Amnesty #2 2013

AMNESTY MedleMsbl ad For aMnest y InternatIonal | nr 2 junI 2013

TEMA: OBAMAS DRONEkRig

SYREANgREB i BANgLADESH

AMERikAS SORTE SkOLE

gUANTÁNAMO SULTESTREJkER

Over 3.000 mennesker er dræbt i Pakistan af USA’s ubemandede bombefly.

Kvinder angribes med syre, hvis de afviser tilnærmelser eller ægteskab.

En række af Latinamerikas diktatorer er blevet undervist på amerikansk militærskole.

Over 100 fanger sultestrejker på tredje måned i fangelejren på Cuba.

AMNESTY ViL HAVE NUMRE på pOLiTiETS UNifORMER:

HVEM SiDDER DER

BAgg HJELMEN?

| L E DE R

MEDLEMSBLAD fOR DANSk AfDELiNg Af AMNESTY iNTERNATiONAL

Redaktør: Ole Hoff-Lund, ohl@amnesty.dk Ansvarshavende: Lars Normann Jørgensen Redaktion: John Nielsen, Nora Rahbek Kanafani og Bjarke Windahl Pedersen Design: Dorte Kayser, Datagraf Communications Tryk: Datagraf Oplag: 95.250 ISSN: 0906-4184 Abonnementspris: 200 kr. pr. år

NY OffENTLigHEDSLOV SVækkER DEMOkRATiET Den ny offentlighedslov, som regeringen vedtog den 4. juni sammen med Venstre og De Konservative, bør ændres, så myndighederne ikke kan lægge nye hindringer i vejen for, at medier, organisationer og borgere får aktindsigt i centrale dokumenter hos myndigheder og i ministerier. Det fastslår Amnesty International, der går ind for størst mulighed åbenhed i forvaltningen og advarer imod at skabe lukkede rum i magtens centrum, så offentligheden er afskåret fra at få væsentlige informationer.

Udkommer næste gang: 20. september 2013 (deadline 25. august) Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Amnesty Internationals holdning.

Eftertryk med kildeangivelse er kun tilladt efter forudgående aftale med redaktionen.

Miljøcertificeret: Svanemærke godkendt Amnesty International Gammeltorv 8, 4.og 5.sal 1457 København K Tlf. 33 45 65 65 Fax 33 45 65 66 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk

Amnestys redaktør: Ole Hoff-Lund

”Med den nye offentlighedslov signalerer et flertal i Folketinget, at det er legitimt at lukke af for magtens maskinrum. Men det er i de lukkede rum, at risikoen for magtmisbrug er størst. Det er afgørende for demokratiet, at civilsamfundet kan kigge magthaverne over skuldrene”, siger bestyrelsesformand Lasse Hvid-Jørgensen på Amnesty Internationals landsmøde i Nyborg.

Lovforslaget indeholder ifølge Amnesty for mange undtagelsesbestemmelser, hvor myndighederne kan give afslag på aktindsigt.

Det gælder især paragrafferne 24, 27 og 29, som blandt andet undtager dokumenter sendt mellem statslige myndigheder i visse sager, og som kan mørklægge faglige vurderinger fra departementer og styrelser. Desuden kan myndighederne afvise aktindsigt, hvis det vil tage mere end 25 timer at behandle ansøgningen. ”Det begrænser mulighederne for at følge med i den demokratiske proces. Det er svært at få øje på begrundelsen for at indføre nye undtagelser, som svækker den demokratiske kontrol. Man må spørge sig selv, hvem der har glæde af det”, siger Lasse Hvid-Jørgensen.

Forsideillustration: Mikkel Henssel

AMNESTY MedleMsbl ad For aMnest y InternatIonal | nr 2 junI 2013

TEMA: OBAMAS DRONEkRig

SYREANgREB i BANgLADESH

AMERikAS SORTE SkOLE

gUANTÁNAMO SULTESTREJkER

Over 3.000 mennesker er dræbt i Pakistan af USA’s ubemandede bombefly.

Kvinder angribes med syre, hvis de afviser tilnærmelser eller ægteskab.

En række af Latinamerikas diktatorer er blevet undervist på amerikansk militærskole.

Over 100 fanger sultestrejker på tredje måned i fangelejren på Cuba.

Herhjemme har flere vindere af Cavling-prisen fastslået, at de ikke kunne have skrevet deres afsløringer – eksempelvis om Tamil-sagen og Peter Brixtofte – hvis den nye offentlighedslov havde været gældende dengang. På europæisk niveau kritiserede EU-domstolen i 2011 Rådet for Den Europæiske Union for at give afslag på aktindsigt.

Domstolen fastslog, at gennemsigtighed i forbindelse med lovgivning styrker demokratiet, fordi borgerne kan kontrollere oplysningerne. ”I Danmark trækker politikerne den modsatte vej. Men jo højere grad af åbenhed, jo større sikkerhed får vi for, at menneskerettighederne bliver overholdt, og at ansvarlige for magtmisbrug kan stilles til regnskab”, siger Lasse Hvid-Jørgensen.

AMNESTY ViL HAVE NUMRE på pOLiTiETS UNifORMER:

HVEM SiDDER DER

BAg g HJELMEN?

139736_Amnesty_2_2013.indd 1

2 I aM n e s ty

06/06/13 10.08

iNDHOL D | AMNE S T Y på fEM Mi NUTTER

4 10 Illustration: Mikkel Henssel

10 TEMA Den himmelske dræbermaskine

Den 29. maj affyrede en amerikansk drone to missiler mod et hus i landsbyen Chashma i det nordvestlige Pakistan. Syv blev dræbt og fire såret. Brugen af de førerløse bombefly er steget dramatisk under præsident Barack Obama, som har gjort dem til sit foretrukne redskab i jagten på mulige terrorister. USA kalder det målrettede drab, selv om uafhængige undersøgelser viser, at hundredvis af uskyldige civile er slået ihjel af droner uden for egentlige krigszoner. Kritikere kalder det snigmord i strid med international lov.

10

Foto: Polfoto Foto: Ken Hermann

12

Foto: Bjarke Windahl Pedersen

20 26

12

16

20

26 30

20 Mere end et offer

Den amerikanske militærskole School of the Americas træner op mod 1.500 latinamerikanske militærfolk om året.

Historisk tæller skolens elevkatalog blandt andet 11 senere militærdiktatorer fra lande som Panama, Argentina, Bolivia, Guatemala og Ecuador. Amnesty har kritiseret skolen for at bruge træningsmanualer, der opfordrer til tortur, kidnapninger og henrettelser uden dom. Vi har besøgt skolen, som har skiftet navn til WHINSEC, og vi har mødt de aktivister, der kæmper for at få skolen lukket.

Dronerne hersker i krig uden regler USA’s befolkning holdes i uvidenhed om ulovlig dronekrig.

Dronerne kredser på himlen 24 timer i døgnet i Waziristan i det nordvestlige Pakistan, og en hel befolkning lever i frygt. Ingen ved, hvor og hvornår næste angreb rammer, og de lokale beskriver det som ”en bølge af terror”, som har gjort livet uudholdeligt. ”Helvede på jord”, siger den amerikanske journalist David Rohde, der var kidnappet af Taleban i syv måneder og oplevede dronerne på nærmeste hold: ”Lyden af den konstante summen fra propellerne er en evig påmindelse om forestående død”.

26 Amerikas sorte skole

3.121 begravelser og et teselskab En hel befolkning lever i frygt for dronerne.

18

Popy Rani Das’ liv ændrede sig for altid, da hun en nat bad sin mand hente et glas vand. Da de blev gift året forinden, havde han forlangt at få Popys mors opsparing som brudeafgift. Siden havde han uden held presset på for at få flere penge. I stedet tog volden til i Popys ægteskab. Den nat kulminerede hendes mareridt, da han som hævn rakte sin unge hustru et glas syre. Kun et lille ar ved mundvigen afslører hendes historie. Men de indre organer er ødelagte, og hun får mad gennem en sonde. Se fotoreportagen om syreangreb i Bangladesh.

Den himmelske dræbermaskine Målrettede drab på terrorister eller likvidering uden dom?

12 TEMA 3.121 begravelser og et teselskab

Nyheder Amnestys arbejde skaber resultater.

Verdens droneflåde vokser I Kina bygger de droner.

Mere end et offer Kvinder i Bangladesh angribes med syre, hvis de afviser ægteskab.

Amerikas sorte skole Militærskole i USA forbindes med overgreb i Latinamerika.

Amnesty vil have numre på politiets uniformer Politiet kan ikke identificere betjentene, når borgerne klager.

32 33 34 36

Guantánamo sultestrejker Over 100 fanger protesterer efter 11 år i fangenskab.

Jeg har altid bidt fra mig Burmas mest kendte systemkritiker takker Amnesty.

Amnesty dokumenterer De seneste rapporter fra Amnesty.

Amnesty Live Din støtte gør en forskel.

aMn e s t y I 3

NYHEDER YHEDE R Foto: Scanpix

Demonstranter hænger Nobelmedaljer på hegnet foran Fort Meade, hvor retssagen mod Bradley Manning foregår.

SkæBNETiME fOR BRADLEY MANNiNg Mellem 20 år og livstid. Sådan ser fremtiden formentlig ud for manden bag den største lækage af hemmeligstemplede dokumenter i USA’s historie.

Den militære retssag mod Bradley Manning blev indledt den 3. juni på Fort Meade i Maryland, hvor hundredvis af demonstranter var mødt op for at støtte ham. Men dommer Denise Lind har på forhånd afvist at lade Manning fremføre sit væsentligste argument om, at han handlede i offentlighedens interesse, da han lækkede tusindvis af hemmelige dokumenter.

Denise Lind siger, at Mannings motiver for offentliggørelse ikke er relevante for, om han bevidst brød loven, men kun kan komme i betragtning som formildende omstændighed ved strafudmålingen.

Amnesty International opfordrer på det

kraftigste USA til at tillade Manning at anvende alle sine argumenter i sit forsvar – herunder i høj grad også, at han handlede i offentlighedens tjeneste ved at lække over 700.000 hemmelige amerikanske regeringsdokumenter. ”Det er foruroligende, at han ikke må bruge argumentet om offentlighedens interesse som forsvar, da han netop siger, at han med rimelighed mente, at han dokumenterede krænkelser mod menneskerettigheder og den humanitære folkeret”, siger Anna Fitzgerald, der er leder af Amnestys researchafdeling.

Blandt de lækkede informationer er således en militærvideo, der viser nedskydningen af civile irakere fra en amerikansk helikopter, samt en lang række dokumenter om blandt andet Guantánamo og CIA’s hemmelige fan-

geprogram. Sager, som ifølge Amnesty tjener offentlighedens interesse, da det gælder tortur, massakrer og ulovlige tilbageholdelser. ”Når Bradley Manning afskæres fra at forklare sine bevæggrunde, kan det have en afskrækkende effekt på andre, der mener, at de handler i offentlighedens interesse ved at videregive belastende oplysninger om embedsmisbrug og overgreb”, siger Anna Fitzgerald.

Tiltalen omfatter 21 punkter, og det mest alvorlige lyder på, at han har hjulpet fjenden.

Bradley Manning har erkendt sig delvist skyldig i 11 af de mindre belastende anklagepunkter.

Amnesty International har en observatør til stede under de centrale retsmøder i sagen, som forventes at køre i de næste mange måneder.

BAHRAiN AfViSER fN’S TORTURRAppORTøR FN’s særlige rapportør om tortur, Juan Mendez, beskylder Bahrain for at forsøge at undgå at stå til ansvar for overgreb mod fængslede demonstranter, efter at kongedømmet i april aflyste hans planlagte besøg i landet. Samtidig afviser han Bahrains officielle forklaring om, at han selv har udskudt sit besøg. ”Lad mig være helt klar. Dette var en ensidig beslutning fra myndighedernes side. Desværre er det ikke første gang”, siger Juan Mendez, der også fik aflyst et besøg for et år siden.

4 I aM n e s ty

USA’s udenrigsministerium udgav i april en rapport, der gentager mange af de konklusioner, som Amnesty har dokumenteret, siden den folkelige opstand i Bahrain i marts 2011. Rapporten taler om ”betydelige overgreb” og ”seriøse menneskerettighedskrænkelser” herunder tortur i fængslerne og uretfærdige retssager.

Det har Bahrains udenrigsminister Khalid Al Khalifa konsekvent afvist.

I maj blev seks mennesker idømt hver et års fængsel for at have skrevet nedsættende ting

om kongen på Twitter, ligesom der er dusinvis af mindreårige i Bahrains fængsler.

Imens afsoner den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja en livstidsdom for sit påståede forsøg på at vælte regeringen. Hans datter, Zainab, afsoner seks måneders fængsel for at deltage i ulovlige forsamlinger. Begge afviser at bære fængselsdragter og er af samme grund blevet nægtet familiebesøg. Amnesty mener, at de alene er dømt for at bruge deres ytringsfrihed til at kræve reformer.

Af OLE H O ff- LUND

kORT NYT:

26.000 SEkSUELLE OVERgREB i USA’S MiLiTæR

1 Foto: Scanpix

USA’s præsident Barack Obama reagerede skarpt, da han i begyndelsen af maj blev præsenteret for en undersøgelse, der viser, at 26.000 ansatte i den amerikanske hær blev udsat for seksuelle overgreb i 2012. Det er en stigning på næsten 40 procent på bare et år. ”Bundlinjen er, at jeg ikke har nogen tolerance overfor det her. Hvis vi finder ud af, at nogen har været involveret i seksuelle overgreb, vil de blive stillet til ansvar, anklaget, frataget deres rang, stillet for en krigsret, fyret og hjemsendt i vanære. Punktum”, sagde Barack Obama.

Spørgeundersøgelsen gik ud til 108.000 ansatte i militæret.

Heraf svarede 6,1 procent af kvinderne og 1,2 procent af mændene, at de havde oplevet seksuelle overgreb det seneste år. På den baggrund konklu-

1

Anu Bhagwati har offentligt fortalt om de seksuelle overgreb, hun var udsat for i militæret. I dag er hun leder af Service Women’s Action Network.

derer forsvarsministeriet Pentagon, at 12.100 af de 203.000 kvinder i hæren, og 13.900 af de 1,2 millioner mænd har oplevet det samme.

Rapporten blev offentliggjort to dage efter, at lederen af et forebyggelsesprogram for seksuelle overgreb i flyvevåbnet blev arresteret for at have

befamlet en kvinde på en parkeringsplads i Virginia.

Pentagon varsler nu en forstærket indsats for at begrænse de seksuelle overgreb.

Det sker samtidig med, at kvinderne er på vej til at blive integreret i kampstyrkerne, der hidtil kun har bestået af mænd.

1

Foto: Scanpix

Politifolk i Århus øver sig i at affyre tåregas, som blev føjet til politiets magtmidler tilladt i 2006.

flere gange advaret om, at peberspray risikerer at blive brugt med rund hånd, fordi det er nemt at bruge og umiddelbart virker mere uskadeligt end andre magtmidler. I ni procent af de danske tilfælde er peberspray således brugt mod folk, der yder passiv modstand.

Tidligere præsident får 25 år for krigsforbrydelser

Den tidligere bosnisk-kroatiske præsident Jadranko Prlic skal bag tremmer i 25 år for krigsforbrydelser. Det afgjorde FN’s krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i maj. Prlic og fem medanklagede blev dømt for mord, voldtægt og ulovlig deportation af muslimer i forsøget på at skabe en kroatisk stat i starten af 1990’erne.

Krigen i Bosnien brød ud i 1992 og kostede over 100.000 dræbte, mens millioner blev drevet på flugt.

