Amnesty#3 2012

AMNESTY Medlemsblad For Amnesty International | Nr 3 september 2012

Fra dødsgang til frihed

krigsmigranterne

Det sidste måltid

Råb op for frihed

Efter 17 år på dødsgangen blev Randy Steidl løsladt med 23 dollar til et nyt liv.

Tusindvis af asiater knokler for at servicere soldater i vestlige militærlejre.

Se hvad ti dødsdømte amerikanere valgte at spise inden henrettelsen.

Ny Amnesty-kampagne sætter fokus på ytringsfrihed i Mellemøsten.

TEMA: Hvad skete der med irakerne?

De frivilligt hjemvendte

| leder

Medlemsblad for dansk afdeling af Amnesty International

Redaktør: Ole Hoff-Lund, ohl@amnesty.dk Ansvarshavende: Lars Normann Jørgensen Redaktion: John Nielsen, Oliver de Mylius og Bjarke Windahl Pedersen Design: Dorte Kayser, Datagraf Tryk: Datagraf Oplag: 100.250 ISSN: 0906-4184 Abonnementspris: 200 kr. pr. år Udkommer næste gang: 7. december 2012 (deadline 12. november) Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Amnesty Internationals holdning.

Eftertryk med kildeangivelse er kun tilladt efter forudgående aftale med redaktionen.

Miljøcertificeret: Svanemærke godkendt Amnesty International Gammeltorv 8, 4.og 5.sal 1457 København K Tlf. 33 45 65 65 Fax 33 45 65 66 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk Amnesty i Aalborg Danmarksgade 7 · 9000 Aalborg lokal@amnesty-aalborg.dk Amnesty i Århus Mejlgade 50, 1 sal · 8000 Århus C Tlf. 86 19 28 77

Forsidefoto: Anne Lea Landsted

AMNESTY MedleMsblad For aMnesty InternatIonal | nr 3 septeMber 2012

frA DøDSgANg Til frihED

MED DANMArk i krig

DET SiDSTE MålTiD

råb op for frihED

Efter 17 år på dødsgangen blev Randy Steidl løsladt med 23 dollar til et nyt liv.

Tusindvis af asiater knokler for at servicere soldater i vestlige militærlejre.

Se hvad ti dødsdømte amerikanere valgte at spise inden henrettelsen.

Ny Amnesty-kampagne sætter fokus på ytringsfrihed i Mellemøsten.

Amnestys redaktør: Ole Hoff-Lund

Tusindvis af betjente skulle sikre København mod terrorangreb og optøjer. Der blev sågar indført en lømmelpakke og et særligt klima­ fængsel til at håndtere de demonstranter, der efter politiets mening gik for vidt i kampen for klimaet. Det endte som bekendt med klimafiasko og masseanholdelser på Amagerbrogade.

Et andet sted i København fik politiet pludselig færten af en interna­ tionalt efterlyst topterrorist, da de standsede en flyttevogn på Syd­ havnsvej og undersøgte mændenes identitet. De tre mænd i bilen blev anholdt og kørt rundt i et salatfad i timevis iklædt hvide dragter og med hænderne bundet på ryggen. Kort efter anholdt politiet den ene flyttemands kone og en 65-årig kvinde, som havde hyret flyttemæn­ dene. De to kvinder har beskrevet, hvordan kampklædt politi trængte ind i deres lejligheder med skudklare våben og råbte, at de skulle smide sig ned på gulvet. Særligt for den skrækslagne ældre kvinde var det ikke så lige til, da hun har kunstige knæ.

Sagen overgik til statsadvokaten, som efter to og et halvt års efter­ forskning lukkede sagen med den begrundelse, at det ”beklageligvis” ikke har været muligt at identificere betjentene – også selv om der eksisterer et foto af dem under den ene anholdelse. Statsadvoka­ tens amatøragtige undersøgelse medførte en byge af kritik fra både Politiforbundet, politikere og Amnesty International. Dagen efter blev sagen genåbnet.

Sagen er desværre ikke enestående. Ud af 700 klagesager ved Politi‑ klagenævnene har det i 100-150 sager vist sig umuligt at identificere betjentene. Både Rigspolitiet og justitsministeren overvejer nu et gammelt forslag om at sætte numre på betjentenes uniformer, så de er lettere at identificere. Det haster. Hverken politi eller borgere kan være tjent med den mistillid, der uundgåeligt opstår, når politiet og statsadvokaten tilsyneladende dækker over hinanden.

TEMA: hvAD SkETE DEr MED irAkErNE?

DE frivilligT hjEMvENDTE

2 I am n e s ty

Provinsen var som støvsuget for politi, da København i december 2009 var vært for klimatopmødet COP15. Betjente fra hele landet var taget til hovedstaden, hvor aktivister havde sat næsen op efter en klimaaftale, der forpligtede alle verdens lande til at begrænse udled­ ningen af drivhusgasser for at bremse den globale opvarmning. Over 100.000 mennesker gik på gaden for at appellere til de statsledere, der samtidig landede i Københavns Lufthavn for at trille klimaaftalen det sidste stykke i mål efter en uges intense forhandlinger.

Alle fem anholdte blev bragt til detentionen, men de blev løsladt samme dag, da det gik op for politiet, at der var sket en navnefor­ veksling. Den ene flyttemand og hans kone klagede siden til politiet over den hårdhændede og nedværdigende behandling – blandt andet var manden tvunget til at tisse i en flaske med hænderne på ryggen, hvorved han tissede ud over sig selv.

Amnesty i Odense Vestergade 73, 1. sal 5000 Odense C odense@amnesty.dk

135077_Amnesty_3_2012.indd 1

Ikke flere numre

05/09/12 10.27

Ind hol d | Amnesty på fem mi nutte r

4 Nyheder 8 Gode nyheder

Amnestys arbejde skaber resultater over hele verden.

10 Tag pengene og skrid Foto: Polfoto

10

10 TEMA De frivilligt hjemvendte

I 2007 gav VK-regeringen et tilbud til de afviste irakiske asylansøgere: Få jobtræning i Danmark og tag hjem med op til 45.000 kroner på lommen, så du kan genopbygge dit land. Men kontraktordningen – som den blev kaldt – blev en fiasko. Kun 34 irakere vendte hjem, og trods løfter om hjælp og rådgivning efter ankomsten til Irak, har ingen danske myndigheder haft kontakt til dem siden. Det siger irakerne til AMNESTY, der rejste til Irak og mødte 15 af de frivilligt hjemvendte. Læs deres personlige beretninger og om Danmarks tomme løfter.

Foto: Lea Mailandt

26 Det sidste måltid

Hvad ville du spise som dit allersidste måltid? En saftig bøf med kartofler, som sejler i friture? Lidt frugt? En kop kaffe? Ingenting? Siden 1976 har USA henrettet 1.304 borgere. De 484 er henrettet i Texas, hvor fangerne ind‑ til for nylig selv kunne vælge deres sidste måltid inden henrettelsen. AMNESTY har rekonstrueret ti af de sidste måltider på baggrund af oplysninger fra Texas Depart­ ment of Criminal Justice, der har planlagt yderligere otte henrettelser i år. Mød også kokken, der har lavet 220 sidste måltider til fangerne.

26 Foto: Per Folkver/Politiken

32 Krigsmigranterne

36

32

Millioner af mennesker i Mellemøsten og Nordafrika trodser årtiers undertrykkelse og kæmper for frihed og rettigheder. De risikerer overgreb og forfølgelse, alene fordi de siger deres mening eller forsamler sig for at fremme menneskerettighederne. Du kan støtte deres kamp. Læs mere på amnesty.dk/raabop

Amnesty_plakat_420x297mm_01_tryk.indd 1

Som nomader i krig rejser de fra konflikt til konflikt. I årevis bor arbejdere fra især Asien og Afrika i vestlige militærlejre, hvor de servicerer de internationale styrker.

AMNESTY har besøgt Camp Price i Helmand i Afgha­ nistan, hvor vi blandt andet mødte rengøringssupervisor Brian De Visser, der har arbejdet i krigszoner siden 1978.

To gange om året er han på ferie hos sin kone og søn i Sri Lanka. Resten af tiden opholder han sig bag de tykke mure i lejren i Afghanistan og sender penge hjem til søn­ nens uddannelse.

36 Krigen om internettet

Vestlige virksomheder har hjulpet undertrykkende regi­ mer med teknologi til at overvåge borgerne på internettet og mobiltelefoner. Det har ført til anholdelser og fængsels­ straffe til systemkritikere og aktivister. I foråret blev det amerikanske it-firma NetApp afsløret i at opføre et enormt datasystem i Syrien til at opsnappe og lagre praktisk talt alle e-mails ind og ud ad landet. Nokia Siemens har leveret et overvågningscenter til Iran, som kan aflytte mobilsamtaler. Amnesty indleder en RÅB OP!-kampagne for ytringsfrihed i Mellemøsten.

Irakerne fik et tilbud, de ikke kunne afslå.

14 Tortureret af myndighederne Og forfulgt af al-Qaeda.

Thakr gemmer sig i et skur.

15 En dansker i Irak

Servan takker for at have fået lov at opleve Danmark.

16 Da Shwans forretning sank i grus Planen gik i vasken, men drømmekvinden dukkede op.

17 Saleh flygtede fra al-Qaeda Terrornetværket er på jagt efter nye rekrutter.

18 Med døden i hælene

Tre irakere fortæller om frygt og bomber i Bagdad.

20

Tomme løfter til irakerne Danmark har svigtet de hjemvendte irakere.

22 Den forkerte mand på dødsgangen Californien kan blive den næste stat, der afskaffer dødsstraf.

24 Fra dødsgang til frihed

Efter 17 år på dødsgangen blev Randy Steidl frikendt.

30 Døden på Middelhavet

Sidste år døde 1.500 afrikanere på vej til Europa.

38

Mig? Overvåget? Hvor?

Interview med internetguruen Michael Rotenberg.

40 Amnesty dokumenterer

Læs om Amnestys seneste rapporter.

42 Kultur

Salman Rushdie udgiver sine erindringer.

44 Amnesty Live

Folkemøde på Bornholm, Copenhagen Pride og ny RÅB OP!-kampagne.

27/08/12 14.41

a mn e s t y I 3

N yh ede r Foto: Polfoto

De tre unge kvinder fra Pussy Riot i et skudsikkert glasbur under retssagen i Moskva den 17. august.

Pussy Riot skaber global protest mod Putin Tre unge kvinder fra punkbandet og kunst­ nerkollektivet Pussy Riot har skabt fornyet fokus på Ruslands anstrengte forhold til ytringsfrihed og retssikkerhed under præsi­ dent Putin.

Pussy Riot gennemførte en række Putinkritiske koncerter forud for præsidentvalget i marts, og det kulminerede med en happening i Kristi Frelser Katedralen i Moskva, hvor de iført farverige elefanthuer – såkaldte balak­ lavaer – dansede rundt, mens de bad jomfru Maria om at befri Rusland for Vladimir Putin.

Happeningen varede 40 sekunder og blev efterfølgende lagt ud på nettet, hvor den er blevet set af hundredtusinder både i og uden for Rusland.

Men de 40 sekunders punkbøn ved kirkeal­ teret blev efter fem måneders varetægtsfængs­ ling vekslet til en fængselsdom på to år for ”hooliganisme motiveret af religiøst had”.

Ved domsafsigelsen den 17. august lagde dommeren vægt på, at de tre kvinder – den 22-årige Nadezhda Tolokonnikova (mor til en 4-årig), 24-årige Maria Alekhina (mor til en 5-årig) og 30-årige Yekaterina Samutsevich – havde fornærmet ortodokse russeres følelser, udvist ”total mangel på respekt” og ”groft un­ dermineret den offentlige orden”.

Udenfor retsbygningen demonstrerede tu­ sindvis af russere – og op mod 100 aktivister blev anholdt, deriblandt en af landets mest markante demokratiforkæmpere, den tidligere skakverdensmester Gary Kasparov.

To andre medlemmer af Pussy Riot er flyg­ tet ud af landet, mens familie og venner har slået ring om de dømtes børn af frygt for, at myndighederne sender dem på børnehjem.

4 I am n e s ty

Putins maske er faldet Ud over aktionerne imod Vladimir Putin har kvinderne aktioneret for miljøet og homosek­ suelles rettigheder og imod russisk konformi­ tet og konservatisme.

Nadezhda Tolokonnikova afrundede sit for­ svar med følgende svada, der trak paralleller til Sovjettiden: ”Som Solsjenitsyn tror jeg også på, at pen­ nen er mægtigere end sværdet. Vi er i bur, men vi har ikke tabt. Som dissidenterne, der blev sat i fængsel eller psykiatriske hospitaler, er vores skæbne en dom over regimet”.

Samtidig med domsafsigelsen var der Glo­ bal Pussy Riot Day med protester foran rus­ siske ambassader i en række storbyer, hvor Amnesty International også viste flaget. ”Ved at stille en gruppe kvin­ der i balaklavaer for retten er Putins egen maske faldet”, fastslår Amnesty, der be­ tragter de tre kvinder som samvittigheds­ fanger og kalder sagen ”et frontalangreb på ytringsfriheden”.

Siden Putin kom tilbage til magten har han indført en række indskrænkninger for or­ ganisationer og systemkri­ tikere. Bøden for at deltage i ulovlige demonstrationer er 150-doblet til 54.000 kroner.

Græsrodsorganisationer, der mod­ tager udenlandsk støtte, skal lade sig

registrere som ”udenlandske agenter”, og akti­ vister klager i stor stil over chikane og trusler fra styret.

Musikere bakker op Amnesty har indsamlet flere hundredtusinde underskrifter i hele verden til støtte for Pussy Riot, men det har ikke været lige let at komme i dialog med Ruslands ambassader. I USA blev Amnestys delegation i begyndelsen af august smidt ud fra ambassaden i Washington, da samtalen bevægede sig ind på politisk øm­ tålelige emner. Samtidig blev de over 70.000 Pussy Riot underskrifter kastet ud på fortovet.

Mange musikere har erklæret deres sympati med Pussy Riot – heriblandt Red Hot Chili Peppers, Sting, Patti Smith, Paul McCartney, Björk, Yoko Ono og Madonna.

Ejerne af den legendariske rockklub CBGB i New York tog sagen i egen hånd, da de sidst i august rejste til Moskva med Amnestys protest­ brev underskrevet af blandt andre musikerne Roger Waters og Peter Gabriel og afleverede det på anklagemyn­ dighedens kontor.

Pussy Riot har appelleret dommen og vil om nødvendigt tage sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Du kan skrive under på Amnestys protestbrev på www.amnesty.dk.

Foto: Polfoto

Af O l e H off- lu nd

kort nyt:

Massehenrettelser i Gambia Foto: Polfoto

Fordømmelserne regner ned over Gambias præsident Yahya Jammeh, som i august benyttede Eid al-Fitr festen – afslutningen på den muslimske fastemåned – til at bekendt­ gøre, at samtlige 47 fanger på dødsgangen skal henrettes inden midten af september.

Gambia har ikke eksekveret nogen dødsdomme i 27 år, og derfor kom det som chok for omverdenen, da Jammeh i en tv-tale sagde, at han ville rydde dødsgangen. ”Min regering vil ikke tolere­ re, at 99 procent af befolknin­ gen holdes som gidsler af en flok kriminelle”, sagde Yahya Jammeh, hvis timing også er bizar, i det muslimske statsle­ dere traditionelt bruger Eid til at benåde fanger.

Udtalelserne blev fordømt af Amnesty International, EU, FN og Den Afrikanske Union, men få dage senere blev de første ni fanger henrettet ved skydning.

Jammeh kom til magten ved et kup i 1994, og han har skabt en aura af mystik omkring sig,

for varetægtsfængsling

Fire medlemmer af miljøorganisationen Greenpeace modtog i august en erstatning på 20.000 kroner hver for uberettiget varetægtsfængsling i 20 dage. De blev anholdt for at trænge ind til dronning Margrethes gallamiddag under klimatopmødet i 2009, hvor de bredte et gult banner ud med teksten: ”Politikere taler, ledere handler”. Tre år senere er det stadig ikke lykkedes at få en bindende, global klimaaftale på plads.

den danske kvinde Lykke Faye.

Han er dømt for mord, men ifølge Lykke Faye på falske beviser, fordi han tilhører en familie, der er i opposition til Jammeh.

Amnesty International fast­ slår, at dødsstraffen i Gambia ofte rammer politiske mod­ standere, og at domstolene er berygtede for uretfærdige retssager, fabrikerede beviser og for at fremtvinge tilståelser under tortur.

11 Dømt for at kidnappe 500 børn

Kristne i Pakistan flygter fra overgreb Foto: Polfoto

Kristne grupper i det nordlige Pakistan er kommet under voldsomt pres blandt den over­ vejende muslimske befolkning efter to sager om påståede koranafbrændinger, som på ny har sat fokus på landets omdis­ kuterede blasfemilov, der rum­ mer mulighed for dødsstraf.

Den 4. juli blev en hjem­ løs mand beskyldt for at have brændt koranen og tævet ihjel af en rasende menneskemæng­ de i byen Bahawalpur i Punjab.

Forinden havde politiet bragt ham ind i detentionen, men de kunne intet stille op, da over tusind mennesker krævede manden dræbt på stedet. De slæbte ham ud, slog ham ihjel og satte ild til liget.

I august blev den 14-årige

Assange får asyl i Ecuador

Ecuador har tilbudt politisk asyl til stifteren af WikiLeaks, Julian Assange, der har opholdt sig i Ecuadors ambassade i London siden 19. juni. Det sker, efter at en britisk domstol har givet grønt lys for at udlevere ham til Sverige, som ønsker at afhøre om påståede seksuelle overgreb. Assange – og Ecuador – frygter, at USA vil forsøge at få ham udleveret fra Sverige for sine læk af dokumenter fra den amerikanske hær og fra ambassader over hele verden.

11 Greenpeace får erstatning

Præsident Yahya Jammeh – altid klædt i hvidt og med koranen i hånden – er fast besluttet på at henrette samtlige fanger på dødsgangen i denne måned.

altid klædt i hvide rober og med et eksemplar af koranen i hånden.

I de senere år er adskillige topfolk i militæret og politiet idømt dødsstraf for forræderi.

Det opfatter eksperter som ud­ tryk for en stigende paranoia hos Jammeh, der i november 2011 blev genvalgt til sin fjerde præsidentperiode.

Blandt de dødsdømte er den 51-årige Batch Faye, som har en 12-årig søn sammen med

11

De to tidligere præsidenter under Argentinas militærdiktatur fra 1976-1983, Jorge Rafael Videla og Reynaldo Bignone, blev i juli idømt henholdsvis 50 og 15 års fængsel for systematisk kidnapning af børn.

Seks andre officerer fik mellem fem og 40 års fængsel. Børnene blev taget fra deres forældre, udstyret med nyt navn og givet til militærfamilier, der registrerede dem som deres egne.

Over 100 børn har genfundet deres sande identitet, men det skønnes, at over 500 børn blev kidnappet under militærstyret.

11 Mentalt retarderet henrettet

kristne pige Rimsha Masih – der angiveligt har Downs syn­ drom – meldt til politiet for li­ geledes at have sat ild til nogle sider fra koranen. Men siden har vidner fortalt politiet, at papirerne blev plantet i pigens taske af en imam, som blev an­ holdt 2. september (billedet).

Rimsha Masih bor i et kristent kvarter i byen Mehr Jaffer, og efter hendes sag blev kendt, er op imod 900 kristne beboere blevet fordrevet. Selv om pigen nu har håb om at blive løsladt, er det før sket, at religiøse har taget loven i egen hånd og udøvet selvtægt.

Trods protester fra en lang række organisationer blev den 54-årige mentalt retarderede Marvin Wilson den 7. august henrettet i staten Texas, USA. Han blev erklæret død 14 minutter efter en dødelig indsprøjtning. En psykologisk test fra 2004 viser, at Wilson havde en IQ på 61, hvor en IQ under 70 normalt betegnes som ”væsentlig nedsat intellektuel funktion”. USA’s højesteret forbød i 2002 henrettelser af mentalt retarderede, men overlod det til delstaterne at fastsætte egne IQ-grænser.

Læs flere nyheder på www.amnesty.dk a mn e s t y I 5

N yh ede r yhede

Elbæk mødte torturofre i Ukraine Kulturminister Uffe Elbæk (R) og Hollands sportsminister benyttede EM i fodbold til at mødes med aktivister og torturofre i Ukraine, hvor politivold og korruption er hverdagskost. Amnesty hjalp ministrene med at skaffe kontakter i landet, og både Amnesty og Uffe Elbæk var bagefter glade for det tre timer lange møde, som forinden var blevet kritiseret i Danmark, hvor oppositionen ønskede en total politisk boykot af Ukraine under EM. ”Ministrene gav os en helt enestå­ ende mulighed for at komme til orde på højt europæisk politisk plan, og vi er meget taknemmelige for, at de tog sig tid til det”, siger Tanja Mazur fra Amnesty Ukraine.

Apple afviser app om droneangreb

Det skabte politisk krise mellem Sverige og Hviderusland, da et lille propelfly den 4. juli krydsede grænsen til den tidligere Sovjetre­ publik og nedkastede over 800 teddybjørne i faldskærme. Bamserne bar på små skilte med budskaber om ytringsfrihed og respekt for menneskerettighederne.

Den politiske happening var udtænkt af det svenske PR-bureau Studio Total, men præsi­ dent Lukasjenko – der ofte betegnes som Euro­ pas sidste diktator – deler tydeligvis ikke den svenske humor. To generaler blev fyret, og den unge hviderussiske fotograf Anton Suryapin blev smidt i fængsel for at have lagt billeder af bamserne ud på internettet.

