Klippen by Anne Remme Jakobsgaard

KLIPPEN HVOR BYEN MØDES PÅ TVÆRS

BA6-URB2, April 2014

KLIPPEN HVOR BYEN MØDES PÅ TVÆRS Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi Arkitektur & Design Aalborg Universitet BScUrb06

AALBORG UNIVERSITET 2014 ARKITEKTUR OG DESIGN Titel KLIPPEN - hvor byen mødes på tværs Tema

Den Urbane Bygning - Storskalaarkitektur

Projektperiode Projektgruppe

3. februar 2014 - 9. april 2014 BSc06 Urb2

Sidetal Bilag Oplag

89 8 9

Hovedvejleder

Lea Louise Holst Laursen

Faglige konsulenter

Lasse Andersson og Marie Frier

Anne Schlosser Dehn

Anne Remme Jakobsgaard

Steffan Vangsted Frandsen

Christoffer Gade Olesen

Karin Johanna Sanfridsson

ABS T R AC T This project is the 6th semester assignment of Urban Design at Aalborg University, and describes the design of a hybrid building in the historical centre of Aalborg, Denmark. The purpose of the new building is to transform the monofunctional Budolfi Plads, which today is dominated by parking and traffic. The new design proposal means to bring the neighbourhood new functions, such as housing, retail and cultural facilities. The large-scale structure aims to integrate landscape, urban spaces and building, thus combinations of functions will satisfy the increasing needs of a city in growth.

INDHOLDSFO R T EG NEL SE 05 Abstract 07 Metode 10 Introduktion

08 REGISTRERINGER OG TEORI 11 Byen og bygningen 16 Casestudie: Rathaus-Terrace 17 Casestudie: New York City Highline

18 20 21 22 23 24

26 27 28 29 30 31 32 33

ANALYSE Struktur og programmering Infrastruktur Lysforhold og snit Lokalsamfundets perception Historisk kontekst Skolegadekvarteret Kirken som landmark Sanselig oplevelse Kommunens vision Demografisk karakteristik Bibliotek og læsemiljø Plads og pause Spisesteder Analysekonklusion

34 34 35 36 37

KONCEPT

38 40 43 44 47 48 50 52 54 56 57

PRÆSENTATION

58 60 61 62 64

DESIGNUDVIKLING

65 66 67 68 68 69

Problemformulering Vision Koncept Designstrategi

Klippen Vingårdsgade Soldæk og promenade Algade Budolfi Allé Situationsplan Facader Snit Programmering Form og konstruktion

Konceptuel form Funktion og programmering Byrum Loopet

Loopets zoner Infrastruktur Boliger og haver Materialer Facader Beplantning og byinventar

70 AFRUNDING 72 Konklusion 74 Refleksion

76 77

LITTERATURLISTE ILLUSTRATIONSLISTE

80 82 84 85 86 88

APPENDIX Designproces Sol- og skyggediagrammer Demografi Parkering Bebyggelsesprocent

PROBLEMSTILLING

ANALYSE

SKITSERING

SYNTESE

DESIGNFORSLAG

ME T O DE

Ill. 1: Den integrerede designproces.

Den integrerede designproces (Knudstrup 2005) er benyttet som generel måde at arbejde på, idet den virker som bindeled mellem den arkitektoniske og ingeniørmæssige viden. Den integrerede designproces virker over alle projektets faser, og kombinerer æstetik med funktionelle beslutninger - for eksempel når bygningshøjder tilpasses for at skabe et større lysindfald til boliger og gårdrum. Metodens forløb kan inddeles i fem faser, hvor man starter med problemstilling, site og kontekst, og ender med et designforslag. (Se illustration 1). Den hermeneutiske spiral (Rienecker, L., Jørgensen, 2005) virker som generel metode til vidensindsamling, og er et bagvedliggende princip til den integrerede designproces. Den beskriver hvordan vores viden om projektetet kontinuerligt vokser, således at det hele tiden bevæger sig op på et nyt ”niveau” af viden. Den integrerede designproces anvender en hermeneutisk tilgangsmåde, idet der hele tiden sker en vekselvirkning

mellem projektets faser, hvor opgaven kontinuerligt revurderes. Den integrerede deisgnproces og den hermeneutiskke spiral er således brugt sideløbende gennem arbejdsprocessen, hvor de har suppleret hinanden. Arbejdsprocessen kan inddeles i fire primære faser; analyse og teori, koncept og formudvikling, konkretisering og detaljering. Faserne forløber parallelt med hinanden. Analyser og registreringer er udført både empirisk og fænomenologisk. Strukturanalyser af byen og generelle studier af kort giver en forståelse af hvordan byen er opbygget, med hårde og bløde strukturer. Uddrag af Kevin Lynch og Gordon Cullens analysemetoder er brugt til at opnå en større forståelse for området. Trafik– og mennesketællinger, registrering af bevægelsesmønstre og undersøgelser af kommunale visioner hører til de mere fakta-baserede empiriske dataindsamlinger. Disse lægges sammen med mere subjektive registreringer, hvor oplevelse og personlig beskrivelse anvendes. Det samlede analysemateriale ligger til grund for kon-

ceptudvikling og initierende vision. Koncept- og formudvikling er opstået gennem diskussioner og brainstorm, modellering og forskellige varianter af analog og digital skitsering. Designprocessen tager udgangspunkt i produktion af iterationer, hvor de forskellige forslag vurderes og modificeres. Her har den integrerede designproces været et vejledende hjælpemiddel, for at sikre at designprocessen bliver præget af tekniske faktorer. Projektet har været en vekselvirkning mellem vejledning, skemalagt aktivitet med forelæsninger og workshops og frit gruppearbejde. ”Pinups” og statusseminarer har fungeret som opsamlingsmulighed. Tekster af teoretikere er benyttet som vidensbaggrund, og blev studeret kritisk i projektets opstartsfase. Her har blandt andet Rem Koolhaas’ manifest ”BIGNESS or the problem of large” (Koolhas, 1995), og Jane Jacobs’ ”The Death and Life of Great American Cities” (Jacobs, 1961) dannet teoretisk grund for udviklingen af hybridbygningen. Sammen med to casestudier, giver de projektet et bredere perspektiv.

I dette afsnit prĂŚsenteres den overordnede opgave og projektsitet. Derefter fĂ¸lger en teoretisk diskussion, der undersĂ¸ger begreberne by, bygning og byrum gennem inddragelse af flere arkitektur- og byteoretikere. Afsnittet afsluttes med to casestudies, der bruges som inspiration til det videre arbejde med Budolfi Plads.

REGISTRERINGER OG TEORI

ADE GRAVENSG

VES TER BRO

ADEL

GADE

ALG

OLF I PL A

GÅ

BUD

VIN

Ill. 2: Budolfi Plads ligger i hjertet af Aalborg bymidte.

BO UL EV AR DE N

ADE

JER

REGIS T RERIN GER OG T EO RI

SGADE

BISPEN

Ill. 3: Budolfi Plads ligger desuden centralt i Teaterkvarteret.

INTRODU KTIO N

Aalborg, som Nordjyllands hovedstad, er gået fra industripræget arbejderby til vidensby med fokus på uddannelse og kultur. Selv om mange af de gamle fabriksbygninger stadig ses i bybilledet, er det universitetet med næsten 20.000 studerende [AAU i tal, n.d.], sammen med et bredt udbud af offentlige og kulturelle tilbud, der i dag skaber Aalborgs identitet. Kommunen satser på at bygge boliger for studerende, og generelt at styrke Aalborgs identitet som vidensby.

bydel med lave huse og smalle gadeforløb. Ved pladsens nordøstlige hjørne ligger Aalborgs domkirke – St. Budolfi Kirke, som landemærke og vartegn for Aalborg. I dag er Budolfi Plads domineret af et parkeringsplateau, med tre blok-lignende bygninger fra 60´erne i periferien. I modsætning til Aalborgs to nærliggende gågader; Algade og Bispensgade, er pladsens omkringliggende veje stærkt trafikerede, med begrænset plads til fodgængere og cyklister.

Aalborgs midtby har en variation af bygningskategorier, hvor både middelalderby, historicisme, modernisme og samtids-arkitektur er repræsenteret. Budolfi Plads er placeret i det område der før kaldtes ”Skolegadekvarteret” [Knudsen et al, 1989], hvilket var en fattigere

PROJEKTET

Semestrets ramme relaterer sig til denne problematik ved at introducere arbejdet med den hybride bygning og storskalarkitekturen gennem en sammensmeltning af by og bygning. Dette projekt fokuserer derfor på overgangen

mellem indre og ydre rumligheder på Budolfi Plads. For hvordan skabes en kompleks, urban bygning, med en divers og berigende programmering, der blander flere af byens funktioner som kultur, erhverv, bolig og parkering under samme tag, samtidig med at tilføre pladsen en ny identitet? Denne hybride bygning skal være et arkitektonisk objekt der indeholder urbane elementer som landskab og infrastruktur, og forholder sig til og arbejder sammen med den givne kontekst. Det er essentielt at overveje hvordan bygningen påvirker Budolfi Plads. Mødet mellem hybridbygningen og pladsen skal bearbejdes, så der sikres kvalitative og brugbare rum, ude såvel som inde.

HYBRIDEN I følgende teoretiske diskussion er intentionen at undersøge, hvordan hybridbygningen og byen påvirker hinanden, og hvilke problemstillinger der bør overvejes, når hybridbygningen designes på Budolfi Plads. Først afdækkes begrebet ”byen” og derefter inddrages forskellige arkitektur- og byteoretikere, der hver især har deres holdning til by, bygning og byrum. Teoretikernes synspunkter diskuteres og holdes op imod hinanden og afslutningsvis opsummeres hvordan disse udsagn kan bidrage til vores design.

