TURBODANSK INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
2
FORORD I det seneste årti er der publiceret flere store undersøgelser, der har haft fokus på udvikling af børns og unges læsefærdigheder. Det gælder især den første læseundervisning. Men når det gælder de ældre elevers læseundervisning, er der brug for mere viden.
I hæftet beskriver vi en række forhold, som kan medvirke til, at I på skolen rent faktisk får den ønskede nytteværdi af et læseprojekt. Vi beskæftiger os med vigtige forhold i projektets planlægningsfase, i gennemførelsesfasen og i efterbehandlingsfasen.
Det betyder, at der ikke er nok viden at tage udgangspunkt i for den enkelte lærer (og læsevejleder), når læseundervisningen skal planlægges og gennemføres, så den adresserer ældre læsesvage elevers forudsætninger og behov.
Et hurtigt overblik over hæftet I første del kan I læse om fordele og ulemper ved kommunalt og lokalt organiserede læseprojekter. Anden del af inspirationshæftet omhandler planlægningen og gennemførelsen af læseprojekter. Vi beskriver først nogle af de overvejelser, I bør gøre jer, før I går i gang med et læseprojekt.
Hvis du er læsekonsulent, læsevejleder eller lærer, kan du finde inspiration i de læseforløb, der er afviklet under skoleudviklingsforsøgene, turbodansk. Turbodansk handler netop om at afprøve, indsamle og formidle viden om tiltag, der kan udvikle læse- og skrivefærdigheder blandt ældre svage læsere i grundskolen. Kommuner og skoler har kunnet søge om økonomisk støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning til at gennemføre intensive og motiverende læseprojekter. Form og indhold i projekterne har man derimod frit kunnet vælge inden for indsatsområdets rammer. De mange læseforløb er behandlet grundigt i en evalueringsrapport. Selv om rapporten ikke giver forskningsmæssigt sikre svar på, hvordan ældre elevers læseudfordringer skal gribes an, er der stof til inspiration og eftertanke. Dette hæfte har derfor til formål at videregive erfaringer, overvejelser og gode råd på basis af de læseprojekter, der er gennemført under turbodansk. Det gælder både i forhold til den konkrete tilrettelæggelse af pædagogikken i læseprojekter og i forhold til det organisatoriske samspil mellem læsekonsulenter, den kommunale forvaltning og medarbejderne på den enkelte skole.
Dernæst giver hæftet gode råd om, hvordan læseprojektet gribes an, når man står midt i det, med konkrete eksempler på nogle af de gennemførte turbodanskforløb, og endelig beskriver vi, hvordan forløbet kan forankres, når projektperioden stopper. Hvad er turbodansk
Turbodansk er forskellige former for intensive og motiverende læseforløb. Indsatsområdet er rettet mod bogligt svage elever på 6.-9. klassetrin, som i en periode har brug for ekstra intensiv læseundervisning. Læseforløbene har til formål at forbedre læsefærdighederne hos de bogligt svage elever, så de får større mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
3
HVORDAN KAN ET TURBODANSKFORLØB ORGANISERES Det er vigtigt at få samarbejdspartnerne på plads og aftale rollefordelingen indbyrdes, inden indhold og form af turbodanskprojekterne lægges fast. Det skal være helt klart, om der er tale om et kommunalt projekt, et skoleprojekt eller et partnerskab. Skoleprojekter stiller krav til de interne arbejdsgange, men kan følge de rutiner, som er kendte for elever og lærere på den enkelte skole. Det kan være sværere, når der skal samarbejdes mellem forvaltning og skole. Figuren herunder viser eksempelvis, at det er forskellige ting, der har betydning. Sidder I på en skole, kender I eleverne. I ved, at der kan være særlige hensyn til en årgang, eller at tidsplanen skal tænkes sammen med renoveringen af skolens tage. Balanceakten mellem forvaltning og skole
I har også forældrene tæt på og ved, at selv de bedste tanker kan støde på grund, hvis ikke samarbejdet mellem dansk- og faglærere sker med involvering af begge parter. Sidder I i forvaltningen, er andre hensyn lige så vigtige. Selv om I anerkender, at det er vigtigt at involvere lærerne på skolen, er det måske vigtigere at koordinere læsetiltagene på tværs af skoler. Det kan også være, at hensynet til at involvere de kommunale specialister på den rette måde med den rette frekvens spiller en stor rolle i forvaltningens perspektiv. I et samarbejde er det vigtigt at have forståelse for den andens perspektiv. Vær derfor åbne om de hensyn, som er vigtige for jer. Der ikke er et modsætningsforhold mellem koordinering og ejerskab eller mellem faglige specialister og involvering. Vippen skal gerne balancere. På den enkelte skole skal der også findes en balance. I kan derfor indsætte skolelederen og lærerne samt læsevejlederen i figuren og gennemgå samme proces. Det kan give svar på, om det er vigtigt, at skolelederen spiller en aktiv rolle som pædagogisk leder, eller om ledelsen primært skal orienteres, når læseforløbet går ind i sin sidste fase.
Eksempler på balancer i samspillet mellem kommune- og skoleniveau
På en skole i Odense Kommune har underviserne i forløbet løbende haft kontakt med elevernes dansklærere, hvor de har orienteret om, hvad der foregår i projektet, ligesom de har afholdt en kursusaften, hvor underviserne har introduceret de anvendte læsestrategier for dansklærerne. Målet har været, at dansklærerne efterfølgende vil være i stand til at lære strategierne videre og støtte eleverne i brugen af dem. Underviserne peger på dette som en vigtig del af forløbet. Dansklærerne får dels ejerskab over projektet, dels kan de bakke eleverne op efterfølgende. På en skole i Holstebro Kommune har underviseren på turbodanskforløbet haft stort udbytte af den faglige sparring med kommunens læsekonsulent, som løbende er kommet med forslag til læseopgaver og vejledning i forhold til undervisningen af eleverne, ligesom hun har spillet en stor rolle i opstartsfasen.
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
Læseforløb med både forvaltning og skolens lærere i førersædet I en central model har de kommunale forvaltninger en stærk rolle i læseforløbene. I denne model er det læsekonsulenterne på forvaltningen, som er motoren i læseprojekterne: De underviser selv, udvælger materialer, koordinerer forløb på tværs af skoler – og har endda ansvaret for at informere både skolernes ledelse, lærerne på skolerne og de forældre, hvis børn skal deltage i forløbene.
4
Modellen har klare styrker. De kommunale spidskompetencer på læseområdet bringes for alvor i spil. Og når flere skoler er i spil, får man også bedre muligheder for at vurdere, om læseindsatsen virker på forskellige skoler. Omvendt har modellen svagheder. Sagt lidt firkantet har den centrale model fokus på ekspertise og struktur. Dermed er der risiko for at glemme de lærere, som på langt sigt skal arbejde med elevernes motivation og læsefærdigheder.
Central og decentral styring af læseforløbene
Modsætningen er den decentrale model, hvor det er lærere på en skole, som har set et behov, og efterfølgende tilrettelægger et læseforløb på den enkelte skole. Denne model er i sagens natur tæt på den enkelte klasse. Det er måske klassens lærere selv – eller skolens læsevejledere i samarbejde med klassens lærere – som underviser og står for kontakten til både ledelse og kolleger på skolen og forældrene, som de i forvejen kender. Styrkerne i modellen er, at initiativet stammer fra lærerne selv. Der er altså et helt håndgribeligt problem, som skal løses. Det giver ejerskab og engagement – og aktiviteterne kan gennemføres i tæt forbindelse til klassens øvrige liv. Omvendt er engagementet og kendskabet til forældre og lærere den decentrale models akilleshæl. Det bliver let at glemme, at der faktisk er specialister i kommunen, som det vil være smart at trække på. Og det er meget svært at løfte – selv gode erfaringer – fra den enkelte skole til det kommunale niveau. Står I foran at skulle i gang med et intensivt læseforløb, kan I således vælge, hvor i spektret mellem den centrale og decentrale model
jeres forløb med fordel kan organiseres ud fra. Et akut behov i en specifik klasse kan tale for den decentrale model. En politisk satsning på læsning vil tale for en central model. Tænk forankring ind fra start Det er nødvendigt, at I allerede i planlægningen af projektet bruger kræfter på forankringen af erfaringerne. Det kan nemlig have betydning for både mulighederne for at bruge erfaringerne på langt sigt og den rolleafklaring, som vi tidligere har beskrevet vigtigheden af. Er det tanken, at erfaringerne fra læseprojektet skal ud til samtlige kommunens skoler bagefter og bruges som en kommunal tilgang til elever med læsevanskeligheder, får det betydning for forvaltningens rolle i forhold til kommunikation og økonomi. Gennemfører I læseforløb på en enkelt skole, skal I gøre jer samme overvejelse. Der er stor forskel på, om det er en enkelt læsevejleder, der indhøster erfaringer, som bruges i den generelle rådgivning af lærerne om læsning, eller om man som skole satser på at udvikle en fælles tilgang til elever med læsevanskeligheder, som både dansklærere og
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
faglærere forventes at kende til. Forankringen af hele lærerkollegiet stiller naturligvis krav til involvering af både ledelsen og reFå detaljerne på plads Det gode læseforløb handler ikke alene om at få aftalerne med de rigtige aktører på plads eller om at sikre, at forankringen på langt sigt er tænkt ind i forløbet. Små og helt kon-
5
præsentanter for lærerne allerede tidligt i forløbet.
krete problemer kan være med til at bestemme, om I kommer godt fra land.
De små ting har også betydning
Figuren ovenfor illustrerer nogle af de helt praktiske forhold, som det er vigtigt at have styr på, når forløbet sættes i værk. De praktiske forhold kan dreje sig om koordineringen af forløbet med andre fag, som skal sikre, at det ikke er engelsktimerne, som rammes, hver gang eleverne deltager i turbodanskforløbet. Praktiske overvejelser kan også have psykologiske effekter på eleverne. Skal I påvirke elevernes motivation positivt, så er det en god idé at sikre, at der er styr på lokalerne
Elev efter turbodansk: ”Det har været godt, at det har været her på skolen… Jeg er ikke så god til at sige hej og tale med nye mennesker, derfor har det været godt, at det var her. Hvis det havde været på en anden skole, havde jeg overvejet det mere.”
fra dag 1 – også her er den gode start og det første signal, som sendes til eleverne vigtigt. I skal også overveje, hvad konsekvenserne er, hvis eleverne skal gå på en anden skole. Der kan være nogle helt praktiske overvejelser om transport, der skal være styr på. Men det er også vigtigt at overveje, hvordan eleverne vil tage imod at modtage undervisning på en anden skole, end den de kender. Det kan være et velkomment nyt perspektiv. Men det kan også være en faktor, der skaber utryghed – som dermed kan påvirke elevernes indlæringsevne negativt.