1

borgerne. Men det har ikke mindsket brugen af stav eller skydevåben, hvilket ellers var hensigten. Sammenlignet med Holland, Sverige og Norge bruger betjente i Danmark langt oftere peberspray – cirka 1.400 gange om året.

Amnesty International har

Halv million underskrifter for Liu Xiaobo

Over 450.000 mennesker fra 130 lande har skrevet under på en appel til Kinas nye leder Xi Jinping om at løslade systemkritikeren og Nobelprismodtageren Liu Xiaobo. Han afsoner en dom på 11 år for at opfordre til at omstyrte statsmagten, fordi han i 2008 skrev Charter 08 om reformer og menneskerettigheder. Over hele verden har mennesker taget billeder af sig selv og en stol med et foto af Liu Xiaobo. Under Nobel-ceremonien i Oslo i 2010 var Liu Xiaobo repræsenteret af en tom stol.

BRUg Af pEBERSpRAY SkAL UNDERSøgES Politiets brug af peberspray vil nu blive fulgt nøje af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det sker efter en række sager, hvor politiet blandt andet har sprøjtet peberspray mod knallertkørere for at standse dem. En af dem var i høj fart, da han blev ramt. Den ramte får akut øjenkrampe og følgende blindhed i mindst 30 minutter. ”Vi vil se på, om anvendelsen er i overensstemmelse med det, der var bestemmelsen fra start, hvor man sagde, at peber skulle bruges i stedet for andre magtmidler”, siger Kirsten Dyrman, der er direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, til Politiken.

En rapport fra Københavns Universitet viser, at indførelsen af peberspray i 2008 har mere end tredoblet politiets brug af magtmidler mod

google anerkender palæstina

Det har vakt vrede i Israel, at verdens største søgemaskine Google har ændret betegnelsen af De Palæstinensiske Områder til slet og ret Palæstina.

Det sker ifølge Google for at afspejle, at FN’s Generalforsamling i november gav palæstinenserne observatørstatus som ikke-medlemsstat i FN på linje med Vatikanet. Herhjemme har regeringen af samme grund valgt at opgradere det palæstinensiske selvstyre, så kontoret i København får ambassadestatus.

Henrettelser i 21 lande

21 lande anvendte dødsstraf i 2012 og gennemførte i alt mindst 682 henrettelser – hvis man fraregner Kina, som formentlig henretter tusinder, men hvor antallet er en statshemmelighed.

I USA afskaffede Connecticut dødsstraffen. Det samme gjorde Ghana og Sierra Leone i Afrika. I alt har 140 lande afskaffet dødsstraf enten ved lov eller i praksis. Verdens top fem, når det gælder antallet af henrettelser, består af Kina (ukendt), Iran (314), Irak (129), Saudi Arabien (79) og USA (43).

Læs flere nyheder på www.amnesty.dk a Mn e s t y I 5

NYHEDER nyheder Foto: Polfoto

BiLLig ARBEJDSkRAfT UDEN RETTigHEDER Foto: Polfoto

CE SIDSTE CHAN FoR AT FÅ !!!

EN AU PAIR!!

6 I aM n e s ty

pOLiTiVOLD Og TåREgAS i TYRkiET Politiets voldsomme overgreb på fortrinsvis fredelige demonstranter i Tyrkiet skal have konsekvenser. Det mener Amnesty International, der frygter, at antallet af sårede og dræbte demonstranter vil vokse yderligere, hvis ikke myndighederne overholder grundlæggende menneskerettigheder.

Demonstrationerne begyndte i Istanbul i slutningen af maj i protest mod, at en park skal omdannes til et butikscenter. Politiet angreb demonstranterne med vandkanoner, knipler og enorme mængder tåregas, og det fik protesterne til at sprede sig til mindst 60 byer i landet.

Ifølge Tyrkiets lægeforening er mindst 2.000 demonstranter såret efter de første fire dages protester. Mange lider under den massive brug af tåregas, som politiet også affyrede ind i butikker og lokaler, hvor folk havde søgt tilflugt.

Amnesty stillede sit kontor i Istanbul til rådighed for 20 læger, der behandlede sårede demonstranter døgnet rundt. ”Vandkanoner og tåregas skal ikke anvendes mod fredelige demonstranter. Specielt når tåregas anvendes i lukkede rum, udgør det en alvorlig helbredstrussel”, siger John Dalhuisen, der er leder af Amnestys Europakontor.

NYE DANSkERE HæNgT UD SOM TERRORiSTER Næsten 700 nye danske statsborgere blev i maj udstillet med navn og hjemby i annoncer for Dansk Folkeparti under overskriften: ”En på listen er til fare for Danmarks sikkerhed”.

Ganske vist har én af dem været overvåget af Politiets Efterretningstjeneste for ”bekymrende og mistænkelig” adfærd, men vedkommende er hverken sigtet, tiltalt eller dømt for noget. Dermed udstiller partiet en gruppe uskyldige medborgere som potentielle terrorister, mener flere kritikere – deriblandt Amnesty International, der vurderer, at annoncen er på kanten af straffelovens paragraf 263 om ærekrænkelse. ”Der er ingen tvivl om, at det er stærkt ærekrænkende at blive mistænkt for at være terrorist. Hvis man kommer fra et lille bysamfund, og man står med fuldt navn og by, så er chancen for at blive genkendt stor. Her er vi på kanten af en strafbar ærekrænkende beskyldning, som man kan gå i retten med”, siger Claus

Foto: Scanpix

Hver tredje danske familie, der ansætter en au pair, bor i Gentofte og Rudersdal Kommune, og otte ud af ti au pairs kommer fra Filippinerne. Men der er langt fra det oprindelige formål om kulturel udveksling til virkeligheden i dag, hvor en au pair arbejder 30 timer om ugen for 3.200 kroner om måneden plus kost og logi.

Det konkluderer en stor undersøgelse fra Det Nationale Center for Velfærd (SFI), der har talt med en række værtsfamilier og au pair ansatte.

De fleste au pairs gør det for at sende penge hjem til deres familier, men mange fortæller om brud på kontrakten, dårlig behandling, og at de føler sig som ”slave”, ”robot” eller ”tjenestepige”, der arbejder væsentligt mere end 30 timer ugentligt.

Roden til mange af problemerne skyldes ifølge SFI den ”tvetydige karakter af relationen mellem værtsfamilier og au pairs, og det paradoks, at opholdet bør være ’ligeværdigt’, men samtidig er fundamentalt ulige med værtsfamilien som den stærkeste part”.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) bebudede i 2012 en kritisk revision af au pair ordningen, hvilket fik Au Pair Agency Denmark til at sætte denne advarsel på sin hjemmeside: ”Sidste chance for at få en au pair!!!!!

Husk at fra 2013 er det sandsynligt, at au pair skal have mindsteløn. Det betyder, at hendes løn skal ligge på 14-16.000/måned. Hvis I booker en au pair i 2012 inden 30. januar, og I booker hende for 2 år, skal I kun give hende 3.150 kr. i løn de næste par år. Vi har pt. en super filippinsk au pair i Filippinerne, der har kørekort”.

Politiet affyrede store mængder tåregas i Istanbul, hvor Amnesty åbnede sit kontor for sårede demonstranter.

Næsten 700 nye danske statsborgere blev hængt ud som terrorister i Dansk Folkepartis annoncer.

Juul, juridisk konsulent i Amnesty.

Adskillige af de nye danskere – der få dage senere fik deres nye statsborgerskab – overvejer nu et sagsanlæg mod partiet.

T E gNE R JA NNik HA S T RUp | HiS T ORi E L iS A BLiNk E NBE Rg Og Mi cHEL B ANz

✂ Klip ud og gem Cirkeline: Båden med din mor og far, forsvandt den bare?

Said: Ja. Bølgerne blev højere og højere, og alle råbte om hjælp. Men italienerne, der styrede vores skib, ville ikke hjælpe. og alle druknede.

Cirkeline: Hvad skete der så?

Said: Vi kom til Italien. Mange var glade, jeg var stadig ked af det. Men så kom der nogle og gav os varme tæpper, og jeg troede, at alt var godt.

Cirkeline: Skulle I så bo på stranden?

Said: Nej. Vi boede i et hus med rigtig mange mennesker. Jeg sov på gulvet, det var koldt, og der var ikke nok mad. Efter seks måneder smed de os ud.

Cirkeline: Hvor blev I smidt hen? Said: Jeg boede rundt omkring. På gaden og i en garage med 50 andre fra Somalia. Politiet skulle se mere på min sag.

En dag døde en mand i garagen, fordi han frøs så meget.

Cirkeline: Var der ingen tæpper dér?

Said: Nej, der var ingenting. Så spurgte Hassan, om jeg ville flygte videre. Jeg var bange, men jeg ville hen til min familie i Sverige.

Cirkeline: Hvad skete der så? Said: Vi havde ingen penge. Vi krøb ind under en lastbil. Det var meget farligt…. Nej, jeg kan ikke tale om det. Men du ved, at jeg var alene i toget til Sverige.

Cirkeline: Er Hassan også forsvundet? Said: Han er død.

Fængselsbetjent: Said, du skal for en dommer. Said: Hvorfor det?

Betjent: Du skal være fængslet, indtil vi har fundet ud af, hvem du er.

Dommeren: Vi forlænger din fængsling med 3 uger, så politiet kan fastlægge din identitet og rejserute. Said: Men jeg har ikke gjort noget galt, og jeg er kun 16 år. Advokat: Du ser jo ældre ud, og måske skal du tilbage til Italien.

Fortsættelse følger... aMn e s t y I 7

gODE nyheder

Amnesty aktionerer imod uretfærdige retssager, dødsdomme og andre krænkelser af menneskerettighederne over hele verden. Du kan skrive under på vores hasteaktioner på amnesty.dk og sms-netværket Lifeline.

Send en sms med teksten ”Lifeline” til 1919. Det er gratis.

Illustration: Zahra’s Paradise

DANMARk STOppER NARkO-STøTTE TiL iRAN Amnesty Internationals kritik af Danmarks millionstøtte til FN’s narkobekæmpelsesprogram i Iran fik i april udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til helt at droppe støtten, som blev indledt i 2011.

Danmark har i de seneste to år støttet FN’s narkobekæmpelsesprogram (UNODC) med fem millioner kroner årligt til blandt andet at styrke grænsekontrollen mellem Iran, Pakistan og Afghanistan. I samme periode har de iranske myndigheder henrettet hundredvis af formodede narkokriminelle og smuglere. En sådan indirekte støtte til henrettelser bør Danmark ikke være involveret i, lyder kritikken fra Amnesty: ”Det er meget vigtigt, at man ikke bekæmper kriminalitet med en ind-

sats, der leder til systematiske menneskerettighedsovergreb. I Iran er situationen så alvorlig med de mange hundrede mennesker, der bliver henrettet på grund af narkokriminalitet, at omfanget gør det nødvendigt at skride ind”, siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty.

Alene i 2011 henrettede Iran mindst 488 mennesker for narkorelaterede forbrydelser svarende til 80 procent af alle henrettelser. En del af dem var massehenrettelser, hvor grupper på 30-50 mennesker blev henrettet på en gang – deriblandt mindreårige og afghanere, som ikke havde adgang til en advokat.

Det skønnes, at der sidder over 4.000 afghanere i iranske fængsler for narkokriminalitet. 1

Foto: Polfoto

Begejstrede tilhørere jublede, da Maryland stemte nej til dødsstraf.

MARYLAND AfSkAffER DøDSSTRAf Aktivisterne kunne ikke få armene ned af glæde, da Maryland som den 18. stat i USA afskaffede dødsstraffen i marts 2013.

Maryland er den sjette stat i USA, der i løbet af de sidste seks år har sat en stopper for henrettelser af egne borgere. Den gode nyhed er resultatet af en række organisationers årtier lange kamp, hvor Amnesty har spillet en afgørende rolle lige siden 1980’erne.

8 I aM n e s ty

Der er stadig 32 amerikanske stater, der har dødsstraf, og USA er ifølge Amnestys dødsstrafrapport 2013 kun overgået af Kina, Iran og Irak, når det handler om at henrette sine borgere.

Afskaffelsen af dødsstraf i Maryland er dog et vigtigt skridt på vejen mod en verden uden dødsstraf, og den globale tendens er tydelig – flere og flere nationer vælger efterhånden at afskaffe dødsstraf.

Af SOpHiE RYTTER

Foto: Amnesty

VåBENHANDELSTRAkTAT ER EN HiSTORiSk SEJR Efter næsten 20 års kamp for bedre våbenkontrol lykkedes det i april at få vedtaget en global våbenhandelstraktat i FN.

Det var en historisk sejr for menneskerettighederne og kampen for bedre våbenkontrol, da 154 lande i FN’s Generalforsamling den 2. april 2013 stemte for en global våbenhandelstraktat – også kaldet Arms Trade Treaty (ATT).

Amnesty International kunne dermed begejstret konkludere, at mange års hårdt arbejde, som blev indledt i 1994, havde båret frugt. Amnesty førte dengang an i Control Arms kampagnen med mottoet om, at våben dræber hvert eneste minut, og at handlen med bananer er bedre reguleret end handlen med våben.

Ideen fik gradvist større opbakning fra en række statsledere, men først i 2006 blev arbejdet sat på skinner i FN, og efter syv års hårde forhandlinger og stillingskrig med særligt de store våbeneksporterende lande – USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien – kom ATT i hus. Traktaten vil fremover forhindre stater i at eksportere konventionelle våben til andre lande, hvis der er risiko for, at de vil blive brugt til at begå folkedrab, krigsforbrydelser eller andre

alvorlige menneskerettighedsovergreb. ”Dette er et historisk øjeblik. Efter mange års kampagner er de fleste stater nu blevet enige om en global traktat, der kan forhindre tilførslen af våben til lande, hvor de vil blive brugt til at begå grusomheder”, sagde Brian Wood, chef for Amnestys kontor for Våbenkontrol og Menneskerettigheder, efter afstemningen i FN. Forinden havde ATT-forhandlingerne lidt skibbrud under en tre ugers konference i New York sidste sommer, hvor flere lande – herunder USA – i sidste øjeblik udbad sig mere betænkningstid. Forhandlingerne blev genoptaget ved en ny konference i marts i år, men her satte Syrien, Iran og Nordkorea en kæp i hjulet for en global aftale. Få dage senere brød jublen endelig ud i FN-bygningen i New York, da den kom til afstemning i FN’s generalforsamling.

Traktaten forpligter alle regeringer til at vurdere risikoen for brud på menneskerettighederne ved overførsel af våben såvel som ammunition og udstyr til et andet land. ”Når man tager de store økonomiske inte-

resser for våbenhandel og den politiske magt med i betragtning, så er traktaten en sejr for både det civile samfund, der har gået forrest i kampen for at redde liv, men også de regeringer, der har taget behovet for en traktat alvorligt”, siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark, der selv var i New York under forhandlingerne i FN’s hovedkontor.

“Handlen med konventionelle våben, ammunition og militært udstyr nærmer sig 100 milliarder dollars om året. Men i dag har staterne sat menneskers sikkerhed i første række”, sagde Trine Christensen.

Traktaten træder i kraft, når den er blevet ratificeret af 50 stater. 1

Foto: Polfoto

TOLkE i AfgHANiSTAN kAN få ASYL i DANMARk

Forsvarsminister Nick Hækkerup har bøjet sig for Amnestys pres.

En del af de godt 200 afghanske tolke, der siden 2008 har arbejdet for de danske styrker i Afghanistan, får nu mulighed for at få asyl i Danmark. Det meddelte forsvarsminister Nick Hækkerup (S) på et pressemøde den 22. maj.

Dermed har regeringen efter måneders pres bøjet sig for Amnestys opfordring om at tage ansvar for de tolke, der har hjulpet de danske tropper, og som ifølge en række organisationer er i livsfare, fordi Taleban opfatter dem som fjender. Forsvarsministeren afviste ellers tidligere på året kategorisk at hjælpe tolkene.

Tolkenes sager bliver nu behandlet af Udlændingestyrelsen efter en individuel og konkret vurdering i Afghanistan, og de tolke, der er tilstræk-

keligt truet, får derefter mulighed for at rejse til Danmark og søge asyl, oplyser ministeren. ”Denne beslutning viser, at man har anerkendt, at her er tale om mennesker, der er i særlig fare på grund af det job, de har udført”, siger Claus Juul, der er jurist i Amnesty International.

Amnesty understreger dog vigtigheden af at indføre et uafhængigt screeningssystem under behandlingen af tolkenes sager. Som det ser ud nu, vil der ikke være nogen klageinstans for de tolke, der får afslag på at søge asyl, og de har derfor umiddelbart ikke mulighed for at gå til Flygtningenævnet, som det ellers er normal praksis i asylsager. a Mn e s t y I 9

teM a: d r o n e r

DEN HiMMELSkE DRæBERMASkiNE Tusindvis af mennesker er blevet dræbt af missiler fra ubemandede amerikanske droner. USA kalder det målrettede drab, selv om uafhængige undersøgelser viser, at hundredvis af uskyldige civile er slået ihjel af droner uden for egentlige krigszoner i Pakistan, Yemen og Somalia. Kritikere kalder det snigmord i strid med international lov.

Det vakte røre herhjemme, da Venstres udenrigsordfører Søren Pind på Facebook betegnede USA’s brug af droner til at dræbe formodede terrorister som ”snigmord”.

Statsministeren anklagede Søren Pind for at være populist og for at skade Danmarks forhold til USA, mens Amnesty International bakkede op om Pinds kritik og opfordrede regeringen til at påtale USA’s stigende brug af kampdroner uden for egentlige krigszoner. ”Problemet er, at der ikke er nogen retssikkerhed indbygget i dronerne. Der er ingen anklager, ingen beviser, ingen dommer. Der er tale om likvideringer i strid med international ret. Om vi kalder det snigmord eller henrettelser uden rettergang er i den sammenhæng underordnet”, lød det fra Amnestys generalsekretær Lars Normann Jørgensen.

Et tænkt eksempel illustrerer problematikken: Østre Landsret afviser at udlevere våbensmugleren Niels Holck til Indien, fordi risikoen for tortur er for stor. En lettet Niels Holck kommer ud ad retsbygningen og sætter sig ind i sin bil sammen med sin familie. 20 minutter senere affyrer en indisk drone to missiler mod Niels Holcks bil, som bryder i brand midt på Helsingør-motorvejen. Indien afviser kritikken med henvisning til, at Niels Holck er terrorist, og at USA har gjort det samme gennem et årti.

10 I aM n e s ty

Dronerne er her Endnu har Danmark kun overvågningsdroner, men for nylig udgav Dansk Institut for Internationale Studier rapporten ”Dronerne er her!”, som konkluderer, at ”der er et aktuelt – for ikke at sige akut – behov for, at også de danske politikere forholder sig til fremkomsten af denne nye våbentype”.

Foreløbig er der etableret et dansk testcenter for droner på Fyn, og forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har luftet sin begejstring for at indkøbe bevæbnede droner. ”Jeg vil helst udstyre soldaterne med de bedste våben og synes, det er helt i orden, hvis vi anvender droner til at bombe folk, der er ved at placere vejsidebomber i Afghanistan”, siger han til Information.

Om det er erfaringerne fra USA, der virker tillokkende, er uvist. Men faktum er, at brugen af de førerløse bombefly er steget dramatisk under præsident Barack Obama, som har gjort dem til sit foretrukne redskab i jagten på mulige terrorister. ”Folk må forstå, at droner ikke har kostet et stort antal civile ofre. For det meste er der tale om meget nøjagtige præcisionsangreb mod al-Qaeda og deres støtter”, siger Barack Obama.

Lammet af frygt Men ifølge uafhængige undersøgelser har USA dræbt over 3.000 mennesker i de se-

nere år alene i det nordvestlige Pakistan.

Over 700 er civile, heraf mindst 175 børn.

De længerevarende konsekvenser for de små pakistanske samfund er uhyggelige. Hele befolkninger lever i evig frygt for dronerne, der konstant summer på himlen.

Både begravelsesoptog og de traditionelle stammeråd – jirgas – er blevet bombet, ligesom civile redningsarbejdere, der ville hjælpe de sårede, er blevet dræbt i opfølgende droneangreb. Utallige familier har mistet deres forsørgere, børn tør ikke gå i skole, og indbyggerne undgår i stort omfang sociale aktiviteter, bryllupper og politiske møder af frygt for at blive angrebet. Mange tør knapt nok at mødes privat for ikke at påkalde sig dronernes øjne.

FN’s særlige rapportør Ben Emmerson har nu indledt en undersøgelse af 25 konkrete droneangreb i Pakistan, Yemen og Somalia, hvor civile er blevet dræbt. Han er ikke mindst oprørt over de tilfælde, hvor dronerne har ramt redningsarbejdere, selv om han endnu ikke har omtalt droneangrebene som snigmord. ”Men hvis beretningerne om droneangreb på begravelsesoptog og redningsarbejdere holder stik, er der ingen tvivl: Det er krigsforbrydelser”, fastslår han.

A f OL E HOf f -L UND | iL L US T RAT iON Mi kkEL H ENSSEL

➜

a Mn e s t y I 1 1

teM a: d r o n e r

369 ANgREB i pAkiSTAN i 2004-2013 BørN

CiVilE

aNdrE

175 5,6% 535 17,1%

2.363 75,8%

2004

2005

2006

(USA betegner alle mænd, som er i den militærduelige alder og opholder sig i en drone-angrebszone, som kombattanter – med mindre det modsatte bliver bevist)

2007

2008

2009

2010

2011

Kilde: Bureau of Investigative Journalism og Pitch Interactive

3.

1 21 BEgRAVELSER Og ET TESELSkAB

_bagg.indd 4

Dronerne kredser på himlen 24 timer i døgnet i Waziristan i det nordvestlige Pakistan, og en hel befolkning lever i frygt. De lokale beskriver det som ”en bølge af terror”, som har gjort livet uudholdeligt. ”Helvede på jord”, siger den amerikanske journalist David Rohde, der levede syv måneder under de amerikanske droner. Ingen ved, hvor og hvornår næste angreb rammer.

1 2 I aM n e s ty

”Den fremherskende fortælling i USA om brugen af droner i Pakistan beskriver dem som et kirurgisk præcist og effektivt redskab, som gør USA mere sikkert ved hjælp af målrettede drab på terrorister med minimale tab til følge. Men den fortælling er falsk”.

Sådan konkluderer det hidtil mest omfattende studie af den amerikanske brug af droner gennem snart ti år i USA’s globale krig mod terror. En krig, som ikke kender nogen grænser i jagten på formodede al-Qaeda tilhængere.

Af OLE H O ff- LUND

3.121

Foto: Scanpix

EstimErEt dødstal ialt

Højprofil mål

48 1,5%

2012

2013

En pige sidder på en hospitalsseng, efter at hun blev ramt under et amerikansk droneangreb i oktober 2012.

Før dronerne var det som om, alle var raske. Efter dronerne er det som om, alle er syge.

Ahmed Jan, såret af droneangreb i 2011

Rapporten ”Living Under Drones”, som blev udgivet i september af Stanford Law School og New York University School of Law, er baseret på ni måneders research og over 130 interview med ofre og øjenvidner til de amerikanske droneangreb i stammeområderne i det nordvestlige Pakistan. Med stribevis af personlige beretninger giver rapporten et sjældent indblik i dagligdagen i stammeområderne: ”Dronerne hænger over de små samfund 24 timer i døgnet og rammer hjem, køretøjer og

offentlige forsamlingssteder uden varsel. Deres tilstedeværelse terroriserer mænd, kvinder og børn og skaber angst og psykiske traumer i civilsamfundet”.

Missiler mod teselskab Siden Barack Obama blev præsident i 2009, har han gjort dronerne til sit foretrukne våben i kampen mod terrorisme. Alene i Pakistan har Obama været ansvarlig for 317 angreb, og ifølge forskerne er 3.121 mennesker blevet dræbt. Mindst 710 af dem var civile, heraf 175 børn.

Det første angreb, der bærer Obamas signatur, fandt sted den 23. januar 2009 – få dage efter hans indsættelse. Målet var to huse i landsbyerne Zeraki og Wana, og ifølge de første officielle udmeldinger blev mindst ti militante dræbt, heriblandt fem udlændinge.

Senere undersøgelser fortæller en anden historie.

Holdet bag ”Living Under Drones” har mødt den eneste overlevende efter angrebet i Zeraki, den 14-årige Faheem Qureshi, samt hans læge og hans fætter, Ejaz Ahmad, der besøgte det sønderbombede hus dagen efter. Det 06/06/13 12.17 stod hurtigt klart, at mindst tre børn var døde i angrebet. I dag anslår man, at 11 civile blev dræbt.

Faheem Qureshi, der mistede sit venstre øje, fik kraniebrud og blev forbrændt på hele venstre side af kroppen ved eksplosionen, fortæller, at en af landsbyens ældste, Mohammad

Khalil, havde indbudt naboer og venner til teselskab om aftenen. Kvinder og børn var samlet i et tilstødende hus, og Faheem benægter, at der skulle have været al-Qaeda sympatisører til stede.

Mit hjerte var i brand Han fortæller, at de pludselig hørte den summende lyd fra et missil, og at de instinktivt bøjede deres hoveder ned. Missilet ramte midt i huset og blæste taget af, mens væggene slog revner. ”Jeg følte, at min hjerne holdt op med at virke, og at mit hjerte var i brand”, siger Faheem. ”Hele min krop brændte vanvittigt”.

Efter nogle minutters forvirring stavrede han ud af ruinerne, hvor naboerne fandt ham og kørte ham til hospitalet. Hans fætter ankom dagen efter for at finde sin onkel, der var i huset. ”Deres kroppe var fuldstændig ødelagte.

Alt, hvad vi kunne finde, var overkroppen og hovedet”, fortæller Ejaz Ahmad.

Faheem, der før angrebet var blandt de dygtigste elever i gymnasiet og drømte om at blive videnskabsmand, har mistet sin førlighed og kan ikke fokusere på sine studier. ”Jeg kan ikke længere lære noget. Det har påvirket mig følelsesmæssigt. Små ting går mig på, så jeg hurtigt bliver vred”, siger han og tilføjer, at mange familier har taget deres børn ud af skolen, fordi de frygter, at de skal blive ramt af droner. a Mn e s t y I 1 3

➜

teM a: d r o n e r Foto: Polfoto

Landsbyboere fra de pakistanske stammeområder demonstrerer i Islamabad i 2010 mod CIA’s droneangreb.

➜

”De vil hellere holde dem hjemme”, siger han.

De efterladte kvinder er kastet ud i fattigdom, fordi de har mistet deres mænd, og deres hjem er ødelagt.

Dronerne rammer ikke os Et andet angreb i byen Datta Khel den 17. marts 2011 dræbte mindst 42 mennesker – langt størstedelen civile. USA fastholder, at alle de dræbte var oprørere, men det modsiger en række forskellige kilder.

Holdet bag ”Living Under Drones” har interviewet ni overlevende og deres familier, som fortæller, at over 40 mænd var samlet om formiddagen på en central plads i byen til en jirga – et traditionelt stammeråd for at løse konflikter og træffe beslutninger. Udover de cirka 35 ældre stammeledere var der lokale embedsmænd og fire mænd fra en lokal Taleban-gruppe, hvis tilstedeværelse var nødvendig for at løse striden om en mine i nærheden.

Mændene sad i to store rundkredse med cirka fem meters afstand. Selv om dronerne svævede over området hver dag, så følte deltagerne sig trygge, fordi der var tale om en jirga, som var støttet af regeringen, og fordi de havde orienteret militæret om mødet ti dage i forvejen. Det bekræftes af den højtstående militærmand i Waziristan, Abdullah Dogar. Men det var ikke nok.

Kød og blod overalt Kort efter mødets start slog et missil fra en amerikansk drone uden varsel ned midt i den ene rundkreds. En af deltagerne, Ahmed Jan, fortæller, at eksplosionen kastede ham langt væk og slog ham bevidstløs – alle andre i rundkredsen blev dræbt. Kort efter ramte flere andre missiler. En overlevende fra den anden rundkreds, Idris Farid, fortæller: 1 4 I aM n e s ty

”Alt blev ødelagt. Kropsdele flød rundt omkring. Der var kød og blod overalt”.

Khalil Khan, der er søn til en af de dræbte, befandt sig i den nærliggende bazar, da han hørte eksplosionerne. Han løb hen til pladsen, der nu var en rygende ruin. Flere bygninger stod i flammer.

Bange for at hjælpe Flere af de interviewede i rapporten fortæller, at de mange droneangreb har påvirket dagligdagen markant i lokalsamfundet, og at intet er som før. USA’s strategi med at affyre ikke blot et missil, men typisk flere efter hinanden, har affødt adskillige eksempler på, at naboer eller pårørende, der kommer de sårede til undsætning, også er Jeg kunne ikke identificere kropsblevet dræbt. delene på jorden. Det eneste, jeg En mand fortæller, at hans svigerfamilies kunne gøre, var at samle stykker af hus blev ramt af en brændt kød og lægge det i en kiste. drone, og at naboerne efterfølgende løb ind i Khalil Khan, beboer i byen Datta Khel, som blev angrebet i 2011 huset: ”De ledte efter børnene i deres senge, men så ramte et nyt drone”Jeg kunne ikke identificere kropsdelene angreb og slog dem ihjel”. på jorden. Det eneste, jeg kunne gøre, var at Flere fortæller, at der normalt ikke er nosamle stykker af brændt kød og lægge det i en gen, der tør nærme sig de døde og sårede kiste”, siger Khalil Khan. de første timer efter droneangrebet, fordi de Idris Farid, der overlevede angrebet, men frygter endnu et missil. Det bekræfter en anoblev alvorligt såret, fortæller, at begravelserne nym medarbejder fra en humanitær organisavar bizarre: tion i området: ”Folk var nødt til at samle ofrenes knogler ”Vores politik er, at vi ikke umiddelbart og kropsdele efter bedste evne, så de pårønærmer os stedet på grund af faren for opfølrende kunne stole på, at de begravede de riggende angreb. Vi arbejder med en obligatorisk tige kropsdele og den rigtige person”. seks timers forsinkelse”.

Droneangrebet, som USA stadig retfærdigMange tør heller ikke tage del i begravelser, gør med, at det udslettede flere dusin militante og de traditionelle begravelsesritualer umuligoprørere, har haft uoverskuelige konsekvenser gøres af, at der ofte kun er lidt brændt kød og for byen Datta Khel og flere nærliggende byer. hud tilbage af den afdøde.

En hel generation af respekterede stammele”Der plejede at være begravelsesoptog, hvor dere er udslettet, og med deres bortgang har mange mennesker deltog. Men nu, hvor USA mange storfamilier desuden mistet deres vighar angrebet begravelser, moskeer, ja selv tigste indtægt. Det tvinger dem til at tage børn mennesker, der sidder sammen i små grupper, ud af skolen og finde forefaldende arbejde til er folk bange for alting”, siger en lokal beboer. en dårlig løn i det i forvejen ekstremt fattige På samme måde er mange indbyggere Waziristan.

bange for at tage del i sociale sammenhænge lige fra bryllupper til politiske møder. Flere siger, at de stort set ikke kommer ud af deres landsbyer mere og kun sjældent inviterer gæster af frygt for at påkalde sig opmærksomhed ved at være mange samlet.

