Animated Learning Lab by The Animation Workshop

Animated Learning Lab - et læringsfællesskab

ISBN 978-87-999465-1-8

indhold Forord

Animated Learning Labs

Indledning - Læringsmijøernes sjælerejse Projektleder Sia Søndergaard 8

Anslaget

Animare

Næste levende billede af en død gris Samtaler med elever på Egeskovskolen 54

Skolechef Viborg kommune Chris Rævsgaard og projektleder Sia Søndergaard 7

Et pædagogisk og didaktisk mindset 10

Kapitel 1

– Produktionsbaseret læring som kreativ læringsvej i folkeskolen. Professor ph.d. Lisa Gjedde 46

Lærer Per Baltzer 50

iPads i 0. klasse

Lærer Betina Lindgaard og pædagog Yvonne Laursen 56

At turde give sig hen

VR, tur i byen & reformationen

Kreativitet, empati og målstyring Cand. pæd. fil Laura Søndergaard 18

Animated Learning - Praksisfortællinger Lærer Elisa Haaparanta 64

Brug af skoleblog

Lærer Kamilla Kærgaard 20

Rejsen imellem Ordinary- og Special World Animator Hanne Pedersen 66

Andreas Mogensens rejse i rummet

Special World

Æstetisk sensibilitet

Anidox:Youth

Lærere Gitte Boelskifte & Tobias Høybye 14

Lærere Carsten Christensen & Trine Bukholt Kjærulff 22

Cand.mag i Æstetik og Kultur Signe Nørgård Jacobsen 26

OSCAR-uddeling

Lærere Pia Lund og Rolf Ebbesen 30

Væren i verden

Lærer Betina Lindgaard og pædagog Yvonne Laursen 60

Tekst og tegning af Line Høj Høstrup og Sofie Louise Dam 70

ANIDOX Producer Michelle Kranot og lærere fra Finderuphøj og Nordre Skole 74

Kapitel 2

Animationspædagog & illustrator Ditte Lundsgaard Nielsen 36

Præsentation af ALL konsulenter

Stop-motion film om Villads fra Valby Lærer Lene Thanild 40

Kapitel 3

Spilværk

Eksempler på øvelser

Spilkonsulent Amanda Rasmussen og lærer Kasper Schmidt Engsberg 44

96 5

Børne- og ungdomskultur

Fællesskab

Børn og unge er aktive skabere. De producerer både gennem billede, lyd, tekst og bevægelse i kommunikationen med hinanden; specielt i deres fritid og i deres egen kultur.

Mennesket er et skabende væsen. Grundlæggende skaber vi for at tage del i fællesskabet og for at finde mening og sammenhæng.

Animated Learning Lab Under overskriften ”Animated Learning Lab” har elever, lærere, pædagoger, forskere og audiovisuelle, professionelle læringskonsulenter etableret et netværk, som eksperimenterer med didaktiske designs, som understøtter den produktionsorienterede tilgang til læring.

Læringen i Special World Animare betyder ”at bevæge”. I netværket er fokus på den bevægelse, der ligger mellem indtryk og udtryk, der former et aftryk. Vi prioriterer tid og rum til den bevægelse. Det særlige udviklingsrum kalder vi ”Special World” – det rum hvor ulve kan tale, hvor det er i orden at fejle, hvor ideerne bobler og afprøves, og eleverne får vinger.

Nye didaktiske designs Skolen har brug for nye didaktiske design for at kunne imødekomme børne- og ungdomskulturens kommunikationsmønstre. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst skaber rammerne for den udvikling.

Visuelt forord 6

Forord

Animated Learning Lab – læringsfællesskabet Under overskriften Animated Learning Lab ligger et kompetenceudviklingsfællesskab for lærere og pædagoger i Viborg Kommune. Fokus er produktionsorienterede undervisningsmetoder og -læring som indgang til de forskellige fagligheder. Styrkelse af film- og medialiteracy som lærings- og kommunikationsredskab i de enkelte fag som svar på børne- og ungdomskulturens bagage. Alle skoler i Viborg Kommune deltager med fire personer, bestående af både lærere og pædagoger, i et klyngefællesskab, hvor alle klassetrin og faggrupper er repræsenteret. Fællesskabet tæller desuden eksperter på forskellige audiovisuelle områder: animatorer, spiludviklere, illustratorer, filmfaglige konsulenter, m.fl. De fungerer som konsulenter på skolerne i såkaldte ”spot-on workshops” i selve undervisningssituationen i de enkelte fag. Lærernes didaktiske faglighed, pædagogernes relationelle faglighed, konsulenternes produktionsfaglighed og forskernes input til aktions-lærings-processer, samt elevernes respons, spiller altså sammen i en kontinuerlig kompetenceudvikling. Didaktiske designs udvikles, afprøves og modereres i løbende iterative processer af de deltagende lærere og pædagoger, som får feedback direkte i klasseværelset sammen med konsulenterne, kollegaer og elever - og igen af kollegaer fra de andre medvirkende skoler under de løbende “klyngemøder”. Nye didaktiske designs forplanter sig således på de enkelte skoler i Viborg Kommune, og forskellige Animated Learning

Labs etablerer sig på skolerne i kommunen. Inspirationsmaterialet er sammenflettet af forskellige bidragydere i fællesskabet. Materialet skal give et indblik i arbejdsmetoder og mind-sets som er repræsenteret under Animated Learning Lab. Materialet er således ikke en opskrift i produktionsorienteret undervisning, men peger på forskellige ingredienser, som kan inspirere til at sammensætte en undervisning, hvor eleverne er aktive skabere af egen læring i producerende fællesskaber. Med ønsket om at materialet vil bevæge læringen rundt omkring, vil vi hermed byde jer velkommen indenfor. Chris Rævsgaard - skolechef Viborg Kommune og Sia Søndergaard - projektleder på Animated Learning Lab, VIA UC

Forløbet er støttet af:

A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formaal, Viborg Kommune og The Animation Workshop/VIA UC. To forskningsprojekter fra Aalborg Universitet/ ReCreate er knyttet til forløbet, støttet af Det Danske Filminstitut. Støtten er grundlaget for, at et helt unikt læringsfællesskab har kunnet etablere sig i Viborg Kommune.

Indledning: Sjælerejser til nye læringsmiljøer Af Sia Søndergaard, projektleder på Animated Learning Lab “Kender I ikke længslen efter nye lande? Kender I ikke længslen efter at se nye mennekser”? spørger den gamle åndemaner, Kritdlarssuark, sine bopladsfæller. Da Kritdlarssuark hører, at der skulle findes inuit på den anden side af havet, bliver han rastløs. Han længes efter nyt land og nye mennesker og begynder at tage på lange sjælerejser for at undersøge landet på den anden side af havet. En dag meddeler han sine bopladsfæller, at NU har han fundet det nye land! Han opmuntrer alle til at drage med sig, og længslen er han ikke alene om. 38 mænd, kvinder og børn drager afsted nordpå for at finde det nye land, som Kritdlarssuark har set i sin sjæleflugt. Det bliver en lang og hård rejse, men efter 2 ½ år kommer følget over havet til det nye land, hvor de møder de nye mennesker, Inuit. De to folk udveksler nu viden om fangstteknikker, snehytters arkitektur, slædetyper, skikke, mm. Fortællingen har Knud Rasmussen samlet op på en af sine opdagelsesrejser i Grønland, og den stammer fra en af de 38 mennesker, der selv havde været med på folkevandringen. Mennesker som delte drømme og visioner, og som lod sig bevæge, digtede og skabte en ny fælles fremtid sammen. En rejse, forandring, starter med ”kaldet”; det som bevæger. Det, som fanger opmærksomheden. Et behov, der skal opfyldes. En længsel og en rettethed i sjæl og krop, mod det nye. Det som vi endnu ikke kender, men savner, fornemmer og har brug for. Sjælen tager rejsen først, i forestillingen. Vi begyn8

der at drømme; smukke billeder af, hvor vi gerne vil hen. Næste skridt er planlægningen. Endnu bruger vi vores fantasi til at rekognoscere, undersøge, det ukendte nye land som vi længes mod. Vi ser forskellige veje for os. Vi vurderer farerne og forestiller os, hvordan vi kan overvinde dem. Vi forestiller os en fremtid, som fødes af vores drømme og vores erfaring; de fortællinger og billeder vi har lagret i os. Til sidst har vi brug for modet til at tage det første skridt ud på isen: Drømmerealiseringen!

Indtryk og udtryk - en bølge, der danner aftryk

I Animated Learning fællesskabet er vi mange, som har haft nogle visioner, der måske har set forskellige ud, men som drejer sig om det samme: Vi har set børn og unge, som har modet, styrken og lysten til at lade sig bevæge, rejse og skabe det nye med nysgerrighed. Vi har været enige om vigtigheden, af at vores børn og unge har mulighed for selv at skabe billeder, drømme og drømmerealisere. Vi har drømt om læringsrum med højt til loftet og plads til at fejle. Læringsrum, hvor eleverne har mulighed for at udtrykke sig igennem flere sanser; igennem flere modaliteter, lyd, billeder, tekster og bevægelser – som svar på de indtryk de modtager. Elevernes egen formgivning danner her aftryk, både i de fysiske produktioner og i kroppen som erfaring. Elever i skolen må have mulighed og ro til at blive dygtige til at forestille sig, fortælle og føre ud i livet. Om retorikken lyder på innovationskompetence, kreativitet eller 21st century learning skills, så er kernen for alt læring og udvikling, det at kunne ”forestille sig”: Hvad er der på den anden siden af havet? Eleverne skal

kunne give deres forestillinger videre. De skal kunne fortælle (i det sprog, som hører tiden til), og de skal kunne indgå i fællesskaber, når forestillingerne føres ud i livet. Mennesker er grundlæggende fælles-skabende, hvilket må afspejle sig i vores læringsrum og didaktiske designs i alle skolens fag.

gen kan vi samle op på den anden side. Om vi udvikler nye didaktiske designs, organiserer skoler, lærer nyt eller skal tage store beslutninger, er det at tage på sjælerejse- , det at træde ind i Special World- , det at kunne forestille sig en forudsætning og et redskab til refleksion og bæredygtig forandring.

Special World

Kritdlarssuark og hans medrejsende lærte ”de nye mennesker” mange ting. De gav dem f.eks. anvisninger om at bygge snehytter med langgang og indgang forneden. Når snehytten bygges på denne måde, kommer der ingen træk ind i det rum, hvor man skal opholde sig. Men de nye folk havde en slædetype som var Kritdlarssuarks overlegen. Når vi er så heldige at møde ”det fremmede” eller” de nye”, kan vi dele viden. Begge folk blev styrket i mødet med hinanden; et møde, som startede med en lettere utopisk idé og længsel, så fulgte en sjælerejse, et modigt fællesskab og ikke mindst et hårdt arbejde igennem 2 ½ års snestorme og meget barske vilkår. Som redaktion og initiativtagere vil vi gerne takke alle de medvirkende på Animated Learning rejsen. Pædagoger, lærere, forskere, audiovisuelle konsulenter, elever, skoleledere og Viborg Kommunes skolevæsen. I har igangsat en bevægelse, som ikke ender, men som spreder store, smukke ringe i vandet. I har været fantastiske at skabe sammen med. Tak! Også tak for økonomisk støtte og godt samarbejde fra The Animation Workshop/VIA University College, Det Danske Film Institut og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc. Kinney Møllers fond til Almene Formål. Vi ønsker med dette materiale at invitere alle som har lyst med på rejsen ind i “Special World” – her er himmelhøjt til loftet og uendelige vider.

Inspirationsmaterialet er skrevet af medlemmerne af læringsfællesskabet under Animated Learning Lab. Lærere, pædagoger, forskere og forskellige konsulenter indenfor især animation, filmproduktion og spiludvikling. Mennesker, som alle interesserer sig for og arbejder med læringsprocesser og -strategier, og for hvem forståelsen af den grundlæggende skabertrang er central. Omdrejningspunktet for udgivelsen er det at skabe, at producere, som nødvendig del af læringen. Det faglige stof gøres altså til en del af elevernes egen historie og rejse, gennem personlige fortællinger. I inspirationsmaterialet vil man kunne fornemme lærere og pædagoger, som har været på en personlig udviklingsrejse båret af deres faglighed, deres fornemmelse for god læring og deres fremtidssyn. De har prioriteret rum til at eksperimentere med produktionsorienteret læring, og de har været modige nok til at gå ind i ”Special World”. Special World er den verden, hvor alt kan ske. Det er her sjælerejserne foregår. Det er her ulve kan tale. Det er her vi drømmer, tænker nyt, er kreative og utopiske. I det laboratorie kan vi eksperimentere, kaste spørgsmål ind, foreslå alternativer, afprøve ideer, fejle og prøve igen. Special World er grundlæggende for innovation og bevægelse – det er her forestillingerne fødes. Special World kan føles kaotisk, da målstyring ikke gælder her, men muligheden for at træde ind og ud gør, at vi ikke behøver at frygte de ulve, vi møder her, og målstyrin-

Redaktionen

Hanne Pedersen, Ditte Lundsgaard, Laura Isaksen og Sia Søndergaard 9

Animare Et pædagogisk og didaktisk mindset

Animare

- betyder “at bevæge”, eller “at give liv”. Opmærksomhed på at læring foregår i bevægelsen mellem indtryk, udtryk og aftryk.

At lære ind i en anvendelsesorienteret kontekst styrker fornemmelse for mening og sammenhæng.

Narrativitet

Narrative læringstilgange, fortælling er en grundlæggende menneskelig måde at etablere sig i verden og i fællesskabet.

Integritet

Vægtning af virkelyst, ejerskab og det personlige forhold til egen læring.

Multimodalitet

Vores kommunikationskultur er multimodal. Fokus på at kunne udtrykke sig igennem lyd, billede og bevægelse.

Anvendelse

At tilbyde ro og fordybelse til udvikling, og i selve læringsrummet. Mod til at give sig tid.

Eksperimentering

En undervisning som åbner døren ind til “SPECIAL WORLD”. Nøglen: nysgerrighed og plads til at fejle.

Kapitel 1. Artikler og cases fra ALL deltagere Kapitlet består af artikler og cases fra nogle af de lærere, pædagoger, forskere og konsulenter som deltager i Animated Learning fællesskabet.

At turde give sig hen - Om medborgerskab i kreative processer i overbygningen

“Hvordan værdisætter vi kreative processer?” Til forløbet med 8.klasse i samfundsfag har vi henDette spørgsmål blev vi stillet af Sia Søndergaard Spørgsmålet fik os til at tænke og reflektere over det animationsforløb, vi lige havde haft med vores 8.klasse i samfundsfag.

Dette er vores svar:

Vi har ofte oplevet kreativitet som en uhåndgribelig størrelse, men noget som vi alligevel synes var nødvendigt. Vi tror også, at andre lærere kender fornemmelsen af at sidde fredag eftermiddag helt udkørte efter en projekt- eller temauge og faktisk være lidt usikre på, hvad der egentlig skete, men samtidig vide at det var godt, at det var anderledes, at eleverne havde været kreative, og at de havde været skabende. I overbygningen har vi nogle gange en tendens til at se kreativitet som et overskudsfænomen, som noget vi slet ikke kan nå dagligt, fordi der er pensum, tests og afgangsprøver i farvandet foran os. Men hvad nu hvis vi begynder at se, at prøverne kvalificeres ved hjælp af et kreativt mindset og udtryk? Og at vi derudover ser kreativitet i undervisningen som dannelses- og motivationsskabende. Vil vi så overhovedet kunne tænke undervisning uden at tænke i skabende kreative processer?

tet inspiration fra ungdomsuddannelsen Visuel HF, hvor eleverne arbejder produktionsorienteret; hvor samspillet mellem en skolefaglig viden og en visuel/kunstnerisk faglig viden har stor betydning, da grundideen er, at de to fagligheder sammen opkvalificerer elevernes kompetencer og viden. De humanistiske fag i overbygningen er nu lavet om, så der netop skal indgå et kreativt produkt i afgangsprøven, hvis samfundsfag, historie eller kristendom bliver udtrukket. Dette er godt, da det i højere grad afspejler den virkelighed, eleverne står i. Så kreativitet starter der, hvor vi står og er, og så er vi i gang. At være kreativ er nødvendigvis ikke at skabe en stort spektakulær animationsfilm, hvor selv de mindste detaljer inden for figurer, baggrunde, lyde, musik er gennemarbejdet. Det kan altså også ske i det små, i det daglige, hvor man tager nogle valg om måder at gøre tingene på. Nogle gange skal vi stoppe med at bruge al tiden på ressource- snak og i stedet egentligt se, hvad vi gør nu og her, for grundspørgsmålet om værdisætningen af kreative processer kan måske indsnævres til at alt, hvad vi gør har en værdi, og med den erkendelse føl-

Lærer: Gitte Boelskifte & Tobias Høybye Skole og klasse: Søndre Skole, 8.klasse Produktionsform: Animation Emne: værdisættelse af kreative processer

ger der spørgsmålet: Hvad vil vi gøre i dag, i morgen og i fremtiden? Dette ligger i god tråd med det, som Ph.d. og professor Steen Hildebrandt siger omkring målstyring: “Vi får det, vi måler!” (Steen Hildebrandt på Animated Learning konferencen, 2015) Vores animationsforløbVores udgangspunkt for animationsforløbet i samfundsfag var emnet: “ Job og uddannelse”. Læringsmålene var blandt andet at eleverne skulle forstå arbejdsmarkedets udvikling og opbygning, og at eleverne skulle overveje, hvilken betydning uddannelse kan have for dem selv i fremtiden. Eleverne skulle bruge animation til formidling af deres tanker og meninger. De havde læst et kapitel i Samfundsfag 8 fra Gyldendal, og eleverne skulle herefter undersøge og begrebsafklare de centrale begreber fra kapitlet; fx outsourcing og sort arbejde. Dette skulle de gøre ved hjælp af en narrativ historie i stopmotion.

Narrativiteten er vigtig her, da refleksionen fordres når man skal skabe en historie om et begreb. Men samtidig bliver begrebsafklaringen også gjort nærværende og vedkommende. Vi kender det fra familiediskussioner: Når vi diskuterer sort arbejde til julemiddagen, sker det ikke med opslag fra alverdens encyklopædier, men fra egne oplevelser eller fra historier vi har hørt. Måske er det derfor også vigtigt at diskutere narrativitet i forbindelse med kreativitet? Helt konkret arbejdede eleverne i grupper af 3-4 personer over 2 fagdage (2x6 timer) Vi har 12 fagdage om året samt 2 fleks-uger på skolen, hvilket gør, at der nemt kan laves projekter af denne karakter.

Resultatet? - Det meste gik galt

En gruppe optog filmen så den vendte på hovedet – en gruppe fik aldrig færdiggjort deres film – en gruppe fik lavet en film, der var rigtig god, men som de kom til at slette fra deres computer – en gruppe fik lavet en 15

rigtig fin film, men vi havde som undervisere glemt at gøre dem opmærksom på, at der er copyright på lyden, og filmen var lige pludselig ikke det samme uden lyd. Katastrofer er dog altid lærerige – også her. Selvom man som lærer hele tiden er inde og vejlede i processen, vil der ofte ske uventede ting, der gør at man skal navigere om og huske på, at det er processen, der er vigtig (ja, vi ved godt, at den sætning står på klicheernes hovedvej, men den er sand i denne sammenhæng). I vores evaluering med eleverne kunne vi se at alle de drøftelser, de havde haft undervejs i processen, udmøntede sig i givtige refleksioner de efterfølgende uger og måneder uanset resultatet af gruppens endelige stopmotion film. Når vi, som lærere, arbejder med 16

produktionsorienteret undervisning og kreativitet, skal vi sammen med eleverne turde give os hen. At turde træde ind på mange forskellige stier. Her er vi udfordrede som lærere, men med målstyringsredskaber går det måske nok. På den måde farer vi og eleverne ikke vild ude på de mange stier. Det er fint, når eleverne spørger: ”Hvad lærer vi egentlig ved det her” – og det gør de, for så tvinges både de og vi tilbage til konstruktive refleksioner. Både lærere og elever skal færdes i et miljø, hvor refleksive forstyrrelser er en naturlig del af læringsrummet. Vi skal både være i en ramme og uden for en ramme for at trives.

“I overbygningen har vi nogle gange en tendens til at se kreativitet som et overskudsfænomen, som noget vi slet ikke kan nå dagligt, for der er pensum, tests og afgangsprøver i farvandet foran os. Men hvad nu hvis vi begynder at se, at prøverne kvalificeres ved hjælp af et kreativt mindset og udtryk. Og derudover ser kreativitet i undervisningen som dannelses- og motivationsskabende. Vil vi så overhoved kunne tænke undervisning uden at tænke i skabende kreative processer?”

Kreativitet, empati og målstyring - Steen Hildebrandt på Animated Learning konferencen “Det er ikke alt, der tæller, der tælles; og det er ikke alt, der tælles, der tæller.”

Einstein er her citeret af Professor Steen Hildebrand under Animated Learning Labs konference i 2015. Hildebrandt sammenfattede i sit oplæg begreberne kreativitet, empati og målstyring. En svær øvelse kunne man mene, men Hildebrandt forsøger at se verden holistisk, hvilket giver værdi til målstyringens ellers så upopulære plads i den danske folkeskole. Dét kræver selvfølgelig en forklaring, og den vil følge, men først vil jeg kort redegøre for Hildebrandts empatibegreb. Empati er det, der holder verden sammen, hævder han. Empati handler først og fremmest om det enkelte menneskes fornemmelse af sig selv og dernæst overskridelse af sig selv. Denne overskridelse manifestere sig både i empati over for andre mennesker, men også over for vores fælles verden og for jordkloden. Empati begrebet strækker sig også i tid, da tanken om de fremtidige generationer og den fremtidige verden har betydning for, hvordan vi handler i nutiden. Hildebrandt kalder dette globale og tidslige syn på empati for ”udvidet empati”. I forlængelse af Einstein binder Hildebrandt empati og målstyring sammen med spørgsmålet:

“Hvad tæller, og hvad skal derfor tælles?”

Med disse spørgsmål sættes der gang i filosofiske tanker som: Hvad er det gode liv nu og i fremtiden, og hvordan skal vi opnå det gode liv? Hvad tæller i livet og hvordan opnår vi det? Målet bliver et ideal, vi kan styre henimod, og som kan opnås under forudsætning af dette udvidede empatibegreb. 18

Hildebrandt påstår, at vi får det, vi måler, og at vi derfor må måle på det, vi gerne vil have. ”Mål derfor kreativitet, humør, dans, leg.”(Hildebrandt, ALL konferencen 2015). Denne opfordring er dermed en opfordring til refleksion. Refleksion over, hvad det er vigtigt, at vi giver videre til vores børn. ”Hvis vi vil lede noget, dvs. hvis vi bevidst vil arbejde med at styre, at målstyre noget, ja, så skal vi måle det, vi vil styre, for ellers kan det ene være lige så godt som det andet.” (Hildebrandt, ALL konferencen 2015) Hildebrandt satte altså fokus på målstyring både som refleksionsredskab og ideal. Spørgsmålet er så bare om, det er således målstyring anvendes i folkeskolen i dag? ”Hvis vi vil noget andet, så må vi være klare i vores formuleringer af dels: Hvad er det, hvordan definerer vi det, hvordan beskriver vi det, og hvordan vil vi finde ud af om, vi nåede det? Det er jo ledelse, det er pædagogik, det er udvikling. Vi siger, vi vil have mere empati. Godt. Vi vil have mere livskvalitet, mere livsduelighed, vi vil have mere dannelse, vi vil have mere demokrati. Godt, fint. Beskriv det, forklar det og angiv også, hvordan vi så i praksis kan måle, i betydningen beskrive, nuancere, differentiere.” (Hildebrandt, ALL konferencen 2015). En kritik af tidens brug af målstyring kan med Hildebrandts udtalelser tage udgangspunkt i et spørgsmål om, brugen af målstyring er nuanceret og differentieret nok. Til det hele menneskeliv hører nemlig, ud over færdigheder i matematik og dansk, også kreativitet, humør, dans, leg m.m. Får vi det beskrevet og fortalt?

Af Laura Søndergaard Isaksen Cand. Pæd. i pædagogisk filosofi.

Lærere og pædagoger i Viborg Kommune forsøger igennem Animated Learning Lab at inddrage folkeskolens fag og mål, som en del af en kreativ proces. Det er stadig vigtigt, at vi lærer dansk og matematik, men didaktikken kan udvikles i det kreative arbejde, der skal sikre en differentieret undervisning. Hermed rammer Animated Learning-fællesskabet ind i de formål, der er formuleret for folkeskolen i ”Folkeskolens formålsparagraffer”: ”Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” (www.uvm.dk) En didaktik, der gør brug af kreative processer arbejder med kropslige erkendelse gennem æstetiske lærerprocesser. De kreative processer sættes ofte i spil i aktiviteter, hvor empatien hos den enkelte elev støttes og udvikles, da det kreative arbejde fordrer samarbejde og indlevelse i andre mennesker, situationer, andre tider og verdner. Overskridelse bliver således nøgleordet for denne

sammenfatning af begreberne kreativitet, målstyring og empati, fordi det væsentlige i at sammensætte begreber netop er erkendelsen af, at begreberne hver for sig ikke indeholder ”det hele”. Således giver Hildebrandts holistiske verdensbillede værdi til målstyringen ved at fokusere på den som formålsgivende. Hvad tæller, og hvad skal derfor tælles. Hvis målstyring forstås som refleksion over formål, giver den kreativiteten et indholds- og værdimæssigt holdepunkt, som kreativitet ikke i sig selv nødvendigvis besidder. Hvis vi er bevidste om at skabe gode rammer for udviklingen af empatien, så forsøger vi at forstå hinanden og sikrer dermed, at målstyringen ikke bliver altoverskyggende, men bevarer sin refleksion over det gode liv og sin åbenhed i forhold til, hvordan dette opnås. Det kreative arbejde er skabende, og det er herigennem, målene kan blive realiserede.

“Det, der ikke kan tælles, kan fortælles” (Herdis Toft, ALL konferencen 2015)

Brug af skoleblog - Klasseværelset online

Hele ideen med at lave et online klasseværelse kom egentligt efter jeg havde deltaget i et kursus, hvor der var en, der fortalte om, hvordan hun brugte Googles Blogger til at skabe et online ”kommunikationsrum” til sig selv og sine elever. Da jeg fik undersøgt sagen viste det sig, at jeg ikke kunne bruge denne platform, da mine elever alle var under 13 år, og Viborg kommune ikke havde en Google Education konto. Derfor blev det skoleblogs, jeg valgte som platform. Da skoleblogs er et mere lukket forum end Googles Blogger, gav det også mere tryghed for eleverne, da de godt kunne være lidt bekymrede for, hvem der kunne komme til at se deres indlæg. Min ide var at skabe et online klasseværelse, hvor vi kunne debattere, hjælpe og udvikle læring og faglige emner sammen. Ligeså var min tanke også at elever, der måtte blive hjemme pga. sygdom jo så altid kunne følge op på dagen, de var gået glip af, via bloggen. Jeg startede med at lave en klasseblog, hvor eleverne kunne finde forskellige oplysninger og vigtig information. Som introduktion til bloggen skulle de starte med at finde forskellig informationer, som jeg havde beskrevet i en opgave til dem. De skulle bl.a. gå ind og finde ud af, hvad vi skulle arbejde med i uge 41. Kort beskrivelse af, hvad der er på bloggen indtil videre:

Forløb: Hvor jeg har beskrevet alle de forløb, vi skal arbejde med i det kommende skoleår, inklusiv læringsmål, opgaver og problemstillinger til forløbet. Da det nu er 2 år siden, at jeg startede med bloggen, er der både forløb for 2014/2015 og 2015/2016. Vi brugte bl.a. forløbsbeskrivelserne 2014/2015 til at evaluere på netop det skoleår. Dagsorden: Her er der dagsordner (lavet i padlet) til dage, emner eller fag; alt efter hvordan vi arbejder på det pågældende tidspunkt. Her kan du øve dig: Hvor jeg har lagt diverse links til træningsopgaver i skrivning, læsning og grammatik. Aktivitetskalender: Her kan de finde vigtige datoer for f.eks. ud-af-huset arrangementer. Skoletube: Her er der direkte links ind til vores forskellige skoletubekanaler. Lektier: Her ligger klassens ugeplaner Ugeskema: Her ligger ugeskemaet (vi arbejder med ugeskemarevolution) Den første opgave de fik efter introopgaverne var, at de i den kommende uge skulle ind og kigge på bloggen hver dag, da jeg lavede et nyt indlæg til dem dagligt.

Lærer: Kamilla Kærgaard Skole: Rødkærsbro Skole klasse: 6.klasse Emne: Skoleblogs som klasseværelse

Efterfølgende blev det så deres egen tur til at lave et indlæg. Kravene til dette første indlæg var, at de skulle skrive, hvad de havde lavet i deres påskeferie. Der var ingen krav om billeder. Vi havde på klassen haft en fælles gennemgang af, hvordan man laver et indlæg. Videre i arbejdet med bloggen, har jeg stille og roligt stillet flere og flere krav til deres indlæg; først med krav om billede, så med video og senest med respons i kommentarfeltet. I forbindelse med at give respons/ kommentar, har vi i kristendomskundskab arbejdet med etik og moral således, at de havde nogle gode forudsætninger for at vide, hvad der er ok at skrive, og hvad der ikke er ok at skrive. De har dog ikke endnu fået lov til at kommentere på hinandens indlæg, kun på mine. Jeg tænker, at det bliver det næste skridt, vi tager. Jeg har også sideløbende, i min danskundervisning, kørt et forløb om kommunikation, hvor læringsmålene bl.a. var, at de skulle kende til begreberne ”modtager”, ”afsender”, ”budskab” og ”situation”, samt aktivt at kunne anvende denne viden.

Arbejdet med bloggen er et løbende projekt, altså noget som hele tiden udvikler sig. Mit håb er, at de i 7. klasse vil tage den med, og at lærerne i overbygningen vil tage den til sig som klassens online klasseværelse: Et sted hvor man kan stille opklarende spørgsmål, hjælpe hinanden med løsning af opgaver, diskutere nye emner, få respons og opbygge en portefølje som eleverne altid kan vende tilbage til. Næsten alt, hvad vi har arbejdet med i dansk igennem de sidste 2 år, ligger på bloggen, da jeg ofte lave indlæg med links til relevante hjemmesider, når vi starter et nyt emne op, og uploader de skriftlige opgaver, som skal laves i forløbet. Jeg har først og fremmest fundet ud af, at det er vigtigt at tage en ting af gangen - små skridt. Dernæst er det vigtigt at holde eleverne til ilden og lave små blogopgaver ofte, så de kommer ind på bloggen ugentligt. Lad elevernes ideer til hvad bloggen kan bruges til veje tungt; lad dem gøre den til ”deres egen”! Jeg er langt fra færdig med at udvikle bloggen, og jeg har stadig meget at lære, men jeg har lært at den bedste måde at komme i gang, ja, det er bare at springe ud i det. 21

Andreas Mogensens rejse i rummet

Teksten er skrevet af Hanne Pedersen og Ditte Lundsgaard Nielsen ud fra et interview med Carsten Christensen

Lærere: Carsten Christensen og Trine Bukholt Kjærulff Skole / klasse: Mønsted Skole, 3.klasse Produktion: Animationsfilm Teknik: Stopmotion med lego figurer Ramme for produktionen: Andreas Mogensens rumrejse

Klasselokalet er egentligt en underlig størrelse, når det kommer til stykket. På en gang samler det viden, mennesker, erfaringer og læring. Klasseværelset kan på samme tid kvæle energien, og lysten til at udforske og undersøge ny viden og den verden som vi lever i og er en del af. Ja, det kan næsten sluge alt ilten, så vi helt bogstaveligt talt sidder tilbage med halvsovende unger. At arbejde produktionsorienteret er et opgør med den klassiske klasselokale-tænkning. Når eleverne arbejder produktionsorienteret, er der måske brug for flere rum: mere råderum, plads til større armbevægelser, ommøbleret rum eller rum, der bliver dannet om til små værksteder. Klasselokalet kan pludselig være et sted i naturen, et besøg på museer og virksomheder. Ja, faktisk kan klasselokalet komme helt op i rummet. Med denne tekst vil vi prøve at kigge på, hvordan produktionsorienteret undervisning, i dette eksempel animation, kan være med til at nytænke klasseværelset som stedet, hvor læringen sker. I forbindelse med den første danske astronaut, Andreas Mogensens, rejse i rummet havde Naturvi-

denskabernes Hus, i samarbejde med LEGO og ESA (European Space Angency), lavet en konkurrence om at lave en animationsfilm om rumrejsen. 3. klasse på Mønsted Skole deltog i konkurrencen, som startede med et besøg på Naturvidenskabernes Hus, hvor der blev afholdt en workshop om rumrejsen. Her havde eleverne mulighed for at opbygge rumrejseuniverser med LEGO for derefter at lave en lille film om rejsen. Lærerne på Mønsted Skole, Carsten og Trine, kunne med det samme se muligheder i at arbejde med stop motion og LEGO, og de blev hurtigt enige om, at filmene til konkurrencen skulle laves hjemme på skolen. – ”Her var der ro, og da der var lidt tid at gøre med inden sidste frist for indsendelse, kunne vi bedre forberede os.” Udgangspunktet fra Trine og Carstens side var, at eleverne først skulle arbejde grundigt med ideudvikling og historien og lave sådan et rigtigt storyboard med billedramme og tekstboks. Derefter skulle eleverne arbejde med karakter- og baggrundsdesign: Den samme produktionsstruktur 23

som professionelle bruger, når de skal producere en animationsfilm. Trine og Carsten kunne dog hurtigt se, at det ikke fungerede. Eleverne gad ikke lave alt forarbejdet så grundigt og gennemarbejdet. – ”De ville hellere bare i gang med at animere,” fortæller Carsten – ”Og så kom du (red.:Hanne Pedersen) med dine post-its, og så fungerede det hele bedre.” Med post-its som struktur-redskab kunne eleverne nemmere arbejde med historien, da de kunne tage

udgangspunkt i dét, de lige nu og her synes var interessant, få det tegnet ned på post-its og løbende flytte rundt på dem, så det kom til at passe med fortællingen. Carsten og Trine lagde deres planer om, gav mere slip på al forarbejdet, og gav eleverne lov til at gå i gang med selv animationerne. ”Så måtte vi jo se, hvad der skete,” siger Carsten, - ”ja, faktisk, så havde nogle af eleverne lavet film derhjemme før, så de havde meget af det i hovedet allerede.” Der gik ikke længe fra, at alt LEGO’et var kommet

frem til, at de opdagede, at klasselokalet var blevet for småt. Derfra blev klasselokalet brudt ned, og eleverne bevægede sig nu rundt på skolen for at finde de bedste locations til deres film, ude som inde. Der opstod på den måde en masse eksperimenter rundt omkring på- og udenfor skolen. Skolens linoleumsgulv fungerede fantastisk som ørkenen, hvor opsendingen fandt sted, og andre elever fandt nye steder, som var store nok til alle deres LEGO-konstruktioner.

I alt 200 film blev sendt ind fra alle steder i Danmark. Kun 5 blev udvalgt til konkurrencen, hvoraf 1 af dem kom fra Mønsted Skole. Sikke en lykke og glæde, der opstod i klassen og på hele skolen: Ikke mindst i gruppen, som havde fået en plads i finalen i konkurrencen. Carsten fortæller, at eleverne selv havde fået lov til at vælge grupperne til animationsproduktionen, og at lærerne havde været meget spændte på gruppedynamikken hos den gruppe, som kom med i finalen. Men gruppen formåede at holde overblikket, fokusere på tiden, materialer, kommunikationen og historien som ét hele.

