneder senere sendte Domingo Barber derfor igen en email – denne gang til den engelske virksom hed RP Scherer Ltd. RP Scherer var selskabet bag den teknologi til fremstilling af hurtigt opløselige tabletter, der også blev anvendt til at producere den smertestillende tablet, som Barbers kollega havde fået mod sine nakkesmerter. Domingo Barber gav udtryk for ønsket om at udvikle et nyt allergivaccinationsprodukt baseret på det engelske selskabs teknologi – og et vidtrækkende samarbejde tog sin begyndelse.63 For så vidt var det en tilfældighed, der – som så ofte i den lægevidenskabelige og farmaceutiske udvikling – havde givet stødet til udviklingen af den måske største opdagelse inden for allegivaccination siden Henning Løwensteins udvikling af SQ-teknologien. Denne gang blev der da også reageret i Hørsholm, hvor en nyorientering, ikke kun af ALK-Abellós produktlinie med fokus på tabletter, men af hele virksom hedens karakter og selvforståelse som virksomhed blev initieret. Nyorienteringen blev accelereret i marts 2000 gennem et skift i koncernledelsen, hvor Jens Bager afløste Elsebeth Budolfsen som adm. direktør. Samtidig efterfulgte Torbjørn Bjerke Henning Løwenstein som direktør for forskning og udvikling. Bjerke var

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

119

kommet til ALK-Abelló året inden og havde fra begyndelsen været en energisk talsmand for at dreje selskabet i retning af nyudvikling af farmaceutisk registrerede lægemidler. Med opbakning fra Chr. Hansen Holdings koncernledelse med adm. dir. Erik Sørensen i spidsen skulle der nu satses massivt på at omdanne ALK-Abelló fra en nichebaseret producent af højkvalitets-allergivacciner til en egentlig farmaceutisk virksomhed med produktudvikling rettet mod at bringe allergivaccination ud til langt flere allergikere. Strategiskiftet blev fulgt op med ansættelse af et stort antal nye ledende medarbejdere og en betydelig rekruttering af nye forskere med erfaring fra den farmaceutiske industri.

SLITone® eller GRAZAX® – eller begge

Ud af nichen

Bærende i den strategiske nyorientering blev satsningen på at udvikle en helt ny behandlingsform, der ville kombinere det bedste fra dråbevaccinerne, nemlig brugervenligheden, med det bedste fra injektionsvaccinerne, nemlig den omfattende kliniske dokumentation og deres status af registrerede lægemidler. Et sådant produkt ville have potentiale til at løfte allergivaccination ud af nichen og gøre behandlingsprincippet bredt tilgængeligt.

120

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

International lancering af SLITone® i 2003

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

121

Ud af nichen

122

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Både forretningsmæssigt og behandl ingsm æssigt var tabletter det oplagte valg, som både ville indgyde tillid hos brede kredse af patienter og læger og vække genkendelse hos de mange allergikere, som anvendte antih istaminer til at dæmpe sympt om er. For at indholdet af en tablet skulle kunne optages under tungen i stedet for i maven, skulle der imidlertid være tale om en meget hurtigt opløselig tablet, og her var RP Scherers teknologi det helt rigtige valg. Nyorienteringen blev annonceret i Chr. Hansens Årsrapport for 1999-2000 og for alvor meldt ud 27. april 2001, hvor ALK-Abelló annoncerede en pipeline for udvikling af fire tabletter mod allergi over for henholdsvis græspollen, husstøvmider, birkepollen og ragweedpollen. Sidstnævnte var især tiltænkt det amerikanske marked, hvor ukrudtsplanten ragweed efterhånden var blevet en af de allerstørste kilder til høfeber. Udviklingen i pipelinen indebar igangsættelse af et omfattende internationalt klinisk udvik lingsforløb, der indebar en stor økonomisk satsning. Projektet kunne derfor kun bæres igenn em af velvilje hos både Lundbeckfonden og Chr. Hansen, der måtte indstille sig på at dække flere års underskud i ALK-Abelló, mens de dyre kliniske studier løb af stablen.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Ud af nichen