En far til tre siger: ”Jeg tænker hele tiden på dronerne. Det gør det vanskeligt at sove. De er som myg. Selv når du ikke ser dem, kan du høre dem. Du ved, de er der”.

Safdar Dawar, der er præsident for journalistforbundet i stammeområderne, forklarer, at selv simple dagligdags gøremål bliver genstand for intense overvejelser på grund af risikoen for droneangreb: ”Hvis jeg skal på markedet, frygter jeg, at personen ved siden af mig er mål for en drone. Hvis jeg står langs vejen, og der holder en bil i nærheden, ved jeg aldrig, om den bliver ramt. Selv i moskeen, når vi samles til bøn, er jeg bange for, at en af de tilstedeværende er på listen over mål. Hvor end jeg er, frygter jeg dronerne”.

Helvede på jord En af de få vestlige journalister, der har oplevet effekten af dronekrigen på nært hold,

er David Rohde, der blev holdt kidnappet af Taleban i syv måneder, inden det lykkedes ham at flygte den 20. juni 2009. Han beskriver det som ”helvede på jord” at leve under droner, og at almindelige mennesker frygter for deres liv. ”Droner er frygtindgydende. Fra jorden er det umuligt at fastslå, hvem eller hvad de søger efter, mens de cirkler oppe i luften. Lyden af den konstante summen fra propellerne er en konstant påmindelse om forestående død”, siger David Rohde.

Beboere, sundhedspersonale og journalister forklarer samstemmende til rapportens forfattere, at dronerne er en evig kilde til uro og stress i lokalbefolkningen. En mand beskriver lyden af dronerne som ”en bølge af terror”. ”Både voksne og børn er skræmt. De skriger nogle gange af frygt. Kun Gud ved, om de vil ramme os, men de overvåger os altid. De er altid oppe i luften”, siger han.

Den pakistanske psykiater Ateeq Razzaq, der har behandlet traumatiserede ofre for droner, forklarer, at mange indbyggere lider under frygten for nye angreb. ”De er bekymrede for, hvor og hvornår det næste droneangreb rammer. Når de hører lyden af en drone, flygter de for at komme i sik-

kerhed. Børn, der vokser op på denne måde, risikerer varige, mantale skader”, siger han.

Der findes imidlertid ikke mange uddannede psykiatere og andre sundhedsprofessionelle i Waziristan, så vidner forklarer i ”Living Under Drones”, at mange af dem, der har alvorlige psykiske traumer efter droneangrebene, bliver lænket i deres hjem.

Ahmed Jan, der blev ramt af dronen i Datta Khel, sammenfatter frygten i befolkningen således: ”Før dronerne var det som om, alle var raske. Efter dronerne er det som om, alle er syge. Hver eneste person er bange for dronerne. Det værste er, at vi ikke kan gøre noget.

Vi føler os hjælpeløse”.

En medarbejder fra en international nødhjælpsorganisation, som har arbejdet under dronerne i Waziristan, sammenligner det med terrorangrebet mod USA i 2001. ”Husker du 9/11? Husker du, hvordan det føltes lige efter? Jeg var i New York den dag.

Jeg husker folk, der græd i gaderne. Folk var bange for, hvad der nu skulle ske. Folk vidste ikke, om der kom endnu et angreb. Der var spænding i luften. Det er sådan, det er. Det er en konstant følelse af utryghed. Vi er bange”, siger han. 1 Foto: Scanpix

Lyden af den konstante summen fra propellerne er en evig påmindelse om forestående død.

Journalist David Rohde, der var kidnappet af Taleban i syv måneder i Waziristan

a Mn e s t y I 1 5

teM a: d r o n e r

DRONERNE HERSkER i kRig UDEN REgLER USA’s brug af kampdroner er omgærdet af dyb hemmeligholdelse. En række organisationer mener, at USA handler i strid med international lov, og de kræver, at obama offentliggør de dokumenter, der retfærdiggør likvideringer uden for krigszoner. Trods beviser for hundredvis af dræbte civile fastholder USA, at det sker ekstremt sjældent.

Efter ti år med carte blanche til at bombe formodede terrorister med ubemandede droner kom det som et chok for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, da USA’s næsthøjeste domstol – U.S. Court of Appeals – for nylig ophævede fortryllelsen og tvang CIA til at komme ud ad busken.

Dommen faldt i en sag, som var anlagt af borgerrettighedsorganisationen American Civil Liberties Union (ACLU) for at få aktindsigt i dokumenter om CIA’s rolle i de amerikanske droneangreb i Pakistan og Yemen.

CIA ville hverken be- eller afkræfte, om den har kendskab til eller er involveret i brugen af droner til at udføre målrettede drab i udlandet. Men den købte dommeren ikke. I stedet betegnede han CIA’s taktik som ”en fiktion af benægtelser, som intet fornuftigt menneske vil finde sandsynlig”. Med andre ord: Alle ved, at CIA er involveret i droneangreb.

Derfor skal CIA nu enten offentliggøre dokumenterne eller konstruere et nyt juridisk argument for, hvorfor informationerne skal skjules for offentligheden, forklarer Brett Kaufmann, der er seniorforsker i ACLU. ”Både CIA og regeringen afslår at oplyse helt grundlæggende informationer om anvendelsen af droner. Lige fra de juridiske overvejelser til antallet af droneangreb til hvor mange dræbte, det har medført, og i hvilke lande.

Dermed holdes befolkningen i uvidenhed om en krig, som er i strid med international lov og har kostet tusindvis af menneskeliv”, siger Brett Kaufmann til AMNESTY. Frigiv informationerne Sammen med Amnesty International og otte 1 6 I aM n e s ty

andre organisationer skrev ACLU i april et åbent brev til præsident Barack Obama, hvor de opfordrer ham til at offentliggøre alle relevante papirer om brugen af kampdroner. ”Det er afgørende, at regeringen indvier offentligheden i, hvad den betragter som legitime mål, og hvorfor den mener, at droneangreb er i overensstemmelse med både international og national lov”, skriver de.

En af de ting, som især har vakt debat, er, at Obama angiveligt har en dødsliste, som han opdaterer på et ugentligt møde med sine nærmeste sikkerhedsrådgivere i samråd med CIA. Ifølge bogen ”Kill or Capture: The War On Terror and the Soul of the Obama Presidency”, som er skrevet af Newsweek-redaktøren Daniel Klaidman, beslutter Obama sig på den baggrund for nye mål i Pakistan og Yemen. ”Men hvordan træffes beslutningen om at tilføje et navn på dødslisten? Hvem kigger præsidenten over skulderen? Og hvem skal offentligheden holde ansvarlig for drab på civile?”, spørger Brett Kaufmann.

USA får også kritik for at benytte såkaldte signature strikes, hvor dronerne registrerer personers bevægelsesmønstre eller opførsel på landjorden, hvorefter CIA beslutter at angribe – men uden at kende deres identitet. ”Disse angreb forudsætter tilsyneladende ikke noget specifikt kendskab til en persons deltagelse i fjendtlige handlinger. Identiteten er ukendt på det tidspunkt, hvor dronen angriber, så der er stor risiko for, at de bliver forvekslet med civile. Vi er nødt til at vide, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at USA kan angribe på så løst et grundlag”, lyder det fra Amnesty og ACLU.

Strid om dødstal Netop spørgsmålet om antallet af civile dræbte er et af de største stridspunkter i USA’s dronekrig. Ifølge det anerkendte Bureau of Investigative Journalism (BIJ) har USA’s kampdroner i Barack Obamas embedsperiode angrebet over 300 gange – seks gange mere end under George W. Bush. Det svarer til et angreb hver fjerde dag, og ifølge BIJ har det slået over 3.000 mennesker ihjel alene i Pakistan.

USA har aldrig oplyst dødstal. Men hvor den nyudnævnte CIA-direktør John Brennan fastholder, at civile tab er ekstremt sjældne, så vurderer BIJ, at op til 900 civile er dræbt af droneangreb i Pakistan, Yemen og Somalia.

Heraf er næsten 200 børn.

Den amerikanske dronekrig i Pakistan er beskrevet minutiøst i rapporten ”Living Under Drones”, som blev udgivet i september af et forskerhold fra New York School of Law og Stanford Law School. Den konkluderer, at under to procent af de dræbte er højt prioriterede terrormål. Resten er små fisk – og civile.

Det forskellige syn på antallet af civile dræbte hænger ifølge forskerne sammen med, at USA betragter alle mænd i den militærduelige alder, som opholder sig i en angrebszone, som kombattanter – med mindre der er

Af OLE H O ff- LUND

overvældende beviser for det modsatte efter deres død. ”Men det er uklart, hvordan USA vil indsamle de informationer. Ikke mindst fordi ofre for droneangreb ofte er forbrændt til ukendelighed”, hedder det i rapporten.

Præsident Obama har hele tiden nedtonet de civile tab, men det massive pres fra blandt andre Amnesty fik i sidste måned Obama til at løfte lidt af sløret for den nu ti år lange krig med ubemandede bombefly. ”Brugen af droner er legitim, effektiv og retfærdig, og det er i fuld overensstemmelse med vores forfatning og international lov. Vi angriber kun al-Qaeda og deres associerede styrker, Foto: Scanpix

CIA-direktør John Brennan blev i februar krydsforhørt af Senatet om brugen af droner.

Foto: Scanpix

En flok drenge i Yemen betragter en udbrændt bil, som blev angrebet af en amerikansk drone sidste år.

og kun når de udgør en konstant og overhængende fare. Men vi kan aldrig garantere, at civile ikke bliver dræbt eller såret. Der har været civile tab, men vi må veje det op imod alternativet”, sagde Obama.

Ukendte modstandere Dermed ramte han et andet centralt spørgsmål i dronedebatten: Om terrorangrebet den 11. september 2001 fortsat berettiger til at angribe formodede terrorister fra al-Qaeda og associerede grupper over hele kloden.

Tre dage efter terrorangrebet i USA vedtog Kongressen således den såkaldte Authorization for Use of Military Force (AUMF). Den

giver præsidenten beføjelser til at bruge den nødvendige magt til at angribe dem, som ”planlagde, godkendte, udførte eller bidrog til angrebet”.

AUMF har dannet grundlag for krigen mod terror lige siden, men kritikere har svært ved at se, at de over 3.000 mennesker, der er dræbt af droner i Pakistan, alle var indblandet i terrorangrebet den 11. september. Tværtimod mener de, at USA nu er i krig med grupper, der ikke havde noget at gøre med terrorangrebet i 2001.

Ifølge CIA-direktør John Brennan er angrebene i fuld overensstemmelse med international lov, fordi der er tale om en umiddelbart forestående trussel. Men den påstand udfordres også af Amnesty og ACLU. ”Det er et forsøg på at retfærdiggøre brugen af dødelig magt baseret på en fornemmelse af potentiel fare, som måske bliver reel på et udefineret tidspunkt i fremtiden”, skriver de to organisationer.

Pakistansk fordømmelse Hvor vidt Pakistan har udtrykt stiltiende accept af dronerne er uklart, men siden 2012 har højtstående, pakistanske embedsmænd gentagne gange taget skarpt afstand fra angrebene. Samme indtryk fik FN’s særlige rapportør, Ben Emmerson, da han besøgte Pakistan i marts, og den 9. maj fastslog en domstol i Pakistan, at USA’s angreb er ulovlige, og at der er tale om krigsforbrydelser, som skal indberettes til FN. Hjemme i USA ser Brett Kaufmann fra ACLU frem til retssagen mod CIA, så brugen af droner kommer frem i lyset. ”Regeringen hævder, at USA har ret til at gennemføre angreb mod al-Qaeda overalt på jorden, uanset hvad international lov siger.

Men som befolkning kan vi ikke længere acceptere en situation, hvor regeringen dræber unavngivne mennesker i unavngivne lande af årsager, som den nægter at forklare”, siger Brett Kaufmann.

DRONEpRæSiDENTEN Og fOLkERETTEN USA hævder, at droneangreb er i overensstemmelse med folkeretten. Ifølge den kan angreb på individer kun forsvares, hvis der er tale om en væbnet konflikt mellem USA og en tilstrækkeligt organiseret væbnet gruppe, og hvis der er tale om mere end sporadiske voldshandlinger.

Hvis definitionen på en væbnet konflikt ikke er opfyldt, gælder internationale menneskerettighedsstandarder. Her må USA kun

angribe individer, hvis de udgør en umiddelbar og livsfarlig trussel, og hvis dødelig magt er sidste udvej. Brug af magt på et andet lands territorium er kun tilladt i helt særlige tilfælde herunder selvforsvar og accept fra den pågældende stat. USA har anlagt en fortolkning om, at angreb også er tilladt, når det pågældende land ikke kan eller vil tage hånd om konflikten selv.

a Mn e s t y I 1 7

teM a: d r o n e r

VERDENS DRONEfLåDE VOkSER

Flere og flere lande udbygger og bevæbner deres militære droneflåder. At vi alligevel kun har set få landes kampdroner på vingerne, skyldes ikke længere teknologiske mangler, men politiske valg, mener eksperter og peger på Kina som eksempel.

Kina har ikke USA’s behov Efter USA har Kina i dag en af verdens største droneflåder. Det viser en ny rapport fra den Washington-baserede tænketank Project 2049 Institute, som dækker sikkerhedspolitik i Asien.

1 8 I aM n e s ty

Foto: Polfoto

Som mange andre af de lande, der i dag kraftigt udbygger deres militære droneflåder, er også Kina normalt kendt for sin lukkethed omkring landets faktiske drone-aktioner.

Derfor vakte det opsigt, da Liu Yuejin, lederen af det kinesiske sikkerhedsministeriums anti-narkotikaafdeling, i februar fortalte åbent om overvejelserne forud for den landaktion, som kort forinden havde ført til tilfangetagelsen af den burmesiske narkogangster Naw Kham, der skjulte sig i nabolandet Burmas jungle, mistænkt for drabet på 13 kinesiske sømænd: ”Vores plan var at bruge et ubemandet fly til at bære tyve kilo sprængstof for at bombe området. Planen blev afvist, fordi vi var beordret til at fange ham i live”.

Ud over idéen om at sende en drone på vingerne for at udføre et dødeligt angreb i et naboland, understregede Yuejins udtalelse mere principielt også, at det i dag er politiske valg, som holder Kinas voksende flåde af kampdroner på jorden. Og det er Kina ifølge internationale eksperter ikke alene om: ”Kun USA, Storbritannien og Israel er kendt for at have brugt væbnede droner til angreb.

Men som sagen om Naw Kham viser, er grunden til, at andre lande ikke har udført droneangreb, ofte ikke teknologisk, men politisk.

Enten er landene ikke i krig, eller også har de valgt ikke at gå ned ad den rute (udføre angreb med droner, red.) endnu. Men disse politiske grænser er ved at ændre sig”, skrev den internationale drone-ekspert Peter W. Singer efterfølgende i magasinet Foreign Policy.

Ifølge Peter W. Singer råder mindst 26 lande i dag over droner, som er væbnet, eller som kan væbnes.

