1 minute read

MEDLEMMERNE: DERFOR ER VI MED PÅ KURSET

Oliver har VVS-Energiuddannelsen med i bagagen. Han startede på fjernvarme-rørsvejserkurset den 30. november.

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE MED PÅ FJERNVARME/RØRSVEJSER KURSET?

Advertisement

- Jeg var egentlig rejsemontør i København, men så ville jeg gerne tilbage til Århus. Men der er ikke så mange byggepladser lige nu, og så var det faktisk Blik og Rør, der foreslog kurset.

HVORDAN HAR DIN OPLEVELSE VÆRET AF DET INDTIL VIDERE?

- Den har været rigtig positiv, det har været et fint forløb. Mange er kommet gennem jobcentret, så der er selvfølgelig, nogle ting, der samles op på – for dem, der ikke kommer med kendskab fra faget.

- Vi var på Logstor (rørproducent red.) i Løgstør og se, hvad man bruger de forskellige ting til. Vi har prøvet nogle af dem lidt af på kurset.

HVORDAN SER DU JOBCHANCERNE MED KURSET I BAGHÅNDEN?

- De ser gode ud. Jobmulighederne er mange, når man har forløbet her og VVS-energiuddannelsen.

- Der kommer ikke ophold i arbejdet med fjernvarme lige foreløbigt. Det bliver nok lidt sværere for dem uden erfaring i faget. Men hvis de er dygtige nok, så skal det nok også lykkes.

Martin er uddannet VVS’er, og startede op på fjernvarme/rørsvejser-kurset den 2. januar. Fagbladet Blik & Rør talte med ham, inden han skulle starte op på kurset, om hans forventninger til det.

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE MED PÅ FJERNVARME /RØRSVEJSER KURSET?

- Jeg har altid godt kunne lide at svejse, og så har jeg gået og tænkt på, om det ikke var fjernvarme, jeg skulle arbejde med. Desuden er der god løn, og jeg kan godt lide at svejse. Samtidig får jeg nogle svejsningscertifikater, jeg ikke har haft tidligere.

HVORDAN SER DU JOBCHANCERNE MED KURSET I BAGHÅNDEN?

- De er rigtig store. Der er 500 ledige jobs inden for fjernvarmen i hele landet og arbejde til de næste 5-10 år. Jeg har tidligere arbejdet som ren VVS’er og blikkenslager og med ventilation og vindmøller, men jeg har gået noget tid og ikke vidst, hvad jeg rigtig ville. Jeg tror, det er den rigtige beslutning, jeg har truffet nu.

This article is from: