SPROGCENTER VEJLE
OplĂŚg Om PTSD v/Azra Hasanbegovic
Underviser, strategisk sundhedsfremmekonsulent i Psykiatrien Region Syddanmark Azra Hasanbegovic
1
NÅR TRAUMET SÆTTER SIG FAST
• Hvad udløser traumer og hvem kan blive ramt? • Tegn på traumer? • Anbefaling om evt. opmærksomhedspunkter i mødet med den traumatiserede • Kulturforståelse med fokus på selvforståelse og positionering Azra Hasanbegovic
2
• Zainab føler sig ensom • Jasmin har problemer med at lære sproget • Ahmed er meget vred og hun kan ikke kontrollere sin vrede
Vi skal turde berøre følsomme emner, og vi skal være tydelige som ansvarlige voksne
• Safija er bange for at gå ud og har trukket sig fra fællesskabet • Rani har konstant mareridt om natten og hovedpine om dagen • Fuad har smerter i hele kroppen og kan dårligt gå •
HVAD GØR JEG? ER DET NU JEG SKAL GRIBE IND?
OG HVORDAN?
Mariam glemmer ting
Azra Hasanbegovic 3
HVAD ER TRAUMER? • Psykiske traumer er sår og ar fra oplevelser, hvor et menneske har fået overskredet sine grænser uden mulighed for at sige fra • Traumatisering er en normal reaktion på unormale omstændigheder • Fælles for alle traumatiserede er, at de voldsomme oplevelser i fortiden præger livet i årene fremover i større eller mindre grad Azra Hasanbegovic
4
NĂĽr traumet sĂŚtter sig fast < 1% trafik
> 5 % natur
>50-60% tortur
Azra Hasanbegovic
5
Traumatiserede mennesker Erindringer om de traumatiserede begivenheder bliver indlejret i b책de deres hjerne og deres krop 6
30-11-2015
Azra Hasanbegovic6
FRA TRAUMATISERING TIL PTSD DIAGNOSEN… Nogle begivenheder er så alvorlige og voldsomme, at ethvert menneske vil kunne udvikle en vedvarende stressforstyrrelse
Mange mennesker gennemlever dog traumatiske begivenheder uden tilsyneladende at få varige mén Kun en brøkdel , ca. 20 % får udviklet PTSD
Babette Rothchild, Kroppen Husker, Klim, 2004
Azra Hasanbegovic 7
INDVIRKNINGEN AF TRAUMER PÅ KROPPEN OG PSYKEN
S - reaktion på negative oplevelser TS- pga. traumatisk stress PTS- varer ved ef ter (post) traumatisk hændelse PTSD- akummulering af PTS B a b et te Ro t hc h i l d , ” K r o p p e n h u s ke r ”
Azra Hasanbegovic 8
KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE … Granatchok | Krigsneurose | KZ-syndrom | Post-Vietnam syndrom
Azra Hasanbegovic
9
HISTORISK BLIK PÅ PTSD Diagnosen PTSD opstod på baggrund af en politisk bevægelse af Vietnamveteraner i samarbejde med antikrigs psykiatere Argumentation var , at kroniske og forsinkede stressreaktioner på traumatiske begivenheder ikke var tilstrækkeligt dækket ved den eksisterende DSM - diagnose
PTSD blev introduceret ved revisionen af DSM i 1980 Azra Hasanbegovic 10
(1)DEFINITION AF PTSDDIAGNOSEN-(ICD-10) ”En tilstand, der opstår som forsinket eller langvarig reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation, af kortere eller længere varighed, af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur, som vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk talt enhver”
11
En personlig oplevelse
WHO’s klassifikation og diagnostiske kriterier (ICD -10 ) 1980 - The American Psychiatric Association´s diagnoseliste PTSD er ikke en sygdom , men et syndrom
Azra Hasanbegovic 11
(2) Redefinition af PTSD diagnosen DSM-IV, 1994
Reaktion på: 1)Trussel i forhold til eget liv eller kropslig sikkerhed 2)At være vidende til vold mod andre 3)At høre om vold imod eller voldelig død hos nære pårørende Frygtreaktion, følelse af hjælpeløshed, rædsel og afsky
Azra Hasanbegovic 12
http://www.traume.dk/ content/ptsd-diagnosen