Hviderusland benægtede i første omgang, at bamse‑ nedkastningen overhovedet havde fundet sted, men efter tre uger måtte Lukasjenko modvil­

ligt indrømme, at episoden var sand. Siden har Hviderusland hjemkaldt sine ambassademed­ arbejdere fra Stockholm i protest, og Sverige er blevet bedt om at trække sine diplomater hjem.

Lukasjenko har styret Hviderusland med jernhånd siden 1994, og ved det seneste præ­ sidentvalg i 2010 blev syv modkandidater fængslet, mens de­ monstranter fik tæsk i ga­ derne.

Foto: Polfoto

Den amerikanske softwaregigant Apple har blokeret for en ny app, der adviserer brugeren, hver gang USA foretager et nyt dødbringende droneangreb et sted på kloden. App’en ”Drones+” er udvik­ let af Josh Begley, der er studerende ved New York University, men Apple afviser med begrundelsen, at mange menne­ sker vil finde den anstødelig. App’en bruger data fra Bureau of Investigative Journalism, der registrerede 75 drone­ angreb og 655 dræbte i Pakistan i 2011.

Teddybjørne skaber panik i Hviderusland

Amerikanske torturbødler går fri USA’s præsident Barack Obama har besluttet at droppe retsforfølgelsen af de torturbødler, der stod bag drabet på to fanger, der døde i amerikansk varetægt i Afghanistan i 2002 og i Irak i 2003.

Dermed har Obama ifølge New York Times endegyldigt udelukket muligheden for at rejse straffesager mod ansatte i efterretningstjenesten CIA for tortur og brutale afhøringsmetoder af fanger under den såkaldte krig mod terror.

Justitsminister Eric Holder har for længst afgjort, at der ikke vil blive rejst sager for bru6 I am n e s ty

gen af waterboarding mod fanger i CIA’s hemmelige fængsler. Den nye afgørelse er kulminationen på tre års undersøgelser af de metoder, som tidligere præsident George W. Bush indførte.

De to sager omhandler afghaneren Gul Rahman, der døde efter at være blevet lænket til en mur i temperaturer tæt på frysepunktet i et CIA-

fængsel kaldet The Salt Pit, og Manadel al-Jamadi, der døde i det berygtede Abu Ghraib fængsel i Irak. Han blev fotograferet indsvøbt i plastik og pakket ned i en bunke is.

Obama sagde ved sin tiltrædelse i 2009 om torturanklagerne mod sin forgænger, at han ville ”se fremad i stedet for at skue tilbage”.

Af O l e H off- lu nd Illustration: Fadi Abou Hassan/Cartoon Movement

LIVSFARLIG REJSE Over 1.500 flygtninge fra Afrika døde sidste år på Middelhavet.

Stormagter forhindrer historisk våbentraktat

Det lyder som en komediefilm, men desværre er det sandt: Statsadvokaten for København har ikke kunnet finde en håndfuld betjente, der stod bag en voldsom terroranholdelse under COP15-mødet i 2009, selv om der eksisterer billeder af betjentene.

De anholdte – deriblandt en flyttemand, et yngre ægtepar og en ældre kvinde med kunstige knæ – blev fejlagtigt kædet sammen med en efterlyst terrormistænkt og anholdt under voldsomme omstændigheder.

Efterfølgende har de klaget over politiets behandling, men i august kastede statsadvokat Lise-Lotte Nilas håndklædet i ringen efter to og et halvt års efterforskning.

Det fik både Amnesty International og en række politikere op ad stolene med forslag om at indføre numre på den enkelte politiuniform, så de er nemmere at identificere.

Heller ikke Politiforbundet var tilfreds med statsadvokatens indsats, og to døgn senere blev sagen genåbnet. ”Det er rendyrket amatørarbejde fra statsadvokatens side”, siger formanden for Politiforbundet i København, Claus Oxfeldt, der på få timer fandt den betjent, som skrev anholdelsesrapporten.

Den yngre kvinde, der blev anholdt, siger til Politiken, at hun ikke kan lade være med at tænke, at nogen dækker over hinanden: ”Vi gennemlevede vores livs mareridt ved at blive anholdt og mistænkt som terrorister.

Når politiet så indser, at de har lavet en fejl, er det skræmmende, at de alligevel kan slippe af sted med at opføre sig sådan ved bare at sige, at de ikke ved, hvem det var”.

Den netop afgåede formand for Politiklagenævnene i Danmark, Helle Lokdam, anslår, at 100-150 af de 700 klagesager, hun har haft, er endt med, at de involverede betjente ikke kunne identificeres. ”Det er ikke betryggende for folks retssikkerhed, at man har en klageordning, hvor man ofte ikke kan komme til bunds i sagerne, fordi man har problemer med at identificere de betjente, der er klaget over”, siger Helle Lokdam.

Foto: Polfoto

Fire ugers intense forhandlin­ ger i New York om en global FN-våbenhandelstraktat (ATT) led skibbrud, da stormagterne USA, Rusland og Kina på den sidste forhand­ lingsdag valgte at udskyde beslutningen og bede om mere tid.

Dermed har nogle af verdens største våbeneksportører foreløbig afvist den histori­ ske aftale, der kan forhindre eksport af våben til regimer med blod på hænderne og grove menneskerettighedskrænkelser på samvittig­ heden.

Amnesty International fulgte forhandlinger­ ne på tætteste hold i FN-bygningen, og det var en skuffet international generalsekretær Salil Shetty, der gjorde status den 28. juli: ”Så længe et menneske dør hvert eneste minut på grund af væbnet vold, har verdens stormagter et ansvar for at føre an i arbejdet for en stærk våbenhandelstraktat. Præsident Obama har bedt om mere tid til at nå en aftale – hvor meget tid, vil han have?”

De tre stormagter fik opbakning fra Algeriet, Egypten, Nord Korea og Syrien til at sabotere forhandlingerne, mens 90 lande omvendt stod

sammen en fælles erklæring, der slår fast, at de forpligter sig til at fortsætte arbejdet og hur­ tigst muligt få vedtaget en traktat. Traktatteksten forventes nu at blive sendt tilbage til FN’s Generalforsamling i oktober. ”Forhandlingerne har været en test af verdens ledere. Få magtfulde stater svigtede og handlede ud fra politiske egeninteresser. Men selv om det lykkedes dem at udskyde traktaten, vil de ikke kunne stoppe den meget længere. Størstedelen af verdens re­ geringer ønsker en stærk våbenhandelstraktat, og de må nu være med til opretholde presset, så vi kan få vedtaget traktaten senere i år”, siger Salil Shetty.

Gennem det seneste halve år har Amnesty i Danmark kæmpet hårdt for, at en stærk ATT skulle blive til virkelighed. Amnesty har turneret landet rundt med en våbencontainer for at komme i dialog med danskerne og har indsamlet over 27.000 danske underskrifter.

Amnesty har også haft en tæt dialog med Udenrigsministeriet, Danmarks Rederiforening og andre partnere, hvilket har sikret næsten enstemmig opbakning til en stærk traktat fra regeringen, Folketinget og industrien.

Amnesty fortsætter arbejdet og takker alle, som har vist deres støtte til en våbenhandels­ traktat.

Statsadvokat kan ikke finde betjente

a mn e s t y I 7

Gode Nyheder

Amnesty aktionerer imod uretfærdige retssager, dødsdomme og andre krænkelser af menneske­rettighederne over hele verden. Du kan skrive under på vores hasteaktioner på amnesty.dk og sms-netværket Lifeline.

Send en sms med teksten ”Lifeline” til 1919. Det er gratis.

Foto: Scanpix

UNG MOR REDDET FRA STENING i Sudan På kort tid indsamlede Amnesty over 50.000 underskrifter i Danmark og Norge for at stoppe steningen af den dødsdømte Intisar Sharif Abdallah, der er 20 år og mor til tre.

Den 13. maj blev Intisar Sharif Abdallah fundet skyldig i utroskab og dømt til døden ved stening. Den 20-årige mor til tre havde hverken adgang til advokat eller tolk under retssagen, som foregik på arabisk, selv om Intisar kun har meget begrænset kend­ skab til sproget.

Intisar erklærede sig ikkeskyldig, men tilstod senere efter at være blevet tævet af sin bror.

Dødsdommen blev afsagt udeluk­ kende på baggrund af Intisars til­ ståelse, mens den mand, som hun var tiltalt for utroskab med, gik fri på grund af manglen på beviser.

På kort tid indsamlede Amne­ stys danske og norske afdelinger underskrifter fra mere end 50.000

mennesker, der krævede, at Intisar Sharif Abdallahs dom blev om­ stødt, og at hun med det samme blev løsladt.

I slutningen af juni overrakte medarbejdere fra Amnesty Norge personligt underskrifterne til Su­ dans ambassadør i Oslo. Mødet med Amnesty og kravet om at standse den forestående henrettel­ se af Intisar gjorde et stort indtryk på ambassadøren. Underskrifter­ ne blev samtidig sendt direkte til Sudans præsident Omar Al-Bashir samt landets justitsminister og højesteretsdommeren Jalal al-Din Mohammed Osman.

En gruppe advokater tog In­ tisars sag op ved Sudans appel­ domstol, som i juni beordrede, at

Sudan har tradition for at straffe kvinder hårdt. I 2009 blev journalisten Lubna Ahmed al-Hussein og 12 andre kvinder idømt 40 piskeslag for at være iført bukser på en restaurant i Khartoum, men de blev senere frikendt.

sagen skulle gå om, fordi Intisar Sharif Abdallah ikke havde haft adgang til en advokat.

Den 2. juli blev sagen genopta­ get, og advokaterne informerede retten om, at Intisar trak sin tilstå­ else tilbage og nægtede sig skyldig.

Dagen efter blev alle anklager droppet, og Intisar, der havde sid­ det fængslet sammen med sin fire måneder gamle baby, kunne gå fri.

Amnesty takker alle, der har skrevet under for at redde Intisars liv.

Efter over et år bag tremmer blev ni aktivister i Aserbajdsjan i juni løsladt. De ni – Arif Hajili,Tural Abbasli, Rufat Hajibaili, Ahad Mammadli, Mahammad Majidli, Zulfugar Eyvazov, Sahib Karimov, Ulvi Guliyev og Babek Hasanov – blev i foråret 2011 fængslet for at afholde fredelige demonstra­ tioner imod styret i landet, der er plaget af censur, korruption og kraftige begrænsinger af ytringsog forsamlingsfriheden.

Amnesty betragter dem alle som samvittighedsfanger. ”De ni demonstranter skulle 8 I am n e s ty

aldrig have været fængslet”, siger Nicolas Beger, der er leder af Am­ nestys EU-kontor.

Forud for dette års europæiske Melodi Grand Prix i Aserbajdsjan valgte en række danske musikere – deriblandt A Friend in London og Malene Mortensen – at støtte Am­ nestys kampagne for at sætte fokus på de systematiske menneskeret­ tighedskrænkelser i landet.

Via Amnestys sms-netværk Lifeline skrev 8.771 danskere un­ der på kravet til myndighederne i Aserbajdsjan om at løslade samt­ lige samvittighedsfanger i landet.

Foto: Scanpix

Fanger løsladt i Aserbajdsjan

Tre politimænd slæber af sted med en prodemokratisk aktivist i Aserbajdsjans hovedstad Baku den 12. marts 2011.

A f B j ark e Wi nda hl Pede r sen Foto: Amnesty

En historisk dom ved USA’s højesteret giver nyt håb til over 2.000 livstidsfanger. Fremover skal domstolene tage hen­syn til den dømtes alder, forbrydelsens omstændigheder og muligheden for rehabilitering, hvis ameri­kanere under 18 år skal idøm­ mes livstidsdomme uden mulighed for prøveløsladelse.

Christi Cheramie var 16 år, da hun følte sig presset til at tilstå et mord og blev idømt livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

Her er hun 31 år og fejrer sin uddannelse i fængslet.

Nyt håb for børnefanger i USA På billedet ser du amerikanske Christi Cheramie. Hun er i dag 33 år gammel og har tilbragt mere end halvdelen af sit liv i fængsel, hvor billedet er taget.

Christi var kun 16 år gammel, da hun i 1994 af frygt tilstod mordet på sin forlovedes grandtante. Uden skelen til Christis alder, re­ habiliteringspotentiale, de seksuelle overgreb, hun som barn blev udsat for, hendes selv­ mordsforsøg og den psykiatriske vurdering af hende som ”deprimeret, usikker og bange for sin forlovede”, mistede hun med sin tilståelse muligheden for i fremtiden at kunne blive prø­ veløsladt.

Heldigvis er der nu udsigt til, at Christi Cheramies sag kan blive en af de sidste livs­ tidsdomme uden prøveløsladelse til amerikan­ ske mindreårige. Med fem stemmer for og fire imod har USA’s højesteret afgjort, at de såkald­ te ”mandatory life without parole”-domme til

mindreårige som Christi Cheramie udgør en ”grusom og usædvanlig straf ”. Dermed strider dommene imod den amerikanske forfatning.

Afgørelsen betyder, at højesteret underken­ der de amerikanske love, som tidligere har til­ ladt børn at blive idømt livstidsdomme uden prøveløsladelse - uden hensyn til individuelle omstændigheder. Samtidig åbner dommen for nye høringer for de mere end 2.000 nuvæ­ rende fanger, som tidligere er dømt på denne måde, da de var under 18 år. Amnesty USA samarbejder nu med Christi Cheramies ad­ vokater for at få en ny høring, der kan bringe hendes dom i overensstemmelse med interna­ tionale menneskerettighedsstandarder.

Endnu et skridt i den rigtige retning Afgørelsen kommer syv år efter, at højesteret­ ten erklærede, at dødsstraf til amerikanere un­ der 18 år var forfatningsstridigt. Og det er kun

to år siden, at USA også afskaffede livstids­ domme uden prøveløsladelse til mindreårige dømt for andre forbrydelser end mord.

Amnesty betragter den seneste afgørelse som endnu et vigtigt skridt i den rigtige ret­ ning, men beklager, at højesteret undlod at tage stilling til et totalt forbud mod livstids­ domme uden prøveløsladelse til børn. Ifølge højesteret selv vil det dog være svært at fore­ stille sig den type domme i fremtiden, når retten nu er forpligtet til at tage individuelle omstændigheder i betragtning.

Amnesty har i årtier kæmpet imod denne type straf, som strider imod FN’s Børnekon­ vention. USA og Somalia er de eneste to lande i verden, som ikke har ratificeret konventio­ nen. Præsident Obama har givet udtryk for, at han bakker op om konventionen, og Amnesty fortsætter arbejdet for at få USA til helt at op­ give livstidsdomme til mindreårige. 1

Lægegruppe sikrer asyl til afghansk torturoffer Amnestys danske lægegruppe har i en række asylsager haft afgørende indflydelse på udfaldet – specielt når der er tvivl om asylansøgerens påstand om tortur.

Senest har lægegruppen hjulpet en afghansk mand, der tidligere har fået afslag på sin asylansøgning med begrundelsen, at hans forklaring var divergerende og

utroværdig. Lægegruppens undersøgelse viste, at afghaneren har været udsat for tortur, og at han har alvorlige symptomer på den psykiske lidelse PTSD.

Flygtningenævnet fastslog i juni, at diagnosen kan forklare uoverensstemmelserne i mandens forklaring, og han blev tildelt asyl.

amnesty I 9

T em a: d e h j e m v e n d te

1 0 I am n e s ty

A f Ol e Hof f -l u nd | I l l u st rat i o n Mi kk e l Hensse l

Tag pengene og

Skrid

Danmarks behandling af irakiske asylansøgere var ikke bare i strid med FN’s anbefalinger. De irakere, der vendte frivilligt hjem med en pose penge fra staten, fik ikke den hjælp, de blev lovet.

Krigen i Irak kostede langt over 100.000 ci‑ vile ofre og sendte millioner på flugt. En del af dem søgte asyl i Danmark – uvidende om, at den daværende regering var parat til at gå til yderligheder for at sende dem hjem igen.

Gennem flere år forsøgte regeringen at læg­ ge pres på Irak for at indgå en aftale om hjem­ sendelse af afviste asylansøgere. Men Irak ville ikke tage imod borgere, der blev sendt hjem under tvang. Derfor kom regeringen i 2007 med et tilbud til de afviste: Få jobtræning i Danmark og tag hjem med op til 45.000 kro­ ner på lommen.

Men kontraktordningen, som den blev kaldt, blev en fiasko. Kun 34 irakere rejste hjem, og trods løfter om hjælp og rådgivning efter ankomsten til Irak har ingen danske myndigheder haft kontakt til dem siden.

Det siger irakerne til AMNESTY, der rejste til det nordlige Irak og mødte 15 af de frivil­ ligt hjemvendte. På de følgende sider kan du læse deres personlige beretninger og om de danske myndigheders amatøragtige sam­ arbejde med den tyske organisation AGEF, der skulle støtte irakerne efter hjemkomsten.

Samarbejdet kostede statskassen millioner, selv om ingen af irakerne nogensinde hørte fra AGEF. Et tilbud du ikke kan afslå Først efter trusler om at skære i den økonomi­ ske bistand til genopbygning af landet lykke­

des det 13. maj 2009 daværende integrations­ minister Birthe Rønn Hornbech (V) at lande en aftale med Irak om tvangsmæssig hjem­ sendelse. Samtidig afgav Danmark et løfte til Irak om at fortsætte kontraktordningen med økonomisk støtte til de hjemvendte.

Denne væsentlige del af aftalen med Irak fremgår af et bilag, som Folketinget imidler­ tid ikke fik at se. Så oppositionen havde ingen idé om regeringens løftebrud overfor Irak, da ministeren dagen efter – den 14. maj klokken 12.00 – satte en stopper for ordningen: ”Herefter er det således ikke længere muligt for afviste irakiske asylansøgere at indgå kon­ trakt om økonomisk støtte og opkvalificering”, skrev ministeren.

Den daværende udlændingeattaché i Bagdad, Flemming Pradhan-Blach, siger i bogen ”De Afviste” fra 2011, at de danske for­ handlere i Irak netop fremhævede kontrakt­ ordningen over for den irakiske regering for at få aftalen i hus: ”Vi vidste ikke under forhandlingerne, at støtten ville ophøre”.

Overhørte advarsler Resten er historie. I august 2009 ryddede poli­ tiet Brorsons Kirke, hvor afviste irakere havde søgt tilflugt. Titusindvis af mennesker gik på gaden i protest.

Fredelige aktivister, der ville forhindre det uundgåelige, blev tævet med knipler –

og i Irak fortsatte bomberne med at dræbe civile. Amnesty kritiserede både kontraktord­ ningen og aftalen om tvangsmæssig hjemsen­ delse og opfordrede regeringen til at lytte til FN: Asylansøgere fra det sydlige og centrale Irak skulle betragtes som flygtninge efter FN’s Flygtningekonvention, og ingen skulle hjem­ sendes, før der var sket en væsentlig forbed­ ring af sikkerheden i landet. Desuden burde irakere fra de nordlige provinser få humani­ tært ophold.

Men regeringen og Dansk Folkeparti beteg­ nede FN’s advarsler som overdrevne: ”Det lader til, at FN slet ikke synes, det er forsvarligt at sende nogen hjem til Irak. Det er jo meget ejendommeligt, når man tænker på den store indsats som Danmark og andre nati­ oner har gjort i landet”, sagde Pia Kjærsgaard.

I oktober svarede Iraks premierminister på en henvendelse fra Amnestys danske afdeling: ”Der er ikke nogen aftale. Det gør os ondt, at irakere bliver tvunget tilbage imod deres vilje. Selv om Irak er deres land, og de er vel­ komne, så er de det ikke, hvis de bliver sendt tilbage med magt”, skrev Nuri al-Maliki.

Birthe Rønns bluffnummer fra 2009 bety­ der, at Irak igen nægter at tage imod tvangs­ hjemsendte asylansøgere. ”Vi har ikke udsendt irakere tvangsmæssigt siden efteråret 2011. Det er stort set umuligt, medmindre den afviste asylansøger medvirker frivilligt”, lyder det fra Rigspolitiet. amnesty I 11

➜

T em a: d e h j e m v e n d te

De frivilligt hjemvendte Det blev præsenteret som et godt tilbud fra den danske stat til de afviste irakere. Men for dem, som frivilligt rejste tilbage til Irak med økonomisk støtte og tilbud om jobtræning, føltes det ikke som et reelt valg. AMNESTY tog til Irak for at opsøge de hjemvendte irakiske asylansøgere.

Da den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti i 2007 indførte en økonomisk støtteordning til de afviste irakiske asylan‑ søgere, der rejste frivilligt hjem, var formålet at gøre det lettere for dem at blive integreret i det land, som flere af dem ikke havde set i mange år.

Men irakerne selv føler sig i dag ladt i stik­ ken. De siger, at de reelt ikke fik noget valg, og de oplevede det mest som et forsøg på at smide dem ud på en pæn måde – de ville blive smidt ud af Danmark alligevel, når der engang blev indgået en aftale med den irakiske rege­ ring. Det fortæller de til AMNESTY.

Sådan gjorde vi Journalist Anne Lea Landsted modtog et rejsestipendium fra Danida. Betingelsen var, at hun kun opholdt sig i de sikre kurdiske områder og ikke rejste til det centrale og sydlige Irak, som Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til.

De fleste af de 34 afviste irakiske asylansøgere, der tog imod penge fra den danske stat til at rejse frivilligt hjem, bor i dag i Nordirak, men to bor i Bagdad og en i Kirkuk.

Her samarbejdede hun med sin irakiske kollega, Dlovan Barwari, der har vundet flere priser for sin undersøgende journalistik. Han bor i Erbil, men rejser jævnligt til Mosul, Bagdad og Kirkuk.

Han fungerede samtidig som tolk, da han taler både kurdisk og arabisk, ligesom han har indgående kendskab til forholdene i Irak. Han arbejder bandt andet for Washington Post, Le Figaro og UNICEF.

1 2 I am n e s ty

Kun 34 ud af 456 afviste irakere benyttede sig af den frivillige kontraktordning. Hvordan det senere gik dem, var der ingen i Danmark, der interesserede sig for.

AMNESTY rejste til Irak for at finde de 34.

Det lykkedes os at opspore 15 – de øvrige rea­ gerede enten ikke på vores henvendelse eller ville ikke interviewes. Alle blev kontaktet.

Af de 15, vi talte med, havde fire opholdt sig i Danmark i mere end syv år – en enkelt i 12 år. De fleste var enlige mænd i 20’erne og 30’erne med ringe skolebaggrund. Mange havde ikke afsluttet, hvad der svarer til folke­ skolen. Et par stykker indrømmede, at de var rejst til Danmark for at prøve lykken. Resten flygtede for at redde livet.

På de følgende sider tegner AMNESTY en række portrætter af de hjemvendte irakere, som i dag lever under vidt forskellige livsvil­ kår i forskellige dele af Irak. To bor i Bagdad og er blevet truet på livet adskillige gange, siden de kom hjem. En tredje bager pizzaer i Suleimaniya, og en fjerde skjuler sig for alQaeda. Og så er der Ali, der var barn, da han kom til Danmark, og stadig var barn, da han rejste hjem igen. Han bor i Kirkuk, som er et af de farligste områder i Irak i dag.

Tomme løfter om støtte i Irak Et af hovedformålene med aftalen mellem de danske udlændingemyndigheder og Dansk Røde Kors Asylafdeling var at ruste de afviste irakiske asylansøgere til bedre at kunne klare sig i hjemlandet. Som der står i Kontraktord­ ningen vedtaget af Folketinget i 2007: ”Dit behov for undervisning, aktivering og praktik bliver desuden sammenholdt med behovene på arbejdsmarkedet i dit hjemland.

På den måde får du de bedste mulige forud­

sætninger for at finde beskæftigelse, når du vender tilbage”.

Af de 15 irakere, som AMNESTY var i kon­ takt med, havde de 10 valgt at få jobtræning.

Det udløste 11.000 ekstra iværksætterkroner.

Som jobtræning var de i praktik som pizza­ bagere og frisører, selv om de selv havde an­ givet handel, landbrug eller taxakørsel i deres jobplan.

Pizzabagere og frisører er der ikke det store behov for i Irak. Derimod er der stor mangel på specialuddannede håndværkere i de kur­ diske områder, der oplever en blomstrende økonomi og et byggeboom, men ingen vendte tilbage med særlige kundskaber, der kunne skaffe dem job i byggebranchen.

Kun en enkelt arbejder i dag med det, han angav i planen. De øvrige er enten arbejds­ løse eller har skiftet branche. Ingen af dem oplevede, at de fik hjælp eller støtte i Irak, selv om den danske regering samarbejdede med en tysk organisation på stedet. Som der står i Kontraktordningen: ”Du har også mulighed for at modtage råd­ givning og hjælp til at finde beskæftigelse eller starte egen virksomhed i Irak, hvis du ønsker dette. IOM (International Organization for Migration) og den tyske ngo AGEF vil kunne yde den nødvendige rådgivning og støtte”.

Det tilbud gjaldt dog kun i Nordirak – ikke i Bagdad, Mosul eller Kirkuk i det centrale og sydlige Irak.

Amnesty er – udover IOM, der sørgede for pengeudbetalingen i Irak – den eneste orga­ nisation, som hovedparten af de irakiske asyl­ ansøgere har mødt i Irak. For de to irakere, som vendte tilbage til Bagdad, er mødet med AMNESTY den første kontakt de har haft til Danmark, siden de rejste hjem. 1

A f A nne Lea Landsted | Fo to L ærk e po sse lt

Kontraktordningen

Efter flere års pres lykkedes det i 2009 at få Irak til at tage imod tvangsudviste asylansøgere. En del af dem søgte ly i Brorsons Kirke på Nørrebro i København.

Kontraktordningen trådte i kraft i oktober 2007. På det tidspunkt befandt der sig ifølge Dansk Flygtningehjælp 456 irakiske asylansøgere i udsendelsesposition. Det var irakere, som havde fået afslag på asyl, men som ikke kunne sendes hjem med tvang, fordi Irak ikke ville tage imod dem.

Kontraktordningen var et tilbud til alle afviste irakere over 18 år, som havde søgt asyl inden den 16. maj 2007, og den består af to modeller: Den ene omfatter kompetenceudvikling i Danmark og Irak samt økonomisk og praktisk støtte i forbindelse med hjemrejsen – altså praktik, uddannelse og penge. Den model forsvandt, da regeringen 14. maj 2009 indgik aftale med de irakiske myndigheder om tvangsmæssig hjemsendelse.

Den anden omfatter kun økonomisk og praktisk støtte og blev efterfølgende udvidet til 2011.

Uanset hvilken model, irakerne vælger, er størrelsen på den økonomiske støtte den samme.

Der udbetales et kontantbeløb ved hjemrejse svarende til: Kontant per voksen: 15.000 kroner Kontant per mindreårigt barn: 15.000 kroner 15.000 kroner Huslejetilskud per voksen: Eventuel iværksætterydelse: Kontant per voksen:

11.000 kroner

For at sikre den nødvendige stabilitet efter hjemrejsen har de frivilligt hjemvendte mulighed for at modtage en overgangsydelse seks måneder efter, at de er vendt hjem. Det drejer sig om: Kontant per voksen: 15.000 kroner Kontant per mindreårigt barn: 7.500 kroner

Udenrigsministeriets rejsevejledning til Irak ”Der er en generel høj risiko for terrorangreb i Irak, og ud over den generelle terrortrussel i landet er der, som følge af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus på Danmark, en risiko for, at terrorangreb og bortførelser kan blive rettet direkte mod danskere i landet. Det gælder specielt i tilfælde, hvor personer umiddelbart kan identificeres som danske.

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Irak, og danskere opfordres til at forlade landet.

Kriminaliteten i Irak er meget høj. Der er undtagelsestilstand i følgende guvernorater i det nordlige Irak: Kirkuk, Salahadin, Diyala og Ninewa. Desuden er der undtagelsestilstand i Ramadi, som ligger i Anbar provinsen. Bagdad og de omgivende provinser er de mest farlige dele af Irak at opholde sig i”.

amnesty I 13

T em a: d e h j e m v e n d te

Tortureret af myndighederne – forfulgt af al-Qaeda Efter sin hjemkomst til Mosul i 2009 blev Thakr mistænkt for at stå bag en bombe. I fængslet blev han tortureret og udsat for daglige forhør, indtil myndighederne gav op og løslod ham. Han flygtede til Suleimaniya og bor nu i et skur på fire kvadratmeter klos op ad hovedvejen fra Kirkuk. ”Jeg vasker lastbiler og har fået lov til at bo her på pladsen”, fortæller han og viser sit hjem – et faldefærdigt skur, hvor der kun lige er plads til en seng, et gammelt tv og en com­ puter fuld af virus. Der er støvet og beskidt overalt.

Udenfor holder kæmpelastbiler. Vaskeriet foregår i det fri med trafikken buldrende forbi ved siden af og kaskader af støv, der konstant hvirvles rundt. Bag skuret er der tanke med vand og noget, der mest af alt ligner en losse­ plads. Det er hans toilet. ”Og her tager jeg bad”, fortæller Thakr og åbner for vandhanen, der sidder i hoftehøjde på en af vandtankene.

Han tjener mellem 50 og 70 kroner om da­ gen. En del af lønnen bliver trukket fra til hus­ leje for skuret. Han har ikke råd til at flytte, og han er bange, da han viser os rundt – bange for, at ejeren skal finde ud af, at han har en journalist fra Danmark på besøg. ”Jeg kender ingen her. En ven skaffede mig jobbet, men han er rejst, og jeg har ikke råd til at bo andre steder”.

Thakr er 33 år og fra Mosul. Det var også her, han flygtede fra i 2005. Han var ansat i politiet og blev truet af terrornetværket alQaeda, der i dag mere eller mindre kontrolle­ rer byen. Han har ingen familie i Danmark og kendte ingen. Han ville bare i sikkerhed. ”En af mine brødre blev dræbt af al-Qaeda på grund af mig, så det var ikke tomme trus­ ler. Min bror var slagter”.

Den irakiske journalist Dlovan Barwari, der selv er født og opvokset i Mosul, bekræfter, at en af al-Qaedas fremgangsmåder er at dræbe fami­ liemedlemmer, hvis folk ikke gør, som de siger.

Rejs eller bliv smidt ud Thakr tænkte længe over det, inden han besluttede sig for at rejse tilbage til Irak. Han 1 4 I am n e s ty

boede i Sandholmlejren uden udsigt til hver­ ken asyl eller arbejde. To og et halvt år uden fremtid. Så da han fik valget mellem at blive smidt ud eller at rejse frivilligt og få penge med hjem, valgte han at skrive under. Han fik ikke tilbud om jobtræning, fordi han skulle til Mosul. ”Hvis de havde spurgt mig, ville jeg have sagt ja”.

Han åbnede en slagterbutik for de pen­ ge, han fik med fra Danmark. Kort tid efter sprang en bombe i nærheden og ødelagde butikken. Thakr blev anholdt og mistænkt for at stå bag.

I dag har han fortrudt, at han vendte tilbage.

Han føler sig fremmed i Suleimaniya, men tør ikke tage til Mosul, selv om han er bekymret for

sin mor. Hun er alene, og han har kun besøgt hende én gang de seneste tre år. Turen med taxa fra Suleimaniya tager omkring fire timer. ”Jeg har ikke noget liv her. Jeg arbejder fra otte om morgenen til otte om aftenen. Når de andre går hjem til deres familie, må jeg blive her”. ”Jeg falder sjældent i søvn før klokken 4 om morgenen på grund af larmen fra motorvejen, og så vågner jeg et par timer senere, når tra­ fikken tager til igen. Jeg ved ikke, om du kan forestille dig mit liv. Det er et helvede”.

Thakr virker opgivende og deprimeret. Og han overvejer at rejse tilbage til Danmark – om nødvendigt gå hele vejen. ”En flygtningelejr er trods alt bedre end det her liv”. 1

Thakr har været i kløerne på politiet og på flugt fra al-Qaeda efter sin hjemkomst til Irak, hvor han bor i et skur.

A f A nne Lea Landsted

Selv om jeg blev tvunget tilbage, vil jeg gerne takke Danmark, fordi jeg fik lov til at opleve det, og fordi jeg fik mad og tøj og penge, mens jeg var der” Servan

Servan gik arbejdsløs i over et år, før han fik job i et pizzeria. Han kan bage 140 pizzaer om dagen.

Servan med sit irakiske kørekort - og det danske, der var ubrugeligt.

En dansker i Irak Fire af de frivilligt hjemvendte asylansøgere, AMNESTY har talt med, har boet mellem syv og 12 år i Danmark. De oplever tydeligt kulturforskellene og føler sig næsten som fremmede i Irak. En af dem er Servan Said.

Servan Osman Said taler flydende dansk efter næsten otte år i Danmark. Han smiler det meste af tiden og er da også glad for at være tilbage. I hvert fald i 30 procent af tiden, som han udtrykker det. ”Dette er mit hjemland, men jeg er ikke sik­ ker i mit job. Arbejdsgiveren kan fyre mig når som helst og uden varsel. Min kone er syg, og jeg har ingen sygeforsikring”.

Servan kom tilbage til Irak i oktober 2009 efter at have fået valget mellem at blive smidt ud eller vende tilbage med penge. Han valgte at tage imod tilbuddet om jobtræning og kom i praktik på et pizzeria i Danmark. Da han kom tilbage til Suleimaniya, ville han gerne åbne et pizzeria, men det rakte pengene ikke til. ”Jeg gik arbejdsløs i et år og tre måneder, da en ven tilbød mig job her i pizzeriaet. Jeg arbejder ni timer om dagen og tjener omkring 500 US dollars om måneden (ca. 3.000 kroner, red.)”.

Han byder på pizza, men det er endnu tid­ ligt på dagen, så vi nøjes med te. Han er den eneste pizzabager i restauranten, men han er vellidt og får lov til at tage en pause, selv om der ikke bliver bagt pizzaer imens.

”Det er svært at finde job her, når man er ny.

Jeg kommer oprindeligt fra Mosul-egnen og havde boet næsten otte år i et land med et helt andet system og helt andre traditioner. Her var jeg fremmed”.

Han peger på en ansat, der mangler de yderste led på to fingre. ”Kommer du til skade i Irak, er det dit eget problem. Der er ingen erstatning eller tilbud om skånejob”.

Konen faldt ned Servan bor en times kørsel uden for Sulei­ maniya. Han har været gift i halvandet år og har en lille datter på tre måneder. Han kendte sin kone fra nabolaget, men hun er meget syg efter et fald fra husets tag, da hun var oppe for at se til vandtanken. ”Hun slog hovedet og mistede vores første barn, som hun var gravid med. Siden har hun lidt af kramper og blackouts”.

Familien tog til Iran for at opsøge en eks­ pert. Hustruen fik nogle piller, og det har ifølge Servan hjulpet lidt. ”Nu er anfaldene faldet fra syv til tre om da­ gen, men jeg er bekymret, fordi hun er alene

hjemme med vores datter så mange timer om dagen, mens jeg er væk”.

Han nævner det som endnu et eksempel på forskellen mellem Danmark og Irak. I Danmark ville de få professionel hjælp med det samme. ”Selv om jeg blev tvunget tilbage, vil jeg gerne takke Danmark, fordi jeg fik lov til at opleve det, og fordi jeg fik mad og tøj og pen­ ge, mens jeg var der”.

En ting undrer ham dog, og det er, at Dan­ mark gav ham et dyrt dansk kørekort, som han ikke kan bruge i Irak. Han fik kørekortet, fordi han så ville kunne køre taxa, når han kom hjem, men de irakiske myndigheder ac­ cepterede ikke kortet, så han måtte tage et nyt. ”De penge kunne de da godt have sparet”, siger Servan og smiler.

Han rejser sig. Han skal i gang med at bage pizzaer. Bestillingerne ligger allerede og ven­ ter, men han er ferm til det, og den næste halve timer stryger der 10 pizzaer over disken.

På en god dag kan han bage 140. ”Vi har ikke svinekød her, men ellers er det kød, løg, champignon, peber og så selvfølge­ lig ost og tomat, der er populært. Ligesom i Danmark”. 1 amnesty I 15

T em a: d e h j e m v e n d te T em a : e t t i å r m e d t e r r o r

Shwan Bia er glad for at være tilbage i Irak. Ikke mindst fordi han blev gift med Majida, som han mødte fire måneder efter hjemkomsten.

Da Shwans forretning sank i grus Shwan Bias forretningsdrøm blev ødelagt. Til gengæld har han mødt sin drømmekvinde.

1 6 I am n e s ty

43-årige Shwan Bia havde en plan, da han vendte tilbage til Ainkawa i den kurdiske pro­ vins Erbil. Han ville åbne et lille supermarked og sælge øl, whisky og vin, som han skrev i den forretningsplan, han blev bedt om at udfylde i Danmark for at få udbetalt iværksætterydelsen.

Det gik rigtig fint de første to år – Ainka­ wa er et overvejende kristent område, så der var godt gang i salget. Men en dag fik ejeren af grunden andre planer. Han ville bygge et hotel, så Shwan Bia måtte i bogstaveligste for­ stand se sin forretning synke i grus.

Nu har han to jobs. Om formiddagen deler han post ud i en bank, og om eftermiddagen

sælger han kontorartikler. Fra sin lille butik kan han se over på hjørnet, hvor hans spiritus­ forretning plejede at ligge. Nu er der rejst grå mure af beton og stilladser. ”Reintegrationsprogram – Danmark – Busi­ ness Plan”, står der på den blanket, som Shwan Bia udfyldte i Danmark. Udover personlige data og lidt information om den forretning, han ville åbne, blev han bedt om at beskrive sin uddannelse, arbejdserfaring og de færdig­ heder, der gjorde ham i stand til at drive en forretning. ”Folkeskole”, var hans eneste svar på det punkt, og det var der tilsyneladende ingen,

A f A nneAfLea Hanna Landsted Si ste k

Jeg kunne lide hende med det samme” Shwan

Salah flygtede fra al-Qaeda Salah Ahmed er 25 år. Han skulle egentlig have været sendt retur til Mosul, men var bange og bor i dag i Soran tæt på den tyrkiske grænse og så langt fra Mosul, som han næsten kan komme.

der undrede sig over. Heller ikke, da han skrev nej tak til tilbuddet om et jobtrænings­ kursus. ”Jeg fik i alt 45.000 kroner med fra Dan­ mark. Jeg fik 15.000 til at åbne en forretning, 15.000 til at begynde et nyt liv, og efter seks måneder yderligere 15.000”, siger Shwan Bia. Han undskylder, at hans dansk er blevet så dårligt. Han har ikke talt dansk i fem år og slår over i kurdisk.

list, Dlovan Barwari, er det meget normalt, at terroristerne går efter de dårligst uddannede, når de skal rekruttere frivillige.

Amerikanerne betalte godt Salah købte et videokamera for de penge, han fik med fra Danmark. Han har tidligere arbejdet som fotograf ved bryllupper og andre familiebegivenheder, men kameraet gik i stykker efter få måneder, og han havde ikke råd til et nyt.

Nu arbejder han som daglejer i bygge­ branchen. Hver morgen kl. 05 møder han op på pladsen midt i byen og venter på at blive samlet op. Han arbejder fra 6.30 til 16.30 med at slæbe tunge mursten og tjener om­ kring 120 kroner om dagen.

Han har kun seks års skolegang og ingen er­ faring som bygningsarbejder. Derfor må han tage til takke med de ringeste og farligste jobs. ”Da jeg arbejdede for amerikanerne, tjente jeg omkring 700 US dollar (ca. 4.200 kroner, red.) om måneden. Det var en god løn. Nu går alle mine penge til at betale husleje og forsørge familien. Men det er et dårligt liv for en ung mand. Jeg burde være gift, men har ikke råd og føler mig helt død indeni”.

Han skulle egentlig være sendt til Mosul, men det nægtede han og endte i stedet i Er­ bil, hvorfra han tog videre til Soran. ”Jeg ved fra venner i Mosul, at al-Qaeda har spurgt efter mig”. 1

Foto: Scanpix

Glad for at være tilbage Shwan Bia kom til Danmark i 1999. Han vi­ ser sit id-kort med udlændingenummer, som han har gemt. Han flygtede, fordi livet på det tidspunkt var svært i de kurdiske områder – især for tidligere kommunister. Det meste af hans familie var aktive i kommunistpartiet.

Han havde en bror i Aalborg og boede skiftevis hos ham og i Sandholmlejren i de ni år, han endte med at være i Danmark. ”Jeg ville gerne være blevet, men til sidst havde jeg ikke andet valg end at skrive un­ der, for jeg kunne ikke få asyl”.

Han er glad for at være tilbage i Irak. Ikke mindst, fordi han fire måneder efter hjem­ komsten blev gift med Majida Mati. Det var en nevø, der introducerede dem. Han havde mødt hende under et besøg i Mosul og syn­ tes, hun virkede som et passende parti for onklen. ”Jeg kunne lide hende med det samme”, fortæller Shwan Bia og smiler, mens Majida fniser og kigger genert til siden.

De bor i Shwan Bias brors hus. Han er i Canada og kommer kun hjem en gang imel­ lem, så det fungerer fint. Foran huset er der en fin have med træer, blomster, krydder­ urter og grøntsager. Det er en tradition, han har taget med sig fra fødebyen Shaqlawa for foden af Safeen-bjerget små 50 kilometer fra Ainkawa.

Shwan Bia tjener omkring 500 US dollar – svarende til godt 3.000 kroner – på job­ bene som bud i banken og sælger af kontor­ artikler. ”Men jeg vil gerne have min egen for­ retning igen. I Danmark var jeg i praktik i et pizzeria, og jeg kunne godt tænke mig at åbne et pizzeria, men det koster mange pen­ ge. Det er dyrt at leve i Kurdistan”. 1

”Jeg vil bare sige til den danske regering, at jeg er i livsfare, hvis jeg vender tilbage til Mosul. Der er store problemer med terrori­ sterne, som kontrollerer alt i byen – og især går efter os uden uddannelse”, siger Salah.

Han arbejdede som chauffør for amerika­ nerne, før han flygtede til Danmark, og blev kontaktet af al-Qaeda, som ville have ham til at arbejde for terrornetværket. En af opga­ verne skulle være at bringe en bilbombe ind i amerikanernes hovedkvarter. ”De spurgte to gange, og jeg fik at vide, at de ville dræbe mig, hvis jeg nægtede tredje gang”.

Han boede i Gwer lidt uden for Mosul. Da de kom tredje gang, var hans mor og søster hjemme. Selv gemte han sig i huset. ”Jeg kunne høre fra mit gemmested, hvor­ dan de slog min mor og søster. Bagefter satte de ild til huset. Det var forfærdeligt. Jeg krav­ lede ud gennem et vindue og løb hen over tagene”.

