EKLATANT ANGREB PÅ VORES AFTALEMODEL

Kalenderen siger 2023, og det betyder – for os på det private arbejdsmarked – at overenskomstforhandlingerne for alvor er gået i gang.

Overenskomstforhandlingerne er den vigtigste opgave, vi som faglig organisation løfter. Derfor ser mine kollegaer og jeg også meget frem til forhandlingerne – og til forhåbentlig at kunne præsentere et godt resultat, som et flertal af I medlemmer vil kunne stemme ja til.

Begejstringen kunne dog ligge et meget lille sted, da den nye SVMregering kort tid inde i det nye år fremlagde deres plan om at afskaffe store bededag. Jeg og Blik- og Rørarbejderforbundet har helt fra starten tordnet imod det forslag. Jeg kan godt forstå, at nogle undrer sig over, hvorfor vi i fagbevægelsen råber sådan op over for afskaffelsen af en helligdag, som blev indført tilbage i 1686. For mit eget vedkommende er det ikke udtryk for en pludselig religiøs vækkelse. Det handler i bund og grund om, at store bededag er en lønmodtagerfridag, hvor betalingen er sikret gennem overenskomsterne.

Det er ikke alene en uhørt indgriben i den danske model. Det er et eklatant angreb på hele vores aftalemodel.

Og jeg undrer mig meget over, at en regering hvor Socialdemokratiet og Venstre indgår, og som normalt er fortaler for den danske arbejdsmarkedsmodel, på den måde tilsidesætter kollektive aftaler på det danske arbejdsmarked – og så endda lige før en i forvejen meget vanskelig overenskomstforhandling.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra Blik- og Rørarbejderforbundets side vil blive ved med at kæmpe imod det her forslag, sammen med vores kollegaer i resten af fagbevægelsen. Og samtidig vil vi lægge vores kræfter i de kommende overenskomstforhandlinger, så vi forhåbentlig kan nå frem til et resultat, som et flertal af I medlemmer kan stemme ja til – uafhængigt af, hvad der sker med store bededag.