13
PTSD eller ej? Det er ikke PTSD når ... man er ked af det, har let til gråd eller vrede, når man har mistet eller oplevet et traumatisk tab… Så handler det om akut be-last-nings-re-ak-tion eller sorg De tre tilstande-PTSD, akut belastningreaktion og sorgminder om hinanden, men skal håndteres for-skel-ligt
Azra Hasanbegovic
14
POSTTRAUMATISK STRESSFORSTYRRELSE Invaderende symptomer o o o o
90/10 reaktionen
mareridt påtrængende tanker og erindringer fysiske smerter flashbacks
Vagtsomhedssymptomer o o o o
psykisk alarmberedskab søvnproblemer tendens til at fare sammen vrede/angst
Undgåelsessymptomer o undgåelse af aktiviteter, tanker og følelser, der minder om de smertefulde oplevelser o social isolation o ensomhed
Azra Hasanbegovic
PTSD kan stilles efter 1 mdr. 15
HVAD SIGER DE PTSD RAMTE? At møde verden med mistro ” Jeg lever med en evig mistro og er sikker på, at folk gør det, de gør, for at irritere mig mest muligt”
Manglende kontrol over virkeligheden ” Jeg ville hellere have mistet begge mine ben i krigen og stadig have et klart hoved ” Carsten, deltog i krigen i Bosnien 1998 og Kosovo 1999-2000 Azra Hasanbegovic
16
HULLET HUKOMMELSE ”Jeg har virkelig svært ved at vise mine følelser overfor andre mennesker. Det er som om jeg har mistet den evne….” ”Jeg bliver sur på mig selv, at jeg ikke kan huske” ” Jeg kunne ikke huske, at jeg havde været med på den tur, før jeg genkendte mig selv på billedet..” Det er ikke kun korttidshukommelsen, der svigter. Efter krigen kan mange ikke huske noget som helst fra sin skoletid, barndom , ungdom, osv. Azra Hasanbegovic
17
HVORFOR ER DET SVÆRT AT UNDGÅ TRAUMATISERING?
Submarino -Tortur Azra Hasanbegovic
18
Flugt og Tab
Azra Hasanbegovic
19
ARRESTATIONER OG TRUSLER
Azra Hasanbegovic
20
INDESPĂ&#x2020;RRING
Azra Hasanbegovic
21
Urreflekser Kamp
Flugt
22
Stivne
Spille død
22
Azra Hasanbegovic
Hjernen efter lang tids stress Hippocampus svækkes. Styrer hukommelse, følelse og indlæring.
Amygdala løber ud af kontrol. Kamp og flugt / aggression og angst.
Azra Hasanbegovic
23
PTSD INDVIRKNINGER PÅ PSYKE OG KROP Tanker - ”den er farlig”
Krop/fysiologi –
”hjertebanken, sveden, vejrtrækningsprob.
Følelser – ”angst, frygt, vrede”
Adfærd – ”undgåelse / flugt / angreb”
Azra Hasanbegovic
24
HVAD PÅVIRKER UDVIKLINGEN AF PTSD? Dosis - niveau af oplevet trussel Alder - jo yngre, jo større risiko Traumetype - upersonligt el. interpersonelt Temperament - ængstelig – rolig Oplevet social støtte-netværk Azra Hasanbegovic 25
PSYKISKE FØLGEVIRKNINGER
Angst Mistillid - konstant på vagt Isolationstendens Depression Søvnløshed Dissociation Flashbacks Azra Hasanbegovic
26
COMORBIDITET OG PTSD 85 % af PTSD ramte har andre psykiatriske lidelser Depression Angst Misbrug Fobier Azra Hasanbegovic
27
FORSINKET SAMMENBRUD
Sker ofte som følge af massiv undgåelse, ofte overarbejde eller for meget ’fart på’ som undgåelsesstrategi i flere år efter traumebegivenheder. Sker ofte i forbindelse med sygemelding (nedslidning af kroppen, koncentrationsproblemer og arbejdsulykker) Hjernen bliver ’nedslidt’ i forhold til at holde presset af ubehagelige følelser på afstand
Azra Hasanbegovic
28
TYPISKE SKADER Rygsmerter: tvungne stillinger, lange ophold på kolde, hårde gulve, hårdt fysiske arbejde fra barn, inaktivitet, dårlig holdningsmønster, skader i fødder, biopsykosociale problemer
Underlivssmerter: gentagne betændelser, muskel spændinger, voldtægter
Ben og fødder: rodtryk fra ryggen, smerter fra slag på ryg, knæskaller eller falanga.