I første omgang rettedes det fulde fokus på udviklingen af en tablet mod græsallergi, der siden fik navnet GRAZAX ®. En kons ek vens af nyorienteringen var imidlertid, at al udvikling af dråbevaccinerne blev standset, da alle ressourcer måtte sættes ind på udvik lingen af tabletterne. Men kun godt et år efter startskuddet for tabletudviklingen havde lydt, blev ledelsen fra Spanien kaldt til krisemøde i Hørsholm. Situationen på markedet for dråbevacciner var alarmerende. Mens ALK-Abelló satsede alle udviklingsressourcer på en tidskrævende udvikling af tabletvacciner som registrerede lægemidler, kunne konkurrenterne i Syd- og Centraleuropa i fred og ro sende nye brugervenlige dråbeprodukter på markedet. Konkurrenternes opfindelser var som forudsagt baseret på pumpemekanismer i stedet for den traditionelle dryppetud, som ALK-Abelló stadig anvendte. Og i kraft af dråbevaccinernes status af ikke-registrerede lægemidler kunne konkurrenterne løbende sende nye produkter på markedet, mens ALKAbelló skulle bruge adskillige år på at gennemføre de omfattende kliniske studier med tabletterne – og herefter ventede langvarige registreringsprocesser hos myndighederne. Resultatet kunne blive, at ALK-Abellós entydige satsning på tabletter førte til et afgørende tab af mar-

123

124

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

125

Den 14. marts 2006 kom det forløsende svar: En godkendelse fra de svenske myndigheder af verdens første tabletbaserede allergivaccine

Ud af nichen

126

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

kedsandele på det hurtigt voksende marked for dråbevacciner. Budskabet til spanierne var derfor entydigt: Giv os et nyt dråbebaseret vaccineprodukt, der er endnu mere brugervenligt end konkurrenternes, og send det på markedet senest om 12 måneder. Heldigvis havde spanierne de næsten færdige udviklingsplaner vedrørende enkeltdosis-dråber liggende i skuffen – og lovede, at tidsfristen nok skulle blive overholdt. Med fuld økonomisk og organisatorisk støtte fra Hørsholm lykkedes det i løbet af blot et år at lancere det første enkeltdosis-produkt til dråbebaseret allergivaccination under navnet SLITone®. På trods af, at det meste udviklingsarbejde både klinisk og pro duktionsmæssigt allerede havde fundet sted, krævede det en enorm indsats af især spanierne at få produktet færdigt så hurtigt. Men løftet blev holdt, og SLITone® kom på markedet og løftede såvel markedsa nd ele som indtjening, mens ALK-Abelló fortsatte videreud viklingen af de tabletbaserede produkter, der skulle være porten til fremtiden.

På egne ben Også på anden vis var ALK-Abelló på vej mod en ny fremtid. Samtidig med overvejelserne og beslutningen om en strategisk nyorientering baseret på udvikling af

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Ud af nichen

tabletvacciner, var der opstået overvejelser om ALKAbellós fremtid som selskab. Allerede i maj 1998 var ALK-Abelló vokset så meget, at det var blevet nødvendigt at opføre en ny selvstændig administrationsbygning tæt ved Chr. Hansens bygninger i forskerparken i Hørsholm. Ved indgangen til det nye årtusinde var koncernens omsætning på vej op mod milliarden og udgjorde hermed omkring 20 % af Chr. Hansen Gruppens sam lede omsætning, mens antallet af medarbejdere nær mede sig 1000. Manglende synergieffekter med resten af Chr. Hansen Gruppen samt ALK-Abellós størrelse og selvstændige udviklingsdynamik gjorde, at man ikke kun blandt analytikere, men også internt i ALK-Abelló og Chr. Hansen, begyndte at diskutere en udskillelse af koncernen gennem et helt eller delvist frasalg, eller gennem en separat børsnotering.64 Overvejelserne og sonderingerne om ALK-Abellós fremtid var nøje knyttet til udviklingen i pipelinen og ikke mindst den forestående introduktion af tabletten til behandling af græspollenallergi. Afgørelsen kom, da Lundbeckfonden i efteråret 2004 meddelte, at fonden ikke længere ønskede at være langsigtet investor i et fødevareingrediensselskab. I stedet for at udskille ALK-Abelló fra gruppen, blev ingredienssektoren, altså hele det oprindelige Chr. Hansen, sat til salg. I april

127

128

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

2005 indgik holdingselskabet derfor aftale med den franske private equityfond PAI Partners om overtagelse af ingredienssektoren, og i december 2005 blev det besluttet at indfusionere Chr. Hansen Holding i ALK-Abelló, der hermed indledte en ny tilværelse som et selvstændigt, børsnoteret selskab.