Men til trods for Kinas store dronekapaciteter findes der, ifølge rapportens forfattere, ikke et eneste bekræftet eksempel på, at Kina, som ikke har udkæmpet en krig siden 1979, har brugt sine droner i væbnede angreb: ”USA bruger væbnede droner til at dræbe terrorister eller oprørere, fordi de befinder sig i afsides områder, som gør missioner for at tilfangetage dem for farlige for vores specialstyrker, eller fordi vi ellers ikke ville kunne nå frem i tide til en tilfangetagelse. Kina har ikke den samme udfordring. Kinas sikkerhedstjeneste og den store hær af bøller, som de indgår kontrakter med, overvælder fuldstændig deres fjender. Og fra et efterretningsperspektiv er det langt mere ønskværdigt at fange dine fjender frem for at dræbe dem”, siger rapportens forfatter, Ian Easton, til AMNESTY. Han er dog ikke i tvivl om, at Kina – ligesom USA – ville anvende droner, hvis de fandt det nødvendigt for at dræbe indenlandske forbrydere eller ”terrorister”. Og derfor kan dronerne også betyde dårligt nyt, ikke bare for forbrydere som Naw Kham, men også for styrets interne fjender og kritikere: ”Hvis Det Kommunistiske Parti bruger droner imod dissidenter eller demonstranter – noget, som virker meget muligt med den indenlandske sikkerhedstjenestes massive budget og store interesse i droner – så er det meget usandsynligt, at vi nogensinde vil høre om det”, siger Ian Easton og understreger, at

Kinesiske droner på en militærparade i Beijing.

Eksperter vurderer, at Kina sammen med Israel og USA i dag har en af verdens mest udbyggede droneflåder.

Kina er enormt hemmelighedsfuld omkring landets drone-operationer. ”Derfor kan vi simpelthen ikke sige, om Beijing bruger eller ikke bruger væbnede droner imod indenlandske modstandere i Xinjiang, Tibet eller andre steder. Vi ved med sikkerhed, at Kina har en utrolig høj kapacitet for undertrykkelse, og at droneteknologier giver mulighed for at overvåge store områder og store befolkninger med minimale omkostninger. Efter min mening er det dog langt mere sandsynligt, at sikkerhedsstyrkerne vil arrestere dissidenter og fængsle eller henrette dem frem for at anvende droner til at dræbe dem”.

Et hastigt voksende marked Sidste år viste en undersøgelse fra det amerikanske Government Accountability Office (GAO), at antallet af lande, som i dag har droner, næsten er fordoblet fra 2005 til 2012.

“Trenden viser en hastig vækst i den globale erhvervelse, udvikling og militære brug af ubemandede fly”, konkluderer rapporten fra GAO. Med Kinas store investeringer i droneteknologi ser den udvikling ud til at tage endnu mere fart. Inden for de næste år er det, ifølge Ian Easton, meget sandsynligt, at Kina vil begynde at sprede landets droneteknologi verden over – et eksportmarked, der i dag føres an af Israel og USA. ”I løbet af de næste to til tre år vil vi se Kina styre droner fra mere end ti baser langs lan-

A f BJA RkE Wi NDAHL pEDERSEN

LANDE, DER ER i BESiDDELSE Af DRONER

ENGLAND

SVERIGE RUSLAND TYSKLAND

FRANKRIG TAIWAN

ITALIEN

USA

ISRAEL LIBANON

KINA IRAN PAKISTAN FORENEDE ARABISKE EMIRATER SAUDI ARABIEN INDIEN

VæBNEDE DRONE-NATiONER Kilde: International Business Times

dets kystlinje for at håndhæve landets søretlige krav. Og i tilfælde af en konflikt i det Syd- eller Østkinesiske Hav eller på Den Koreanske Halvø er der ingen tvivl om, at Kina vil indsætte landets droner. Men vi vil også se større spredning af kinesisk droneteknologi til ustabile regimer verden over”, siger Ian Easton.

Peter W. Singer peger i Foreign Policy på, at selv om det endnu kun er USA, som kan operere droner globalt, så går udviklingen så stærkt, at selv hobbyfolk nu krydser oceaner med deres hjemmebyggede droner. Derfor opfor-

drer han dem, som i dag er bekymret over spredningen af droner, til at se virkeligheden i øjnene: ”Det er ikke umuligt at gøre noget ved de udfordringer, som dronespredningen skaber. Men det bliver det, hvis vi fortsætter med at tænke på teknologien og dronemarkedet sådan, som det så ud for fem år siden. Hvis vi skal se risikoerne i øjnene og skabe globale standarder for droner, bliver vi nødt til først at anerkende droners status i dag. Og vigtigere endnu: Hvor vi er på vej hen i den meget nære fremtid”, siger Peter W. Singer.

fiRE TYpER Af DRONER Large fixed-wing aircraft De største droner som for eksempel den israelske Eitan er på størrelse med en Boeing 737. Den kan være i luften i 20 timer og nå en højde på over 13 kilometer. Den lidt mindre amerikanske Predator kan være på vingerne i 30 timer i 17 kilometers højde. I Pakistan, Afghanistan og Yemen anvender USA’s militær og CIA droner af typen Predator og Reaper bevæbnet med Hellfire-missiler.

Small fixed-wing aircraft De mindre droner som Boeings ScanEagle benyttes blandt andet af politiet i flere amerikanske delstater. Den er 1,5 meter lang og har et vingespand på godt tre meter. Den kan flyve i 6,5 kilometers højde og være i luften i over 24 timer.

Backpack aircraft Disse droner er designet til, at én person kan bære og betjene den. Det gælder blandt andet Raven, som benyttes af det danske forsvar. Den er en meter lang og vejer kun to kilo. Den kan nå fem kilometers højde i 110 minutter.

Findes også som helikopter af typen Draganflyer X6.

Hummingbirds Hummingbird er udviklet af Pentagons Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA). Dens vingespand er 18 centimeter og den vejer kun 19 gram – mindre en et AA batteri. Den har en topfart på 18 kilometer i timen og kan flyve sidelæns, baglæns og forlæns i otte minutter ad gangen.

Kilde: American Civil Liberties Union (ACLU)

Algeriet Angola Argentina Aserbajdsjan Australien Belgien Botswana Brasilien Bulgarien Burundi Canada Chile Colombia Danmark Egypten Elfenbenskysten Estland Etiopien Filippinerne Finland Forenede Arabiske Emirater Frankrig Georgien Grækenland Holland Hviderusland Indien Indonesien Iran Israel Italien Japan Jordan Kasakhstan Kina Kroatien Letland Libanon Libyen Litauen Malaysia Marokko Mexico New Zealand Nigeria Norge Pakistan Panama Peru Polen Rumænien Rusland Schweiz Serbien Singapore Slovakiet Slovenien Spanien Sri Lanka Storbritannien Sydkorea Sydafrika Syrien Sverige Taiwan Thailand Tjekkiet Trinidad og Tobago Tunesien Tyrkiet Tyskland Uganda Ukraine Ungarn USA Østrig Kilde: US Government Accountability Office (GAO) a Mn e s t y I 1 9

banG la d e s h

Monira Khatun, 24, fik vansiret sit ansigt allerede som ni-årig, da hendes forældre afviste en bejlers ønske om at indgå ægteskab, før hun var 18 år. Svigerfamilien angreb hende med syre.

2 0 I aM n e s ty

Af S Uz E T T E f ROV iN | fOTO kEN HERMANN

Mere end et offer I Bangladesh skamferer syreangreb hvert år kvinder og børn til ukendelighed. ofrene er bogstavelig talt brændemærket for livet. Men bag de maltrakterede ansigter gemmer sig en styrke og et mod til at rejse sig på ny.

➜

a Mn e s t y I 2 1

banG la d e s h ➜

Ayesha Akter, 27, fik kastet syre i ansigtet, da hun afviste et tilbud om ĂŚgteskab.

2 2 I aM n e s ty

Popy Rani Das, 25, er indlagt på hospitalet. Hendes eks-mand gav hende et glas syre i stedet for vand. Det ødelagde hendes spiserør, og hun får mad gennem en sonde.

MERE END ET OffER

Hendes alvorlige øjne fortæller historien bedre, end det næsten undseelige arvæv ved venstre mundvig. For Popy Rani Das er ikke som de fleste andre unge jævnaldrende kvinder i Bangladesh. Bare 22 år gammel ændrede hendes liv sig for altid, da hun en nat bad sin mand hente hende et glas vand.

Da de blev gift året forinden, havde han forlangt at få Popys mors opsparing udbetalt som brudeafgift, og efterfølgende havde han igen og igen presset på for at få både penge og guld ud af moderen. Familien havde ingen penge, og i stedet tog volden til i Popys ægteskab.

Den nat, da hun bad om vand at drikke, kulminerede hendes mareridt, da hendes mand som hævn for de penge, familien ikke havde, rakte sin unge hustru et glas syre i stedet for vand.

I dag er det kun det lille ar, som en dråbe syre ætsede ind i huden i Popys mundvig, der afslører, at hendes liv for altid blev forandret den nat. Dele af hendes indre organer er ødelagte, og hun får mad gennem en sonde.

Styrken til at finde nye drømme og håb For de fleste andre kvinder – og mænd – der udsættes for syreangreb i Bangladesh, forvandler drømme og håb for fremtiden sig på et splitsekund. For de medicinske behandlinger og smertefulde operationer er kostbare, ikke mindst fordi der ofte er tale om ofre, som kommer fra den fattigste del af befolkningen.

Samtidig er de bogstavelig talt brændemærket for livet, og det kræver en helt særlig styrke at rejse sig igen.

Den styrke har Umma Aysha Siddike Nila. a Mn e s t y I 2 3

➜

banG la d e s h

Mere end et offer

Nila var kun 15 år, da hun blev tvunget til at gifte sig med en 20 år ældre mand. Da hun nægtede at rejse med ham til Saudi Arabien, kastede han syre i hendes ansigt.

➜

Hun var stadig teenager, da hendes 20 år ældre mand overhældte hendes ansigt med syre, fordi hun ikke ville rejse med ham til Saudi Arabien. Syren har trukket uigenkaldelige spor hen over hendes smukke ansigt og for altid lagt låg på drømmen om at leve som skuespiller og danser. ”Jeg har ikke noget at skjule. Jeg ser på mig selv og elsker mig selv for den, jeg er blevet på trods af det, jeg har været udsat for”, siger hun.

Nila nægter at lade sit maltrakterede ansigt være en hindring for at skabe en fremtid for sig selv. Derfor er hun gået i gang med en uddannelse, samtidig med at hun har viet sit liv til at støtte andre syreofre gennem organisationen Acid Survivors Foundation for at begrænse antallet af syreangreb i Bangladesh.

2 4 I aM n e s ty

Flest syreangreb mod kvinder og børn Siden 1999 er mere end 3.100 mennesker blevet vansiret af syre i Bangladesh. Sidste år blev der registreret 71 tilfælde. For ti år siden var tallet syv gange højere. Langt de fleste ofre er unge kvinder under 35 år, der bliver skamferet af mænd, de i forvejen kender. Typisk er angrebet motiveret af mistanke om utroskab, afvisning af tilnærmelser og ægteskab, krav om større medgift eller stridigheder om jord.

En fjerdedel af ofrene er børn, der bliver ramt syren, fordi de sover eller står sammen med deres mødre, når de bliver angrebet. om fotoserien og dokumentarfilmen Den prisvindende fotograf Ken Hermann og videojournalist Tai Klan besøgte Bangladesh i

foråret 2013. De ville skabe en fotoserie og en dokumentarfilm, som forsøger at udfordre de gængse chokbilleder af syreofre. ”Vi har ønsket at skabe et billedunivers, der i højere grad lægger vægt på æstetikken i ofrenes ansigter i stedet for blot at udstille dem som vanskabninger. De fysiske skader efter syreangreb skaber ofte en stærk reaktion hos tilskuerne, så for os var det vigtigt at vise mennesket bag – og fremhæve den skønhed man stadig fornemmer på trods af arrene”, siger fotograf Ken Hermann.

Fotoserien og dokumentarfilmen udstilles i Kontraframe Gallery i Kødbyen i forbindelse med Copenhagen Photo Festival 2013 fra den 7. juni. Udstillingen varer frem til den 1. september. Se filmen på www.amnesty.dk 1

AMNESTY: BESkYT kViNDER i BANgLADESH Syreangreb i lande som Bangladesh, Indien og Pakistan bliver som oftest begået mod kvinder. Gerningsmændene er tit kvindens ægtefælle, et familiemedlem eller en afvist bejler.

Andre kvinder bliver myrdet, fordi deres svigerfamilie ikke har fået den aftalte medgift.

Selvbestaltede komiteer dømmer kvinder til piskning for religiøse ’forseelser’, og der er eksempler på, at politiet ikke beskytter kvinderne, men selv udnytter dem.

Amnesty påpeger, at staten har pligt til at beskytte kvinder mod vold og sikre, at gerningsmændene bliver retsforfulgt. Staten skal: • Sikre at syreangreb effektivt efterforskes, og at de skyldige bliver retsforfulgt.

SE fiLMEN Scan koden med din mobil og se en kort film om kvinderne her.

Du kan også se filmen på www.amnesty.dk/artikel/ amnesty/mere-end-etoffer

• T ilbyde beskyttelse til kvinder, der er i fare for at blive udsat for syreangreb eller andre former for vold.

a Mn e s t y I 2 5

usa Hvert år den 16. november på årsdagen for massakren i El Salvador demonstrerer tusindvis af amerikanere foran indgangen til militærskolen for at kræve den lukket.

AMERikAS MERik En række af Latinamerikas militærdiktatorer har fået undervisning på den amerikanske militærskole, School of the Americas, som under nyt navn stadig træner op mod 1.500 latinamerikanske militærfolk om året.

AMNESTY har besøgt skolen og de amerikanere, som i mere end to årtier har kæmpet for at få den lukket.

Det er mandag eftermiddag og ugentlig besøgstid i Lee County Detention Center i staten Alabama. Præsten Roy Bourgeois sidder foran en computerskærm med et lille kamera vendt imod sig. Igennem et sort telefonrør taler han med Nashua Chantal, en 60-årig mand med halvlangt hvidt skæg og tynde briller, som sidder foran en lignende skærm med kamera et ukendt sted i samme bygning. Her skal Nashua tilbringe seks måneder, fordi han blev anholdt for at kravle over hegnet til militærskolen WHINSEC under en protest sammen med Roy Bourgeois og tusindvis af andre amerikanere.

I skærmens nederste venstre hjørne tæller minutterne ned fra 30, før skærmen går i sort, og besøget er ovre. 19 står der, da Roy Bourgeois giver røret videre. ”Jeg kendte godt konsekvenserne, men i det øjeblik følte jeg, at jeg måtte gøre noget.

Være en stemme for dem, som ikke længere har en. Vise, at de ikke er glemt”.

Nashuas stemme går klart igennem. En orange fængselsdragt og kanten af en hvid undertrøje dækker hans overkrop, som computerskærmen skærer over lige under brystet.

Foto: Scanpix

2 6 I aM n e s ty

Diktatorskolen Militærskolen, som Roy Bourgeois, Nashua Chantal og tusindvis af andre amerikanere i over to årtier har kæmpet for at få lukket hedder i dag Western Hemisphere Institute For Security Cooperation (WHINSEC). En skole, der indtil 2001 var kendt som School of the Americas (SOA), og som siden 1946 har trænet tusindvis af soldater fra Latinamerika.

T E kS T O g f OT O BJA RkE Wi NDAHL pEDERSEN

SORTE SkOLE I årtier har skolen været under tilbagevendende kritik på grund af de menneskerettighedskrænkelser, som adskillige af skolens elever og udenlandske undervisere har været anklaget for eller er blevet dømt for i deres hjemlande.

Historisk tæller elevkataloget blandt andet 11 senere militærdiktatorer fra lande som Panama, Argentina, Bolivia, Guatemala og Ecuador. Dertil kommer en række højtstående soldater, som efter deres træning på skolen har stået i spidsen for regulære dødspatruljer eller deltaget i planlægningen og udførelsen af militærkup over det meste af Latinamerika, senest i Venezuela i 2002 og i Honduras i 2009.