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
6
PLANLÆGNINGSFASEN Elevens behov bør styre læseprojektets indhold God læseundervisning forudsætter viden om elevens forudsætninger og særlige behov. Det er derfor helt nødvendigt, at I på skolen har kendskab til årsagerne til hver enkelt elevs vanskeligheder med skriftsproget. Det får I ved at afdække elevernes læse- og skrivefærdigheder gennem relevante test og evalueringsredskaber. En helt central opgave er at tolke test og omsætte resultaterne til en relevant læseundervisning. Vil I afhjælpe nogle elevers læsevanskeligheder, så må læseindsatsen kunne styrke og udvikle netop de delfærdigheder (komponenter) i læsning og skrivning, som den enkelte elev har problemer med. Derfor er det ikke en god idé at samle alle de elever i overbygningen, som klarer sig mindre godt i fx de nationale test i læsning og skabe et projekt for dem, for de har ikke nødvendigvis problemer med de samme komponenter i læsning. Elever med læsevanskeligheder bruger rigtig mange ressourcer på at klare hverdagens læsekrav. Derfor er det vigtigt, at de ikke spilder tid og kræfter på at deltage i udviklingsarbejder og projekter, som reelt ikke forbedrer deres læsefærdigheder. I skal også være opmærksomme på, at deltagelse i et projekt som regel medfører, at en del af normalundervisningen bortfalder, og eleven risikerer derfor at komme endnu mere bagefter i forhold til sine jævnaldrende kammerater i skolens øvrige fagrække. Netop derfor skal det kunne betale sig for eleven at deltage i et læseprojekt. Projektets tidsramme og arbejdstidsforbrug Når I har klarhed over formålet med læseprojektet, og dermed også hvilke elever der skal deltage, så skal ideerne konkretiseres. Her er det vigtigt at afsætte god tid til at forberede læseprojektet. Har andre gjort sig erfaringer med et sådant projekt? Det er sjældent, at der ud af den blå luft opstår helt nye pædagogiske ideer og metoder. Som regel har nogen forsøgt med et projekt, der har nogenlunde samme struktur og/eller indhold.
Det er derfor altid klogt at starte sin forberedelsesfase med at søge informationer gennem bl.a. artikler og faglitteratur om tilsvarende projekter, så I kan læse om og lære af andres erfaringer. Undersøg især grundigt den tid, man i andre undersøgelser har brugt på projektet, så der kan udarbejdes realistiske overslag over arbejdstidsforbrug både til planlægning af projektet og til at gennemføre det. I projekter af denne type bør der afsættes tid til elementer som at søge og læse litteratur om god læseundervisning at beregne tidsforbrug til projektets delelementer og fordele arbejdet at finde egnede materialer eller selv udarbejde og afprøve dem, så der er sikkerhed for, at opgaver og tekster passer til elevernes forudsætninger, inden projektet løber af stablen at varetage testning af eleverne før og efter projektperioden at planlægge og udføre undervisning af eleverne at indsamle erfaringer blandt de involverede parter og udarbejde en evaluering af projektet. Ledelse og læsefaglighed Allerede i denne fase bør I vælge den eller de fagpersoner, der skal være projektansvarlige, og som skal sørge for, at projektets øvrige deltagere får tildelt arbejdsopgaver og udfører dem til den aftalte tid. Den projektansvarlige har behov for ledelsesmæssig opbakning, uafhængig af om forløbet gennemføres på en skole eller i forvaltningsregi. Ledelsen kan støtte projektet på flere områder: Ved at tildele de nødvendige ressourcer til projektets gennemførelse, motivere lærere til at deltage i projektet, skabe interesse for projektet blandt elevernes øvrige lærere og afhjælpe praktiske udfordringer, som naturligt opstår i en skolehverdag (skemaforhold, lokaler m.m.). Læseprojektets undervisere må også kunne deres fag (læsning) De lærere, som skal indgå i et læseprojekt som undervisere, bør være uddannede læseundervisere, som behersker deres sprog og skriftsprog, og som kender deres læseteori, så de er i stand til at støtte eleverne i deres udvikling af sproglig bevidsthed og skriftsproglig kunnen på en ordentlig måde. Netop
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
derfor kan det være nødvendigt at planlægge projekter i god tid, så disse fagpersoner kan blive frigjort fra andre arbejdsopgaver til at deltage i projektet. Udvikling af elevernes læsefærdigheder er et tværfagligt ansvarsområde Elevernes faglærere er vigtige medspillere i en succesfuld gennemførelse af læseprojekter. De bør kende til projektets formål, mål og indhold, så de undervejs i projektperioden og især efterfølgende kan støtte eleverne i at bruge metoder og strategier i hverdagens læse- og skriveopgaver. Et projektforløb kan udvikle elevernes læseog skrivefærdigheder og inspirere og motivere eleverne, men det er først i hverdagens aktive brug af indlærte metoder og strategier, at disse for alvor forstærkes og automatiseres. Faglærerne må derfor aktivt bidrage til at styrke elevernes aktive og målrettede tilgang til læsearbejdet ved at synliggøre nytten af hensigtsmæssige redskaber og strategier i fagundervisningen (se fx publikationen ’Læsning i fagene fra’ Ministeriet for Børn og Undervisning). Læseprojektets effekt Når I på skolen har udvalgt projektets målgruppe og fastlagt projektets formål, så er tiden kommet til at beskrive, hvilken effekt I ønsker med projektet, dvs. de mål I ønsker, at eleverne skal opnå gennem projektundervisningen. Jo mere konkret man beskriver projektets mål, jo nemmere bliver det at undersøge effekten af projektet: Hvilke (del)færdigheder i læsning og skrivning skal være forbedrede efter projektperioden? Hvilke strategier skal eleverne bevidst og selvstændigt kunne anvende undervejs i tekstlæsningen? Hvilken holdning forventer man, at eleverne viser i arbejdet med hverdagens læse- og skriveopgaver? Hvad går eleverne glip af i projektperioden? I planlægningsfasen er det klogt også at overveje, hvilke konsekvenser deltagelse i projektet har for elevernes normale undervisning. Giv projektet den nødvendige plads og sørg for, at projektperioden ikke falder sammen med andre aktiviteter, som eleverne skal deltage i, for at kunne følge med i klassens undervisning, fx tværfaglige forløb for