Azra Hasanbegovic
29
TYPER AF TRAUMATISERING Primær traumatisering 30
Sekundær traumatisering Retraumatisering Azra Hasanbegovic
30
MENTALISERING
Mentalisering: fokus på mentale tilstande hos én selv eller hos andre, især i forbindelse med forklaring på adfærd.
31
De mentale tilstande, der påvirker adfærd, kan bl.a. være: følelser, behov, mål, grunde og tanker (Hagelquist, 2012) Azra Hasanbegovic
31
INTERKULTURELLE KOMPETENCER
”At være i stand til at agere og handle i en interkulturel sammenhæng, eksempelvis iblandt en gruppe af mennesker, som har forskellige kulturelle baggrunde” Undervisningsministeriet , 2005
”IK er at have en overordnet bevidsthed om, hvordan og hvornår man skal være opmærksom på at kultur spiller ind i folks handlen” Iben Jensen, Institut for kommunikation, Roskilde Azra Hasanbegovic
32
INTERKULTURELLE KOMPETENCER ELEMENTER: 1. 2. 3. 4.
Holdninger Viden Færdigheder i at fortolke og relatere Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion 5. Kritisk kulturel bevidsthed Azra Hasanbegovic
Bayram and Zarate, 1997
33
INTERKULTURELLE KOMPETENCER DIMENSIONER:
1. Den affektive -den grundlæggende tillid til verden og til andre mennesker 2. Den adfærdsmæssige-ens erfaring at bruge sprog og sin krop i forskellige situationer( sted, rum, tid) 3. Den kognitive –viden om og indsigt i verden 34
TILGANG TIL KULTUR VERSUS TILGANG TIL MENNESKER
Det individuelle
Det kulturelle
Det almen menneskelige
Det almen menneskelige
Det individuelle
Det kulturelle Azra Hasanbegovic
35
EDGAR SCHEINS KULTURMODEL
Synlig viden
Usynlig viden
Koder
Azra Hasanbegovic
36
NÅR MAN FORUDSÆTTER, AT AFSENDER OG MODTAGER HAR SAMME KULTURELLE IDENTITET
Sker der støj i kommunikationen
Azra Hasanbegovic
Moral Etik Retfærdighedssans Situationsfornemmelse Skik og brug
37
KULTUR Det beskrivende kulturbegreb Det komplekse kulturbegreb Kultur som praksis ď&#x201A;Ą Iben Jensen: Grundbog i kulturforstĂĽelse. Roskilde, Universitetsforlag, 2005 Azra Hasanbegovic
38
DET BESKRIVENDE KULTURBEGREB Kultur ses som en afgrænset enhed som oftest følger nationens grænser Alle i en nationalkultur deler værdier, regler og normer Kultur bruges som forklaring på at folk handler, som de gør Iben Jensen: Grundbog i kulturforståelse. Universitetsforlag , 2005
Azra Hasanbegovic
39
FALDGRUBER INDENFOR DET BESKRIVENDE KULTURBEGREB
Generalisering og fordomme
Alt der ikke høre til nationens grænser er dårligt
Azra Hasanbegovic
40
EKSEMPLER PÅ DET BESKRIVENDE KULTURBEGREB
41
DET KOMPLEKSE KULTURBEGREB
Kultur er ikke noget man har, men noget man gør Kultur er noget, som skabes mellem mennesker Kultur er altid i forandring En persons handlinger kan ikke alene begrundes i personens kulturelle baggrund
42
KULTUR SOM PRAKSIS
Når man rejser opdager man hvor mange andre måder man kan gøre tingene på
Kultur er det vi gør – gennem vores praksis udtrykker vi hvordan vi organiserer, fortolker og forstår verden
Azra Hasanbegovic
43
SØREN KIERKEGAARD, 1813-1855 ”For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståelse ham slet ikke”.
Azra Hasanbegovic
44
KULTURFORSTÅELSE Set ud fra … Kultur-selvforståelse Kultur-forudforståelse Erfaringspositioner Kultur-fikseringspunkter Iben Jensen Azra Hasanbegovic
45
Interkulturel kommunikation
Azra Hasanbegovic
46
Manglende forudsigelige respons Kommunikationsproces afhænger af forudsigelig respons og vidensniveauet
47
HVAD VED VI OM HINANDEN?
