“Vi læser for livet”
Læseprojekt Højby Skole - 2011-12
Faglig læsning - miniguide
Teksttyper og notat-teknikker
Udarbejdet af Læsevejleder Iben Brink Haahr
Kilde: undervis.dk
Faglig læsning generelt Læsning og læseundervisning hører ikke til ét bestemt fag. Læseundervisning bør finde sted i ethvert bogligt fag i folkeskolen. Det er den enkelte faglærers ansvar at være opsøgende og videbegærlig inden for området læsning i netop hans fag. Læsevejlederen er naturligvis behjælpelig i denne sammenhæng. Det er således ikke kun en faglærers ansvar at præsentere eleverne for sit fags kerneområder; det er også hans opgave at hjælpe eleverne med at opnå færdigheder, der kan støtte dem i tilegnelsen af disse kerneområder. • Læreren har et indgående kendskab til alle teksttyper, men især de af dem, der optræder i hans fag. • Læreren har et indgående kendskab til, hvilke læseforståelsesstrategier og notatteknikker, det vil være relevant for eleverne at mestre i hans fag • Læreren har kendskab til de fagsproglige kendetegn, der gør sig gældende i hans fag • Læreren arbejder bevidst med at bevidstgøre eleverne om: - hvorfor de læser en tekst - hvad det forventes, at de får ud af teksten - hvordan denne nye viden kan forankres på den viden, de i forvejen er i besiddelse af - og i det hele taget sikrer sig, at eleverne er læringsparate. Herunder gennemgås de enkelte teksttyper, senere gennemgås en lang række notatteknikker, det kan være relevant at benytte i forbindelse med de enkelte teksttyper.:
Teksttyper generelt Teksttyper er et begreb, der som alle andre sammensatte ord og begreber, skal læses forfra, men forstås bagfra. Det indikerer, at der findes forskellige typer af tekster. Det kommer jo nok ikke som den store overraskelse for ret mange af os. Dansklærerne har formodentlig været vant til at skelne mellem fx skønlitteratur og faglitteratur. Forskellige teksttyper kan optræde både inden for skønlitteratur og faglitteratur; dog vil skønlitterære tekster oftest holde sig inden for teksttyperne berettende og beskrivende tekster. Vi vil derfor koncentrere os om faglitteraturen og de teksttyper, I kan støde på inden for denne. Vi ved fra forskning at viden om forskellige tekstgenrer og tekststrukturer letter forståelsen af en tekst. Som læsere er eleverne også nødt til at vide, at ikke alle tekster, de læser, skal læses med samme formål. Måske er det derfor så mange af os oplever, at en del af eleverne ikke forstår fagteksterne? Eleverne skal altid vide, hvorfor de læser en tekst – hvad formålet er.
Den berettende teksttype - Behandler fagligt indhold i en fortællende ramme - Forløbet er ofte kronologisk - Teksten beskriver hændelser struktureret over tid - Sproget er hverdagsagtigt - Teksten er meget ofte skrevet i datid - Der gøres flittigt brug af tidsangivelser, som fx så, dernæst, senere, først, siden, bagefter Formålet med en berettende tekst er at genfortælle begivenheder – enten for at underholde eller for at informere. Berettende tekster er kronologisk bygget op, og de beskriver hændelser, der er en konsekvens af – eller får indflydelse på andre hændelsesforløb. Teksternes komposition vil ofte minde om fortællende, skønlitterære tekster, med en indledning, en midte og en afslutning. For læseren vil formålet med at læse en berettende tekst ofte være, at få indblik i begivenhederne, i den rækkefølge, de bliver fortalt i. Det er derfor ofte en god idé at benytte en af følgende notatteknikker til berettende tekster (Tidslinje, Kolonnenotat, Billednotat, Tekstproblemløsning) Den berettende teksttype optræder ofte i historiske tekster – og dermed ofte i faget historie. Berettende tekster er typiske for genrer som biografier, selvbiografier og baggrundsartikler.