Over 8-10 undervisningstimer blev filmene producerede, og til sidst blev de sendt ind til konkurrencen. 24

Gruppen var pavestolte over at være kommet med i finalen og fik muligheden for at komme til LEGOLAND, hvor alle finalist filmene blev vist. Andreas Mogensen var også tilstede(!), inden han skulle i karantæne før opsendelsen. Drengene fik et par timer alene sammen med Andreas, og det nød de rigtigt meget. ”Før opsendelsen fik vi en invitation til at overvære opsendelsen på næsten første parket, da Industriens Hus i København inviterede til et arrangement, hvor drengene og vi voksne kunne følge opsendelsen live sammen med noget af Andreas familie, en masse VIP’er indenfor rumfart og et par astronauter fra Tyskland og Spanien,” fortæller Carsten. ”Det var en vild oplevelse at sidde der og snakke med familien til Andreas og disse folk fra rumfartsindustrien og at se opsendelsen af Andreas, som var så langt væk fra os.” Et stykke tid efter, oppe fra rummet ombord på ISS, skulle Andreas fortælle, hvem der havde vundet. Han nævnte alle deltagernes navne. -Også de tre drenge og Mønsted skole blev nævnt fra vinduesrummet ombord på Den Internationale Rumstation. “Klasseværelserne, som vi havde optaget filmene i, blev opløst et øjeblik, og vi var med helt ude i rummet”. En af de ting vi havde arbejdet med var at nedbryde de fysiske vægge i klassen og give dem mulighed for at optage andre steder. I og med at vi åbnede op for, at eleverne kunne være andre steder end i klasselokalet, måtte vi også løsne op på tøjlerne og så tro på ungerne” fortæller Carsten om et af principperne for at arbejde produktionsorienteret. – ”Det handler om at være til stede som underviser for eleverne, at give dem en tro på at de kan noget, og hvad der fungerer for børnene, giver oftest det bedste resultat,” uddyber Carsten smilende. At bryde klasseværelset kan også gøres på andre måder end fysisk at bevæge sig ud af det – for ikke at nævne at tage helt ud i rummet. Det kan også gøres ved at arbejde på tværs af fagene. Carsten forklarer, -

”Eksempelvis bygger vi hele tiden flere og flere kundskaber på, når vi arbejder med animation. Vi har ikke arbejdet så meget med lyd før nu, og der har jeg brug for hjælp, og her tænker jeg, at det vil være oplagt at arbejde sammen med musik.” Carsten forestiller sig, hvordan det kunne blive at arbejde med animation i musik eller arbejde med musik i animation, hvor eleverne egentlig mødes i et fælles tredje rum, nemlig det produktionsorienterede undervisningsrum. Carsten kan både se fordele og ulemper ved at arbejde uden for klasselokalet. Det at sidde på gangen kan være godt i et stykke tid, for man har måske fundet den perfekte baggrund, men eleverne bliver nemt forstyrret af andre elever, der nysgerrigt kommer forbi og gerne vil vide, hvad de laver. – ”Og så forsvinder deres flow fuldstændigt”, fortæller Carsten. Egentlig har han en drøm om at skabe et rum for alle skolens klasser i kælderen, hvor man kan booke sig ind, når man gerne vil arbejde med film og animationsfilm i undervisningen. ”Så kan man rode dernede og ikke behøve forholde sig til, om modellervoksen nu ødelægger gulvet…og det giver også børnene den arbejdsro, som de selv giver udtryk for at de mangler,” siger Carsten. Produktionsorienteret undervisning handler om bevægelighed. Bevægelighed på flere niveauer. Det handler om børnenes fysiske bevægelighed; det at gøre noget, bygge noget, skabe noget, og det at løbe ud for at finde noget. Det handler om bevægelighed mellem flere former for læringsrum såsom klasseværelset, naturen, legepladsen, museer, virksomheder, m.fl. Og det handler om bevægelsen mod- og interaktionen med omverdenen i anvendelsesorienterede og vedkommende forløb. I bevægelsen brydes klasseværelsets 4 vægge, ens tanker kan flyve lidt højere, og måske kan man faktisk røre stjernerne. 25

Æstetisk sensibilitet – hvordan det æstetiske kan hjælpe os med at hvile i de kreative og produktionsorienterede læringsprocesser Introduktion

Lærere, elever og konsulenter, der er tilknyttet ALLab projektet, taler ofte om de kreative og produktionsorienterede læringsstrategier som en anderledes måde at (sam)arbejde på, en anden måde at tilrettelægge undervisning på, og en anden måde for elever at lære at udtrykke sig på – kort sagt en anderledes didaktisk arbejdsform. At konkretisere og begrebsliggøre den ‘anderledeshed’ i en faglig didaktisk sammenhæng synes dog nogle gange svær og utilnærmelig – måske særligt i de situationer, hvor undervis ningen og klasselokalet, som beskrevet af lærere til Animated Learning konferencen 2015, fremstår ukontrollerbart og nærmest kaotisk. Frederik sidder og stirrer blankt ud i luften, Emil og Anton er, i ren og skær begejstring over få lov til at arbejde med modellervoks, begyndt at kaste med det, og Marie har lige tabt kassen med farver ud på gulvet. Samtidigt opdager læreren, at de kvadratiske baggrundsbilleder, der er blevet brugt adskillige undervisningstimer på at lave, ikke passer til kameraets vidvinkel. I et sådant lettere karikeret øjeblik får man som lærer måske mest lyst til at låse døren, så ens kollegaer ikke opdager det kaos, man føler, man har skabt, og det er her svært at få øje på, hvad det er for læringsmål, man arbejder med og præcis, hvad den kreative læringsproces består af – udover teknologisk nedbrud, uro og ukoncentrerede elever.

Jeg vil i denne artikel argumentere for at den “anderledeshed” og medfølgende uro, som opleves, kan beskrives og forklares i en didaktisk faglig sammenhæng, hvis vi sætter fokus på det æstetiske som et af de bærende didaktiske elementer, vi arbejder med, når vi faciliterer kreative produktionsprocesser i undervisningen. Der søges i artiklen svar på, hvordan vi kan forholde os til det æstetiske i sammenhæng med kreative og produktionsorienterede læringsstrategier for herefter af se på, hvordan vi kan bruge det æstetiske til bedre at forstå disse strategier og hvile i de medfølgende og til tider ugennemsigtige processer. Ved at kombinere konkrete eksempler fra undervisning med mere abstrakte tanker om det æstetiske, vil denne artikel således fungere som et inspirationsoplæg til, hvordan man kan italesætte og forstå de æstetiske muligheder ved kreative og produktionsorienterede læringsstrategier.

Sanseliggørelsen af det faglige materiale

Når vi taler om æstetik i forbindelse med kreative og produktionsorienterede læringsstrategier, kan man overordnet sige, at vi benytter os af et æstetik begreb, der retter opmærksomheden mod betydningen af det sanselige og multimodale i didaktiske sammenhænge. ALLabs projekt hviler på en forståelse af æstetik som en skabende og sanselig komponent, der danner grundlaget for fortolkning, erkendelse og læring.

Signe Nørgård Jacobsen Cand.mag i Æstetik og Kultur

Grundtanken er at eleverne, gennem sanselige indtryk og forskellige multimodale udtryk, kan forstå og fortolke det faglige indhold. Lad os dykke ned i et eksempel: En elev, Mads, arbejder med at lave en animationsfilm om vedvarende energi ved blandt andet at klippe vindmøller og elbiler ud i pap til optagelserne af filmen. Mads har valgt at arbejde med og formidle problemstillinger omkring vedvarende energi, mens Anne vil lave en film om forureningens konsekvenser for isbjørnene på Antarktis. De skal nemlig lave animationsfilmene i forbindelse med et forløb i natur og teknik om forurening. Mads og Annes valg af fokus kan kun forekomme på baggrund af forudgående forståelse for problematikkerne omkring forurening, og valgene er derfor baseret på deres viden om de emner og problemstillinger, der knytter sig til forurening. Og logisk nok kan Mads først lave en film om vedvarende energi, når han har lært noget om det. Eleverne udviser hermed et ejerskab over undervisningens indhold, som giver en dybere forståelse for det faglige stof. Men hvordan adskiller denne ‘der-er-læring-i-formidling-metode’ sig fra den skriftlige rapport? Her udvælger eleverne jo også emner, som de skriftligt formidler

videre. Forskellen findes i, at eleverne i produktionen af en animationsfilm simultant og løbende må forholde sig både sanseligt og refleksivt overfor de forskellige elementer (vindmølle, bil og isbjørn) blandt andet ved at overveje, hvordan man bedst repræsenterer dem og det overordnede emne (forurening) i det givne materiale (pap og animationsfilm). Mads må altså forholde sig til pap som det materiale, han skal give et udtryk, der både får pappet til at ligne en el-bil, hvorigennem den overordnede tematik omkring vedvarende energi skal fortælles, ligesom han også må forholde sig til eksempelvis animationsfilmens narrative elementer, således at det ligner, at bilen kører. Dette er ikke kun et spørgsmål om tekniske kompetencer. Det handler ikke kun om at vide, hvordan man redigerer eller lægger lyd ind i StopMotion. Det handler også om at have en idé om, hvordan man får et stykke pap til at ligne en el-bil for herefter at få det til at se ud som om, pap-bilen bevæger sig. Det kræver en særlig sanselig sensibilitet for form, bevægelse og narration, som man i en mere traditionel tavle-bunden undervisningssituation ikke får bragt på banen. Mads arbejde med pap-bilen betyder at en aktivering af en særlig æstetisk sensibilitet, der knytter sig til sansning 27

og skabelse, finder sted. Den kreative og produktionsorienterede læring sætter dermed ikke kun fokus på forklaring og begrebsliggørelse, som forekommer i en mere traditionel didaktisk situation, hvor læreren eller eleven på baggrund af et stykke læst faglitteratur forsøger at forklare og begrebsliggøre processerne omkring vedvarende energi. Nej, i den kreative og produktionsorienterede læring sættes også elevens egen krop og sanselige oplevelser i bevægelse. Eleven skaber læring ved at give processerne omkring vedvarende energi en multimodal form, der gennem den analytiske stillingtagen til den overordnede ramme (forurening) spejler både det indholdsmæssige materiale (i nævnte eksempler vedvarende energi og isbjørnene på Antarktis), den kreative læreproces og produktet. Den æstetiske sensibilitet, som sættes i bevægelse i forbindelse med de kreative og produktionsorienterede processer, vedrører altså en særlig måde at percipere og lukke ind og åbne op på. Eksempelvis beskriver den tyske filosof Martin Seel, hvordan æstetisk iagttagelse lader noget fremstå (...) i sin sanselige fylde (Friberg, 2005). Den æstetiske iagttagelse dvæler ved tilsynekomsternes spil af ubestemte muligheder i stedet for at lægge sig fast på begrebslige bestemmelser. Det drejer sig i følge Seel ikke om at se noget bestemt, men i stedet at lade noget komme til syne for derved at fastholde en åbenhed overfor mangfoldigheden af de muligheder, vi erfarer som nærværende. På samme måde kan vi sige, 28

at Mads’ arbejde med animationsfilm ikke handler om at begrebsliggøre el-biler eller vedvarende energi, men om at skabe en multimodal repræsentation af el-bilens form og funktion i forhold til vedvarende energi. Æstetisk iagttagelse handler altså for Seel grundlæggende om, hvordan vi ser. Der er selvfølgelig en forskel mellem iagttagelse og skabelse, men vi kan drage en parallel mellem Seels æstetiske iagttagelse og så de kreative og produktionsorienterede processer ved at forstå disse som skabelsesprocesser, der handler om, hvordan vi skaber. Når vi arbejder på måder, hvor den æstetiske sensibilitet sættes i bevægelse, lader vi noget komme til syne i den kreative og skabende proces og fastholder herigennem en åbenhed overfor de ubestemte muligheder, der er, når Mads eksempelvis beslutter sig for at klippe en el-bil i pap. En talemåde lyder, at hvis man vil hugge en elefant i granit, skal man bare hugge alt det væk, som ikke ligner en elefant. Men der er naturligvis meget i sådan en granitsten, der ikke ligner en elefant. Og det er helt forskelligt, hvordan vi får øje på elefanten og får den til at komme til syne. Det samme gør sig gældende for en el-bil i pap, en animationsfilm om vedvarende energi og andre kreative processer, da den arbejdsform bygger på æstetisk sensibilitet. Der er mange forskellige måder at komme i mål på. Frederik har måske brug for at sidde og stirre tomt ud i luften i et stykke tid, mens Anton har brug for en mere kropslig aktiv tilgang til materialet.

At hvile i kaos

Jeg vil derfor påstå at for at have den æstetiske sensibilitet for øje i den kreative proces, må man bruge utidig ildhu, hvor både elev og lærer simultant og løbende oplever og aktivt arbejder med kontroltab og begejstring, hvilket også er blevet bekræftet på forskellige måder af flere lærere og pædagoger, der har arbejdet aktivt med undervisningsmetoderne i ALLabs projektet. Et kontroltab, der fører til en form for ‘upassende’ læring – i hvert fald i forhold til den traditionelle tavlebundne, hvor tomme blikke og kasten med modellervoks på ingen måde ville være passende, kombineret med en ildhu – et energisk og begejstret arbejde, der kræver meget af os. Den produktionsorienterede arbejdsform er langsommelig. Det tager lang tid at optage en stop motion film. Og det tager ekstra lang tid, når man ikke har prøvet det før. Som med alle andre nye ting, skal man prøve det nogle gange, før man føler, at man har styr på det. Men de tekniske kompetencer skal nok komme med erfaring. Når vi en gang har brugt, hvad der føles som oceaner af tid på baggrundsbilleder, der så ikke passer til kameraets vidvinkel, skal vi nok næste gang sørge for at tjekke dette, inden vi går i gang med at male. Så vi må som lærere ikke gå i stå, hvis lyden for eksempel ikke virker, men forsøge at bruge det som et springbræt til at finde på nye og andre muligheder. Man kunne for eksempel i stedet arbejde med live speak, hvor eleverne lægger

speak til hinandens film. Denne utidige ildhu, denne kombination af kontroltab og gåpåmod, stiller nye krav til lærerne, der må fastholde en åbenhed overfor den mangfoldighed af muligheder, som er nærværende i elevernes forskellige processer. Vi må løbende gribe det, der kommer til syne hos vores elever. Det kræver, at vi går til den kreative proces med begejstring og uden angst for at fejle. Fordi vi ved, at i fejlene ligger det største læringspotentiale – både for lærer og elev idet viden om og erfaring med den kreative proces’ mangfoldige led og forskellige faser, giver os roen og troen på, at vi nok skal nå i mål. Vi har før stået i den uro, som følger med, når vi arbejder fokuseret med animationsfilm, og vi ved, at det er en helt naturlig del af processen, at vores elever arbejder på forskellige måder og på forskellige t idspunkter. Læreren må derfor påtage sig rollen som facilitator af en kreativ og didaktisk proces, der involverer æstetisk sensibilitet og utidig ildhu, hvormed tenderende kaotiske perioder og faser opstår. Den kreative proces og den æstetiske sensibilitet er krævende, for både lærere og elever, men gennem handlen, gentagelse og praktisk erfaring kan vi komme i mål – både med læring af fagligt stof og produktionen af artefakter, vi kan være stolte af.

OSCAR-uddeling - er kommet til HoulkĂŚrskolen

Lærere: Pia Lund og Rolf Ebbesen Skole/Klasse: Houlkærskolen, Overbygningen, 7.-9.klasse Produktionsform: Filmproduktion med Lommefilm

I hele uge 41 i 2016 blev overbygningen på Houlkærskolen forvandlet til Hollywood med alt, hvad der hører til. Eleverne fik til opgave at stable en Oscarfest på benene, hvortil der skulle produceres film, laves mad, laves PR og sidst, men ikke mindst, dækkes op til den store Oscarfest. Alle havde en rolle for at få Oscarfesten til at blive en aften i Hollywoods tegn med al dens glans og glimmer. Mandag morgen blev overbygningen omdannet til ét stort filmstudie, hvor alle arbejdede sammen på tværs af 7. - 8. - og 9. årgang. Eleverne fik en fælles intro af dansklærerne, hvor de fortalte om filmen som genre, og hvordan man arbejder med blandt andet filmvinkler, storyboard, etc. Eleverne havde fra mandag til torsdag til at lave 12 film, der ville få premiere torsdag aften til den store Oscarfest. På de fire dage blev der arbejdet ihærdigt med film, skuespil, rekvisitter, mad og PR. Lommefilm var blevet inviteret med ind i Oscarugen for hjælpe med de tekniske og fortællemæssige aspek-

ter i filmproduktion. Lommefilm samlede alle filmfolk og teknikere og gav dem et “lynkursus” i at bruge kameraudstyr, vinkler, lyd og lys samt klipning af det færdige produkt. Begge konsulenter fra Lommefilm brugte to hele dage (tirsdag og onsdag) på at guide og vejlede alle filmhold i deres arbejde med at producere deres kortfilm. Konsulenterne deltog ude “on-site” for at hjælpe til med at få de rigtige og bedste optagelser i hus. Konsulenterne afholdt morgenmøder med filmholdene og var med til at holde eleverne “til ilden”, så de ikke bare afleverede noget halvhjertet. Engagementet fra Lommefilm havde en meget positiv afsmittende effekt på filmholdene, som oplevede, at deres arbejde blev taget meget seriøst, og at der hele tiden var flere detaljer, som de kunne finpudse og videreudvikle på. Lommefilm arbejdede meget selvstændigt indenfor deres specifikke arbejdsområde. De var eksperterne, som eleverne flittigt benyttede sig af. Lærerne lyttede og deltog på sidelinjen i dette arbejde. 31

Mødetiderne varierede i løbet af ugen afhængigt af arbejdsgruppe, tidspres og opgaver. Dette blev aftalt med de respektive lærere, som var ansvarlige for holdene. Hvis ikke andet var aftalt, fulgte man en normal skoledag. For at det skulle lykkedes med at få filmene i kassen, bestod hver gruppe af: • To manuskriptansvarlige, som også var ansvarlige for filmplakater og filmtrailer • Instruktør (ansvarlig for hver sin film) • Skuespillere • Filmfolk, som også skal stå for redigering og teknik. Her blev der lagt vægt på erfaring og/eller solidt gå-på-mod inden for området. Grupperne fik selv lov til at bestemme, hvilken genre som de ville arbejde med. Det var meget vigtigt fra lærernes side at lade eleverne forstå, at det var de enkelte filmhold, som var ansvarlige for manuskripter, storyboards, replikker, optagelser og redigering.

Lommefilm har en utrolig behagelig og omgængelig tone overfor eleverne, og det er tydeligt, at eleverne suger deres viden til sig. Begge konsulenter var topmotiverede, og de deltog og bidrog til at skabe 12 helt unikke film sammen med vores elever. Konsulenterne var gode til at vejlede og hjælpe både elever og lærere. Det var specielt interessant at lytte til deres råd til eleverne. Dette var guld værd for lærerne. Det var tydeligt, at begge konsulenter havde en solid ballast med sig indenfor deres arbejde med film. Men vi håber, at vi måske allerede i år kan komme på et “Lommefilmkursus”, så vi selv bliver klædt på til at stå for denne undervisning næste skoleår, hvor vi kører temaet igen. Vi er meget motiverede til at gentage successen :-)

VĂŚren i verden Ditte Lundsgaard Nielsen AnimationspĂŚdagog og illustrator

Navn: Ditte Lundsgaard Nielsen Titel: Animationskonsulent og illustrator Rolle: Animationskonsulent og koordinator på Animated Learning Lab

Denne tekst handler om én af mine helt store livsfilosofier, som kommer tilbage til mig igen og igen; specielt når jeg, som animationspædagog, er ude og besøge skoler. Men vi starter lige et helt andet sted. Vi rejser tilbage i tiden til, da jeg var barn og gik til spejder. Da jeg var spejder, kunne jeg godt lide at se på mine hænder efter en dags arbejde. Se mine vabler, ridser, sår, og så føre mine fingre over hænderne og mærke efter. Jeg synes nok, at det var en smule sejt, at stå og se på mine vabler og så se på det bord jeg lige havde bygget i fællesskab med andre. Det føltes godt. Dengang tænkte jeg ikke over det, men jeg mener nu, at alle vablerne og sårene var et slags bindeled mellem det, jeg havde skabt og mig selv. Jeg var til i kraft af, hvad jeg gjorde og skabte. Vablerne fortalte: “Se lige det bord, du har lavet; det kan, du kan sidde på, spise ved, røre ved. Det har du skabt”. I dag er jeg rimelig sikker på, at det også skabte mig. Da jeg gik på seminariet, opdagede jeg den franske filosof Maurice Merleau Ponty. Jeg husker stadig første

gang, jeg læste om hans filosofi. Det var næsten som en åbenbaring, hvor englene sang, og lyset kom ned fra himlen. For mig er hans filosofi simpelthen et grundlæggende menneskesyn.