En partner til tabletterne I foråret 2002 lagde den første græsallergiske patient en GRAZAX®-tablet under tungen i et klinisk studie. Helt i tråd med historien foregik det første såkaldte fase 1 studie med græsallergitabletten på Rigshospitalets allergiklinik – ikke langt fra de laboratorier hvor Baagøe og Barfod producerede deres første allergenekstrakt 80 år tidligere. Forud for studiet var gået en præklinisk udvikling i laboratorierne i Hørsholm og hos RP Scherer, hvor de aktive stoffer i græsvaccinen var blevet tilpasset den nye frysetørrede tabletteknologi. Studierne på Rigshospitalet viste til alles begejstring, at GRAZAX® er en sikker behandlingsform i alle tre anvendte doseringer. Konklusionen var derfor, at et nyt og langt større internationalt klinisk studie kunne sættes i gang. Det internationale studie, der fik navnet Prograss, skulle for første gang vise, om der

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Ud af nichen

kunne måles en effekt på patienternes allergisymptomer og brug af almindelig symptomdæmpende medicin. Og helst en effekt, der afhang af doseringen. Dette ville etablere det afgørende “proof of concept”, der på lægemiddelsprog betyder, at en ny behandlingsform rent faktisk virker i praksis. Prograss-studiet skulle bygge fundamentet til en international registrering af GRAZAX ® og blev derfor designet efter en målestok, der på dette tidspunkt var uhørt inden for allergivaccination. Studiet skulle omfatte over 850 patienter tilknyttet 57 allergiklinikker i syv europæiske lande og Canada og gennemføres efter de højeste standarder for klinisk dokumentation. Kliniske studier af denne størrelsesorden er meget dyre at gennemføre, og det var derfor et afgørende økonomisk rygstød, da ALK-Abelló den 23. oktober 2002 kunne præsentere en ny international partner til udvikling og markedsføring af tabletvaccinerne, nemlig den amerikanske medicinalgigant Schering-Plough. Direktionen indkaldte til pressemøde i Hørsholm, og fra alle sider var der tiltro til, at ScheringPlough, hvis antihistamin Clarityn på dette tidspunkt var et af verdens bedst sælgende lægemidler, havde den fornødne markedsposition og erfaring med allergiområdet til at gøre allergivacciner i tabletform til

129

130

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Verdens første registrerede tabletbaserede allergivaccine, GRAZAX®, lanceres i 2006

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Ud af nichen

en global succes. Samtidig var aftalen en kærkommen blåstempling af ALK-Abellós dyre strategi om at udvikle tabletbaserede vacciner, hvilket allerede havde slugt en pæn del af overskuddet hos Chr. Hansen. Med aftalen blev ALK-Abelló sikret en umiddelbar udbetaling på 6 millioner dollar, ligesom de fleste af udgifterne til fremtidige kliniske studier, herunder Prograss-studiet, skulle betales af Schering-Plough. Aftalen lovede også såkaldte milepælsbetalinger senere i forløbet, ligesom Schering-Plough skulle betale afgifter til ALK-Abelló, når produkterne engang kom på markedet. Herefter rettede alles øjne sig mod græspollensæsonen 2003. I dette jubilæumsår, hvor ALK-Abelló fyldte 80, skulle behandlingen af patienterne i Prograss-studiet gennemføres. Efter dataindsamling og analyse kunne resultaterne forventes at ligge klar mod slutningen af året. Og disse resultater kunne meget vel blive knald eller fald for strategien om tabletvacciner og dermed for nyskabelsen af ALK-Abelló som en moderne medicinalvirksomhed med egen udvikling af nye farmaceutiske produkter. Samtidig var aftalen med Schering-Plough en såkaldt optionsaftale, hvor amerikanerne ved afslutningen af Prograss-studiet skulle beslutte, om de ønskede at fortsætte samarbejdet med Hørsholm-firmaet.

