1 minute read

BLIK OG RØR BRAGTE MEDLEMMERNES ARBEJDSLIV PÅ DAGSORDEN TIL FOLKEMØDET 2023

Indeklima, asbest, nedslidning, social dumping og de tekniske erhvervsuddannelser var blandt de emner, som Blik- og

Rørarbejderforbundet debatterede til Folkemødet.

Advertisement

Teltene var godt fyldt op, da Blik- og Rørarbejderforbundet afholdt debatter om asbest og indeklima på årets Folkemødet på Bornholm. Sidstnævnte debat endte med en aftale om et samarbejde på tværs af fagforbund, interessenter og politikere for at komme dårligt indeklima i skoler og daginstitutioner til livs.

Desuden var Blik- og Rørarbejderforbundet medarrangør til et topmøde om de tekniske erhvervsuddannelser, ligesom næstformændene Stig Søllested og Niels Braaby deltog i debatter om henholdsvis social dumping og nedslidning.

Henrik W. Petersen står sammen med budskabsskilte med Johnny Gaardsdal, medlem af forretningsudvalget i BUPL, og Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening. Formanden for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen, viser også, at hun kæmper for et bedre indeklima.

Et stort panel bestående af to eksperter, et folketingsmedlem, en borgmester og repræsentanter fra BUPL og Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever og selvfølgelig også Blikog Rørarbejderforbundet deltog i forbundets debat om indeklima i velfærdsinstitutioner. Undersøgelser viser, at indeklimaet er for ringe i halvdelen af daginstitutionerne og klasselokalerne. Parterne, heriblandt folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen (S), aftalte til slut i debatten at mødes og diskutere løsninger.

Blik- og Rørarbejderforbundet havde inviteret til debat om asbest. Udover forbundsformand Henrik W. Petersen var den administrerende direktør for bygge- og nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen A/S, Michael Kamstrup Søndergaard, samt professor ved Aarhus Universitet Institut for Byggeri, By og Miljø, Lars Gunnarsen. Alle parter var enige om, at det rigtige sted at starte for at komme asbestproblemet til livs er med den autorisationsordning, der allerede er vedtaget. Det blev også diskuteret, hvad ordningen skal indeholde.

This article is from: