1 minute read
Anima International
from Årsberetning 2022
by Anima
Gennem Anima International arbejder vi målrettet på at skabe en stor bevægelse for dyrene på tværs af Europa. Vi tror på, at vi sammen står stærkere, når vi afslører vilkårene for landbrugsdyrene, og går i dialog med virksomheder, kantiner og politikere. Siden vi startede Anima International i 2018, er der sket store fremskridt for dyrene, og 2022 er ingen undtagelse.
Velkommen til Bulgrien
Advertisement
Vi kan med stor glæde fortælle, at Bulgarien kom med i Animal International, som det syvende land. Selv samme år blev der sat stor fokus på pelsavl i landet, da vi offentliggjorde skjulte optagelser fra et af landets største minkfarme, der viste de horrible forhold dyrene lever under. Afsløringen fik politisk opmærksomhed, og Bulgariens miljøminister Borislav Sandov indførte et nationalt forbud mod pelsavl med den begrundelse, at minkavl er en trussel for miljøet. Dog rettede minkavlerne en appel mod forbuddet, som nu er i proces. Gennem vores nye afdeling er vi tilstede og fortsætter med at lægge pres på politikerne indtil et forbud er i hus.
Gode nyheder for kyllingerne
I Norge arbejder vi i højsædet på at få de hurtigt voksende slagtekyllinger - også kaldet turbokylliger - ud af kølediskene. Vi har derfor været i dialog med supermarkeder og kyllingeproducenter for at opfordre dem til at droppe turbokylling - og det har givet resultater. Den største norske online-supermarked Oda forpligtede sig på ikke at sælge turbokyllinger, og give kyllingerne bedre forhold i udgangen af 2023, og kyllingeproducenten "Norsk Kylling" droppede alle deres turbokyllinger.
I Polen fik kyllingerne også opmærksomhed, da vi afslørede de forfærdelige forhold slagtekyllinger og burhøns lever under. Optagelserne blev vist i et af landets største nyhedsmedier, der har over 17 millioner månedlige seere. I Polen har vi siden 2014 kæmpet for at gøre en ende på burhøns, og det har betydet, at antallet af burhøns er faldet fra 87,4 % til 75,5 %. Vi kæmper videre indtil der ingen høns længere skal sidde i et lille bur.
Efter langvarig dialog forpligtede det andet største supermarked i Storbritannien, Sainsbury, sig til at forbedre turbokyllingernes forhold på varer med deres eget mærke inden marts 2023. Det vil have betydning for velfærden for over 100 millioner høns årligt.
Mere plantemad på menuen
I Frankrig var vi i dialog med kantinerne på Universiteterne i regionen Bretagne, der efterfølgende valgte at indføre en kødfri dag om ugen, og flere vegetariske muligheder end kødretter de andre dage. Det er den første region i Frankrig, der har forpligtet sig på at have mere plantemad end kød på menuen, og noget vi længe har arbejdet for at opnå.