Navneskiftet fra SOA til WHINSEC kom i 2001 efter massivt offentlige pres for at få lukket skolen. Et pres, der især tog til, efter det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i 1996 frigav træningsmanualer fra skolen, som dokumenterede, at der fra 1982 til 1991 var blevet opfordret til tortur, kidnapninger, tvungne forsvinder, afpresninger og drab.

Taktikkerne skulle ikke bare bruges mod militære grupper, men også imod civile, såsom studentergrupper, fagforeninger, politiske partier og andre, der opfordrede til sociale forandringer, kritiserede militæret eller gik imod regeringerne. ”Diktatorskolen”, lød en af overskrifterne, da skandalen ramte forsiderne på en række af USA’s største aviser.

Hvis Roy Bourgeois krydser grænsen til militærområdet, bliver han anholdt. En række ikke-voldelige protester har gennem årene kostet ham i alt fire års fængsel. Han bor selv 50 meter væk på den anden side af vejen.

Vogteren ved skolens port Den amerikanske borgerkampagne for at lukke WHINSEC har lige fra begyndelsen været anført af den idag 75-årige præst og tidligere Vietnam-veteran Roy Bourgeois.

Allerede i 1990, da en amerikansk undersøgelsesrapport viste, at en massakre på seks jesuitpræster, deres husholderske og hendes datter i El Salvador var udført af soldater, som var trænet på SOA, flyttede han ned til militærbasen Fort Benning i Georgia, hvor

DRABET på pRæSTERNE i EL SALVADOR: om morgenen den 16. november 1989 ankom soldater i El Salvador til kirkecentret ved det centralamerikanske universitet i San Salvador.

Her beordrede de fem jesuitpræster udenfor og ned på jorden med ansigtet nedad, før de skød og dræbte dem. En sjette præst samt husholdersken og hendes 16-årige datter blev derefter myrdet indenfor. Jesuitterne var blevet udråbt som ”oprørere” af regeringen, efter de havde kritiseret den socialøkonomiske struktur i landet.

Ud af de 26 soldater, som en FN-undersøgelsesrapport senere udpegede som implicerede i drabene, havde 19 modtaget forskellige former for træning på SoA. Tre officerer havde modtaget menneskerettighedsundervisningen på skolen, to af dem i 1982 og en i 1988. I både dagene før og efter drabene blev den bataljon, som soldaterne tilhørte, trænet af amerikanske specialstyrker i El Salvador.

Kilde: Amnesty International rapport, 2002.

skolen har til huse, for at kunne overvåge deres aktiviteter. ”Da jeg læste den rapport, der beskrev, at de ansvarlige for drabene var trænet i vores egen baghave, på en militærskole nede i Georgia ved navn School of the Americas, besluttede jeg mig for at leje en lille lejlighed lige udenfor basen”, fortæller Roy Bourgeois.

Efter fængselsbesøget er vi tilbage i den selv samme lille lejlighed, hvor Roy Bourgeois stadig bor, og hvorfra han stiftede organisationen SOA-Watch for at researche skolens historie.

Samtidig begyndte han og en lille håndfuld andre aktivister og veteraner at afholde en årlig protest foran skolens indgang.

Billederne på væggene i husets lille kombinerede kontor og entre viser blandt andet sultestrejker foran porten, protester i Washington og rejser i Latinamerika, hvor Roy gennem årene har mødtes med pårørende til ofrene for militære overgreb.

Samtidig arbejder SOA-Watch i dag også fra et hovedkontor i Washington for at få Kongressen til at lukke for bevillingen af amerikanske skattekroner, som finansierer træningen af latinamerikanske soldater. Et arbejde, der næsten lykkedes i 2000, men som endte med, at et snævert flertal i Kongressen nedstemte et forslag om at undersøge skolens mua Mn e s t y I 2 7

➜

usa

TEkNikkER ANBEfALET i SOA’S TRæNiNgSMANUALER 1982-1991: • Motivation gennem frygt • Udbetaling af dusører for fjendtlige døde.

• Falske fængslinger • Brug af sandhedsserum • Tortur • Henrettelser • Afpresning • Kidnapninger og anholdelse af familiemedlemmer Kilde: Amnesty International rapport, 2002

Tæt ved Kongressen i Washington genopfører frivillige fra SoA-Watch massakrer begået af tidligere SoA-elever.

➜

lige medansvar for tidligere elevers forbrydelser. I stedet for at nogen blev holdt ansvarlig for torturmanualerne, åbnede WHINSEC få uger efter SOA lukkede. ”Det er de samme bygninger, samme ansatte, samme skoleskema, samme elever. Så hvad er nyt? Det svarer til at hælde parfume på en flaske gift. Den er stadig dødelig”, siger Roy Bourgeois om de nye tiltag såsom øget ekstern kontrol og menneskerettighedsundervisning, der foruden navnet i dag adskiller WHINSEC fra SOA. Fra hans vindue kan man se indgangen til militærbasen ikke mere end 50 meter væk.

De nederste fire-fem meter på den hvide metalflagstang med det store amerikanske flag ved porten har en tydelig mørk farve efter den olie, som militærpersonalet en gang om året smører på for at forhindre demonstranter i at klatre op i den under den årlige protest.

2 8 I aM n e s ty

Resten af året er det dog muligt at besøge skolen, og AMNESTY spørger Roy, om han vil med ned ad gaden. Han afslår med et grin: ”Hvis jeg bevæger mig ind på militæres område, bliver jeg anholdt”.

Efter en række civile ulydighedsaktioner mod skolen og sammenlagt fire års fængsel, har han i dag fået permanent forbud mod at være på området.

På besøg Militærskolen WHINSEC har til huse på det kæmpe militære træningsområde Fort Benning. Basen ligger på et smukt gammelt plantageområde på grænsen mel lem staterne Alabama og Georgia og beskæftiger mere end 40.000 af nabobyen Columbus’ indbyggere.

En af dem er WHINSEC’s PR-mand, Lee Rials, en høflig og imødekommende mand,

som vi har aftalt at mødes med for at forelægge ham kritikken af skolen.

Billederne over kaffemaskinen på hans lille kontor vidner om en livslang karriere i militæret, blandt andet som udstationeret soldat i Berlin, før han i 2001 blev WHINSEC’s officielle talsmand.

Jeres kritikere hævder, at WHINSEC og SOA er den samme skole. Har de ret? ”Vores formål har ændret sig efter, hvad regeringen ønsker, vi skal undervise i, ligesom SOA i 2000 ikke var den samme skole som i 1990, eller i 1980 og så videre. Men WHINSEC og SOA er begge militærskoler – og hvad så? Det ville ikke have betydet noget, hvis man havde beholdt SOA, så længe den i dag ville arbejde ud fra det formål, som vi gør her”.

SOA-Watch mener, at jeres træning fortsat er skyld i menneskerettighedsovergreb? ”Der findes ikke en eneste student i hele skolens (SOA og WHINSEC, red.) historie, som nogensinde er blevet fundet skyldig i at have brugt noget, han har lært her, til at begå en forbrydelse. SOA-Watch kobler bare begrebet SOA-student til enhver, som har en association til skolen, og som er blevet beskyldt eller dømt for at gøre noget forkert. Mit yndlingseksempel er Leopoldo Galtieri (militærdiktator i Argentina, 1981-82, red.). Hans eneste forbindelse til os er, at han som 23-årig løjtnant tog et ingeniørkursus. Tror du virkelig, at nogen på det tidspunkt tog ham til side og sagde: ’Leo, vi ved, at du om 30 år kommer til at styre dit land, her er, hvad vi vil have dig til at gøre’. Det er fuldstændig associativt, og det er alt, hvad kritikken bygger på”.

Men hvad med torturmanualerne, som fandtes på skolen? ”De manualer blev aldrig brugt på skolen.

De var til stede, fordi de var blevet bragt her

I over 20 år har præsten Roy Bourgeois ført an i kampagnen for at få lukket skolen.

af... de manualer var militære efterretningsmanualer, de havde intet med os på skolen at gøre, de var blevet brugt af specialstyrker, tror jeg, og var blevet uddelt til forskellige lande og forskellige folk i de lande. En af de officerer, som arbejdede sammen med USA dengang, blev tilkoblet vores skole, og han tog manualerne med sig hertil”.

Du siger, de aldrig blev brugt i træningen? ”Der blev aldrig undervist i dem. Men selv hvis nogen kunne have set de manualer eller have fået noget negativt fra dem, så er der stadig ikke noget, som indikerer, at nogen har brugt det, de har lært her, til at gøre noget forkert”.

SOA-Watch anklager i dag WHINSEC for at mangle transparens, blandt andet fordi I ikke længere offentliggør navnene på jeres elever? ”Vil du vide, hvad vi laver – eller hvem der har været her? For mig er transparens, at du kan komme her og se, hvad vi laver, og lave din egen evaluering af det. Den eneste brug af elevlisterne har været, at SOA-Watch kobler tidligere elever til overgreb. Elevlisterne har aldrig været brugt til at koble vores træning til overgreb”.

Mener du, I har et ansvar for, hvad soldater, som I træner, siden hen gør? ”Ja. Men kun i den forstand, at vores træning skal være etisk, juridisk og moralsk rigtig. Og det mener jeg, den er i dag”.

Til kamp i Kongressen Andre amerikanere stoler ikke på den vurdering. En uge efter besøget på WHINSEC er AMNESTY med til en helt anden type træning. SOA-Watch har sat frivillige aktivister fra hele landet i stævne i hovedstaden Washington. De skal undervises i lobbyisme, før de hver især opsøger deres statsrepræsentant i Kongressen for at overtale dem til at være

SoA/WHINSEC har til huse på den kæmpe militærbase Fort Benning i Georgia.

medunderskrivere af et lovforslag, som vil suspendere WHINSEC og åbne en undersøgelse af skolens historie og mulige medansvar for menneskerettighedsovergreb. ”Det er min ret og min pligt som en bekymret borger at spørge min repræsentant, Nancy Pelosi fra Californien, om at gøre det bedste for mig: At lukke skolen”, fortæller Theresa Cameronesi, som er uddannet sygeplejerske.

På sit møde i Kongressen får Theresa lovning på, at Pelosi, der er Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, støtter en lukning af WHINSEC. Alligevel tror hun ikke selv, at loven bliver vedtaget af den nuværende kongres. ”Men jeg er optimistisk og tror, at vores arbejde vil være med til at ændre Kongressens indstilling på den lange bane”, siger hun.

De frivilliges rejser til Washington er dog ikke de eneste rejser, SOA-Watch tager på for at få lukket skolen. Præsten Roy Bourgeois har selv det seneste årti rejst rundt i en række latinamerikanske lande og bedt dem om at stoppe elevstrømmen.

Det har inden for de seneste år resulteret i, at lande som Venezuela, Argentina, Uruguay og senest Ecuador har besluttet at holde op med at sende deres soldater til træning på WHINSEC. Alle med henvisning til den rolle tidligere elever har spillet i militærkup og overgreb i deres land.

Tilbage i Columbus har Roy Bourgeois heller ingen planer om at forlade sin egen lille vagtpost foran porten til Fort Benning. ”Den militærskole er et symbol på så meget ondt. Når vi rejser til latinamerikanske lande og møder mennesker, som har været ramt af skolens elever, mødre hvis sønner er forsvundet og så videre, så fortæller de os stadig, at det ikke er glemt. At vi ikke må glemme det.

Og det gør vi ikke”. 1

AMNESTY MENER: Et år efter navneskiftet fra SoA til WHINSEC udsendte Amnesty USA rapporten ”Unmatched Power, Unmet Principles: The Human Rights Dimensions of US Training of Foreign Military and Police Forces”. I rapporten opfordrer Amnesty til, at WHINSEC lukkes og undersøges, og fastslår, at: • Ændringer i WHINSEC/SOA ikke fratager den amerikanske regering for ansvaret for at identificere og retsforfølge de ansvarlige for tidligere menneskerettighedskrænkelser begået af SoA, herunder tidligere og nuværende ansatte i hæren, som måtte have udfærdiget, godkendt eller trænet med manualer, der opfordrede til ulovlige taktikker såsom tortur.

• USA bør anerkende, at skolens historie placerer et særdeles tungt ansvar på hæren for at sikre, at WHINSEC’s arbejde er transparent, og at skolens studerende bliver holdt ansvarlige for potentielle senere menneskerettighedsovergreb.

• USA kun bør træne militærelever, hvis deres hjemlande har etableret effektive love, der sikrer ansvarlighed, hvis de skulle begå menneskerettighedskrænkelser i fremtiden.

• Regeringen bør etablere en uafhængig undersøgelse af handlinger begået af SoA og skolens studerende, især brugen af træningsmanualerne og konsekvenserne af denne træning.

a Mn e s t y I 2 9

PolItI

aaMnesty: M SæT NUMRE på pOLiTiETS UNifORMER I mere end to år har Rigspolitiet overvejet, hvordan problemet med identificering af betjente i klagesager kan løses. Amnesty tager sagen op på Folkemødet på Bornholm.

Da verdens ledere i 2009 var samlet i København til klimatopmødet COP15, frygtede både politikerne og Rigspolitiet, at anledningen ville blive brugt til terrorangreb.

Dagen efter klimatopmødets start blev flyttemanden Muhammed og hans to kolleger uretmæssigt anholdt, da politiet forvekslede den ene af dem med en topterrorist efterlyst af Interpol. Også Muhammeds kone og den 65-årige kvinde, som havde hyret de tre flyttemænd, fik stormet deres lejligheder og blev anholdt.

Efter 13 timer blev Muhammed igen sat på fri fod – politiet havde lavet en fejl og anholdt en uskyldig mand. En fejl, der kostede Muhammed flere måneders sygemelding og psykologbehandling.

Sagen om anholdelserne under COP15 har senere fået massiv mediedækning. Ikke kun fordi der var tale om en pinlig fejl fra politiets side, men også fordi det aldrig er lykkes at finde frem til de betjente, der stod for anholdelserne af de uskyldigt terrormistænkte – til trods for, at der findes tydelige fotografier fra anholdelserne. Derfor kan Muhammed ikke få en afgørelse i sin klage over forløbet, hvor han angiveligt er blevet ydmygende behandlet.

Mere end 100 klager afvist Sagen er desværre langt fra enestående. Hvert år bliver et stort antal politiklagesager afvist, 3 0 I aM n e s ty

fordi det ikke lykkes at finde de involverede betjente. Alene under klimademonstrationerne blev der indgivet op mod 100 klager, der senere blev afvist på netop den baggrund.

Tidligere medlem af det nu nedlagte Københavns Politiklagenævn, advokat Helle Lokdam, anslog i 2012, at cirka 150 af de 700 klagesager, hun gennem to og et halvt år behandlede, blev lukket, fordi man ikke kunne identificere den indklagede betjent. Hun opfordrede for flere år siden til at indføre et system, der gør det muligt at identificere betjente under større aktioner – for eksempel demonstrationer eller begivenheder som klimatopmødet. ”Det er ikke betryggende for folks retssikkerhed, at man har en klageordning, hvor man ofte ikke kan komme til bunds i sagerne, fordi man har problemer med at identificere de betjente, der er klaget over”, har hun tidligere udtalt til Politiken.

Problemer med retssikkerheden I Norge medførte en række sager, hvor politiet blev beskyldt for at optræde racistisk, at der i 2004 blev indført et system, så hver politibetjent nu bærer et unikt nummer på uniformen. Ifølge det norske politis fællesforbund er der kun gode erfaringer med ordningen, der angiveligt har gjort det lettere for borgere at få deres klagesager afgjort uden

spekulationer om, hvor vidt politifolk dækker over hinanden i klagesager.

Herhjemme har argumentet imod et lignende system været, at politiet risikerer hævnaktioner, hvis de umiddelbart kan identificeres ved hjælp af et nummer. I Norge har nummersystemet ifølge politiets fællesforbund dog ikke medført sådanne sager.

