A N N A M E Y E R CV & PORTEFØLJE
CV
ERFARINGER OG UDVALGTE PROJEKTER
ANNA HEDEGAARD MEYER
2020 JAN
URBAN POWER
CAND.ARCH Projektledelse og udarbejdelse af helhedsplaner og byrumsanalyser. Ørnevej 48, 2. TH, 2400 KBH NV
Facilitering af viosionsforløb forud for skitsering og lokalplanprocess.
Mobil : 0045 20405440 Email : annmey.h@gmail.com
Stejlepladsen - udvikling af helhedsplan fra konkurrence til lokalplan
2020 JAN
NÆSTVED KOMMUNE CENTER FOR KLIMA, PLAN OG MILJØ
2018 DEC Udarbejdelse af strategiske udviklingsplaner, helhedsplaner og
IT KOMPETENCER
lokalplaner samt betjening af det politiske system indenfor planområdet.
GIS
Borgerinddragelse og opstart af udviklingsplan for Næstved Havn Helhedsplan og lokalplan for nye boligformer i landskabet, Stenlængegaard
Autocad Architecture
2018 DEC
HOLSCHER NORDBERG ARCHITECTURE AND PLANNING
2016 FEB Strategisk byudvikling og masterplaner for private samt offentlige bygherrer. Skitsering, projektering og projektledelse af forskellige boligformer.
Sketch-Up
Ballerup banegårdsplads - konkurrencevinder i samarbejde med SLA Strategisk byudvikling for Lørenskog Kommune i Oslo regionen Rhinoceros 3D 2014 SEP
HOLSCHER NORDBERG ARCHITECTURE AND PLANNING
2013 SEP V-ray
Praktik. Skitsering og idéudvikling af primært boligprojekter. Borgerinddragelse i udsatte boligområder. Grafisk formidling af projektmateriale. Borgerinddragelse i forbindelse med skolesti i Værebro Park
Adobe Indesign
Adobe Photoshop
Konkurrencevinder af masterplan for boliger i landskabet ved Henriksholm
2013 JUN
MARIANNE LEVINSEN LANDSKAB
2013 JAN
Praktik. Rumlig forståelse af landskabet og landskabs planlægning samt arbejde med LAR løsninger. Konkurrenceforslag til Køge Kulturhus i samarbejde med Dorte Mandrup
Adobe Illustrator
Byudviklingsstrategi for Espergærde bymidte og kyststrækning
Revit
2011 AUG
AKADEMISK ARKITEKTFORENING
2008 DEC
Sekretær for lokalafdelingen i København. Administrativt arbejde til understøttelse af lokalafdeingens aktiviteter. Facilitering af foredrag og events for medlemmerne Visuel og skiftlig kommunikation til medlemmerne
KURSUSAKTIVITET 2019 OKT
PLANRET - UDVIDET, DANSKE ADVOKATER Kurset giver indblik i de væsentligste nyheder på planområdet og praksis efter de nye regler.
2019 SEP
GRUNDLÆGGENDE PROJEKTLEDELSE, DJØF Praksisnært kursus med fokus på implementerbare værktøjer og metoder i projektledelsen. Herunder de vigtigste metoder til at udarbejde en projektbeskrivelse og til at følge op og styre projektet.
2019 SEP
MILJØVURDERING OG INTRO TIL VVM, FERSKVANDSCENTERET Introduktion til lovgrundlag, screening og redegørelse i forbindelse med udarbejdelsen af primært lokalplaner.
2018 NOV
LOKALPLANER I PRAKSIS, DANSK BYPLANLABORATORIUM Kurset opbygger forståelse for lokalplanens formelle og juridiske indhold samt koblingen til stedet og lokalplanens formål.
UDDANNELSE 2016 JAN
DET KONGELIGE DANSKE KUNSTAKADEMIS ARKITEKTSKOLE
2014 SEP
Bosætning, Økologi og Tektonik v/ Anne Beim og Franz Drewniak Udviklingsstrategi for Næstved Havn Byfortætning og bofællesska Stofskiftestrategi for Sølund plejehjem
2013 JUN
K.U. SCIENCE – DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET
2012 SEP
Specialisering i Urban Design v/ Ellen Marie Braae Theories of Urban Design Urban Ecosystems: Structure, Functions and Design Landscapes for Health Design
2012 JUN
DET KONGELIGE DANSKE KUNSTAKADEMIS ARKITEKTSKOLE
2009 SEP
Bachelor - Bygningskunst og Realisering v/ Jan Søndergaard Økologisk bofællesskab i landskabet Pendlerboliger i Borgergade Rum til fordybelse
TVÆRFAGLIG OG LØSNINGSORIENTERET Min spidskompetence ligger i den store skala: strategisk byudvikling og masterplaner. Jeg kan lede projekter igennem politiske agandaer og evner at håndtere den høje kompleksitet, der følger med urban planlægning. Med tværfaglig erfaring indenfor bygnings - og landskabsarkitektur kan jeg være med til at skabe arkitektur, der integrerer by og natur. Jeg brænder for den bæredygtige og socialt ansvarlige udvikling af vores byer og trives i et tværfagligt arbejdsmiljø. Med 4 års erhvervserfaring samt flere praktikforløb, har jeg opbygget erfaring indenfor særligt boligarkitektur og nye boformer samt byudvikling og lokalplaner.
PROJEKTLEDELSE SKITSERING PROJEKTUDVIKLING BYGNINGSARKITEKTUR LANDSKABSARKITEKTUR MASTERPLANER HELHEDSPLANER LOKALPLANER STRATEGISK BYUDVIKLING BYGHERREDIALOG POLITISK TEFT
01
STEJLEPLADSEN
02
STENLÆNGEGÅRD
03
VILLA VED ROSKILDE FJORD
04
KICKSTART BALLERUP
05
RÆKKEHUSE PÅ TAARBÆK STRANDVEJ
06
LØRENSKOG STATIONSBY
07
VILLA I HELLERUP
08
HENRIKSHOLM BOLIGER
09
STRANDLODDEN
10
BOFÆLLESSKAB OG KVARTERSKØKKEN
11
METABOLISM STUDIES
Lokalplan for Stejlepladsen i Københavns Sydhavn samt kvalificering af vindende konkurrenceforslag i samarbejde med CCO, UP, K&B, UC samt MOE.
Helhedsplan for nyt boligområde i landskabet udarbejdet af Tegnestuen Vandkunsten og COWI i samarbejde med Næstved Kommune.
Renovering af eksisterende A-hus fra 1960’erne. Husets særlige geometri er bevaret og de åbne gavle iscenesætter udsigten til Roskilde fjord.
Vinderforslag til helhedsplan for pulserende bymidte, banegårdsplan og bebyggelse i Ballerup i tværfagligt samarbejde med SLA Landskabsarkitekter
Konkurrencevinder af rækkehusbebyggelse tæt på kysten i Taarbæk. Projektet imødekommer fiskerbyens skala og drager inspiration fra kystens lys og luft.
Parallelopdrag udarbejdet i samarbejde med GHB Landskab. Byen er en del af Oslo-regionens trafikale netværk og lider under vejens og banens opdeling af byrummene.
Renovering og transformation af villa med havudsigt i tæt dialog med familien. Projektet er kendetegnet ved stor omhu i detaljen
Vinderforslag til bebyggelsesplan for nyt boligområde i landskabet nord for København. Området er udviklet i en tæt relation til skoven.
Boligbebyggelse nær Amager Strand, udviklet for CPH Invest. Masterplanen for området er udviklet af Holscher Nordberg Architects.
Afgang fra KADK, afd. Bosætning, økologi og tektonik ved Frans Drewniak og Uffe Leth. Projektet beskæftiger sig med sociale problemstillinger i arkitekturen.
Et studie af de konstruktive og æstetiske potentialer i genanvendelsen af betonelementer.
01 STEJLEPLADSEN Lokalplan for Stejlepladsen i Københavns Sydhavn samt kvalificering af vindende konkurrenceforslag i samarbejde med Christensen & Co, Urban Power, Kragh & Berglund, Urban Creators og MOE.
Ansvarsområder: - Projektledelse af rådgiverteam - Kvalificering af masterplanen - Input til lokalplanbestemmelserne - Udarbejdelse af illustrationer til Lokalplanen
Stejlepladsen ligger for enden af Københavns havneløb – syd for Sluseholmen og Sjællandsbroen – som sydligste del af industriområdet Bådehavnsgade. Mod nord støder Stejlepladsen op til Fiskerhavnen med dets særlige miljø med gamle skure og mindre træbygninger. Her er havnen fortsat en arbejdsplads med funktionelle flader, asfalterede ramper og opmagasineret grej. Målet med bebyggelsesplanen er at understøtte en bebyggelsesstruktur, der har slægtskab med den eksisterende bebyggelse - både når det gælder skala, variation og relation til udeområderne.
Klyngens byggezone og de mulige typologier
Samtidig skal bebyggelsen fremstå langt mere urban med plads til ca. 900 boliger der skal gøre området tilgængeligt for andre Københavnere. Planen arbejder derfor med at finde det optimale skæringspunkt mellem tæthed, indkigsgener, dagslysforhold og tilstrækkeligt friareal. Den gode bæredygtige og sociale by er tæt, men ikke nødvendigvis høj. Planen foreslår derfor at området bebygges med en maksimal højde på gennemsnitligt 4½ etage, men med en variation mellem 3 og 6 etager
En stor variation af typologier sammensættes på byggezonen
De forskellige typologier sikrer et mangfoldigt fællesskab
STEDETS EGENART ” H e r l u g t e r d e t o g f o r g å r, m e n d e t e r o g s å h e r d e t g r o r ” s k r e v J o h a n n e s V. J e n s e n om området. Denne beskrivelse indfanger til stadighed stedets essens. Det må gerne lugte lidt, for det skaber grobund for noget nyt, skævt og stedsspecifikt.
FLOWS
GRID
TYPOLOGIER
De primære flows følger klyngens overordnede skarpe grid. Inde i klyngen er mange små smutveje og snørklede forløb mellem naboerne.
Selvom klyngen er selvgroet og uformel ligger de definerende veje i et skarpt grid, der holder klarhed i den legende komposition af bygninger.
Klyngen består af en række forskellige bygningstypologier, der er opstået blandt andet på grund af stedets selvbyggerkultur. Herblandt er rækkehus, fritstående bygning, skurbebyggelse og halbebyggelse.
MATERIALER
HIERARKI OFFENTLIGT OG PRIVAT
BIODIVERSITET
Den lille skala i klyngen og de mange selvbyggede huse skaber stor variation i materialer. Dette giver en stor taktilitet og personlighed.
Klyngens udearealer er uformelle og kantzonerne beboet af beboerne med møbler, opbevaring, mm. Der hersker dog stadig et uformelt hierarki omkring privat og offentlighed, der aflæses gennem brugen af kantzoner.
Det grønne fletter sig ind i hele bebyggelsen og vokser uhæmmet og selvgroet. Det udgør små opholdszoner og skønne kig fra boligerne.
Fiskerihavnen
1.5
1.6
eks. bebyggelse
1.6
1.8
2.1
cykelparkering
2.0
sauna 2.8
Kalvebodløbet
1.6
3.0 2.4
cykelparkering
3.1 HCP
3.0
miljøstation
eks. bebyggelse
2.1 2.5
lille miljøstation 3.3
2.6
2.7
spisehus/fælleshus
3.8
miljøstation
HCP
4.1
lommeplads
3.3
kvartersplads 3.0
miljøstation 3.3
4.4
P
3.6
cykelparkering HC
3.6
3.8
3.0
2.4
cykelparkering
cykelparkering
legeplads institution 2.8
2.6
3.0
3.4
Stejlepladsen
afsætningsplads og korttidsparkering
2.3
3.0
3.2
lommeplads
2.7
miljøstation
cykelparkering
3.5
3.0
3.5
2.6
miljøstation
lommeplads 3.1
3.8
kvartersplads
3.0
3.7
d avnsga
e
HCP
2.6
3.9 HCP
miljøstation
Bådeh
3.8
miljøstation
cykelparkering
3.4
3.3 3.0
3.1
46 ved + ej 5 ring v 7 b lu er rke jlk ds pa Se pla llel p ara p
cykelparkering 3.4
3.1
lommeplads HCP
genbrugsstation
3.2
lommeplads
3.1
miljøstation
3.4
d
bå
r
be
ub
l ek
3.1
cykelparkering
miljøstation 3.0
nedkørsel til p-kælder
4.2
2.6
2.9
cykelparkering miljøstation
K O N T E K S T U E LT G R I D
FORSKYDNINGER OG GADESTRUKTUR
BILFRIT BYRUM TIL LEG OG NABOSKAB
Stejlepladsens nye bebyggelse tager udgangspunkt i Bådehavnsgades eksisterende enkle hovedstruktur, hvor gadestrukturen danner et ortogonalt grid af bebyggede felter i kontekstens skala.
Gadestrukturen fosrskydes for at nedbryde vindens hastighed i bebyggelsen. Ved forskydningen bliver gaderummene ligeledes kortere og mere lokale.
Et sammenhængende og bilfrit gaderum forbinder samtlige byggefelter med små n i c h e r o g p l a d s d a n n e l s e r, d e r u n d e r s t ø tt e r naboskab, fællesskab, aktiviteter og leg. Lokale lommepladser til det nære fællesskab og større kvarterspladser til events og aktiviteter for hele området.
Kvartersplads - et samlingspunkt for hele området
Lommeplads - til det nære fællesskab
2 3 4 5 6
ÅBNE, GRØNNE NATURRUM
GRØNNE OG BLÅ FORBINDELSER
BYGNINGSHØJDER
bygningerne definerer en slags “ g å r d r u m p å v r a n g e n ”, s o m e r e n åben struktur, med stor forskel på indersiden og ydersiden. De åbne gårdrum er inviterende, rolige, grønne og frodige.
Gårdrummene indgår i et større netværk af grønne og blå forbindelser. De grønne forbindelser giver sammenhæng fra den åbne vilde natur ved vandkanten, til de mere kultiverede gårdrum. De blå forbindelser giver en effektiv og oplevelsesrig håndtering af regnvandet.
Kvarteret bygges med en maksimal højde på gennemsnitligt 4,5 etager, men med en levende variation mellem 3-6 etager. Det bringer skalaen ned, og skaber sammenhæng med den eksisterende bebyggelse.
02 STENLÆNGEGÅRD Helhedsplan for nyt boligområde i landskabet udarbejdet af Tegnestuen Vandkunsten og COWI i samarbejde med Næstved Kommune.
Ansvarsområder: - Sparring og projektudvikling - Forundersøgelser til grund for helhedsplan - Politisk godkendelse - Udarbejdelse af lokalplan for området
I den nordøstlige del af Næstved ligger et samlet, næsten ubebygget område på ca. 110 ha. Her udvikles et nyt boligområde med op til ca. 820 boliger. Hovedintentionen for det nye boligområde, kaldet Stenlængegård, er at disponere området med afsæt i de eksisterende landskabelige kvaliteter så boligerne kommer til at ligge med en eksklusiv nærhed til naturen og det omgivende landskab. Dette er en ny tilgang til planlægning af nye boligområder i Næstved. Landskabstyper
Hovedstrukturen i det nye område tager afsæt i landskabsgrundlaget; Terrænet, eksisterende beplantning, vådområder og vandløb. Boligområderne strækker sig som kiler ud i landskabet. Boligerne samles i grupper der orienterer sig omkring torve. Boliggrupperne sammensættes af forskellige boligtyper; parcelhuse, dobbelthuse, etageboliger, rækkehuse og townhouses. Boliger i varierende størrelse og typer sikrer mulighed for opfyldelse af varierede boligbehov.
1:15.000
Vådområder Vand Eng Skov
NORD
Helhedsplan 1:8000
1
skovallé og bakketoppe. skovallé og bakketoppe.
Landskabet rykker ind Landskabet rykker ind Landskabet ryjkker ind i kilerne Landskabet ryjkker ind i kilerne Gadekær Gadekær Vand Vand Udsigtsretninger Udsigtsretninger
parceller. boligklynge med parceller, townhouses, rækkehuse og boligklynge med parceller, townhouses, rækkehuse og etageboliger. Blandingen af boligtyper, boligstørrelser og ejerformer etageboliger. Blandingen af boligtyper, boligstørrelser og ejerformer gør boligklyngerne fleksible overfor behov og anvendelsesformer. gør boligklyngerne fleksible overfor behov og anvendelsesformer. Der er mulighed for at enerboligklynge kanathave et bofællesskab Der mulighed for en boligklynge kan have et bofællesskab
Townhouses Etageboliger type 1 Etageboliger type 2 Rækkehuse Parcelhus (xxm2) Parcelhus (xxm2) Parcelhus (xxm2)
Townhouses Etageboliger type 1 Etageboliger type 2 Rækkehuse Parcelhus (xxm2) Parcelhus (xxm2) Parcelhus (xxm2)
Boliger langs landsbygaden Bolig Boliger Bolig Gadekær Gade Vigtige kanter Vigti Interne forsnævrende forhold Inter
LANDSKABET MØDER NATUREN
ET MANGFOLDIGT KVARTER
Grønne landskabskiler sikrer at bydelens beboere har udsyn og er i tæt kontakt med naturen. I landskabskilerne håndteres lokal afledning af regnvand i klimasøer.
Stenlængegårdsområdet bliver et sammensat, mangfoldigt kvarter. Hver enkelt klynge vil bestå af forskellige boligformer ; parceller, townhouses, rækkehuse og etageboliger, samlet omkring et gårdrum.
26
26
En af de store udfordringer vi står overfor er, at indrette vores omgivelser; veje, stier og grønne områder samt boliger på en måde, så de er robuste nok til at håndtere og modstå de klimatiske forandringer, som fremtiden byder på. Stenlængegård behandler bæredygtighed i flere aspekter, og tilpasser sig områdets ressourcer og potentialer.
12
parcell
parceller.
former mer. ab
Boliger langs landsbygaden Boliger Gadekær Vigtige kanter Interne forsnævrende forhold
boligklynge kan mødes omkring med forhaver, parkering og mindre grønne arealer. Ud mod landskabet placeres haver.
Landsbygade Stiforbindelser ud til landskabet Gadekær Gårdrum Private haver
LANDSBYGADEN ER SAMLINGSPUNKTET
BYRUMMENES HIERARKI
Bebyggelsen placeres, så landsbygaden defineres tydeligt. Hjørnet bebygges, så hver boligklynge kanter sig ud mod l a n d s b y g a d e n . Tæ t h e d e n i b o l i g k l y n g e n b l i v e r g r a d v i s t større des tættere man er på Stenlængegårdsvej, mens der m o d s y d e r e n s t ø r re g r a d a f p a rc e l l e r.
Klyngen består af en landsbygade der vejbetjener området. Landsbygaden er knyttet op på en række lokale pladser og gadekær hvor beboerne kan mødes, her kan man via stier også ledes ud i de grønne kiler.
Planudsnit 1:1
03 VILLA VED ROSKILDE FJORD Renovering af eksisterende træhus, opført i 1960’erne. A-husets særlige geometri er bevaret og de åbne gavle iscenesætter den smukke udsigt til Roskilde fjord.
