Amoena Life SOMMER 2017

Page 1

For you, like no other

AMOENALIFE amoena.dk

Forår/sommer 2017

HJÆLP ANDRE HJÆLP DIG SELV Videnskabeligt dokumenteret: Gavmildhed har en fysisk effekt på dig

OVERGANGSALDEREN I ET NYT LYS Tag kontrollen, men forbered dig på at acceptere den berygtede livsændring

SANDALERNE ER VALGFRIE Amoena badetøjskollektion 2017

EN HYLDEST TIL DE KVINDER VI SER OP TIL


DE GODE HISTORIER Vi giver dig mere Amoena Life indhold - oftere

Det er med meningsfulde historier som med god mad: Vi elsker at indtage det, vi næres af det og vi har svært ved at lade det ligge. Hvis en ven har en god historie at fortælle, samles vi gerne. Vi nyder den fælles latter, overraskelsen, mysteriet og medfølelsen – disse følelsesmæssige bånd som får de gode historier til at forbinde os som mennesker. I Amoena LIFE har vi i mange år haft fornøjelsen af at fortælle jer historier fra virkeligheden – nogle gange helt almindelige hverdagshistorier og nogle gange helt enestående historier. Det er motiverende, at I bliver ved med at læse — og vi vil gerne give jer endnu flere gode historier. Alt hvad I kan lide ved Amoena LIFE vil komme oftere til jer i årene fremover. Vores nye hjemmeside er dedikeret til jer, især til de inspirerende og informative artikler, som I kender fra Amoena. Ikke længere begrænset til en gang om året, men hver måned, og tilgængeligt hver dag — når det passer dig at læse. Når vi holder forbindelsen online, kan vi se, hvilke historier I især kan lide at læse og give jer flere af dem — en fordel for alle. Forår 2017 bliver den sidste trykte udgave af vores blad. Vi ved, at der bliver læst mere online end nogensinde før — det er vi med på. Lad os fortsætte med at tale om de vigtige emner og udveksle gode historier, så får vi opbygget et godt community, et stærkt og meningsfyldt Amoena LIFE.

Hold forbindelsen med os på amoena.dk og facebook.com/AmoenaDanmark


[ forsidehistorie ]

VI FEJRER KVINDERNE, DER GÅR FORREST Vi er nået langt!

Af Christina Relf Der findes nu flere kvindelige ledere inden for politik, multinationale selskaber, medier og den akademiske verden end nogensinde. Her fejrer vi kvindernes stigning i graderne og ser på, hvor langt vi er nået, de barrierer, vi stadig står overfor og, hvad der bliver gjort for at nedbryde dem.

amoena.dk 3


[ forsidehistorie ]

I øjeblikket besidder kvinder ca. 4 % af stillingerne som administrerende direktører hos S&P 500-virksomheder, Theresa May og Angela Merkel står i spidsen for henholdsvis Storbritannien og Tyskland, og kvindelige iværksættere udgør næsten 37 % af verdens nye virksomheder. Kvindelige ledere fortsætter med at skabe overskrifter inden for både erhvervslivet og politik. I alle samfundslag bliver kvinder generelt mere accepteret som ledere nu, særligt i den udviklede verden, hvor fokus ikke ligger så meget på deres køn som – med rette – på deres egnethed til jobbet. Storbritanniens største lægemiddelvirksomhed, GlaxoSmithKline, har for nyligt tildelt Emma Walmsley stillingen som administrerende direktør, hvilket gør hende til den mest magtfulde kvinde på området – én ud af blot syv kvindelige topchefer i Storbritanniens 100 bedst præsterende virksomheder. Hendes udnævnelse sker som følge af, at GSK's bestyrelsesformand, Sir, Philip Hampton, står i spidsen for en statslig evaluering med målet om at øge antallet af kvindelige ledere – og med god grund. Forskning har vist, at virksomheder i Storbritannien, USA og Indien præsterer bedre økonomisk, når de har mindst én kvindelig leder i bestyrelsen. Det siges, at enhver succesfuld kvinde har brug for en hustru. Dette kan måske omfortolkes til det faktum, at alle – uanset køn – har brug for balance i livet og et støttende bagland for at opnå succes i erhvervslivet. Samfundet og arbejdspraksis må udvikle sig for at afspejle den nye virkelighed: Vi lever ikke længere i 1950'erne.

