2 minute read
NU KAN I INDSTILLE JERES ARBEJDSPLADS
Til Arbejdsmilj Prisen
Den 10. februar er sidste frist for at indstille jeres arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen 2023. Arbejdsmiljørådet hylder med Arbejdsmiljøprisen 2023 de arbejdspladser, hvor ledelse og medarbejdere samarbejder om at skabe et godt arbejdsmiljø. Prisen uddeles i kategorierne Arbejdsulykker, Ergonomi, Psykisk arbejdsmiljø samt Kemi og vådt arbejde.
Advertisement
Læs mere om de fire kategorier og indstil jer på www.arbejdsmiljøprisen.dk
Rune Mikkelsen fik en godtgørelse på 241.731 kroner fra sin arbejdsgiver efter uberettiget at have fået ophævet sin uddannelsesplan.
Du må vælge, om du vil være medlem af byrådet, eller om du vil være lærling her. Nogenlunde sådan lød beskeden fra Rune Mikkelsens mester i januar 2022. Beskeden kom i forlængelse af, at Rune et par gange havde bedt om fri for at deltage i møder med byrådet.
Rune forklarede sin mester, at han som udgangspunkt skal have fri for at passe sin pligt som byrådsmedlem. Derefter ophævede mesteren hans uddannelsesplan. Blik- og Rørarbejderforbundet indbragte sagen for Tvistighedsnævnet, der den 21. november slog fast, at det var en uberettiget afskedigelse, og at virksomheden skulle betale en godtgørelse på 241.731 kroner til Rune, svarende til 39 ugers løn.
- Udover afgørelsen er vigtig for vores medlem, så er det også en principiel afgørelse, der er vigtig for hele vores demokrati. Det er den, fordi den beskytter de folkevalgte i at kunne passe både deres politiske liv og deres arbejde, siger Carsten Kringelum Duus, der er næstformand i Kreds Sydjylland-Fyn, som har ført sagen
Forinden havde parterne sammen med Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ Arbejdsgiverne forsøgt at løse striden ved et forlig, men det lykkedes altså ikke. Efter dommen var Rune lettet.
- For mig handler det ikke om pengene. Det er en principiel sag.
I Bekendtgørelse af Lov om kommunernes styrelser står der, at ”Et medlem af kommunalbestyrelsen, der er lønmodtager, har ret til fravær fra arbejdet i det omfang, det er nødvendigt…” Arbejdsgiverens forklaring til nævnet var, at han synes, at de cirka 15 dage, som Rune skulle have fri om året, var mange dage, og det var nødvendigt, at Rune bad om fri med længere varsel.
Desuden undrede han sig over, at Rune skulle have hele dage fri. Samtidig lagde han som grund for opsigelsen, at Rune ikke deltog tilstrækkeligt i sociale arrangementer.
Kunne Ikke F Skolepraktik
Rune nåede kun at være lærling en måned, inden han blev opsagt. Men i den tid var han glad for sin elevplads.
- Det var et rigtig godt sted med gode kollegaer, og jeg blev taget godt imod. Jeg har heller aldrig haft en bedre chef, så det er da rigtig træls, det er endt på den her måde.
I den første tid efter, han var blevet opsagt, havde Rune egentlig ikke tænk sig at gøre en sag ud af opsigelsen, selvom Blik- og Rørarbejderforbundet mente, han var blevet uberettiget opsagt. Det var først, da han fandt ud af, at han heller ikke kunne få en skolepraktik, at han besluttede sig.
TEKST
Tekst: Maja Skov Vang