Den beskrivende teksttype Teksterne beskriver, hvordan noget er indrettet – eller hvad noget består af/indeholder - Der indledes ofte med en klassificering
Udarbejdet af Læsevejleder Iben Brink Haahr
Kilde: undervis.dk
- Fænomenet beskrives (Udseende, Vaner, Adfærd, Bestanddele) - Der skrives i nutid: Er, gør, har, får… - Bindeordene er ikke tidsbestemte Formålet med denne teksttype er at beskrive, hvordan noget er indrettet, ser ud, er bygget op, består af eller lignende. Teksterne indledes ofte med en klassificering, som fx geder er pattedyr. Dernæst følger en beskrivelse af fænomenerne: Deres karakteristika, Dele og deres funktion, Vaner, adfærd og funktioner Formålet for læseren vil derfor typisk være, at forstå og kunne gengive hvordan dette (noget) er indrettet. Følgende notatteknikker kan med fordel benyttes: (Mindmap, kompositionsdiagram, ordkendskabskort, begrebskort). Beskrivende tekster kan optræde i stort set alle fag, men de er meget typiske i fag som biologi, geografi, natur/teknik, fysik/kemi og samfundsfag. Beskrivende tekster optræder bl.a. inden for genrer som pjecer og oversigtsartikler. For læseren vil læseformålet derfor ofte være at forstå og kunne forklare processerne, der præsenteres i teksten. Følgende notatteknikker kan med fordel benyttes: Årsag-følge kort
Den forklarende teksttype - Teksterne beskriver processer – eller forklarer, hvordan noget sker - Teksterne indledes ofte med et udsagn, der introducerer emnet - Dernæst beskrives logiske trin for hvordan eller hvorfor noget sker - Teksterne er skrevet i nutid med tidsangivelser som fx: Så, Dernæst, Efter, - Teksterne indeholder kausale bindeord, som fx: Fordi, Derfor, Ergo, Altså Formålet med en forklarende tekst er at forklare processer. Teksterne indledes ofte med et udsagn, der introducerer emnet – som fx Sommerfugle udvikler sig gennem en række forskellige stadier. Herefter følger typisk en række logiske trin, der forklarer, hvordan eller hvorfor noget sker. Dette fortsætter til forløbet er afsluttet, eller den endelige tilstand er udviklet. For læseren vil læseformålet derfor ofte være at forstå og kunne forklare processerne, der præsenteres i teksten. Følgende notatteknikker kan med fordel benyttes: Årsag-følge kort Forklarende tekster optræder i stor stil i fag som biologi, geografi, fysik/kemi og samfundsfag, men de findes inden for alle fag. Typiske genrer for forklarende tekster er for eksempel gør-det-selv bøger, pjecer og rapporter.
Den instruerende teksttype - Teksternes overskrift indeholder ofte et udsagn om endemålet – som fx Syltede rødbeder - Teksterne beskriver, hvorledes noget udføres i en trinvis rækkefølge - Teksterne indeholder ofte en liste over ingredienser, materialer eller udstyr - Teksterne indeholder ofte en illustration eller et diagram - Teksterne er meget tit skrevet i bydeform eller nutid - Teksterne indeholder handlingsverber som fx kog, hak, læs, skriv - Teksterne indeholder ofte generaliseringer som man eller du Formålet med instruerende tekster er, at beskrive hvordan noget skal udføres gennem en række sekventielle trin. De typiske træk er beskrevet under tekstens kendetegn – det er ofte relativt let at genkende en instruerende tekst.
Udarbejdet af Læsevejleder Iben Brink Haahr
Kilde: undervis.dk
For læseren vil formålet med at læse teksten være, at blive i stand til at udføre det beskrevne. Følgende notatteknikker kan anbefales i forbindelse med instruerende tekster: Procesnotater Instruerende tekster forekommer ofte i fag som hjemkundskab, sløjd, fysik/kemi og natur/teknik. Genrer som opskrifter og brugsanvisninger et typiske instruerende tekster.