7
klassen, obligatoriske forsøg i naturfag eller terminsprøver. Udvikling af projektmaterialer og metode Når I har beskrevet jeres forventninger til projektets effekt, så er det tid til at udvælge eller udarbejde de materialer, som eleverne skal arbejde med i projektperioden for at opnå de skitserede mål. Sørg for, at opgaver og aktiviteter rent faktisk kræver, at eleverne anvender netop de delfærdigheder og/eller strategier, som man ønsker at udvikle. Hvis eleven fx arbejder med ordlæsestrategier, så må læsetekster og aktiviteter indeholde nye ord, som eleven kan praktisere strategierne på. Hvis eleven arbejder med læseeller skrivestrategier, så må han eller hun have mulighed for at tydeliggøre sin strategibrug (fx ved at tænke højt og begrunde sit valg). Og hvis eleven arbejder med at udvikle sit ordkendskab, så bør aktiviteter og opgaver primært skabe mulighed for refleksioner over ordbetydninger. Eksempler på anvendte materialer i turbodanskforsøgene
CD-ORD” ”ordbogen.com” ”Læsetacklinger” fra Gyldendal ”Staveraketten” ”Ny daglig dosis” ”Fandangos læselog” ”Læs på” ”Læsning i fagene” ”Gid du brækker benet” ”Læs til” for 4.-5. klasse ”Skrivevejen 5” ”Stavevejen 3” VAKS ”Unge skriver løs med it” Skriveskabeloner Læsenøglen ”Ligetil nu” ”tjektasken.nu” Koncentrationstræning med HOT Læsepinden Netskolen Materialebase ”At læse for at lære” ”Ordet er frit” ”Fortælleransigt” ”Tid til læseforståelse” ”Historieroulette” ”Læs med” ”Læsepaletten”
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
Bevidsthed om egen læsning Læsning er en aktiv meningssøgende aktivitet, som kræver, at læserens aktivt styrer og regulerer sin læsning og er opmærksom på sit læseudbytte. Især når det gælder læsesvage elever, bør læseundervisningen både skabe mulighed for, at eleven udvikler sin bevidsthed om egne færdigheder og om den måde, han eller hun går til læsearbejdet på og sikre, at eleven aktivt arbejder med at udvikle sine færdigheder. At deltage i et læseprojekt kræver stor disciplin og motivation af læsesvage elever. Hjælp eleverne med at ’få førerkasketten på’: sørg for, at de gennem arbejdet med opgaverne får mulighed for at udvikle deres bevidsthed om: Hvad strategien eller færdigheden går ud på Hvordan man arbejder med færdigheden eller bruger strategien Hvorfor det er nyttigt at bruge den pågældende færdighed eller strategi. Denne metakognitive indsigt øger sandsynligheden for, at eleven tager de indlærte færdigheder og strategier med sig i hverdagens læse- og skriveopgaver, men det vil som regel stadig være nødvendigt, at de andre faglærere støtter og opmuntrer eleven til at benytte disse i hverdagen. Evaluering/testning af projektets effekt Såvel kvantitative som kvalitative evalueringsmetoder kan bidrage med nyttige informationer om effekten af et læseprojekt, men på vidt forskellige områder. Hvis I vil undersøge specifikke færdigheder som fx ordafkodning, stavning og tekstlæsning, så er kvantitative evalueringsredskaber velegnede. Her opgøres elevernes resultat fx i antal korrekt løste opgaver og i læsetid. Hvis I undersøger elevernes læsevaner eller motivation, så vil det være nødvendigt at arbejde med mere kvalitative evalueringsredskaber, fx ved hjælp af elevudsagn, som tolkes og sammenfattes i en beskrivelse. God evalueringspraksis De redskaber og metoder, I vælger til at undersøge nytteværdien af et læseprojekt, må afhænge af projektets indhold og metode. I er nødt til at vælge evalueringsredskab, der kan undersøge de mål, I på skolen har formuleret for projektet. I rigtig mange læseprojekter er netop valg af kvantitative evalueringsredskaber en stor udfordring, fordi der
8
i Danmark ikke findes så mange forlagsproducerede test. Normrelaterede og kriterierelaterede læsetest Normrelaterede (standardiserede) test er udviklet, for at man kan undersøge færdigheder for en bestemt elevgruppe og sammenholde deres niveau med en norm (fx OS120, SL40/60, TL-prøverne, de nationale test). Normrelaterede test er afprøvet på en stor repræsentativ gruppe, således at man kan forvente at finde samme resultater for samme type elever over hele landet. Man bruger derfor sådanne test til at sammenligne elever på tværs af klasser, skoler og kommuner. I kriterierelaterede test undersøger man specifikke færdigheder, fx om eleven kan læse eller stave ord med en bestemt struktur (fx i en test af ordafkodning som ’Find det, der lyder som et ord’), eller om de kan anvende en eller flere specifikke læsestrategier (fx understrege afsnittets vigtige informationer). Kriterierelaterede test er derfor mere præcise mål for bestemte færdigheder. Mange af de test, der oprindeligt er udviklet til forskningsprojekter, er kriterierelaterede test, som kun kan anvendes på den samme målgruppe som i forskningsprojektet, hvis resultaterne skal kunne tolkes korrekt. Et reelt sammenligningsgrundlag Hvis der ikke findes egnede kriterierelaterede test, der kan anvendes til at undersøge projektets mål, så må I selv udvikle evalueringsredskaber. I kan fx udvælge typiske tekster, der i sværhedsgrad svarer til, hvad eleverne skal kunne klare i hverdagen, og lave læseopgaver, der kræver, at eleverne arbejder med netop de strategier, de har lært i projektet. Hvis I undersøger elevernes færdigheder før og efter et undervisningsforløb med sådanne selvproducerede test, så kan I konstatere, om og hvor meget eleverne har forbedret deres færdigheder i løbet af undervisningsperioden, men ikke om de har forbedret sig mere end uden forløbet. For at få sikkerhed for, om effekten er bedre med den særlige projektundervisning end med den almindelige læseundervisning, så er det nødvendigt at sammenligne elevernes udbytte af denne særlige undervisning med en sammenlignelig elevgruppes udbytte (en kontrolgruppe) af almindelig læseundervisning i samme tidsperiode.
