Social Innovation1&2

teMa | SoCIAL ANSVARLIGHED

soCial innovation i DET HANDLER oM AT TæNKE I NyE BANER oG oPFINDE NyE ARBEjDSGANGE, NÅR KATHRINE oVERGAARD RASMUSSEN FoRSØGER AT IMPLEMENTERE DESIGNTEoRIER PÅ DANSKE INTEGRATIoNS-PRoBLEMATIKKER.

å Kaospiloterne i Århus er Kathrine overgaard Rasmussen i gang med sit afgangsprojekt; hun vil med hjælp fra en flok designere forsøge at skabe nye (læs: innovative) løsningsmetoder på integrationsområdet. Idéen er, at man vha. nogle af de metoder, man bruger inden for design, måske kan skabe nogle nye løsningsmodeller for integration. det er således ikke den gængse designtænkning, kathrine arbejder med: “Jeg arbejder i det felt der hedder ‘det nye designbegreb’ - som meget er det, man finder hos index (designvirksomhed- og designpris, red.), der hedder ‘design to improve life’.” lifestraw et godt eksempel på, hvad design kan inden for dette felt er det danske produkt “lifestraw”, der vandt en af index’ priser i 2005. “lifestraw” er et sugerør med en række filtre i, der gør, at man kan stikke det ned i forurenet vand et hvilket som helst sted i verden, drikke af sugerøret og få rent vand igennem det. Det er et eksempel på en innovativ og tilsyneladende enkel måde at løse problemer på, som begejstrer kathrine: “For hvor starter du henne, hvis du står med et socialt problem, som her, hvor det

Kathrine Overgaard Rasmussen

10 DELFINEN

Social Innovation defineres som; “New ideas that work to meet pressing un-met needs and improve people’s lives”. det handler om, hvordan man vha nye idéer, og ikke mindst nye samarbejdsformer, kan løse vigtige samfundsmæssige og globale problemer. Vi har konsulteret en kaospilot og en forsker på feltet, for at finde ud af, hvordan Social Innovation udmønter sig i praksis, og hvad der reelt ligger i begrebet.

”Lifestraw” i brug. foto: torben vestergaard frandsen

ord & foto | ANN BILLE SIMoNSEN

P

■ FoKUS: SoCIAL INNoVATIoN

handler om at få rent vand? du støder hele tiden ind i alle mulige politiske kontekster, det er så komplekst, at det bliver uoverskueligt.

Men designere, de har bare en måde at gå til tingene på, som løsner op for det.” det nye designbegreb Designbegrebet er i det hele taget blevet bredt mere ud og begrænser sig ikke længere blot til fysiske objekter. i dag formgiver designere også andre produkter som services, processer og udviklingsprogrammer. det er bl.a. tilfældet hos det canadiske designfirma “Work Worth doing”, hvor kathrine var i praktik i efteråret. de beskriver sig selv som “a design studio that creates positive social and environmental change”, og de arbejder udelukkende med projekter, der støtter op om år 2015-målene. og det er denne måde at forene design og social ansvarlighed på, der inspirerede kathrine til sit projekt: “Jeg synes, det er rigtig interessant, når du bruger den form for design, hvor designere går ind og tager den der sociale bevidsthedoverbygning på. Og samtidig synes jeg, at integration er en af de store udfordringer, vi står over for i danmark. derfor kunne jeg godt tænke mig at se, hvilke nye løsninger, der kunne komme ud af det, hvis man satte de to sammen.” projektet kathrine har netop fået en samarbejdsaftale med integrationsministeriet i stand. de kommer til at fungere som kunden i projektet, og en del af kathrines opgave er så at finde ud af deres konkrete behov, og hvad det er for en udfordring, der helt præcist skal arbejdes med.

“Og så kan man sige i forhold til corporate social responsibility, at hvor det før var sådan et ’add-on’, så du som virksomhed fik ren samvittighed går corporate social innovation skridtet videre og handler simpelthen om et firma som er bygget op fra grunden, ud fra hvad de kan, der har social bevidsthed i sig. i forhold til mit projekt, der har vi de offentlige integrationsmyndigheder, som allerede er sociale - det er deres eneste virke. Så mangler vi bare innovationen.” - Og det er den designerne skal bringe ind i projektet. til at hjælpe sig med design-delen, har Kathrine fået førnævnte Index med som samarbejdspartner. de skal, med deres store viden på feltet og overblik over det danske design-landskab, hjælpe kathrine med at finde

de specifikke designere der skal være med til at udtænke løsningsforslagene.

Det er således et større projekt kathrine har fået sat i søen, som allerede nu, involverer mange mennesker - og der er mange tråde at holde styr på. katrines rolle som kaospilot på projektet er, udover at stå bag idéen, at fungere som projektleder - eller en slags ekstern konsulent for

Integrationsministeriet.

Det er således hendes rolle at være tovholder på det hele, og en stor del af hendes tid går lige nu med at finde ud af, hvilken viden, der er brug for for at kunne realisere projektet – og ikke mindst finde ud af, hvem der har den viden. det kunne f.eks. være en antropolog eller sociolog, eller nogle ’brugere’. kathrine har blot tre måneder til projektet, som munder ud i en to-tre-dages intens workshop, en såkaldt camp, hvor hun samler alle de mennesker, hun har fundet relevante til at løse det aktuelle integrationsproblem. Og her skal de så, sammen med designerne, gennemgå en designproces, der gerne skulle udmønte sig i tre nye løsningsforslag; “som forhåbentlig virkelig er noget, der er nyt, noget man ikke har tænkt over før”, slutter kathrine af.