Den diskuterende teksttype - Teksten indeholder forskellige synspunkter for en sag - Teksten indledes ofte med et udsagn, der præsenterer problemstillingen, som fx Regeringen vil indføre bilfri søndage - Teksten indeholder argumenter med belæg for og/eller imod budskabet - Teksten munder tit ud i en anbefaling, konklusion eller opsummering - Teksten indeholder tit generaliseringer, som man, folk, de… - Tekstbåndene angiver tit modsætninger, som fx: Fordi, På trods af, I modsætning til, Derimod Formålet med en egentligt diskuterende tekst er at præsentere nogle argumenter eller synspunkter, før man når til en konklusion baseret på synspunkterne. En diskuterende tekst kan også være for eksempel en overtalende tekst. I disse tilfælde er formålet at overtale eller overbevise andre om rigtigheden af ens egne argumenter og synspunkter. Teksterne begynder ofte med at præsentere emnet – som fx Racisme skal straffes. Herefter følger argumenterne for (helst med belæg for argumenterne) efterfulgt af argumenterne imod (også helst med belæg), for til sidst at slutte af med en anbefaling. For de overtalende tekster præsenteres ofte kun den ene side af sagen – ind imellem også uden belæg for påstandene. For læseren vil formålet med at læse en diskuterende tekst ofte være, at kunne skelne mellem to præsenterede synspunkter – og måske selv tage stilling. Til hjælp for at holde rede på teksten, anbefales følgende notatteknikker: Venn diagram, argumentationsmodel, tekstproblemløsning Diskuterende tekster optræder ofte i samfundsfag eller dansk. Genrer som avisartikler, læserbreve, ledere og blogs er eksempler på typiske diskuterende tekstformer.
Grafiske elementer - En tekst består ikke kun af brødtekst. De grafiske elementer kan være figurer, skemaer, tabeller, diagrammer eller lignende, der understøtter centrale, faglige problemstillinger i teksten. - Grafiske elementer gengiver forskellige sammenhænge, som fx: Rangordninger, Kronologi, Delmængder - Grafiske elementer afspejler tit tekstens informationsstruktur. Det er de færreste tekster, der kun indeholder almindelig brødtekst. Meget ofte understøttes brødteksten af billeder, illustrationer, modeller, diagrammer, tabeller eller skemaer i en eller anden form. De grafiske elementer i eller omkring en tekst er velegnede til at illustrere sammenhænge – ofte meget mere effektivt, end almindelig tekst kan det. For læseren bliver formålet med at kunne aflæse grafiske elementer således at kunne se sammenhænge. Det er vigtigt, at eleverne bliver bevidste om denne funktion for de grafiske elementer, da den uden denne bevidsthed nemt kan komme til at miste en god støtte for læseforståelsen af selve teksten. Grafiske tekster eller elementer forekommer i langt de fleste fag, men de er især typiske i matematik, fysik/kemi, natur/teknik, geografi, biologi og samfundsfag.
Udarbejdet af Læsevejleder Iben Brink Haahr
Kilde: undervis.dk
Notat-teknikker - At læse med blyanten i hånden! Eleverne skal vænne sig til at læse med en blyant i hånden, når de læser fagtekster. Afhængig af teksttypen – og dermed det formål, der ligger bag elevens læsning, skal den enkelte udvikle en strategi, der kan følges under læsningen. Nogle elever udvikler deres helt egne måder at tage noter til en tekst på, men langt de fleste gør slet ingenting, hvis de ikke bliver bedt om det. Det er derfor nødvendigt at vi lærer eleverne at tage notater på en hensigtsmæssig måde
Venn-diagram I forbindelse med opgaver, hvor eleverne skal sammenligne noget – og måske efterfølgende skal finde ligheder og forskelle, er et Venn diagram en god strategi at benytte. Diagrammet er måske mest benyttet i matematik, men det kan lige så godt bruges i alle andre fag. Det er bestemt ikke en særlig indviklet model, og den er da også opkaldt efter en engelsk logiker, der hed John Venn. Enkelt er som regel godt, og det gælder også i dette tilfælde.