Salah gemte sig efterfølgende hos venner og bekendte, der også hjalp ham med at få samlet de godt 70.000 kroner sammen, det kostede at flygte til Danmark. Opholdet i Danmark blev på knap et år. ”Jeg valgte at skrive under, fordi jeg var be­ kymret for min mor og søster. Jeg ville have dem væk fra Gwer. Nu bor vi et sted, hvor terroristerne ikke kan nå os”.

Ifølge den prisvindende irakiske journa­

En irakisk politimand bevogter tre mænd, der er mistænkt for at tilhøre al-Qaeda i Mosul den 7. juni 2012. amnesty I 17

T em a: d e h j e m v e n d te

Med DØDEN i hælene

Tre af de frivilligt hjemvendte, som AMNESTY interviewede, bor i nogle af de farligste områder i Irak – i Bagdad og Kirkuk. En af dem er blevet truet på livet flere gange.

YOUSEFS HISTORIE Siden Yousef vendte frivilligt tilbage til Bag­dad i februar 2009, har han to gange modtaget trusselsbreve – begge gange med en kugle i kuverten. Sidst var for seks måneder siden.

1 8 I am n e s ty

I dag forlader han derfor nødigt hjemmet.

Den lille cafe, AMNESTY møder ham på, ligger da heller ikke så langt derfra og i en af Bagdads mest befærdede gader, der løber gen­ nem det meste af byen. Der er mange men­ nesker på cafeen og lige i nærheden holder politiet.

Yousef er nervøs, og mødet bliver kort.

Resten må klares over telefonen. Men han er glad for at se os. Det er første gang, nogen har spurgt til ham, siden han vendte tilbage til Irak for tre år siden. ”Jeg forlader normalt kun hjemmet for at arbejde, men jeg er bange hele tiden. Bange for at blive dræbt. Det var på grund af trus­ lerne, jeg flygtede til Danmark i 2006. De (al-Qaeda, red.) sagde, at de ville slå mig ihjel, hvis jeg ikke arbejdede for dem”.

Han ved ikke, hvordan de fandt ud af, at han var vendt tilbage, men det første trusselsbrev kom kort efter, at han var kommet hjem. Han har siden måttet skifte adresse flere gange. ”Det er bedre at bo på gaden eller i en flygt­ ningelejr end her. Jeg føler mig ikke sikker. Jeg er også blevet truet af folk på gaden, fordi jeg

gik i det forkerte tøj. De kunne se, at jeg har været i udlandet”.

Yousef købte en taxa for de penge, han fik med fra Danmark til at starte egen virksom­ hed. Der manglede godt 20.000 kroner, som han lånte af venner og familie. Som den eneste af de frivilligt hjemvendte, Amnesty har talt med, har han stadig det job som taxachauffør, som han ønskede.

Han fortæller, at han arbejder fem timer hver dag fra 07 morgen til 12 middag og tje­ ner, hvad der svarer til mellem 60 og 90 kro­ ner om dagen. Men det er ikke nok til at få økonomien til at løbe rundt, fordi han stadig skylder penge på taxaen. ”Jeg er nødt til at arbejde, fordi jeg har fa­ milie. Hvis jeg var alene, ville jeg ikke gå ud.

Jeg ønskede ikke at rejse, men min familie sagde, at jeg skulle.

Det var sikrest for mig” Ali

Foto: Scanpix

Den 23. juli i år eksploderede 27 bomber i 18 forskellige byer spredt ud over Irak. Mindst 107 mennesker døde, heriblandt mange civile.

I Bagdad mindst 12 mennesker dræbt, mens fire mistede livet i Kirkuk, hvor fire bilbomber eksploderede. Dagen var med til at gøre juli til den blodigste måned i Irak i to år.

Terrornetværket al-Qaedas gren i Irak, der mistænkes for at stå bag angrebene, har sagt, at den vil kæmpe for at genvinde kontrollen over landet. Det sker blandt andet ved at true irakere til at arbejde for sig, sådan som en af de hjemvendte, der i dag lever mere eller min­ dre i skjul i Bagdad, har oplevet.

Fordi det er farligt at opholde sig i Bagdad, fik de afviste asylansøgere, der vendte frivil­ ligt tilbage hertil, ikke tilbud om jobtræning i Danmark inden afrejsen, selv om de formelt opfyldte kravene. De ville ellers gerne have haft muligheden, da det er svært at finde ar­ bejde i Bagdad uden særlige kvalifikationer og kontakter. Som der står i ordningen: ”Af praktiske årsager gives tilbuddet om kompetenceudvikling i hjemlandet i første omgang kun til afviste asylansøgere, som ven­ der tilbage til Nordirak”.

Der var heller ikke noget kontor, hvor de kunne henvende sig og søge råd, da de kom hjem. De blev modtaget i lufthav­ nen af en medarbejder fra International Organization for Migration (IOM), der gav dem den første del af pengene. Resten kunne de hente i en bank et halvt år se­ nere. En af dem modtog aldrig den sidste del, fordi IOM løb tør for penge fra den danske regering.

I dag har de alle fortrudt, at de frivilligt vendte hjem. Men de følte ikke, at de havde andet valg. De ville blive smidt ud alligevel.

Ali var lige fyldt 16 eller 17 – det kan han ikke huske – da han vendte hjem til Irak. Hans far, mor og to mindre søskende blev dræbt af en selvmordsbombe, mens de spiste på denne restaurant i Kirkuk i 2008.

A f A nne Lea Landsted

Det vigtigste lige nu er min søn” Jalal

Jeg vil gerne have et sikkert liv med min kone. Det er alt” Yousef

Jeg blev gift i 2010, men vi tør ikke få børn.

Det er for farligt i Irak, og hvis jeg bliver dræbt, er der ingen til at forsørge dem”.

Hans kone arbejder ikke og holder sig helst inden døre, så det er ham, der køber ind i nærheden af hjemmet, når han er færdig med at køre taxa. Han har læst historie på univer­ sitet og ville egentlig gerne fortsætte, men har ikke råd. ”Jeg vil gerne have et sikkert liv med min kone. Det er alt”, siger Yousef.

JALALS HISTORIE Hver morgen, inden Jalal går på arbejde, beder han Gud om at tage sig af hans familie, hvis han skulle blive dræbt. Det er blevet fast rutine, siden han vendte frivilligt hjem til Irak i maj 2008. ”Inden jeg kom til Danmark, arbejdede jeg for amerikanerne. Jeg blev flere gange truet over telefonen. Det var derfor, jeg flygtede. Jeg føler stadig, at mit liv er i fare, så hvis jeg ikke kan genkende nummeret, når telefonen rin­ ger, lader jeg være med at tage den”.

Jalal føler, at alle problemerne væltede ned over ham, da han kom til Bagdad. Han købte en taxa for pengene fra Danmark, men den blev totalskadet i et trafikuheld. Nu arbejder han i et supermarked for lidt under 60 kroner om dagen.

Han bor sammen med sin hustru og søn på et værelse i broderens hus i en usikker del af Bagdad med mange bombesprængninger.

Derfor foretrækker han at mødes på en cafe i et lidt roligere område.

Sønnen er kun få måneder gammel og født med et sammenvokset urinrør, der betyder, at han ikke kan tisse. ”I Danmark ville det ikke være noget pro­ blem. Der ville vi kunne få hjælp, men her er det umuligt. Vi forsøgte at finde en løsning

i Bagdad, men det kunne ikke lade sig gøre”, fortæller Jalal.

I stedet lånte han penge af broderen og tog til Erbil for at få sønnen opereret på et pri­ vathospital. Det kostede ham 6.000 US dollar eller godt 36.000 kroner. Sønnen har nu to huller i maven, så urinen kan komme ud, men det er kun en midlertidig løsning, og Jalal ved ikke, hvordan han skal få råd til den næste operation. ”Livet er meget usikkert i Bagdad, og jeg drømmer om at komme tilbage til Danmark.

Men hvis de fortæller mig, at jeg må vælge mellem min søns liv eller Danmark, bliver jeg her. Det vigtigste lige nu er min søn”.

Jalal tager AMNESTY med hjem, så vi kan filme sønnen. En glad lille dreng med to hæ­ vede huller på maven og en knastør ble. ”Mon nogen i Danmark kan hjælpe os”, spørger han uden at vente på svar.

ALIS HISTORIE Ali var kun et barn, da familien sendte ham til Danmark for fem år siden, og han var stadig et barn, da han vendte hjem igen med en pose penge to år senere. ”Jeg skrev under på, at jeg ville rejse frivil­ ligt hjem, fordi jeg havde det dårligt i Dan­ mark”.

Han er et af i alt 316 uledsagede flygtnin­ gebørn, der i 2008 kom til Gribskovlejren i Nordsjælland.

Alis familie er fra Kirkuk, der stadig er pla­ get af store interne spændinger mellem kurde­ re, arabere og turkmenere, som alle gør krav på byen – ikke mindst på grund af olien. Efter krigen i 2003 blev hans far uddannet som po­ litiofficer. Som så mange andre, der arbejdede for ”dem”, som Ali konsekvent omtaler det nye politi, blev han udsat for daglige trusler og chikane.

Familien fulgte med bekymring udviklingen, der ikke tegnede til at blive bedre – snarere tværtimod – så for at sikre, at der ikke skete sønnen noget, blev han sendt til Danmark sammen med en onkel. ”Jeg ønskede ikke at rejse, men min familie sagde, at jeg skulle. Det var sikrest for mig”.

I dag er Alis familie væk. Hans far, mor og to mindre søskende blev dræbt af en selv­ mordsbombe, mens de spiste på den popu­ lære Abdullah restaurant i Kirkuk i midten af december 2008. Bombeeksplosionen, der ødelagde store dele af restauranten, dræbte mindst 55 og sårede over 120 mennesker ”Det var frygteligt at bo i en flygtningelejr i Danmark og så vide, at hele ens familie var væk. Jeg var ked af det og følte mig skyldig over at være i live. Da de spurgte, om jeg ville rejse hjem, sagde jeg ja”.

Det var i 2010, og Ali var lige fyldt 16 eller 17 – det kan han ikke huske – men han var gammel nok til at få tilbuddet om hjemrejse af den danske stat. Han fik arbejde hos en frisør, hvor han arbejder otte timer om dagen og tje­ ner omkring 65 kroner.

Han har ingen familie tilbage i Kirkuk, men han har fået lov til at bo på et hotel lige over for frisøren. Han føler sig ensom. Livet i Kir­ kuk er svært uden familie, og han overvejer at tage tilbage til Europa. ”Jeg har ingenting her – udover to venner, som jeg drikker kaffe med efter arbejde. Men det er ikke noget liv”.

Efter at han er vendt tilbage til Irak, er der ingen, der har ringet og spurgt, hvordan han havde det. Det ville ellers have været rart, si­ ger han. 1 Interviewene er foretaget dels i Bagdad, dels over telefonen. Den irakiske journalist, Dlovan Barwari, hjalp med interviewene i Bagdad. amnesty I 19

T em a: d e h j e m v e n d te

Tomme løfter til irakerne Danmark har spildt millioner af kroner på samarbejdet med den tyske organisation AGEF, som skulle hjælpe de afviste irakere i arbejde, når de kom hjem. Ingen af de hjemvendte irakere har nogensinde mødt AGEF. Samarbejdet var en fiasko, fremgår det af Udenrigs­ ministeriets egen undersøgelse.

Kontraktordningen for de 456 afviste irakiske asylansøgere blev en fiasko. Kun få tog imod tilbuddet om at rejse frivilligt tilbage med jobtræning og penge, og staten har kastet millioner efter organisationer, der skulle hjælpe irakerne med at finde job i Irak, men som aldrig tog kontakt til en eneste af de hjemvendte. Det fremgår af dokumenter, som AMNESTY har søgt aktindsigt i.

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Røde Kors Asylafdeling var de fleste irakere simpelthen for bange og turde ikke skrive under på kon­ trakten. ”Asylansøgerne er bange for, at de danske myndigheder vil kontakte de irakiske myndig­ heder med information om, at den pågælden­ de forbereder sig på hjemrejse. De er samtidig bange for, at denne informationsudveksling vil foregå uden deres medvidende og i det øjeblik, de indgår en kontrakt”, fremgår det af undersøgelsen.

Asylansøgerne frygtede også, at der når som helst kunne komme en lovgivning, der ændre­ de betingelserne for kontrakten om støtte, el­ ler at de ville blive tvangsudsendt i det øjeblik, de skrev under. Mange var desuden nervøse, fordi de – efter lang tids ophold i Danmark – ikke længere havde noget netværk i Irak.

De danske myndigheder forsøgte ellers på alle måder at ”motivere flest mulige afvi­ 2 0 I am n e s ty

ste irakiske asylansøgere til at rejse frivilligt hjem”. De indgik kontrakt med Internatio­ nal Organization for Migration (IOM) – der skulle stå for det praktiske med modtagelse og pengeudbetaling i Irak – samt med Care4You og den tyske organisation AGEF, der skulle tage sig af jobtræning og jobformidling, når irakerne var vendt tilbage.

Men heller ikke det fungerede. Care4You arrangerede en ”Go and See” rejse til Irak, som skulle give flere lyst til at vende tilbage.

Men kun fem enlige mænd tog med på turen fra 22. januar til 5. februar 2007. De irake­ re, der havde ægtefælle og børn, samt enlige kvinder med børn ville ikke med på turen, ”da de var bange for ikke at komme tilbage til de her i landet tilbageblevne”, forklarede general­ sekretær i Care4You, Ann Schmidt, i en mail til de danske myndigheder i januar 2007.

Kontakten døde Endnu værre gik det med Udenrigsministeri­ ets kontrakt med AGEF, som blev hyret til at hjælpe med at finde job i Irak til de asylan­ søgere, der forinden gennemgik jobtræning i Danmark i samarbejde med Dansk Røde Kors Asylafdeling.

Udenrigsministeriet indgik to samarbejds­ aftaler med AGEF i 2006 og 2007. Den første lød på 4 millioner kroner til at hjælpe op til 20 hjemvendte flygtninge og til træning og uddannelse af embedsmænd. Den anden på 3 millioner kroner var direkte møntet på de fri­ villigt hjemvendte på Kontraktordningen.

Ifølge Dansk Røde Kors tog 24 irakere imod tilbuddet om jobtræning, men kun 10 endte med at rejse tilbage. De var alle unge, enlige mænd, som ikke havde afsluttet, hvad der sva­ rer til en dansk folkeskole. Alle havde opholdt sig i Danmark i mere end halvandet år.

Dansk Røde Kors var i tæt dialog med AGEF, og der blev udarbejdet en særlig proce­ dure til at følge den enkelte hjemvendte i Irak.

Gennem projektperioden blev det imidlertid sværere og sværere for Dansk Røde Kors at komme i kontakt med de lokale AGEF-kon­ torer i Erbil og Suleimaniya, og til sidste døde kontakten helt. Ingen af de frivilligt hjem­

vendte asylansøgere, som AMNESTY talte med, har haft nogen form for kontakt med AGEF i Irak, og de har dermed heller ikke fået den hjælp, som de danske myndigheder havde stillet dem i udsigt.

Udenrigsministeriet betegner selv samar­ bejdet som en fiasko – eller som det blev for­ muleret på embedsmandssprog i en 2008-rap­ port om samarbejdet med AGEF, som AMNESTY har fået aktindsigt i: ”Samlet lå projektets målopfyldelse i forhold til tilbage­ vendte irakere dermed meget langt under det forventede”.

Derudover havde ministeriet svært ved at trække regnskaber og perioderapporter ud af AGEF, så samarbejdet blev afbrudt, fremgår det af aktindsigten.

Amnesty har forsøgt at få en kommentar fra Klaus Dünnhaupt fra AGEF, der indgik afta­ len med udenrigsministeriet, men han vil ikke svare på spørgsmål, og AGEF’s tyske hjemme­ side er lukket.

Penge i lufthavnen Ved hjemkomsten blev irakerne modtaget af IOM i lufthavnen, hvor de fik udbetalt den første portion penge. Hverken Care4You eller AGEF var til stede, oplyser Jacob Twisttmann Jørgensen, der er leder af IOM’s hjemrejseaf­ deling og bosat i Helsinki. ”Aftalen mellem AGEF og de danske myn­ digheder var indgået, før vi kom ind i billedet, så det havde som sådan ikke noget med os at gøre. Men vi tog initiativ til et møde med or­ ganisationen i Irak, og det blev så aftalt, at vi, når vi modtog irakerne, skulle informere om den støtte, vi kunne give, men også om den støtte, AGEF kunne give. Og så blev de ellers opfordret til at kontakte AGEF, hvis de ville have støtten”, siger Jacob Twisttmann Jørgen­ sen.

AGEF krævede med andre ord, at de frivil­ ligt hjemvendte selv mødte op på deres kon­ tor, men det var der ingen, der gjorde. Og det kan der være en logisk forklaring på, mener Jacob Twisttmann Jørgensen. ”Det er vores erfaring, at der ikke er så mange irakere, der tager imod tilbud om sko­

A f A nne Lea Landsted Foto: Scanpix

Den 10. august i år dræbte en selvmordsbomber mindst fem og sårede over 70 ved en moske i Mosul.

Samlet lå projektets målopfyldelse i forhold til tilbagevendte irakere dermed meget langt under det forventede” Fra rapport om samarbejdet med AGEF

ling eller uddannelse, når de er kommet til Irak. De vil hellere starte deres eget, sådan at de hurtigere kommer ind og får en indkomst”, siger han.

Ingen relevant jobtræning Ifølge Kontraktordningen skulle behovet for undervisning, aktivering og praktik sammen­ holdes med behovene på arbejdsmarkedet i Irak, så de hjemvendte fik de bedst mulige forudsætninger for at finde arbejde, når de kom hjem. I Nordirak var der især behov for folk med kompetencer inden for konstruktion og byggeri samt automekanikere, elektrikere og ingeniører. ”Hvis man for eksempel skal arbejde i byg­ gebranchen, er det vigtigt, at man kan henvise

til nogle konkrete erfaringer. For eksempel vil arbejde hos danske håndværkere eller små entreprenører hurtigt kunne omsættes til job i Kurdistan, også selv om man ikke formelt har nogen uddannelse”, står der i et notat – baseret på oplysninger fra blandt andre IOM til indenrigsministeriet den 21. august 2006 – over et år, før Kontraktordningen trådte i kraft i oktober 2007.

Men ingen af de frivilligt hjemvendte, AM­ NESTY mødte, havde fået jobtræning inden for de felter. Dansk Røde Kors havde indgået samarbejde med frisører, restauranter, piz­ zeriaer, smørrebrødsforretninger, skoler, elek­ tronikforretninger, glarmestre, mekanikere og chauffører.

En enkelt fik i den forbindelse et dansk kørekort, som han ikke kunne bruge i Irak.

Han arbejder i dag som pizzabager efter at have gået arbejdsløs i halvandet år. De øvrige arbejder med noget helt andet end det, de fik jobtræning i.

Ifølge Lars Brügger, der er uddannelses- og praktikvejleder i Dansk Røde Kors Asylafde­ ling, orienterede Røde Kors sig på forhånd om arbejdsmarkedet gennem en række organi­ sationer i Irak og gennem landerapporter fra

blandt andre FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. ”Vores forløb var en kombination af de oplysninger, vi fik fra Irak, og de mulighe­ der, der var for praktikforløb i Danmark og så den enkelte deltagers egne forudsætninger og ønsker. Så når der ikke var byggeforløb, var det en kombination af, at der ikke var ønsker og muligheder for praktikpladser”, siger Lars Brügger.

I alt endte 34 irakere med at rejse frivilligt tilbage på Kontraktordningen – heriblandt 10 med jobtræning. Til sammenligning rejste 400 frivilligt fra Sverige på et tilsvarende projekt.

Ifølge Jacob Twisttmann Jørgensen fra IOM kan en af forklaringerne på den manglende danske succes være, at man – som de fleste øvrige europæiske lande og heriblandt altså også Sverige – ikke har haft et generelt hjem­ rejseprogram, men en række ad hoc program­ mer med en begyndelsesdato og en slutdato. ”Folk skal lige have tid til at vænne sig til et program og se, om det virker. Jeg tror, der ville have været større udsving i hjemrejserne, hvis man for eksempel havde valgt at lave et generelt hjemrejseprogram, da man gik i gang i 2003”, siger Jacob Twisttmann Jørgensen. 1 amnesty I 21

dødsstr a f i U SA

Den forkerte mand på dødsgangen En flok ihærdige jurister i USA har vedholdende arbejdet på at rense uskyldigt dødsdømte. De har inspireret et forbud mod dødsstraf i Illinois, og det smitter af på andre delstater i USA, hvor 140 dødsdømte gennem årene er blevet løsladt på grund af nye beviser i deres sager.

Interviewet er slut, men Rob Warden vil lige vise noget og fører os hen til en læsesal. Stedet er det juridiske fakultet på Northwestern University i Chicago, hvor Center on Wrong­ ful Convictions hører til. Udsigten fra lokalet over den marineblå Lake Michigan er storslå­ et. Men Warden har et andet ærinde, for han peger på et udklip, som er anbragt i glas og ramme på væggen modsat panoramavindu­ erne. Chicago Tribune proklamerer med fede versaler, at Illinois forbyder dødsstraf. Det var den 9. marts 2011, at guvernør Pat Quinn underskrev loven. Guvernørens sorte pen, prydet af delstatens segl, er fastgjort i nederste højre hjørne inden for billedrammen.