Amnesty har flere gange udtrykt bekymring for borgernes retssikkerhed på grund af de mange henlagte politiklagesager, og kritikken blev gentaget i Amnestys internationale årsrapport, der udkom i maj og omhandler 153 lande. På den baggrund kræver SF’s retspolitiske ordfører Karina Lorentzen, at der findes en løsning. ”Jeg mener, det er afgørende for tilliden til politiet i et demokratisk samfund, at vi får det”, siger hun til Berlingske.

Justitsministeriet og Rigspolitiet nedsatte for to år siden en arbejdsgruppe for at se på problemet og overveje en ordning, der kan gøre det lettere at identificere politifolk. Men indtil videre er der intet sket, og ifølge Justitsministeriets kommunikationschef, Emil Melchior, er man stadig i gang med at ”overveje fordele og ulemper ved forskellige mulige systemer”.

Amnesty sætter fokus på sagen på Folkemødet på Bornholm midt i juni under sloganet: ”Vil du have mit nummer?”

A f S OpHiE RY T T E R | iL L US T RATi ON Mi kkEL H ENSSEL

a Mn e s t y I 3 1

A f BJA RkE Wi NDAHL pEDERSEN

Guantá n a M o

Foto: Polfoto

Aktivister demonstrerer foran Det Hvide Hus den 17. maj for at få lukket Guantánamo.

102 af Guantánamos tilbageværende 166 fanger har nu tilsluttet sig den sultestrejke, som begyndte i februar.

30 af dem bliver tvangsfordret ved at blive fastspændt, mens en slange via næsen tvinges ned i maven – en metode, som FN sammenligner med tortur.

gUANTÁNAMO SULTESTREJkER 35-årige Samir Naji fra Yemen har siden 2002 været indespærret på Guantánamo. I sidste måned beskrev han sin egen og de øvrige sultestrejkende fangers situation i fængslet til sine advokater, som fik hans historie trykt i avisen New York Times: ”Sidste måned blev jeg syg på hospitalsfængslet, men jeg nægtede at spise. Et hold på otte officerer fra militærpolitiet E.R.F. (Extreme Reaction Force) brød ind iført kampuniformer. De bandt mine hænder og fødder til sengen. De tvang et drop ind i min hånd. Jeg tilbragte 26 timer sådan, bundet til sengen. Jeg måtte ikke gå på toilettet. I stedet indsatte de et kateter. Det var smertefuldt, nedværdigende og unødvendigt”.

Samir Naji blev anholdt i Pakistan efter at være flygtet fra Afghanistan, hvor han indtil den amerikanske invasion havde ledt efter arbejde. 11 år og tre måneder senere er han endnu ikke blevet tiltalt for en forbrydelse, og han har aldrig været for retten.

Fanger fra Yemen i klemme Af de 166 mennesker, som de amerikanske myndigheder holder fanget på Guantánamo, 32 I aM n e s ty

kommer de 112 fra Yemen ligesom Samir Naji. 56 af dem er for længst sikkerhedsgodkendt til at blive løsladt og overført til andre lande, men siden 2009, hvor et mislykket terrorangreb i USA trak spor til Yemen, har USA afvist at sende fanger til landet.

For sultestrejkende Samir Naji giver det ingen mening: ”Jeg er ikke et pas. Jeg er et menneske. Og jeg fortjener at blive behandlet som et. Den eneste grund til, at jeg er her, er, at præsident Obama nægter at sende fanger tilbage til Yemen. Jeg ønsker ikke at dø her. Men indtil Obama og Yemens præsident gør noget, risikerer jeg det hver eneste dag”.

Håb forude?

Der kan dog være håb på vej for Samir Naji og resten af de yemenitiske fanger, som udgør langt størstedelen af de tilbageværende mænd på Guantánamo. I sin sikkerhedspolitiske tale den 23. maj om fortsættelsen af USA’s krig mod terror lovede Obama at ophæve forbuddet mod at sende fanger hjem til Yemen. Samtidig anklagede han igen Kongressen for at forhindre en fuld-

stændig lukning af Guantánamo.

Amnesty er enig i den kritik, men mener ikke, at Obama kan blive ved med at undsige sig ansvaret: ”Det er godt, at Obama så klart forkaster tanken om, at der om 10 og 20 år stadig skal sidde mennesker på Guantánamo. Men det er ikke nok at skyde skylden på Kongressen. Selv om Kongressen har stillet nogle tunge forhindringer op, er det ingen undskyldning for ikke at bruge den administrative magt, som præsidenten har. Cirka halvdelen af de mennesker, der sidder tilbage på Guantánamo, er godkendt til udrejse, så overførslerne bør begynde nu. Her har alle lande, også Danmark, et medansvar for at hjælpe med at få ryddet op ved at tage fanger til genbosætning”, siger Trine Christensen, Amnestys danske vicegeneralsekretær.

På Guantánamo håber Samir Naji, at deres sultestrejke kan være med til at fremskynde den process. Som han skriver i New York Times: ”Jeg håber bare, at den smerte, vi alle oplever her, vil få verdens øjne til igen at kigge på Guantánamo, før det er for sent”.

Af OLE H O ff- LUND

”JEg HAR ALTiD BiDT fRA Mig” En af Burmas mest kendte systemkritikere, Min Ko Naing, blev løsladt sidste år, mens han afsonede en dom på 65 års fængsel for at sende fire e-mails.

Han takker Amnesty for at have kæmpet for hans sag gennem alle årene.

Det er svært at lade være med at grine, når Min Ko Naing fortæller om sine 20 frygtelige år i nogle af Burmas notoriske torturfængsler. For uanset hvor barsk historien er, så griner han selv af det. Og han fortæller gerne vittigheder om militærstyret, der sendte ham bag tremmer for sin rolle i den store folkelige opstand i 1988.

Midt i denne blanding af dødelig alvor og galgenhumor, spørger jeg ham, om han altid har været en vittig hund. ”Jeg har i hvert fald altid bidt fra mig”, griner Min Ko Naing. ”Da jeg var yngre, lavede jeg politisk satire og lavede grin med generalerne. Den humor har jeg beholdt. Uden humor kan du ikke overleve i fængslet”, siger han.

Min Ko Naing var dengang leder af den ulovlige studenterorganisation All Burma Federation of Student Unions (ABFSU), der i foråret og sommeren 1988 demonstrerede mod militærets brutalitet og undertrykkelse.

Kampagnen kulminerede, da ABSFU indkaldte til generalstrejke den 8. august 1988,

hvor millioner af burmesere gik på gaden over hele landet, og Min Ko Naing inviterede den senere oppositionsleder Aung San Suu Kyi til at holde sin første offentlige tale.

Den forhadte militærdiktator Ne Win, som havde ledt Burma siden militærkuppet i 1962, trådte tilbage, og folket krævede flerpartistyre.

Men drømmen brast den 18. september, da militæret nedkæmpede opstanden. Omkring 3.000 mennesker blev dræbt, og tusinder blev fængslet. Siden er datoen 8-8-88 blevet synonym med demokratibevægelsen i Burma.

65 år for fire e-mails Min Ko Naing gik under jorden, men blev anholdt og idømt 20 års fængsel. Undervejs blev han udsat for tortur – blandt andet blev han tvunget til at stå i vand til halsen i to uger, indtil han kollapsede. Han blev løsladt i 2004, men blev fængslet igen i 2007 under den såkaldte Safran-revolution, som blev indledt af munkene.

Også denne opstand blev brutalt nedkæmpet.

Min Ko Naings straf lød denne gang på 65 års fængsel – officielt for at have sendt fire e-mails.

En til Kinas leder Hu Jintao og en til Ruslands præsident

”Hvis jeg havde skrevet syv e-mails, ville jeg have været dømt til mere end et århundrede i fængsel”, siger Min Ko Naing.

Vladimir Putin, hvor han opfordrede dem til ikke at blokere for en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, der ville fordømme Burmas militær, samt et åbent brev til militærstyret og en mail til Burmas eksilmedie Democratic Voice of Burma. ”Hvis jeg havde skrevet syv e-mails, ville jeg have været dømt til mere end et århundrede i fængsel”, siger han – og griner igen højt.

Men i 2011 blæste der nye vinde over Burma. Aung San Suu Kyi kom ud af sin mangeårige husarrest og kunne tale frit til folket, uden at militæret greb ind. Mange hundrede politiske fanger blev løsladt – deriblandt Min Ko Naing, som kom ud 13. januar 2012. ”Det er foreløbig sidste gang, jeg har været i fængsel”, siger han.

Foto: Lars Helsinghof

Vil ikke ind i politik Gennem alle årene har Amnesty International kæmpet for at få Min Ko Naing og alle andre politiske fanger i Burma ud af fængslerne. ”Jeg er dybt taknemmelig for Amnesty Internationals kampagne for at få mig ud i friheden. Jeg hørte allerede om det fra nogle fængselsvagter, der havde sympati med os i fængslet. Amnesty har spillet en stor rolle for at skabe de forandringer i Burma, som vi kan se i dag”, siger han.

Om to år er der parlamentsvalg i Burma, men Min Ko Naing regner ikke med at gå ind i partipolitik, selv om New York Times har kaldt ham den mest indflydelsesrige oppositionsfigur efter Aung San Suu Kyi. ”Jeg foretrækker at leve blandt folket. Min vigtigste opgave er at opbygge et stærkt civilsamfund, som kan skubbe regeringen og parlamentet i den rigtige retning. Presset må komme nede fra. Men vi arbejder alle for demokrati og menneskerettigheder”, siger Min Ko Naing.

Måske kan han også se frem til at stifte familie. ”Jeg har siddet i fængsel det meste af mit voksne liv, så hvordan skulle jeg have fået familie? Men jeg leder efter en passende kvinde”, siger han og griner – højt og hjerteligt. a Mn e s t y I 3 3

aMnest y d o K u Me n te r e r Amnesty Internationals mission er at dokumentere og aktionere imod alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Over 70 researchere i Amnesty international udarbejder hvert år omkring 300 rapporter om brud på menneskerettighederne verden rundt. I hvert nummer sætter AMNESTY fokus på en række udvalgte rapporter. Du kan finde dem på: www.amnesty.org

Foto: Amnesty

Beboere i Aleppo i Syrien undersøger skaderne efter et helikopterangreb.

Målet var tilsyneladende to bagerier.

JOURNALiSTER BLiVER DRæBT Og TORTURERET i SYRiEN Mindst 36 journalister er blevet dræbt under konflikten i Syrien. Landet er nu et af de farligste brændpunkter for journalister, og Syrien ligger på linje med Nordkorea på ranglisten over pressefrihed i verden.

3 4 I aM n e s ty

Den 24. april sidste år blev den palæstinensiske journalist og skribent Salameh Kailer anholdt og ført til en detention i Damaskus. Her blev han først tvunget til at sidde i sit undertøj i et rum med 35 andre mænd. Så fik han bind for øjnene og blev tortureret med såkaldt falanga, hvor man bliver slået på fodsålerne.

Til sidst blev han endda tortureret under en overførsel til et hospital, før han til sidst blev løsladt og deporteret til Jordan.

Grunden til, at Salameh Kailer blev anholdt og tortureret, var, at han havde kritiseret

den nye forfatning i Syrien. Han er blot én af de adskillige journalister i Syrien, der bliver dræbt, arresteret, tilbageholdt, tortureret eller bare ”forsvinder”, fordi de rapporterer om brud på menneskerettighederne i Syrien under den to år lange borgerkrig. overgreb fra alle sider Amnesty udsendte i anledning af World Press Freedom Day den 3. maj rapporten ”Shooting the messenger: Journalists targeted by all sides in Syria”. Indtil videre er

Af SOpHiE RYTTER

Bahrain: Ingen retfærdighed

mindst 36 journalister blevet dræbt i Syrien under konflikten – angiveligt som følge af målrettede angreb. Overgrebene bliver begået af såvel syriske myndigheder som de væbnede oppositionsgrupper, hvilket gør Syrien til et ekstremt farligt land at arbejde i for journalister. På en rangliste fra organisationen Reporters Without Borders er landet dumpet ned på en plads som nummer 176.

Kun Nordkorea, Turkmenistan og Eritrea ligger under.

Foruden Salameh Kailers sag beskriver Amnestys rapport en lang række tilfælde, hvor journalister og mediearbejdere er blevet angrebet eller tilbageholdt i et forsøg på at forhindre dem i at rapportere om situationen i Syrien, siden oprøret brød ud i foråret 2011.

Lokale borgerjournalister i fare Uafhængige medier har ikke fået lov til at arbejde frit i Syrien i årtier, og også før den folkelige opstand var der utallige eksempler på, at journalister og medier blev straffet med fængsel og bøder for at rapportere om emner, som styret har bandlyst – herunder den nationale sikkerhed samt forholdene for kurdere og andre etniske og religiøse mindretal i landet. Det samme gælder enhver kritik af præsidenten, hans familie eller sikkerhedsstyrkerne.

Den strenge censur har ført til en stigning i borgerjournalistik, hvor personer, der ikke er professionelle journalister, formidler information om konflikten på de sociale medier.

Og ifølge Amnestys research er det ikke kun de professionelle journalister, der risikerer livet i forsøget på at sikre, at information om, hvad der foregår i landet, kommer ud til resten af verden. De lokale borgerjournalister, der spiller en afgørende rolle i indsamlingen af information, bliver mødt med repressalier, der forhindrer dem i at udføre deres arbejde. ”Vi har i to år forsøgt at råbe det internationale samfund op for at sikre, at de ansvarlige for forbrydelser og overgreb bliver stillet til regnskab, og at ofrene får erstatning. Men den syriske befolkning venter stadig på, at det sker”, siger Ann Harrison, der er leder af Amnestys kontor for Mellemøsten og Nordafrika. ”Hvor mange flere beviser på krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden skal FN’s Sikkerhedsråd se, før det tager situationen i Syrien videre til Den Internationale Straffedomstol?”, spørger hun. 1

Amnesty var i januar på mission i Bahrain og fik adgang til at interviewe syv samvittighedsfanger i det berygtede fængsel Jaw Prison. Alle fortalte, at de var fængslet på falske anklager og på basis af love, der undertrykker basale rettigheder, og de fleste har været udsat for tortur i de første uger af deres fængslinger. Flere fortæller, at de ikke får den medicin og lægehjælp, de har brug for.

Deres vidneudsagn er samlet i Amnestys briefing “Freedom has a price: Two years after Bahrain’s uprising”.

En af de fængslede, som Amnesty mødte, er den danske statsborger Abdulhadi Al-Khawaja, der er idømt fængsel på livstid for sin rolle i de folkelige protester, der begyndte i februar 2011: ”Hvordan kan man skabe dialog, hvis repræsentanter fra de grupper, man vil i dialog med, sidder i fængsel?”

Amnesty fastslår, at fængslingerne er i strid med menneskerettighederne, fordi de dømte blot har ytret fredelig kritik af styret, som har svaret igen med vold, drab og fængslinger af demonstranter. ”Bahrains regering kan ikke blive ved med at fængsle folk, bare fordi den ikke kan tåle kritik. Det er på tide, at alle, der blot er fængslet for at bruge deres ytringsfrihed, bliver løsladt”, siger Hassiba Hadj Sahraoui fra Amnesty International.

Eritrea: Mindst 10.000 politiske fanger 20 år efter, at landet blev selvstændigt, er Eritreas fængsler fyldt med politiske fanger, der aldrig er blevet sigtet for nogen forbrydelse. Mange af fangerne hører samfundet aldrig om igen, skriver Amnesty i rapporten ”Eritrea: 20 Years of Independence, But Still No Freedom.”