Argumentatio Et argument er først et argument, når det indeholder information, som ns-modellen afsender søger tilslutning til, og argumentation, som afsender søger at vinde tilslutning med. Eller sagt på en anden måde; et argument skal indeholde både en påstand og en begrundelse for denne. En argumentationsmodel kan være et rigtig godt redskab til at komme i dybden med diskuterende tekstgenrer, som for eksempel ledere, kommentarer, læserbreve, kronikker og partiprogrammer. Påstand: Afsenders overordnede synspunkt. Forsøges retfærdiggjort ved hjælp af de to øvrige dele af modellen. Påstanden findes ved at spørge: Hvad vil afsender have modtagers tilslutning til? Begrundelse: Støtteinformation til påstanden – umiddelbart mere acceptabelt for modtageren, end påstanden. Begrundelsen findes ved at spørge: Hvad bygger afsender påstanden på? Hjemmel: Et generelt synspunkt, der deles af afsender og modtager. Hjemmelen danner bro mellem påstand og begrundelse. Hjemmelen findes ved at spørge: Hvordan kommer man fra begrundelse til påstand? For de kvikke elever kan modellen udvides en hel del. Vi sætter nu tre nye elementer ind i modellen, nemlig en styrkemarkør, en rygdækning og en gendrivelse. Styrkemarkør: Angiver styrkegraden af påstanden. Styrkemarkøren kan både dæmpe og forstærke påstanden. Styrkemarkøren findes ved at spørge: Hvor sikker er afsender på påstanden? Gendrivelse: Knytter sig til styrkemarkøren og indikerer undtagelser for påstanden. Gendrivelsen findes ved at spørge: Hvilke undtagelser gælder for påstanden? Rygdækning: Knytter sig til hjemmelen som yderligere dokumentation. Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i hjemmelen?
Udarbejdet af Læsevejleder Iben Brink Haahr
Kilde: undervis.dk
Begrebs-kort
Et begrebskort kan være en meget omfattende og tidskrævende læseforståelsesstrategi at benytte. Til gengæld er det et rigtig godt redskab til at skabe sig overblik over komplekse tekster med mange informationer på lidt plads. I mange undervisningsmaterialer er teksttyperne blandet ind i hinanden, og det stiller store krav til læseren. I beskrivende tekster kan området, der beskrives, nogle gange være for omfattende til, at et kompositionsdiagram kan benyttes. Her er begrebskortet perfekt, fordi det i princippet kan udvides i det uendelige. Læreren kan eventuelt hjælpe eleverne ved at lave begrebskortet sammen med dem på tavlen.
Billed-notat
Billednotatet er en meget enkel, men god måde at samle og præsentere den viden på, som man har tilegnet sig ved læsning af en tekst. Der er som udgangspunkt to måder at lave billednotatet på. Man kan lade eleverne selv tegne små billeder til den tekst, de læser – eller man kan lade eleverne finde billeder på nettet, der kan hjælpe dem til at beskrive indholdet af teksten. Billednotatet er en notatteknik, som man sagtens kan begynde at bruge allerede i de helt små klasser, så eleverne på den måde tidligt vænner sig til at læse fagtekster med en blyant i hånden. Eleverne skal eksempelvis læse en tekst om vikingetiden i historie. Mens eleverne læser skal de lave billednotater til det læste. Et eksempel på, hvordan et sådan notat kunne ende med at tage sig ud, kan du se ved at følge linket herunder.