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
9
GENNEMFØRELSESFASEN Når selve læseprojektet starter, så bør I på skolen have overblik over de deltagende elever, lærere, projektplanen og projektets materialer og aktiviteter. Sørg for, at der foreligger lister med oplysninger på alle deltagende elever, og at elevnavn og klasse skrives på alle test og materialer, så eventuelt manglende test hurtigt identificeres og kan indhentes, og så der ikke opstår fejl i sammenkoblingen af før- og eftermålinger. Ændringer i projektplanen Undervejs i et projekt sker der typisk uventede ting, som ændrer på projektplanen. Det er vigtigt for evalueringen af projektet, at ændringer noteres ned, så disse forhold kan medtages i vurderingen af projektets nytteværdi, ligesom de også er helt nødvendige oplysninger for andre, der har lyst til at gennemføre et lignende projekt. Løbende evaluering af projektet De deltagende parters erfaringer med og reaktioner på projektets aktiviteter er en vigtig del af evalueringen af et læseprojekts nytteværdi. Dette opnås klart bedst gennem en løbende evaluering undervejs i projektperioden. Husk, at dette også gælder i projektets planlægningsfase. Mange af de valg og dermed fravalg, der foretages undervejs i planlægningen af et projekt, er uvurderlige informationer for andre, der skal planlægge og gennemføre lignende projekter. Brug gerne refleksionslogs til elever og lærere, hvor de dagligt kan notere deres erfaringer og overvejelser, deres oplevelser af opgavernes sværhedsgrad og interesseværdi og andre forhold af relevans for udbyttet af undervisningen. Portefølje: En løbende dokumentation af undervisningens effekt Elever med læsevanskeligheder er identificeret, fordi de ikke følger klassens normale læse- og skriveudvikling, og fordi deres skriftsproglige udvikling enten er gået i stå eller foregår meget langsomt og besværet. Det siger sig selv, at det tager tid og kræfter for læsesvage elever at udvikle de nødvendige færdigheder og strategier. Det kan være svært at konstatere egentlig fremgang på formelle evalueringsredskaber (test) i løbet af en (relativt kort) projektperiode.
Det kan derfor være en god idé at anvende en porteføljeevaluering sammen med den regulære før- og eftermåling af undervisningens effekt. I en porteføljeevaluering samler man eksempler på elevarbejder undervejs i forløbet, således at man kan dokumentere elevens udvikling i de opgaver og arbejder, eleven har beskæftiget sig med i løbet af projektperioden. Elevens porteføljemappe kan også indeholde elevens dagbogsoptegnelser om undervisningens indhold og elevens reaktioner på den. Ved hjælp af en sådan kvalitativ evaluering kan man vise en udvikling i elevens måde at gå til læse- og skrivearbejdet på samt en udvikling i elevens motivation og selvopfattelse. Netop de sidste informationer er vigtige bestanddele i en evaluering af et læseprojekts nytteværdi. Elevernes forældre er nøglepersoner i udviklingen af gode læsevaner Elevernes forældre er en uvurderlig ressource, når det gælder om at indarbejde gode læsevaner og skabe motivation for at læse i hverdagen. Forældrene skal ikke undervise eleverne i at læse, men de kan støtte eleverne i at blive bevidste og målrettede læsere: de kan spørge interesseret til dagens læseog skrivearbejde, og de kan opfordre eleverne til at bruge de strategier og redskaber, de har lært, når de støder på ord, de ikke kan læse eller afsnit i teksten, de ikke forstår. Hvis elevernes forældre støtter op om elevernes daglige læsning og viser, at de værdsætter elevernes indsats, så motiveres de til at fortsætte de gode læsevaner ud over projektperioden. Involver forældrene fra start Erfaringerne fra turbodanskforløbene viser, hvor vigtigt det er at få forældrene engageret i læseforløbene. En dårlig start på samarbejdet kan få store konsekvenser for at nå i land med hele forløbet! Vær derfor meget opmærksom på at fortælle forældrene om formålet med det særlige læseforløb. Sommetider er formålet med læseprojekter ikke kun at udvikle læsefærdigheder, men også at give eleverne ’luft’ og skabe motivation i hverdagen, ved at de i en periode laver noget helt andet, der evt. kun sekundært involverer skriftsprog.
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
Forælder om kommunikationen med skolen: ”Hele kommunikationen omkring forløbet kunne godt gøres bedre, så man vidste mere om, hvad det gik ud på, og at det ikke skulle gå så hurtigt. Det hele blev meget turbo i den første fase. Det gør meget ved motivationen for at deltage, og det er da ærgerligt.”
Hvis dette er tilfældet, så bør man på skolen være meget tydelig i sin beskrivelse af projektets formål og værdi for elever og forældre, så alle parter er helt på det rene med, at man ikke i projektets første fase søger at afhjælpe elevernes læsevanskeligheder, men Eksempel på forældreinddragelse
Eksempel på inddragelse af forældre
I forløbet afholdtes tre møder: 1. Infomøde om projektets formål og hvordan forældrene kunne hjælpe 2. Statusmøde om hvad det var nødvendigt at have mere fokus på. Eleverne var eksempelvis dårlige til at huske deres ting i starten. Forældrene fik derfor en rolle i at støtte eleverne i at udvikle gode forberedelsesvaner 3. Evaluering af forløbet med deltagelse af kommende klasselærere. På mødet blev elevernes test vist for forældrene, og man diskuterede fokus fremover og fortsat støtte.