er en ulempe for os. For det andet er vi vores egen værste fjende, når det kommer til at presse på for en lønforhøjelse eller forfremmelse. For det tredje ligger ansvaret for børnene næsten altid hos moren – selv hvis hendes karriere er lige så vigtig eller vigtigere end hendes mands.” Melanie havde en hektisk karriere i reklamebranchen, før hun startede sin egen virksomhed. En fødselsdepression fik hende til at undersøge fiskeolier, der måske kunne hjælpe hende, og hendes søgen ledte hende til at fremstille Omega 3-tilskud af de fineste ingredienser. Melaine startede Bare Biology i 2013, hvor hun egenhændigt opbyggede et brand, der blev opsnappet af de største detailhandler, inklusive Space NK, Liberty og Whole Foods; virksomheden har nu ry for at producere det bedste Omega 3 på markedet. Se hendes bedste råd til kvinder, der ønsker at opnå succes, på næste side.

“Vi er kommet frem fra

skyggen

og indtager

Dr. Claudia Jonzcyk, lektor for organisationsstudier på ESCP Europe handelshøjskole, anerkender, at kvinder møder forskellige barrierer, når de forsøger at kæmpe sig opad. Med campusser i Berlin, London, Madrid, Paris, Torino og Warszawa, har ESCP Europe et globalt perspektiv på ledelsesproblemer, og Claudia mener stadig, at kvinder møder udfordringer såsom "velvillig sexisme", hvor folk gør skjulte antagelser om de typer af roller og opgaver, som kvinder har lyst til at varetage. “Der er også mangel på støtte,” forklarer hun. “Kvinder har brug for mentorer, men også sponsorer. I de afgørende karriereøjeblikke har man brug for en leder, der er klar til at hjælpe en, og det sker ikke altid for kvinder.” Behovet for en mentor og vigtigheden af støttenetværk inspirerede Dr. Shola Mos-Shogbamimu, medstifter og chefredaktør for Women in Leadership, et netværk designet til at give kvinder alle de ressourcer og al den støtte, de har brug for, for at maksimere deres virksomheds- eller karrieremæssige gennemslagskraft. “Vi kender ikke nogen, der har opbygget en succesfuld virksomhed eller nået toppen af deres karriere uden at få den støtte, uddannelse eller vejledning, de havde brug for i deres specifikke situation,” siger hun. Shola, som er en dobbeltkvalificeret advokat i New York og sagfører i England og Wales, med bred

vores

retmæssige plads på

verdensscenen.”

DET SÅKALDTE GLASLOFT FOR, HVOR LANGT MAN KAN NÅ SOM KVINDE, ER BLEVET TYNDERE, MEN DET FINDES DOG STADIG.

Kvinder oplever ofte, at de ikke kan komme længere op inden for deres felt, mens mandlige kolleger når videre til seniorstillinger. Og de kønsbestemte lønforskelle eksisterer stadig, selvom de bliver mindre i visse lande. Grundlæggeren af det britiske brand Bare Biology, Melanie Lawson, siger: “Kvinder står over for tre primære udfordringer, når det kommer til problemer som kønsbestemte lønforskelle og glasloftet. For det første får vi børn. Så vores karriere sættes på pause i en periode, hvilket

4 Forår/sommer 2017

HJÆLP HINANDEN FREMAD


HVORFOR IKKE DIG? Grundlæggeren af det britiske brand Bare Biology, Melanie Lawson, siger om det at nå til tops: 1. H old op med at prøve at være perfekt og bare kom i gang. Mænd forsøger ikke at være perfekte; de improviserer og presser sig selv ud af deres tryghedszoner. 2. Lad være med at sammenligne dig med andre og lad være med at overvurdere konkurrenterne. Alle har de samme problemer, bekymringer og svagheder. Der er ikke nogen grund til, at du ikke kan nå til tops. 3. Vi er eksperter i at multitaske, men dette fører også til mangel på fokus. Forpligt dig til at arbejde hårdt på ét projekt eller én opgave. Sluk telefonen, notifikationer og alle andre distraktioner, så du kan være super-produktiv.

virksomhedsrelateret og kommerciel erfaring, brænder for at hjælpe kvinder med at få succes. Hun hylder det faktum, at kvindelige ledere er mere synlige nu end nogensinde før: “Både nationalt og internationalt taler vi højere om vores ønsker og ambitioner, og vi trodser de samfundsmæssige og kulturelle stereotyper, der har holdt os tilbage. Vi er kommet frem fra skyggen og indtager vores retmæssige plads på verdensscenen.”

FORBEDREDE MULIGHEDER

Hvad så med ledelsespipelinen? Sørger vi for at give unge kvinder de redskaber, der skal til for at lykkes? I Storbritannien går 35 % flere kvinder end mænd på universitetet. Men den rigtige start kan afhænge af kulturelle betingelser, og dette kan være særligt rodfæstet i visse dele af verden. Melanie Lawson fra Bare Biology siger: “Vi må øge pigernes ambitioner fra en ung alder og hjælpe dem med at tænke langsigtet og se et liv for sig, hvor de ikke er afhængige af en mands indtægt. I udviklingslandene spiller uddannelse selvfølgelig en enorm rolle, men det gør sociale forandringer også. Unge piger, der drømmer om at blive læger, men som traditionelt ville blive giftet bort, skal plejes, vejledes og beskyttes.” I Afrika er kvinder som Folorunsho Alakija kun alt for bevidste om de forhindringer, kvinderne møder. Folorunsho er den fjerderigeste person i Nigeria og næstformand i Famfa Oil. Hun startede Rose of Sharon-fonden for

at hjælpe med at styrke og selvstændiggøre kvinder og forklarede i et nyligt interview med magasinet Forbes, at hun ønskede at inspirere en generation af ledere og rådgive og vejlede dem, samtidigt med at hun skabte muligheder for en bedre fremtid. Hendes råd til potentielle ledere er, ikke at acceptere et “nej”, uanset hvor små chancerne er. “Hvis du kigger i ordbogen, står der ikke "kan ikke" nogen steder,” siger hun. “Uanset hvad andre kan, så kan du gøre det bedre. Du skal bare være den bedste version af dig selv.” Og den ambition kan vi bestemt kun bakke op om.

LÆS MERE

Bare Biology: www.barebiology.com Kvindelige ledere: www.savvywomenscircle.org ESCP Europe: www.escpeurope.eu The Rose of Sharon Foundation: www.roseofsharonfoundation.wordpress.com

Christina Relf er forfatter, stylist og kommunikationskonsulent og bor nær Winchester i det sydlige England, hvor hun hyppigt bidrager til Amoena Life. amoena.dk 5


[ badetøj ]

STILFÆRDIGE BØLGESKVULP Fiji Bikini Top i aqua/multi 36-46 B, C Fiji Panty 36-48

SANDALERNE ER VALGFRIE

KLASSISK OG ELEGANT Bogota Badedragt i marineblå 36-48 B, C

Amoena badetøjskollektion 2017 Se resten af kollektionen på amoena.dk

FRISKE OG CHARMERENDE FARVER Madagascar badedragt i aqua/paradise pink 38-46 B, C

6 Forår/sommer 2017 6 Forår/sommer 2017


FLOTTE BLÅ NUANCER Cairo badedragt med shape-effekt 38-50 B, C; 36-46 B, C; 38-46 D

FLOT OG ENKEL Paros badedragt i taupe/sort/hvid 36-46 B, C, D

ENKEL, SMUK OG SLANKENDE Lima badedragt med shape-effekt og optisk slankende design 38-52 B, C; 38-50 D; 40-48 E

amoena.dk 7


[ afsnitsoverskrift skab selv stilen] ]

BEHOV FOR AT MÆRKE WEEKEND’EN Mener du også, at hver dag burde føles som lørdag? En afslappet brunch, en aftale i hundeskoven, et par indkøbsposer, en latte og uventede planer for aftenen…

1

Der er ikke noget bedre end en forårsdag uden forpligtelser.

