FORTROLIGT DOKUMENT
‘Vores Forbrug-Vores Verden’ Danwatch undervisningsmateriale til folkeskolens afgangsklasser Nedenstående projektbeskrivelse er uddrag, der beskriver én ud af fire indsatser, som Danwatch har søgt Udenrigsministeriets CSR Pulje 2015 til. Projektet skal løbe over tre år startende fra september 2015. Vi får svar på ansøgningen i slut juni. Introduktion ‘Retten til mad’ har et strategisk fokus på den globale fødevareindustris påvirkning af landbrug i lavindkomstlande og global fødevaresikkerhed. Over en periode på tre år vil Danwatch kortlægge strømme af fødevarer fra lavindkomstlande til højindkomstlande samt dokumentere investorers og virksomheders påvirkning af miljø og mennesker i processen. Fire forskellige formidlingsindsatser af den indsamlede research, data og interviews fra lavindkomstlande vil øge det generelle vidensniveau om konsekvenserne af fødevareforbrug i højindkomstlande på mennesker og miljø i de lavindkomstlande, der producerer fødevarerne. Viden, der skal danne basis for en vedvarende og nuanceret debat om virksomheders og investorers ansvar i global fødevareproduktion. Som uafhængigt medie- og researchcenter har Danwatch siden 2007 lavet enkeltstående rapporter om fødevarevirksomheders CSR-overtrædelser. Med CSR Puljen 2015 vil det blive muligt at udvide vores fokus til kortlægning af strukturelle udfordringer for virksomheder og investorer, der har aktiviteter i de nye økonomier (BRIKS; Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika). Samtidig vil det blive muligt at udvide researchfeltet til et bredere udsnit af globale strømme af fødevarer over en tre-årig periode. Emnefelt Adgang til mad er en menneskeret. Alligevel lever én ud af ni borgere i verden i hungersnød lige nu. Ud af 805 millioner mennesker, der ifølge FN’s Fødevareprogram ikke får mad nok til at leve et sundt og aktivt liv, lever 791 millioner i lavindkomstlande. Én ud af fire er her underernærede. Næsten halvdelen af alle børn i verden, der dør, før de fylder fem år, dør på grund af sult1 . På den anden side er en relativt lille mængde multinationale virksomheder ansvarlige for produktionen af fødevarer til hele verden, eksempelvis sidder blot tre frøvirksomheder på 50 % af det globale frø-marked2. Fødevarerne distribueres af tusindvis af grossister og importører for endelig at havne på hylderne i danske supermarkeder. Danske investorer ser ifølge Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) potentiale i investeringer i de nye vækstøkonomiers landbrug og fødevareindustrier3, hvilket dels påvirker priser på fødevarer (via spekulation) og dels kan risikere at krænke menneskerettighederne, hvis investorerne ikke har det fulde overblik over konsekvenserne (due diligence) af deres investeringer4 . Verdens største fødevareproducenter, Syngenta5 og Monsanto6 forpligter sig til at støtte småbønder i verdens fattigste hjørner i at opbygge bæredygtige landbrug, så globalt landbrug tilsammen kan brødføde verdens befolkning. Multinationale virksomheder som Unilever7 og Nestlé forpligter sig til i fremtiden kun at source bæredygtige råvarer. Samtidig nævner de alle deres sociale ansvar for at øge produktiviteten i landbruget, så 1
http://www.wfp.org/hunger/stats http://www.econexus.info/sites/econexus/files/Agropoly_Econexus_BerneDeclaration.pdf 3 http://www.ifu.dk/dk/investeringer/cases 4 http://www.ms.dk/nyhed/danske-investeringer-i-afrikansk-landbrug-gemmer-sig-i-moerket 5 http://www.syngenta.com/global/corporate/en/about-syngenta/corporate-responsibility/Pages/corporate-responsibility.aspx 6 http://www.monsanto.com/whoweare/pages/our-commitments.aspx 7 http://www.csrwire.com/members/16348-Unilever 2
FORTROLIGT
kloden i 2050 kan brødføde ni milliarder mennesker. I Danmark påpeger brancheforeninger som f.eks. Landbrug & Fødevarer, at det er investeringer og handel med lavindkomstlande8 , der skal imødekomme den globale efterspørgsel på fødevarer. Endelig påtager danske supermarkeder sig et socialt ansvar ved f.eks. i stigende grad at indgå i partnerskaber, der skal sikre fair handel og rimelige produktionsforhold i lavindkomstlande. De gode kræfter står dog i skærende kontrast til den eksisterende viden om f.eks. multinationale virksomheders sociale ansvarlighed. Alene i marts 2015 har Business and Human Rights Resource Center udgivet 24 rapporter om virksomheders krænkelser af menneskerettigheder i landbrug, primært i lavindkomstlande9, og mere specifikt inden for produktion af palmeolie, salt, kød, sukker, chokolade, kakao, kaffe, fiskeri, te, tobak, vin, slik, biobrændstof og babymad. Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) produceres der allerede mad nok på kloden til, at alle kan få nok at spise. Ressourcerne er blot ulige fordelt. Dette projekt vil undersøge paradokset i virksomheders og investorers policies for social ansvarlighed sat op imod deres reelle praksis. Fødevarevirksomheder er som alle andre industrier omfattet af FN’s og OECD’s retningslinjer for social ansvarlighed. Det betyder, at fødevareindustrien forventes at tage ansvar for, at de ikke udøver negativ indflydelse på mennesker og miljø uanset hvor i forsyningskæden, den forekommer. Det er ikke kun for lidt eller forkert fordeling af fødevarer, der fastholder et ud af ni mennesker i hungersnød og fattigdom. Det er også fødevaresystemer, der er under pres for konstant at producere større og bedre afgrøder til voksende markeder, eks. i vækstøkonomier. Konsekvenserne af den øgede produktivitet rammer oftest det svageste led i varekæden, nemlig millioner af småbønder i lavindkomstlande. Del A: National kontekst og problemanalyse Baggrund Ifølge FN10 er det staters opgave at beskytte befolkninger mod krænkelser af menneskerettighederne fra tredjepart, f.eks. virksomheder. Det er virksomhedernes ansvar at respektere menneskerettigheder , og endelig skal ofre for menneskerettighedskrænkelser sikres adgang til juridisk og ikke-juridisk kompensation, hvis deres rettigheder krænkes. Virksomheder og investorer har pligt til at sikre, at deres aktiviteter mindst muligt påvirker mennesker og miljø negativt. Virksomhederne og investorerne skal lave en risikovurdering (due diligence),før de går ind i et nyt marked. De skal løbende kontrollere, at deres forsyningskæde ikke skaber negative påvirkninger for mennesker og miljø, og de skal reagere, hvis de opdager, at den type krænkelser forekommer11 . I så fald kan eks. investorer indgå i dialog med de krænkende virksomheder og presse på for forandring ( aktivt ejerskab ). På trods af gældende internationale retningslinjer er det Danwatchs erfaring, at der til stadighed er brug for dokumentation af virksomheders og staters negative påvirkning af miljø og mennesker. Øget fokus på konkrete krænkelser i medierne skaber debat og bidrager til et øget vidensniveau blandt forbrugere, virksomheder og investorer, hvilket kan lede til forandring. De internationale retningslinjer og principper, der skal regulere virksomheder og investorers sociale ansvarlighed findes. Alligevel har Danwatch alene i http://www.lf.dk/lf/Om%20os/Vores%20holdning/Udviklingspolitik http://business-humanrights.org/en/sectors/agriculturefoodbeveragetobaccofishing/agriculture-livestock 10 Protect, respect and remedy 11 FN’s Global Compact, OECDs retningslinjer (for multinationale virksomheder) 8 9
FORTROLIGT
2014 udgivet 10 rapporter om virksomheder og investorers krænkelser af mennesker eller miljø. Strategi Dette projekt tager udgangspunkt i en forandringsstrategi, der har som forudsætning, at det er muligt at påvirke og forbedre arbejdsmiljø, menneskerettigheder og fødevaresikkerhed i lavindkomstlande ved at fremme socialt ansvar hos virksomheder og investorer gennem øget vidensniveau og debat i den danske offentlighed. Når danske forbrugere får information om, hvilke problemer og udfordringer der er forbundet med de produkter de køber, får de bedre forudsætninger for at træffe et oplyst valg og derigennem lægge pres på virksomheder og investorer. Tilsvarende gør sig gældende for unge, der er kommende samfundsborgere og forbrugere, der ofte har et stort rådighedsbeløb, men samtidig har begrænset viden om udviklingslande. Derfor indgår undervisningsmaterialet ‘Vores Forbrug-Vores Verden’ målrettet unge i folkeskolens afgangsklasser ligeledes i dette projekt. Endvidere formidler Danwatch projektets resultater direkte til virksomhederne og indgår i dialogmøder. Derudover gennemfører Danwatch desuden en række kapacitetsopbygningsforløb i lavindkomstlande for at sikre, at der også sker et øget vidensniveau blandt projektets Syd-partnere.
Formidlings-i ndsats III
Undervisningsmateriale ‘Vores Forbrug-Vores Verden’ til folkeskolens afgangsklasser
Formål
‘Vores Forbrug - Vores Verden’ skal øge vidensniveau og bevidstgøre unge om konsekvenserne ved vores forbrug på mennesker og miljø globalt. ‘Vores Forbrug - Vores Verden’ skal formidle viden om danske virksomheders investeringer og produktion i lavindkomstlande af f.eks. fødevarer som chokolade, vin og kød, og derigennem skabe en forståelse for strukturelle forbindelser mellem Nord og Syd. Med uddannelsesmaterialet ønsker Danwatch målrettet at engagere unge, fordi de gennem eget forbrug og indflydelse på familiens forbrug kan agere som vigtige forandringsagenter.