Ansvarsområder: - Skitsering af projektudvikling - Bygherredialog - Fortolkning af lokalplanens rammer - Interiørdesign
Stueplanet har et åbent entrérum, der giver udsigt til Roskilde fjord. Bevægeksen op og ned i huset er centreret omkring det åbne rum, der indtages af en skulpturel trappe og bogreol til familien bogsamling. Ankomstrummet samt badeværelser har støbt gulv i beton, hvorimod værelser og opholdsrum på 1ste sal fremstår med et varmere gulv i træ. Der er indrettet 2 børneværelser samt master soveværelse og gæsteværelse i stueplanet. Køkken og opholdsrum findes på 1ste sal, hvor udsigten over fjorden udnyttes til fulde. Køkkenet oplyses af et ovenlys, der sikrer rigeligt naturligt dagslys. Husets facade og tag er beklædt med en varm brun skærmtegl f r a Pe t e r s e n Te g l , m e n s gavlene står i tombak med vinduesrammer i eg.
Tr a p p e o g b o g r e o l i a n k o m s t r u m m e t m e d k i g t i l f j o r d e n
Snit AA
Ovenlyset til køkket samt gavle er udført i tombak
facade og tag er beklædt med skærmtegl
Snit BB
De transperante gavle åbner sig mod Roskilde fjord
04 KICKSTART BALLERUP Vinderforslag til helhedsplan for pulserende bymidte, banegårdsplan og bebyggelse i Ballerup i tværfagligt samarbejde med SLA Landskabsarkitekter
Ansvarsområder: - Konceptudvikling for byplan - Skitsering af byplan - Grafisk formidling - Dialog og tværfagligt samarbejde
Ballerup Trafikknudepunkt bruger forstadens pulserende pendlerliv som det bærende designparameter i udformningen af byens nye centrale byrum: Banegårdspladsen. Pladsen kickstarter den fremtidige fortætning af Ballerups bymidte, og sikrer både spændende byoplevelser og effektiv trafikafvikling. Ballerup Bymidte er et eksempel på, at byudvikling i forstæder og mindre bysamfund har særlige udfordringer men også særlige
potentialer, som kan bringes i spil via gennemarbejdet strategisk byplanlægning. Helhedsplanen skal styrke forbindelsen mellem Banegårdspladsen og bymidtens øvrige byrum, så det gøres mere intuitivt at bevæge sig rundt i bymidten. Dette gøres ved at skabe formfuldendte karéer, der tydeligt definerer gaderum og gårdrum. Ydermere bør der skabes tydelige trafikale overgange og signifikante byrumsoplevelser.
Forstadens liv er hverdagslivet, der handler om det hele: At drikke kaffe, at sidde på bænken, at stå på bussen eller blot at passere forbi. Boligen skal have let adgang til bylivet, men skal også tilbyde privatliv og en grøn mellemzone, hvor man kan trække sig tilbage, men fortsat være en del af gadens eller gårdens aktiviteter og liv.
Fra fragmenterede rum til definerede rumligheder med klare greb og forbindelser.
EN
3
BYDAMM
BYDAMM
BYDAMM
EN
EN
Ballerup Kirke
2
3
RD
BA
DS
EN
DS
EN
4
BA
NE GÅ
4
RD
5
LA
EN
3 5
4
SP
2
CENTRU MGAD
44
4
2
2
3
EN
3
RD
LA
3
5
NE GÅ
SP
2
CENTRU MGAD
4
NE GÅ
3
2
3
CENTRU MGAD
3 5
BA
2
2
EN
3 3
2
SP
5
LA
DS
EN
4
3 5
Version A
Version B
Version C
BEBYGGELSESPROCENT 41 (73 P-PLADSER) Bebyggelsen på arealet, ejet af Ballerup Kommune, markerer hjørnet mod Banegårdspladsen med 5 etager og trapper ned mod den resterende kontekst. Der skabes en ny forbindelse, som peger på eksisterende kvaliteter i byen. Frie arealer begrønnes og fungerer som rekreative arealer.
BEBYGGELSESPROCENT 67 (87 P-PLADSER) Det nye centrale byrum i Ballerup, Banegårdspladsen, indrammes med en bebyggelse, der skaber en karréstruktur i samspil med den eksisterende bebyggelse. Kantzonerne forholder sig klart til hhv. det urbane rum og gårdrummet.
BEBYGGELSESPROCENT 80 (94 P-PLADSER) En yderligere fortætning mod nord skaber 2 formstærke karreer, der fuldender den eksisterende bebyggelse og understøtter den nye forbindelse mellem Bydammen og Centrumgaden.
1:2000
Den urban og private præcise ti vertikale h samt begrø af bybilled
2000
HO
RIS
ZONE
ON
TA L
KANT HA VE
Visualisering fra hjørnet ved Linde Allé ned mod Bypladsen og Ballerup Station Gårdrummets kantzone er grøn og de mere markante tilbagetrækninger giver beboerne en række grønne opholdsrum. Den horisontale have er et samlingspunkt for beboerne. Det udadvendte rum kan være en generator for hverdagsfællesskabet og det sociale møde.
29085 Projektkonkurrence Kickstart Ballerup Trafikknudepunkt
VERTIKAL HAVE
ntlige . Ved Den rente gelse
Visualisering fra hjørnet ved Linde Allé ned mod Bypladsen og Ballerup Station
ZONE
KANT
D e nurbane g r ø nkantzone n e k a n fungerer t z o n e som skab e r e n mellem o v e r g det a n goffentlige Den overgang mellem boligen og byen.
og private rum og skaber et byrum, der optager det trafikale rum. Ved præcise tilbagetræk af bygningsmassen skabes rum til ophold. Den vertikale have fungerer ligeledes som opholdsrum og den transparente samt begrønnede overgang fra boligen til byen er en æstetisk berigelse af bybilledet.
HO
RIS
ZONE
ON
TA L
KANT HA VE
Gårdrummets kantzone er grøn og de mere markante tilbagetrækninger giver beboerne en række grønne opholdsrum. Den horisontale have er et samlingspunkt for beboerne. Det udadvendte rum kan være en generator for hverdagsfællesskabet og det sociale møde.
29085 Projektkonkurrence Kickstart Ballerup Trafikknudepunkt
05 RÆKKEHUSE PÅ TAARBÆK STRANDVEJ Konkurrencevinder af rækkehusbebyggelse tæt på kysten i Taarbæk. Projektet imødekommer fiskerbyens skala og drager inspiration fra kystens lys og luft.
Ansvarsområder: - Udarbejdelse af konkurrenceforslag - Bygherredialog - Fortolkning af lokalplanens rammer - Skitsering af eksklusive boliger
Rækkehusene er udformet med taggeometrier, der lader den enkelte boligs bygningskrop stå frem for at skabe et variet udtryk. Boligernes skala nærmer sig derved Taarbæks eksisterende boligbebyggelse langs Strandvejen.