10
i stedet søger at motivere eleverne ved at ”fritstille” dem fra læsearbejdet i en periode. Hvis læseprojektet i stedet har som hovedformål at udvikle svage læseres læsefærdigheder, skal der være åbenhed om dette formål. I skal naturligvis fortælle om gevinsterne ved jeres læseforløb, og hvordan I specifikt vil arbejde med eksempelvis læsestrategier eller afkodning. På den anden side er det vigtigt at orientere forældrene om, at en del af normalundervisningen bortfalder, og eleven derfor på kort sigt risikerer at komme endnu mere bagefter i forhold til sine jævnaldrende kammerater i skolens øvrige fagrække.
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
11
EKSEMPEL PÅ TURBODANSK Kommuner og skoler rundt om i landet har gjort sig erfaringer med, hvordan man udvikler en pædagogisk praksis, som kan hjælpe elever med læsevanskeligheder. Der er ikke fundet én metode eller en tilgang, som med et trylleslag øger alle elevers læsefærdigheder. Eksemplet herunder skal derfor læses
som inspiration til, hvordan man kan arbejde med vigtige komponenter i tekstforståelse som eksempelvis forforståelse og ordkendskab. Det næste eksempel viser, hvordan man konkret har arbejdet med faglig læsning.
Pædagogik i turbodanskforløbene
På et intensivt læseforløb arbejdede man med følgende læsepædagogiske tilgang: Inden for hvert emne blev der mandag arbejdet med elevernes forforståelse, tirsdag med deres ordkendskab, onsdag og torsdag med elevgenererede spørgsmål og fredag med praktisk-musisk arbejde – gerne med metoder der var inspireret af kooperativ læring. Sådan arbejdede læseforløbet med forforståelse: Eleverne fik udleveret en kuvert med små sedler indeni og et ord udenpå (eksempelvis ”universet”). Eleverne startede med at arbejde med ordet udenpå kuverten (”universet”). De blev bedt om at fortælle, hvad de tænkte, når de hørte ordet ”universet”. Bagefter blev kuverten åbnet, og man talte i fællesskab om indholdet (små sedler med ord og billeder, der relaterer til ”universet”). Først herefter blev den tekst, som eleverne skulle læse, udlev eret. De indledende øvelser fik eleverne sporet ind på emnet og de begreber, der eksisterer inden for emnet. Dermed øgedes elevernes kendskab til vigtige fagord og begreber, og chancen for at forstå teksten forbedres. Et eksempel på at arbejde med elevernes ordkendskab kunne være, at eleverne skulle finde et eller flere ord, som de efterfølgende skulle arbejde med på en af følgende måder: Eleverne skulle udpege ordets/ordenes ordklasse Finde synonymer til ordet Stave ordet Eller sige en sætning med ordet Eleverne arbejdede også med elevgenererede spørgsmål. I processen med at stille sig selv gode spørgsmål til afsnittets centrale dele, må eleverne fokusere på og sammenstille vigtige informationer i tekstafsnittet. Herved udvikler eleverne en dybere forståelse af tekstens vigtige elementer, ligesom de også bliver opmærksomme på deres egen forståelse af tekstens indhold. Eleverne skal lære at stille forskellige typer af spørgsmål: Faktuelle spørgsmål: Hvem, hvad, hvor…? Uddybende spørgsmål: Hvorfor og hvordan…? Reflekterende spørgsmål: Hvad tror du måske?
Eksempel på valg af metode
I VØL-modellen får eleverne konkretiseret sammenhængen mellem deres eksisterende viden om et emne og deres fortsatte arbejde med emnet på basis af deres egne ønsker og behov. Modellen understreger, at ny viden nødvendigvis må integreres med allerede eksisterende viden, når man skal lære noget nyt. Eleverne noterer alt, hvad de ved af betydning for emnet i venstre kolonne (V). Eleverne ser deres stikord igennem og skriver hver især nogle spørgsmål, de gerne vil have svar på i teksten. Disse spørgsmål skrives i den midterste kolonne (Ø). Efter eleverne har læst teksten, noterer de i den højre kolonne (L), hvad de har lært af at læse teksten, og om de fik svar på deres spørgsmål.
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
Afbræk fra skolebænken – øget motivation gennem praktiske forløb Orienteringsløb med stavekonkurrencer, bogstavtæpper og udflugter med efterfølgende fremlæggelser er bare nogle af de muligheder, der er til stede, hvis man ønsker at indlægge praktiske elementer i et læseforløb. Overvejer I at bruge praktiske forløb, skal I først gøre jer målgruppen klar. Praktiske forløb er velegnede, hvis eleverne kan læse, men har mistet motivationen. Hvis eleverne slås med specifikke forståelsesvanskeligheder eller ordblindhed, er det vigtigt med et tæt samspil mellem den specifikke læsefaglige indsats og arbejdet med at øge elevernes motivation for at læse. I næste skridt skal I beslutte jer for ambitionsniveauet. Det kan være, at de praktiske forløb skal være et lille element i den intensive læseundervisning, eller det kan fungere som omdrejningspunkt for hele projektet. Og
1
går I videre, er der en række praktiske ting, der skal på plads, så I både får styr på planlægning, materialer og samarbejdspartnere. Når planlægningen er på plads, kan I høste frugterne ved at kombinere praktiske elementer med den traditionelle undervisning. Læsning bliver nu forbundet med aktiviteter og lege, hvor eleverne både får brugt deres krop og får sat læsning ind i nogle nye, motiverende rammer. Praktiske forløb kan også mere direkte omhandle udviklingen af læsefærdigheder hos eleverne. Eksempelvis oplever nogle skoler, at nogle tosprogede elever har læseudfordringer, da den verden, de møder til daglig, er begrænset til lokalområdet. De får derfor svært ved at relatere de ord og begreber, som de møder i undervisningen til deres dagligdag – og får svært ved at følge med i undervisningen.