48
KOMMUNIKATION BESTÅR AF KODER 1. Verbal kode: Sproget: Sproget i brug, dvs. i forbindelse med kommunikativ adfærd 2. Paraverbal kode: Parasprog : ikke sproglige aspekter ved stemme/tale 49
3.
Nonverbale koder: Kinesik: kropssprog, gestik, ansigtsudtryk, mv. Proksemik: kropsrum (private territorialgrænser) Olfaktion: lugtstimuli Taktilitet: hudfølsomhed overfor berøring og temperatur Artefakter: påklædning, make up, frisure, etc.
30-11-2015
49
DIT KROPSSPROG AFSLØR DIG Hvad siger kroppen, når du taler?
Kropssprog
55%
Din betoning
38 %
Dine ord
7%
50
BEVIDSTE OG UBEVIDSTE KROPSSPROG Øjne /ansigt
Hænder og arme Holdning /stilling
Måde at gå på
51
HVAD KARAKTERISERER KOMMUNIKATION ? Cirkularitet A siger og gør noget, som B reagerer på verbalt eller nonverbalt, og det regerer A så på... Fortolkning B fortolker det A kommunikerer, både verbalt og nonverbalt på en bestemt måde på baggrund af sine tidligere erfaringer, værdier og mål
Azra Hasanbegovic
52
KOMMUNIKATION I SAMSPIL MELLEM INDHOLD OG RELATION Indholdsplan- det A og B taler om Relationsplan - det der foregår i relationen mellem A og B En god relation er afgørende for, at indholdet fungerer
Azra Hasanbegovic
53
POSITIONERINGER
At fremstille eller præsentere sig selv eller andre (bevidst eller ubevidst) Overposition Ligeværdig position Underposition 54
Det danske lillebrorkompleks Danskerne har nogle meget faste opfattelser af, hvordan dansk skal lyde Hvis de hører deres sprog talt med accent eller dialekt, rynker de panden ...
Jo stĂŚrkere accent desto mindre pĂĽlidelighed og lavest i hierarkiet
Marta Kirilova, ekstern lektor ved Københavns Universitet 55
Værktøjer til at få succes med kommunikation og samarbejde på tværs af kulturer • At have baggrundsviden om andre kulturer • At være bevidst om egne værdier og holdninger • At man ikke skal være en anden end den, man er, men at man tilsammen finder ”en fælles tredje” • At udfordre sin egen forforståelse • At være nysgerrig på andres vegne • At turde stille spørgsmål og forholde sig konstruktivt til det svar, man har bedt om at få • At tænke på vores retorik- ” os ” og ”dem ”- sproget har en betydning for, hvordan virkeligheden bliver forstået • At undgå simplificerede generaliseringer
56
KOMMUNIKATIVE REDSKABER Dialog Gensidig og oprigtig interesse Undgå misforståelser Undgå stigmatisering Opmærksom på sproglig magt Opmærksom på autoritære rolle Aktiv lytning og engagement Opmærksom på sin egen definitionsmagt 57
LITTERATUROVERSIGT
Babette Rothchild, Kroppen Husker, Klim, 2004 Rapport fra IMK 2008-2013.”Tak fordi I lavede en bedre version af mig” MT V om behandling og rehabilitering af PTSD, 2008 ”At leve med traumer”-en film om fem flygtninge og deres historie, DFH ” I krig med sig selv” -En film om Sadije Kajtazaj lavet af Jørgen Flindt Pedersen ”Flygtninge og traumer ” -seks korte film om at være flygtning i DK
58
LITTERATUR- / KILDEOVERSIGT http://www.traume.dk/content/ptsd -diagnosen
Iben Jensen: Grundbog i kulturforståelse. Roskilde, Universitetsforlag, 2005 Peter Elsass, Håndbog i kulturpsykologi, 2003
59
Elisabeth Plum m.fl. Kulturel Intelligens, Børsen Iben Jensen : Psyke & Logos, 2001, 22, 193-2012 Imran Rashid, Kultrueforståelse i praksis, 1 udgave 2006, Pfizer Danmark, 2006 Sprogforum, Tidsskrift for sprog -o kulturpædagogik 59
TAK FOR OPMĂ&#x2020;RKSOMHEDEN !
Azra Hasanbegovic MSF - Master i Sundhedsfremme
Strategisk Sundhedsfremmekonsulent
60
Psykiatri- og Socialstaben Region Syddanmark
60