Forskydningerne i planerne giver desuden bedre lysforhold i den enkelte bolig. Trapperummet oplyses af et ovenlys ved tagets kip og det naturlige lys er med til at binde boligens 2 etager sammen.
Bygningskroppenes forskydninger skaber mindre private uderum i form af terrasser, der er knyttet til den enkelte bolig. Lav beplantning skaber private rum mellem boligerne og som ved standen findes læ mellem klitterne og græsser.
Kysten karakteriseres ved åbenhed og lys. Som ved en tur langs kysten opleves trælamellerne i belægningen som aflejringer ved vandet og det hårde underlag får et varmere udtryk.
Nordøst
Nordvest
L a n d s k a b e t e r i n s p i r e r e t a f k y s t e n . Tr æ l a m m e l l e r i belægningen fortolker vandets aflejringer i sandet og bede med høje græsser afskærmer de private terrasser. Der skabes et fælles ankomstrum, hvor beboerne kan mødes i deres færden til og fra hjemmet. > Stueplanet er karakteriseret ved en åben planløsning. Køkken, badeværelse og trappe er samlet i en kerne, der lader den resterende rumlighed bevare en maksibel fleksibilitet. Store vinduespartier lukker lyset ind i alrummet.
Facaden er pudset med vinduesrammer i i hvid alu og zink pĂĽ tagkrone og tag.
Tr a p p e r u m m e t o p l y s e s a f e t o v e n l y s p l a c e r e t v e d t a g e t s k i p , lyset er med til at binde husets 2 etager sammen.
De store vinduespartier skaber e
n figurativ komposition i facaden.
Huset er muret i letbeton.
06 LØRENSKOG STATIONSBY Parallelopdrag udarbejdet i samarbejde med GHB Landskab. Byen er en del af Oslo-regionens trafikale netværk og lider under vejens og banens opdeling af byrummene.
Ansvarsområder: - Projektledelse - Udvikling af masterplan - Grafisk formidling - Dialog og tværfagligt samarbejde
I dette projekt foreslog vi, at byens udvikling i fremtiden struktureres af de store sammenhængende landskabelige korridorer, der følger elvenes veje gennem landskab og by. Landskabet vil skabe en både rumlig, fysisk og mental sammenhæng mellem tre af kommunens prioriterede udviklingsområder og gribe ud i det store omkringliggende landskab med skove mod nord og marker mod syd. Gennem en landskabelig strukturering af byen vil udviklingen af byen få en stedsforankret identitet, der trækker historiske tråde til byens
oprindelse. Samtidig vil landskabet med sine forskelligartede lokale karakterer og kvaliteter skabe et attraktivt udgangspunkt for opførelse af ny bebyggelse og byens liv. Den foreslåede bebyggelse opføres tæt op ad banen og Lørenskogsveien, så arealerne spændes ud, og de infrastrukturelle rum indsnævres. Herved vil bebyggelsen understøtte bydelens oplevede sammenhæng på tværs af bane og vej så barriereeffekten mindskes og bydelen opleves som én.
Lørenskog Stasjon
Visperud Sentralområdet
Va n d e t f o r b i n d e r St at i o n s o m rå d e t m e d Vi s p e r u d o g C e n t r u m .
Naturens egne veje skaber sammenhæng mellem byområderne.
Tr a f i k
Urban forbindelse
Landskabet
SĂŚrlige steder
En ny bydelsgade med pladsdannelser og nicher udgør et samlende og strukturende byrumsforløb, der på tværs af banen forbinder den sydlige del af planen med den nyanlægte Vinterpark mod Nord. Bygningernes stueetager programmeres omkring forløbet så ankomstpladser, udadvendte stuefacader med butikker, cafeer, serviceerhverv, som fysioterapeut mv. understøtter et levende bymiljø.
Parkering i periferien
P
P
09 Færre biler i byrummet God adgang til P-huse
P
17 Weekend
P
P Beboer 17 - 09
Pendler og lokalt erhverv 09 - 17
Hverdag
Pendlere og lokalt erhverv
Snø besøgende
SNØ
Det
skal
være
attraktivt
og
P
nemt
at
vælge
cyklen
frem
for
bilen
A
B
C
A
Stationspladsen
B
Krydsninger
C
Undergangen er del af pladsen
af
og
undergang
vejen
07 VILLA I HELLERUP Renovering og transformation af villa med havudsigt i tĂŚt dialog med familien. Projektet er kendetegnet ved stor omhu i detaljen.
Ansvarsomrüder: - Konceptudvikling og skitsering - Modelstudier til bygherredialog - Detaljering og projektering - Dialog med entreprenør og byggeleder
Den store åbne stue indrammes af glaspartier mod øst og vest. Huset bliver transperent og havet ses fra hele rummet.
Villaen på Richelieus Allé har gennemgået en gennemgribende transformation og renovering. Der lå oprindeligt en klassisk patriciervilla på grunden med hvid pudset facade og sortglaceret tegl på taget. Renoveringen forsøger at skabe en dialog med denne fortid og genopfører ’patriciavillaen’ i et radikalt og moderne udtryk.
nordkyst og udsigten iscenesættes af en række store vinduespartier - det størte er 5 meter i bredden.
Boligen er udviklet i tæt samarbejde med bygherre for at opnå de bedste rammer for familien og iscenesætte de unikke kvaliteter ved grunden. Villaen ligger i første række til havet langs sjællands
Der blev særligt fokuseret på havudsigt og transperens i huset. Samtdigt med bygherres ønske om en markant arkitektur er udtrykket respektfuldt overfor sin historie, kontekst og naboer.
Sauna og badebro er tegnet fra bunden for at opnå et helstøbt udtryk og fremstår i en varieret rytme af trælammeller.
skel, bagside fælles mur/hegn 2.43
syren plantebed bundække slyngplanter
pladsstøbt beton
affald paradisæble
eks. platan ny pos.
terrasse
æble
trampolin ø 4m
græsplæne
2.10
2.43
paradisæble
garage eks. ahorn 1.60
paradisæble
plantebed, bunddække
beton eks. ahorn paradisæble
eks. platan ny pos.
plantebed, bunddække
h 2.43
2.43
2.10
græstrin
1.60
Skel, fælles hegn
Situationsplan. Hovedhuset er opført med pudsede facader og profileret zink tag. De sekundære bygning, garage og sauna er opført med en facade af trælameller
Richelieus Allé 4 Haven til Richelieus Allé 4 foreslås anlagt i tråd med stedets geografiske forhold: En østkysthave på grænsen mellem byen og Øresund. Forslaget forsøger at fange og understrege netop dette, samtidig med at der er lagt vægt på at ramme et forhold mellem frodighed, sanselighed og stringens, som spiller sammen med - og op til - husets rene og elegante udtryk. Først og fremmest er det dog ambitionen at danne gode og oplevelsesrige rammer om familiens liv omkring huset.
Et af de vigtigste træk ved forhaven relatere om foråret, med smukt løv om efteråret og sig på terrassen. På samme måde vil kigget varierede trækroner. Træernes lave højde gør, at de ikke forhind Kronerne medvirker til en intim og beskytt Imellem træerne kan man lege på græsset e solfyldte og let skyggede områder.
Disponering På overordnet niveau er haven disponeret i de to dele der fremkommer naturligt som følge af husets placering. Forhaven mellem Richelieus Allé og huset og Baghaven ud mod Øresund. Dertil kommer et ankomstareal mellem garagen og fortovet. De to haver har en helt grundlæggende forskellig karakter, i det den ene er omsluttet og beskyttet mens den anden er åben, eksponeret for elementerne og lyset og med et evigt fokus på sundet. Forslaget udnytter og understreger denne forskel, men søger samtidigt at skabe en interessant sammenhæng mellem de to kontraster.
Baghaven Haven mod Øresund er et absolut eksklusi nesætte dette. Beplantningen indrammer og dramatiserer skabe et helt unikt rum. Opholdet forgår p Året rundt vil blikket drages mod sundet, h Opholdet i denne have vil primært finde st suppleres med små opholdspladser, men i ø beplantning, der tilfører sanselige kvalitete
Forhaven Den vestvendte forhave er husets intime og private uderum. Her er læ og de fleste dage er det her, man finde det mest behagelige klima. Det er her børnene vil lege, og som følge af det, er det også her de voksne vil finde en plads til deres aktiviteter, mens de holder øje med børnene. Derfor er det også her man finder haven græsplæne der sanner en blød bund for leg og ophold. En stor del af livet i forhaven vil udspille sig på terrassen ved køkkenet.
Ankomstarealet Det første man møder både som beboer og tid virker imødekommende og inviterende Vegetationen på vægge og espalier bidrager udenfor - medvirker til at opbløde grænsen
Uægte jasmin
hvidtjørn
brus
1.70
badehus sauna
1.70
1.08
badebro
terrasse beton
plantebed græsser, stauder og mindre buske 1.75
terrasse
terrasse trædæk
terrasse
terrasse trædæk
hovedtrappe
2.17
paradisæble 2.28
2.13
2.17
2.00
1.84
græstrin
Bølgebryder
hvidtjørn
terrasse beton
plantebed græsser, stauder og mindre buske 1.70
2.17
1.70
græsplæne
Eks. robinie vejl. placering
Rækværk
plan 1:200
er sig netop til dette. Lave bredkronede træer, blomstrende lysende bær i vinteren, vil gøre det helt unikt at opholde t fra den høje stueetage og 1. sal blive et kig ud på de smukke
drer sollyset i at nå stuerne. tet fornemmelse i haverummet. eller sidde med en bog, og træerne er disponeret så der både er
ivt sted, og forslaget gør sit yderste for at understrege og isce-
Omsluttet og intim forhave - Fantastisk baghave
r udsigten og forsøger med farver, strukturer, dufte og lyd at på de belagte arealer. Beplantingen sætter rammen. hvorfor det er vigtigt at haven altid danner en smuk forgrund. ted på terrassernen ved huset og ved vandkanten. Disse øvrigt foreslås haven udlagt som en smuk og ekstravagant er på alle årstider.
g gæst. Det er vigtigt at arealet er præsentabelt men på samme e trods den lukkede facade. r til dette, ligesom platantræernes placering - indenfor og n mellem gade og have.
Udssigt til blomstrende trækroner - Sol i stuerne - Udsigt til have -Udsyn til hav
08 HENRIKSHOLM BOLIGER Vinderforslag til bebyggelsesplan for nyt boligområde i landskabet nord for København. Området er udviklet i en tæt relation til skoven.
Ansvarsområder: - Konceptudvikling for landskab - Skitsering af landskab - Grafisk og skriftlig formidling - Engelsksproget projektteam
Til udviklingen af et nyt boligområde, Henriksholm, i Vedbæk lod vi de eksisterende naturværdier forme bebyggelsesplanen. Et nord-syd gående skovbælte bevares og fritholdes for bebyggelse.
Der etableres en natursti gennem skoven og hertil knyttes en række rekreative aktiviteter. De enkeltstående huse gør det muligt at tilføje eller fratrække boligenheder.
Fra byggegrænsen i hhv. øst og vest falder højden på bebyggelsen for at give alle udsigt til skoven og bevare skovbrynet som et tydeligt element i landskabet. Skovens stærke grønne træk suppleres af ny beplantning og LAR anlæg på tværs der beriger og forbinder boligerne.
Typologiernes forskellighed i størrelse og social sammenhæng muliggør stor diversitet blandt beboerne. Bebyggelsesplanen indeholder både rækkehuse, byhuse og fritliggende patiohuse og villaer.
Hovedidéen er at bevare så meget som l i g t a f edge d eB t eborder k s i s t e redge e nA d e l a n d s k a b zone A og natur. Bebyggelsen placeres derfor længst mod vest og længst mod øst, da området er delt af et smukt bøgetræsbælte.
m Bu zone
Bebyggelsen respekterer skovens kanter og lader denne stå frem. Skoven skaber en visuel grænse i bygningernes skala, men åbner sig op i beboernes menneskelige skala.
Boligområderne kobles sammen med en gangbro, der bevæger sig gennem skoven og lader beboerne komme helt tæt på naturen.
specifikationer
Type A er 85 m2. Typen udgør 15 boliger af i alt 1.275 m2. Boligen har 2 soveværelser og findes i 15 af bygningskroppene. 6 bygningskroppe af 3 etager og 3 bygningskroppe af 2 etager. Type B er 140 m2. Typen udgør 10 boliger af i alt 1.400 m2. Boligen er i 2 etager og har 4 soveværelser. Den findes i 5 af bygningskroppene af 4 etager. Type C er 110 m2. Typen udgør 31 boliger af i alt 3.410 m2. Boligen har 3 soveværelser og findes i 9 af bygningskroppene. 5 bygningskroppe af 4 etager, 3 bygningskroppe af 3 etager og 1 bygningskrop af 2 etager. Type D er 135 m2. Typen udgør 31 boliger af i alt 4.185 m2. Boligen har 4 soveværelser og findes i 9 af bygningskroppene. 5 bygningskroppe af 4 etager, 3 bygningskroppe af 3 etager og 1 bygningskrop af 1 etage.
Byhuse landskabskarakter Terrænet er fladt og åbent uden træer, hvilket gør det muligt at bygge med højere densitet.
PATIO HUS
Totalt kvaliteter areal 1.900Den m2, højere 10 boligenheder sociale densitet skaber flere møder og mere social sammenhæng. Området er direkte knyttet til en offentlig sti, der snor sig gennem de fælles uderum. specifikationer Type E er 140 m2. Typen udgør 10 boliger af i alt 1.400 m2. sygningens Boligen har komposition 3 soveværelser.Landsbyens fælles uderum skabes på platouet mellem rækkerne af landsbyens huse. Rækkerne løber fraFnord til m2. syd,Typen men udgør forskyder sig ogaf idanner uderum Type er 180 10 boliger alt 1.800 m2. af forskellig . Boligenkarakter. har 4 soveværelser.
orientering Boligerne er øst-vest orienteret og har udsyn til sk-
oven. Forskydningerne sikrer ydermere boligerne udsigt til det åbne landskab mod nord.
typologi Boligerne varierer i størrelse og har enten 4,3 eller 2
værelser. Dette giver stor diversitet blandt beboerne.Variationerne landskabskarakter Boligerne ligger ifor et blødt, bakket landskab i boligernes størrelse danner grundlag stor diversitet blandt med enkelte grupper af træer. beboerne
sociale kvaliteter er individuelle indretning Boligerne Boligerne har en åben plan med størrelser østvendt med stue priog vate uderum i form af en er stor terrasse. og naturligt ventileret. vestvendt køkken. Boligen gennemlyst
Patiohuse
bygningens komposition 2 rækker mødes i en spids materialitet Typologierne er beklædt medboliger enten skifferplader, lyst skaber en intern parkeringsplads i forbindelse med vejen. træog eller zinkplader af forskellige behandlinger. Boligerne har grønne tage og ligger nænsomt i landskabet, som de bliver en del af. orientering Terrassen er syd-vest vendt og stuen vender mod syd-øst.
VILLA typologi Boligerne har fra 3-4 værelser.
Totalt areal 1.900 m2, 10 boligenheder indretning Boligen er inddelt i en udadvendt- og indadvendt zone. Den udadvendte zone har store åbninger og terrasse, og specifikationer brugeserprimært indadvendte Villaen 190 m2.i dagstimerne. Typen udgør Den 10 boliger af i alt zone 1.900har m2.mindre vinduerhar og 4bruges primært i aften-og nattetimer. Boligen soveværelser. materialitet Facaden er i grå tegl og terrassen belagt med lyst træ. Taget er begrønnet med græsser.
landskabskarakter Villaerne ligger mellem træerne, der skaber et privat rum om boligen. Terrænet er let bakket og skaber variation i haverne. sociale kvaliteter Boligerne er med privat grund og have primært orienteret indad.
bygningens komposition Boligerne ligger individuelt i land-
skabet, enkelte ligger dobbelt.
orientering Stue og terrasse er sydvendt. Boligen har vinduer
i alle verdenshjørner, hvilket forstærker kontakten til skoven omkring den.
Villaer
typologi Boligen har 4 værelser indretning Stueetagen rummer køkken-alrum og knyttes til haven via en terrasse. Soveværelserne ligger mere privat på 2. sal. materialitet Facaden er beklædt med lyst træ.
RÆKKEHUS
Totalt areal 3.300 m2, 20 boligenheder specifikationer
Type G er 140 m2. Typen udgør 10 boliger af i i alt 1.400 m2. Boligen har 4 soveværelser. Type H er 190 m2. Typen udgør 5 boliger af i i alt 950 m2. Boligen har 4 soveværelser. Type I er 190 m2. Typen udgør 5 boliger af i i alt 950 m2. Boligen har 4 soveværelser.
landskabskarakter Boligerne ligger i nær kontakt med søerne. Mod banen afskærmes boligerne med et filter af træer. sociale kvaliteter Boligerne ligger tæt op ad hinanden og skaber kontakt gennem glimt. Boligerne har private uderum i form af terrasser mod vandet og englandskabet mod vest.
Rækkehuse
bygningens komposition Boligerne ligger i en række, der brydes for at skabe forbindelse mellem parkeringspladserne mod øst og landskabet mod vest. orientering stuen er vestvendt med udsigt over skoven. typologi Boligerne har 3-4 værelser. indretning Stueetagen rummer værelserne, på 1. sal findes et åbent køkken-alrum og på 2. sal soveværelse. materialitet Facaden er beklædt med sorte zinkplader og aptering er i lyst træ.
09 STRANDLODDEN Boligbebyggelse nær Amager Strand, udviklet for CPH Invest. Masterplanen for området er udviklet af Holscher Nordberg Architects.
Ansvarsområder: - Design af lejlighedsplaner - Design af facadeløsning - Bygherredialog - Dialog med planmyndighed
Strandlodden ligger bag den gamle Amagerbane nær ved Amager Strand. Boligbebyggelsen på i alt ca. 24.000 m2 består af seks tårne i en parklignende omgivelser. Ved at arbejde meget bevidst med volumenernes varierende højde, har det været muligt at sikre de bedst mulige lysforhold i boligerne samt unikke kig til havet mod øst og byen mod vest.
Hver enkelt bebyggelse har sin egen karakter i form af varierende facadetegl, karnapper, altaner og vinduessætning. Denne variation skaber et levende byrum, men sikrer også en genkendelighed og samhørighed.