Beskrivelse
Uddannelsesmateriale, herunder interaktivt læringsunivers, der kortlægger strømme af fødevarer og krænkelser relateret til produktionen af dem. Klassesæt udarbejdet i samarbejde med internationale vejledere fra Undervisningsministeriet og faglærere i folkeskolen.
Målgruppe
Unge i folkeskolens afgangsklasser, som med øget viden kan fungere som forandringsagenter. Unge er kommende samfundsborgere og forbrugere, men undersøgelser viser, at de har en begrænset viden om lavindkomstlande. Derfor ser Danwatch unge som en oplagt målgruppe, der kan fungere som forandringsagenter i danske familier12 . Ud fra denne betragtning har Danwatch med dette projekt valgt at have afgangsklasser som en individuel målgruppe for at sikre materiale, der
jvf Danidas Kommunikationsstrategi http://um.dk/da/danida/det-goer-vi/u-landsoplys/kommunikationsstrategi/~/media/13 8D67FF81634D4398D52DD9BE90FF35.pdf 12
FORTROLIGT
er tilpasset dem. Danwatch har indgået en forhåndsaftale med 10. klassescenter i Svendborg (se bilag 12). Begrundelse for indsats
13
Danske unge i skolernes afgangsklasser har begrænset viden om lavindkomstlande. Kun 1/3 af eleverne (35 %) har skrevet en skoleopgave om lavindkomstlande, og under halvdelen af eleverne (45 %) har arbejdet med lavindkomstlande som tema, viste en undersøgelse fra Timbuktufonden i 201413 . Som kommende samfundsborgere er unge én af tre prioriterede målgrupper for Danida, når det gælder nuanceret formidling om lavindkomstlande. Derudover fokuserer dette projekt også på unge, fordi de er nye forbrugere med et relativt højt rådighedsbeløb og lave udgifter. Unge har indflydelse på familiens indkøb af almindelige dagligvarer, og dermed kan de være vigtige forandringsagenter. Projektet skal øge vidensniveauet hos unge i alderen 14-16 år via formidling om konsekvenser af deres forbrug af f.eks. varer som chokolade, palmeolie og vin. Projektet skal formidle nuanceret viden om forsyningskæder og konsekvenser af produktion af importerede fødevarer, herunder virksomheders sociale ansvar i produktionen. Herigennem vil de unge opnå en forståelse for forbindelsen mellem vores indkøb af dagligvarer og globale problematikker såsom fødevaresikkerhed. Undervisningsmaterialet udarbejdes af indsamlet data samt interviews, fotos, video og observationer i lavindkomstlande via feltrejser, der skal koble personer og fortællinger med fakta. Et interaktivt læringsunivers lader eleverne dykke ned i specifikke lande og undersøge de udfordringer, der ligger bag velkendte fødevarer. Fødevarekæder bliver kortlagt fra lavindkomstlandene til Danmark og dokumenterede krænkelser af mennesker og miljø popper op, når elever søger information om enkelte lande. Data til kortet suppleres desuden med eksisterende databaser fra bl.a. FN. Eleverne kan downloade klassesæt af hæfter med opgaver; eksempelvis faktuelle spørgsmål/svar-opgaver, der konkret kan teste elevernes viden, samt dilemmaspil knyttet til fødevareproduktion, der skal skabe refleksion, f.eks. over hvem der er de reelt ansvarlige for børnearbejde i Boliva. ‘Vores Forbrug, Vores Verden’ skal motivere de unge til at søge yderligere viden og reflektere over deres eget forbrug og ansvar. Materialet indeholder desuden multiple choice tests, der kan anvendes som læringsmål for læreren. Undervisningsmaterialet opbygges i moduler, så det er muligt for lærerne at sammensætte længere forløb i f.eks. temauger eller på tværs af fag som f.eks. geografi, samfundsfag og dansk eller blot at snuse til ‘Vores Forbrug - Vores Verden’. Danwatch vil indgå som del af undervisningen ved at komme med inputs og facilitere dele af modulerne. Danwatch er i kontakt med Undervisningsministeriets internationale vejledere om et samarbejde med udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål. Der tages udgangspunkt i Undervisningsministeriets fokuspunkt om Globalt medborgerskab og faglærere fra folkeskolens afgangsklasser har takket ja til at anvende projekts materiale i undervisningen.
http://www.timbuktufonden.dk/wp-content/uploads/2014/06/17954_Timbuktu-Fonden_endelig-tabelrapport.pdf
FORTROLIGTÂ
Partneres funktion
Anne Pape Lind, faglĂŚrer i 10. klassecenteret Nymarkskolen i Svendborg, der har 110 elever i 10. klasse. Niels Martiny, international vejleder, Undervisningsministeriet
Periode
Oktober 2015 - oktober 2018.
Udgifter
Se vedlagte budget, bilag 7.