2

3

SKAB SELV STILEN 1 2 3

Amoena Spaghetti Top med blonder med indbygget bh, mørk rosa, str S-XL Aurelie bh uden bøjle i off-white, str. 70-100A, B, C, D, E; Matchende trusse, str. 36-50 Emmy foret bh uden bøjle i rosa hud og off-white, str. 70-95AA, A, B, C, D; Matchende trusser, str 36-48

8 Forår/sommer 2017 8 Forår/sommer 2017


[ afsnitsoverskrift ]

1

TILFØJ LIDT EKSTRA 1 Amoena Top – der kan vendes for/bag som du har lyst til. Flot bær-farve: Wild berry, str S-XL, matchende bh medfølger 2 Leticia foret bh uden bøjle i flot mørk blå, str 70-95 AA, A, B, C, D, E; Matchende trusser, str 36-48 3 Gracy bh uden bøjle, foret med Memory skum, der genfinder sin facon, hud og off-white, str. 70-95AA, A, B, C, D, E; Matchende trusser, str 36-50

2

Se flere nye modeller online på amoena.dk

3

amoena.dk 9   amoena.dk 9


[ rapport ]

OVERGANGSALDEREN I ET NYT LYS

Tag kontrollen, men forbered dig på at acceptere den berygtede livsændring 10 Forår/sommer 2017


Har du bemærket, at der sjældent tales positivt om overgangsalderen? Pessimisme og sortsyn er mere almindeligt. Okay, vi vil gerne give dig ret i, at når overgangsalderen og dens bivirkninger starter tidligere i livet end forventet, som følge af kemoterapi eller operation, føles det rigtigt urimeligt. Men vi kan bedre lide den amerikanske sygeplejerske Marcelle Picks mere positive indstilling (fra hendes websted):

“ Kvinder fra baby-boom-generationen har allerede forandret verden, og i overgangsalderen vil de gøre det igen … Det er tid til at lægge den gamle stereotype om, at kvinden i overgangsalderen er gammel, svag, irritabel og utiltrækkende, på hylden.”

–Marcelle Pick, RNC, MSN, OB/GYN NP og medstifter af Women to Women (www.womentowomen.com)

FØR

UNDER

Der findes faktisk ting, du kan gøre for at forberede dig på overgangsalderen, uanset om den er naturlig eller kemisk/ medicinsk. Her er fem ting, du kan tænke over:

Hedeture?

rigtigt, dyrk motion, og lad være med at ryge. Med 1 Spis disse tre sunde vaner kan du udskyde starten på den naturlige overgangsalder samt mindske intensiteten af dine eventuelle symptomer. Træf gode valg: Frugt og grøntsager, magert protein, fuldkorn og en fysisk aktivitet, du kan holde ved lige og nyde.

din knoglestyrke. 2 Opbyg

Calcium, D-vitamin og vægtbaseret motion vil hjælpe med at beskytte dine knogler, når overgangsalderen træder ind, så de ikke bliver svage og udvikler knogleskørhed.

dine behandlingsmuligheder. 3 Kend

Hormonbehandling kan være effektiv til behandling af symptomer på overgangsalder, men hvis du har haft brystkræft, kan østrogenen i hormonbehandlingen øge din risiko for tilbagefald.

dit udgangspunkt. 4 Kend

Hormoner som feks østrogen, testosteron og thyroideahormoner samt knogletætheden kan tjekkes før overgangsalderen, så dit sundhedsteam bedre kan ruste dig med de rette behandlinger, når tiden kommer. En simpel blodprøve eller et røntgenbillede er alt, hvad der kræves.

muligheder for fertilitetsbevaring. 5 Undersøg

Unge kvinder med brystkræft oplever nogle gange en midlertidig overgangsalder som følge af kemoterapi eller anden behandling. Før behandlingen begynder, er det værd at undersøge fertilitetsbevaring, hvis du har planer om at få børn.

Drik vand. Det holder hele dit system nedkølet. Søvnproblemer/træthed? Skab stille, kølige og mørke omgivelser, som fremmer bedre søvn. Humørsvingninger/depression? Brug dit netværk, og vær ikke bange for at bede om hjælp. Vaginal tørhed? Tal med din læge. Der findes ikke-hormonelle glidecremer, der kan lette dette almindelige problem.

EFTER 1 Vær opmærksom. Det er ikke officielt “overgangsalder”, før der er gået et år uden menstruation. I kemo? Dine symptomer på overgangsalder kan blive mindre, og din menstruation kan vende tilbage, efter behandlingen er slut.

2 Find håb. Alle de gode vaner, der bruges til at håndtere

symptomerne på overgangsalder, såsom kost og motion, yoga og meditation, vil også hjælpe med at reducere din risiko for hjertesygdomme. Fortsæt det gode arbejde!