Et Kropsligt Cogito

Ifølge Maurice Merleau Ponty skal kroppen ikke forstås som en materiel genstand; et slags hylster til bevidstheden. I stedet mener han, at mennesket er en kropslig eksistens. For ham er kroppen absolut. Det betyder, at kroppen er permanent for mig selv, og at jeg, som person, ikke kan adskille mig fra kroppen. Kroppens permanens er grundlag for min perception af mig selv, andre og omverden, som jeg beboer. Maurice Merleau-Ponty gjorde op med dualismen og begrebet “Cogito”, som vi alle kender ud fra “Jeg tænker - derfor jeg er”. I stedet talte han om ”det kropslige Cogito”, som er et præ-refleksivt ”Cogito”. Det betyder, at min måde at tænke på er foregrebet af min måde at være situeret og legemliggjort på. Kroppen er ikke et middel for bevidstheden, men en mening som vi har med os, når vi tænker og handler. 37

Kroppen bliver så at sige en ”erkendende krop”. Når vi ser, berører, taler og lytter, har kroppen allerede set, talt, berørt og lyttet for os. Verden er dermed kun virkelig, fordi tingene får deres betydning gennem vores praksis med dem. Ponty mener, at i og med vi forstår verden gennem en kropslig sansning og handling, som ligger før tanken, udspringer vores forståelse og viden ikke af refleksionen. Derimod er refleksionen med til at skærpe blikket for virkeligheden, men refleksion kan ikke skabe noget i sig selv. Vi befinder os i et klasselokale, som for en periode er lavet om til mange små filmstudier. Børnene er i mindre grupper i gang med at animere deres små historier. En gruppe står med en udfordring: Hvordan kan de vise, at deres karakter er ked af det? Vi kender alle følelsen, vi har alle prøvet det, men hvordan kan børnene få deres karakter til at udtrykke det? Børnene går ubevidst i gang med at ændrer på deres mundvige og løfte og sænke øjenbrynene. Måske begynder de at komme med små græde-lyde, de ser på hinanden og uden egentlig at snakke sammen, oplever de sammen, hvordan det kan se ud, når man er ked af det. Først her starter talen, og igennem talen reflekterer de over deres perception af “At være ked af det”. De begynder så småt at afprøve deres forestillinger ved at begynde at animere deres karakter. De trykker “Play” og ser efter. Virker det? Kan man se, at han er ked af det? Kan man se mundvigen, der sænker sig? Skulderne, der sænker sig? Tårerne, der begynder at trille ned af kinderne? Når jeg ser, hvordan børn under en animationsproduktion arbejder aktivt med kroppen for at komme frem til en forståelse af den bevægelse eller følelse deres karakterer skal udtrykke i deres små animationsfilm, så bliver jeg bekræftet i, hvordan vi lærer som hele mennesker. Hvordan læringen foregår i en konstant dynamisk bevægelse mellem kroppens perception og tankens refleksion. 38

Verden er i os og vi er i verden

Perception handler om, hvordan vi sanser. I Pontys fænomenologi er sansning en aktiv handling i verden. En verden som mennesker beboer. Det skal forstås på den måde, at vi er sammen i verden. Jeg har ikke eneret på verden; verden er også tilgængelig for alle andre mennesker. Maurice Merleau-Ponty mener, at menneskets forståelse af verden eller fænomener er en kropslig handling. Det skal ikke forstås således, at verden er meningsløs, eller at det kun er gennem kroppens praksis, at der skabes betydning. For at mennesket kan forstå, har det brug for både bidrag fra verden og fra egenkroppen. Kroppen er et udtryksrum, som Ponty beskriver det, hvorved kroppen også selv udkaster betydning i verden. Eksempelvis er talen en måde, hvorpå kroppen udtrykker sig til verden Ponty mener, at vi opfatter i helheder og ikke i dele. Når vi eksempelvis ser et hus, så ser vi ikke de enkelte byggematerialer, men huset som helhed. Derfor mener Ponty, at synet rummer blindhed. Denne blindhed kan udvikle vanetænkning, fastlåst systemtænkning og reduktionisme. Det at opfatte i helheder, gør at vi mister en merbetydning, da vi ikke ser helhedens enkelte bestanddele, og dermed efterlades betydningsrester, hvilket Ponty kalder for merbetydningen. Derfor må synlighed og sansning af verden aktivt fornys løbende. Merleau-Ponty udtrykker det sådan: ”Fænomenologiens formål er ikke at indfange absolutte sandheder, men at lære os at se verden igen (...) Denne venden tilbage til verden er en evig proces, da verden altid fremtræder med nye, fremmede træk. Verden vil altid forbavse os” (Thøgersen, 2014) Æstetikken kan give os muligheden for at se verden på ny samtidig med, at den imødekommer menneskets iboende behov for at udtrykke sine kropslige og refleksive erfaringer, eksempelvis gennem billedkunst og musik.

Da jeg gik på The Drawing Academy, et halvt årligt kursus i klassisk tegning, fik jeg i starten “ømme øjne” og efter en dags tegnearbejde, kunne jeg være vildt træt. Vi lærte hele tiden at se på de store former og så se på de mindre former - på helheden og så i detaljerne. Det var en konstant vekselvirkning mellem et mikro- og makroperspektiv. En dialog mellem mig, mine hænder, papiret, blyanten, modellen, helheden og detaljerne. Der opstod hele tiden nye opdagelser og forståelser for, hvordan modellen poserede, hvem modellen var, hvordan modellen så ud. Og vi lærte derigennem at tage valg, at bevæge os mellem indtryk, udtryk og give vores eget aftryk.

Kilder: Kroppens Fænomenologi Maurice Merleau Ponty, det lille forlag, Krop og fænomenologi Ulla Thøgersen, Systime Academic, 2004 Æstetik og Læring Bennye Austring, Merete Sørensen, Gyldendal Akademisk, 2006

Denne proces ser jeg også, når børn arbejder med animation. De bevæger sig i en dialog med det skolefaglige stof igennem - og med - den teknik og det materiale, som de arbejder med. Vi ser dem tale som deres karakterer eller bevæge sig som deres karakterer. Vi ser dem stille store og små spørgsmål til hinanden. Vi ser dem skabe nye ord og sammenhænge. Ud af denne vekselvirkning og deres aftryk kommer en ny fælles forståelse for det skolefaglige stof. Jeg oplever oftest, at når børn eller unge laver animationsfilm på baggrund af en bog eller noget andet, så projekterer de det oftest over i deres egen verden. Således kommer deres film tit til at foregå i en skole eller i et hjem; ikke bare et hus, men et hjem, og tit handler filmene om mobning, kærlighed, venskab og søskende. Det er igen et tegn for mig om, at vi bebor verden. Verden er en del af os, og vi er en del af verden. Derfor opnår børnene, udover at komme til nye forståelser for et skolefagligt stof, også en fælles forståelse for dem selv og omverden. Skolelivet handler altså ikke kun om læring, men også om væren. Væren i sig selv, væren med andre, væren i verden. 39

Stop-motion film om Villads fra Valby – et projekt med 60 børn fra Vestre Skole og Børnehuset Prinsen. Teksten er skrevet af: Lene Thanild, lærer på Vestre Skole på vegne af holdet bag forløbet: Lærerne Lene Thanild og Xenia Kallesen samt pædagog Ida Dam fra Børnehave Prinsen.

På Vestre Skole har vi et tæt samarbejde med Børnehuset Prinsen, og hvert år laver vi et længerevarende projekt, hvor en eller flere klasser fra indskolingen på Vestre Skole arbejder sammen med skolegruppen fra børnehaven. I år gik projektet ud på at lave en lille historie om Villads fra Valby om til en stop-motion film. Som optakt til projektet læste vi en masse historier om Villads fra Valby, og samtidig blev børnene i 1. klasse præsenteret for stop-motion appen. Den blev de hurtigt fortrolige med, og der blev lavet en masse små film, hvor der med en enkelt Villads-figur blev gjort erfaringer med, hvordan man kunne få ham til at bevæge sig, spille med en bold og den slags. I de næste ti uger var skolegruppen fra Børnehuset Prinsen på besøg på skolen en gang om ugen, og i den periode havde vi 60 børn fordelt i små grupper til at tegne, farve, klippe og filme. En helt unik oplevelse, hvor der virkelig blev arbejdet. Vi voksne, der var med i projektet, mærkede ikke på noget tidspunkt, at der var så mange børn i gang. Det summede af arbejde og kreativitet. 40

Børnene arbejdede i blandende grupper på tværs af alder. Vi lagde ud med at snakke om Villads-historierne og på baggrund af det vælge ud, hvilken historie der skulle filmes. Herefter blev der lavet storyboard, og så gik arbejdet med at fremstille baggrunde, personer og rekvisitter i gang. Det tog lang tid, og undervejs var der brug for, at både børnehavebørn og skolebørn fik lidt lektier for. Da vi gik i gang med at filme, havde vi stor glæde af, at skolebørnene allerede havde stiftet bekendtskab med stop-motion appen. Det første stykke tid gik nemlig med, at de store lærte de små, hvordan det fungerede … og så var vi i gang. Der blev filmet på livet løs. I det store hele gik det rigtig godt, men vi løb også ind i problemer. Blandt andet fandt vi ud af, at det ikke er helt lige meget, hvordan iPad’en vender, og at det ikke er særlig smart at starte med at lave sin film på én iPad og så næste gang fortsætte på en anden. Da alle filmene var færdige, holdt vi filmfestival for alle børnene, deres forældre, søskende og bedsteforældre. Børnene præsenterede på skift deres film og fortalte lidt om handlingen. Da alle film var vist, var der saftevand og saltstænger, og vi havde udstillet alle de ting, vi havde brugt til at lave vores film med. Vi havde også lavet film-stationer, hvor forældre og søskende

Skole/Klasse: Vestre Skole, Indskoling og storbørnehavegruppen i børnehaven Prinsen. Produktionsform: Animationsfilm over historierne fra Villads fra Valby Emne: Den gode overgang fra børnehave til skole

kunne prøve at lave deres egen film. Til sidst blev filmene offentliggjort på skoletube.

Filmene kan ses her:

www.skoletube.dk/group/VilladsfraValby Login-koden er ‘villads’ www.skoletube.dk/group/ stopmotionfilm1bogbrnehavenprinsen

Det siger børnene om projektet:

Emma: Det var sjovt, når man skulle rykke og tage billede og rykke og tage billede, for så blev det til en stor film, og så kunne man vise det til forældrene til sidst. Jonathan: Det var lidt svært, når man havde filmet den ene dag og så skulle filme mere den næste dag, for så skulle man først lægge tingene det rigtige sted på baggrunden. Sofia: Det tog lidt lang tid før, man rigtig kunne komme i gang med at filme, for man skulle først lave baggrunde og figurer.

Oliver: Det var svært at få menneskerne til at gå ned ad trapperne, når man HAVDE klippet armene og benene af. Laura: Det var sjovt at filme – og det var irriterende at jeg skulle på skiferie, for så kunne jeg ikke være med til det hele. Jonathan: Det var lidt træls, når man kom til at lave en lille fejl, for så skulle man gå tilbage og finde fejlen, og så kunne det være, at man skulle slette en hel masse billeder. Emma: Det var svært at lave taleboblerne, så man kunne se dem. Valdemar: Det var sjovt at have filmfestival, men man blev også lidt genert, når man skulle fortælle om sin film. Ida: Det var dejligt at forældrene kom til filmfestival, for så kunne vi mærke, at forældrene synes at vores film var blevet gode. Laura: Det var sjovt og lidt spændende af holde filmfestival. Det var dejligt at forældrene klappede af os, når filmene var færdige.

Spilværk - på Løgstrup Skole

Hvad er et spil for noget?

Og hvordan designer man sit eget spil? Man kunne fristes til at tro, at spilproduktion er noget, der kræver en computer, men på Løgstrup Skole blev eleverne sat i gang med papir, tuscher, elastikker og skeer! Spildesign handler nemlig mere om processen end materialerne, og den tankegang er grundstenen i en SPILVÆRK-workshop. Som en del af et længere forløb fik Kasper Schmidt Engbergs hold af 7. klasses elever besøg af Amanda Rasmussen, der er uddannet spildesigner og konsulent fra Hippomini. Med en ramme på to timer var der fart over feltet, men netop tidspres er fantastisk til at sætte gang i kreativiteten. Når der ikke er tid til at tøve, bliver man mere modig og mindre bange for at lave fejl, og det er her de innovative idéer opstår. Udover at bruge tidspres som idékatalysator inkluderede SPILVÆRK-workshoppen et par benspænd – f.eks. skulle det første spil, eleverne designede, tage afsæt i Kryds og Bolle, mens det næste spil skulle konstrueres 44

af en ske og en bunke elastikker. En vigtig del af SPILVÆRKs designproces er at ”hacke” noget eksisterende – skille det ad, modificere det og måske bruge det på en anden måde end, hvad der oprindeligt var hensigten. Måske bliver en elastik til en målskive eller en spillebrik? Måske bliver en ske til en katapult eller et kasteskyts? Det var alt sammen op til eleverne at bestemme, og de samme materialer og begrænsninger ledte de fire grupper vidt forskellige steder hen. Designprocessen er iterativ – den kører i ring – så man kommer igennem mange idéer, prototyper, testrunder og ændringer, før man står med et færdigt produkt. For at holde eleverne på sporet havde workshoppen indlagte feedbackrunder, hvor grupperne testede hinandens spil og gav feedback. For mange elever er feedback noget lidt angstprovokerende, der minder om eksamen, men for en designer er feedback guld! Kunsten er at observere sine spiltestere, stille de rigtige spørgsmål og lytte til deres mening med et åbent sind.

For at lette kommunikationen undervejs hjælper det at have en fælles terminologi. En del af SPILVÆRK workshoppen handlede derfor om at sætte spilspecifikke fagudtryk på, så eleverne blev i stand til at kategorisere spil og kommunikere de spilmekanikker, de havde udviklet. Netop spilmekanikkerne er det system, der skal udvikles, testes og tilpasses mange gange, når man laver spil. Den proces træner systematisk og problemløsende tænkning, hvor man eksperimenterer, analyserer og implementerer ændringer i designet. Når man samarbejder om at producere et spil, har man forskellige roller og ansvar, og det kræver tydelig kommunikation på tværs af fag og opgaver. Hele holdet lærer sammen, og der er intet facit for, hvad et godt spil er; nogle gange er det de underligste idéer, der bliver til de bedste spil. Netop de egenskaber ved spildesignprocessen gør den velegnet som læringsramme, når man vil træne eleverne i det 21. århundredes kompetencer.

Navn: Amanda Rasmussen, spilkonsulent Kasper Schmidt Engsberg, lærer Skole og klasse: Løgstrup skole, 7. klasse Produktionsform: Spiludvikling

Navn: Lisa Gjedde Titel: Professor ph.d. fra forskningscenteret reCreate, AAU

Animated Learning Labs

– Produktionsbaseret læring som kreativ læringsvej i folkeskolen Intro

Animated Film Learning - animationsfilmsproduktion som kreativ læringsvej i folkeskolen er fase 1 af et forskningsprojekt ledet af Lisa Gjedde, professor ph.d. fra forskningscenteret reCreate på AAU, som følger kompetenceudviklingsforløbet Animated Learning Labs. Forskningsprojektet er støttet af Dansk Film Institut (DFI). Der kan findes uddybende materiale på projektets hjemmeside: www.animwork.dk

Hvorfor er kombinationen af faglighed og multimodale produktioner, som f.eks animationsfilm og spiludvikling, vigtigt?

Globalt og lokalt er der ved at ske et paradigmeskift indenfor undervisning og læring. Verden er i has-

tig forandring, og det stiller nye krav til at eleverne skal udvikle kompetencer som kreativitet, kollaboration, kritisk sans, IT-færdigheder og kommunikation. Globalt omtales disse kompetencer som det 21. århundredes kompetencer (21st Century Skills). En autentisk måde at udvikle disse færdigheder hos eleverne er gennem faglig integration i produktive processer med levende billeder. Da mange lærere ikke har forudgående uddannelse eller erfaring inden for det felt, er der et behov for at kompetence-udvikle lærere til at kunne anvende disse tilgange til den faglige undervisning.

Kreativ læring og inklusion

Fra eksisterende forskning, bl.a. foretaget af reCreate, ved vi, at produktionsbaserede og multimodale undervisningsformer kan understøtte inklusion af elever med 47

forskellige forudsætninger. Viden om undervisningsformer, der effektivt formår at understøtte inklusion er fortsat efterspurgt blandt lærerne. Undersøgelser af inklusionspotentialet i arbejdet med animationsfilm og andre produktionsbaserede tilgange er derfor medtaget som en naturlig del af forskningsprojektet.

Forskningsmetoder

Forskeren har fulgt undervisningen i tre klasser samt lavet kvalitative spørgeundersøgelser blandt deltagerne og interviews af lærere, elever og konsulenter i fokusgrupper og individuelt. Spørgeundersøgelsen bestod dels af klartekst-spørgsmål og dels af en række Likert-skala spørgsmål, hvor deltagerne på en skala fra 1-10 vurderede en række parametre. Materialet indgik sammen med kvalitative interviews og video-observationer af undervisningen. Der deltog lærere og pædagoger fra både indskoling, mellemtrin og udskoling - med næsten alle fag repræsenteret.

Forskningskonklusioner og anbefalinger efter 1 år

I dette første af tre år mødes deltagernes teoretiske forestillinger med praksis, og en analyse af projektets data viser, at der er en udviklingsproces i gang blandt projektets deltagere. Nye forståelser og mind-sets er under udvikling, godt understøttet af fællesskabet i den valgte klynge- og laboratorietilgang. Gennem arbejdet med at omsætte produktionsbaserede tilgange til faglige forløb udvikler lærerne kompetencer og ser i produktionsforløbene nye sider af eleverne, de ikke før har oplevet. I nogle tilfælde opleves tingene lettere end forventet – f.eks. kræver det for nogle lærere og pædagoger mindre tid end først antaget at planlægge og gennemføre produktionsbaserede forløb. 48

I andre tilfælde opleves større udfordringer i forhold til produktionsbaserede læringstilgange. F.eks. er faglig integration, differentiering og kreative processer noget, der for nogle lærere forekommer vanskeligere end forventet, men også felter, hvor meget lykkes, og der er sket en læring og erkendelse, der peger fremad. Resultaterne giver således et komplekst billede af lærernes arbejde med at inddrage produktionsorienterede tilgange i undervisningen, der spejler processen med at integrere det 21. århundredes kompetencer i undervisningen med implikationer for kreativitet, kollaboration, faglig integration og inklusion. De foreløbige konklusioner peger på, at de kreative produktionsbaserede læringsrum kan danne ramme om • naturlige, ligeværdige, inklusive tilgange • undervisningsdifferentiering • meningsfuld faglig læring • samt udvikle kollaboration, kommunikation, kreativitet og kritisk refleksion For fuldt ud at kunne udnytte potentialerne i produktionsbaserede læringsprocesser kræver det udvikling af yderligere viden om og modeller for faglig integration i produktive læringsprocesser samt udvikling af yderligere produktionsfaglige og mediedidaktiske kompetencer hos lærerne. Lærere og pædagoger i klyngeforløbet har fået øje på den særlige faglighed, der følger kreative og produktionsorienterede tilgange. Forskningen anbefaler implementering på et solidt organisatorisk niveau for at understøtte og forankre vidensspredning med fortløbende inddragelse af professionelle med speciale i pædagogik og produktion.

Videre forskning

I den næste fase af dette treårige projekt vil der blive gennemført en opfølgende undersøgelse af, hvordan film integreres som et hverdagsredskab og udtryksform i fagene samt i de didaktiske tilgange til udvikling af det 21. århundredres kompetencer gennem produktion af levende billeder og spil. Projektet skal undersøge elevers arbejde med produktion af levende billeder i bred forstand. Ud over animation dækkes også andre produktive tilgange: Herunder lommefilm og elevers spilproduktion, som er valgmuligheder i denne fase. Dette opfølgende projekt vil have fokus på elev-perspektivet i et longitudinalt perspektiv for at undersøge skiftet fra produktion af levende billeder, som et særligt enkeltstående forløb, til den faglige integration og tilegnelsen af det som hverdagsredskab.

Lærer: Per Baltzer i samarbejde med gode kollegaer som er del af animationsprojektgruppen Skole: Egeskovskolen i forskellige klasser Produktionsform: Animation

Anslaget

Fire indgangsvinkler til produktionsorienteret undervisning Følgende er skrevet på baggrund af samtaler med en engageret lærer fra Egeskovskolen i Bjerringbro, Per Baltzer, som har arbejdet med den produktive didaktik på forskellige klassetrin og i forskellige fag. Nedenfor følger fire eksempler på projekter, som Baltzer har været med til at udvikle, igangsætte og fuldføre. Eksemplernes forskellige indgangsvinkler fortæller om diversiteten i produktionsorienteret undervisning og Baltzers erfaringer omkring udførelsen fortæller om et generelt fokus, der kan kvalificere forløbet. Baltzers fokus er anslaget. Projektets begyndelse skal slås an ved at begejstre eleverne. Den energi, der opstår i anslaget, følger processen i projektet. I de følgende eksempler beskrives projekterne ud fra deres anslag. Per Baltzer erfaringer er markeret med kursiv.

Anslaget - Interesse og samtalefællesskab

Anslaget - Hånden på hjertet

Her var der særligt fokus på at få eleverne motiverede gennem en interesse og fritidsaktivitet. Samtalen var en vigtig del af bearbejdningen af emnet. Drengene fik lov til at fortælle deres oplevelser og derigennem føle ejerskab til processen.

Naturfagsforløbet blev grebet an i bedste IBSE stil. Den sansende undersøgelse som tilgang var altså her anslaget. Eleverne fik rigtige pattegrise at skære i. De fysiske opdagelser blev understøttet af, at eleverne vidste, at de skulle formidle det, de havde set gennem en animationsfilm.

Klasse: Indhold: Fagligt fokus:

Special klasse og SFO Hvordan man taler sammen og siger undskyld. Trivsel, mobning og empati

Specialholdet bestod for en stor del af ”fodbold drenge”. Jeg valgte derfor at foreslå at det faglige emne, der skulle bearbejdes kunne foregå i en fodbold situation. Det er et miljø drengene kender og befinder sig godt i. Alle kunne give deres besyv med. Hver af drengene havde følt en situation på egen krop, hvor der godt kunne være behov for en undskyldning og en ordentlig måde at tale på. Vi talte også om animationsmediet muligheder. Om at alt var muligt, og det var muligt at skubbe lidt til virkeligheden. Overdrive lidt. Det fremmer forståelsen. Som arbejdet skred frem, åbnede emnet sig op, og drengene fandt ud af, at det var muligt at skubbe til den ramme, der var sat. Animationsmediets muligheder gik op for gruppen. Verden kan laves om, og alt behøver ikke at være naturtro. Netop de opdagelser førte til ejerskab over emnet og afstedkom kreative refleksioner og valg. Min erfaring er, at hvis først begejstringen er etableret, er der større tolerance under udviklingsarbejdet og produktionen. Jeg tror, det er vigtigt at følge energien i processen og mærke efter, hvor eleverne bevæger sig hen. Alt behøver ikke at være planlagt helt ned i detaljen.

Klasse: Mellemtrin. Indhold: Hjertets funktion. Fagligt fokus: Naturfagligt fokus på hjertet

Eleverne blev delt op i grupper, og hver gruppe valgte en legemsdel, de skulle dykke ned i. De oplevelser eleverne fik blev gjort bevidste og konkrete gennem animationen, og den viden hver gruppe oparbejdede om de forskellige dele blev gjort til fælles eje. Det at ungerne stod med eksempelvis et rigtigt hjerte og skulle skære i det, og se hvad der kom frem, vagte undren og rejste en mængde spørgsmål. Det satte gang i følelserne. Nogen synes det var ulækkert, mens andre synes det var vildt sejt at få lov til. Men fokus var etableret. Da børnene skulle lave deres stopmotion film over hjertets funktion, opdagede de, at der var hvide pletter i deres viden på trods af, at de lige havde gennemgået det og selv set og skåret i et rigtigt hjerte. Så måtte de jo ud og lave research. Det fede var, at behovet opstod hos dem selv. De blev selv klar over, hvor de manglede viden og fandt selv ud af, hvor de kunne skaffe den viden. De spurgte eller gik på nettet.

Anslaget - Helteleg

Klasse: Indskoling Indhold: Størrelsesforhold, raket design og tyngdekraft Fagligt fokus: Naturvidenskab, universet. Det konkrete udgangspunkt, legen og helten som rollemodel, var anslaget for dette projekt. Børnene fik lov til at lege med få basale og konkrete instruktioner. De afprøvede, kiggede på hinandens produktioner, udvekslede og udviklede forståelsen af animationsteknikken og emnet undervejs. Den aldersgruppe er jo nemme at begejstre, og Andreas Mogensen er jo lidt af en helt. Noget af det vi godt ville flette ind i forløbet var spørgsmålet om tyngdekraften. Hvordan var det nu, det var ude i rummetBørnene lavede raketter og diskuterede størrelsesforhold og raketdesign. De animerede månelandinger mens de snakkede om tyngdekraft; Hvor hurtigt gik det nu, var der mere eller mindre tyngdekraft på månen, hvordan var det nu. Børn i den alder snakker meget med hinanden undervejs og kan heller ikke modtage større mængder fakta viden på en gang, så det kom undervejs. De lærte meget af hinanden, ligesom når de spiller computerspil.

Anslaget - For(m)dybelse

Klasse: Mellemtrin Indhold: Fremstilling af marionetdukker Fagligt fokus: Håndværk og design Her er formgivelse og fordybelse anslaget. Temaet for projektet var ”at kunne udtrykke følelser gennem dans”, hvilket gav nogle tekniske udfordringer i arbejdet med at fremstille marionetdukkerne. Der blev derfor brugt tid på at få løst tekniske problemstillinger med led og proportioner. 52

Nu var det jo håndværk og design, så der blev lagt vægt på udførelsen af marionetdukkerne. Eleverne havde mulighed for at fordybe sig i at lave marionetter af træ, plastik, Fimo ler, skræl, osv. Der var vide rammer. Der lå en kreativ udfoldelse i det at lave dukkerne. Der blev lavet forme til bl.a. hænder, og leddene blev lavet af kroge. At få marionetdukker til at bevæge sig er jo også animation. De bliver levende. Eleverne filmede, mens de animerede marionetdukkerne. En dreng vidste, hvordan man kunne lave så, det så ud som om en skygge fulgte efter dukkerne. Det gav lige et løft. Det er dejligt, når ungerne selv byder ind med noget. Det viser, at de er engagerede. Det giver også en vis kredit til dem, der ved sådan noget.

Anslag og afrunding i symbiose

Per Baltzers eksempler på forskellige former for anslag viser, at der er mange måder at skabe begejstring og energi på. Anslaget er vigtigt for energien i hele projektet; også når projektet afrundes. Det er her ungerne får noget at arbejde videre med. Det viser også, at de bliver taget alvorligt. Det er dejligt, når der ligger produktioner. Det er nemmere at give feed back ud fra konkrete produkter. En god afrunding og evaluering giver eleverne mulighed for at reflektere over indhold, proces, animation og teknik og dermed, hvad de kunne tænke sig at gøre andeles. Hvis eleveerne har en ide om, hvad de gerne ville gøre anderledes næste gang, er de godt på vej med en positiv og gavnlig selvevaluering. En god afrunding er dermed gavnlig for anslaget til et nyt projekt.

Næste levende billede af en død gris - Samtale med elever på Egeskovskolen Af Hanne Pedersen, Animated Learning Lab

På Egeskovskole havde 6. klasse fået en omfattende opgave. De skulle samle viden, dissekere smågrise, filme dissekeringen og efterfølgende lave en animationsfilm om organerne (hjertet, lungerne og øjet), hvor det filmede fra dissekeringen skulle indgå. Jeg møder to af eleverne, Signe og Alberthe, og deres lærer, Astrid, til en snak om projektet. Astrid fortæller levende om baggrunden for opgaven; at dissekeringen af smågrisene var til for at eleverne kunne undersøge organerne ved at have dem i hænderne, mens bevidstheden om at skulle formidle den tilegnede viden om organerne gennem animationsfilm, skulle få eleverne til at præcisere både indsamlingen af viden og videreformidling af fakta. Jeg spørger pigerne, om det var en anderledes opgave, nu hvor de viste, de skulle lave film om det senere. Alberthe er hurtigt til at svare: ”Det var svært at finde den rigtige viden og meget af det. Og få det til at passe. Men det var sjovt, også fordi vi lavede noget andet.” Signe supplerer: ”Ja. Meget viden og så skulle det passe til tegningerne, og det vi sagde.” 54

Alberthe byder ind igen: ”Det var sværere. Også fordi vi fokuserede meget på filmen, og hvordan den var og ikke på, hvad vi sagde. Men det var sjovt” Astrid fortæller, at når man skal formidle noget videre, skal man gå mere i dybden med emnet, og eleverne vil gerne fortælle det rigtige, hvortil Signe siger: ”Når man skal formidle noget, skal man vide mere og kende alle detaljer mere.” Jeg spørger pigerne om de følte, at en sådan proces gav mere undren. Der bliver tænkt lidt, og Signe svarer, imens hun tænker: ”Ja, jeg tænker tit på, hvordan kredsløbet fungerer, men det finder vi så ud af. Ja, jeg kan nok ikke rigtigt huske, hvordan det hele fungerer. Man glemmer jo lidt hen ad vejen. Men jeg synes, man stiller flere spørgsmål: Hvad er de der, og hvad er det her. Nårh! Det er den anden hjertehalvdel. Ja. Man finder mere ud af det.” Astrid suppeler ved at fortælle lidt om sin oplevelse af elevernes engagement under processen: ”Det var interesserede elever. Det var spændende at se, når den første skræk var overstået. De var i gang hele tiden og var super gode til at undersøge. Og når man laver animationsfilm, så skal man have styr på rigtig mange detaljer.”

I samtalen med Signe, Alberthe og Astrid er det tydeligt for mig, at der er tale om en samlet proces, hvor delelementerne skal ses i sammenhæng. Dissekeringen har tydeligvis gjort et vis indtryk, og den håndgribelige undersøgelse af organerne følges med refleksionerne over, hvad de skal filme til senere brug i animationsfilmen; alt sammen med hovedfokus på at indsamle viden om organerne. Eleverne har tydeligvis arbejdet på højtryk.

Jeg spørger, hvad de har valgt. ”Vi har valgt go animate” siger Signe ”Det går hurtigere. Vi har jo ikke så lang tid til det” siger Alberthe. Svaret får mig til at spørge: Hvad nu hvis pigerne havde al tid i hele verden og kunne vælge frit? Og her er pigerne enige om, at de ville vælge papercut. Signe fortæller hvorfor: ”Det er lidt mere hyggeligt, og det er sjovere end at sidde og se på skærmen”.

På Egeskovskolen skal klassen snart arbejde med animationsfilm igen. De kan vælge mellem papercut og det tilrettelagte animationsprogram ”go animate”.

Det var fedt at høre, om det meget ambitiøse projekt 6. klasse fra Egeskovskolen havde kastet sig ud i med dødsforagt!

Citater fra elever på andre skoler ”Det har altid været spændende for mig at arbejde eksempelvis med sådan nogle VR-briller… Det er super cool mand, og du kan bare bruge dem med din egen telefon… Det sætter jo ingen grænser… man kan jo lave sit eget, det er vildt” - Elev 7 klasse, Hald Ege Skole ”At være kreativ er eksempelvis at lære at animere og lave helt nye verdner, hvis man gider det, hvis man har tingene til det, hvis man har lærdom til det, hvis man har nogle hjælpere til det, så kan man jo animere, hvad som helst” - Elev 5 klasse, Hald Ege Skole ”Det er en god og sjov måde at lære på. Man får et bedre ejerskab til projektet, end hvis vi bare skulle læse om det i bogen. Her vil man gerne gennemføre” - Elev, Søndre Skole, Dansk Kommuner magasin, no.12 55

iPads i 0. klasse - Hvad laver de der?

Vi er i oktober måned. En smuk oktoberdag med en smule varme i luften. Jeg er netop trådt ind på Rødkærsbro Skole, hvor jeg har aftalt med Betina Lindgaard, som er klasselærer for en 0. klasse, at jeg skal komme ud og se, hvordan de arbejder. Jeg er meget spændt på at se, hvordan de arbejder med iPads i 0. klasse. Hvordan mon læreren og pædagogen har planlagt det? Inde i klasseværelset, som er stort, lyst og fyldt med en masse spændende ting, som børnene selv har lavet, sidder 0.klasserne og tager imod mig. De sidder ved små borde og er klar til at gå i gang med dagens program. Betina og Yvonne går i gang. Betina fortæller, hvad de skal lave i dag. De skal lave små film om deres familier og der, hvor de bor. Yvonne, som er deres pædagog, viser en film, som hun selv har lavet på sin iPad. Efter deres korte oplæg bliver eleverne delt op, således at der kun er 5-7 børn hos Yvonne og Betina, og resten går ind i et lokale ved siden af, hvor en anden lærer er klar til at tage imod dem. Når ét barn så er færdig med sin film, går barnet ind ved siden af og bytter med et nyt barn. Samtidigt har de fået besøg af fem børn fra 5. klasse, som skal hjælpe børnene med at lægge lyd på deres film. Børnene har på forhånd taget billeder af deres familie hjemmefra på deres iPads, så de får ret hurtigt lagt billederne ind i iMovie. Herefter går de i gang med 56

at redigere i rækkefølge, skrive mors, fars og søskendes navne ind på billederne, eller hvad billederne ellers viser. Der opstår en leg hos børnene, da de forsøger at finde ud af, hvordan man skriver på en iPad. Hvor er tasterne henne? Hvad sker der, hvis jeg trykker her? Hvordan staver jeg til fuglehus eller bamse? Et hav af spørgsmål opstår i rummet, og Betina, Yvonne og børnene fra 5. klasse er der til at hjælpe. “Se min film!” “Vil du høre min film?” “Vil du se min mor?” “Det her er mit værelse” begynder det at summe rundt omkring i klasseværelset, da børnene er ved at få lavet deres film færdige. Det hele sluttes selvfølgelig af med, at børnene viser deres film for hinanden, og der bliver klappet efter hver eneste. Børnene gik flot til opgaven og kunne holde koncentrationen. Børnene fik lavet nogle fine små film, der hver især viste noget om deres familier. Et stykke tid efter fik jeg mulighed for at komme ud til Yvonne og Betina igen for at snakke med dem om deres forløb, og hvordan de bruger iPads på skolen. “Hvad kunne vi gøre, som vi plejer at gøre, men så med animation i stedet for?” Dette spørgsmål havde Betina og Yvonne stillet sig selv, da de skulle byde velkommen til en flok nye skolebørn i august 2015. “I starten af 0. klasse har vi altid projektet “Mig og min familie”, hvor de skal fortælle om

Skrevet af: Ditte Lundsgaard Nielsen Animationskonsulent På baggrund af iagttagelser og interview.

deres familier. Der har de billeder med hjemmefra, og så laver vi en collage. Vi snakkede så om, at det kunne måske være en god måde at bruge iMovie på iPads” Betina har arbejdet med iMovie på iPads før og synes egentlig, at det er pærenemt, som hun selv udtrykker det, og derfor tænkte hun, at det kunne børnene nok godt finde ud af. “Det børnene laver bliver jo til en film. Det er godt nok stillbilleder, men dét bliver til en film. Børnene synes i hvert fald, at det bliver til en film” For Yvonne var det derimod næsten lige så nyt for hende som for børnene “Mine film, de var faktisk meget simple… Jeg lavede en lille film om et tøjdyr og lavede en lille historie, som jeg viste til børnene”.

hvordan de skulle bruge tastaturet til finde bogstaver og skrive ord på filmen. Og de er slet ikke i tvivl om, hvilke muligheder der ligger i at arbejde med iPads. Derfor håber de også at det, at de i 0. klasse kan arbejde med eksempelvis film og animation, kan sætte noget til at spire i mellemtrinet og overbygningen. “Man kan godt arbejde på tværs af klasserne med et medie, for jeg er slet ikke i tvivl om at 5. klasses børnene fik også noget ud af det, og de synes, at det var rigtig hyggeligt, så da vi skulle have nogle 5. klasses elever ned igen, så ville de samme gerne igen, men det blev så nogle nye elever, så vi har jo faktisk haft 10-12 børn i gang med at lære andre om iMovie, som aldrig Yvonne og Betina er helt enige om at, der blev lavet har leget med et før” fortæller Betina. nogle ret fine film den dag. “Jeg tænker, at det der med at starte op i 0. klasse, det “De får ejerskab af det på en anden måde end, når vi kan man sagtens” fortæller Yvonne “Eksempelvis hvis giver dem en eller anden opgavebog” fortæller Betina. man skulle til at introducere dem til stavning på en “Det var tydeligt at se, at børnene havde en følelse af at anden måde end ved at skrive, så kunne de selv klippe den film, som de havde lavet, var deres. Filmene var en nogle bogstaver ud og sætte dem sammen, og så vise del af dem; det var dem, som havde lavet dem, og dem en film med hvordan ord dannes, eller hvis de skal lære som filmene handler om” noget om fortælling og rækkefølge af en fortælling, “Det er vigtigt at vise filmene frem, når de er færdige” så kunne man bruge LEGO, eksempelvis hvis drenge uddyber Yvonne. “Det er en god pædagogisk ting at skulle bygge en bil, og så starte et sted og så tage billgøre, at alle får mulighed for at se og fortælle og se eder af det, og så se hvordan processen udvikler sig... hinandens film… ligesom at se, at der faktisk er et mål Det handler om at starte i det små og så putte mere og med det…”. mere på... så kan det jo være om 6-7 år, når de kommer op i de større klasser, at de her børn faktisk gør det helt På skolen arbejder de med venskabsklasser, så både af sig selv, fordi det er noget, de er blevet vant til” lærere og elever er derfor vant til at være sammen på tværs af klasserne. “Det er en god måde at lærer hinan- Heldigvis for Betina og Yvonne er de ikke alene om den på og skabe gode relationer på mellem trinnene” at se mulighederne i at arbejde med iPads og produkfortæller Betina. “Og for mig var det også tydeligt tionsorienteret undervisning på skolen. Der er andre at se, at selv børnene fra 5. klasse voksede jo en lille lærere, som også er i gang med spændende forløb, hvor smule den dag, da det jo var dem, som skulle hjælpe 0. de nu prøver at se på de gode muligheder i stedet for klasse-børnene med at lægge lyd på deres film” Betina i begrænsninger, fortæller Yvonne og uddyber: “I 2. og Yvonne var overraskede over at se, hvordan børnene klasse har de for eksempelvis også arbejdet med modgik til opgaven. Selv de børn, som synes, at det er svært ellervoks. Så måske bunder det mere i, at det er nyt og eller kedeligt at skrive, var lynhurtige til at finde ud af, uvist for os… vi ved ikke helt, hvad det kræver, og der 58

Lærer: Betina Lindgaard Pædagog: Yvonne Laursen Skole og klasse: Rødkærsbro Skole, 0.klasse Medie: Ipads og Imovie

skal faktisk ikke så meget til for at kunne gøre noget” fortæller Yvonne. Betina og Yvonne fortæller også om en 6.klasse, der bruger blogging som et slags klasselokale. Blogs hører ikke hjemme i indskolingen, men Betina og Yvonne tænker, at det at de i 0. klasse starter med at arbejde med iPads kan være med til at forstå brugen af iPads hos eleverne, og så kan man som lærer og pædagog i de forskellige klassetrin putte mere og mere viden og færdigheder på. “Efter den nye skolereform er man begyndt at arbejde mere på tværs af fag eller med inspiration fra hinanden. Altså hvad laver man i idræt, og er der noget der, som kan bruges i dansk eller matematik? Og det kunne man i princippet også gøre med IT. At vi bliver opmærksomme på, hvad det er vi gør med IT, og hvordan vi gør det. IT forsvinder jo ikke, tværtimod vokser det jo mere og mere frem” fortæller Betina og uddyber: “Vi har jo iPads til alle i indskolingen, så hvorfor ikke udnyttet det lidt mere end bare det at spille de samme læringsspil/ apps igen og igen. Bruge det til lidt mere konkret. I indskolingen har hver elev en iPad, på mellemtrinnet og udskolingen bliver det nu prioriteret, at der også skal være iPads til brug. Ikke et helt klassesæt, men

mulighed for at låne dem, og vi ser det allerede så småt nu, hvordan lærerne på mellemtrinnet og overbygningen både bruger Stop Motion og iMovie i deres undervisning. Så på den måde kan vi starte med at skabe en IT didaktik,” Nu er det jo ikke sådan, at der fremover kun skal laves animationsfilm eller film i iMovie, for der er også en masse andre spændende ting, der skal nås og gøres, men både Yvonne og Betina føler, at der ligger en vigtig opgave i at give børnene i 0. klasse et bekendtskab med iPad og en forståelse for, at den kan bruges til andet end spil. Det kan gøre børnene til aktive medskabere og ikke kun forbrugere af spil og apps.