Terrasse 11 m²
Værelse 9 m²
Værelse 9 m²
Entré 4 m² OPV
Stue 39 m²
OPV
Værelse 10 m²
Terrasse 44 m²
VM TT
Værelse 9 m² Terrasse 35 m²
Entré 4 m²
OPV
Værelse 11 m²
VM TT
Stue 29 m²
VM TT
Entré 3 m²
Værelse 9 m²
Stue 30 m²
HS
Skur 3 m²
Walk-in 3 m²
Skur 3 m²
Terrasse 19 m² OPV
Terrasse 16 m²
HS
Værelse 11 m²
Stue 28 m²
Værelse 11 m² Entré 6 m²
Trappe 3B 10 m²
VM TT
Terrasse 7 m²
Værelse 10 m²
Walk-in 3 m² Gang 9 m²
Walk-in 3 m² VM TT
Værelse 10 m²
Entré 5 m² Terrasse 7 m²
Værelse 11 m² Stue 29 m²
Værelse 11 m² OPV
HS
VM TT
Walk-in 4 m²
Bad 6 m² Terrasse 10 m²
Terrasse 42 m²
VM TT
Værelse 10 m²
Terrasse 8 m²
Walk-in Værelse 3 m² 12 m²
Værelse 9 m²
Værelse 10 m²
Walk-in 3 m²
Terrasse 17 m²
Værelse 10 m² Skur 3 m²
Entré 3 m²
No
All
All hv hø
Fo
H
Stue 32 m²
Værelse 10 m²
N OPV
O Entré 3 m²
Stue 25 m²
Terrasse 15 m²
P
Teg Stue 27 m²
VM TT
Værelse 9 m²
Skur 3 m²
OPV
Entré 5 m² VM TT
Værelse 10 m²
HS
OPV
Stue 39 m²
HS
OPV
Terrasse 20 m²
St
Sag
Ho Stu Terrasse 32 m²
Boligerne er fra 97 til 170 m2 – med havudsigt fra husets øverste etager og direkte adgang til områdets have fra de nederste.Hver penthouselejlighed har en privat tagterrasse på størrelse med en lille have og et taghus med store glaspartier. Boligerne er har et centralt køkken-alrum, hvor selve køkkenet er soecialdesignet rundt om et stort vinduesparti, der sikrer den smukke udsigt. Værelserne er rationelt indrettet med plads til opbevaring i form af walk-in løsninger.
10 BOFÆLLESSKAB Afgang fra KADK, afd. Bosætning, økologi og tektonik ved Frans Drewniak og Uffe Leth. Projektet beskæftiger sig med sociale problemstillinger i arkitekturen
Ansvarsområder: - Programskrivning - Processstyring - Fortætning i urban kontekst - Grafisk formidling til udstillingsformål
Projektet belyser hvordan byen fortættes og kvarteret beriges med offentligt tilgængelige kvaliteter i form af et kvarterskøkken og et åbent gårdareal med køkkenhave. Dele af stueetagen holdes fri for at skabe kig og adgang til gårdarealet og bibeholde en forbindelse mellem Thorsparken og den grønne gård. Vores livsstil og samlivsmønstre er under forandring. Kernefamilien er ikke længere nødvendigvis et omdrejnings punkt i livet, og øget
Illustrationen viser køkkenet som det naturlige samlingspunkt i boligerne.
individualisering betyder, at flere bor alene i kortere eller længere perioder. Uanset om single tilværelsen er et bevist tilvalg eller resultat af ændringer i samlivsmønteret, kan den medføre en følelse af at stå udenfor hverdagsfællesskabet på godt og ondt. Et praktisk og socialt fællesskab understøtter vores moderne livsstil i byen. Derfor kan et ændret syn på, hvordan vi tænker boliger i en urban kontekst, være vejen ind i hverdagsfællesskabet for de, der står alene.
< E n r æ k k e m o d e l s t u d i e r u d f o r s k e r f o r d e l i n g e n mellem det fælles og det private rum.
Situationsplanen viser byggeriets åbne stueetage med adgang til kvarterskøkkenet og en sammenhængen mellem det grønne gårdrum og Thorsparken.
I bofællesskabet deler beboerne fællesarealer bla. i form af et bibliotek, der giver kig til Thorsparken mod nord og Nørrebrogade mod syd. Det udkragede rum markerer overgangen fra det urbane til det grønne byrum og skaber et naturligt ophold i forbindelse med indgangen til kvarterskøkkenet.
Illustration af biblioteket, der udkrager over Uffesgade og giver kig til Thorsparken mod nord og Nørrebrogade mod syd.
> I kvarterskøkkenet kan beboernes deles om ansvaret for madlavningen. Fælles boformer indeholder, udover et socialt og praktisk potentiale, et økonomisk potentiale, idet viljen til at dele rummer muligheden for at prioritere den arkitektoniske kvalitet, frem for kvantitet.
Illustration af det dobbelthøje spisehus med forbindelse til terrasse og køkkenhave i gürdrummet.
11 METABOLIM STUDIES Et studie af de konstruktive og æstetiske potentialer i genanvendelsen af betonelementer.
Ansvarsområder: - Konceptudvikling - Støbning i beton - Input til bogudgivelse
Modelstudie af betonelementets ĂŚstetiske potentiale i genanvendelse.
SKILLEVÆG
Concrete is a widely used construction mateial that is particularly energy consuming due to the firing processes involved in making cement. Resuse of concrete elements without extensive degradation, therefore presents both an aestheic and a
T
UDTRYK FETER PATINERING
UDTRYK FETER PATINERING
UDTRYK I NY KONSTRUKTION
The nursing home complex Sølund is facing demolition, due to changing pratices and requirements in the daily care of the residents.
Since the concrete construction of sandwich panels and concrete deck slabs are still far from having fullfilled their potential lifespan, this project addresses how the resuse of these elements might present us with a new view on urban metabolism.
SKILLEVÆG
METABOLISM STUDIES OF SØLUND Our cities are constantly changing to accommodate the current social and cultural reality. As a result of this plasticity some buildings become obsolete before their components have reached the end of their lifespan.
sustainability potential. By demolishing part of the nursing home and reusing materials to desify the remaining part of the complex the buildings may find new use and add a new layer to the citys metabolism.
These studies lead to experiments working 1:1 with mockups representing the concrete deck slab. Cutting the slabs along and across the steel reinforcement bars reveiled new building blocks with aestethic qualities.
A new park for stormwater management can be established using the foundations of the demolished building, thus securing the otherwise exposed area and creating a new urban park with a unique character.
The weathering of the exposed steel and the darkening of the perforations and reliefs in the stone reinforced the beatuty of this resource. (Tekst fra udgivelsen Settlement, Ecology and Tectonics)
2 0 2 0 - URBAN POWER ARCHITECTURE AND URBAN TRANSFORMAT I O N
Lokalplan for Stejlepladsen
2018 - 2020
Borgermøde om Stejlepladsen
Kvalificering af planforslag
NÆSTVED KOMMUNE CENTER FOR PLAN OG MILJØ
Udviklingsplan for Næstved Havn
‘Drømmebilleder’ af Næstved Havn
Havnebutik til borgerinddragelse
2013 - 2018 HOLSCHER NORDBERG ARCHITECTURE AND PLANNING
Bjerglandsbyen i Bellahøj
Boliger på Strandlodsvej
Loopet i Værebro Park
2013 MARIANNE LEVINSEN LANDSKAB
Udviklingsplan for Espergærde
Konkurrenceforslag : Kulturhus Køge
Konkurrenceforslag : Kiruna Stadshus