1 minute read

SÅDAN ER OVERENSKOMSTAFSTEMNINGERNE FORLØBET TIDLIGERE

I anledning af, at OK23 netop er afsluttet med et stor JA, har Fagbladet Blik & Rør været en tur i arkiverne for at se, hvordan overenskomstafstemningerne er forløbet tidligere. Her får du blandt andet et indblik i, hvordan storkonflikten i 1998 blev dækket – og hvordan mere end ni ud af ti af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer i 2004 fulgte hovedbestyrelsens anbefaling og stemte nej til mæglingsskitsen.

’ET BRAGENDE JA’, stod der i Fagbladet Blik & Rør. 54,5% af forbundets medlemmer deltog i urafstemningen om overenskomsten, og 87,5% af dem stemte altså ’ja’. Overenskomsten sikrede blandt andet løn under sygdom de første 14 dage (ved 9 måneders anciennitet), stigninger på prislisten og højere pension.

Advertisement

I år 2000 var fagbladet på besøg i en skurvogn for at høre reaktionerne på overenskomstaftalen. Her blev der givet højeste karakter for indførelsen af den 6. ferieuge. Stigningen på prislisterne blev også rost. Det var da også 87,7% af medlemmerne, der stemte ja til overenskomsten på VVS-området.

I 2004 lykkedes det ikke at lande en overenskomstaftale, og derfor var det mæglingsforslaget, der blev sendt til urafstemning. Hovedbestyrelsen i Blik- og Rørarbejderforbundet anbefalede medlemmerne at stemme nej. En anbefaling medlemmerne bestemt også fulgte, da hele 91,9% stemte nej til mæglingsforslaget.

I 1998 lykkedes det ikke at indgå en overenskomstaftale. Dog stemte et knebent flertal på 54,68 % af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer ja til mæglingsforslaget – 53,24% af medlemmerne deltog i urafstemningen.

Men blandt alle industriarbejderne var der ikke et samlet flertal for mæglingsskitsen. Her stemte 55,8% nej, og derfor udbrød der storkonflikt – som i dag måske bedst huskes som gærkrisen. Konflikten stoppede, da regeringen greb ind. Indgrebet fik hårde ord med på vejen fra Blikog Rørarbejderforbundet.

This article is from: