CPH:DOX Danish Programme 2020

Page 44

44

SCIENCE SCIENCE SCIENCE SCIENCE

Forskning og film krydser spor i vores store og internationalt anerkendte sektion for videnskab, teknologi og samfund. Her kan du møde nogle af verdens skarpeste hjerner og stjerneforskere både på det store lærred og live på scenen efter filmen.

Med støtte fra:

CPH:SCIENCE ÅBNINGSFILM: THE EDGE OF ALL WE KNOW

CRAZY, NOT INSANE

Peter Galison / USA / 2020 / 103 min / VERDENSPREMIERE

Alex Gibney / USA / 2020 / 117 min / EUROPA-PREMIERE

Universets sorte huller giver liv til fantasien i filmen om den proces, der sidste år førte til det første billede af astrofysikkens største mysterium.

Hvad foregår der i hjernen på en seriemorder? Få de mulige svar i en isnende, men sober film om kriminel psykologi af Oscar-vinderen Alex Gibney.

Den ubestridt største videnskabelige begivenhed sidste år var det billede af et sort hul, der i april gik verden rundt og på rekordtid blev set af milliarder af mennesker. Sorte huller er astrofysikkens største paradoks, men har samtidig en magnetisk tiltrækning på fantasien. Processen med at tage billedet var uhyre kompleks og omdannede otte observatorier verden over til et kunstigt kamera på størrelse med hele Jorden. Imens diskuterer Stephen Hawking og hans team de sorte hullers væsen. Tankevækkende, fascinerende som en eventyrfilm og nervepirrende som en thriller, når alt afhænger af, at der er skyfrit i alle otte lande på selve dagen!

Hvad gør nogle til mordere og andre til fredelige borgere? Den Oscar-vindende instuktør Alex Gibneys dybt fascinerende true crime-dokumentar ‘Crazy, Not Insane’ undersøger morderes psykologi med udgangspunkt i retspsykiater Dorothy Otnow Lewis’ forskning. True crime-genren beskæftiger sig normalt med de makabre forbrydelser selv, men Lewis spørger hvorfor. Hun er fascineret af hvordan hjernen bliver påvirket af traumer, og har dedikeret sit liv til at undersøge voldelige menneskers indre liv. I sit arbejde har hun blandt andet interviewet seriemorderne Ted Bundy, Arthur Shawcross og Joel Rifkin.

Den 20/3 er der åbningsaften på CPH:SCIENCE. Vi dykker ned i sorte huller og forskning, der når ud over vores kollektive viden. Mød instruktør og Harvard-professor Peter Galison, astrofysiker Marianne Vestergaard (KU) og citizen science-ekspert og astrofysiker Brooke Simmons. Moderator: Tina Ibsen, vært på Rumsnak. Mød også instruktøren d. 23/3.

Bliv klogere på hvorfor mennesker dræber, når vi efter premieren d. 21/3 præsenterer en samtale mellem filmens Oscar-vindende instruktør Alex Gibney, overlæge og seniorforsker Mette Brandt-Christensen og kriminalreporter Janni Pedersen. Oplev også Alex Gibney til masterclass d. 23/3 (se s. 70).

Bremen Teater Charlottenborg Palads Biograferne

Fre. 20.03 17:30 Man. 23.03 19:00 Søn. 29.03 16:15

Dagmar Palads Biograferne Palads Biograferne Empire Bio

Lør. 21.03 21:00 Tir. 24.03 14:00 Ons. 25.03 21:10 Søn. 29.03 17:15


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.