Fakta om strukur • • • •

De brugte 2 x halvanden time til iMovie. De havde fem elever fra 5. klasse til hjælp med at lægge tale til filmene. I 0. klasse har de to klasser i én 0.klasse, hvor de er 2 børnehaveklasselærer på og nogle gange tre, når en pædagog fra SFO’en er med. Da de lavede “Mig og min familie” forløbet, havde Betina og Yvonne 10-12 elever, og resten var sammen med den anden børnehaveklasselærer. 59

VR, tur i byen & reformationen Et eksempel på samarbejde og synergi i ALL fællesskabet.

Udviklet i et samarbejde mellem Fabio Cujino, konsulent fra Level Rewind Games, lærer Birthe Sørensen fra Hald Ege Skole og lærer Mads Dahl fra Møllehøjskolen som led i kompetenceudviklingsforløbet. Efter ide-udvikling og test på Hald Ege Skole inviteres interesserede skoler fra klynge-fællesskabet til at deltage. I 2017 er det 500 år siden, at den tyske munk Martin Luther slog sine teser op på slotskirkedøren i Wittenberg. Dette skulle vise sig at blive startskuddet til reformationen rundt om i Europa - både for datidens samfund og kirke. I Danmark spillede Viborg en helt central rolle, da reformationen begyndte her allerede i 1529 med reformatoren Hans Tausen. I den anledning er Viborg udnævnt til særlig reformationsby og får besøg af den internationale karavane Reformationsstafetten. 60

Reformationsstafetten besøger 67 europæiske byer, og Viborg er den eneste danske by, der får besøg. Det sker i dagene den 28. februar - d. 2. marts 2017. Level Rewind Games har igennem Folkekirkens Skoletjeneste et telt under reformationsstafetten i Viborg, hvor eleverne fra skoler tilknyttet Animated Learning fællesskabet vil fremvise mulighederne i teknologien “Virtual Reality” for de gæster, som kommer forbi Viborg midtby d. 1. marts. Eleverne skal inden begivenheden selv skabe indhold til VR, mens de går en tur i byen sammen med en turistguide. Børnene vil lære om reformationen og derefter fortælle deres egne historier, som de besøgende vil kunne se og høre om vha. Virtual Reality briller.

Lærere: Birthe Sørensen Mads Dahl Skoler Hald Ege Skole Møllehøjskolen I samarbejde med: Fabio Cujino, Level Rewind Games

Animated Learning – Praksisfortællinger

Fra 2005-2007 deltog jeg i et Medievejleder-uddannelsesforløb i Amtscentralen i Herning. Jeg skulle til at lære at bruge Power Point og Photo Story og redigere film i Movie Maker og Studio 8. Jeg satte mig som mål først selv at beherske alle programmerne og derefter undervise børnene i brugen af dem. Samtidigt skrev vi IT/medieplaner for skolerne. Meget er sket inden for IT i løbet af de sidste ti år. Dette kom meget kraftigt til udtryk for nogle måneder siden, da skulle til at revidere vores IT-planer her på Nordre Skole. De var håbløst forældede, og vi kunne ikke revidere dem på et kort eftermiddagsmøde i afdelingen. I foråret 2015 påbegyndte jeg et Animated Learning kursus. Jeg havde aldrig før hverken lavet animationsfilm eller brugt IPad. Under det første forløb skulle vi til at producere animationsfilm i forbindelse med begynderengelsk i 3. klasse. Jeg forklarede principperne omkring animation, tog noget pap og modellervoks frem, og børnene begyndte at lave storyboards. Efter den første session begyndte frustrationen at melde sig: En ting var, at det var lidt besværligt at låne IPads fra forskellige steder og at sætte udstyret op og tage det ned på den korte tid, vi havde til rådighed fra gang til gang. Det andet var, at børnene slet ikke var så strukturerede, som jeg havde ”planlagt”. Storyboards var halvfærdige og i mine øjne slet ikke gennemtænkte. De fleste elever var i gang med at forme fantasifulde figurer i modellervoks og nogle var allerede i gang med at filme. Da jeg spurgte ind til arbejdet, fandt jeg ud af, at børnene havde fuldstændig styr på de forskellige 64

roller i gruppen og ikke mindst storyboardet - altså planen for, hvad der skulle ske i filmen. De havde bare ikke tid til at skrive/tegne det hele ned, fordi den kreative proces havde taget styringen. Jeg kunne se, at engelsk ikke var helt tænkt ind i filmene. Vi holdt korte møder med hver gruppe for at indtænke måder hvorpå, at de engelske ord og udtryk kunne komme med, hvorefter børnene fortsatte med deres arbejde. Der kom fem skønne film ud af forløbet med fine engelske gloser, både mundtligt og skriftligt. Forløbet var meget lærerigt for mig. Jeg, som mange andre i mit fag, er glad for at have styr på tingene og have kontrol over situationen. Nu skulle jeg lære at give slip. I september 2015 fik Nordre Skole bevilget støtte til det 3-årige EU-projekt ”Learn Create Communicate” (LCC) fra Erasmus+ K2-puljen. Projektet handler om kreative tilgange til undervisningen og læring og allerede i ansøgningsprocessen, havde jeg tænkt på, at det var oplagt at have animation/lommefilm som en del af projektet, da der lå meget læring både mht. at tænke nye måder at lære på og ikke mindst at prøve at tænke lærerrollen anderledes. Læreren skulle være mere som facilitator; en vejleder. Da vi så skulle til at producere animationsfilm i forbindelse med LCC i november 2015, var jeg mere forberedt på at give slip på kontrollen. Eleverne arbejdede i blandede grupper fra 4.-6. klasse. Vi lærere præsenterede grundprincipperne: at filmen skulle handle om julen i Danmark, og det skal kunne forstås af børn, der ikke kan dansk. Derefter gik børnene i gang med storyboards - nogle mere grundigt end andre. I

Lærer: Elisa Haaparanta Skole: Nordre Skole, Viborg fag: Engelsk, historie og billedkunst

mange af filmene blandede børnene animation og lommefilm. Vi hjalp til med at finde materialer, løse tekniske problemer og med at finde flere idéer, hvis nogle af grupperne gik i stå. Til sidst holdt vi filmpræmie med mange fine og meget forskellige film. Eleverne har også produceret flere film på engelsk til LCC, blandt andet film på cykel omkring vores by og film om vores skole. I april 2016 vil Nordre Skole være vært for LCC-Læringsaktivitet, hvor vi har inviteret 23 elever og 10 lærere fra vores partnerlande i Island, Wales, Tyskland, Spanien og Italien til Viborg. I løbet af ugen skal vi blandt andet lave film i samarbejde med konsulent Martin Spenner fra Lommefilm.dk. Da hovedformålet med læringsaktiviteten er ”Collaboration”, dvs. samarbejde, har vi med Martin planlagt en Lommefilmsstafet med ”fiskemodellen” (star-midte-slut). De ca. 40 børn fra 4.-7 klasse vil arbejde i ni grupper. Hver gruppe skal planlægge en start til en film og derefter filme og redigere det. Så skal de give filmen videre til en ny gruppe og modtager selv en film, hvor de skal planlægge, filme og redigere en midte til. På den måde er alle grupperne med til at lave tre film i

samarbejde med de andre. Jeg glæder mig til forløbet, fordi det bliver spændende at se, hvordan børnene løser opgaven ikke kun på tværs af alder og klasser, men også på tværs af sprog og kultur. Animated Learning projektet har indtil videre lært mig, at der foregår læring uanset om det hele tiden er synligt for mig eller ej. Jeg behøver ikke har styr på det hele, og jeg skal lade den kreative proces styre. Min rolle er at sætte rammer: Hvad det er vi skal lære, hvad formålet er med filmen (faglig læring/ information/ underholdning) og, hvor lang filmen må være. Jeg skal finde materialer og komme med idéer, hvis nogen er gået i stå. Det er en fordel, at jeg som lærer har styr på, hvordan og hvor filmene gemmes, så børnene ikke skal begynde forfra gang efter gang. Det, at man sammen ser på den færdige resultat, øger motivationen med det fremtidige film/animationsarbejde. Jeg venter spændt på vores arbejdsdag i august, hvor vi skal revidere skolens IT-planer!

Rejsen imellem Ordinary - og Special World

– Guidelines til at håndtere samarbejdet i den filmskabende proces Planlægning af kreative produktioner ved hjælp af dramaturgiske strukturer

I produktionen af en film benytter professionelle filmskabere et sæt af guidelines. Disse guidelines sikrer kommunikationen og er derfor meget anvendelige, når man laver film sammen. Når man laver film sammen, eller i det hele taget befinder sig i en kreativ proces med andre, er det afgørende, at man er bevidst om forskellige faser i processen; hver fase knytter sig nemlig til forskellige sindstilstande, som det er vigtigt at kende, hvis samarbejdet skal fungere godt. Her tænkes både på samarbejdet i den enkelte gruppe, samarbejde mellem lærer og elev og bevidstheden og accepten af ens egen tilstand i de forskellige faser. I dette skriv vil vi prøve at hælde den filmskabende proces med eleverne igennem disse guidelines og dermed skabe en bevidsthed om de forskellige tilstande, man bevæger sig i under processen. Grundlæggende arbejdes der med dualismer, når der er tale om skabende processer, som to poler, der ikke undvære hinanden: indtryk og udtryk, lys og mørke, ying og yang. I filmsproget findes der et narrativt greb, hvor begrebet ”Special World” spændes op mod ”Ordinary World”. Nedenfor vil vi uddybe de to begreber, når vi præsenterer guidelines for processer i en filmproduktion.

Special World

Lad os begynde med at kigge på Special World, da den er det specielle, der ligger ud over vores daglige måde at tænke på og organisere vores verden efter. 66

I Special World ophæves naturlovene, logik er unødvendig, og man hensættes i en fortryllet og eventyrlig tilstand. Fordelen ved at bruge dette greb er, at budskabet i fortællingen kan formidles gennem de stærkeste formidlingsværktøjer, vi har til rådighed: følelser og metaforer. Special World er den fase i fortællingen, hvor alt kan ske. Ulve kan tale, superhelte kan klare en hel hær med en armbrøst, kortspil bliver levende, og dronningen halshugger alt og alle. Vi kender fænomenet fra eventyret: Helten drager ud i verden for at vinde prinsessen, eller hovedpersonen må drage ind i Dunkel Skoven for at finde hjem eller ud på vejen i et roadtrip for at udgå forfølgerne – og så tager handlingen fat. Drager og feer myldre frem, overnaturlige kræfter opstår. Fælles for alle er rejsen, der har sit udspring i den virkelige verden. Der er et spørgsmål, der skal besvares, et problem, der skal løses, så når man kommer ud på den anden side af Special World, er der sket en forandring, en erkendelse. Der har fundet en udvikling sted. Helten har været på en ydre rejse som beskriver en indre udvikling. Helten træder ind i Special World med sin opgave, som en kompetent person, men efter oprivende og skandaløse handlinger, træder vores helt ud af Special World med nye kompetencer. Det er denne tilstand og de processer, vi skal prøve at opnå, når vi kaster os ud i kreative og produktionsorienterede forløb. Special Worlds uforudsigelighed passer fint til den kreative proces uregerlighed. Der findes en række metoder og teknikker, der prøver

Navn: Hanne Pedersen Titel: Animator og leder af Animated Learning Lab Rolle: Animationskonsulent

at favne den kreative proces. De kan være fine at bruge og skubber i den rigtige retning, men de er ikke helt nok. Kreativitet er en tilstand og en mental indstilling, der åbner op for at se og afprøve de mange muligheder, og som sætter os i stand til at bevæge os i ukendt land. Lad derfor metoderne og teknikkerne være underlagt din proces – IKKE lad din proces være underlagt metoderne og teknikkerne. For at begå sig i Special World må der bygges en tillid op, hvor det er tilladt at fejle, eller endnu bedre, det er ikke muligt at fejle. Hvert tiltag er en del af løsningen. I Special World opstår nye problemer, der kræver nye løsninger. De kan løses ved at sætte egne erfaringer og sansninger i spil og ved at give sig hen til en vekselvirkning af formålsløse impulsstyrede aktiviteter og målrettet søgen og handling. Indgå i indre dialog, der udtrykkes gennem ydre konkrete produktioner. Der arbejdes dynamisk med forskellige dualismer: indefra og ud, intuitivt og målstyreret, bevidst og ubevidst, glæde og frustration. Den frustrerende rejse med at hente de flygtige tanker frem og gøre dem konkrete kan begynde. En rejse fyldt af farer, eventyr, krige, uenighed, uforudsigelighed, given og tagen, hiven og sliden. Man skal så meget ondt igennem, men det er det hele værd. Stoltheden kommer som en bølge med forløsningen.

Ordinary world

Optakten til Special World foregår i Ordinary World. Rammesætning, temavalg, målstyringshensyn og pensumopfyldelse foregår i Ordinary World. Det er her, at brillerne som man ser igennem, når man er inde i Special World, dannes. Det er i Ordinary World interessen skal fanges, så den kan bringes ind i Special World. Man kan sammenligne hele processen som undervisere og eleverne gennemlever under en filmproduktionen med berettermodellen, hvor vi bevidst arbejder med anslag, præsentation, uddybning, point of no return osv.:

Anslaget

Det er her stemningen sættes, og der antydes problemstillinger i filmen. I arbejdet med eleverne kan man sige, at de skal have et anslag af emnet, der skal arbejdes med. De skal fanges af emnet. De skal kunne se meningen med problemstillingen og selv være med til at finde spørgsmålet, der skal med fra Ordinary World og ind i Special World. Eleverne skal finde krogen i sig selv, og læreren må give rum til netop det – at eleven finder sin egen motivation.

Præsentation

Her foregår præsentationen af miljø og karakterer, så publikum kan indleve sig i karakterens liv og problemstillinger. Eleverne skal have samme præsentation af emnet, som de skal arbejde videre med. De skal klædes på med viden om emnet med udgangspunkt i deres egen undren.

Uddybningen

I en film vil problemstilling og karakterer nu smelte sammen og bevæge sig frem ad mod klimaks. Det er her, vi træder ind i Special World. Det er her tingene tager fart. På tærsklen til Special World lægges planer og forventninger bort. Nu åbner en mangfoldighed sig op. Ord bliver konkretiseret, forskelle i opfattelser bliver tydelig. Den voksne træder et skridt tilbage og går nu bagved eleverne som en guide eller avatar, der støtter eleverne i deres kreative proces. Det kan ske ved at sætte sig ned ved siden af eleverne og med respekt og interesse at spørge ind til deres ideer og tanker og på den måde skabe et refleksionsrum for eleverne. Ejerskabet skal hele tiden være hos eleverne. Guiden kan på den måde facilitere processen og fremskaffe nødvendigt materiale og stille mere viden til rådighed. Det er vigtigt at holde egne projekteringer og forudfattede meninger for øje. Guiden bevarer overblikket i forhold til tid, evner og materialer. For eksempel kan nogle grupper godt fortabe sig i detaljeringen af karaktererne. Her er det guidens opgave at gøre opmærksom på problemet, men at lade det være op til gruppen at håndtere problemet. Som guide er det vigtigt at kunne rumme elevernes frustrationer, da Special World er et følelsesladet og stemningsmættet sted at befinde sig i. Guider og elever behøver ikke tage de samme briller på inde i Special World. Eleverne kan se gennem temaets optik, mens guiden kan have sat sig for at se gennem sociale interaktioners optik. Det er vigtigt, at guiderne med passende mel68

lemrum tager brillerne af og ser på scenariet med den store vidvinkel.

Point of no return

Markerer det punkt i fortællingen, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Det er ofte det punkt, hvor helten overrasker med at gøre noget, han ikke plejer at gøre. Ofte vil man se elever handle anderledes, end de plejer. Point of no return er også det sted i processen med eleverne, hvor det gælder om at gå frem. Beslutningerne er taget. Den kreative proces er ved at lukke. Der skal produceres. Spændingen er nu, om det kommer til at gå sådan, som man havde forestillet sig. Der sker improvisationer undervejs.

Udtoning

Det er ved at være slut. I processen med eleverne er vi så småt på vej ud på den anden side af Special World. Heltene /eleverne i vores lille leg er nu forhåbentlig en lille smule forandrede. Det er tid at samle eleverne, se på resultaterne og snakke om det, der er fremkommet. Her er det guidens fremmeste opgave at tydeliggøre den læring, der har foregået i processen, og som kan diskuteres ud fra slutresultaterne. Man kan eksempelvis tage snakken om divergerende opfattelser af fakta-overleveringen i filmene: Hvorfor er der afvigelser, er de bevidste, er der en historie bag eller er det misforståelser opstået ved overleveringer af viden? Alt det fremstillede har værdi: fra færdigt og ufærdigt, sjusket og pertentligt til forståeligt og uforståeligt. Alt er data og kan ses som tegn på noget. Alt det, som er produceret, kan være udgangspunkt for dialog og refleksion omkring proces, tilstande og læring.

Og husk

Lad dramaturgien være underlagt din historie – IKKE historien underlagt dramaturgien.

I Animated Learning Lab bruger vi udtrykket Special World til at beskrive den fase i den kreative proces, der kan føles uforudsigelig og snørklet, men som er nødvendig for at skabe noget helt nyt, og ligesom Rødhætte kommer vi ud på den anden side, mange erfaringer rigere.

ANIDOX:YOUTH

Konsulent: Michelle Kranot fra AniDox Youth Skole: Finderuphøj Skole, 6. klasse Jon Haugaard Meineche, Michael Bendix Hansen og Malene Ingwersen Produktionsform: Animations dokumentar/AniDox

2017-02-28 15:43 GMT+01:00 / Jon Haugaard Meineche <jonhaugaardmeineche@gmail.com>: Hi Michelle Apologies for not getting back sooner. We have a theme week coming up and all my kids are right in the middle of creating a big show for the rest of the school so things have been busy, and I needed to confer with my colleagues and have something more concrete ready for when I got around to writing you. I just spoke with my colleagues and if possible we would love to have you come by our school for a meeting monday the 13th at around 14.45. Our situation is that this is the final year for the sixth graders on Finderuphøj Skole before moving on to a different one for grade seven and on. Since the Animation Learning Lab started, they have worked with animation in different ways (althought with different teachers) and we thought it would be an interesting finish to their time at our school to do a sort of animation bluebook. The theme would be “Who am I? Where am I from? And where am I going?” and they would each have to do a short animation of max. 120 seconds. They will work on their own storyline, based on this theme and essentially whatever storyline they come up with that fits within this very broad spectrum is fine. They have worked a lot with storyline already so this should be something that we are able to do without much assistance. As for the rest of the project, I am still in need of ideas. I know sound is going to have to play a big role (as that has been a weak point in our previous productions), this will likely be something for the “post-production” and likely for another consultant. However, since this is an animation documentary of sorts, I figured you would be the expert to go to for this production. I am still unsure of how to go about the animation and hoped that maybe you had some ideas. In addition, we were hoping to be able to have you come for a visit so that we may benefit from your experience working with animation. I look forward to hearing from you On behalf of the 6th grade teahers team sincerely Jon Haugaard Meineche 75

Case Study Finderuphøj Skole - Michelle Kranot This is the final year for the sixth graders at Finderuphøj Skole before moving on to a new school. Since the Animation Learning Lab started, they have worked with animation in different ways and with different teachers. The team at Finderuphøj Skole thought it would be interesting to create a sort of animation “bluebook”, a journal. The theme would be “Who am I? Where am I from? And where am I going?” and each pupil creates a short animation film. They work on their own storyline, based on this theme and are encouraged to be creative with the choice of technique. At the launch of the project, three classes (ca. 48 children) and their teachers were invited for a ‘hand-on creative workshop’ at The Animation Workshop. The teachers and pupils were given an extensive tour and spend some time in the various artist’s studios where they were introduced to a range of styles and approaches. This was preceded by a talk and film screening, a discussion about representation and the power of moving images. The workshop aimed to demonstrate the immediacy of the paint on photos technique and to empower both teachers and pupils to use simple tools of expression. The workshop was lively and productive. Yet a number of students stood out. Either for being extremely engaged in the animation process, or for encountering difficulty in communicating their thoughts visually. These particular students were invited to join an afternoon class in The Animation Workshop studios. We had met a number of times with a group ca. 6 pupils. These pupils enjoyed a relaxed, creative environment where they could work uninterrupted, but had guidance at hand. We had simply worked alongside each other, they were considered fellow storytellers, rather than pupils and the atmosphere was very different than what they had come to expect. In those weeks where we had met we all gained a deeper perspective into our shared process. Some of their stories stood out as extremely personal and revealing. The focus was on presenting a pattern for workflow: The value of research and structure. The next time we had met, in the context of the school, I was moved to see how advanced the teachers and (most) pupils were in their work, and how they skillfully helped each other in the process. I look forward to seeing the final results and believe that this way of working, combining the context of the classroom, the out-of-school professional environments well as the small group sessions in the artist’s studio is remarkable and satisfying for all involved. Thank you for this opportunity, Michelle

ANIDOX:YOUTH Navn: Ditte Lundsgaard Nielsen

Titel: Animationskonsulent På en Animated Learning konference mødte Pia Lindgreen, teamkoordinator i Klubben Hybenvej, ANIDOX og illustrator

Producer Michelle Kranot. Mødet ledte til et længere samarbejde i klubben med 8 syriske piger. Nedenfor MichellesRolle: personlige memo-noter fra samarbejdet. Forløbet inspirerede til et stort selvstændigt ANIDOX:YOUTH projekt med specielt fokus på unge immigranter og flygtninge. Animationskonsulent og koordinator på Animated Learning Lab

31/10/2016 Pia - Nordre Skole klub

watched films. introductions. what are animated docs. examples. demonstrated techniques. talked (as a group) about what we want to do together. girls have a song they want to work with. starting with paint on self portrait. meeting the other teachers. equiptment.

8/11/ 2016 Pia - Nordre Skole klub

meeting in Kunsthal. discussed exhibition (s), sampled artwork. interactivity. animation, preparation and planning for next sessions (with girls - what do they want to talk about). next time: research pixilation(girls want to do a dance in animation). making faces, working with body.

14/11/ 2016 Pia - Nordre Skole klub

Creative workshop: Painting portraits, making sample animation. planning the next (making faces, sync). demonstrations. talking about identity and how the paintings reflect us.

22/11 Pia - Nordre Skole klub

Creative workshop / testing animation. snowman. faces. animated/pixilation made an advent calendar. All the klub kids can join.

29/11 Pia - Nordre Skole klub

Planning: Girls want to sing the song and to record it. i suggested we make a \video clip\. after new year we will start with storyboard and design. 77

Kapitel 2. Præsentation af ALL konsulenter Konsulentlisten udvides løbende efter ønsker fra de deltagende lærere og pædagoger. Følgende overblik er således et udpluk.

Animated Learning Lab

Hanne Pedersen / Flemming Bæk / Ditte Lundsgaard Nielsen Karsten Kjærulf-Hoop / Sia Søndergaard

www.animatedlearning.dk Animated Learning Lab (ALL) er en del af The Animation Workshop, VIA University College. Vores hovedformål er at udbrede kendskabet til animation som et didaktisk læringsredskab og som indgang til kreativt og produktionsorienteret arbejde. Vores aktiviteter har til hensigt at forsyne lærere og pædagoger med kreative og innovative redskaber og metoder til brug i forskellige fag og til forskellige målgrupper. ALL har udviklet en række undervisningsmaterialer til fag som matematik, geografi, biologi m.m. ALL arrangerer kurser for lærere og pædagoger, workshops for skoler, afholder seminarer samt den årlige Animated Learning konference. Siden 2006 har ALL afholdt den landsdækkende filmfestival ANIMOK for skoler i hele landet. Her får skoleklasser mulighed for at lave deres egen animationsfilm og deltage i filmfestivalkonkurrencen i kampen om årets bedste skoleanimationsfilm.

Vi samarbejder med forskellige kultur- og uddannelsesinstitutioner: Skoler og universiteter samt private og offentlige virksomheder. Vi har gennemført adskillige projekter til at fremme animation som et didaktisk redskab såvel i Danmark som i udlandet (Tyskland, England, Holland, Estland, Italien, Ungarn, Rumænien, Burkina Faso, Kina, Bolivia, Philippinerne, Japan, Peru m.fl.). Vi skræddersyr forløb i samarbejde med skolerne, så forløbet passer i forhold til de enkeltes arbejde med lærings- og fælles mål, tidsrammer, klassetrin og tema. Vi kan hyres ind som konsulenter for lærere og pædagoger som hjælp til planlægning af et forløb, til praktiske og tekniske spørgsmål, til at introducere animationsteknikker og deres pædagogiske didaktik og til at afholde hele workshops med jer. 81

Station Next & SmåP Susanne Wad / www.Station-Next.dk / www.småp.dk

Station Next er en filmskole for unge og deres undervisere.

Med støtte fra Kulturministeriet kan vi hvert år give mere end 6.000 elever mulighed for at producere film i realistiske produktionsomgivelser og altid med professionelle filmfolk som undervisere. På Station Next har vi udarbejdet et site, SmåP.dk, som træner generelle mediekompetencer. I den forbindelse tilbyder vi kurser for lærere, pædagoger og elever, som kan få besøg af en SmåP-konsulent på skolen. SmåP – Små Produktioner – er et online værktøj, som giver inspiration til at bruge de digitale medier på traditionelle og nye måder i alle skolens fag og i den understøttende undervisning.

På kurset får du hjælp og ideer til at komme i gang med SmåP, og du bliver præsenteret for de syv kernekompetencer, som arbejdet med digitale medier bygger på: Billede, redigering, lyd, ide, tekst, kodning og univers. Prøv for eksempel at arbejde med digte på dansk, engelsk tysk eller fransk: www.smaap.dk/film-radio/radioreklame-der-rykker Her kan eleverne træne arbejdet med sprog samtidig med de styrker deres mediekompetencer. Eller hvad med at analysere en film ved hjælp af en tegneserie?: www.smaap.dk/ film-radio/remediering-fra-film-til-tegneserie

Lommefilm

Martin Spenner og Kasper Olesen / www.lommefilm.dk

Lommefilm arbejder med film optaget med mobiltelefoner og tablets. Vi arbejder som regel med en klasse over en hel dag, hvor de deltagende elever går fra ide til færdigt produkt og premiere. Eleverne lærer at udvikle en historie og omsætte den til en skudliste/storyboard. De optager deres film, redigerer og publicerer den. Der er i høj grad fokus på processen; arbejde i grupper, evnen til at udvikle ideer i samarbejde, uddelegere roller og ansvar, modtage konstruktiv feedback etc.

For Lommefilm er målet først og fremmest læring. Midlet er at involvere og aktivere eleverne gennem filmarbejdet. Således kan filmarbejdet ikke blot bruges til at blive klogere på, hvordan man skaber en film, men også til at blive klogere på et emne eller en særskilt problemstilling. Lommefilm har arbejdet med så forskellig emner som sundhed, læselyst, innovation og matematik.

Video-Parkour, video mapping og filmanalyse Troels Lindebjerg / www.trib.dk

I virksomheden TRIB får vi ideer og fører dem ud i verden! Vi arbejder bredt inden for konceptudvikling med kunstinstallationer, design, teater, mm. Jeg, Troels Lindebjerg, tilbyder i denne forbindelse workshops inden for filmens verden. Mine workshops handler om, hvordan man bygger film op, og hvordan man leger med filmens verden og dens mange muligheder. Workshops tilrettelægges i samarbejde med lærere, pædagoger og elever.

Video-Parkour

En dags-workshop hvor børnene gennem leg med parkour og filmiske virkemidler får skabt en film, der er deres helt egen. Børnene opnår konkret viden om bevægelse, balance, motorik, om filmmediet, og hvordan man fortæller gennem billeder og lyd.

Video mapping

En leg med hverdagsobjekter, hvor vi gennem pro84

grammering og videoprojektioner kan vende vrangen ud på virkeligheden og fortælle historier, der gemmer sig inde i ting. Med udgangspunkt i nysgerrighed om de ting som vi omgiver os med, vil vi prøve at finde deres historier. Velegnet til overbygningen.

Filmanalyse og filmredigering - sæt jer i filminstruktørens stol for én dag

Workshoppen er delt op mellem oplæg om filmens opbygning og små øvelser i, hvordan man skaber film. Workshoppen er en introduktion til filmens verden, og hvilke greb en instruktør har at arbejde med, når han/ hun laver film. Jeg vil introducere jer til betydningen af detaljer som filmklipning, lyd, lys, kompositioner og farver. Samt hvordan instruktøren arbejder med referencer og elementer i filmen, der alt sammen er med til at skabe filmens grammatik. Tilegnet overbygning.

Anidox:Youth | Workshops, consultancy, production. Michelle Kranot / www.tindrum.dk / www.anidox.com We have recently seen the borders of the documentary genre expand with animation. This unique medium offers endless storytelling possibilities and contributes new visual tools of expression. It can be hard to define what makes a film an animated documentary. Some use real soundtrack and some involve real footage imagery. The one element that connects them all is the â&#x20AC;&#x153;seed of truthâ&#x20AC;?: The feeling that something within the story is real. This approach can frame the use of animation in the classroom very well: Any topic can be discussed and any creative process can be documented.

I am an artist with a lot of experience as a teacher, having conducted both professional courses as well as mentoring high school and ground school pupils. I feel that empowering and inspiring educators is my main goal: Either by welcoming people to take part in my professional practice or by contributing to an ongoing discussion with new techniques or ideas. At the core of any workshop is a collaboration and an invitation.

Lyd med Audio Gangsters Thomas Christensen / www.trc778.wixsite.com/audiogangstersdk De sidste 15 år har jeg arbejdet professionelt med lyd som sounddesigner og supervisor på The Animation Workshop, specielt på vores bachelor-animationsproduktioner.

fuglekvidder er det sikkert en bedstefar med sit barnebarn. Er musikken derimod dyster, og reallyden krageskrig ændrer scenariet sig til en børnelokker, der har den første kontakt med sit offer.

Lyd har en helt afgørende betydning for vores oplevelse af film, og i det hele taget af den verden vi lever i. Afgørende, men overset.

Med eleverne oplever jeg arbejdet med lyd som ”øjenåbnende” og vanvittigt sjovt! Pludselig at læse en roman ”med ørerne” får helt nye dimensioner, og at gå på jagt efter lyde til små produktioner på skolen åbner bevidstheden, og læringen, på en ny måde for alle elever.

Lyd på film kan deles op i kategorierne tale, musik, reallyd og effektlyd. Lyden kan ændre stemning og betydning fuldstændigt. Tænk på scenariet hvor en ældre mand giver et barn en is. Hvis musikken er glad og let, og reallyden

Level Rewind Games – Tektalks

Fabio Cujino / www.levelrewind.com / www.tektalk.dk

Jeg afholder workshops, hvor eleverne udforsker nye teknologier og selv producerer indhold. Eleverne er med i hele processen, og sammen skaber vi apps og spil, som de kan tilgå via deres mobiltelefoner, tablets eller VR briller. I mine workshops er der noget for alle, da vi arbejder på at producere apps og spil, som de selvstændigt eller senere i klasseværelset kan arbejde videre med i grupper.

• • • •

Hvordan er en app/et spil opbygget? Hvordan er spildesignet, og hvordan påvirker det os som mennesker at spille computerspil? Hvordan kommer man godt i gang med at lave sit eget spil/app? Hvordan gør jeg bedst brug af mine evner i en kreativ proces, når vi skaber et nyt produkt helt fra bunden?

De spørgsmål som jeg håber eleverne er i stand til at svare på efter en workshop er:

Spiludvikling - Lemuria Søren Jønsson / spiludvikler / www.lemuria.dk

Søren Jønsson er spiludvikler, og på hans workshops er der fokus på legen med spildesign som undervisningsform.

mindre som motivation. Der arbejdes som regel efter et stramt tidsforløb, hvilket har vist sig at være en motivationsfaktor.

En workshop giver et indblik i, hvordan man kan benytte spildesign som undervisningsmetode. Der er flere versioner af workshoppen alt efter, hvilken årgang (fra 4. til 9. klasse) der er tale om, eller om det er som inspiration til lærerne. Basisforløbet består i at designe et spil (computerspil eller brætspil) som en pap-/papir version, der, i løbet af de 3-4 timer workshoppen varer, kan testes.

Der er i forløbet indarbejdet muligheder for at tilføje et eller flere didaktiske elementer, og der kan med fordel besluttes et benspænd i form af et fagligt indhold, der skal være tilstede i spildesignet. Alle fag eller temaer kan benyttes som benspænd, og der er ofte en ekstra motivationsfaktor i forløbet. Da jeg har oplevet at en del drenge gerne vil have computere og programmering med i forløbet, har jeg udviklet et delforløb, der medtager dette. Fordelen ved at arbejde med pap-prototyper er at både drenge og piger ser ud til at være lige motiverede for at udvikle.

Eleverne deles op i hold med 3-4 på hvert hold og får mulighed for at lave et lille “spilfirma”. Alt efter hvordan klassen agerer, bruger jeg firma-legen mere eller

Spiludvikling og game-based learning - Spilværk Magdi Engelstoft el-Toukhy / Amanda Rasmussen / www.spilvaerk.dk En typisk workshop fra Spilværk: Med afsæt i spiludviklingsmetoder som hacking, rapid protyping, iterativt design og playtesting vil vi spille, lege og designe os klogere på, hvordan spiludvikling kan bruges som didaktisk ramme i undervisningen. Amanda og Magdi fra ITU GAMES projektet SPILVÆRK introducerer nyttige værktøjer, hvorefter vi i et hæsblæsende tempo vil kaste fejlmodige deltagere ud i at løse diverse spildesignudfordringer. Og det er sjovt!

Magdi Engelstoft el-Toukhy

Professional BSc of Pedagogy & MSc student, GAME Analysis Jeg er social entreprenør med mangeårig erfaring fra kunst- og kulturformidlingsområdet. Jeg er fascineret af legens væsen og dens mange positive egenskaber. Jeg opfinder, maler, spiller og designer mig igennem tilværelsen og har gennemført uddannelsen til pæda-

gog. I øjeblikket er jeg ved at færdiggøre min kandidat i GAMES på ITU. I min fritid opfinder jeg spektakulært legetøj med min søn, leger med teknologi eller bygger noget som vi lige står og mangler.

Amanda Rasmussen

Spildesign og makerspaces Med en baggrund i Performance Design fra RUC og uddannelsesvidenskab er jeg vild med at skabe totaloplevelser og rum for læring. Min passion for spil, leg og læring var med til at starte projektet Spilværk, der anvender spilproduktion som kreativ læringsramme. Jeg er ved at færdiggøre min kandidat i GAMES på ITU og skriver kandidat om LARP kulturer (Live Acting Role Playing). Jeg bruger min tid på at undervise, tegne, lave kunsthåndværk, live rollespil og spille musik. 89

Rollespil, spildesign og escape rooms Ivajlo Holm Jensen og Jakob Holm / www.edulution.dk Edulution Games

- producerer læringsspil og afholder workshops og undervisning i design af spilbaseret læring. Vores referenceramme er over 10 års erfaring med produktion af læringsspil på analoge og digitale platforme i mange af grundskolens fag, samt 30 års generel spilnørderi. Vi er universitetsuddannede i medievidenskab, historie og arkæologi. Vores spil er alle blevet til i klasseværelsets realitet med gængse praktiske og formelle krav til læringsmål, undervisningstid og afgangsprøve.