Forbuddet var kulminationen på en proces, der begyndte i 2000 med daværende Illinoisguvernør George Ryans moratorium på døds­ straf. Før sin embedsperiodes udløb i 2003 fulgte han op med at omstøde de over 160 dødsdømtes straf til livsvarigt fængsel. Ryan lod dengang nyheden sprænge netop her i Northwestern Universitys grå betonbygning.

Udviklingen i Illinois – en folkerig delstat, som gerne tyede til henrettelser – har påvirket 2 2 I am n e s ty

andre amerikanske stater til at genoverveje dødsstraf. Inden for de seneste år har New York, New Jersey, New Mexico og Connec­ ticut afskaffet dødsstraffen. I alt har 17 ud af USA’s 50 delstater gjort endeligt op med døds­ straf. En række andre stater har midlertidigt indstillet henrettelser, og i november skal ind­ byggerne i Californien, USA’s folkerigeste stat, stemme om dødsstraffen.

Upålidelige vidner I Illinois rækker historien om opgøret med dødsstraf tilbage til 1980’erne. Rob Warden har en hovedrolle sammen med Center on Wrongful Convictions, som han er medstif­ ter af på universitetet. Warden var dengang redaktør af magasinet Chicago Lawyer, og han fattede interesse for retssager, der var endt med dødsdom. ”I den første sag, jeg tog fat på, stod det hurtigt klart, at en dødsdømt og hans to med­ tiltalte var uskyldige. Forsvareren for de tre var præcis samme person, som var advokat for hovedvidnet mod dem. Det var et fryg­ teligt tilfælde af interessekonflikt. Tilmed fik

hovedvidnet løfte om løsladelse fra fængsel, hvis hun vidnede mod de anklagede”, fortæller Rob Warden på sit kontor.

Han er iført en blå og hvid skjorte, vinrøde seler og uindfattede briller, som han tager af et øjeblik, mens han leder efter materiale om sagen blandt reolmeter af bøger, ringbind og dokumenter.

I den næste sag var hovedvidnet en kære­ ste til den virkelige morder, og hendes forsøg på at placere skylden hos en anden mand var ikke gennemskuet. Og sådan fortsatte det. Der var noget råddent ved retssystemet, konsta­ terer han. Der var mangelfuld efterforskning, upålidelige vidner, tilståelser under pres og inkompetente forsvarere, men andre ignore­ rede stanken. ”I lang tid var reaktionen fra medier og po­ litikere, at ’alle i fængsel er skyldige’, og ’ham Rob Warden er skør’”, siger han.

Vendepunktet Tre begivenheder sidst i 1990’erne ændrede den stemning. I november 1998 arrangerede Northwestern University en konference om

Af Re gne r Hansen Foto: Scanpix

Chicago Tribune den 10. marts 2011 sammen med den pen, som guvernør Pat Quinn brugte til at underskrive forbuddet mod dødsstraf.

Rob Warden har været drivkraften i afsløringen af 20 sager i Illinois, hvor dødsdømte viste sig at være uskyldige.

Rob Warden

Foto: Regner Hansen

fejlagtige dødsdomme, og advokater, forskere og journalister strømmede til. Højdepunktet var, da rensede fanger fra dødsgangen gik tværs over scenen og én for én erklærede: ”Mit navn er ... Hvis delstatsmyndighederne havde fået det, som de ønskede, ville jeg have været død nu”.

Avisen Chicago Tribune, som omsider var blevet engageret i spørgsmålet, indledte året efter en serie af dybdeborende artikler, der udstillede den ufuldstændige retlige beskyt­ telse i dødsstrafsager. Og mellem konferen­ cen og artikelserien skete den måske vigtigste begivenhed: Anthony Porter, dødsdømt for dobbeltdrab, blev løsladt efter 17 år i fængsel, kun 50 timer før den fastsatte henrettelse i fe­ bruar 1999. ”Kisten var bygget, og hans familie havde forberedt begravelsen”, fortæller Rob Warden, som sammen med sine studerende på det ju­ ridiske fakultet påviste, at et vidne var blevet presset af politiet, og at der var begået tekni­ ske fejl i undersøgelsen af mordvåbnet, en pi­ stol. Dette nye materiale fik en person til at stå frem og udpege den rigtige drabsmand.

Kisten var bygget, og hans familie havde forberedt begravelsen”

”Anthony Porter var den 10. dødsdømte, vi fik renset. Det vakte opsigt over hele USA, og det fik George Ryan til at skifte mening”, siger Rob Warden om guvernøren.

Takket være hjælp fra Rob Warden og Center on Wrongful Convictions – samt det nyere The Exoneration Project på University of Chicagos juridiske fakultet – er yderligere 10 dødsdømte i Illinois blevet renset og sat på fri fod mellem 2000 og 2011, da delstatsfor­ samlingen og guvernør Pat Quinn afskaffede dødsstraf. Forbuddet gælder også allerede dødsdømte. ”Der har været en fejlmargin på seks pro­ cent i sager, der endte med dødsdom. Det gælder alene afgørelsen om skyldig eller ikke-skyldig. Når vi end ikke er sikre i skylds­ spørgsmålet, hvordan skulle vi kunne beslutte uden vaklen, hvem der fortjener at dø?”, spør­ ger Rob Warden. 1

Læs mere på www.law.northwestern.edu/cwc

Californien kan blive vendepunktet Fejlagtige dødsdomme er ikke den eneste faktor, der sår tvivl blandt amerikanerne om det rimelige i at benytte dødsstraf som sanktionsform. Økonomien spiller i stigende grad en rolle. Det viser udviklingen i staten Californien, hvor vælgerne den 6. november samtidig med præsidentvalget skal stemme om en afskaffelse af dødsstraf – den første folkeafstemning nogensinde om spørgsmålet i USA. Lovforslaget hedder SAFE California, og når det spås en chance for vedtagelse, skyldes det blotlæggelsen af de kolossale udgifter til at holde systemet med dødsstraf i live. En omfattende undersøgelse fra 2009 viser, at Californien bruger 184 millioner dollars (over 1,1 milliarder kroner) årligt på dødsstraffen.

Pengene går til eneceller, mad (dødsdømte er fritaget for at arbejde i fængsel), skærpet bevogtning og advokatsalærer. I forvejen slås Californien med kroniske budgetunderskud.

Ifølge SAFE California initiativet skal nogle af de sparede penge bruges på en øget indsats for at nedbringe det meget høje antal uopklarede drabs- og voldtægtssager i staten.

Folkeafstemningen kan blive et vendepunkt i kampen mod dødsstraf i USA, fastslår Jeanne Woodford, der er leder af organisationen Death Penalty Focus og har en fortid som fængselsbetjent i San Quentin.

Californien har landets største dødsstrafsystem og huser 725 dødsdømte, en femtedel af alle dødsdømte i USA. 13 mennesker er blevet henrettet i staten siden genindførelsen af dødsstraf i 1976, men der har været et faktisk stop siden 2006 på grund af usikkerhed om henrettelsesmetoden. amnesty I 23

dødsstr a f i U SAT e m a : d et h e mm el i g e fæ n g s e l

Fra dødsgang til frihed ”Jeg og de andre, der har overlevet en dødsdom, vi er de heldige”. Det siger 60-årige Randy Steidl, som tilbragte en stor del af sit voksne liv i fængsel for en forbrydelse, han ikke begik.

I 12 år var han dødsdømt.

Randy Steidl forlod Danville Correctional Center i det centrale Illinois som en fri mand den 28. maj 2004. Han kunne bære sine ejen­ dele i en papkasse, og han fik 23,93 dollars til at begynde en ny tilværelse, efter at myndig­ hederne havde berøvet ham en stor del af hans hidtidige liv – og var nær ved at sende ham i døden. Henrettelsesdatoen var fastsat. Randy havde været indespærret i 17 år for et dob­ beltmord, han ikke begik. De første 12 år sad han på dødsgangen.

Randy Steidl blev løsladt på foranledning af en distriktsdommer, efter nye beviser fastslog, at det ikke kunne være Steidl, som sammen med en anden tiltalt havde stukket to nygifte med en kniv over 50 gange i 1987 og derefter sat ild til deres hjem for at dække over for­ brydelsen. Blandt andet blev det fastslået, at et hovedvidne i sagen slet ikke havde været til stede på gerningsstedet.

Randy Steidl blev fejlagtigt dømt for drab på et nygift par i 1987 og løsladt fra dødsgangen i 2004.

Randy Steidl var den 18. dødsdømte fange i Illinois, som Center on Wrongful Convic­ tions ved Northwestern University School of Law hjalp med at få renset. Før mareridtet begyndte, havde han løse byggejob, og efter løsladelsen lykkedes det ham at få arbejde i en lang periode på Det er lammende. Det er, som om et trykkeri i en na­ bostat, hvor arbejds­ der bliver slukket på lyskontakten. giveren kendte hans At staten ønsker at dræbe én – og så historie.

De seneste år har endda for noget, man ikke har gjort” han ikke haft ar­ bejde. Han bor i dag i Chicago. Han er 60 år gammel, hans hår er tyndt og gråt, og han taler roligt, men lejlig­ hedsvis med en bitter undertone.

2 4 I am n e s ty

Middelmådig forsvarer Når du blev fejlagtigt dømt, må det skyldes, at din forsvarer var for dårlig? ”Hvis man ikke har et sekscifret beløb til sit forsvar, er man nødt til at forlade sig på, hvad det offentlige tildeler én. Jeg havde kun en middelmådig forsvarer, og så er der stort set garanti for at blive dømt. En dårlig forsvarer kan ikke yde tilstrækkelig modstand i forhold til den statslige anklagemyndigheds overvæl­ dende magt. Min forsvarer havde ikke ressour­ cer til at lave sin egen undersøgelse. Han duede ikke til at krydsforhøre vidnerne, og min sag blev afviklet i lyntempo. Der gik kun 97 dage, fra jeg blev anholdt, til jeg sad på dødsgangen”.

Hvordan reagerer et menneske på beskeden om en dødsdom, når man tilmed er uskyldig? ”Det er lammende. Det er, som om der bli­ ver slukket på lyskontakten. At staten ønsker at dræbe én – og så endda for noget, man ikke har gjort. Det fører til fortvivlelse, fordi man er låst inde i et bur i 23 timer i døgnet og ikke har nogen at dele sine tanker med”.

Hvordan undgik du at blive skør af at være isoleret i så mange år? ”Myndighederne forsøger at forvandle dig til det dyr, som samfundet har stemplet dig som. Mentalt skal man være barsk og nægte at acceptere den måde at blive behandlet på.

Hvis man mister besindelsen, er det slut. Der var andre dødsdømte, der blev skøre. Jeg traf en beslutning om, at det ville jeg ikke. Man skal holde hjernen og kroppen i gang. Jeg læ­ ste om jura, der havde forbindelse til min sag, og lavede fysiske øvelser”.

Der gik mange år før du kunne skimte håb om, at du måske ville blive renset til sidst. Hvordan skete det?

A f Re g ne r Hansen | gr afi k Mi kk e l Hensse l

”Jeg havde udtømt alle muligheder i del­ staten, men havde chancen for at gå til en forbundsdomstol. Som dødsdømt har man flere appelmuligheder. Her var det, at jeg fik hjælp af Center on Wrongful Convictions.

Samtidig var medierne begyndt at interessere sig for sagen. Jeg fik bevilget en ny retssag.

Anklagemyndigheden opgav at forberede sig.

Anklagerens undskyldning var tidsnød. I vir­ keligheden havde de ikke troværdige beviser mod mig – ikke under den oprindelig retssag og endnu færre 17 år senere”.

Skulle begynde forfra Hvad gjorde du, da du skulle begynde dit liv som en fri mand efter at have tilbragt en stor del af dit voksne liv i fængsel? ”Jeg var nødt til at begynde helt forfra. Jeg skulle lære, hvad der var sket teknologisk og ude på arbejdsmarkedet. Jeg fik meget støtte

altid. Jeg forsøger at videregive af min familie, Myndighederne min historie. Det er det eneste, min mor og min forsøger at som tilhængerne af dødsstraf bror, som er pensio­ virkelig frygter. At der bliver neret politibetjent forvandle dig spredt oplysning. En henrettelse fra Illinois. De har til det dyr, som kan ikke omgøres. Dødsstraf er været der for mig barbarisk. Jeg og de andre, der hele tiden. Der har samfundet har har overlevet en dødsdom – vi er selvfølgelig også stemplet dig som” de heldige”. været ignoranter, Randy Steidl er i dag formand som troede, at staten for organisationen Vidne til altid gør det rig­ Uskyld, som udelukkende består tige, og at jeg havde af rensede dødsdømte og deres pårørende. Re­ begået drabene. Men jeg var heldig at få et præsentanter for organisationen tager rundt i job, som jeg beholdt i fem-seks år. Det var en USA til arrangementer på skoler, universiteter hjælp. De seneste tre år har jeg været arbejds­ og i kirker, og de forsøger gennem deres per­ løs. Jeg har fået psykologbistand gennem flere sonlige beretninger at påvirke folk og politi­ år. Den har jeg selv måttet betale. Myndighe­ kere i delstaterne til at afskaffe dødsstraf. 1 derne tilbød ikke noget”.

Er det ikke svært at undgå at være bitter?

Læs mere på www.witnesstoinnocence.org ”Jeg gør mit bedste, men det lykkes ikke

dødsstraf i usa I 1976 åbnede USA’s højesteret atter for henrettelser efter fire års pause. Siden er 1.304 mennesker blevet henrettet. Antallet steg gradvist frem til 1999, hvor 98 mennesker blev henrettet, men det er siden faldet til 43 sidste år.

Antallet af dødsdomme er også faldet støt fra over 300 i 1995 til 78 i 2011. Samtidig bliver stadig flere dødsdømte renset for anklager. 140 mennesker er siden 1976 blevet løsladt, mens de sad på dødsgangen, fordi der

fremkom nye beviser på deres uskyld.

En tredjedel af de amerikanske delstater har afskaffet dødsstraffen – senest Illinois og Connecticut – og i november skal indbyggerne i Californien tage stilling.

amnesty I 25

dødsst r a f i U SA

Hvad ville du spise som dit allersidste måltid?

En saftig bøf med kartofler, som sejler i friture?

Lidt frugt? Ingenting? Siden 1976 har USA henrettet 1.304 borgere. De 484 er henrettet i Texas, hvor fangerne indtil for nylig kunne vælge indholdet af deres sidste måltid. AMNESTY har rekonstrueret ti af de sidste måltider på baggrund af oplysninger fra Texas Department of Criminal Justice, der har planlagt yderligere otte henrettelser i år.

Edward Lagrone, henrettet 11. februar 2004: Fem stykker stegt kylling, to Coca-Cola eller Dr. Peppers.

2 6 I am n e s ty

Det sidste måltid

A f Li se R ø n f el dt Ba gg e r | Fot o Lea Mei landt

Bobby Wayne Woods, henrettet 3. december 2009: To kyllingesteaks, to grillede kyllinge­bryster, tre gril­lede svinefileter, to hamburgere med salat, tomat, løg og salatdressing, fire stykker brød, 250 gram stegte kartofler med løg, 250 gram løg­ringe med ketchup, en chokoladekage med glasur og to halve liter mælk.

Cornelius Goss, henrettet 23. februar 2000: Banan, kokosnød, fersken.

James Powell, henrettet 10. januar 2002: En kop kaffe.

John Elliot, henrettet 4. februar 2003: En top te og seks chokoladesmåkager.

amnesty I 27

dødsst r a f i U SA

Det sidste måltid

Eric Charles Nenno, henrettet 28. oktober 2008.

Grillet cheeseburger, fire fiskepatéer, seks hårdkogte æg og en kop kaffe.

Stanley Hall, henrettet 16. marts 2005: En T-bone steak, rejer, pomfritter, en milkshake og en salat med dressing.

2 8 I am n e s ty

Kok for 220 dødsdømte i texas Da den dødsdømte Lawrence Russel Brewer den 21. september sidste år bestilte sit sidste måltid i fængslet i Texas inden sin henrettelse, fik myndighederne nok.

Brewer bad blandt andet om to kyllingesteaks, en triple bacon cheeseburger, en stor skål stegt okra, et halvt kilo blandet barbecue, tre fajitas, en pizza, en omelet, et bæger Blue Bell is og en peanut butter fudge samt tre øl. Men han lod maden stå og spiste ikke en eneste bid.

Det fik senator John Whitmire fra Texas op i det røde felt.

Han krævede ordningen afskaffet, og siden har de dødsdømte skulle vælge mellem forskellige standardmåltider fra fængslets køkken.

Men det er en hjerteløs beslutning, mener Brian Price, der tilberedte 220 sidste måltider i Texas i perioden 1991-2003.

Price arbejdede som fængselskok, mens han afsonede en dom på 14 år for bortførelse af sin svoger og sexovergreb mod sin ekskone, og han har siden udgivet bogen ”Meals To Die For” om sine oplevelser i fængslet.

I dag har han sin egen restaurant, og han har tilbudt myndighederne i Texas at opfylde de dødsdømtes ønsker til deres sidste måltid ganske gratis: ”Det er forkert at afskaffe det sidste måltid. Vi siger, at retfærdigheden sker fyldest, når en mand bliver henrettet. Men hvorfor kan vi ikke vise vores medfølelse i den sidste stund?”, siger Brian Price til CNN. Men Texas Department of Criminal Justice afviser tilbuddet. ”Det er ikke prisen, det handler om. Det er snarere konceptet, vi bevæger os væk fra”, siger talsmand Jason Clark.

Gerald Mitchell, henrettet 22. oktober 2001: En pose Jolly Ranchers.

William Wyatt, henrettet 3. august 2006: Fravalgte det sidste måltid.

Charles Edward Smith, henrettet 16. maj 2007: Ni tacos, ni enchiladas, pom­fritter, salat med dressing, en fajita med oksekød, en skål pikantsauce, en skål revet ost, seks jalapenos, en jordbærkage med jordbærglasur og 16 Pepsi.

amnesty I 29

L am ped u s a

T e m a : d et h e mm el i g e fæ n g s e l

Bådkirkegården på Lampedusa taler sig eget tydelige sprog om de tusindvis af bådflygtninge, der ankom til øen sidste år.

Døden på middelhavet Under det arabiske oprørs første måneder ankom op mod 25.000 bådflygtninge fra Afrika til den lille italienske ø Lampedusa. I juli besøgte AMNESTY øen, hvor mødet med indvandrerne og flygtningene og myndighedernes kritisable håndtering af situationen har sat dybe spor i lokalbefolkningen.

I kvælende varme læser vi den korte tekst på skiltet ved graven: ”Afrikansk mand. 30 år gammel. Død på havet ud for Lampedusas kyst i maj 2011”.

På Lampedusas kirkegård er der flere af den slags anonyme grave. Modsat de øvrige grav­ pladser er der hverken blomster eller billeder af de afdøde.

Alene sidste år mistede 1.500 mennesker livet, da de forsøgte at krydse Middelhavet i håb om et sikrere og bedre liv i Europa. Man­ 3 0 I am n e s ty

ge af dem med kurs mod Lampedusa, Italiens sydligste punkt med omkring 6.000 faste øbo­ ere, hvis nærmeste nabo Tunesien ligger 113 kilometer væk.

Lampedusa er ikke større end Anholt, men den blev for alvor sat på den europæiske dags­ orden, da omkring 25.000 indvandrere og flygtninge i løbet af få måneder ankom til øen i takt med, at det arabiske oprør spredte sig fra Tunesien til Egypten og Libyen. Nogle dage ankom der op mod 1.000 nye mennesker, og

da øens modtagelsescenter kun havde plads til 800 personer, og da der ikke var nogen hjælp at hente fra de italienske myndigheder, måtte lampedusianerne selv træde til. ”Vi havde ingen reel strategi for at løse ind­ vandrerboomet, men vi fandt på enkle, huma­ ne og værdige løsninger”, siger Don Stefano Nastasi, som er præst i den lokale kirke.

Han fortæller, hvordan kirken, lokale orga­ nisationer og almindelige borgere hjalp til og i fællesskab gav tæpper, tøj, mad, vand og husly

A f L i sa B l i n k en b e r g og C ec il i e G re g e r sen Ni el sen | F ot o Fede ri ca M ann o ni og D a ri o S ar mad i

Italien

Den lukkede dør til europa • I juli i år døde 54 flygtninge, hovedsageligt fra Eritrea, af tørst ombord på en båd på Middelhavet. Mindst 170 mennesker er i 2012 døde på Middelhavet, mens de forsøgte at sejle til Europa.

• Siden 1998 er mindst 13.500 mennesker døde på Middelhavet i forsøget på at nå Europa.

• I februar 2012 afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Italien krænkede menneskerettighederne i en

En gravsten på Lampedusa for en ukendt afrikansk bådflygtning på cirka 30 år.

til de mange migranter. Men han husker også tydeligt, hvor svært det var for øens indbyg­ gere at genkende det negative billede, som tegnede sig i medierne. ”Det, der blev vist udadtil, svarede slet ikke til det, vi oplevede. Medierne skabte en stem­ ning af frygt, men på Lampedusa så vi lidende mennesker, der var bange. Vores reaktion var ganske naturlig”, siger præsten.

Brugt som skræmmebillede Følelsen af at være ladt i stikken af myndighe­ derne går igen, da vi møder Elena Prazzi fra den lokale miljøorganisation Legambiente. ”Alle vidste, at folk flygtede fra Tunesien, og at de var på vej til Lampedusa, men myndig­ hederne gjorde intet. De ventede bare og så på i stedet for at gøre sig klar til at modtage dem”, siger Elena Prazzi.

Manglen på hjælp til mange nyankomne afrikanere på Lampedusa var også med til at splitte øens faste indbyggere, fortæller hun: ”Befolkningen på Lampedusa var først po­ sitivt stemt overfor de mange nyankomne.

Men nogle begyndte at frygte, at historier og billeder af døde afrikanere ville skræmme tu­ risterne væk”.

sag vedrørende 24 flygtninge fra Somalia og Eritrea. Myndighederne samlede dem op 35 sømil fra Lampedusa og sendte dem retur til Libyen, uden at de fik mulighed for at søge asyl og med risiko for, at de ville blive udsat for alvorlige overgreb.

• Der er ingen præcise tal for antallet af push back operationer, men ifølge en officiel italiensk kilde sendte Italien 1.000 mennesker tilbage til Libyen fra maj til september 2009.

Lampedusa modtager normalt 15-20.000 turister hvert år, men mange blev væk i som­ meren 2011. Ifølge Lampedusas nyvalgte borgmester Giusi Nicolini skyldtes det ikke mindst den manglende hjælp fra regeringen. ”Lampedusa har altid spillet en vigtig rolle som modtagersted for flygtninge og indvan­ drere, men øen var slet ikke klar til at huse så mange mennesker, og hver dag kom der flere til”, siger Giusi Nicolini.

Bekymringen for turismen oplever vi selv, da vi besøger øens bådkirkegård for at fo­ tografere nogle af de både, som har fragtet migranter til Lampedusa. Bådkirkegården er bevogtet af en militærmand, som forbyder os at tage billeder. ”Indvandrere er en dårlig ting for Lam­ pedusa, og bådene repræsenterer ikke, hvad Lampedusa står for – et sted for turister”, for­ klarer han.

Nye aftaler løser intet De italienske myndigheder har forsøgt at standse indvandringen fra Afrika gennem økonomiske aftaler med landene i Nordafrika.

I 2008 indgik Italien en millionaftale med Libyen om at styrke kontrol og overvågning af grænserne for at forhindre flygtninge i at sætte kurs mod Europa. Mange flygtninge blev fængslet og underkastet tortur og mis­ handling i Libyen.

For de, der havde held til at komme ud af Libyen, var synet af den italienske kystvagt i horisonten ikke længere et tegn på sikker­ hed. Med såkaldte push-back operationer tvang myndighederne afrikanerne tilbage til det sted, de var flygtet fra, uden at identificere dem eller give dem mulighed for at søge asyl.

I april i år underskrev Italien en ny aftale med Libyen om øget træning af politi og støtte til grænsekontrol. Aftalen har mødt hård in­

Sicilien

Malta

Tunesien

Lampedusa

ternational kritik, blandt andet fra Amnesty International.

For beboerne på Lampedusa er aftalen hel­ ler ikke nogen løsning. Ifølge borgmester Giusi Nicolini er beboerne imod push-back opera­ tioner, fordi de ved, hvad der sker i Libyen, og fordi de selv har mødt indvandrerne og flygt­ ninge og hørt deres historier. Hun håber, at Lampedusa i fremtiden ikke længere vil være et europæisk skræmmebillede men et forbillede. ”Migranter er ikke kun numre. De er men­ nesker. Vi er en ø af fiskere, og vi har både en moralsk forpligtelse til at redde andres liv på havet og til at hjælpe dem, når de er kommet sikkert i land. Jeg vil gerne ændre Lampedu­ sas image og sikre en værdig modtagelse af migranter”. 1

italiens aftale med libyen Den 3. april 2012 underskrev Italien en ny aftale med Libyen om styrket grænsekontrol. Amnesty International kritiserer aftalen, fordi der stadig forekommer grove overgreb og tortur i Libyen – særligt mod mennesker, der kommer syd for Sahara. Libyen har ikke underskrevet FN’s Flygtningekonvention, og det er endnu ikke muligt for FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) at arbejde i Libyen.

Vær med til at standse Italiens aftale med Libyen.

Skriv under på www.amnesty.dk/ flygtninge eller brug QR-koden med din mobil.­

amnesty I 31

Af ghan i s ta n

Krigsmigranterne Som nomader i krig rejser de fra konflikt til konflikt. I årevis bor arbejdere fra især Asien og Afrika i vestlige militærlejre, hvor de servicerer de internationale styrker. AMNESTY har besøgt Camp Price i Helmand i Afghanistan.

3 2 I am n e s ty

A f S anne M a j a Fu nc h | Fot o Pe r Folkv er/ Poli t i ken Syv mand deler et telt i Camp Price. Vestlige firmaer rekrutterer migranter i tusindvis som arbejdskraft i Afghanistans militærlejre.

Adskillige er fulgt med siden Irak-krigen.

Brian De Visser har gråsprængt hår. Hans kollega Upul Senarathna kendes bedst på sine sagtmodige øjne, og tredjemand i flokken, Babu Parthasarathy, er ung, men alvorlig.

Brian og Upul er fra Sri Lanka, Babu er fra Indien, og alle er de langt væk hjemme fra.

AMNESTY møder de tre mænd i den britiske militærlejr Price i Afghanistan. Her arbejder de for en konstellation af store inter­ nationale virksomheder med at sørge for, at styrkerne i lejren får alt, de behøver, fra mad og elektricitet til rene toiletter.

KBR, Prolog og ATA – som mændene ar­ bejder for – er blot nogle af de firmaer, der har specialiseret sig i at levere serviceydelser til de udsendte styrker i verdens krigszoner.

Og Brian De Visser, Upul Senarathna og Babu Parthasarathy er kun tre blandt tusind­ vis af ansatte fra Afrika og Asien, der rejser med firmaerne ind i krigen for at få et job.

Mange bliver der år efter år. De migrerer fra lejr til lejr og fra land til land, i takt med at missionerne skifter. Sjældent hører vi om krigens migranter i vestlige me­ dier. Men i Price er de lette at finde.

Høj risiko Lige bag det store cookhouse, lejrens kantinetelt, står en sofa flettet sam­ men af wire og støvede puder samt to bænke. Et skovgrønt camouflagenet skygger for solen, og midt i hestesko­ en står en spand til cigaretskod.

Det er her, de omkring 100 servicemedar­ bejdere i Price hænger ud, når de ikke er på job. Men det er de for det meste. Mændene arbejder seks dage om ugen. De har kun fri om søndagen, og når de to gange om året besøger familien langt væk fra basen i den afghanske ørken. ”Pengene i en krigszone er gode. Her er en risiko, og derfor er lønnen bedre end i resten af Mellemøsten”, forklarer Brian om sit job.

En gang i Tikrit i Irak faldt en bombe ned i lejren og dræbte en chauffør få hun­ drede meter fra, hvor Brian arbejdede.

Men her i Helmand mærker migranterne ingenting til krigen uden for den beskyt­ tede lejr. For det meste er der bare jobbet – og savnet efter deres hjem.

Det store offer Brian De Visser er gruppens senior. Han er 55 år og fra Colombo i Sri Lanka, men

det er mange år siden, Brian boede i sit land.

Allerede i 1978 pakkede han kufferten for at tjene sine penge i Mellemøsten.

Først var han i Oman, siden fik han job i Saudi Arabien, Dubai, Abu Dhabi og til sidst i Irak, mens der var krig i landet. Nu er han su­ pervisor for rengøringsfolkene i Price.

34 år i udlandet har givet Brian et flydende engelsk, og han tager gerne ordet fra de andre mænd. Han bruger gloser med patos som at ”ofre sig” og ”udslette sig selv”. Alligevel er Brian blottet for sentimentalitet, når han taler om årsagen til sit lange eksil. ”Du ofrer dit liv for at komme her. Jeg ofrer alt for min søn og min familie, men jeg får ikke noget ud af det selv. Jeg er her, for at de kan leve derhjemme, og jeg bliver, til firmaet lukker”, siger han.

Brian var aldrig god i skolen. Han kom ikke videre end grundskolen, og derfor rejste han ud for at tjene penge til at købe land og bygge et hus. Men andre udgifter stødte til undervejs. I 1987 giftede Brian sig Om to år har jeg med Cecelia, og et betalt min gæld, par år senere fik de og så er det slut. deres eneste søn, Jonathan.

Så er det farvel ”Vi besluttede Afghanistan” lige fra starten, at Babu Parthasarathy han skulle have en bedre uddannelse end mig. Det meste af min løn er gået til huset og hans skolegang”, siger Brian.

Hver måned tjener han 860 dollars – godt 5.000 danske kroner – som rengøringssu­

pervisor hos firmaerne KBR og Prolog. Selv beholder han 125 dollars af lønnen til sæbe, telefonkort og andre småting i Price.

Resten går direkte ind på Cecelias bank­ konto i Sri Lanka. Hun sørger for, at hjemmet fungerer, og hun sikrer, at pengene bliver be­ talt for Jonathans skolegang. Lige nu er sønnen ved at uddanne sig inden for bankverdenen. ”Bøger, transport og skoleuniform, det hele har kostet mange penge. Jeg ville gerne have sendt ham til Australien for at læse til inge­ niør, men det kostede 60.000 dollars, og det kunne jeg ikke”, forklarer Brian.

Hjemme i teltet Mens Brian taler, nikker flere af mændene omkring ham. Et lille dusin er stimlet sam­ men omkring stolen, hvor journalisten sidder.

AMNESTY er inviteret ind i teltet, hvor Brian bor sammen med Upul og fem andre arbejdere. En af dem serverer sukret the med masser af mælk fra et minikøkken, der er ind­ rettet på et par kvadratmeter midt i teltet.

Herinde har hver mand sit lille domæne.

Langs teltdugen er køjesenge i to kolonner placeret med gærdet mod plastikvæggen. De fleste har en hel seng til rådighed. De sover i den nederste køje, mens den øverste fungerer som klædeskab, pulterkammer og tørrestativ for fugtige håndklæder.

Bagest i teltet står et smalt metalskab med åben låge. Øverste hylde er indrettet som et alter, der er dekoreret med knaldrøde plastik­ blomster og et billede af Buddha i sin sædvan­ lige lotusstilling.

Køjesengene er mændenes hjem, men de har også andre faciliteter til rådighed. Et andet

Migranterne, der arbejder for de udenlandske styrker i Camp Price i Afghanistan, kommer aldrig udenfor lejren. amnesty I 33

➜

Af ghan i s ta n

Upul Senarathna tjener cirka 6.000 kroner om måneden som elektriker i Price. Han ser sin kone og fire døtre to gange om året, når han er på orlov i Sri Lanka.

Babu Parthasarthys mor er alene med hans søster hjemme i Indien: ”Det er ikke godt. Det er svært at hjælpe dem gennem telefonen”, siger han.

55-årige Brian De Visser fra Sri Lanka har arbejdet i krigszoner i Mellemøsten siden 1978: ”Jeg føler ingenting.

Hvis du begynder at føle, at det her er et hjem, får du hjemve”, siger han.

➜

telt er indrettet med tv, poolbord og bløde so­ faer, og migranterne kan frit bruge de fleste af lejrens faciliteter som for eksempel soldater­ nes træningslokale.

Et sted kommer mændene dog aldrig. Ikke en eneste gang har de passeret pigtråden og sandsækkene og krydset grænsen mellem Pri­ ce og verden uden for. For Helmand er en af landets farligste provinser, og kun soldaterne må gå derud.

Men der er alligevel ikke meget tid til sight­ seeing, forklarer Brian. Hver dag ligner den foregående, og det handler mest om arbejde.

Dagen starter med en briefing klokken 07.30 3 4 I am n e s ty

og slutter klokken 17.00. Mændene arbejder fra mandag til lørdag. Søndag har de fri, men derudover er der ingen fridage i lejren. I den sparsomme fritid ser de tv eller ryger i hjørnet bag cookhouse. ”Det er ikke noget liv. Og rygningen slår mig bare hurtigere ihjel”, bemærker én af dem lakonisk.

Kun to gange om året vender Brian, Upul, Babu og kollegerne ryggen til jobbet i den steghede ørken og stiger på et fly i Price.

Under dem forsvinder basen i horisonten.

Forude venter tre ugers orlov hos familien derhjemme.

Pigernes fremtid Upul Senarathna, 40, rejser til Sri Lankas gamle kongeby Kandy i den centrale del af landet, når han tager på orlov. Her venter familien, som blandt andet består af fire døtre og hustruen Niranjala. Den yngste datter, Rashini på to år, smiler til ham fra en grøn fotoramme ved siden af køjesengen i Price.

Upul er en stilfærdig mand. Han giver selv stikordene til sin historie, men ofte lader han Babu og Brian fylde sætningerne ud for sig.

Faktisk burde Upul slet ikke være i Price.

Men for fem år siden førte uheld og omstæn­ digheder ham bort fra hjemmet og ind i krigen.

Danske styrker bruger udenlandske mekanikere • Under AMNESTY’s besøg i Camp Bastion i Helmand i Afghanistan arbejdede 12 udenlandske mekanikere for de danske styrker. De kommer fra Nepal, Filippinerne, Indien og Kenya.

• Mændene arbejder 54 timer om ugen til en månedsløn på 1.400 dollars inklusiv en årlig bonus. Det svarer til knap 8.300 kroner. Søndag er fridag, men ellers er der ingen fri- og helligdage ifølge kontrakten, som AMNESTY har set. To gange om året betaler arbejdsgiveren en flybillet til hjemlandet, hvor mændene har orlov i 20 dage

I ti år drev Upul et lille firma, hvor han lejede biler ud på Sri Lanka. Undervejs lånte han penge i banken for at vedligeholde sine biler og udvide forretningen, men da kunderne svigtede, kunne han ikke betale pengene tilbage. ”Mit problem var penge, og lønnen var for lav derhjemme. Jeg skyldte 14.000 dollars væk.

Derfor traf jeg beslutningen om at rejse og gik hen og gav mit cv til en agent”, forklarer han.

I Sri Lanka formidles de fleste job i udlan­ det gennem en lokal agent, fortæller mæn­ dene. Upul betalte et engangsbeløb på 800 dollars og skrev under på en kontrakt, der i første omgang sendte ham til Basra i Irak. To år senere rejste han videre til Afghanistan.

I Price arbejder Upul med lejrens elektrici­ tet. Han står til rådighed døgnet rundt, hvis strømmen svigter. Af samme årsag, og fordi han er faglært, tjener han bedre end Brian – Upul får 1.000 dollars om måneden.

I dag er gælden til banken betalt. Men Upul tager ikke hjem endnu. Fire døtre mangler stadig at blive gift, og det er dyrt i Sri Lanka. ”Jeg tænker på min familie hvert minut af dagen. Jeg tænker på min mors sundhed og pigernes uddannelse. Jeg bekymrer mig og tænker på, hvad jeg skal gøre”, siger Upul.

Et åbent fængsel Også Babu Parthasarathy, 29, tænker ofte på sit hjem. Han er den yngste i gruppen og har stadig den unge mands slanke, smidige krops­ bygning. Men ansvaret, som Babu bærer for

ad gangen. ”Vi er faglært arbejdskraft, og vi arbejder på militærkøretøjer. Det er et specialiseret job. Derfor burde vi få mere”, siger én af mekanikerne.

• Forsvaret har en kontrakt med virksomheden Supreme Global Service Solutions, der leverer ydelser til tropperne i Afghanistan.

Ifølge Supreme, som har over 6.200 mand udstationeret i Afghanistan, er arbejdsvilkårene i branchens absolut højeste ende. ”Når vi hyrer, vurderer vi den enkeltes kvalifikationer og erfaringer. Vi undersøger også leveomkostninger og gennemsnitsløn i

familien derhjemme, matcher helt hans ældre kollegers.

Babu er fra Argot nær storbyen Chennai i det sydlige Indien. Her er han vokset op med sin mor og sto­ resøster. Faren er alkoholiker og har for længst forladt de andre.

Babu begyndte sit arbejde i Af­ ghanistan for to år siden. På det tids­ punkt havde han en gæld på 8.000 dollars, der gik til at skaffe familien et større hus og til at betale søsterens bryllup.

Babu arbejder sammen med Upul og har blandt andet ansvaret for lejrens generatorer.

Hver måned sender han 900 dollars hjem til familien og for at afbetale gælden. Men helst ville Babu være i Indien selv. ”Jeg kan ikke lide at være her. Min mor er alene med min søster derhjemme, og jeg kan kun hjælpe dem over telefonen. Det er ikke godt. Derfor vil jeg gerne hjem”.

Lejren i Price sluger mændene som et åbent fængsel, forklarer han. Aldrig ser Babu og kol­ legerne andet end teltene, støvet og hundred­ vis af soldater i ørkensløring. ”Vi taler sjældent med soldaterne. De har deres job, og vi har vores. Vi må være hinan­ dens familie her, for ingen af os har jo andre”, siger Babu.

Farvel Afghanistan Spørgsmålet er, hvordan migranterne klarer det ensomme eksil? Hvad tænker de hver dag,

ansøgerens hjemland, og flertallet får mere i løn, end de ville have fået for et tilsvarende job derhjemme”, skriver Sam Gad, ekstern kommunikationsmanager i Supreme, i en mail til AMNESTY. • Forsvarets Materieltjeneste oplyser, at Forsvaret køber migranternes arbejdskraft gennem de internationale firmaer, fordi Forsvaret ikke har nok mekanikere selv. I stedet for at sende danske mekanikere af sted på missioner med korte mellemrum, køber de ydelserne hos de permanent udstationerede migranter.

når de slår øjnene op?

Brians svar falder hurtigt og klart. Han har le­ vet over 30 år på denne måde. Han har haft tid til at tænke. ”Jeg føler ingen­ Upul Senarathna ting. Jeg fokuserer på arbejdet. Det er pengene, du skal koncentrere dig om. Hvis du tager hjem, er der ingenting”.

Da teen er drukket, viser mændene vej om bag cookhouse. Her ligger deres værksted i to containere. Det er her, mændene hver dag udfører deres arbejde med at sørge for, at bri­ terne, danskerne og lejrens øvrige soldater har lys og el.

Men ingen af dem ønsker at ofre hele tilvæ­ relsen som arbejdsmænd i verdens brænd­ punkter. Om tre eller fire år, når Upul er sikker på, at pengene rækker, pakker han kuf­ ferten og forlader ørkenen for at vende hjem.

I dag har Babu betalt halvdelen af sin gæld.

Også han tæller ned, til odysseen i krigen en­ delig er forbi. ”Derhjemme tjener jeg dårligere, men jeg er glad hver dag. Jeg synes, det er værd at bytte lønnen med et liv, hvor jeg er glad. Om to år har jeg betalt min gæld, og så er det slut. Så er det farvel Afghanistan”, siger han. 1

Jeg tænker på min familie hvert minut af dagen. Jeg tænker på min mors sundhed og pigernes uddannelse”

amnesty I 35

i nt erne to v e rv å g n i nTgem a : e t t i å r m e d t e r r o r

Krigen om internettet Vestlige virksomheder har hjulpet undertrykkende regimer med teknologi til at overvåge borgerne på internettet. Det har ført til anholdelser og langvarige fængselsstraffe af systemkritikere.

Amnesty indleder en RÅB OP! kampagne for ytringsfrihed i Mellemøsten og Nordafrika.

Da demonstrationerne i Syrien så småt tog fart i februar 2011, begyndte en særlig gren af den syriske efterretningstjeneste med kode­ ordet ”225” hurtigt at lede efter modtræk.

Demonstranterne brugte sms til at indkalde til fredelige protester, men med overvågnings­ udstyr fra de to irske it-virksomheder Cellusys og Adaptive Mobile Security var myndighe­ derne i stand til at filtrere tekstbeskederne for ord som ”revolution” og ”demonstration”.

Afsenderen af sms’en fattede ikke mistanke, men beskeden dukkede aldrig op på modtage­ rens mobiltelefon, og sikkerhedspolitiet kunne nemt spore aktivisterne, som efterfølgende blev udsat tortur og mishandling.

Nyhedsbureauet Bloomberg er i besiddelse af en liste med 300 ord, som blev opsnappet af filteret, der hedder SMS Defence. Det er angiveligt beregnet til at finde spam, virus og upassende indhold, men det kan også

bruges til politisk undertrykkelse og kontrol.

Da demonstranterne opfordrede til prote­ ster efter fredagsbønnen den 25. marts, blev telefonselskabet Syriatel beordret til at filtrere tekstbeskeder for ”fredagsbøn” og ”syriske mænd”. Den dag åbnede militæret ild og dræb­ te flere demonstranter. Samtidig blev ordet ”massakre” føjet til listen, skriver Bloomberg, der har talt med adskillige personer med ind­ gående kendskab til overvågningsapparatet i Syrien.

Cellusys indrømmer at have solgt udstyret i 2008 til Syriatel, som ledes af præsident Bashar al-Assads fætter Rami Makhluf. Men Cellusys siger, at virksomheden ikke har været i Syrien siden 2009, og at man ikke ved, hvordan styret anvender teknologien i dag. ”Når de først har fået udstyret, så kontrolle­ rer de det. Hvis det bliver brugt til noget andet end tiltænkt, så er der ikke meget, vi kan gøre

Internetaktivister fængslet og dødsdømt i Iran I Iran blev bloggeren Hossein Ronaghi Maleki i 2010 idømt 15 års fængsel, fordi han angiveligt har skrevet kritisk om præstestyret på sin blog og var medlem af den ulovlige internetgruppe Iran Proxy. Gruppen er anklaget for at omgå den iranske internetcensur ved hjælp af proxy-servere.

I en anden sag blev den canadisk-iranske webprogrammør Saeed Malekpour i 2009 ar-

3 6 I am n e s ty

resteret i Iran, fordi et program, som han har udviklet til at uploade billeder på internettet, er blevet brugt af andre til at udbrede pornografisk materiale. Sidste år blev han dømt til døden.