3 Nyd friheden. For mange er årene efter

overgangsalderen en skøn tid, hvor man er fri for ansvaret (og usikkerheden) ved at være en yngre kvinde og fyldt med den visdom og erfaring, der kommer med alderen. Nyd også dette "hjørne" af livet!

Comfort+ er en sikker vinder

Du har allerede klaret det værste, hvis du vælger en Amoena-brystprotese med Comfort+ temperaturregulerende teknologi. Vores ENERGY-, NATURA- og CONTACT-produkter hjælper med at holde dig afkølet hele dagen. Få mere at vide på amoena.dk.

amoena.dk 11


[ krop & sjæl ]

Hjælp andre Hjælp dig selv

Videnskabeligt dokumenteret: Gavmildhed har en fysisk effekt på dig 12 Forår/sommer 2017


Af Beth Leibson Barbra, som er brystkræftoverlever, arbejder som frivillig fem dage om ugen på tre kræfthospitaler nær sit hjem i det sydlige Massachusetts. Hun arbejder frivilligt i deres ressourcecentre, hvor hun giver information til kræftpatienter, overlevende og deres familier; flere gange om måneden er hun vært for Look Good, Feel Better, som er et gratis program fra American Cancer Society, der hjælper patienterne med at håndtere den æstetiske side af kræftbehandling; hun fungerer som frivillig på et hospice og som sorgvejleder; og hun laver tilpasninger hos den lokale parykmager, der også drives af American Cancer Society. Selvom hun ikke tjener penge på det, finder Barbra disse oplevelser særdeles givende og styrkende. “Kvinderne fortælle mig de mest vidunderlige ting,” siger hun. “Når jeg tilpasser parykker, hører jeg ting som, 'Det er utroligt! Det føles som om, du har givet mig mit liv tilbage,'” fortæller Barbra. En kvinde sagde, "Jeg har ikke smilet i seks måneder, men takket være din hjælp kommer jeg nu til at smile hver dag." Barbra oplever glæde og mening med livet, når hun hjælper andre. Hvad hun måske ikke er klar over er, at det at hjælpe andre også giver hende et fysisk udbytte. “Når mennesker fokuserer på at bidrage til andres liv, tyder mange studier på, at det kommer dem selv til gode på forskellige måder såvel som modtagerne,” siger Stephen Post, Ph.D., direktør for Center of Medical Humanities, Compassionate Care and Bioethics på Stony Brook University og forfatter af den bedstsælgende The Hidden Gifts of Helping. Det at hjælpe andre kan faktisk påvirke hjernens kemi ved at frigive dopamin, som er det hormon og den neurotransmitter, der giver folk “helper's high” (høj af at hjælpe) som forskerne kalder det; oxytocin, som kan beskytte mod sygdom og holde dig rask; og serotonin og endorfiner, som kan udligne depression og angst. Som følge heraf kan frivilligt arbejde reducere stress, bekæmpe depression og mindske forekomsten af andre psykiske lidelser. Det kan også forlænge levetiden, give mental stimulation, der kan forebygge eller mindske faldende hjernefunktion, bekæmpe forhøjet blodtryk og endda lindre smerter. “En af de bedste måder at lede tankerne væk fra dine egne smerter på er at fokusere på andre mennesker,” siger Post. Bemærk, at det ikke handler om at øge mængden af frivilligt arbejde for at få ekstra gavn, tilføjer Post. Det fleste mennesker, der har gavn af det, tilbyder omkring 100 timer om året, eller rundt regnet to timer om ugen. “Jeg mener, at klinikker burde ordinere – eller i hvert fald kraftigt anbefale – frivilligt arbejde til en bred vifte af overlevende,” siger Post. Og på dette område er selvmedicinering fuldstændigt sikkert og generelt effektivt.

Vil du have et sundere og gladere liv? Frivilligt arbejde virker.