BYE N OG BYG NING EN EN TEORETISK REFLEKSION

BYENS MANGFOLDIGHED Sociologen Louis Wirth definerer i sin bog ”Urbanism as a Way of Life” byen som en “relativt stor, tæt og socialt heterogen bosætning”. Byen bliver et knudepunkt for social interaktion, hvor forskellige målgrupper mødes på tværs. Det er en forudsætning for byen, at den består af både en tæt bebyggelse og flere sociale grupper - og at der opstår en interaktion mellem disse. Wirth beskriver byen som et symbol på det moderne samfund. I modsætning til landet, hvor bygninger og funktioner ligger spredt ud over et større areal, fungerer byen som en magnet, der tiltrækker mennesker og tilbyder et stort

udvalg af tilbud. Byen bliver et samlingspunkt og skaber tæthed og mangfoldighed. Som Wirth skriver, er byen kendetegnet ved en høj heterogen sammensætning af både funktioner og befolkningsgrupper. Wirth´s idé om byen som struktur tænkes som et spillefelt, hvor mennesker mødes, og det er her vores opgave tager sit afsæt. Flere og flere vælger at bo i byen, og dette skaber nye udfordringer og krav til, hvad byen skal kunne. Bygninger skal kunne tilfredsstille mange mennesker, og skal kunne rumme et utal af funktioner. Den hybride bygning bliver her et interessant byelement med potentiale for at løse de iliggende problemstillinger.

STORSKALAARKITEKTUR Som led i byens udvikling opstod begrebet storskalaarkitektur og herunder den hybride bygning. Hybriden har til formål at samle flere funktioner under samme tag, og på denne måde skabes et indre byliv samt en interaktion, der styrker de enkelte funktioner. Tendenserne afspejles bl.a. i 80’ernes storcentre med mange mindre butikker, der ligger side om side ud til et overdækket gadeforløb. En variation af funktioner i den samme bygning er dog ikke ny idé. Allerede i den modernistiske bevægelse forekom idéer om arkitektur der samler menneskets behov på ét sted. Et eksempel er Le Corbusier’s Unité d´Habitation i Marseille. Udover at rumme mange

Ill. 8

JAN GEHL (1936 -) Ill. 5 Ill. 7

REM KOOLHAAS (1944 -)

JANE JACOBS (1916-2006)

Ill. 4

LOUIS WIRTH (1897-1952)

Ill. 6

LINDA POLLAK (1954 -) lejligheder, tilbyder bygningen blandt andet butikker, skole, bibliotek og taghave, og Unité d´Habitation er på en måde en tidlig hybrid. Tendensen til at bygge højere og større er en trend gennem moderne tid. I dag er en bygning ikke længere et billede på en enkelt funktion, men kan både huse boliger, erhverv og kulturelle funktioner på samme tid. Samtidigt bliver hybridbygningen et symbol for urbanitet, hvori landskab, gader og bygninger kan rummes i samme struktur. Arkitekt Rem Koolhaas, skrev i 1993 ”Bigness, or the problem of Large” som en del af hans bog S, M, L, XL. Koolhaas er fascineret af det store byggeri og ser hybridbygningen som den ultimative arkitektur. Han ser overvejende fordele i storskala-arkitektur og mener ikke, at vi bør bremse udviklingen eller lade os holde tilbage af hensyntagen til bygningens kontekst eller historie. Den provokerende udtalelse ”fuck context” (Koolhaas, 1995)

understreger dette brud med mange fænomenologers nostalgiske forhold til den gamle by, og dens historiske værdier. Rem Koolhaas mener, at hensyntagen til konteksten forhindrer udviklingen af nyt design, og at konteksten i det hele taget er ligegyldig, fordi den store hybridbygning skaber sin egen kontekst. Byrum og bygning går således op i en højere enhed.

HYBRID, KONTEKST OG LANDSKAB Den amerikanske arkitekt og landskabsdesigner Linda Pollak ser hybriden som en kobling mellem arkitektur, landskab og urbant design, og tilfører således hybridbygningen flere dimensioner end Koolhaas. Hun ønsker at skabe en sammenhæng mellem hybridbygningen og uderummet i og omkring bygningen, for på denne måde at tilføje flere kvaliteter til stedet. Arkitektur, landskab og by bør

ligestilles og vægtes med individuel respekt. Hun sætter altså fokus på rummet uden om bygningen og påpeger vigtigheden i at designe dette med samme grundighed som bygningen selv (Pollak, 2006). Dette kan ses som en værdifuld designparameter i den videre proces. Ved at designe ud fra Pollaks filosofi undgås sandsynligheden for at hybridbygningen bliver en stor og upersonlig klods i bybilledet. Med tanke for kontekst og skala kan hybriden indordne sig uden at gå på kompromis med sin storhed. I Linda Pollaks tekst, ”Constructed Ground: Questions of Scale” fra 2006, understreger hun nødvendigheden i at arbejde med forskellige skalaer. Hun arbejder selv med tre skalaer; den globale, den private og overgangsskalaen. De tre skalaer er integreret i hinanden og metoden kan bruges til at designe et dynamisk og differentieret rum.

Overgangskalaen er alt det der sker uden for den enkeltes bolig og kan for eksempel være byens rum, der retter sig til mennesker af varierende målgruppe. Udtrykket ”public domain” kan være en måde at kategorisere overgangsskalaen, siden den ikke har et defineret ”ejerskab”. Overgangsskalaen skal forholde sig til de folk, der bruger byrummet. Dette kan for eksempel ske gennem en detaljering af rummet. Pollak diskuterer skala i forhold til mennesket og udtrykker et behov for at opbryde de større skalaer til mindre, og dermed mere menneskelige størrelser. Hun nævner kvaliteten i, at der findes en detaljering, der henvender sig til individet, så det bliver mere interessant at bevæge sig rundt i byrummet. Ved at arbejde fra det overordnede perspektiv og helt ned i dybden med detaljen, dannes der netop denne hybrid, som skaber en symbiose mellem arkitektur, landskab og urbanitet.

PUBLIC SPACES OG PUBLIC DOMAINS Byens offentlige rum defineres begrebsmæssigt af de to arkitekter Haajer og Reijndorp. I 2001 udgav de bogen ”In Search of New Public Domain”, hvori de undersøger offentlige rum. De skelner mellem ”public space” eller offentligt rum og ”public domain” – offentligt domæne. Det offentlige rum identificeres som rum, der er tilgængelige for alle; det modsatte af et privat rum. Det offentlige domæne betegner et rum, hvor mange forskellige sociale grupper mødes og en interaktion opstår. Alle offentlige rum er altså ikke nødvendigvis offentlige domæner. Og offentlige domæner er ikke nødvendigvis knyttet til offentlige rum, men kan også være private rum, hvor mennesker fra forskellige baggrunde eller med forskellige interesser mødes. Haajer & Reijndorp mener ikke, at det

offentlige byrum er dækkende for den store diversitet i situationer og steder, hvor det offentlige liv og den kulturelle interaktion findes. Offentlige rum kan godt være ekskluderende og kun henvende sig til bestemte målgrupper. Det interessante opstår, når forskellige målgrupper mødes og interagerer med hinanden. Igennem disse møder opstår der nogle samfundsmæssige kvaliteter, der er gavnlige for enhver by. Derfor er det også vigtigt at byplanlæggere og arkitekter tænker på denne interaktion, når de planlægger nye byrum. Således kan disse byrum støtte op om og opfordre til denne form for kontakt på tværs af diverse sociale grupper.

LIV I BYRUMMET Storskalaarkitektur kan risikere at blive uoverskuelig og altdominerende, hvilket i høj grad påvirker den mennes-

Ill. 9

Ill. 10

UNITÉ D’HABITATION (1947-1952) LE CORBUSIER

Ill. 11

PROGRAMMERET MED KONCERTSAL, TEATERSALE, ØVESTUDIER, BARER OG BUTIKKER.

Ill. 9a

PROGRAMMERET MED BOLIG, BUTIKKER, HOTEL, RESTAURATION OG REKREATIVE FACILITETER.

kelige skala. For at undgå dette bør der tages højde for udvekslingen mellem bygning, kontekst og menneskelig interaktion, således at bygningen ikke bliver uoverskuelig eller introvert. Le Corbusiers Unite d’Habitation er et eksempel på en hybridbygning, der tager direkte afstand fra sin kontekst. Ved at løfte bygningen op på søjler, viser Le Corbusier tydeligt at han separerer bygningen fra dens omgivelser og den bliver dermed introvert og svært tilgengægelig fra udefrakommende. Journalisten Jane Jacobs reagerede eksempelvis på konsekvenserne af den modernistiske byplanlægning ved at sætte fokus på byens rum og menneskene i byen. I ”The Death and Life of Great American Cities”, (Jacobs, 1961), beskriver hun vigtigheden af, at mennesker mødes i byens rum som en del af deres daglige rutiner. Ved at blande og sprede funktioner, tvinges mennesket til at bevæge sig ud på gaderne i transit mellem deres

SYDNEY OPERA HOUSE (1959-1973) JØRN UTZON

gøremål. Dette skaber liv og flere øjne på gaden, og gør dermed både byen tryggere at færdes i, samtidigt med, at der skabes grobund for en interaktion mellem forskellige målgrupper. Dette kan være med til at åbne op og skabe en større social bevidsthed hos det enkelte individ. Ved at blande funktioner, der bruges på forskellige tidspunkter af døgnet, forøges trygheden og livet på gaderne. Denne teori går i samme spor som Pollaks beskrivelse af ”overgangsskalaen”, som rummet hvor byens borgere mødes og interagerer. Jane Jacobs er altså tilhænger af at mikse funktioner, men ser problemer i at skabe introverte rum og trække livet væk fra gaden (Jacobs, 1961). Ligesom Pollak, ses der potentialer i Jacobs’ teorier omkring udeliv i byrummet. Derudover bliver Koolhaas’ stærke fokus på den byggede struktur komplementeret af Jacobs’ og Pollaks respekt for detaljering, byrum og gadeliv.