Praktiske forløb i turbodanskprojekterne
Plan T i Odense Turbodanskprojektet i Odense har haft et særligt fokus på at kombinere læsning med bevægelsesaktiviteter. Blandt andet har de afholdt eventyrløb med indlagte ledetråde som sammensættes til et eventyr, der efterfølgende opføres, ligesom de har trampet navneord og har lavet en svævebane med ordkategorier. På denne måde har projektet været med til at få eleverne til at blive aktive gennem succesoplevelser, der er kombineret med aktiviteter. Zoologisk Have som ramme for undervisningen På et projekt i København var ønsket med turbodanskforløbet at skabe en alternativ undervisningsform for umotiverede og læsesvage elever. Derfor etablerede projektet et samarbejde med Zoologisk Have, hvor eleverne på en uge havde to undervisningsdage på skolen, mens de resterende tre dage foregik i Zoologisk Have, hvor undervisere fra Skoletjenesten var ansvarlige for undervisningen. På de dage, der foregik i Zoologisk Have, var fokus rettet mod aktivitetspræget og hands on-undervisning i uformelle omgivelser. Eksempelvis har eleverne haft mulighed for at røre ved forskellige dyr, som de efterfølgende har læst om i den øvrige undervisning. Skolebod som afsæt for genrelæsning På en skole i Holstebro tog turbodanskforløbet udgangspunkt i arbejdet med en skolebod. Formålet var at arbejde med genrekendskab, hvilket blandt andet fandt sted, når eleverne som en del af madlavningsaktiviteterne i projektet skulle læse forskellige opskrifter. I regi af skoleboden blev der både lavet reklamer og mindmap om emnet, ligesom eleverne læste tekster om kost og besøgte en naboskole, hvor de skulle interviewe eleverne her om deres frugtbod. Ekskursioner udvikler ordforråd I Hvidovre har man arbejdet med ekskursioner, hvor tosprogede elever tager på ture for at opleve teatret, Christiansborg eller andre oplevelser, som kan udvikle ordforrådet og give eleverne en bredere fortolkningsramme, som de kan bruge, når de skal læse og forstå faglige tekster.
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
Brug af it Den elektroniske verden er også relevant for svage læsere. For elever, der slås med midlertidige udfordringer med motivationen for at læse, kan en øget brug af it være en måde at koble læseundervisningen til elevens hverdagsunivers, fx gennem brugen af sociale medier, og ad den vej øge motivationen for at læse. Står I over for en målgruppe med specifikke læsevanskeligheder, er udfordringen en anden. I kan også her overveje, om disse elever i deres hverdag bruger it, så I kan drage nytte af den generelle motivationseffekt. Der findes dog også en række elektroniske hjælpemidler med en mere kompenserende funk-
13
tion, som er nyttig at overveje over for elever med specifikke læsevanskeligheder. Mange turbodanskprojekter har valgt at give eleverne en ”it-rygsæk” ved projektets begyndelse, som følger elever, der slås med ordblindhed, gennem hele forløbet. Andre har støttet elevernes læsning ved at bruge CDORD. Lærer om brug af it i turbodansk: ”CD-ORD svarer til, at eleverne skal bestige Valby Bakke i stedet for Mount Everest. Det gør virkelig en forskel.”
Brug af it i Køge
De fleste projekter har i et eller andet omfang haft it som led i forløbet – måske blot ved at bruge internettet til at søge informationer. Overvejer I at gøre it til den centrale del af jeres intensive læseforløb, kan I skele til Køge Kommune. Her har eleverne blandt andet brugt forskellige internetsider i arbejdet med at lære at skimme tekster og forbedre deres højtlæsning, ligesom de har lært oplæsningsfunktionen at kende, som findes på en række hjemmesider. Computeren bliver også brugt til mere kreative ting, hvor eleverne eksempelvis lærer at arbejde med digitale billeder og undervises i, hvordan man sætter en tekst op ved hjælp af computeren.
Sætter I ind over for elever, som mangler motivation for at læse, kan mere eller anderledes brug af it være returbilletten til læsningen. Nogle turbodanskforløb har for eksempelvis valgt at bruge it som en integreret del af deres læseforløb ved at flytte undervisningen til lokaler, hvor alle eleverne har en computer til rådighed. Spørger man eleverne selv, er meldingen klar. Det bliver mere spændende at læse, når computeren spiller en større rolle. Og det gør det også lettere at arbejde med det faglige stof. Nogle forløb arbejder eksempelvis kon-
kret med de sociale medier og motiverer eleverne ved at lægge beskrivelser af aktiviteter og billeder ud på facebook.
Lærer om brugen af it i turbodansk: ”Computeren har været helt afgørende – det har været guleroden. Det har gjort den store forskel. De er meget glade for den og meget knyttet til den. Det er derfor, de er gået med til de ekstra timer og accepterer at blive trukket ud af timerne, hvilket de ellers ikke kan lide.”