Du kan hjælpe ved at skrive til Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei og kræve, at Hossein Ronaghi Maleki og Saeed Malekpour bliver løsladt.

Skriv til: Leader of the Islamic Republic Ayatollah Sayed ‘Ali Khamenei The Office of the Supreme Leader Islamic Republic Street – End of Shahid Keshvar Doust Street Tehran Islamic Republic of Iran Email: info_leader@leader.ir

Af Af Ol eHanna Hoff-Si Luste ndk

ved det”, siger direktør Dawood Ghalaieny til Bloomberg, som i ti måneder har researchet historier om vestlig overvågningsteknologi, der er anvendt imod demonstranter under det arabiske oprør.

Kampen om informationer Mange andre vestlige firmaer har leveret teknologi til regimer i Mellemøsten, hvor krænkelser af ytringsfriheden og fængsling af dissidenter er velkendt. Det gælder blandt an­ det Nokia Siemens Networks, der har leveret et overvågningscenter til det statslige iranske teleselskab, som dermed er i stand til at aflytte, afbryde og optage mobilsamtaler.

I Bahrain brugte styret europæisk teknologi til at spore telefonopkald og tekstbeskeder fra aktivister, som blev konfronteret med deres ytringer, da de blev anholdt og tortureret. Se­ nest er lederen af Bahrain Human Rights Cen­ tre, Nabeel Rajab, idømt tre års fængsel for at opfordre til ”ulovlige forsamlinger”.

Et andet eksempel er det amerikanske Net­ App Inc., som i foråret blev afsløret i at opføre

et enormt datasystem til Syrien til millioner af dollars sammen med italienske Area SpA. Systemet blev bygget til at opsnappe og lagre praktisk talt alle e-mails, der flyder ind og ud ad Syrien. Udstyret har en kapacitet på fire petabytes til at lagre data og e-mails – nok til at gemme en milliard digitale kopier af Leo Tolstojs murstensroman ”Krig og Fred”.

Afsløringen fik EU-landene til at forbyde salg af overvågningsudstyr til Syrien. USA’s præsident Barack Obama fulgte trop den 23. april i år ved at indføre sanktioner mod per­ soner og virksomheder, der leverer teknologi, der kan undertrykke dissidenter i Syrien og Iran.

Vestens blinde øje Mobiltelefoner og internettet har spillet en afgørende rolle for de aktivister, der tørster efter frihed og demokrati i Mellemøsten og Nordafrika – både til at samle folk til demon­ strationer og til at dokumentere sikkerheds­ styrkernes overgreb.

Men eksemplerne ovenfor viser, hvor dår­

RÅB OP kampagne for ytringsfrihed Amnesty indleder 15. september kampagnen RÅB OP! for at sætte fokus på ytringsfriheden i Mellemøsten og Nordafrika (MENA).

Formålet er dels at skabe fokus på de mennesker, der med livet som indsats kræver frihed, demokrati og menneskerettigheder, dels at vise solidaritet med de fængslede systemkritikere i lande som Syrien, Egypten, Iran, Bahrain, Saudi Arabien og Oman.

En af de fængslede er lederen af Bahrains menneskerettighedscenter, Nabeel Rajab (billedet), der netop er idømt tre års fængsel for at opfordre til ”illegale forsamlinger” imod styret i Bahrain.

Du kan læse mere om kampagnen på side 44 og på www.amnesty.dk/raabop

lige mange vestlige regeringer har været til at blokere for den globale handel med overvåg­ ningsudstyr, som undertrykkende regimer kan bruge som våben mod deres egne befolk­ ninger. På den konto er utallige bloggere og systemkritikere blevet arresteret, tævet, tortu­ reret eller dræbt.

Amnesty International skrev i sin årsrap­ port i maj, at verden står foran et afgørende slag, som handler om adgang til informatio­ ner, kommunikationsmidler og de sociale medier. ”Internettet har skabt en ny form for ak­ tivisme og netværk, som mange regeringer kæmper for at få under kontrol. Som vi har set det i Tunesien og Egypten, kan myndig­ hedernes forsøg på at blokere adgangen til internettet og mobilnetværk ramme dem som en boomerang, men mange regeringer prøver alligevel at bruge teknologien imod sine egne borgere”, fastslår Amnesty.

Vi er alle Khaled Said I Egypten blev revolutionen netop indledt, da titusindvis af unge fulgte en opfordring på Facebook om at demonstrere mod politivold.

Anledningen var to politifolks drab på den 28-årige Khaled Said, som blev arresteret på en internetcafe i Alexandria og tævet ihjel nogle måneder før.

Broderen lagde et billede af Khaled Saids blodige ansigt ud på nettet, og kort efter dan­ nede it-ingeniøren Wael Ghonim en Face­ book-gruppe med titlen ”We Are All Khaled Said”. På kort tid fik den hundredtusindvis af støtter.

Resten er historie. Efter 18 dages voldsom­ me protester, hvor styret kortvarigt lukkede for al mobiltelefoni og internetadgang, gik præsident Mubarak af, men militærstyrets paranoia over internettet fortsatte. I maj be­ skyldte militæret udenlandske internetsider for at ”opfordre til sekterisk vold og sprede rygter, der truer nationens sikkerhed”.

Adskillige organisationer og forskere peger på, at teknologien alt for let kan misbruges til at udføre politisk kontrol med borgerne, hvis den ender i de forkerte hænder. En af dem er Eric King fra Privacy International, der arbej­ der for at begrænse myndighedernes overvåg­ ning af borgerne. ”Hundredvis af vestlige virksomheder for­ søger at afsætte denne type overvågningstek­ nologi til nogle af de mest undertrykkende regimer i verden. De vender det blinde øje til de krænkelser af menneskerettighederne, som det medfører. Der er desperat brug for stram­ mere regler for eksport”, siger Eric King til Washington Post. 1

amnesty I 37

i nt erne to v e rv å g n i n g

Virksomheder har et ansvar for, om deres overvågningsudstyr bruges som redskab af totalitære regimer til at undertrykke befolkningen. Sådan lyder analysen fra en af verdens førende interneteksperter, amerikaneren Marc Rotenberg, der i de sidste 20 år har kæmpet for civile rettigheder i forhold til internettet.

Mig? Overvåget?

Hvor?

Uden internettet havde tuneserne ikke hørt om gadesælgeren, der i december 2010 satte ild til sig selv i Sidi Bouzid. Og egypterne havde ikke fået nyheden om Khaled Said, den unge internetbruger, der blev tæsket ihjel af politiet uden for en internetcafe i Alexandria.

Takket være sociale netværk, blev disse histo­ rier hjørnestenene i det arabiske forår. ”Det arabiske forår viser internettets og de sociale netværks potentiale for at styrke ytringsfriheden. Men der er samtidig risiko for, at internettet bliver brugt til at afsløre netværk og retsforfølge folk, hvilket ikke har været tilfældet før. Det skyldes, at det nu er muligt at finde meget mere information om politiske organisationer, end det tidligere har været”, fortæller Marc Rotenberg, direktør i 3 8 I am n e s ty

Electronic Privacy Information Center (EPIC) i Washington DC, til AMNESTY. Som en åben bog EPIC blev stiftet i starten af 1990’erne, hvor internettets fremmarch fik menneskerettig­ hedsorganisationer til at udtrykke bekymring for myndighedernes overvågning af den elektroniske kommunikation. Siden da har det amerikanske researchcenter EPIC sat privatliv og civile rettigheder på dagsordenen i forhold til brugen af internetovervågning, kropsscan­ nere, identifikationsteknologier og droner. ”Lige som vi for 20 år siden var bange for at blive elektronisk overvåget af regeringer, er vi i dag bekymret for, hvordan regeringer bruger Facebook og Twitter til at identificere menne­

sker og politiske netværk. Hvis man fremstår som modstander af regeringen, kan myndig­ hederne gennem din Facebook-profil finde ud af, hvem dine venner er. Og det kan have store konsekvenser, både for dig selv og for dine venner”, forklarer Marc Rotenberg.

I seng med regimer Facebook og Google har flere gange fået kritik for at kunne bruges som effektive redskaber af regimer, der vil overvåge deres borgere.

Samme kritik er firmaer, der eksporterer overvågningsudstyr, blevet mødt med. Siden 2004 har USA forbudt eksport til Syrien uden en speciel tilladelse, hvilket i de fleste tilfælde er blevet nægtet.

Alligevel kunne hackere i 2011 afsløre, at

A f M a ren Urb an S wa r t

BLÅ BOG

Foto: Scanpix og All Over Press

udstyr fra det amerikanske firma Blue Coat Systems blev benyttet af den syriske rege­ ring. Udstyret kunne anvendes til at blokere prodemokratiske hjemmesider og identificere aktivister.

Blue Coat Systems udtalte til The Wall Street Journal, at udstyret blev sendt til Dubai i slutningen af 2010 i den tro, at det ville blive eksporteret videre til det irakiske kommuni­ kationsministerium. Men at Blue Coat Sy­ stems ikke var bekendt med, at deres appara­ ter blev reeksporteret til det syriske regime, fratager ikke Blue Coat Systems deres ansvar, mener Marc Rotenberg: ”Uanset hvad, bærer producenten ansvaret for, hvor det ender op. Man kan ikke bare sige, at man solgte det til én, som uden ens kend­ skab har solgt det videre til en anden. Særligt indenfor overvågningsteknologier er produ­ centen ansvarlig”.

Et våben mod ytringsfrihed Sagen om Blue Coat Systems er langt fra enestående. Et fransk firma har leveret udstyr til overvågning af emails og chats til Moam­ mar Gaddafis tidligere regime i Libyen, et engelsk firma har forsynet den egyptiske sik­ kerhedstjeneste med teknologier, der kunne

aflytte Skype-brugere, og i en opsigtvækkende sag har det danske firma RanTek videresolgt israelsk overvågningssoftware til ærkefjenden Iran.

Salget af teknologi til de undertrykkende regimer kan enten være sket bevidst, eller det kan være videresolgt uden eksportørens kend­ skab. Endelig kan producenten have troet, at det blev solgt til harmløse formål.

For at undgå fremtidige sager er EPIC for­ taler for, at teknologier, der kan bruges til at overvåge folk elektronisk, skal undergå de samme eksportregler som såkaldte dual use produkter, der kan bruges til både harmløse og skadelige formål – eksempelvis kemikalier. ”Det er på tide, at udstyr, der kan anven­ des til overvågning, bliver betragtet på samme måde, og at deres indvirkning på menneske­ rettighederne bliver evalueret. Det er ikke, fordi alle teknologier bliver anvendt til under­ trykkelse, men uden den rigtige regulering og respekt for fundamentale rettigheder er der en reel risiko for, at de kan bruges som redskab af totalitære styrer”, siger Marc Rotenberg.

En hjælpende hånd Direktøren i EPIC mener også, at der skal kigges med skepsis på det udstyr, som bliver

Marc Rotenberg er administrerende direktør for Electronic Privacy Information Center (EPIC) i Washington, DC. Han underviser i lovgivning om beskyttelse af personlige oplysninger på Georgetown University, og han har blandt andet vidnet for den amerikanske kongres i spørgsmål vedrørende adgang til information, kryptering, forbrugerbeskyttelse og edb-sikkerhed.

Derudover har han også siddet i ekspertpaneler hos OECD og UNESCO vedrørende it-sikkerhed.

brugt til store internationale begivenheder i lande, der er kendt for at undertrykke be­ folkningen. Han nævner OL i Beijing som et eksempel: ”Under OL i Beijing eksporterede ameri­ kanske firmaer meget af den sikkerhedstek­ nologi, der blev brugt til at spore og identifi­ cere folk. Der er talrige eksempler på den type eksport, og det skal der være mere opmærk­ somhed omkring. Vi hjælper på den måde mange regeringer i Mellemøsten og Asien til at benytte overvågningsteknologier. Og hvis de anvendes anderledes end tiltænkt, kan de bruges til at krænke menneskerettighederne”, siger Marc Rotenberg.

I stedet for at fodre regimerne med udstyr til overvågning mener han, at Vestens opgave består i at hjælpe internetbrugerne med at krybe uden om overvågningen. ”Befolkningen i blandt andet Syrien har brug for værktøjerne til at skjule deres iden­ titet eksempelvis ved at logge på danske eller svenske IP-adresser, så myndighederne ikke kan overvåge dem. Det er en forlængelse af det, vi gjorde, da EPIC startede, hvor vi hjalp folk i El Salvador, Central Amerika og i Øst­ europa med at kryptere”, siger Marc Roten­ berg. 1 amnesty I 39

A M NESTY DO K U M ENTERER Amnesty Internationals mission er at dokumentere og aktionere imod alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Over 70 researchere i Amnesty international udarbejder hvert år omkring 300 rapporter om brud på menneskerettighederne verden rundt. I hvert nummer sætter AMNESTY fokus på en række udvalgte rapporter. Du kan finde dem på: www.amnesty.org Foto: Scanpix

Tilfældigt sammensatte borgermilitser samler sig til modangreb på de islamistiske grupper, der har indtaget det nordlige Mali.

Mali – en vestafrikansk tragedie Mali er ramt af den værste menneskerettighedskrise i mere end 50 år. Et militærkup har væltet den demokratisk valgte regering, mens væbnede militser har taget kontrollen mod nord. Nu hærges Mali af vold, mord, tortur og kidnapninger.

Siden Mali indførte demokrati i begyndel­ sen af 1990’erne, har der i 20 år hersket rela‑ tiv fred og stabilitet i det vestafrikanske land.

Den situation er nu forværret dramatisk. Mali er kastet ud i landets værste menneskerettig­ hedskrise siden landets uafhængighed i 1960, og vold, mord, stening, tortur og kidnapning er udbredt i det fattige land.

I begyndelsen af året erobrede væbnede grupper den nordlige del af Mali, og her kon­ 4 0 I am n e s ty

trollerer de nu i fællesskab de større byer i et område på størrelse med Frankrig. Grupperne har udsat befolkningen for blandt andet vold, henrettelser, voldtægt og rekruttering af bør­ nesoldater. Titusinder er drevet på flugt.

Få måneder senere blev landets demokra­ tisk valgte regering afsat ved et militærkup i hovedstaden Bamako mod syd. En militær­ junta har taget magten, og politiske modstan­ dere er blevet fængslet, tortureret og dræbt.

I rapporten We haven’t seen our cellmates since har Amnestys researchere dokumenteret militærjuntaens overgreb mod befolkningen i kølvandet på kuppet.

Kup og modkup Den 30. april 2012 forsøgte soldater og politi, der endnu støttede den afsatte præsident Touré, at generobre magten ved et modkup.

Forsøget slog fejl, soldater og politi blev taget

A f Oli v e r de M yli u s

Ecuador slår hårdt ned på kritikere

til fange og udsat for hævnakter, der involve­ rede nogle af de værste menneskerettigheds­ krænkelser i konflikten. Én af de tilfangetagne politibetjente fortæller: ”Den aften, jeg blev anholdt, tæt ved mid­ nat, lagde de mig i håndjern og trak af sted med mig. Jeg blev spulet med vand og slået med stave og geværer. Jeg blev også sparket og slået. Torturen varede længe. Fem eller seks personer fortsatte med at torturere mig fra den 7. til den 10. maj. De fortalte mig, at de havde drukket alkohol først, og jeg kunne lugte det på dem”, siger betjenten.

Fire dage senere blev han overført fra fan­ genskab i Bamoko til en militærlejr, hvor han blev seksuelt misbrugt. En medfange fortæller, hvordan de blev omringet af vagter og solda­ ter: ”De truede os og pegede deres pistoler mod os. Vi var fire fanger, og de beordrede os til at tage alt tøjet af og dyrke analsex med hinan­ den, hvis vi ville undgå at blive henrettet. De pegede pistolerne mod os og sagde ”Kom så!

Gør det nu!”. Vi blev inddelt parvist og skif­ tevist bøjede vi os forover og lod os voldtage.

Undervejs råbte vagterne til os, at vi skulle gøre det hårdere”.

Eksemplerne ovenfor er kun et udvalg af de beretninger, som Amnesty har fået fortalt under besøget i Mali. Andre beretninger mel­ der om brænding med cigaretter, fanger, der er blevet stukket med bajonetter, og om lange perioder uden mad og vand.

Mali afviser tortur I Mali har Amnesty holdt møder med landets justitsminister og statsadvokat, som har næg­ tet ethvert kendskab til tortur og mishandling af fangerne. I stedet har de efterspurgt skrift­ lige beviser eller klager fra bekymrede slægt­ ninge, før egentlige undersøgelser vil blive sat i gang. International lov kræver dog ikke, at sådanne beviser eller klager er på plads, så længe der er begrundet mistanke om, at men­ neskerettighedskrænkelser har fundet sted.

Amnesty håber nu, at denne rapport vil få Malis regering til at iværksætte omgående un­ dersøgelser af den tortur og de henrettelser og forsvindinger, som er dokumenteret i rappor­ ten. Samtidig må Mali sikre, at gerningsmæn­ dene ikke går ustraffede, ligesom alle ofre skal modtage kompensation, rehabilitering og ga­ ranti for, at overgrebene ikke vil gentage sig. 1

Den lukrative udvinding af olie, guld og andre råstoffer har store omkostninger for landmænd og oprindelige folkeslag i Ecuador. Mennesker tvinges til at forlade deres hjem, når olieudvinding eller minedrift ødelægger miljøet og gør jorden umulig at dyrke. Mange tvinges ud i en marginaliseret tilværelse, når deres levegrundlag fjernes.

For disse grupper er den eneste mulighed for protest ofte at gå på gaden og demonstrere. Men myndighederne i Ecuador slår hårdt ned på dem, som tør lufte deres kritik. I rapporten So that no one can demand anything: Criminalizing the right to protest in Ecuador undersøger Amnesty 24 tilfælde, hvor ledende skikkelser i demonstrationerne er blevet anholdt og sigtet for opstyltede anklager om terrorisme og sabotage. Kritikere skræmmes til tavshed, og Amnesty frygter, at det vil føre til øget social konflikt i Ecuador. ”I stedet for at have en konstruktiv dialog og rådføre sig med de befolkningsgrupper, hvis levegrundlag bliver påvirket af regeringens politik, bruger myndighederne alle mulige midler til at sørge for, at folk ikke ytrer deres kritik”, siger Tamaryn Nelson, Amnesty Internationals researcher i Ecuador.

Brutal tortur i Tajikistan ”Hvis vi dræber dig, smider vi dit lig i vandet. Ingen vil finde dig, og vi vil aldrig blive straffet”.

Sådan blev en fange i Tajikistan tiltalt af en politibetjent. Denne fange blev udsat for tortur af politiet, og det tilfælde er langt fra enestående.

I rapporten Shattered lives: Torture and other illtreatment by law enforcement officials in Tajikistan dokumenterer Amnesty den rutinemæssige brug af tortur, som finder sted i Tajikistans fængsler, mens torturbødlerne slipper for straf.

Først for nylig er tortur gjort kriminelt i Tajikistan, og der er derfor sparsomt med statistik til at dokumentere problemets omfang. Amnestys research viser nu, at landets brug af tortur er udbredt, og metoderne er brutale. ”Sikkerhedsstyrkernes torturmetoder er chokerende. De anvender elektrisk chok, kogende vand, kvælning, de banker folk, brænder dem med cigaretter, voldtager og truer med voldtægt. Den eneste udvej er at underskrive en tilståelse eller nogle gange bestikkelse”, siger Rachel Bulger, Amnesty Internationals ekspert på Tajikistan.

Andre rapporter: Politiet i Grækenland har anvendt overdreven fysisk magt i forsøgene på at dæmme op for de mange demonstrationer, som landet har været vidne til i kølvandet på landets økonomiske krise. Politiet har blandt andet brugt tåregas mod fredelige demonstranter, men myndighederne nægter at anerkende problemet.

Hadforbrydelser mod LGBT-personer er et omfattende problem i Bulgarien, men landets styre undlader at efterforske forbrydelserne og dømme de ansvarlige. Amnesty International opfordrer Bulgarien til et gennemgribende opgør med lovgivningen på området.

I Cambodja er 13 kvinder blevet idømt to og et halvt års fængselsstraf efter at have demonstreret på fredelig vis til fordel for familier, hvis hjem er blevet tvangsryddet af styret. Amnesty kalder retssagen mod kvinderne uretfærdig og kræver dommen omstødt.

Følg Amnesty på Facebook og Twitter amnesty I 41

KULTUR

Af Kl au s R o t hste in

KU

NS T

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

Salman Rushdie og tidligere statsminister Anker Jørgensen til PEN-pressemøde på et skib i Øresund. Den daværende borgerlige regering ønskede ikke at møde Rushdie.

Da Salman Rushdie blev til Joseph Anton Nu bryder kulturlivets højsæson løs med en mængde bøger, film og skuespil. Vi guider til indtryk, udfordringer og oplevelser hjemme i sofahjørnet eller i teatrets og biografens plyssæder.

Et af højdepunkterne er Salman Rushdies erindringer fra sin tid under jorden på flugt fra ayatollah Khomeinis dødsdom.

KU

N

ST

Tre forfattere, der på hver deres måde har været vidner til den europæiske verdenshistorie i det 20. århundrede – fra nazisternes udryddelseslejre over den kolde krig til den islamiske kultur­ kamp mod den vestlige ytringsfrihed – sætter præg på efterårets bogsæson.