MENNESKELIGGØRELSE AF HYBRIDEN Jan Gehl, dansk arkitekt og teoretiker, har gennem mange års studier og registreringer dokumenteret byens liv. I lighed med Jane Jacobs og Linda Pollak fokuserer han på den menneskelige skala og byen i øjenhøjde. Samtidig tager han udgangspunkt i sin arkitektuddannelse og producerer værktøjer til, hvordan man skaber en spændende, inviterende og livlig by gennem en bearbejdning af arkitektur og urbant design. Gehl er ikke modstander af den hybride bygning, men det er ham magtpåliggende at pointere vigtigheden i, at den bør tage hensyn til det menneskelige livs udfoldelse og behov. Gehl påviser bl.a. hvordan brudte og åbne facader har stor indflydelse på de byrum, de grænser op til. Dette kan skabe mindre rumligheder i et ellers stort volumen, og han beskriver ligeledes, hvordan dimensionering af bygninger og rum er essentielt, eftersom mindre rum er lettere at indtage og rarere at bruge end

Ill. 12

KUNSTHAL, ROTTERDAM. MUSEUM, FORELÆSNINGSSAL, ART SHOP, CAFÉ.

Ill. 14

Ill. 13

KUNSTHAL, ROTTERDAM (1992) OMA (REM KOOLHAAS)

KUNSTHAL, ROTTERDAM. INDGANGSPARTI SKRÅNER OG SKÆRER MIDT IGENNEM BYGNINGEN. DE TO GADEPLANER FORENES.

store, åbne flader. Antallet af siddepladser og valg af materialer har også en stor indflydelse på, hvor meget et byrum bliver brugt. Generelt opfordrer Gehl til at lægge energien i designet af ”overgangsskalaen” og detaljering af de rum og facader, som mennesker oplever på deres vej gennem byen (Gehl, 2010). Hans konkrete eksempler, på hvordan gode byrum skabes, er værdifuld research.

HYBRIDEN SOM FREMTIDSARKITEKTUR Hybridbygningen og det byrum der opstår omkring den, har både store potentialer og udfordringer. Ved at samle flere funktioner under samme tag, kan disse funktioner forstærke og gavne hinanden. Samtidig sikrer et miks af funktioner også, at flere forskellige målgrupper kan mødes i rummene omkring bygningen, og der vil blive skabt grundlag for en interaktion, der kan forstærke bymenneskets sociale bevidsthed.

Der kan således argumenteres for, at bygningen bliver byen, siden den afspejler et funktionsmiks og et flow – i samme stil som byen formår. Samlingen af funktioner kan være praktisk for byens borgere, siden mange gøremål kan foretages på samme sted. Dog risikeres det, at der skabes et introvert rum, der vender ryggen mod resten af byen. Hybriden kan fremstå som en skalaløs bygning med manglende detaljering, især hvis den er bygget i en ellers detaljerig kontekst. Udfordringen ved hybridbygningen er at udforme og detaljere den, så den styrker sin kontekst, det offentlige rum og livet i den omkringliggende by. For at styrke projektet, er det også vigtigt at inddrage overvejelser om, hvorvidt og hvornår offentlige domæner opstår. Ved at skabe offentlige domæner i og omkring vores hybridbygning, vil en større diversitet og interaktion opstå, og bygningen vil således bidrage konstruktivt til bylivet.

For at hybridbygningen på Budolfi Plads kan blive en aktiv del af Aalborg, bør konteksten inddrages. Mennesker, biler, flow, gader og byrum skal indgå i et naturligt samspil med bygningen. Desuden bør der arbejdes med en ligestilling i designet af bygningen, landskabet og de urbane elementer således, at det urbane landskab på og omkring bygningen er med til at sikre, at denne virker ekstrovert og ikke trækker livet væk fra gaderne. Ved at arbejde i dybden med en detaljering af overgangsskalaen og en dimensionering af byens rum i forhold til bygningsvoluminerne, sikres en høj kvalitet i den menneskelige skala. Dette bidrager positivt til de byrum, der er tilknyttet bygningen, og kan generere et forstærket liv i området.

CAS ESTU DIE: 8-TALLET 8-tallet på Amager er et eksempel på den ikoniske storskalaarkitektur, der breder sig ud langs metrobanen i Ørestaden, København. Bygningens ikoniske form er nem at genkende både i plan og fra gadeniveau, siden Bjarke Ingels Group har valgt at lade strukturen beholde sit konceptuelle træk, (BIG, 2014).

Arkitekt: Bjarke Ingels Group Opført: 2010 Land: Danmark, København/Ørestaden

Det hybride boligkompleks består af butikslokaler og caféer i gadeplan, og ovenover er forskellige boligtypologier placeret. Højest oppe befinder sig dyrere, eksklusive lej-

ligheder, og længere nede er der udformet mindre boligenheder. I midten af de to karéer er der indrettet grønne gårdrum. De sørger for mere private arealer til beboerne, samtidigt med, at der kommer tilrækkeligt med dagslys ind til de enkelte lejligheder. Terrasser eller små forhaver er desuden tildelt boligerne, således at den offentlige promenade, der leder op på indersiden af karréerne tildeler private rum til beboerne. 8-tallet er på mange måder en nytænkning af boligkar-

Ill. 15: Bygningskroppen er tydeligt konceptuel med sin 8-talsform.

Ill. 16: Bygningen forener café med bolig og grønne arealer.

réen, der på den ene side tilgodeser livet i bygningen, hvor der er plads til indiduelt særpræg og samtidig inddrages det offentlige byrum, eftersom bygningen tillader udefrakommende at bevæge sig op og rundt om boligenhederne. Bygningskroppen bevæger sig derudover naturligt ned mod det flade marklandskab, hvor græsplæner på det skrånende tag griber fat i omgivelserne. Det er dog værd at overveje implikationerne ved at lade bygningen blive offentligt lettilgængelig, eftersom den private sfære i nogle tilfælde kan føles invaderet af uvedkommende.

Ill. 17: Gårdrummene er private zoner med gode lysforhold.

Ill. 18: Udsigtsplatform over 10th Avenue.

Ill. 19: Highline-forløbet strækker sige som et løftet grønt bånd i storbyjunglen.

C ASE STU DIE: NEW YO RK CITY HIG HL INE ”The High Line” er et offentligt parkrum, som er etableret i det forhenværende godsbanespor på Manhattan i New York City. Strækningen er 1,6 km lang og er hævet over gadeniveau som følge af sporets anlæggelse i 1934, hvor godsbanefragten kunne passere gennem bygningsblokke i stedet for over avenuer i gadeplan. (Highline, 2014). Bilernes tiltag i 1950/60’erne medførte et fald i behovet for togtrafik, og i 1980 blev godsbanen nedlagt. Sådan stod den øde og tom indtil slutningen af 90’erne, hvor en gruppe urbane iværksættere og lokale borgere tog

Ill. 20: Godsbanesporet er bevaret og inventaret afspejler fart og bevægelse.

Arkitekt: Diller Scofidio + Renfro, Field Operations/ James Corner. Ingeniør: Buro Happold Opført: (2009-2011) Land: USA, New York City initiativ til at stifte en forening, der med udgangspunkt i banens forfald og nu vilde natur ville genbruge sitet til en fodgængervenlig grøn zone. Gennem en længere proces og med offentlig støtte fra kommunen og borgmesteren lykkedes det at skabe en urban parkpromenade, der er hævet over byens larm. Banen og fodgængerzonen bugter sig i forskellige sektioner med et design, der er inspireret af den naturligt groede beplantning. Nogle steder er jernbanesporene bevaret og guider folk på deres tur, og trappeformationer og bænke lægger op til længerevarende ophold i

området. Parkens funktion er derfor primært baseret på rekreation og bidrager til et roligt, fredfyldt miljø midt i storbyens mylder. Derudover kan strækningen fungere kulturelt som vært for midlertidige events, performances eller kunstinstallationer. Det oplevelsesmæssige aspekt ved at færdes på Highlinen er desuden de mange udsigstposter, der bidrager til et overraskelsesmoment, som får folk til at bevæge sig op på platformen. Udviklingen af arkitektoniske byggeprojekter langs med banen har også haft en positiv indvirkning på området og formår at tiltrække besøgende.

Projektet tager afsæt i en grundig analyse af sitet på og omkring Budolfi Plads, eftersom der sigtes efter at designe en hybrid bygning, der kan tilpasse og bidrage konstruktivt til den specifikke kontekst. Analyserne er udvalgt på baggrund af deres evne til at formidle henholdsvis strukturelle og fænomenologiske aspekter ved området, som understøtter den følgende designproces.

02 ANALYSE

AN A LYS E

Ill. 21: Fysiske strukturer og funktioner i området.

STRU KTU R O G PR O G R A M M ER I N G

Ill. 23: Programmering

OFFENTLIGE BYGNINGER Budolfi Kirke og Aalborgs gamle rådhus ligger i forlængelse af Gammeltorv. Universitetet har også tilknyttet en afdeling på Gammeltorv i form af Arkitektur og Design i den forhenværende danske nationalbanks filial-bygning.

KULTURELLE INSTITUTIONER Studenterhuset er ligeledes placeret på Gammeltov. Her afholdes events, koncerter, foredrag og socialt samvær finder sted. Aalborg Historiske Museum fortsætter kulturlivet med retning mod Aalborg Teater i Jernbanegade.

SERVICEERHVERV Nordea, Danske Bank og Vingårdshus har indtaget Budolfi Plads. Det gamle posthus har indtil for nyligt været i funktion, men er nu nedlagt. Arbejdernes Landsbank er placeret i boligkarréens stueetgage på Vingårdsgade.

BOLIG Boligfunktionen befinder sig primært i de øvre etager i boligkarréerne omkring Budolfi Plads. Diagrammet viser en oversigt over de områder, hvor bolig er hovedfunktionen.