Læsere der har nogle tanker, idéer eller gerne vil lege med, er velkomne til at skrive til Kathrine på kara@kaospilot.dk

teMa | SoCIAL ANSVARLIGHED

soCial innovation ii DET ER IKKE KUN DEN BUZZ-PRæGEDE ENDELSE, DER GØR BETEGNELSEN SoCIAL INNoVATIoN HIP oG TRENDy. SoCIAL INNoVATIoN ER ET oVERBEGREB FoR ALT, HVAD DER HAR MED SoCIAL ANSVARLIGHED AT GØRE. oG NEToP DÉT ER INDEN FoR DE SIDSTE ÅR BLEVET EN GEDIGEN TREND BLANDT VIRKSoMHEDER oG oRGANISATIoNER. VI HAR SPURGT PHD-STUDERENDE PER KRULL, DER FoRSKER I SoCIAL INNoVATIoN, HVAD DER REELT LIGGER I BEGREBET.

ord | ANN BILLE SIMoNSEN

”det er meget bredt, men det går ud på, at du identificerer nogle behov og nogle trængsler og problemer ude i verden, og så finder du innovative løsninger for det, med det formål at øge

menneskers livskvalitet.”

Social innovation kan praktiseres på utallige måder og foregår både i det offentlige, i organisationer og i virksomheder, men når kommercielle virksomheder begynder at arbejde med begrebet er det, at det får betegnelsen Corporate Social responsibility (CSr). “der er nogle, der er kritiske overfor CSr og mener, at det ‘bare er sådan noget med brandpleje og reputation og risk-management’.” der er da også nogle virksomheder, for hvem CSR handler mest om at poste penge i nogle projekter, såkaldte ’passive donations’, mens man lige sørger for, at journalisterne fanger det, og det er denne tankegang, der som regel er årsagen til kritikken. Per krull mener da også, det er vigtigt at være kritisk i disse tilfælde, men synes dog ikke, at denne form for charity er decideret dårlig, så længe virksomhederne blot er reelle og gør det, de siger de vil gøre. Men han er dog mere interesseret i de løsninger, der har en mere langsigtet effekt, og i hvad man kan tilføre dette felt for at gøre det endnu bedre.

foto | NICKy BoNNE

kernekompetencer fremfor pengedonatation flere virksomheder begynder efterhånden at tænke mere bredt og langsigtet i forhold til, hvordan de kan bidrage med nogle sociale tiltag. det nye inden for CSr-feltet er Corporate Social innovation (CSi), hvor det i stedet for pengedonationer handler om at udnytte medarbejdernes kernekompetencer til at lave noget socialt arbejde eller udvikle produkter eller virksomhedsstrategier, hvis primære formål er at komme mennesker, samfundet og miljøet til gode: “et eksempel kunne være et logistikfirma, der i stedet for at sende penge til et katastrofeområde i indien sender 20 af deres projektledere af sted i en måned, dagen efter at katastrofen er indtruffet, for at arbejde logistisk. det er noget andet end donation og charity.

På denne måde er der flere win-win-situations i det. for samtidig med at lokalområdet bliver hjulpet, bliver medarbejderne trænet i at være projektledere i en lige-nu-og her-situation.

Og man ved jo fra læringsteorier, at hvis du bliver kastet ud i det, så vil du have den stejleste læringskurve, så på den måde får virksomheden faktisk også noget tilbage, når de får de her toptrænede projektledere hjem igen.” for mange medarbejdere giver det også mening at se, at deres arbejde skaber værdi for andre, løser sociale problemer og rækker ud i fremtiden. ligesom de krav, som mange individer i dag stiller til deres professionelle liv om læring, personlig udvikling og meningsfuldhed opfyldes på denne måde – og virksomheden bliver således også attraktiv i medarbejdernes øjne. jagten på csr- x-faktoren Per krulls forskningsprojekt går bl.a. ud på at undersøge, hvordan man kan lave modeller til virksomhederne, som kan danne basis for større og mere langsigtede CSr-projekter. Han håber på den måde at kunne bidrage med ny viden og konkrete operationelle anvisninger indenfor CSR såvel som inspiration, og her mener han især, at Kaospiloternes tilgang har nogle kvaliteter: ”det har noget at gøre med vitalitet og vildskab. at være ildsjæle som sociale entrepreneurer som fx Kathrine og hendes medstuderende er. den der vildskab med at

‘jeg har ikke nogen penge, men nu gør jeg det simpelthen bare’, den er der rigtig mange virksomheder, der savner”. for at få noget af den energi ind på CSR-området, undersøger Per seks forskellige kaospilot-virksomheder for at finde ud af, hvordan de gennem CSr lykkes med at skabe værdi og gøre det forretningsmæssigt godt på samme tid.

Social udelukker ikke kommerciel Per krull erkender, at CSr også handler om virksomheder, der har et kommercielt formål. Men han mener, at det at være socialt ansvarlig går fint i spænd med kommerciel tænkning og strategisk forretningsudvikling: dvs. at identificere et behov, lave en forretning omkring det og på den måde skabe værdi og løse sociale problemer “for mig er det ikke enten-eller. der er rigtig mange drivere i det her felt, og der er mange forskellige, der kan gå ind og yde på nogle forskellige måder til at det skaber en værdi og noget øget livskvalitet, hvis det er det endelige mål, og det er det for mig.”

■

PER KRULL

Per Krull er pt ansat i en phdstilling på handelshøjskolen. han er uddannet cand.mag. i Musik og Kunsthistorie, men har derudover arbejdet som udviklingschef på Kaospiloterne og som konsulent indenfor organisationsudvikling. og det er netop i spændingsfeltet mellem det humane, æstetiske område og forretningstænkningen, hans motivation til at arbejde med social innovation stammer fra.

11 DELFINEN