mind-map-model - se udvidet udgave på “undervis.dk”
Kolonne-notat Kolonnenotatet kan bruges i virkelig mange læsesituationer. Det er en metode, Hvornår eleverne meget hurtigt tager til sig, den giver god overskuelighed, og den er enkelt og ligetil at lave. I eksemplet herunder har vi taget udgangspunkt i den historiske tekst, vi har benyttet som eksempel for berettende teksttyper. Kolonnenotatet er altså et redskab, der skal hjælpe eleven med at få styr på begivenhederne i teksten – i den rækkefølge, de finder sted. Kolonnenotatet kan naturligvis varieres efter behov, som for eksempel med flere kolonner eller lignende.
-
Hvad
... ... ...
KomposiKompositionsdiagrammer er meget anvendelige til især komplicerede, tions-diagram beskrivende tekster. Diagrammet har til hensigt at hjælpe eleven med at få overblik over alle de oplysninger, teksten indeholder. I eksemplet herunder har vi taget udgangspunkt i teksten om det menneskelige skelet, som vi har brugt som eksempel på beskrivende teksttyper.
Mindmap
Et mindmap kan bruges i forbindelse med stort set alle fag og teksttyper. Typisk finder metoden bedst anvendelse i situationer, hvor eleverne skal danne sig et overblik over emne – for eksempel for at strukturere resultatet af en brainstorm.
Ordkendskabs Vi ved fra forskning, at der er en klar sammenhæng mellem elevernes kort ordforråd og læseforståelse – undervisning rettet mod at udvikle et godt ordforråd hos eleverne, er dermed også undervisning rettet mod en forbedret læseforståelse. (Merete Brudholm) Med et ordkendskabskort kan du sætte fokus på de ord eller begreber, der er nye for eleverne, og som det er vigtigt, at de forstår. Kortene er tidskrævende at bruge, derfor er det væsentligt, at det kun er de absolut vigtigste begreber, der føres ind i ordkendskabskort.
Stikord
Når eleverne bliver bedt om at tage stikord eller nøgleord – kært barn har mange navne, så giver det bedst mening, hvis hensigten er, at eleverne efterfølgende mundtligt skal genfortælle, hvad de har læst.
Udarbejdet af Læsevejleder Iben Brink Haahr
Kilde: undervis.dk
Resumé
Et resumé er en selvstændig mundtlig eller skriftlig genfortælling af det læste. I et resumé bestemmer den enkelte elev selv rækkefølgen for, hvornår hun vil fortælle om hvad – og det læste genfortælles i elevens eget sprog. Resumeet er således et godt redskab, hvis vi gerne vil have vores elever til at formulere sig selvstændigt og frit.
Referat
Et referat er en udførlig skriftlig genfortælling af det læste. Informationerne genfortælles i den rækkefølge, de blev fortalt om i teksten – og eleven bruger tekstens sprog. Referatet er således velegnet, hvis vi ønsker at eleverne skal levere en nøjagtig, kronologisk og præcis gengivelse af det læste.
Tekstproblemløsning
Skemaet til tekstproblemløsning finder som oftest bedst anvendelse i fagtekster fra for eksempel sprogfag, kristendomskundskab, historie og samfundsfag – hovedsagen er, at teksttypen enten er diskuterende eller berettende.
Historisk begivenhed eller dagsaktuel begivenhed
Brugt i forbindelse med berettende tekster, der jo ikke i sig selv er problematiserende, vil skemaet bevirke, at skjulte problematikker kommer frem.
Problem set fra én persons synsvinkel
Berørte personer, grupper eller lande Brugt i forbindelse med diskuterende tekster vil det ofte være en god idé at sætte en ekstra række på, således at sagen kan belyses fra mere end én side. Tid og sted
Mål for samme person Skridt mod løsningen Løsning Følger af løsningen
Tidslinje
I eksemplet herunder har vi taget udgangspunkt i den historiske tekst, vi har vist som eksempel for berettende teksttyper. Tidslinjen er altså et redskab, der skal hjælpe eleven med at få styr på den tid og rækkefølge, begivenhederne finder sted i.