Ivajlo Holm-Jensen Ivajlo er Cand. mag i Historie, og har været med i udviklingen af over 100 læringsspil, gennem sit arbejde på Østerskov Efterskole, hvor al undervisning gør brug af spil og rollespil som formidlingsværktøjer.

Jakob Holm Jakob er selvstændig spildesigner og Cand. Mag. i medievidenskab. Bag sig har han 10 års erfaring med undervisning via spilbaseret læring på Østerskov Efterskole. Han udvikler nu læringsspil til computer/tablets indenfor de naturvidenskabelige fag i virksomheden Electron Games og afholder workshops og foredrag om design af rollespil, kortspil, brætspil og simulationsspil i virksomheden Edulution Games sammen med Ivajlo.

Poetry Slam Louise Ladegaard / www.louiseladegaard.dk

Poetry slam er en gakket, kreativ og performativ måde at arbejde med sprogets finurligheder - en vild blanding af lyrik, stand-up, sang, storytelling, beatbox og rap. Blandt mange elever lever fordommen om, at digte er kedelige og tæt på uddøde. Med poetry slam finder de ud af, at det er det akkurat modsatte, der er tilfældet. I mine workshops arbejder eleverne med flowskrivning, får skriveøvelser med udgangspunkt i deres eget univers samt får individuel vejledning i, hvordan man laver en god digtperformance. Hver workshop afsluttes med en hyggelig, fælles opsamling, hvor alle elever performer et digt og viser, hvad de har lært. At optræde med lyrik kan være en værdifuld kompetence på tværs af fag, da det giver større selvtillid ift. at fremlægge, gå til eksamen mv.

Arbejder man med Poetry Slam, arbejder man indenfor en tidsramme, der hedder 3 minutter og 10 sekunder. Tidsrammen gør, at man må kunne formidle essensen af en historie på kort tid, og derfor være i stand til at vælge de helt rigtige elementer af historien. Arbejdet med Poetry Slam opøver altså eleverne i koncentreret storytelling, som de kan drage nytte af i mange produktionsorienterede sammenhænge hvor man har brug for at formidle en fortælling skarpt og præcist. Det er en fantastisk indgang til at arbejde med manusskrivning! Skal man formidle essensen af et fagligt forløb i eksempelvis historie, kan poetry slam altså bruges som en måde at gøre formidlingen skarp og tvinge eleverne til at fokusere på de vigtigste elementer af det givne forløb/læringsmål. Jeg glæder mig til at slamme med jer! 91

Graphic Storytelling Line Høj Høstrup & Angelica Jørgensen Konsulenter fra uddannelsen Graphic Storytelling på The Animation Workshop / www.animwork.dk Line Høj Høstrup

Jeg er under uddannelse som ”Grafisk Fortæller” på The Animation Workshop og har haft min praktikperiode på Information. Jeg arbejder bl.a. med genrerne ”journalistiske tegneserier” og ”infographics”, som vha. af tegneseriemediets virkemidler skaber informative narrativer. Tegneserier er et stærkt redskab til at formidle information. I skabelsen af oplysende tegneserier foregår en grundig research, en kritisk udvælgelse af relevant information og en grundig redigering for at skabe klar og forståelig information. Komplekse problemer kan komme på grafisk og narrativ formel i tegneserier. Tegneserier har derfor et stort potentiale som sjovt og lærerigt redskab i alle former for undervisning.

Angelica Jørgensen

Jeg har siden 2015 studeret Grafisk Fortælling, hvor vi arbejder dagligt med formidling af information, fortællinger og følelser gennem sekventielle billeder, som vi i daglig tale kalder for tegneserier. Personligt holder jeg meget af at arbejde i eventyr- og slice-oflife-genren. Med udgangspunkt i undervisning mener jeg, at tegneserier i den grad kan hjælpe elev og lærer med at forene logik og kreativitet gennem et produkt, som eleven kan få lov til at udtrykke sig igennem.

Infographics - Visualisering af data Ditte Lundsgaard

Infographics er visuel statistik og meget mere end et søjle- eller cirkeldiagram. Når man laver infographics, arbejder man med billed- og formsprog til at formidle den indsamlede data. Infographics fornemmeste opgave er at understøtte den viden, som man gerne vil videreformidle. I arbejdsprocessen lærer eleverne at forholde sig kritisk til deres materiale og data i og med, at de skal give det en visuel form, så det kan videreformidles til andre. I processen lærer de at forholde sig til dataenes indhold, relevans og fokus, samtidigt med de lærer hvordan brugen af forskellige former, farver og billedkompositioner er med til at give forskellige udtryk og forståelse for deres data.

En infographic kan laves på mange måder: Det kan laves i programmet Easel.ly, der ligger på Skoletube, i Photoshop eller i hånden, hvor man arbejder med forskellige materialer som pap, fotos, collage, tekst og tegning.

Forløb med Infographics

Hvis I gerne vil arbejde med Infographics, så kan det gøres på mange forskellige måder. Vi skræddersyr sammen et forløb, så det passer til jer alt efter, hvad emnet er, hvilket udstyr I har at arbejde med, hvor megen tid I har osv. Infographics egner sig specielt godt til matematik, naturfag og samfundsfag i udskolingen.

Grafisk facilitering - Tools for Schools Anne Madsen & Nanna Frank / www.toolsforschools.dk Tools for Schools er grundlagt af Anne Madsen og Nanna Frank. Tools for Schools har arbejdet med synlig læring (i form af grafisk facilitering og strategic harvesting) gennem de sidste seks år i uddannelsessektoren, hvor vi har trænet mange kursister i facilitering, lederskab og grafisk facilitering. I 2014 skrev vi bogen “Den Visuelle Lærer”, der er udgivet i Tools for Schools navn. Vi er desuden initiativtagere til Facebook gruppen “grafisk facilitering i undervisningen og teamsamarbejde” med over 1.000 medlemmer, hvor praktisører deler konkrete redskaber med hinanden.

Vi tilbyder kortere og længere kurser med fokus på, hvordan grafisk facilitering kan bruges til at skabe meningsfulde læringsfællesskaber i klassen, i teamet og på lærerværelset. På kurserne undersøger vi, hvordan vi kan skabe læringsrum, der gør eleverne i stand til at kaste sig ud i læringens mysterier med mod, nysgerrighed og læringslyst. Kurserne er meget praktisk orienteret og tager udgangspunkt i lærernes og pædagogernes daglige arbejde. - Så grib tussen og mød op med mod, nysgerrighed og læringslyst.

Kommunikation og læring med IT - LærIt og Vidvinkel Kjartan Annesen & Bjarke Annesen / www.vidvinkel.net Peter Leth / www.lærit.dk Hvordan var det nu med det software og hardware, og hvordan skal vi bruge det? Konsulenter fra LærIt og Vidvinkel øser ud af deres mange års erfaring og praktiske viden i forhold til hvordan vi anvender IT på meningsfyldte måder på skolerne, med eleverne som skabere. Fælles for konsulenterne er deres anvendelsesorienterede tilgang. Digitale værktøjer skal være let tilgængelige og lige ved hånden – specielt i forbindelse med læringsprocsser. Konsulenterne tager udgangspunkt i lærerne og pædagogernes ønsker, erfaringsniveau og skolernes IT-udstyr, og kommer med ideer og gode tips til hvordan man nemt og enkelt kommer i gang med det det drejer sig om – elevernes læring og dannelse. 95

Kapitel 3.

Eksempler på øvelser Følgende kapitel er et par nedslag til øvelser og små forløb indenfor forskellige produktionsmetoder fra forskellige konsulenter. Storytelling er grundlæggende når vi arbejder produktionsorienteret, og kapitlet starter således med “en lektion i storytelling”.

100

Animation - Kom i gang For flere tips og triks se: www. animatedlearning.dk Animation er en filmteknik med en hurtig fremvisning af en serie billeder, tegninger eller fotos. Det er en optisk illusion af bevægelse. Med animation kan du komme helt ind i kroppen på mikroniveau i biologi, du kan komme så langt ud i universet du ønsker i natur og teknik eller du kan være vidne til 1000 års samfundsudvikling på 3 minutter i historie– storytelling igennem animation har ingen grænser.

Udstyr og materialer

Det kræver hverken særlig teknisk viden eller dyrt udstyr at lave animation. Det kræver at man har: • Webcam/kamera • Bærbar/stationær computer/i pad Derudover skal man bruge materialer i form af pap/ ler/voks til at udforme figurer og landskab. Man kan også anvende dukker og andre objekter, sin egen krop f.eks, til at animere med.

- den samme teknik, som er blevet brugt til at lave tegnefilmene ‘Cirkeline’, ‘Bennys Badekar’ og ‘South Park’. Rent teknisk fungerer ‘stop motion’ ved, at man tager et billede, objektet flyttes, man tager et nyt billede osv. og sådan bliver man ved, indtil man har en filmsekvens.

Processen bag animationsfilm kan se sådan ud: • Idé • Opgaveformulering • Research • Synopsis • Storyboard • Figurdesign • Baggrund • Animering/optagelse • Lyd

Teknik

Alle trin beskrives på Teknikken man arbejder ud fra, kaldes ‘stop motion’ www.animatedlearning.dk

101

Animationsøvelser

Nedenfor to hurtige kom-i-gang-idéer fra animator Karsten Hoop og Animationspædagog Ditte Lundsgaard Kom-i-gang-øvelse: Animeret fødsel og død fra Karsten Hoop Opgaven:

Forestil dig at du altid har eksisteret, forestil dig at dine celler og dit DNA er blevet overført fra the big bang, til bakterie, til fisk, til pattedyr, til mange andre væsner for endeligt at ende i et menneske, dig.

Udvælg nu en af de følgende opgaver:

1. Død Forestil dig hvor mange gange du måtte dø, hvis det var sådan. Forestil dig i et af dine mange liv (med øje for udvalget af materialer) og lav en lille film der illustrerer en død der er knyttet til dit billede af dig selv. Ex. en makaber død vs. En stille rørende død? 2. Fødsel På den anden side af døden, kan du forestille dig hvor mange fødsler du også ville være gået igennem. Lav en film der illustrerer en fødsel du kunne have haft i et af dine liv. Ex. en tilbageholdende vs. ivrig fødsel?

Ekstra

Spørg evt. dig selv om dine venner eller familie ville genkende dig i filmen?

Teknik: cut out (collage)

Med cut-outs fra aviser og blade kan man lave en hurtig skitse der illustrerer brugen af animation som værktøj. Min erfaring med et benspænd som det, er at sjove 102

ideer dukker op meget hurtigt. Det er også nemmere ikke at være fokuseret på “er jeg god nok til det her?”, som kan være problemet når man som begynder vil tegne sine animationer. Inspiration: Terry Gilliam (Monty Python) Se Terry Gilliam snakke om animation: https://youtu.be/xZJiatzwkaE

En anden kom-i gang øvelse fra Ditte Lundsgaard:

Nogle gange kan det være svært at komme i gang, og man ved måske ikke altid, hvad man skal animere. Her er en måde at starte på. Her animerer vi næsten først uden rigtigt at have en historie. Den kan så opstå efterfølgende, når man ser sin film igennem. • • •

Fyld tre hatte op med en masse små papir med enten et navneord, tillægsord eller udsagnsord. Hver gruppe tager et stykke papir op fra hver hat. Nu har hver gruppe et navneord, et tillægsord og et udsagnsord, og dermed det som de KUN må animere med. Grupperne skal derefter på kort tid lave karakterer og derefter animerer udsagnsordet alt efter, hvad tillægsordet er.

Udfordringen her kan også byttes ud med at give eleverne to karakterer og én rekvisit. Eleverne skal uden brainstorming og storyboard begynde at animere med karakterene og rekvisitten. Hvad opstår der så?

103

104

En øvelse fra Lommefilm: 8 klip og 1 skrig Lærerens forberedelse Formål:

Målet med denne øvelse er, at blive bedre til det helt grundlæggende filmsprog, som er fælles for filmskabere og publikum over hele verden. Eleverne skal lære om etableringsskud, brug af location, klipperytme og stramt fortalte historier. Tid: Afsæt ca. 3 timer til at lave 8 klip og 1 skrig inklusiv din egen forberedelse.

Inden forløbet • • • •

Inddel eleverne i grupper af 3 – 4 elever i hver Print en skudliste pr. gruppe (side 3 i dette dokument) Skriv på hver skudliste hvem der er med i gruppen og tildel hver gruppen en location. Sørg for at alle locations er i nærheden, og at hver location er overskuelig, f.eks. et toilet, et bord ikantinen, et klasseværelse. Print dogmer til hver gruppe (På næste side)

Selve forløbet

Giv klassen en kort introduktion til forløbet. Sæt dem i grupperne og giv hver gruppe et print med dogmerne.

Gå dogmerne igennem, sådan eleverne ved hvorfor de skal arbejde indenfor de stramme rammer. Tid: 15 min. Lad en elev fra hver gruppe trække en skudliste med en location på, som opstart på forløbet. Så er locations tilfældigt fordelt. Tid: 5 min. Eleverne laver udfylder deres skudliste. Det kan de enten gøre på deres location eller i klassen. Eleverne må ikke gå i gang før du som lærer har godkendt skudlisten og sikret dig, at eleverne holder sig til dogmerne. Tid: 30 min. Eleverne laver optagelser på location. Tid: 30 min. Eleverne redigerer deres film og laver evt. forbedrede optagelser, hvis der er behov for det.Tid: 30 min. Bed eleverne give deres film en titel som de indsætter som et skilt før deres 1. klip inden de afslutter redigeringen af filmen. Titlen tæller ikke med i den samlede tid. Tid: 10 min. Premiere på de færdige film. Du og eleverne.

105

8 klip og 1 skrig - formål og dogmer Bliv bedre til at skabe medrivende film

Jeres mål med denne øvelse er at blive bedre til det helt grundlæggende filmsprog, som er fælles for filmskabere og publikum over hele verden. I skal lære om etableringsskud, brug af location, klipperytme og stramt fortalte historier.

6 Dogmer 1. Filmen skal bestå af 8 klip

I skal vænne jer til at flytte kameraet, fordi historier fortalt med flere forskellige kameraindstillinger er mere interessante at se på. Det samme gælder film, der holder en høj klipperytme.

2. Filmen må højst vare 30 sekunder, menden må gernevære kortere

I filmverdenen siger vi KISS Keep It Short & Simple. Jeres historie skal skæres helt ind til benet og kun fortælle det vigtigste. Det er ligesom med reklamefilm. De varer sjældent mere end 30 sekunder, og mange af dem husker man i lang tid, fordi de bliver fortalt kort og sjovt med en enkelt pointe.

3. Klip 1 skal være et etableringsskud, som viser hvor historien foregår

Et såkaldt etableringsskud fortæller publikum, hvor historien foregår. Det kan eks. være en bagerforretning 106

set udefra, hvis handlingen foregår i en bagerforretning. Hvis publikum ikke får et sådant etableringsskud fra begyndelsen, bliver de ofte forvirrede.

4. Klip 8 skal indeholde et skrig

Enhver film skal slutte på et dramatisk højdepunkt. Skriget er et dramatisk højdepunkt, og det behøver ikke at være et skrig af frygt. Det kan også være et skrig af glæde eller overraskelse. Skriget er det punktum, der slutter fortællingen.

5. Filmen må kun foregå på én location

En god og troværdig location er lige så vigtig som en dygtig skuespiller. Den hjælper med at fortælle jeres historie, så publikum tror på den. Filmen bliver også nemmere at lave, når I ikke skal flytte skuespillere, rekvisitter og optageudstyr mellem flere locations.

6. Optag kun i nær og halvnær

Nærbilleder er et af filmsprogets mest effektive udtryk. Kun på film kan vi bringe publikum helt tæt på skuespillernes ansigter og handlinger. Vi kan se deres følelser i kraft af ansigtsudtrykket og måden, det ændrer sig på. I teatret sidder vi mindst et par meter væk. Brug denne øvelse til at udforske nærbilledet.

Skudliste 8 klip og 1 skrig I skal lave 8 klip og 1 skrig i grupper à 3-4 elever. Jeres underviser har på forhånd valgt, hvilken location I skal filme på. Klip 1 er filmens start. I skal lave et etableringsskud, som fortæller publikum, hvor historien foregår. Klip 2 til 7 er filmens handling, som bygger op til filmens slutning. Klip 8 er filmens afslutning, hvor handlingen kulminerer med et skrig. Husk at arbejde i nær og halvnær og at filmen kun må vare 30 sekunder. Gruppemedlemmer Location Klip 1: (etableringsskud) Klip 2: Klip 3: Klip 4: Klip 5: Klip 6: Klip 7: Klip 8: (lyd; skrig)

107

Små Produktioner SmåP tilbyder en genvej til undervisning med digitale medier i alle fag. SmåP-aktiviteterne tager udgangspunkt i syv mediekompetencer og aktiviteterne kan produceres på 1 - 6 lektioner. Alle aktiviteter er selvinstruerende og henvender sig til brugere fra 10 år og opefter. SmåP er udviklet og administreres af Station Next.

www.småp.dk

108

Øvelse med SmåP – Radioreklame, der rykker

Øvelse med SmåP – Remediering fra film til tegneserie

Dette bliver eleverne bedre til:

• • • •

At reklamere for et produkt. At lave et samlet lydbillede ved at mixe forskellige lydspor sammen. At bruge speak, musik og lydeffekter. At bruge lydredigeringsprogrammet Audaci

Godt at vide før I går i gang: Tid: Max 4x45 minutter.

Det skal I bruge:

• Computer med lydredigeringsprogrammet ”Soundation” eller “Audacity” • Mulighed for lydoptagelse. Det vil sige en mikrofon eller en mobiltelefon. Husk kabel til overførsel af lydoptagelserne • Høretelefoner • Eventuelt split-stik til høretelefoner

Hvordan gør man så?

Se SmåP’s trin for trin guide på www.smaap.dk/film-radio/ radioreklame-der-rykker

• • • • •

At finde nøglebegivenhederne i en filmscene At udvælge de få billeder og replikker, der kan genfortælle scenens handling At arbejde med billedbeskæring som fortællende element i en historie At fortælle en historie som tegneserie At kende til ligheder og forskelle imellem virkemidlerne i film og tegneserier

Godt at vide før I går i gang: Tid: Max 2x45 minutter

Det skal I bruge: • •

Computer Evt. UNI-Login

Hvordan gør man så?

Se SmåP’s trin for trin guide på www.smaap.dk/film-radio/ remediering-fra-film-til-tegneserie

109

Fra Animated Learning Lab skal der lyde et stort tak til A. P. Møllerfonden for støtte til 3 års kompetenceudvikling i Viborg Kommune Det Danske Filminstitut for støtte til følgeforskningen og godt samarbejde Viborg Kommunes skolevæsen for modet til at træde ind i Special World

Aalborg Universitet, afdelingen reCreate for godt samarbejde og kvalificeret sparring Arsenalet for sprudlende udviklingsmiljø og stærk faglighed

Viborg Animations Festival for konferencen Animated Learning Lab

The Animation Workshop/VIA University College for støtte og stærk opbakning Alle medlemmerne af Animated Learning Lab klyngen for dejligt selskab og fantastisk udviklende fællesskab - lad os sammen sprede flere ringe

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.