Mest bemærkelsesværdig er nok Salman Rushdies 650 sider store erindringsbog ”Jo­ seph Anton”, der skildrer hans liv som døds­ 42 I a m n e s ty

truet forfatter under jorden, efter at den iran­ ske ayatollah Khomeini udstedte en fatwa over ham for romanen ”De Sataniske Vers”. Det skete den 14. februar 1989, og siden har intet været, som det var før. Dødstruslerne mod for­ fatteren, der ifølge præsteskabet havde vanæret islam, profeten og koranen med sin roman, vendte ikke kun Salman Rushdies tilværelse på hovedet. De religiøse dødstrusler indledte også en kulturkonflikt mellem fundamentalistisk

islam og intellektuelle frihedsrettigheder, som senere blussede op igen mange gange, blandt andet i forbindelse med Jyllands-Postens be­ rømte satiretegninger af profeten.

Salman Rushdies erindringer har titlen Jo­ seph Anton, fordi det var det navn, han selv valgte som sit kodenavn under jorden, inspi­ reret af de litterære forbilleder Joseph Conrad og Anton Tjekhov. I bogen – som udkommer på dansk samtidig med udgaverne i England,

Europæiske erindringer

ST

KU

N

ST

N

KU

Madeleine Albright: Vinter i Prag.

Oversat af Frank Esmann, Gads Forlag, udkommer 29. oktober.

Omkom i kz-lejr

N

ST

Endnu et vidnesbyrd af stor be­tydning er (gen)udgivelsen af Elie Wiesels tre små selvbiografiske erindrings­ romaner ”Natten”, ”Daggry”, ”Dagen”, der nu udkommer samlet med introduktion af Herbert Pundik.

Elie Wiesels historie er beslægtet med Ma­ deleine Albrights. Han kom også fra Østeuro­ pa, byen Sighet i det nuværende Rumænien.

Hans familie omkom under fangenskabet i kzlejren Buchenwald, men han overlevede selv, hvorefter han bosatte sig i Frankrig og senere

KU

N

ST

USA. Her blev han blandt andet udnævnt til formand for præsident Jimmy Carters Holocaust-kommission. Senere har Elie Wiesel, der er født i 1928, arbejdet for at øge den internationale tolerance, og han blev belønnet med Nobels Fredspris i 1986.

Elie Wiesel: Natten, Daggry, Dagen.

På dansk ved Gunnar Pedersen. Rosinantes Klassikerserie, udkommer sidst i september.

En anden vigtig erindringsbog kommer fra den forhenværende amerikanske diplomat og udenrigsminister Madeleine Albright. ”Vinter i Prag” er den tjekkiskfødte eks-politikers personlige beretning om familiens historie og barndom­ men i Prag. Madeleine Albright fortæller blandt andet om, hvordan hun først som voksen fik kendskab til bedsteforældrenes død i koncentrationslejren Theresienstadt.

Hun skriver om livet i Prag, om 2. Verdens­ krig, flugt, kommunisme og koldkrig, og hun bruger sig egen slægts historie som udgangs­ punkt for et portræt af en afgørende epoke i verdenshistorien.

KU

Salman Rushdie: Joseph Anton.

Oversat af Thomas Harder, Gyldendal, udkommer 18. september.

Magnus Nordenhof Jønck

USA og resten af verden – fortæller forfatte­ ren for første gang sin historie, som vil inte­ ressere alle med interesse for ytringsfrihedens vilkår i verden.

Her i Danmark vil man med særlig op­ mærksomhed se efter afsnit om Salman Rushdies famøse besøg, da han under det danske EU-formandskab i 1993 skulle modtage EU’s Aristeion-pris. I første omgang aflyste rege­ ringen besøget, fordi der angiveligt var en konkret attentattrussel mod forfatteren, og da prisoverrækkelsen senere blev gennemført, var Salman Rushdie i et ondt lune og ydmyge­ de en undskyldende statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Gad vide, hvad han skriver om denne un­ derbelyste sag?

Kronisk krig En af teatersæsonens mest interes­ sante forestillinger kommer fra Odin Teatret i Holstebro. ”Det Kroniske Liv” er titlen på et skuespil med tekst af forfatteren Ursula Andkjær Olsen, der tager os med rundt i Europa efter den tredje borgerkrig i 2031. Stykket – der spilles på både dansk, spansk, engelsk, rumænsk, tjetjensk og baskisk – stiller en række vitale spørgsmål om, hvad der sker, når forskellige befolknings­ grupper udfordrer hinanden i en krigs- og krisetid: ”Hvad sker der, når folk på flugt ønsker at slå rod i fremmed jord og blive en del af en nation, der anser sig selv for at have solide kulturelle rødder? Hvilke misforståelser og opdagelser opstår der i kølvandet på denne konfrontation? Hvordan lever folk i et krigs­ førende land, hvor soldater først bliver synlige i det øjeblik, de vender hjem langvejs fra i ki­ ster?”, skriver teatret selv om forestillingen. ”Det Kroniske Liv” er tilegnet Anna Politkovskaya og Natalia Estemirova, de russiske journalister, forfattere og menneskerettigheds­ forkæmpere, som skrev afslørende bøger om krigen i Tjetjenien og blev myrdet af ukendte gerningsmænd i 2006 og 2009.

Odin Teatret: Det kroniske liv.

Instrueret af Eugenio Barba, tekst af Ursula Andkjær Olsen. Takkelloftet, Skuespilhuset i København 18.-22. september.

Pirater i Somalia

Også den danske filminstruktør Tobias Lindholm har ladet sig inspirere af virkelige og højst aktuelle begivenheder til sin nye film. ”Kapringen” handler om en skibskok (Pilou Asbæk) og en maskinmester (Roland Møller) i fangenskab hos en gruppe somaliske pirater. Filmen får premiere samtidig med, at de danske søfolk Søren Lyngbjørn, Eddy Lopez og fire filippin­ ske kolleger på andet år bliver holdt som gidsler, efter at deres skib blev kapret i Det Indiske Ocean – en sag, som Ekstra Bladet følger i en løbende artikelkampagne .

Kapringen. Premiere i biografer over hele landet den 20. september.

Vær med til at fejre vores 10 års jubilæum med over 200 film, 15 koncerter, debatarrangementer, artist talks og masser af skæve events og vilde fester.

CPHDOX.DK

amnesty I 43

AMNESTY september 2012

– Din støtte gør en forskel!

Li v e - r e d a k t i o n : o l i v e r d e m y l iu s

Amnesty til Folkemøde Fotos: John Nielsen

I juni drog Amnesty International til Allinge på Bornholm for at tage del i Folkemødet 2012.

Den politiske festival blev i år besøgt af 32.000 gæster, som deltog i debatter, lyttede

til taler og besøgte de mange stande.

Hos Amnesty kunne Folkemødets gæster besøge et info-telt med informationer om Amnestys arbejde, en lounge, hvor gæsterne kunne få en snak med Amnestys medarbejdere, prøve en quiz om menneskerettigheder eller spille petanque med håndgranater.

Også Amnestys våbencontainer var kommet til Bornholm som en del af kampagnen for øget kontrol med våbenhandel. Om aftenen underholdt sangerinden Kira Skov med to koncerter på Amnestys scene.

Amnesty arrangerede to debatter: På Højers Iscafé deltog tidligere PET-chef Ole Stig Andersen, direktør i RCT Karin Verland og Christoffer Badse fra Institut for Menneskerettigheder i en debat om tortur, og på Allinge Røgeri debatterede udenrigsordfører Jeppe

Kofod (S) og Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening reguleringen af den globale våbenhandel. Repræsentanter fra Amnesty deltog også selv i debatter – blandt andet om EU’s asylpolitik.

Størst opmærksomhed var der dog om den gale diktator, som Amnesty havde taget med til Bornholm. Iklædt militæruniform og medbringende en indkøbsvogn fyldt med våben og ammunition, gik diktatoren rundt på Folkemødet og råbte op om ”fri våbenhandel”.

I virkeligheden var diktatoren én af Amnestys frivillige, der havde klædt sig ud, og våbnene var attrapper. Ikke desto mindre spærrede Folkemødets gæster øjnene op, og Amnesty fik sat fokus på den ukontrollerede våbenhandel, som betyder, at mange af verdens diktatorer i dag – ganske lovligt – kan købe våben.

Våben-koncert i København

44 I a m n e s tyLiv e

Foto: Ole Hoff-Lund

På en solrig dag i juni arrangerede Amnesty koncert på Gammel Torv i indre København.

Byens gader var fyldte, og midt i menneskemyldret stod Amnestys røde våbencontainer.

Koncerten var til støtte for Amnestys kampagne for en FN-våbenhandelstraktat, og der var musik med Tue West, bandet Øst, Myggen og Liljeroth og Michel Belli. Sidstnævnte har doneret sin sang ”Tivolivogn” til kampagnen, og den har ligget i rotation på P4 hele sommeren.

Du kan hente den gratis på amnesty.dk.

Blandt de nysgerrige forbipasserende var Metallicas forsanger James Hetfield, der gav sin underskrift til Amnestys kampagne.

AKTIVISME, ARRANGEMENTER OG RESULTATER A K T I VBLAD F OR Am nes ty Internat i ona l Det kan du gøre...

Generalsekretæren fejrede 20 års jubilæum justitsministre og udenrigsministre – både i Danmark og i udlandet som del af Amnestys missioner i bl.a. Sri Lanka, Bangladesh, Palæstina og Nepal – ligesom han har mødt utallige menneskerettighedsforkæmpere i udlandet: ”De stærkeste oplevelser, jeg har haft, er møderne med fængslede oppositionsfolk, menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der betaler den højeste pris for at stå fast på ytringsfriheden og forsamlingsfriheden. Når de fortæller mig, hvor uvurderlig en støtte, det er, når Amnesty besøger dem i fængslet, eller når titusindvis af vores medlemmer skriver breve i solidaritet

Giv din underskrift for ytringsfriheden. Klik ind på www.amnesty.dk/raabop

med dem, så ved jeg, hvorfor jeg er i Amnesty International”, siger han.

I de senere år har Lars Normann Jørgensen brugt en del af sin arbejdstid som overordnet chef for Amnestys Bruxelles-kontor samt organisatorisk og politisk leder for generalsekretærerne i de europæiske lande.

5 minutter Brug dit Facebook-billede til at sætte fokus på ytringsfriheden på www.facebook.com/amnestydk

10 dage Foto: Søren Malmose

Denne sommer kunne Amnesty Internationals generalsekretær fejre to store mærkedage. Den 12. juli fyldte Lars Normann Jørgensen 60 år, og tre uger senere kunne han fejre 20 års jubilæum som generalsekretær i Amnestys danske afdeling. Begge dele blev markeret af familie, venner, kolleger og samarbejdspartnere ved en reception den 9. august.

Da Lars blev ansat 1. august 1992 havde Amnesty omkring 25.000 medlemmer i Danmark.

Siden er tre gange så mange kommet til, så Amnesty i dag har over 100.000 medlemmer. Gennem årene har han mødt statsministre,

2 minutter

Vær med i vores Skriv for Livmaraton. Tilmeld dig på www.amnesty.dk/maraton

2 dage om ugen Bliv Face2Face medarbejder www.blivfacer.nu

Støtte til Pussy Riot

Foto: Amnesty

Tre kvinder i det russiske punkband Pussy Riot blev den 17. august idømt to års fængsel for ”religiøst motiveret hooliganisme”, fordi de har spillet en Putin-kritisk sang i en kirke i Moskva. Samme dag var der over hele verden erklæret Global Pussy Riot Day og indkaldt til protestdemonstrationer mod den farceagtige retssag i Rusland.

Herhjemme deltog Amnesty i en

protest med omkring 300 deltagere foran Ruslands ambassade på Østerbro. Fra talerstolen fastslog Maia Kahlke-Mikkelsen fra Amnesty, at ytringsfriheden er under et uhyggeligt pres i dagens Rusland. ”Aktivister, journalister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere chikaneres, forfølges, anklages for forbrydelser, de ikke har begået, og dømmes ved retssager, der minder

om skueprocesser, som man kunne finde dem i Rusland for 30 år siden”, sagde Maia Kahlke-Mikkelsen og sluttede af med et russisk slagord ”Svobody Pussy Riot” – løslad Pussy Riot.

Keramikeren Elisabeth Laursen fra Circus Clay har fremstillet et begrænset parti håndlavede krus med Pussy Riot symboler. Find dem på www.amnesty.dk/shop

Copenhagen Pride i Afrikas tegn Hughes, som støtter Amnestys kampagne i en ny video.

Omkring 15.000 deltog i selve paraden, som blev set af op mod 100.000 folk i Københavns solvarme gader den 18. august. På Rådhuspladsen blev taler og show overværet af omkring 25.000.

Også i Århus har der været pride – den første nogensinde – med omkring 2.500 deltagere den 9. juni.

Lige som i København gik Amnesty forrest i paraden med budskaber som ”Human Rights are our Pride” og ”It’s okay to be gay”.

Amnesty takker alle, som bidrog til kampagnen.

Foto: Søren Malmose

I 36 afrikanske lande er det i dag forbudt at være homoseksuel, og i flere afrikanske lande stiger omfanget af hate crimes mod homoseksuelle. Det markerede Amnesty, Copenhagen Pride og Allrights Cph med en række arrangementer i forbindelse med dette års Copenhagen Pride, der satte særligt fokus på hate crimes i Sydafrika og homofobisk lovgivning i Uganda. ”Behandlingen af homoseksuelle i Afrika er mange steder barbarisk og oprørende, og hvad som helst, jeg kan gøre for at bringe uhyrlighederne til ophør, må prøves”, siger DR’s kulturjournalist Adrian

am n e s t y L i v e I 45

AMNESTY

$ 800

Nabeel Rajabs bødestraf for at kritisere styret i Bahrain på Twitter.

Foto: Shouting In The Dark

Råb op!

•D u kan donere dit profilbillede på Facebook, og få dine venner til at gøre det samme.

• Du kan skrive under på vores sager fra MENA-regionen på amnesty.dk • Du kan dele vores videoer om ytringsfrihed i MENA-regionen på Facebook og Twitter og opfordre dine venner til at gøre det samme.

Lige nu kæmper almindelige mennesker i den arabiske verden for basale rettigheder. Ytringsfrihed er en ret, som både bliver brugt, brudt og kæmpet for i den større kamp for demokrati. Derfor sætter Amnesty i efteråret fokus på ytringsfrihed i Mellemøsten og Nordafrika (MENA) med lanceringen af kampagnen RÅB OP! For at udtrykke solidaritet med befolkningerne i den arabiske verden indsamler Amnesty billeder af folk med tape for munden – et symbol på den manglende ytrings-

frihed i regionen. Billederne bliver sat sammen i en collage og sendt til menneskerettighedsforkæmpere i Mellemøsten og Nordafrika som et symbol på, at de og deres kamp ikke er glemt – og til myndighederne i protest imod krænkelser af ytringsfriheden.

Kampagnen kickstartes den 15. september med en storstilet online aktion og fortsætter indtil nytår.

Vær med •D u kan blive del af kampagnekorpset og bestille materialer på amnesty.dk/raabop

En af de sager, som kampagnen sætter fokus på, er menneskerettighedsforkæmperen Nabeel Rajab, der blev arresteret den 9. juli i sit hjem i Bahrain af otte maskerede mænd. Nabeel er leder af menneskerettighedscenteret i Bahrain (BCHR) og besøgte i marts Amnesty i Danmark. Han har ledet fredelige demonstrationer for demokrati, og han har fortalt omverdenen om myndighedernes overgreb – blandt andet mod sin ven, den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja.

Som modsvar har styret i Bahrain chikaneret ham, tævet ham, angrebet hans hus med tåregas og arresteret ham flere gange. I august blev han idømt tre års fængsel for at demonstrere for reformer.

Skriv under på amnesty.dk/raabop og vær med til at kræve, at Nabeel bliver løsladt omgående.

Poetisk guitar i Herfølge Kirke Amnestys lokalforening i Køge indbyder til koncert med guitaristen Mikkel Andersen. Det foregår i Herfølge Kirke torsdag den 20. september kl. 19.30.

Mikkel Andersen er uddannet guitarist på konservatorier i Danmark og England, men ved koncerten er hans fokus på poetisk guitarmusik fra Spanien og Sydamerika. Han

46 I a m n e s tyLiv e

kombinerer sin musik, sine turnérejser til f.eks. Cuba, Grønland eller Polen med pædagogik og formidling. I 2009 udgav han cd’en ”El Llanto de la Guitarra”, som bragte ham rundt i verden og blev kåret som ugens cd af DR. Koncerten indledes af Amnestys generalsekretær Lars Normann Jørgensen.

Arabisk oprør i Sønderjylland Amnestys lokalforeninger i Region Syddanmark (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Kolding) afholder sammen med Amnesty Flensborg i uge 37 en aktivitetsuge under overskriften: Lad det arabiske forår blomstre.

Det store program omfatter foredrag med professorerne Jacob Skovgaard Petersen og Peter Seeberg samt redaktør Hannah Rettig fra Berlin, møde med repræsentanter for Bahrain Rights Defenders, filmog musikarrangementer og gade­ aktioner.

I Kolding viser Amnesty filmen ”Bahrain: Shouting in the Dark” om opstanden i Bahrain. Det sker torsdag den 25. oktober kl. 19 i Nicolai Bio. To repræsentanter for Bahrain Rights Defenders indleder arrangementet. Entre: 25 kr.

I Sønderborg arrangerer lokal­ afdelingen foredrag med professor Jakob Skovgaard-Petersen fredag den 26. oktober kl. 15.30 på Alsion. Som tidligere direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo er han en af Danmarks førende eksperter, når det gælder udviklingen i Mellemøsten og Nordafrika.

Samme aften kan man høre Jakob Skovgaard-Petersens foredrag ”Det arabiske forår – status 1½ år efter” i Aabenraa – fredag den 26. oktober kl. 19.30 på Højskolen Østersøen.

For detaljeret program i de enkelte byer kontakt: Sønderborg: ncc.dybboelbjerg@dadlnet.dk, Aabenraa: lindirene@ofir.dk, Tønder: mail@bentedahl.dk, Kolding: hevermann@forum.dk.

Foto: Socialdemokraterne

Mens Bruce Springsteen, Björk og Jack White førte an i løjerne på Roskilde Festival, blev publikum udfordret til at tage stilling til højspændte menneskerettighedsproblemer ved flere politisk ladede aktioner festivalpladsen.

Amnesty International og LGBT Ungdom arrangerede en happening på festivalen i sympati med homoseksuelle i Sankt Petersborg i Rusland, hvor myndighederne har forbudt alle prides.

Mere iøjnefaldende var en naturtro kopi af den israelske sikkerhedsmur, som Nødhjælpens Ungdom opførte under parolen ”Rights for all – don’t grow on a wall”. Den

Foto: John Nielsen

Festival med holdninger

Tak til Anker

rigtige mur er en 708 kilometer lang konstruktion – nogle steder en otte meter høj betonmur, andre steder et elektrisk hegn med grøfter og pigtråd – som skal adskille israelere og palæstinensere, men som har uoverskuelige konsekvenser for hundredtusindvis af palæstinensere, der mister deres land, deres grundvand og deres frie adgang til familie, venner, jobs og lægehjælp.

I 2004 erklærede Den Inter-

nationale Domstol i Haag muren ulovlig og krævede, at Israel fjerner alle dele, der er opført på palæstinensisk jord. Men Israel har aldrig anerkendt domstolens holdning.

Roskilde Festival har siden 1970’erne uddelt i alt 175 millioner til humanitære formål, herunder Amnesty International. I år var modtagerne blandt andre Foreningen Fixerum, som driver Danmarks første fixerum i København.

Den 13. juli fyldte Danmarks tidligere statsminister Anker Jørgensen 90 år. I den anledning leverede han en generøs gestus til Amnesty International: I stedet for gaver ønskede han, at gæsterne gav et bidrag til Amnesty. Det indbragte i alt 16.250 kroner Anker Jørgensen fejrede sin runde fødselsdag med en reception i Glassalen på Plejecentret Langgadehus i Valby. Fra Amnesty skal der lyde en stor tak for støtten – og et hjerteligt tillykke med fødselsdagen.

Anker Jørgensen var statsminister fra 1972-1973 og igen fra 19751982, og han er kendt som en ihærdig forkæmper for menneskerettighederne.

Det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket I 1961 introducerede den engelske advokat Peter Benenson en helt ny ide: En bevægelse hvor helt almindelige mennesker beskytter andre mod menneskerettighedskrænkelser.

I dag lever Peters arv videre. Amnesty International er den bevægelse, der giver almindelige mennesker fra hele verden mulighed for at forsvare og beskytte andre, som nægtes retfærdighed og frihed.

Med en gave til Amnesty International i dit testamente kan du videreføre Peters arv. Din gave bidrager til en fremtid, hvor Amnesty fortsat kan tænde lys i mørket og kæmpe for alle menneskers rettigheder.

Bestil en testamentefolder, så du i fred og ro kan tage stilling sammen med dine nærmeste.

Tlf: 33 45 65 65 Email: medlemsservice@amnesty.dk Web: www.amnesty.dk/testamente

am n e s t y L i v e I 47

Sorteret magasinpost ID-nr. 41156 Al henvendelse; Amnesty International, Telefon 33 45 65 65.

VIS DIN STØTTE TIL PUSSY RIOT T-shirt kr.

250,-

Lys kr.

60,-

Circus Clay har fremstillet unikke Pussy Riot krus og vaser for Amnesty Pussy Riot krus kr.

300,-

Pussy Riot vase stor kr.

350,-

Børne t-shirt kr.

150,-

Pussy Riot vase lille kr.

Børne hættetrøje kr.

250,Penalhus kr.

Se alle varerne på amnesty.dk/shop

120,-

250,-