131

132

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Det skulle dog vise sig at blive både knald og fald. Da medarbejderne i afdelingen for klinisk udvikling en sen aftentime var samlet over computerne for at analysere de første data, blev der banket på branddøren. Det var administrerende direktør Jens Bager, der havde set lys i vinduerne og ikke kunne holde spændingen ud længere, så han sluttede sig til forskerne. Over skærmen løb oplysninger fra 850 patienter, der alle havde været udstyret med en lille håndcomputer til dagligt at rapportere symptomer, medicinforbrug og almindeligt velbefindende. Mens temperaturen i lokalet steg, begyndte der at tegne sig et billede af en klar effekt. GRAZAX® så ud til at virke. ALK-Abelló kunne nu fortælle kollegerne hos Schering-Plough, at der som håbet så ud til at være et klart “proof of concept”. Men hos Schering-Plough havde man i mellemtiden fået andet at tænke på end tabletbaserede allergivacciner. Den solide kæmpe var på kort tid havnet i et globalt stormvejr, bl.a. fordi storsællerten Clarityn havde mistet sin patentbeskyttelse. En helt ny ledelse havde taget plads i direktionen og måtte prioritere hårdt for at bringe Schering-Plough på ret køl. I den proces kom ALK-Abelló til at trække et af de korte strå, og ledelsen i ALK-Abelló måtte en kold decemberdag i 2003 fortælle medarbejderne og børsmarkedet, at GRAZAX ® virkede, men part-

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

133

neren ville ikke være med længere. De sidste detaljer i afslutningen af samarbejdet blev forhandlet på plads mens medarbejderne i Hørsholm holdt julefrokost, og endnu før tømmermændene havde lagt sig udsendte selskabet en børsmeddelelse med en af de bedste og dårligste nyheder i dets historie.

På egen hånd over målstregen

Ud af nichen

Skuffelsen over Schering-Ploughs beslutning skulle dog vise sig at afføde en ny selverkendelse i det danske selskab. Efter koncernledelsen og bestyrelsen hos Chr. Hansen og storaktionæren Lundbeckfonden var blevet overbevist om, at partnerens exit ikke skyldtes dårlige resultater med GRAZAX®, blev en ny og fandenivoldsk strategi født. ALK-Abelló ville egenhændigt stå for registrering og lancering af GRAZAX® på selskabets eksisterende markeder i Europa, og i takt med udviklingen lede efter egnede partnere til USA og de europæiske lande, hvor selskabet ikke var repræsenteret. “Vi finder en ny partner. Vi går i gang med at lede med det samme, men det skal være den rigtige partner,” sagde Jens Bager til et utal af journalister i anledning af Schering-Ploughs farvel. Strategien gik ud på så hurtigt som muligt at indsende en registreringsansøgning vedrørende GRA-

134

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

ZAX® til de svenske lægemiddelmyndigheder, baseret på fase 1 studierne og det store Prograss-studie. Svenskerne blev valgt, fordi de var velbevandrede udi allergivacciner og samtidig havde høj troværdighed, når en godkendelse efterfølgende skulle adopteres af de andre europæiske myndigheder i den såkaldte ’gensidige anerkendelsesprocedure’. Samtidig skulle ALKAbelló igangsætte nye, supplerende kliniske studier med fokus på den dosis, som gav de bedste resultater i Prograss. På den måde håbede ledelsen at kunne styrke argumenterne over for myndighederne, i takt med at de behandlede ansøgningen. Omkring sankthans 2004 modtog Läkemedelsverket i Uppsala den første sending mapper med registreringsmateriale om GRAZAX®, og samtidig var 114 patienter i Danmark og Sverige allerede godt i gang med GRAZAX®-behandling i det såkaldte GT-07 studie, der blev det første større opfølgningsstudie efter Prograss. Sammenlignet med Prograss var patienterne i GT-07 startet nogle uger tidligere med behandlingen, det vil sige minimum 10 uger før årets græspollen kom i luften. ALK-Abellós forskere havde nemlig konstateret en klar sammenhæng mellem forbehandlingstiden og effekten af behandlingen, givetvis som et udtryk for, at patienternes immunforsvar skulle bruge lidt tid til at vænne sig til græsallergenerne i GRAZAX® inden