VØL
VØL modellen egner sig bedst til de mindre klasser. Det er en læsestrategi, Jeg ved...... Jeg ønsker der benyttes før og efter læsning, og som skal medvirke til, at læseren at vide.... fokuserer på det, teksten handler om. I den første kolonne (V) noterer læseren ned, hvad hun ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne (Ø) skriver læseren, hvad hun ønsker sig at vide mere om, og når teksten er læst, noterer læseren i den yderste højre kolonne (L), hvad hun har lært. Modellen kan for så vidt bruges i forbindelse med alle teksttyper. I eksemplet herunder har vi taget udgangspunkt i teksten om det menneskelige skelet, vi har brugt som eksempel for beskrivende tekster. VØL modellen kan udvides, så den i stedet bliver til en VØSLE model. Bogstavet S står i denne sammenhæng for Sådan vil jeg lære. Eleven skal altså reflektere over, at der er mere end ét sted at indhente viden, og så skal eleven beslutte sig for, hvor hun vil hente sin viden fra. Bogstavet E står i denne sammenhæng for Evaluering. Efter endt læsning skal eleven således reflektere over, hvorfor hun lærte det, hun lærte, hvad hun ikke fik lært – og hvorfor.
eller VØLSE
Årsag-følge kort
Jeg har lært.....
Et årsag-følge kort anvende si forbindelse med forklarende tekster. Kortet viser specifikt en proces’ sekvenser i den rækkefølge, de finder sted. I eksemplet herunder har vi taget udgangspunkt i teksten om benzinmotoren, som er vist som eksempel i afsnittet om forklarende tekster.
Udarbejdet af Læsevejleder Iben Brink Haahr
Kilde: undervis.dk
FARAOlæsning
- Bogstaverne i FARAO står for: - Forudsige hvad teksten handler om - Afklare ord og begreber - Resumere teksten - Argumentere for sit resumé - Opsamle – få overblik over hele teksten
Se arbejdsskabelon nedenfor
- FARAO læsning er en rigtig god metode til at få gjort alle elever til aktive læsere. Metoden lægger op til, at eleverne sidder i grupper og læser samme tekst. Metoden kan bruges til berettende, beskrivende, forklarende og diskuterende teksttyper – altså således også i rigtig mange fag. Metoden egner sig formodentlig bedst til mellemtrinnet, og den vil være en god forløber for en egentlig læsehuskeliste for den enkelte elev. Det giver bedst mening at benytte denne læseforståelsesstrategi, når eleverne skal læse en krævende tekst – ellers vil de måske nok synes, at det er en lidt omstændelig måde at læse på.
Farao læsning (læs instruktionen før du begynder at læse teksten) Forudsige Gæt på hvad teksten handler om ud fra titlen. Skriv et par noter... Inddel teksten i lige så mange stykker, som I er personer Aftal, hvem der er konge for hvert stykke. Det er kongen, der begynder NB! Når I går i gang med at læse de enkelte tekststykker, skal I igennem punkterne A R og A for hvert tekststykke! Afklare Afklar ord og begreber Kongen for tekststykket nævner først svære ord og begreber Tal om ordenes betydning Resumere kongen laver et resumé af tekststykket. de øvrige lytter efter, om han har det vigtigste med! Tilføj andet vigtigt... Argumentere Stil kongen hv-spørgsmål. Kongen skal bevise sine svar ved at vise, hvor i teksten svaret står Forudsig hvad næste tekststykke handler om Overblik Når hele teksten er læst skal I fortælle gruppen/holdet/klassen, hvad I mener forfatteren vil med teksten Fortæl om jeres forudsigelser af teksten var rigtige
Udarbejdet af Læsevejleder Iben Brink Haahr
Kilde: undervis.dk