I løbet af de sidste to årtier er regeringskritikere, journalister og personer, der praktiserer en ikke-godkendt religion, blevet fængslet under forfærdelige forhold. ”Regeringen har systematisk benyttet sig af fængslinger uden sigtelse for at knuse al opposition og for at straffe enhver, der nægter at finde sig i de undertrykkende restriktioner, som regeringen udsætter befolkningen for”, siger Claire Bestin, Amnestys researcher i Eritrea.

Amnesty anslår, at der i Eritreas fængsler har siddet mindst 10.000 politiske fanger, siden præsident Isaias Afewerki kom til magten i 1993. Ingen af disse fanger er på noget tidspunkt blevet sigtet for en forbrydelse eller stillet for en dommer. Amnesty opfordrer regeringen i Eritrea til øjeblikkeligt at løslade alle politiske fanger, der er fængslet udelukkende for fredeligt at bruge deres ytringsfrihed, kritisere styret eller blot er i familie med personer, der er flygtet fra landet.

Årsrapport: Verden svigter de mest sårbare mennesker Amnestys årsrapport 2013, der udkom den 23. maj, omhandler 159 lande og dokumenterer blandt andet brug af tortur og mishandling i mindst 112 lande, begrænsninger af ytringsfriheden i 101 lande og uretfærdige retssager i 80 lande.

Rapporten sætter også fokus på regeringers massive svigt overfor verdens flygtninge og migranter, som mange steder udsættes for voldsomme overgreb.

Læs alt om den nye årsrapport på amnesty.dk.

Følg Amnesty på

amnesty.dk a Mn e s t y I 3 5

AMNESTY j u n I 2 01 3

– DiN STøTTE gøR EN fORSkEL!

l I v e- reda K t I o n : n o r a r a h be K K a n a Fa n I

RAciSME MOD ROMAER Amnesty afrunder nu forårets kampagne om racisme mod romaer i Europa. Med kampagnen satte Amnesty romaers rettigheder på dagsordenen i både Danmark og EU og sagde fra over for den diskrimination, som blandt andet betyder, at slovakiske romaer bliver sendt i skoler for mentalt handicappede, at italienske romaer smides på gaden uden varsel, og at overfald på tjekkiske romaer ikke efterforskes af politiet.

Der er allerede nu tegn på, at EU-kommissionen har øget presset på de lande i EU, som enten fornægter problemet eller ikke vil gøre en aktiv indsats for at sikre romaer lige rettigheder. Arbejdet for romaers rettigheder går videre andre steder i Europa, hvor Amnesty stadig indsamler underskrifter og fortsætter indsatsen for romaers rettigheder.

Læs mere om kampagnen her www.amnesty. dk/roma

HVAD HAR AMNESTY OpNåET iNDTiL NU: • 21.887 danskere skrev under for at bekæmpe racisme mod romaer.

• 934 danskere sendte appelbreve til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om at tage romaers rettigheder op i EU. • over 160 lokalforeninger, lokalgrupper, youth-grupper og individuelt aktive har afholdt debatter, filmforevisninger og indsamlet underskrifter.

• Flere end 50 gange satte vi romaer på dagsordenen i aviser, radio og tv.

• Vi har mødtes med danske folketingspolitikere og direktøren for EU-kommissionen i Danmark.

36 I aM n e s ty LiVE

Amnestys youth-gruppe på Aurehøj Gymnasium i Gentofte viste deres støtte til Europas romaer med denne plakat.

9 10

ud af romaer i Europa lever under fattigdomsgrænsen

90

I flere europæiske lande bliver mere end procent af romabørnene sendt i skoler for mentalt handicappede børn.

AkTiViSME, ARRANgEMENTER Og RESULTATER a K t I v bl a d Fo r a M n es t y I n t ern at I o n a l de t K a n du Gøre...

Foto: xxxxxxxxxx

HOMOfOBiEN ER STigENDE i øSTEUROpA

IS A HUMAN

RIGHT

Rusland: En ny lov om ”homoseksuel propaganda” forbyder oplysning til mindreårige om det at være homoseksuel, biseksuel eller transkønnet. I praksis bliver loven brugt til at spænde ben for lokale organisationers menneskerettighedsarbejde og kan i værste tilfælde straffe dem, der vedkender sig deres seksualitet offentligt.

Ukraine: 50 procent af ukrainerne er ifølge meningsmålinger fjendtligt indstillet over for homoseksuelle. Kun 15 procent mener, at homoseksuelle skal behandles som andre. I år lykkedes det for første gang at afholde en pride i hovedstaden Kiev. Den varede dog kun 20 minutter, for selvom 1.350 politifolk var mødt op for at beskytte de cirka 150 deltagere, måtte deltagerne evakueres på grund af voldelige moddemonstranter.

Meld dig til Amnestys sms-netværk Lifeline og red liv med din mobil.

SMS: LIFELINE til 1919 (0 kr. + alm. takst). Vi sender 2-3 smsaktioner om måneden, og det er gratis.

1 MINUT Tilmeld dig sommerens LGBTI-kampagne, der sætter fokus på homo-, bi- og transseksuelles rettigheder i Europa. www.amnesty.dk/love

EN DAG Tag med Amnesty til Copenhagen Pride den 23. august. Læs mere og tilmeld dig på www.amnesty.dk/love

Litauen: I februar blev den kendte, homoseksuelle sanger Ruslana Kirilkinas overfaldet og tæsket med en kæp, da han gav koncert udenfor hovedstaden Vilnius. Selvom overfaldsmanden blev optaget på film, er han stadig på fri fod, og der er ikke rejst nogen sag mod ham. Det er et udbredt problem, at hadforbrydelser ikke efterforskes af politiet.

Serbien: På trods af, at politiske partier i Serbien opfører sig mindre åbenlyst homofobisk end tidligere, bliver prides igen og igen aflyst. Myndighederne undskylder sig med, at sikkerhedsproblemer gør prides umulige at gennemføre, men det er ikke en reel undskyldning, mener Amnesty.

½ MINUT

DU kAN VæRE MED!

SOMMERkAMpAgNE MOD HOMOfOBi Ytrings- og forsamlingsfriheden er under angreb i Europa. I en række østeuropæiske lande prøver regeringerne at lukke munden på homoseksuelle igennem homofobisk lovgivning og ved at forbyde pride-parader.

Samtidig viser en ny undersøgelse fra European Agency for Fundamental

Rights (FRA) chokerende forhold for seksuelle minoriteter i Europa.

26 procent af de 93.000 bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede, der svarede på en stor online undersøgelse, har været udsat for vold eller trusler om vold på grund af deres seksualitet inden for de seneste fem

Tilmeld dig Love is a Human Right kampagnen og vær med til at bekæmpe homofobi i Europa. Vi sender dig opdateringer og alle de vigtige aktioner på mail eller sms. Du kan deltage ved at: • Hente vores digitale kampagnekit, der blandt andet indeholder coverbillede og badge til din Facebook-profil.

• Deltage i Amnestys Instagram fotokonkurrence og vinde en kampagne t-shirt.

• Bestille plakater og klistermærker til lokale aktioner og events.

Læs mere, hent materialer og tilmeld dig på www.amnesty.dk/love

år. 66 procent af respondenterne i alle EU medlemslande er bange for at holde deres partner i hånden offentligt. 19 procent føler, at de har været udsat for forskelsbehandling på arbejdspladsen, eller da de søgte arbejde, på grund af deres seksualitet.

Henover sommeren og efteråret sætter Amnesty

IS A HUMAN

RIGHT

fokus på den massive forfølgelse af seksuelle minoriteter i lande som Litauen, Ukraine, Serbien og Rusland og kæmper for at få tilladt og beskyttet pride-parader i disse lande. Samtidig aktionerer Amnesty imod, at homofobisk og diskriminerende lovgivning bliver vedtaget noget sted i Europa. a Mn e s t y L i V E I 3 7

AMNESTY

19.208

kroner modtog Amnesty i Danmark som bidrag fra Merkur Bank fra medlemmernes støttekonti i 2012.

gODE NYHEDER

iMMigRANTBåD laGde tIl I bruxelles Den 24. april ankom en ”immigrantbåd” til Place de Luxembourg i Bruxelles og lagde til ved Europaparlamentets hovedindgang.

I lasten lå 70.000 underskrifter – heriblandt 11.000 fra danskere – med budskabet om, at Europaparlamentet skal beskytte bådflygtninge og sikre deres ret til at søge asyl.

De seneste 25 år har over 13.000 mennesker mistet livet i Middelhavet og Atlanterhavet på vej til Europa i deres søgen efter sikkerhed.

Mange af disse dødsfald skyldes, at europæiske regeringer i stigende grad vælger at holde flygtninge og

indvandrere ude ved at træffe foranstaltninger, der tvinger dem til at vælge farlige veje til Europa, ofte med fatale konsekvenser.

Immigrantbåden mindedes alle de tusinder, som er omkommet på havet, og underskrifterne er en opfordring til alle medlemmer af Europa-Parlamentet til at sørge for, at offentligheden får indsigt i de aftaler og operationer, der finder sted på migrationsområdet. De tiltag, der bruges for at holde flygtninge ude, bør være synlige, så regeringerne kan stilles til regnskab for eventuelt misbrug.

Foto: Amnesty

De 70.000 underskrifter blev overrakt til Europaparlamentet i en immigrantbåd med opfordringen om at gøre mere for at beskytte de sårbare bådflygtninge, der søger mod Europas kyster.

38 I aM n e s ty LiVE

NY kRiMi OM HONDURAS’ DRABELigE ViRkELigHED Det var et drab, der fik den tidligere udlandsfrivillige Jonathan Tylsgaard Larsen til at søge støtte fra Amnesty for at starte sin egen research om volden i Honduras.

Det er nu blevet til krimi-thrilleren ”Volontøren”, som netop er udkommet.

I 2005 blev advokaten Dionisio Diaz Garcia skudt ned på åben gade på vej til retten i en sag mod et stort sikkerhedsfirma i Honduras. Efterforskningen blev syltet af politiet, lige indtil Dionisios kollega modtog Amnestys pris for journalister i fare.

Det skabte så stor international opmærksomhed, at det tvang myndighederne til at tage sagen op igen, og i 2009 blev to mænd – den ene politimand – dømt for mordet.

I mellemtiden var danske Jonathan Tylsgaard Larsen rejst til Honduras for at være frivillig for en humanitær organisation. Her hørte han første gang historien om Dionisio Diaz, og oplevelsen af retssagen gjorde et stort indtryk på ham – selv i et af verdens mest voldelige lande: ”De to mænd blev fældet af et

beskyttet vidne iført en hvid dragt og hætte, der udpegede morderne i retssalen. Jeg ved ikke, hvem vidnet var, men det satte tankerne i gang: Hvad hvis jeg som volontør ved et tilfælde selv blev vidne til et mord? Hvordan ville jeg reagere?”, siger han.

Efter hjemkomsten søgte Jonathan Tylsgaard Larsen støtte fra blandt andet Amnestys Udvalg for Økonomisk Støtte for at rejse tilbage til Honduras og foretage sin egen research: ”Jeg interviewede alle implicerede i sagen, fra dommere til politiefterforskere og anklagere. Jeg mødte rigmænd og chefer for andre sikkerhedsfirmaer, som var meget mistænksomme over for mig”.

Det arbejde er nu blevet til krimi-thrilleren Voluntøren, der udkommer den 7. juni på forlaget Lohse.

kViNDER ANkLAgET fOR HEkSERi REDDET En mor og hendes to døtre er nu løsladt i Papua Ny Guinea, efter at Amnesty har kæmpet for deres sag.

De tre kvinder blev tilbageholdt og mishandlet på baggrund af anklager om hekseri og var i risiko for at blive henrettet.

Sagen er den seneste i rækken af hekse-relaterede voldsepisoder i landet. I påsken blev seks kvinder

og en mand tortureret med gloende jernstænger, da et landsbysamfund anklagede dem for at have udøvet trolddom. Det lykkedes manden at slippe væk, men de seks kvinders skæbne er stadig ukendt. ”Det er politiets ansvar at beskytte borgerne mod overgreb og opretholde lov og orden. De seneste tragiske begivenheder viser, at po-

litiets indsats langtfra er tilstrækkelig”, siger Amnestys researcher, Kate Schuetze.

Efter pres fra Amnesty har Papua Ny Guineas regering nu afskaffet en trolddomslov, der blev indført i 1971, og som nedsatte straffen for at overfalde og dræbe personer anklaget for hekseri.

£100.000

modtog Amnesty fra Googles Global Impact Award til at udvikle en Panic Button App, som skal hjælpe aktivister i farlige områder.

L ANDSMøDE Foto: John Nielsen

LANDSMøDE: besKyt ytrInGsFrIheden I syrIen

NYE MEDLEMMER i HOVEDBESTYRELSEN Amnestys danske hovedbestyrelse har nu følgende medlemmer: Lasse Hvid-Jørgensen (formand), Nina Monrad Boel (næstformand), Mads Hyuk Jørgensen (kasserer), Fatima Madsen, Poyâ Pâkzâd, Kristoffer Nilaus Olsen, Henrik Mikaelsen, Jes Nysten (suppleant).

400 Amnesty-medlemmer tilbragte den 4. og 5. maj på Hotel Nyborg Strand til Amnestys årlige landsmøde. Årets tema var krige og konflikter og bød blandt andet på en række foredrag om situationen i Syrien og Afghanistan, brugen af militære droner og retsopgøret efter Balkankrigene i 1990’erne.

Landsmødet satte også fokus på pressefrihed og sendte en fælles opfordring til krigens parter i Syrien om at beskytte journalister og løslade dem, der er tilbageholdt.

Landsmødets deltagere lod sig fotografere med en appel om at beskytte ytringsfriheden i Syrien.

Med en gave i dit testamente kan vi kæmpe for retten til liv, frihed og retfærdighed Amnesty International kæmper for en mere menneskelig og retfærdig verden. En verden, hvor ingen stater torterer, mishandler eller henretter sin befolkning. En verden, hvor alle har ret til at tænke, tale og forsamle sig frit. En verden, hvor alle har adgang til en retfærdig retssag.

Vi stopper først, når alle børn kan vokse op i en verden, der respekterer retten til liv, frihed og retfærdighed. Med en gave til Amnesty i dit testamente, hjælper du den næste generation frem mod vores mål.

Din gave går bl.a. til, at vi kan: ▪ ▪ ▪ ▪

Sende researchere ud og dokumentere overgreb Engagere mennesker til at sige fra Kræve at ansvarlige stilles til regnskab Ændre holdninger og love, så overgreb standses for fremtiden

Amnesty International er fritaget for arveafgift. Du kan helt uforpligtende bestille en folder om arv og testamente på tlf. 33 45 65 65, arv@amnesty.dk eller www.amnesty.dk/arv

a Mn e s t y L i V E I 3 9

Sorteret magasinpost ID-nr. 41156 Al henvendelse; Amnesty International, Telefon 33 45 65 65.

Get Up! Stand Up! Dobbelt CD med 30 numre fra Amnestys koncerter 1986-1998 med bl.a. U2, Radiohead, Peter Gabriel, Bruce Springsteen, Lou Reed og The Police.

gET Up! STAND Up!

kr.

150,-

Freeset taske Freeset beskæftiger mere end 150 kvinder, der ellers ville være overladt til prostitution i Indien. kr.

350,Hu sk at se alle også lækre sa de andre g tilbud i aer og gode mn webshopest ys !

Drikkedunk 0,6 L SIGG flaske EcoCare

T-shirt kr.

395,-

kr.

150,-

www.amnesty.dk/shop

TlLBUD Penalhus Før 120 kr. nu

90,-

Paraply Før 200 kr. nu

170,-

T-shirt Før 250 kr. nu

200,-