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Ud af nichen

påvirkningen fra naturens hånd satte ind. Resultaterne talte sit tydelige sprog. Patienterne i studiet oplevede reduktioner i symptomer og medicinforbrug, der var fuldt på højde med de største studier gennemført med injektionsbaserede allergivacciner. De meget opløftende resultater blev året efter bekræftet i et langt større studie, GT-08, der omfattede mere end 630 patienter i otte europæiske lande. Mens registreringsmaterialet hos Läkemedelsverket på denne måde voksede og voksede, blev sagsbehandlingstiden samtidig længere og længere, og de hårdt prøvede afdelinger for klinisk forskning og myndighedskontakt hos ALK-Abelló måtte sætte alle sejl til for at besvare opklarende spørgsmål og samtidig bide sig i tungen for ikke at skrige i frustration over tiden der gik og gik. Først den 14. marts 2006 kom det forløsende svar: En godkendelse fra de svenske myndigheder af verdens første tabletbaserede allergivaccine. Meddelelsen fra svenskerne blev startskuddet til en historisk optur for ALK-Abelló, hvor der tre gange inden for 10 måneder blev åbnet champagne for medarbejderne. Efter en forrygende ’gensidig anerkendelsesprocedure’ hvor alle relevante afdelinger arbejdede sammen i et stort mødelokale i kælderen under hovedbygningen i Hørsholm, besluttede 27

135

136

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

europæiske lægemiddelmyndigheder i slutningen af september at tilslutte sig den svenske godkendelse af GRAZAX®. Lanceringen kunne begynde, og inden året gik på hæld var GRAZAX® for første gang tilgængeligt på ALK-Abellós største marked, Tyskland. Tilbage på ønskesedlen stod nu ledelsens klart udmeldte intention om at finde partnere til Europa og USA. ALK-Abellós egenhændige registrering og lancering af GRAZAX® skulle dog vise sig at være så stærke argumenter, at der ikke gik lang tid, før også dette strategiske mål blev nået. I december 2006 underskrev ALK-Abelló en aftale med den italienske Menarini Gruppe om salg af tabletvaccinerne på de europæiske markeder, hvor ALK-Abelló ikke var tilstrækkeligt repræsenteret. Kort tid efter vendte den tidligere partner, Schering-Plough, til manges store overraskelse tilbage som partner for Nordamerika, herunder USA, Canada og Mexico. Den nye ledelse hos ScheringPlough havde haft lejlighed til at genoverveje tabletvaccinerne, og i lyset af de overbevisende resultater fra de kliniske studier og de europæiske myndigheders godkendelser indgik det amerikanske medicinalfirma en ny aftale med Hørsholm. Med en samlet aftaleværdi på næsten halvanden milliard kroner foruden fremtidige royalties af salget var den nye aftale langt mere økonomisk fordelagtig for ALK-Abelló end den første.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Vejen syntes da banet for en global introduktion af tabletbaserede allergivacciner fra ALK-Abelló, og en genfødt dansk medicinalvirksomhed i Hørsholm kunne ranke ryggen.

Foruden de angivne kilder og referencer i noterne bygger fremstillingen på interviews med Elsebeth Budolfsen, Dorde Venov, Henning Løwenstein, Suzanne Gravesen og Lars Jacobsen. Desuden er der gennemført en rundbordssamtale med Jens Bager, Torbjørn Bjerke, Erik Sørensen og Henrik Jacobi samt en diskussion med Domingo Barber og Carlos Cortés. Endelig har manuskriptet været løbende gennemdiskuteret med Jacob Frische. Tak til alle.

