SKORSTENSFEJERNE EN DEL AF FÆLLESSKABET

FEJERNES SIDER

SKORSTENSFEJERNE

FINDER FÆLLESSKABET PÅ KONGRESSEN

TEKST

Josefine Theill Macfarlane

FOTO

Jonas Krøner

Det var et muntert hold af skorstensfejere, som Fagbladet Blik & Rør fandt på kongressen. Det er nemlig her, de kan samles og dyrke fællesskabet. Men det er også her, de tunge historier kan deles med andre, der kender til arbejdet som skorstensfejer.

Det lykkedes fagbladet at samle alle repræsenterede skorstensfejere på kongressen. Det er ellers ikke ofte, at så mange skorstensfejere er samlet ét sted. Til hverdag klarer de nemlig det meste alene.

DET BEDSTE ER FRIHEDEN

Det var dog ikke kun den gode stemning, man mærkede. Der var også faglig stolthed på spil, da skorstensfejerne stimlede sig sammen. Og der var stor enighed om, hvorfor deres arbejde er det bedste.

”Det bedste ved at være skorstensfejer er friheden, fordi man selv kan planlægge sit arbejde”, siger Hans Jørgen Mortensen, der er delegeret gennem Kreds Nord-Midtjylland. En anden gæst fra kredsen var skorstensfejer David Poppe, der finder en stolthed i at bære uniformen. Den kan noget helt særligt, og den vækker opsigt på den positive måde, forklarer han:

MAN FÅR SMIL FRA ALLE, MAN MØDER – ISÆR KUNDERNE. FOLK KENDER HISTORIEN MED SKORSTENSFEJERE, OG ALLE KAN LIDE OS. DET ER HELT SPECIELT,

FORKLARER DAVID POPPE.

MED PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING

Den grønne omstilling var et emne, der fyldte meget på kongressen og i særdeleshed også hos skorstensfejerne. Især var det vigtigt for flere at understrege, de har været med på den bølge længere end de fleste.

”Skorstensfejere har et vigtigt job i forhold til miljøet. Vi kan hjælpe med at videregive information, så folk for eksempel ikke fyrer med affald – for det kan have farlige partikler i sig. Vi ser ind i udfordringer, som vi også havde tilbage i 90’erne”, siger Ian Jørgensen, der deltager som gæst fra Kreds Sydjylland-Fyn.

Netop partikler og afbrænding af affald i stuerne, var skorstensfejerne enige om, bliver et problem igen.

”Vi har kæmpet for grøn omstilling siden 1982 – lang tid inden det blev populært. Vi har jo prøvet at give gode råd og vejledning om, hvordan man skal fyre. Først var det som at slå i en pude, men som tingene blev dyrere, blev det mere interessant for folk”, fortæller Martin Meisner, delegeret fra Kreds Sjælland-Bornholm.

MERE END ”BARE” SKORSTENSFEJNING

Arbejdet som skorstensfejer er mere varieret end den gængse dansker måske går og tror, påpegede flere af skorstensfejerne.

”Skorstensfejere gør et vigtigt job. Vi gør mere, end folk ved, vi gør. Vi står også for brandsyn og kan forhindre brande og redde familier fra at dø af forgiftning”, siger Nikolaj Nybrandt fra Kreds Sjælland-Bornholm.

Variationen stopper dog ikke her. Det er vigtigt, at man som skorstensfejer er socialt anlagt, da man kommer ind i mange forskellige hjem og oftest er alene. Det kan kræve nogle kræfter, man ellers ikke regner med ud fra opgavebeskrivelsen.

MAN MØDER SÅ MANGE FORSKELLIGE MENNESKER OG HUSSTANDE. DET GIVER OS MANGE ERFARINGER, FORDI MAN KOMMER TÆT PÅ KUNDEN, OG MØDER MANGE FORSKELLIGE TYPER – ALT FRA DIREKTØRER TIL ENLIGE ÆLDRE,

FORTÆLLER JOHN SVENNINGSEN FRA KREDS NORD-MIDTJYLLAND.

Martin Meisner nikker genkendende til, at mødet med mange forskellige typer mennesker nogle gange gør, at arbejdet lige må vente, fortæller han og uddyber:

”Hvad der er mange, som ikke ved, er, at vi bærer på en del sorg. Man møder mange sjæle. Nogle gange må man endda udsætte arbejdet, fordi der er behov for, at man sætter sig ned og snakker med folk. Så faget har frihed, ja. Men det kan også fylde meget”.

