2 Puls
Lørdag den 2. januar 2010
Nyt fra Parcelhuse med ståltag er brandfælder Udskiftning: Det kan være decideret livsfarligt at lægge et af de populære nye ståltag oven på et gammelt tag. Sådan lyder advarslen fra et flertal af beredskabscheferne i Danmark. De mener, at den såkaldte tag på tagløsning, hvor det gamle parcelhustag forsynes med et nyt ståltag oven på det gamle, burde forbydes. Løsningen er alt for brandfarlig. »Af hensyn til min familie ville jeg ikke turde have et sådant tag liggende på mit hus. Den slags tage burde være ulovlige,« siger Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg. En stor del af de 450.000 huse, der blev bygget i 1960’erne og 1970’erne, har tegl- eller eternittage, der nu trænger til udskiftning. En del vælger en billig løsning, der består i, at man lader det gamle tag blive liggende, mens man lægger et nyt ståltag /ritzau/ ovenpå.
Brystkræftrisiko øges med hvert glas Sammenhæng: Der er til-
strækkelig videnskabeligt bevis for, at risikoen for brystkræft stiger med cirka 10 pct., for hver gang man drikker 10 gram alkohol om dagen, fastslår WHO. Det svarer til en lille drink. Et af de forskningsresultater, der ligger bag WHO’s konklusion, kommer fra Kræftens Bekæmpelses projekt "Kost, Kræft og Helbred". »Vi fandt, at omkring 15 pct. af de 4.000 årlige tilfælde af brystkræft i Danmark skyldes alkohol. Kunne man få reduceret alkoholindtaget, ville vi virkelig kunne se det på brystkræftstatistikkerne,« siger overlæge Anne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse. Sammenhængen mellem brystkræft og alkohol er iøjnefaldende, fordi det er det helt moderate indtag, der øger ri/ritzau/ sikoen.
Puls har fokus på dit privatliv og øje for tidsånden Hver dag har et særligt tema: Tirsdag: Psykologi Onsdag: Privatøkonomi Torsdag: Forbrug Fredag: Motion/sundhed Lørdag: Jamie Olivers madunivers Redaktion: Ole Bülow Pulsredaktør: Kirsten Elley Layout: Anne-Louise Møller Kontakt: e-mail: puls@jp.dk – telefon 8738 3838
Fremtiden tilhører kvinderne Indflydelse: Kvindelige forbrugere er mere interessante end mænd, fordi de sidder på husholdningsbudgettet og har det sidste ord at skulle have sagt omkring store og små indkøb i mange familier. Og deres dominans vil kun vokse. HENRIK GRØNVALD henrik.groenvald@jp.dk
iskussionen om, hvem der er det stærke køn, findes ikke i reklamebranchen. Den har for længst vendt manden ryggen og fokuseret på kvinden som den, der sidder på husholdningsbudgettet. Og intet tyder på, at kvinders forbrugsdominans bliver mindre. »Fremtiden tilhører kvinderne. De får det, som de vil have det,« fastslår adm. direktør Steen Holm, Euro RSCG Copenhagen. Ifølge Poul Erik Jacobsen, adm. direktør i PEJ Gruppen, som beskæftiger sig med trends og livsstil, har kvinder i en årrække raget mere og mere forbrugsmagt til sig. »For blot 10 år siden var alle de klassiske bastioner som bank, bilkøb, huskøb og forsikringer noget, som manden tog sig af. Det er skiftet. I dag administrerer flere kvin-
D
der end mænd økonomi, fordi nettet har gjort det nemt. Og sådan noget som køb af ferierejser står næsten kun kvinder for i dag,« siger Poul Erik Jacobsen. Euro RSCG Copenhagen har i samarbejde med A&B Analyse gennemført et studie af 700 danske mødre, som er en gruppe med et særlig stort indkøbspotentiale. Konklusionen er, at ca. 12 pct. af mødrene er en slags superforbrugere eller ”prosumers”, fordi de er foran normale forbrugere – consumers – de resterende 88 pct. Tilsvarende undersøgelser
HOVEDPUNKTER N Et studie viser, at ca. 12 pct. af mødrene er en slags superforbrugere med udpræget økonomisk sans. N Gruppen er storforbrugere, kritiske og kommunikerer meget med andre mennesker.
fra USA, England og Frankrig viser, at det, som prosumers synes og gør i dag, er det, som consumers synes og gør om 6-18 måneder. »Man skal kende sine prosumers, for det er godt at have dem med sig – og skidt at have dem imod sig. De viser simpelthen vejen til den nære fremtid og de tendenser, som vi kan forvente os mere eller mindre af,« fortæller Steen Holm.
De smarte mødre En udbyder af en vare får automatisk adgang til en stor gruppe forbrugere ved at identificere og henvende sig målrettet mod superforbrugerne, understreger han. »De er ikke bare en forbrugergruppe. De er også en vigtig mediekanal, fordi de er meget kommunikerende. De er kritiske og engagerede, de deler deres holdninger og erfaringer med andre, og frem for alt: Der bliver lyttet til dem,« fastslår Steen Holm.
I studiet bliver de kaldt ”smummies”, som er en sammentrækning af ”smart” og ”mummy”. Har man kontakt til en smartmummy, har man ifølge Steen Holm adgang til mindst fem andre mødre. »Smummies er dygtige og kloge, og de vil have det hele – et godt job og familie. De ser ikke noget problem i både at være mor og karrierekvinde. De er ved at træde ud af offerrollen, som den første rødstrømpebevægelse stod for, og de tænker heller ikke på mænd som nogle, der vil dem det ondt,« forklarer Steen Holm. Adm. direktør Poul Erik Jacobsen, PEJ Gruppen, vurderer, at mænd heller ikke behøver bekymre sig over den kvindelige dominans, men blot skal være taknemmelige for, at kvinder påtager sig det store ansvar. »Hvis det var mænd, som skulle stå for indkøb og planlægning, ville halvdelen af
Danmarks butikker lukke. Mænd har slet ikke kvinders forbrugslyst og shoppingenergi. Vi orker det ikke. Som samfund burde vi derfor bøje os i støvet og takke kvinder for, at de holder liv i kludene,« mener han.
FORBILLEDER
Top 5 Renée Toft Simonsen Kronprinsesse Mary Cecilie Frøkjær Lotte Heise Grevinde Alexandra Kilde: ”Smummy – den smarte mor”
RAVNEMØDRE
Top 5 Susanne Bjerrehuus Helle Thorning-Schmidt Helena Christensen Malou Aamund Lene Nystrøm Rasted Kilde: ”Smummy – den smarte mor”