KOMBINERET BOLIG/ERHVERV Langs Vingårdsgade er bolig og erhverv kombineret, således at detail og bolig blander sig på de forskellige etager. Blomsterhandler, frisør, vinhandel, tandlæge, frugt- og grøntbutik, genbrugsforretning etc. befinder sig umiddelbart i eller under gadeniveau.

NG OG PARKERING OG PARKERING OG OG ØB PARKERING OG VEJFORLØB VEJFORLØB OG PARKERING Ill. 22: Trafikale forhold i området. fik med årsdøgntrafik med årsdøgntrafik VEJFORLØB VEJFORLØB med årsdøgntrafik

BILER PR. DØGN

BILER PR. DØGNANTAL PARKERINGSPLADSER BEVÆGELSE ANTAL PARKERINGSPLADSER 3104

BEVÆGELSE

1035

P16

1035

P 24

P16

P 1035

P 3104 24

329

FODGÆNGER FODGÆNGERFO FODGÆNGER -ZONE FODGÆNGER -ZONE -Z F -ZONE -ZONE -Z

BUSRUTE BUSRUTE

INFRAS T RU KT U R

1035

STOPPEPLADS

ANTAL PARKERINGSPLADSER BILER PR. DØGN

BEVÆGELSE STOPPEPLADS

ANTALBEVÆGELSE PARKERINGSPLADSER

BEVÆGELSE ANTAL PARKERINGSPLADSER

BEVÆGELSE

BEVÆGELSEP

BEVÆGELSE

P 24

P 36

STOPPEPLADS

BILER PR. DØGN

PARKERINGSPLADSER BILER ANTAL PR. DØGN

3104

P16

BUSRUTE BUSRUTE

med årsdøgntrafik

BILER PR. DØGN

BUSRUTE BUSRUTE

STOPPEPLADS BEVÆGELSE STOPPEPLADS

GÅGADE OG TORV

BEVÆGELSE

3104

P16

329

P 36

4228 P 24

4228

5947

329

4228

5947

4228

5947

P 14

5947

P 14

5947

P 14

Ill. 24

Ill. 25

Ill. 26

Fire bus-ruter tidspunkt i Fire Området irundt om Bispensgade og Gravensgade er sjene er ensrettede, og Vejene Fire bus-ruter stopper på nuværende bus-ruter stopper tidspunkt på nuværende i tidspunkt Området rundt om Bispensgade Området rundt og Graven om Bis rundt om Budolfi Plads rundt er ensrettede, om Budolfiog Plads er ensrettede, og stopper på nuværende Vingårdsgade. trafik kun Siden er tilladt i øvrige trafikSiden forerbiler. Ligeledes er denfriøstlige delLigeledes af Algadeer med den hårdt trafikVingårdsgade. Vingårdsgade. den kun er den tilladt øvrige i trafik fri kun tilladt i for biler. fri for denbiler. østlige Ligeledes del af A bler Boulevarden sammen kobler Boulevarden med den hårdt sammen trafikmed den hårdt trafik- Siden den øvrige BUSRUTE PARKERING OG VEJFORLØB FODGÆNGERZONE Fire bus-ruter stopper på nuværende tidspunkt i Området rundt om Bispensgade og Gravensgade er srettede, og Fire bus-ruter stopper på nuværende tidspunkt i Området rundt om Bispensgade og Gravens e rundt om Budolfi Plads Vesterbro. er ensrettede, ogfriPlads sammen med over mod fri for Fire bus-ruter stopper påmed nuværende tidspunkt iden tilstødende gågade Området rundt omgen B nord for sitet er Kvarterene fri for Vejene rundt omsitet Budolfi er ensrettede, ogforretning, kører busserne vestlig/østlig retning, kører vestlig/østlig busserne retning, sammen kører busserne sammen med over mod dengennemkørtilstødende over gågade mod den fritilstøde for ede Vesterbro. erede nord for Kvarterene er for nord forvestlig/østlig sitet er fri Vingårdsgade. Siden øvrige trafikigør kun er tilladt i den fri for biler. af Ligeledes Algade ersel. en hårdt trafik- sammen Vingårdsgade. Siden øvrige kun er tilladt i for gør frisel. for del biler. den del af Alg rrafik. Boulevarden med den hårdtsammen trafikmed biler i dettrafiksydligeden kørefelt. Dette det nemmere for sel. Vingårdsgade. Siden den Dette øvrige trafik kun erLigeledes tilladtfori er den østlige fri forøstlige biler. Ligeledes kobler Boulevarden den hårdt biler detbus-ruter sydlige kørefelt. biler Dette i det trafik sydlige gørtidspunkt det kørefelt. nemmere det nemmere biltrafik. Vejene rundt om Budolfi Plads er ensrettede, og kobFire stopper på nuværende i I anslutning til Budolfi Plads findes Algade og Gravestlig/østlig busserne sammen med oversammen mod den tilstødende frimod for gennemkørrVesterbro. sitet er fri for vestlig/østlig retning, kører busserne retning, sammen med busserne over den tilstødende gågade fri for genn Kvarterene nord for sitetKvarterene erog fri for busskørsel modkører Vesterbro. Nord for Budolfi Kirkegågade ligger Gammel Torv og C.WNord vestlig/østlig kører med over mod den tilstød trkeringspladserne populære, og ligger erede Vesterbro. nord for erretning, fri for busskørsel mod Vesterbro. busskørsel Vesterbro. Budolfi Kirke ligger for Gammel Budolfi Torv Kirke o er Parkeringspladserne meget erligger meget populære, og ligger ler populære, Boulevarden sammen med den hårdtsitet Vingårdsgade. Siden øvrige trafikmod kun er tilladt vensgade. Disse er gågader,Nord men erfor ikke koblet sambiler i dettrafikerede sydlige kørefelt. Dette gøri det nemmere for den sel.det biler sydlige kørefelt. Dette det nemmere for gør sel. ik.Aalborgs shopping-distrikt. Obels Plads, hvilke erleder mindre belagt medog erObels biler i detgør sydlige Dette nemmere for t. sel. biltrafik. Obels hvilke mindre Plads, torv belagt hvilke m er ær nær Aalborgs Vesterbro.shopping-distrikt. Kvartererne nord for sitet er fri for biltrafik i vestlig/østlig retning, kører busserne sammenkørefelt. med men. Gammeltorv ned tiltorv C.W.Plads, Obels Plads busskørsel mod Vesterbro. Nord for Budolfi Kirke ligger Gammel Torv og C.W lære, og ligger busskørsel mod Vesterbro. for Budolfi Torv og eringspladserne er Parkeringspladserne meget populære, og ligger brosten. busskørsel Vesterbro. NordGammel for Budolfi Kirke er meget populære, og ligger brosten. brosten. grundet fodgængerzone. biler i det sydlige kørefelt. Dette gør detmod nemmere for forgrener sig videre ud iNord Bispensgade, der erKirke den ligger Obels Plads, hvilke mindre med Obels Plads, hvilke er mindre belagt mee Aalborgs shopping-distrikt. Parkeringspladserne er meget populære, og ligbusskørsel mod Vesterbro. anden storeer gågade medtorv detailbelagt i midtbyen. Obels torv Plads, hvilke nær Aalborgs shopping-distrikt. brosten. brosten. ger nær Aalborgs shopping-distrikt. Vingårdsgade brosten. fungerer desuden som en mental barriere syd for pladsen.

LY S FORHOLD OG SNIT

Kl. 9

Gennem analyser i Ecotect ses, at de bedste forhold for sollys findes på pladsens sydvendte del og ved det gamle posthus. I dag er der ganske få bygninger, og de ligger oppe mod Algade og Jernbanegade og skygger derfor minimalt for selve Budolfi Plads.

Kl. 12

Kl. 15

Kl. 18

21/03 OG 22/9 JÆVNDØGN

21/06 LÆNGSTE DAG

Ill. 27: Sol- og skyggediagrammer.

Snit

B Snit

Ill. 29: Snit AA. Grunden skråner fra Algade ned mod Vingårdsgade. Parkeringsplateauet er hævet op over de tilstødende byrum.

Ill. 28: Snitindikator. Ill. 30: Snit BB. Parkeringsplateauet er en dominerende funktion i området. Det er hævet op over Jernbanegade og Budolfi Plads.

L O K AL S AM FU NDE T S PE RC E PT IO N

ELT

HER

KEDE

IKK

LIGT

EGE

T ST

DET

T ER

TRI

ST F

EMN

ING

GES

EST

LAD

ENG

MEGE ET.

STO

TIL

ELT

IVE

TIL

T TR

EMGA

RÅD

AFIK

NG.

E, M

NE.

L BL

GAD

EGE

VAR

T VI

E GÅ

DIG

FOR

RET

K E ØD

NEM

DET

ELÆ

GAN

GGE

EN;

ED E

DET

GAN

ØDE

LÆG

GER

ERE

MEG

NIN

HER

RE M

NEM

STA

BED

GEN

T TR E A F I K T GODT OMRÅ DE OG M

BLOK

GEN

ÅDE

ER M

SER

ANG

OMR

LER

GENN

TIL

GSP

HEL

DER

AMM

RIN

RÅD

KUN

ET G

DER

. DE

BRU

K, M

RKE

IGT.

GER

E PA

IDE

BRU

UGE

T . DE

EL.

JEG

T BR

ALL

SONL

ER S

ÅDE

25 Å

AND

T ER

KEN

OMR

MED

FOR

ILKE

- KIR

ÅBEN

RYK .

“

KET , HV

DER

LYS T

TION

BOE

EN.

UDT

“

EJD

LUK

ING

“

UPER

T OG

GRØ

TRIS

FUNK

“

MEG

HER

ARB

ELIG

STE

JEG

KED

ÅBE

“

“ “ “ “

LIDT

GEN

Ill. 31

Ill. 32: Markedsplads i 1939.