FÆLLESSKAB ER VIGTIGT – OGSÅ FOR FEJERNE

Netop de tunge oplevelser, der kan følge med jobbet, gør mødet på kongressen ekstra vigtigt for skorstensfejerne. Det gælder også den internationale sammenkomst i Italien, fordi det giver mulighed for at dele de oplevelser, som kun skorstensfejerne forstår.

”Det er vigtigt at være med på kongressen på grund af det faglige fællesskab. Vi er en del af VVS’ernes fagforening, men vi skruer ikke på rør. Alligevel har vi mange af de samme problematikker. Men vi er færre og har ikke samme muligheder, når vi ikke mødes ude i sjak. Derfor skal vi kunne give fællesskabet videre, og det gør vi ved at være med her”, siger Kim Bast.

Netop mødet med de andre faggrupper i Blik- og Rørarbejderforbundet, er skorstensfejerne enige om vigtigheden af. Det minder dem om, at de har mere tilfælles, end man måske går og tror.

”Det er min første kongres, så jeg har virkelig taget det til mig. Det er vigtigt at få inputs fra alle, og jeg er overrasket over, hvor meget vi faktisk er ens. Det var også rart, at formanden (Henrik W. Petersen, red.) snakkede til os. Så får man virkelig en følelse af at være en del af organisationen”, siger Anders Csuvari, der er næstformand for sin afdeling i Kreds Sjælland-Bornholm.

BESØG FRA TYSKLAND

Der var også skorstensfejerbesøg fra Tyskland, hvor formanden for det tyske skorstensfejerforbund ZDS, Daniel Fürst, og regnskabschef David Villmann, var med.

”Det har været spændende at være en del af Blik- og Rørarbejderforbundets kongres i Danmark. Vi får mulighed for at diskutere emner med vores danske kollegaer, der også fylder meget hos os”, siger David Villmann.

”Vi skal også til at forhandle med arbejdsgivere i lyset af inflation og den grønne omstilling. Her er der fundet inspiration hos Blik- og Rørarbejderforbundets løsninger, som vi kan tage med hjem til vores forbund”, supplerer ZDS-formand Daniel Fürst.

NOSTALGI: KONGRESSEN GENNEM TIDEN

Den 3.-5. november 2022 afholdt Blik- og Rørarbejderforbundet sin 40. ordinære kongres. Fagbladet Blik & Rør har været en tur i arkiverne for at se, hvordan den 1., 25., 30. og 35. kongres blev dækket.

1890

I 1890 blev Blikkenslagernes Fagforening stiftet som landsforbund. I forhandlingsprotokollen fra Aarhus-afdelingen blev det refereret, hvordan det stiftende delegeretmøde i Horsens forløb.

Dagsordenen bestod af følgende ni punkter:: 1) Valg af dirigent og protokolfører 2) Oversigt over forbundets virksomhed 3) Fremlæggelse af forbundsregnskabet 4) Behandling af rejsesagen 5) Fagforholdene i de forskellige byer 6) Behandling af lovene 7) Valg af forbundsbestyrelse 8) Bestemmelse af stedet for næste delegeretmøde 9) Eventuelt

2002

Den 35. ordinære kongres. 20 delegerede var på talerstolen efter forbundsformand Kurt H. Jakobsens beretning. Fagbladet opsummerede pointerne fra nogle af de delegerede, der tog ordet.

1981

Den økonomiske krise i ”fattigfirserne” gik ikke ubemærket hen på Blik- og Rørarbejderforbundets 30. ordinære kongres. En udtalelse på kongressen indledes med følgende: ”Konsekvenserne af kapitalens krise er, at beskæftigelsen i byggebranchen er katastrofal med rekordhøj arbejdsløshed. De hermed forbundne økonomiske følger af massearbejdsløsheden er tyngende for de ramte, medens de menneskelige konsekvenser ikke kan måles i kroner/øre”.

1961

I 1961 afholdt Blik- og Rørarbejderforbundet sin 25. ordinære kongres. Her blev der bl.a. vedtaget en resolution, der anerkendte regeringen for dens initiativ og opretholdelse af den gode beskæftigelse. Resolutionen pegede også på en skærpelse af monopol- og prisloven og modstand mod diktaturet i ”Franco-Spanien”.