137

138

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

139

140

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Noter 1

.H. Baagøe: Allergiforskning i Danmark. Historisk tilbageblik K (1920-1970), p. 90. Ibid. Kaj Baagøe og P.C.T. Barfod: Fremstilling af danske Præparater til Kutan-Reaktioner, p. 2-3. Farmacevtisk Tidende, 1910, p. 454. Oplysninger om Poul Barfod: De Danske Apotekers Historie, bind IV, p. 376-378. Det gamle hospitalsapotek, der var udliciteret til en privat apoteker, flyttede ikke med, men blev liggende som privat apotek i Bredgade. I stedet fik Rigshospitalet en såkaldt dispensationsanstalt, der efter den ny apotekerlov i 1913 blev til et hospitalsapotek. DAK er en forkortelse for Danmarks Apotekerforenings Kompositionsudvalg. Fejden er – med hver sin vinkel – refereret i V. Christophersen: Den Almindelige Danske Lægeforening 1857-1932, p. 172-173 og Danmarks Apotekerforening 1844-1944, p. 334-339. En artikel af Chandler Walker og June Atkinson om resultaterne af sådanne forsøg, bragt i “The Journal of Medical Research” juli 1918, ligger i Baagøes samling af videnskabelige artikler i ALK-Abellós historiske arkiv. Baagøes egne notater findes i en notatbog, der også indeholder opskrifter på ekstrakter. Notatbogen opbevares i ALK-Abellós historiske arkiv. Poul Barfod: Levnedsbeskrivelse af 13, juli 1928, Ordenskapitlet. Fremgår af hans disputats: Kaj Baagøe: Bidrag til Studiet af Asthma særlig hos Børn. Kaj Baagøe: Bidrag til Studiet af Asthma særlig hos Børn. Suzanne Gravesen og Carsten Schou: Allergi og anden overfølsomhed, p. 12. Kaj Baagøe: Allergiforskning i Danmark, p. 91. Se også hans fremstilling i: Kaj Baagøe: Opening Speech

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

15 14

at the First Northern Congress of Allergy, September 9th and 10th, 1947, p. 125. Kaj Baagøe: Bidrag til Studiet af Asthma, særlig hos Børn. Forord. Hospitalstidende nr. 33 og 34, 1926. Ibid., p.91- 92. Der findes flere referencer til international litteratur, der citerer og omtaler resultaterne fra Baagøes disputats. Bagertidende August 1933, nr. 8.Ugeskrift for Læger, 1933, p. 513 ff. Hospitalstidende 1933, p. 45 ff. Acta Med. Scan. 1933, fasc. 4-6, LXXX, p. 310ff. Norsk Bakertidning 1933, p. 310 ff. Allergie. Ein Lehrbuch. Leipzig 1939 og 1943. Kaj Baagøe: Allergiforskning i Danmark, p. 93. Oplysninger om Frihavns Apoteket: De Danske Apotekers Historie, Bind IV, p. 373-374. Udnævnelse af Hr. P.C.K.T. Barfod til ridder af Dannebrog, 13. juli 1928, Ordenskapitlet. Citatet er af grosserer, cand. pharm. Paul Tjellesen, der blev “discipel” på Frihavns Apoteket i 1930. Farmaci nr. 12, 2002, p. 22. Øvrige oplysninger: Peter Clemmensen: K.V. Tjellesens historie, p. 10. Indlægsseddel i ALK-Abellós arkiv. Katalog over Frihavns Apotekets præparater, ligeledes i ALK-Abellós arkiv. Ibid. Årstallet for oprettelse af laboratoriet fremgår af Krak og af KTAS’s telefonbog. U.f.L. 1946, p. 457f. Udnævnelse af Apoteker Barfod til Dannebrogsmand, 7. juli 1949, Ordenskapitlet. De Danske Apotekers Historie, Supplement, p. 322. Konstituerende generalforsamling i Allergologisk Laboratorium A/S, 9. august 1961. Stiftelsesoverenskomst og tegningsliste for Allergologisk Laboratorium A/S, 9. august 1961.

141

142

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

nmeldelse til Aktieselskabsregistret, 9. august 1961. A Alle dokumenter i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Om diagnostik- og behandlingsmetoder, se Dorde Venov: Allergi og præparater til behandling af allergi i ”Archiv for Pharmaci og Chemi nr. 22, 23. oktober 1971, p. 815-820. Referat af Generalforsamling 11. marts 1967, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kliniske forsøg med Allpyral blev indledt i 1959. Egon Bruun: Behandling af høfeber med aluminiumpræcipiteret pyridingræspollenekstrakt (”Allpyral Grass Mix”) i “Ugeskrift for Læger” 1967, p. 874-876. Helle Olrik til Kaj Baagøe, udateret, ALK-Abelló. Referat af generalforsamling 27. maj 1974, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Bent Weeke og Henning Løwenstein: Dansk Samarbejde om Allergen Standardisering, udateret [henvendelse til læger på hospitaler i Danmark, KJ], ALK-Abellós historiske arkiv. Suzanne Gravesen, Dorde Venov og Bente Schwartz til bestyrelsen, 24. august 1976, privatarkiv. Ibid. Overenskomst mellem Novo Industri A/S og Allergologisk Laboratoriums aktionærer. Novo Industri A/S til advokat Finn Thomsen, 28. januar1977. Begge dokumenter i privatarkiv. N ovo Industri A/S til advokat Finn Thomsen, 28. januar 1977. Erklæring v/ Dorde Venov, 4. februar 1977. Begge dokumenter i privatarkiv. A dvokat Finn Thomsen til direktør H.C. Byfeldt, A/S Lundbeck & Co. 8. februar 1977. Lundbeckfonden til Finn Thomsen, 10. februar 1977. Begge dokumenter i privatarkiv. R eferat af ekstraordinær generalforsamling, 25. februar 1977, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erik Birger Christensen til K E.., 22. februar 1977, privatarkiv.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

47 46

54 55 53

eferat af generalforsamling, 27. juni 1977, Erhvervs- og R Selskabsstyrelsen. Sagsmappe om Diagnoselaboratoriet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fremgår af en Vejledning samt kortfattet metodebeskrivelse, som blev sendt ud til læger og hospitaler. Meddelelse til Aktieselskabs-registeret, 29. januar 1979, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Aktieudvidelsen blev besluttet på en generalforsamling 21. december 1978. Referat af generalforsamling, 1. november 1979, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestyrelsesprotokol, 19. december 1979, ALK-Abelló. Regnskab 1979, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Å rsregnskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskabet for 1980 dækker perioden 1. januar til 31. august, hvorefter regnskabsåret blev omlagt til at følge moderselskabets. Referat fra generalforsamling 14. marts 1983, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskab 1983-84, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Oprettelsen af ALK America Inc. og udviklingen på det amerikanske marked: Beretning og Regnskab 1983-84, 1984-85, 1985-86, 1986-87. Problemet med FDAgodkendelse af kvaliteten er dog ikke omtalt i årsberetningerne. Årsberetning 1985-86 og 1986-87, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. B eretning og regnskab 1985-86 og 1986-87 og følgende år. I bid. B eretning og Regnskab 1989-90. B eretning og regnskab 1988-89. Interview med Steen Engel i: Christian Hansen Gruppens 125 års jubilæum – 11 udvalgte beretninger. B eretning og Regnskab 1991-92.

143

144

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

I nterviews med Elsebeth Budolfsen og Steen Engel i: Chr. Hansen Gruppens 125 års jubilæum – 11 udvalgte beretninger. Ibid. samt Årsberetning 1991-92, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Chr. Hansens Laboratorium A/S: Aktieemission og Børsprospekt 1992. Chr. Hansen Gruppen: Beretning og Regnskab 1997-98 og 1998-99. Ibid. Domingo Barber til Ulrik Cordes, 20. januar 1999, ALK-Abellós arkiv. Domingo Barber til RP Scherer LTD, 4. maj 1999, ALK-Abellós arkiv. Nævnes første gang i Årsrapport 2000-2001.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

145

146

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Oprettelse eller overtagelse af selskaber og produktionsenheder i udlandet 1984

Salgsselskabet ALK America oprettes i USA

1986

Overtagelse af Laboratorium Diephus i Holland

1986

Overtagelse af Vespa Laboratories i USA

1992

Overtagelse af Berkeley Biologicals i USA

1992

Overtagelse af Abelló i Spanien

(med afdeling i Italien)

1993

Oprettelse af ALK A/S i Sverige

Norge 1997, Finland 1999

1995

Overtagelse af Epipharm i Østrig

1996

Overtagelse af Meridian Biomedical i USA

1997

I samarbejde med Schering oprettes ALK-Scherax

i Tyskland som et 50/50 ejet selskab

1999

Overtagelse af Biopol i USA

1999

Oprettelse af ALK-Abelló (UK) Ltd. i Hungerford, UK

2000

Overtagelse af Center Laboratories i USA

2000

Etablering af salgskontorer i Hong Kong,

Beijing og Guangzhou

2005

Overtagelse af Allerbio i Frankrig

2006

Overtagelse af Schering AGs halvdel af ALK-

Scherax i Tyskland, så selskabet bliver fuldt ejet

2006

Oprettelse af ALK-Abelló Switzerland AG i

Zürich efter overtagelse af alle aktiviteter fra

distributøren Trimedal

2007

Oprettelse af ALK-Abelló s.p.o.o. i Polen

147