AALBORG FÅR KØBSTADSPRIVILEGIER

AALBORG BLIVER BISPEBY

DE SMITHSKES JERNSTØBERIER GRUNDLÆGGES

BUDOLFI KIRKE OPFØRES

1342 1400

JERNBANE ANLÆGGES I NORDJYLLAND. JERNBANEGADE BRYDER SIG VEJ GENNEM SKOLEGADEKVARTERET

1554

BOULEVARDEN ANLÆGGES

ØSTERÅ OG VESTERÅ INDDÆKKES. AALBORG BLIVER INDUSTRIBY

1835 1868 1870’erne 1912

HI S T O R I S K K O N T E K S T S K O L E G A D E K V A RT E RE T

Ill. 33: Algade o. 1930.

Ill. 34: Svingelen.

Det oprindelige Skolegadekvarter i Aalborg dateres helt tilbage til den sene middelalder. Kvarteret var en del af de ældste bebyggede strukturer i Aalborg by, hvor kirken var hovedårsag til den, på daværende tidspunkt, høje bebyggelsesprocent i området. Skolegadekvarteret blev indrammet af Østerå og Vesterå, og de to åer udgjorde helt op til 1800-tallet rammen om livets udfoldelse i midtbyen, hvor størstedelen af byens indbyggere var bosat.

byen, samt overdækning af byens to karakteristiske åløb.

I midten af 1800-tallet udvidedes kvarteret mod henholdsvis øst og vest grundet en større tilflytning.

Skolegadekvarteret havde altid haft et dårligt ry, bl.a. på grund af fattigskolen, fattiggården og det dertilhørende

I 1835 grundlagdes De Smithske Jernstøberier på den østlige del af pladsen, der i dag kendes som Budolfi Plads. Jernbanestationen havde en placering således, at rejsende skulle passere Skolegadekvarteret for at komme ind til midtbyen og Gammeltorv, men med overgangen til industriby blev større veje anlagt, jernbaner på tværs af

blegehus. Det blev hurtigt kendt for dets slum, prostitution, skumle beværtninger samt andre former for udskejelser.

Udviklingen medførte anlæggelsen af en direkte vej fra stationen til centrum og den centrale havnefront – Boulevarden. Opførelsen af denne var på bekostning af adskillige jorde, og bl.a. fattiggården, som havde været en af hovedfunktionerne i området, blev flyttet ud i Hasserisgade. Skolegadekvarterets funktion som transitområde blev således svækket.

BUDOLFI PLADS Sådan stod det på i mange år efter Boulevardens frembrud, og først i 1935 valgte Aalborg Kommune, at byg-

BESKYTTELSESRUM OPFØRES PÅ BUDOLFI PLADS UNDER 2. VERDENSKRIG VESTERBRO ANLÆGGES SAMMEN MED LIMFJORDSBROEN

1930-33

BUDOLFI PLADS TRANSFORMERES TIL ET TORV SANERING AF SKOLEGADEKVARTERET

1936-39

ningerne på Budolfi Plads skulle rives ned og området saneres. Den tætbebyggede plads ændrede i løbet af to til tre år karakter, så den i sidste ende blev et stort åbent område. Blotlæggelsen af Budolfi Kirke betød, at pladsen blev for dominant i forhold til selve kirken, idet den slet ikke kunne leve op til rummet. Pladsens funktion har desuden varieret igennem årene, bl.a. har den fungeret som samlingssted for byens borgere og som markedsplads fra 1937 til Anden Verdenskrig. Under krigen opførtes der beskyttelsesrum på pladsen. Desuden anvendtes den til højtideligheder, hvor op mod 30.000 mennesker mødtes til alsang. I 1960’erne blev beskyttelsesrummene fjernet og det omdiskuterede Budolfihus blev opført over for kirken. Danmark fik sin første Kvickly, inkorporeret i et parkeringsdæk mod Vingårdsgade, og de sidste tegn fra det gamle Skolegadekvarter blev revet ned sammen med bygningerne

1939

DANSKE BANK OPFØRES PÅ PLADSEN VINGÅRDSHUS BYGGES

BUDOLFIHUS OG KVICKLY BYGGES PÅ BUDOLFI PLADS

1940-45

1962

1967

1969

beliggende mellem Svingelen og Jernbanegade.

RUMLIGE STRUKTURER I SKOLEGADEKVARTERET Svingelen, Kirkegyde samt Karen Poppes Gyde var alle tre meget smalle årer som forbandt Algade med den daværende Skolegade; kun ét transportmiddel kunne bevæge sig på vejene ad gangen, mere var der ikke plads til. Langs Algade dannede de mange huse en barriere og kant op mod Budolfi Kirke, og passagen mellem kirken og De Smithskes udgjorde et fint eksempel på den densitet og stemning, der på daværende tidspunkt prægede området. Med det kommunale saneringsprojekt fra 1935, blev hele Budolfi Plads jævnet med jorden og den tætte rumlige struktur forsvandt. Tilbage var en plads, som havde til formål at iscenesætte kirken, men intentionen slog på mange måder fejl og kirken fik ikke den status og indflydelse det ønskedes, og kom i stedet til at virke lille og ubetydelig på den store åbne plads.

Ill. 35: Skolegadekvarteret og de to åforløb i 1885.

3 7 6

1 2

Ill. 37

Ill. 38

4 Ill. 39

5 Ill. 36: Sigtelinjer og positioner, hvorfra det er muligt at spotte Budolfi Kirkes kirketårn.

KIR KEN SOM L A ND M A R K Budolfi Kirke agerer ikke kun som religiøst samlingspunkt i byen, den har også funktion som et visuelt fyrtårn. Det barokke spir på domkirken fra 1759 (Budolfi Plads, 2009) kan ses fra adskillige steder rundt om i byen, hvilket bidrager til stedsans og navigation for den færdende. Et aspekt, der er værd at bibeholde, eftersom Budolfi Kirke er et landmark med stærk symbolværdi for Aalborg by, samt del af en bevaringsværdig kulturarv.

6 7

Ill. 40

Ill. 41

Ill. 42 Ill. 43

8 Ill. 44

SANSELIG O PL EVEL SE O G ID ENT I T E T Den travle Budolfi Plads er et kaotisk miks af cykler, biler og mennesker. Mange bruger området til transit, og de forskellige trafikanter har ikke altid et klart hierarki. I mange tilfælde afbrydes strømmen af personer i bevægelse, fordi prioriteringen er uklar. Selve parkeringsdækket er ophøjet, hvilket gør, at området fremstår isoleret fra livet på gaden. Ved siden af P-dækket langs Budolfi Plads er der intet fortov og gående er dermed henvist til det modsatte fortov, hvilket skaber ukontrolleret bevægelse på tværs af vejen. Langs Vingårdsgade er der trangt med plads til de folk der venter på bussen, og specielt når der også skal være plads til forbipasserende. Flere steder bliver folk nærmest pres-

Ill. 45

set ind mod kanten af området, for at gøre plads til alle. Butikslivet kan anes i både Algade og Gravensgade, men selvom de er placeret i nærheden har pladsen ikke samme karakter af handel og gågade-liv. Den sociale identitet mangler, og pladsen har intet der indbyder til længere ophold. Aalborg og specielt skolegadekvarterets historie kan anes rundt om Budolfi Plads. Vingårdgades røde murstensfacader vidner om et arbejderkvarter i tilknytning til industrien, sammen med sine detailbutikker og forretninger i stueetagen. Langs Algade ses nogle af Aalborgs ældste bygninger,

heriblandt Budolfi Kirke som står stærkt med sin kridhvide farve og det 55 meter høje tårn. Ydermere ligger Aalborgs gamle posthus samt det historiske museum her. Gennem gyden vest for posthuset ses klostret, en af Aalborgs allerældste bygninger. Budolfi Hus og Danske Bank smager af moderne materialer og transparens. Kort beskrevet er det svært at identificere Budolfi Plads. Hvilke byrums-egenskaber har pladsen? Siden den er svær at beskrive, er det tydligt, at pladsen har brug for at etablere en ny og sammenhængende identitet.

Ill. 46: Vækstaksen går fra lufthavnen i Nørresundby over Aalborg midtby og ud til Aalborg Øst. En letbane kobler vestbyen med universitetscampus i Øst. Letbanestop forekommer tæt på Budolfi Plads.

olfi Plads

stzonen

mende letbane

anestop

KOM MU NE NS V ISIO N Aalborg er på nuværende tidspunkt inde i en vækstfase. Kommunen har igennem udlæggene “Fysisk Vision 2025” og “Norddanmarks Vækstdynamo” udpeget nogle af de områder som de specielt vil arbejde med de kommende år. Denne vækst er koncentreret til en udvalgt del af Aalborg kommune, kaldet for vækstaksen (se ill. 46), og området i vækstaksen vil gennemgå en stor forvandling de næste par år. I 2025 vil mange af disse indgreb være blevet gennemført. Grunden til denne vækst er, at man vil gøre Aalborg til en stærkere by i fremtiden, der kan konkurrere med andre større byer både nationalt og internationalt. “Aalborg er Norddanmarks hovedstad. Det er her grundlaget for udviklingen i vores del af landet bliver skabt. Det

De tre områder som der vil blive lagt særligt vægt på er: - Den attraktive storby - Et godt sted at bo, hele livet - Nødvendige forbindelser

Aalborg skal være et godt sted at bo. Der skal være attraktive boligområder, som samtidig er en del af et spændende og varieret byliv. Der skal tilbydes forskellige boligmuligheder, som giver plads til flere målgrupper som: De stærke ældre og de unge familier. Den rette infrastruktur skal være til stede. Der skal være nødvendige forbindelser inden for byens grænser, men også til resten af landet. En letbane skal hjælpe med at skabe gode forbindelser i Aalborg.

Aalborg skal være en attraktiv storby, med gode kulturtilbud og andre oplevelser. Aalborg skal være en by som er åben og byder velkommen, men samtidig er formet af sin historie som industriby.