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
14
FRA UDVIKLINGSFORLØB TIL GOD LÆSEPRAKSIS Del ud af jeres erfaringer – på den enkelte skole Læseforløb, som er organiseret på en enkelt skole, har tit en dansklærer eller skolens læsevejleder som ansvarlig. Det giver god mening – især hvis I også har ledelsen med om bord. Det kræver jo særlige faglige forudsætninger at planlægge, gennemføre, evaluere og justere læseforløb. I har sikkert som vejledere gode og naturlige samarbejdsflader med de dansklærere, som kan drage nytte af de specifikke erfaringer. Brug disse møder til at sætte erfaringerne på dagsordenen, så de også forankres på langt sigt. Tænk også på at bruge andre samarbejdsflader, som allerede er til stede. Det kan være årgangsteams, hvor I enten kan fortælle om de konkrete erfaringer med målgrupper i 7. klasse, eller I kan lægge op til dialog om, hvordan I bedst muligt bruger de ting, som fungerer for lærerne i dag – og supplerer med erfaringerne fra turbodanskforløbene. Teamsamarbejdet kan også være anledning til at fortælle om, hvordan man tænker eksempelvis engelsk og biologi sammen med læseforløbene, så læseindsatsen støtter op om undervisningen i regnskovens økologiske system. Giv også erfaringerne med eventuelle eksterne samarbejdspartnere videre til dine kolleger. Flere steder har man haft eksempelvis zoologiske haver som samarbejdspartnere for at styrke undervisningens praktiske dimension, øge motivationen og skabe nye læringsrum. Giv videre, hvor meget tid det kræver at forberede undervisningen i fællesskab. Eller hvordan I klædte samarbejdspartnerne på til at forstå elevernes læseudfordringer. Vær i øvrigt opmærksom på, hvordan de elever, som har deltaget i et særligt turbodanskforløb, kommer tilbage i klassen igen. En god overdragelse, hvor turbodansklæreren fx orienterer og involverer dansklæreren, kan være med til at fastholde elevernes motivation for at læse og sikre, at læreren har blik for de metoder, som har haft effekt i løbet af forsøgsperioden. Overdragelsen kan være en blind plet, som har fyldt meget lidt i turbodanskforløbene.
OBS – når eleven skal tilbage i klassen Overdrag erfaringerne fra turbodansklærerne, mens projektet kører – ellers løber det ud i sandet! Lærerne skal kende til eventuelle itmaterialer, så der også er støtte efter læseforløbet Bevar elevens motivation! Forhåbentlig kommer eleven tilbage med mod på at læse. Overvej, hvordan denne motivation kan bruges positivt i undervisningen.
Del ud af jeres erfaringer – mellem skoler Sidder I med en kasket på som kommunal læsekonsulent, har I noget som lærerne på skolerne efterspørger. Det er jer, som kan være med til at løfte udviklingsprojekterne og sikre, at de tager afsæt i den nyeste viden. Det er også jer, som kan bistå med de helt konkrete spørgsmål, der melder sig i dagligdagen, eksempelvis når der skal vælges test, eller testresultaterne skal fortolkes, formidles og anvendes. De fleste lærere vil også efterspørge de erfaringer, som turbodanskforløbene har bidraget med. Kan I fortælle, at elever på mellemtrinnet eller i udskolingen får større lyst til at læse ved at integrere it med praktiske forløb, så slår de fleste lærere ørerne ud! Det er også jer, som kan fortælle de centrale læsefaglige pointer: At læseforløbene skal tilpasses den enkelte elevs behov, og at eleverne rent faktisk skal arbejde med at læse og skrive for at øge læsefærdighederne (”time on task”). Synlighed og tilgængelighed Forudsætningen for at sprede erfaringerne er dog, at lærerne er klar over, at der er hjælp at hente. I skal derfor tænke i, hvordan erfaringerne når lærerne. Det kan være, at turbodanskforløbene skal synliggøres i nyhedsbreve. I kan også synliggøre erfaringerne fra læseforløbene, når I alligevel er ude på skolerne – enten som led i en fast besøgsrutine, eller overveje, om I kan fortælle skolens ressour-
INSPIRATION TIL INTENSIVE OG MOTIVERENDE LÆSEFORLØB
15
cecenter om erfaringerne, hvis I er på skolen for at hjælpe en konkret elev. Synlighed rækker dog sjældent alene. Derfor kan det være en god idé at udarbejde mapper, guider eller andre skriftlige materialer, hvor erfaringerne fra læseforløbet er dokumenteret fra planlægningsfasen til afslutningsfasen. Materialerne kan synliggøres på skolens intranet, så de bliver lettilgængelige for lærerne. Disse materialer kan helt specifikt visualisere undervisningsforløbet for den lærer, som ikke selv har været med til at forme projektet fra start: Faglighed: Fokuseres der på at øge motivationen for læsning eller direkte på at forbedre elevernes læsefærdigheder? Arbejdes der med læsehastighed eller læsestrategier? Proces: Hvilke samarbejdsrelationer er centrale, for at læseforløbet lykkes? Er der samarbejdspartnere uden for skolen?
Hvor meget kan man trække på de kommunale læsekonsulenter? Kommunikation: Hvordan orienteres både faglærere og forældre? Hvem er målgruppen, og hvorfor virker læseforløbet over for netop denne målgruppe? Skal materialer lægges ud på intranet?
Tænk så vidt muligt de skriftlige materialer som en lettilgængelig kogebog, som læreren selv kan bruge. Selv den dygtigste kok kan dog have brug for assistance. Derfor er det fint at tydeliggøre, hvem man kan ringe til for at få assistance. Og vær gerne præcis med hensyn til jeres serviceniveau; svarer I på spørgsmål, hvis den enkelte læsevejleder er i tvivl, eller tager I også ud på skolerne og bistår med at tilrettelægge et konkret forløb. Også her er afstemningen af forventninger en god idé.
Eksempel på forankringstiltag
Underviserne har udarbejdet en mappe beregnet til lærerne på skolerne. Mappen indeholder beskrivelser af opgaver samt vejledninger m.m. Samtidig har de indkøbt et eksemplar til alle skoler af bøger, som børnene har udvalgt som gode bøger – en top-50 over bøger som er gode at læse. Alle turbodanskunderviserne skal ud på alle skoler med mappe og bogkassen og fortælle om projektet. Herefter skal hvert distrikt finde ud af, hvordan de vil anvende den viden, der er kommet ud af projektet.