Frivilligt arbejde er lige så godt for de mennesker, der donerer deres tid og energi, som det er for dem, der modtager frugterne af deres indsats. Faktisk viser studier, at:

96 % af de adspurgte siger, at det gør dem gladere 94 % fortæller, at det at hjælpe andre forbedrer deres humør

92 % siger, at det “beriger deres følelse af formål med livet”

89 % siger, at det “forbedrer deres følelse af velvære” 80 % fortæller, at de føler en øget kontrol over deres helbred

78 % bemærker, at det gør dem bedre i stand til at komme sig over tab og skuffelser

78 % siger, at det hjælper dem til at føle sig mindre stressede over deres egen situation

76 % siger, at frivilligt arbejde hjælper dem til at føle sig sundere

73 % fortæller om mindre stress 44 % oplevede en formindsket risiko for at dø over en femårig periode

13 %

fortæller om lindring af fysisk smerte

RESSOURCER: National Institute of Mental Health (www.nimh.nih.gov), Imagine Canada (www.imaginecanada.ca), Corporation for National and Community Service (www.nationalservice.gov), amoena.dk 13


[ afsnitsoverskrift ]

EFTERSKRIFT Vi vil gerne sige tak for denne gang. Det har været en fornøjelse at være en del af jeres liv. At vide, at resultatet af vores arbejde var i jeres hænder, blev nydt til en kop kaffe – eller i et venteværelse, har glædet os og motiveret os. Og når vi fik breve eller mails fra jer, blev fornøjelsen ikke mindre. Vi er fulde af taknemmelighed, inspiration og håb, når vi nu giver os i kast med vores nye online format. Der er så mange nye muligheder — kom med og følg os online.

14 Forår/sommer 2017


[ afsnitsoverskrift ]

TILMELD DIG FOR AT MODTAGE ALT HVAD CLUB AMOENA KAN TILBYDE DIG. l l l l

Amoena Life, online artikler - som du kender fra bladet T ips og gode informationer i vores newsletter T ilbud og nyheder fra Amoenas verden En mulighed for at dele dine erfaringer med andre kvinder

amoena.dk/club-amoena Vi hører gerne fra dig! Skriv til: dk.info@amoena.com, att.: “Amoena Life”. Eller find os på sociale medier:

TILMELD DIG NU!

Email: dk.info@amoena.com

Instagram.com/amoena_company

Pinterest.com/amoenacompany

Youtube.com/AmoenaDanmark

Facebook.com/AmoenaDanmark

Ansvarlig udgiver Amoena Danmark A/S | Oversættelse, tekstbearbejdning Maiken Opheim | Copyright Amoena Danmark A/S, Skomagergade 5, 1., 4000 Roskilde | Telefon 43 69 55 66 | dk.info@amoena.com | amoena.dk | Dette er den sidste trykte udgave | Bladet uddeles vederlagsfrit til brystproteseforhandlere, sygehuse og brystopererede kvinder. Alle rettigheder er forbeholdt. Eftertryk kun med speciel tilladelse. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter mv., der indsendes uopfordret.

Amoena kupon | Gyldig til og med 30. juni 2017

SPAR 100 KR Køb Amoena 2017 sæsonvarer for 800,hos en Amoena forhandler — så giver vi 100 kr i rabat.* *Rabatten gives i forbindelse med købet.

Forbruger: Dette er ikke en rabatordning. Rabatten gives på køb hos en Amoena forhandler. Kun en kupon pr person. Kuponen må ikke kopieres, byttes eller sælges. Kuponen kan kun bruges hos Amoena forhandlere i Danmark. Kuponen kan ikke bruges ved online køb. Forhandler: Danske forhandlere får rabatten godtgjort som kreditnota ved at indsende kuponen til Amoena A/S inden 1. september 2017.Amoena A/S forbeholder sig ret til at nægte at godtgøre kuponer, der er kopierede eller udfyldt med forkerte oplysninger. Bemærk: Der gives kun rabat ved køb af 2017 sæsonvarer. Forhandler:____________________________________ Afdeling:_________________________________ Forhandler tlf.:_____________________________ Købte varenumre:_________________________________

amoena.dk 15   Amoena er et registreret varemærke tilhørende Amoena Medizin-Orthopädie-Technik GmbH ©2017. Alle rettigheder tilhører Amoena Medizin-Orthopädie-Technik GmbH 83064 Raubling, Tyskland.


SMUGKIG EFTERÅR 2017 Amoena er med dig hele dagen

Find en forhandler i nærheden på amoena.dk eller ring 4369 5566

amoena.dk ID 8023 - 1/17 Amoena Alle rettigheder tilhører Amoena Medizin-Orthopädie-Technik GMBH, Raubling, Tyskland. Amoena Medizin-Orthopädie-Technik GmbH.©2016 Alle rettigheder tilhører Amoena Medizin-Orthopädie-Technik GMBH, Raubling, Tyskland.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.