“I 2025 tror vi på at Aalborg har et nyt universitetshospital, ny letbane, 5.000 nye ungdomsboliger, måske 20.000 flere borgere, og et universitet hvor bygningsmassen er øget med 45%” (Aalborg Kommune, Fysisk Vision 2025, 2013).

er her forbindelserne mellem Norddanmark og resten af verden bliver samlet. Og det er her man med rette må forvente, at der bliver tænkt nyt.” (Henning G. Jensen, Tidl. Borgmester i Aalborg).

DE M OGRA FIS K KA RA KT E RIS T IK “KARRIERESTARTERE” (10A) “UNG PÅ VEJ” (10B)

“KARRIERESTARTERE” (10A) “UNG PÅ VEJ” (10B)

Ill. 47: CAMEO-Analyse udarbejdet af Kuben Management. (Red). Udvalgte grupper: ‘karrierestartere’ og ‘ung på vej’.

Der bor omkring 1.100 mennesker i Teaterkvarteret i Aalborg. Af disse befinder størstedelen sig i aldersgruppen 18-34 år. Aalborg Kommune har udfærdiget en geodemografisk husstandsklassifikation af bosætningsmønstre og boligpræferencer for Aalborg Kommune i 2012. Heri ses det, at Teaterkvarteret og området omkring Budolfi Plads er defineret ud fra to cameo-typer; ”karrierestarterne” og ”unge på vej” (appendix ill. 129). Disse grupper er hovedsagligt studerende eller nyuddannede og det ses, at området er præget af en overvægt af unge studerende, der har forholdsvis lave indkomster. Husstandsstørrelserne varierer med boliger til en og to personer. Desuden bor der knap så mange ældre i området, hvilket sandsynligvis hænger sammen med etageejendommenes alder, udformning og mangel på elevatorer. Karakteristikken af området beskriver derfor et ungdommeligt publikum, der endnu ikke har stiftet familie. Stadig ses det i Aalborg, at der sker en udflytning til forstæderne, når der stiftes familie (jf. appendix ill. 128). Dette er sandsynligvis fordi, at den tætte midtby ikke tilbyder samme mulighed for have og større bolig som HUSSTANDSSTØRRELSE Teaterkvarteret udkanten af byen.

+ 5 personer 4 personer

4% 26%

1 person

17% 3 personer

2 personer

48%

Ill. 48: Budolfi Plads befinder sig i Teaterkvarteret og indgår derfor i områdets demografiske sammensætning.

Ill. 49: Teaterkvarterets primære demografiske sammensætning består af unge under uddannelse og eller karrierestartere.

Ill. 50: Husstandsstørrelser i Teaterkvarteret. Kilde: https://www.yumpu.com/da/ document/fullscreen/7597043/bydelsrolleanalyseaalborg-kommune

BASISBIBLIOTEKET

NORDKRAFTBIBLIOTEKET AALBORG HOVEDBIBLIOTEK

VEJGÅRD BIBLIOTEK

HASSERIS BIBLIOTEK

B I BLI OT EK OG LÆ SEM IL J Ø

TREKANTEN BIBLIOTEK

Biblioteker er en vigtig ressource i en by der satser på uddannelse og studerende. Udover at være litteraturbaser, fungerer biliotekerne også som studiemiljøer. Mange studerende bruger bibliotekerne som læserum, eller som mødeplads for gruppearbejde. Siden mange studerende bor i midtbyen (se appendix ill. 129), og universitetscampus ligger i Aalborg øst, er biliotekerne i centrum hårdt belastet grundet deres lette tilgængelighed. “Der er mange studerende, der bruger Nordkraftbiblioteket, og her er næsten altid fuldt,” udtaler Jonna Vestergaard, ansat på Nordkraftbiblioteket.

AALBORG UNIVERSTITETSBIBLIOTEK

Ill. 51

PL A DS OG PAU SE Aalborg midtby har mange mindre pladser, hvor Budolfi Plads er en af de vestligst placerede. Pladserne er transit- eller opholdszoner, hvor et fåtal af dem tilbyder plads til at spise eller drikke.

Budolfi Plads er, i lighed med Frederikstorv, primært parkeringsplads, og er således mere monofunktionel end andre byrum i Aalborg. Parker og grønne arealer er koncentreret i udkanten af

den indre by. Aalborgs centrum er stærkt karakteriseret af tæt bystruktur, uden større områder med grønne elLimfjorden ementer. Parkområde

TOLDBOD PLADS

Skulpturplads Transit

SLOTSPLADSEN

Honnørkaj og åben plads Iscenesætter Aalborghus Slot, Utzon Centret og Toldboden.

JOMFRU ANE PARKEN

C.W. OBELS PLADS

Café- og restaurant liv Sæsonbetinget aktivitet, skøjtebane.

NYTORV

Knudepunkt og shared Space Aktivitet

SLOTSPLADSEN

GAMMELTORV

SLOTSPARKEN

Midlertidige events og markeder Transit

GABELS TORV

Marked, åben plads, forlænget fortov, der leder op til Friis.

BUD PLADSOLFI

ALGADE TORV Caféliv

TEGLGÅRDSPLADS

Aktivitetsområde, tarzanbane, volley ball, parkeringsplads, uderum for Biblioteket i Nordkraft.

VOR FRUE KIRKEPLADS

Iscenesættelse af kirken, transit.

MØLLEPLADS

Caféliv, udendørsservering. Transit i periferien af pladsen.

FREDERIKSTORV

Parkeringsplads og transit. KAROLINELUND

GRØNTTORVET

Markedsplads onsdag og lørdag, parkering. KILDEPARKEN

TH. SAUERS PLADS

Parkeringsplads, aktivitetsområde, skaterpark.

KENNEDY PLADS Ill. 52: Pladser og identiteter i Aalborg.

Transitområde. Bindeled mellem Hovedbanegården, Kennedy Arkaden og Boulevarden.

S PIS ESTE DE R I A A L B O R G Aalborg har et bredt udbud af spisesteder, og især i midtbyen er der ikke langt imellem de forskellige restauranter og caféer. I den høje ende af prisklassen findes restauranter, bistroer og caféer. Disse steder fokuserer på længerevarende besøg, og er således ikke egnet for mennesker, der har travlt eller er på farten. I kontrast til de mange caféer findes også flere fastfoodrestauranter, sandwichbarer og andre hurtige spisesteder med take away-muligheder. Disse steder befinder sig generelt i en lavere prisklasse. Men i Aalborg findes der ikke en gylden middelvej, der kan kombinere det hurtige og billige alternativ med et gedigent måltid mad. Specielt med tanke for byens liv, Aalborg som vidensby og den ungdommelige demografi er brændstoffet til hjernen særligt væsentligt. Aalborg mangler derfor umiddelbart et spisested, der ligger i den lavere prisklasse, men som kan tilbyde hurtig, næringsrig kost.

Ill. 53: Eksempler på fastfood og frokosttilbud i Aalborg midtby. Nadias og Bogø tilbyder salater og sandwiches til studentervenlige priser. Sunset, Subway, Burger King og MacDonalds tilhører fastfoodkæderne.

Ill. 54: Mortens Kro, Caféministeriet og Café Spiret er nogle af de caféer, der tilbyder frokost og aftenservering, med fokus på slowfood, i området omkring Budolfi Plads. Café Pingvin tilbyder vin og tapas i Adelgade. Restauranterne/ caféerne tilhører den dyrere prisklasse.

KO NKL U S IO N PÅ A NA LY S E R Ud fra analyserne, er der observeret flere problemstillinger, der kan løses gennem et nyt designforslag. I dag er der ingen tydelig forbindelse mellem gågaderne i Algade og Gravensgade. Desuden er den direkte forbindelse over Budolfi Plads fra Gammeltorv til Vingårdsgade og teatret forringet af parkeringspladsen. Derudover er der heller ingen kobling til de omkringliggende byrum, der i dag slutter med pladsen på Gammeltorv. Generelt er der dårlige muligheder for at krydse Budolfi Plads for folk der bevæger sig fra Jernbanegade og Vingårdsgade til Gammeltorv bag Budolfi Kirke eller omvendt. Budolfi Plads er domineret af den hårde trafik, og fodgængere og cyklister er tilsidesat og har begrænset bevægelsesrum. Især ved busstoppestederne er der trangt og ventende passagerer står i vejen for forbipasserende fodgængere. Vingårdsgade er allerede i dag belastet af bus- og biltrafik og mere trafik gennem området vil kun forringe de bløde trafikanters forhold. Ved at se tilbage på den historiske kontekst, er der fundet flere interessante formgreb, der kan tages med som designparametre for dette projekt. De smalle gadeforløb skabte en speciel oplevelse i området og fungerede godt

i forhold til den menneskelige skala. Ved at bygge op mod kirken, kan intimiteten og kvaliteterne ved den lille bykirke genskabes. De gamle åer tilførte et spændende element af vand i området og skabte en klar forbindelse til fjorden ikke langt derfra. Analyser af pladsens solforhold viser at de mest gunstige forhold for ophold i solen vil findes på pladsens sydvendte del. For at få optimalt udbytte af solens lys, vil bygningen skulle trappe op mod nord og Budolfi Kirke, således at bygningen skygger mindst muligt for lyset. Ligeledes vil det være naturligt at placere udendørs opholdsrum, så de er sydvendte. Den demografiske sammensætning i området er i dag domineret af ”karrierestartere” og ”unge på vej”. Dette, i sammenhæng med kommunens vision om at holde på de unge efter de er færdiguddannede, viser et behov for boliger til karrierestarterne samt nyetablerede familier, hvor der skal være plads til, at de kan vokse. Der mangler boliger med flere kvaliteter – en nytolkning af parcelhuset til den mindre familie. Gennem undersøgelsen af Aalborgs biblioteker fremgår det tydeligt, at der er et udækket behov for studie- og

læsepladser i centrum. Undersøgelsen af Aalborgs pladser viser, at midtbyen mangler et pusterum, hvor der både er plads til et mere aktivt landskab og grønne indslag. Analyser af byens spisesteder viser desuden, at centrum kunne bruge et sundt og billigt alternativ til de nuværende fastfood-restauranter og dyre caféer. Budolfi Kirke er et vigtigt landemærke, ikke bare for nærområdet, men for hele Aalborg. På trods af dens mindre størrelse, er den synligt fra stort set hele Budolfi Plads. Nogle af disse sigtelinier til kirken besidder en høj kvalitet og kan bruges som endnu et designparameter i projektet. Den sanselige beskrivelse af stedet tydeliggør den væsentligste problemstilling på Budolfi Plads. Pladsen fremstår monofunktionel og ensidig med den altoverskyggende parkeringsplads og flere tomme bygninger. I dag tilbyder Budolfi Plads ikke by- eller uderum der bidrager positivt til livet i byen. Der er kun få siddepladser, fortovene er smalle og stedets pladsdannelser er domineret af biltrafik og parkering. Pladsen indbyder hverken til ophold eller anden aktivitet end transit, og byens rum mangler detaljering og kvaliteter, der kan støtte op om livet i området.

KON CEPT PROBLEMFO R M U L ER ING Den teoretiske diskussion og analyserne af området i dag har ført til følgende problemformulering:

“

Hvordan skaber vi en hybrid bygning med en divers og berigende programmering, der kan tilføje kvalitative inde- og uderum til Budolfi Plads? Hvordan kan der gennem arbejdet med skala og detaljering skabes en hybridbygning, der forholder sig til mennesket og dermed formår at bidrage til byens liv gennem åbenhed, transparens og interaktion hvor bygning møder uderum?

VISION Den nye Budolfi Plads bliver et mødested for byens mennesker, ved at at lade butikker, spisesteder, boliger og kultur genskabe pladsens karakter som samlingspunkt. Pladsen bliver en identitetsstærk del af byen, og en aktiv del af Aalborg centrum. Mulighed for transit for fodgængere gennem området forstærkes, for at sammenkoble Algade med Vingårdsgade. Transit skal også aktivere den hybride bygnings funktioner og skabe liv på pladsen.

Bygningen skal virke som bindeled mellem Algade og Gravensgade, og dermed blive en del af Aalborgs handelsstrøg. Bygningen introducerer storskalabyggeriet i Aalborgs historiske centrum, og åbner op for en kombination af funktioner i samme struktur.

n nba Jer

de eg a

Vin g

ård

sga

ade de neg egAa nba ernban lgad r e J J e

Vin g

ård

sga

AAlglg aaddee

olfi Bu d

Pla

ds Pla s olfi Bud i Plad

olf Bu d

0. SITE Ill. 55: Designstrategidiagrammer.

KON C E PT Funktioner i gadeniveau er folkekøkken, mediatek, dagligvarebutik og detailhandel. Boliger er placeret højere oppe, sammen med kontorlokaler. I midten, hvor bygningens to dele mødes, ligger folkekøkkenet som hjerte og bindeled. Transit gennem pladsen sker via en åbning i bygningen, og skaber et flow mellem Budolfi Kirke og Vingårdsgade.

Bygningens loop giver en oplevelsesrig sti for fodgængere, og brydes af små ”lommer” på loopet, med mulighed for at sidde ned eller kigge på udsigten. Bygningens urbane rum befinder sig således både i gadeniveau, og oppe på bygningen. Algade lukkes for biltrafik, for at forene gågaderne Gravensgade og Algade.

1. SIGTELINJER

SIGTELINJER 1.1.SIGTELINJER 1. SIGTELINJER

G ra

SER

ven

sga

de C.

t Te a

t e re A lg

O W.

be l

la sP

ds P la e e ls O b ns g a d . C . W ra v e G

Ga a de

2. FORBINDELSER

mm e l to

A lg

. C. W

Ga rv

mm e l to

a de

e ls

P la

rv A lg

mm e l to

a de

3. Tætbebygget mod kirken 3. Tætbebygget mod kirken

2. FORBINDELSER

3. TÆTBEBYGGET MOD KIRKEN

3. Tætbebygget mod kirken

4. terrassering

4. te

4. TERRASSERING

DE S IGNS T RAT E GIE R For at komme frem til en konkret urban løsning er det vigtigt at afgrænse, prioritere og sætte fokus på bestemte parametre, som kan hjælpe med at styre udformningen af den hybride bygning og dens tilhørende byrum. I tilfældet med Budolfi Plads er der registreret et problem i byrummets flow og programmering – det er derfor vigtigt at arbejde med en kobling af byen på tværs af pladsen for at skabe en optimal gennemstrømning og udnyttelse af området.

1. Først og fremmest skal sigtelinjer forstærkes for at hjælpe med at skabe et visuelt og mentalt overblik over koblinger i byen. Algade og Vingårdsgade bør samles på tværs for at skabe sammenhæng mellem kulturelle tilbud som eksempelvis Aalborg Teater og de historiske bygninger

i Algade. Desuden bør fodgængere have direkte adgang fra Algade til busstoppestedet på Vingårdsgade.

2. Dernæst bør der skabes et naturligt sammenhængende strøg i Aalborg. Algade og Gravensgade kan forbindes, således at handel og bløde trafikanter færdes på lige fod i en ny og offentlig bilfri zone. På samme vis bør pladser og torve rundt om Budolfi Plads fortsætte deres vandren gennem gadebilledet ved at koble C.W. Obels Plads og Gammeltorv med en ny form for pladsdannelse på Budolfi Plads.

til det forhenværende Skolegadekvarter. Algades gamle konturer genskabes ved at placere bygningsmassen tæt på kirken og museet, således at strøgets rumlighed og forløb tydeliggøres.

4. For at kunne skabe en hybridbygning med afsæt i storskalaarkitekturen er det væsentlig at overveje gode lysforhold for både inderum, såvel som ude- og byrum. Derfor arbejdes der med et terrasseringsprincip, der trapper ned fra nordøst mod sydvest for at udnytte dags-og sollys mest optimalt.

3. Ved at bygge tæt op mod Budolfi Kirke og de eksisterende strukturer kan der skabes et intimt byrum med reference

Budolfi Plads transformeres til en naturlig forlængelse af Aalborgs handelsstrøg. Folkekøkken, mediatek, butikker, kontor og bolig kommer til at præge den hybride bygning.

PRAESENTAT I ON

PRAES EN TAT IO N

KLIPPEN Facaderne på den terrasserede bygning afspejler tydeligt de bagvedliggende funktioner og gør det således nemt at læse hybriden. Samtidig ledes meget lys ind til både boliger og gårdrum gennem nedtrapningen mod syd. Loopet lader byens rum og bygningen flyde sammen og de sydvendte uderum inviterer til længerevarende ophold i solen, mens den forbipasserende trafik kan iagttages fra et mere tilbagetrukket og roligt sted.

Ill. 56

Ill. 57

V I N GÅR DS GADE Vingårdsgade bliver pladsens travle knudepunkt, hvor buspassagerer, forbipasserende og besøgende til mediateket og folkekøkkenet mødes. Det brede fortov har plads til at mennesker kan bevæge sig på tværs, og gadens buslomme gør, at trafikken i Vingårdsgade forløber flydende. Bygningens terrassering kan her ses i sin fulde højde, og et kig til kirkens tårn kan nydes.

SO L DÆ K O G P R O M E N ADE Som et af Aalborgs vigtigste vartegn, dominerer Budolfis kirketårn passagen fra Vingårdsgade til Algade. Forløbet fra Gammeltorv er forlænget, så det nu ender ud i Vingårdsgade og indbyder til transit gennem Budolfi Plads. Det store trappeforløb der leder op til loopets største uderum fungerer også som solskinsrige siddepladser. En summen af mennesker præger uderummet foran folkekøkkenet, og fra penthouseboligernes haver kan beboere følge med i aktiviteten på loopet.

Ill. 58

AL GADE Det smalle gadeforløb med en mere rolig og intim stemning er genskabt i Algade. Her er der plads til, at både fodgængere og cyklister kan bevæge sig frit rundt uden at skulle bekymre sig om den hårde trafik. Gågaderne er forbundet med butikker langs Algade. Foran det gamle posthus åbner gaden sig op og giver plads til at kirken og de andre historiske bygninger kan beundres og komme til deres ret.

Ill. 59

B U D O L F I AL L É På den nyanlagte allé passerer fodgængere og cyklister side om side fra Vingårdsgade til Algade og modsat. De mindre vejtræer bryder de høje bygningsfacader op og skaber et dejligt uderum, hvor der er plads til at børn og voksne fra de omkringliggende boliger kan trække ud og læse avisen eller lege. Loopets østlige del skaber liv og aktivitet på flere niveauer og sikrer et behageligt byrum med mange øjne på gaden.

Ill. 60

NEG

ADE

Ill. 61: Situationsplan

LFI

ÅR

ALL

JER

NBA

ALG

Ill. 64: Opstalt vest

Ill. 65: Opstalt Ã¸st

Ill. 62: Opstalt nord

Ill. 63: Opstalt syd

Ill. 67: Snit BB

A SNIT

SNIT

Ill. 67a: Snitindikator

Ill. 66: Snit AA

FOLKEKØKKEN MEDIATEK FÆLLESHUS DAGLIGVAREBUTIK BANK DETAIL

KONTOR UNGDOMSBOLIG KARRIERESTARTER-BOLIG PENTHOUSE PARKERING

P R O GR AM M E R I N G

FOLKEKØKKEN MEDIATEK FÆLLESHUS DAGLIGVAREBUTIK

BANK DETAIL KONTOR UNGDOMSBOLIG KARRIERESTARTER-BOLIG PENTHOUSE

PARKERING

- 01

- 02 Ill. 68: Programmering.

FOR M O G K O NST R U K T IO N Konstruktionsmæssigt er bygningen baseret på to forskellige principper. Skive/pladesystem anvendes hovedsageligt, hvor det er muligt. Denne løsning gør, at bygningen er modstandsdygtig over for momentvrid, da skiverne virker stabiliserende både horisontalt og vertikalt. Søjler vil agere som bærende elementer på steder hvor der ønskes store vinduespartier, såsom i mediatekets lokaler. Eftersom bygningens dæk har et maksimalt spænd på 15 meter, er det desuden tilstrækkeligt at have alle bærende dele langs ydervæggen og herved opnås en meget fleksibel konstruktion, hvor ingen skillevægge har bærende funktioner.

Ill. 69: Statisk system.

Det endelige designforslag er opstået på baggrund af valg foretaget ud fra analyser og konteksten på og omkring det nuværende Budolfi Plads. Designudviklingen og processen beskrives nærmere på de næste sider som en diagrammatisk fremstilling af designkoncepter kombineret med inspirationsmateriale.

DESI GNUDVIKLI NG

D ES IGN U D VIKL IN G

HØJT

LAVT

HØJT

LAVT

HØJT

LAVT

HØJT

LAVT

HØJT

LAVT

HØJT

LAVT

Forskydning for at lave et smalt lag, hvor det er nedre er Udfyldt plot Mere plads Mere plads i Vingårdsgade Transit gennem Gårdrum foret atsmalt lave et er smalt To lag, hvor det Terrassering mod syd Udfyldt Mere plads Transit gennem pladsen Gårdrum Forskydning at hvor lave To lag, hvor detTo nedre ernedre Udfyldt i Vingårdsgade pladsen Gårdrum Terrassering Forskydning for at lavepladsen et smalt Forskydning Tofor lag, det nedre Udfyldt plot Mereplot plads i plot Vingårdsgade Transiti Vingårdsgade gennem pladsenTransit gennem Gårdrum mod sydmod syd Terrassering mod syd Terrassering forløb langs Algade. større og danner et gangforløb. Forskydning for at lave etForskydning smalt Tolangs lag, hvor det nedre er for atstørre lave etog smalt Todet lag,nedre hvor det nedre eret Udfyldt plot Udfyldt plot Mereplot plads i Vingårdsgade Transit gennemTransit pladsen Udfyldt Mere plads i Vingårdsgade Transitpladsen gennem pladsen Forskydning for at lave et smalt To lag, hvor er Gårdrum Gårdrum Mere plads i Vingårdsgade gennem forløb langs Algade. og danner et gangforløb. Gårdrum Terrassering mod syd Terrassering forløb Algade. større ogstørre danner gangforløb. Terrassering mod syd mod syd forløb langs Algade. danner et gangforløb. forløb langs Algade. og danner et gangforløb. forløb langsstørre Algade. større og et gangforløb. forløb langs Algade. større og danner et danner gangforløb.

UDFYLDT PLOT

MERE PLADS I VINGÅRDSGADE

TRANSIT GENNEM PLADSEN

FORSKYDNING FOR AT LAVE ET SMALT FORLØB LANGS ALGADE

TO NIVEAUER - DET NEDERSTE DANNER GRUND FOR ET GANGFORLØB

GÅRDRUM

TERRASSERING MOD SYD

Ill. 70: Fra site til konceptuel form.

KON C E PTU EL FO R M

FØRSTE FUNKTIONSFORDELNING

Algade bliver smallere gennem at bygningen trækker op noget brudte gadeforløb. Den smalle gade fortæller om mod nord og giver mere plads langs Vingårdsgade. En det gamle Skolegadekvarter. Butiks åbning i midten af strukturen muliggør passage mellem Bygningen er bygget op i to lag, hvor det nederste er liv og indkø Algade og Vingårdsgade, og gør det nemmere at færdes delvist bredere end det øvre. Dette giver plads til at b Kultu r i retning mod teateret. placere et loopforløb, der fører rundt og igennem bygDette gives en vestlig og en østlig del af huset, og disse ningsvolumenerne. forskydes i forhold til hinanden, for at følge Algades I midten af de to volumener skabes gårdrum, siden bygFolkekøkken lægges i midten

Pladsen zoneinddeles

Ill. 71: RUMPROGRAM OG KVM

Folkekøkken 2 456 m

ningen ellers ville være alt for massiv. Mod nord og Algade er hybriden højest, hvorved den trappes ned mod syd, for at give mere lys til boliger, på deres terrasser og i gårdrummene.

Boliger placeres placeres højere op

RUMPROGRAM

Grupperum og auditorium (Mediatek) 1433 m 2

Læsesal og litteratur-basis (Mediatek) 1368 m 2

Dagligvarebutik/ indkøb 592 m 2

Detail 699 m 2

HØJT

LAVT

OVERORDNET FUNKTIONSFORDELING

F U NKTION O G PR O G R A M M ER ING

FØRSTE FUNKTIONSFORDELNING

Funktionerne er opdelt i kategorierne bolig, kultur og erhverv. Et folkekøkken bliver bindeleddet i bygningen og placeres i midten af sitet, med direkte adgang til en terrasse på 1. sal samt mediatek. Kulturdelen med mediatek ligger mod Vingårdsgade og får de lyseste lokaler. Butikslivet koncentreres mod nord, for at forstærke Algades identitet som ét langt handelsstrøg. Boligernes FØRSTE FUNKTIONSFORDELNING mere private karakter gør, at de placeres i de øvre etager. Boligerne fokuserer på mangfoldighed i den forstand, at Butiks liv og familiestiftere og boligerne orienteres mod ungdommen, indkø b det grå guld. De største lejligheder Kultuhar terrasse og er orir enteret mod syd, og ungdomsboligerne, som er mindre, er placeret længere nede i bygningen. På toppen af hybriden ligger fritstående eksklusive boliger med taghaver. Pladsen zoneinddeles

Mediateket ligger mod Vingårdsgade i syd, i anslutning til det travle bustoppested. I forhold til lys, er siddepladserRUMPROGRAM ne uden for mediateket bevidst placeret i henhold til de mest optimale solforhold. Facaden mod Algade består af butikker. De fleste kontorlokaler ligger placeret mod nord, for at få mindst muligt direkte sollys ind i lokalerne.

Butiks

liv og

Kultu

Grupperum og auditorium (Mediatek) 1433 m 2

PLADSEN ZONEINDDELES

RUMPROGRAM

Butiks

liv og

PENTHOUSE

KARRIERRESTARTER BOLIG

Kultu

KONTORER

MEDIATEK Folkekøkken lægges i midten 02

PENTHOUSE

PENTHOUSE BOLIG

KARRIERRESTARTER

FÆLLESHUS

PENTHOUSE BOLIG

Boliger placeres

KONTORER

Pladsen zoneinddeles

UNGDOMSBOLIG MEDIATEK

FOLKEKØKKEN

DETAIL INDKØB MEDIATEK

FOLKEKØKKEN

PARKERING

- 02

PARKERING

MEDIATEK

Folkekøkken 2 456 m

Ungdomsboliger 779 m2

Bo pla

RUMPROGRAM

BANK

LOOP MEDIATEK

Butiks

liv og

Kultu

DETAIL

BANK

indkø

b Kontor 2305 m2

Pladsen zoneinddeles

Læsesal og litteratur-basis (Mediatek) 1368 m 2

Grupperum og auditorium (Mediatek) Folkekøkken lægges midten FOLKEKØKKEN PLACERES MIDTFOR 2 1433i m

KONTORER

FØRSTE FUNKTIONSFORDELNING placeres højere op

- 01

indkø

Folkekøkken 2 456 m

Danske Bank 1530 m2

Folk

FØRSTE FUNKTIONSFORDELNING

Folkekøkken 2 456 m

Dagligvarebutik/ indkøb 592 m 2 RUMPROGRAM

Kontor 2305 m2

Pladsen zoneinddeles

Grupperum og auditorium (Mediatek) 2 Folkekøkken lægges i midten 1433 m

Ill. 72: CIRKULATIONSDIAGRAM Folkekøkken 2 456 m

indkø

Grupperum og auditorium (Mediatek) 1433 m 2

Boliger for “karrierestartere” 1913 m2

Detail 699 m 2

Danske Bank 1530 m2 Læsesal og litteratur-basis (Mediatek) 2

1368 m Boliger placeres BOLIGER PLACERES HØJERE OPPE placeres højere op

Ill. 73:

Danske Bank 1530 m2

Ungdomsboliger 779 m2

Læsesal og litteratur-basis (Mediatek) 1368 m 2

Dagligvarebutik/ indkøb 592 m 2

Penthouse 3000 m 2

De 69

Fælleshus 211 m 2

Ill. 74: Urbant møbel opføres på pladsen foran det gamle posthus og Budolfi Kirke.

By r um For at sammenkoble gågaderne i Algade og Gravensgade, samtidig med at føre forløbet fra Gl. Torv videre, bliver byrummet i Algade lukket for biltrafik indtil Jernbanegade. Dette skaber en zone for bløde trafikanter, der gør det muligt for borgere til fods at færdes på tværs af Algade. Gaden Budolfi Plads bliver grøn og allé-lignende, for at give bl.a. beboere i karréerne et byrum med beplantning og siddepladser. Boligkarréens egne gårdrum tilbyder meget lidt rekreative arealer. Langs Vingårdsgade skabes et bredt fortov, med plads til både forbipasserende, folk der venter på bussen og mediateksbesøgende. Her lægges også en buslomme, hvilket letter for øvrig trafik i den modsatte retning.

Ill. 75: Private gårdrum giver beboerne et ‘helle’ fra byens virvar og indtryk. Her er legeplads, cykelparkering og sorteringsstation.

POSTHUSPLADSEN LEG OG SIDDEPLADSER

Ill. 76: Algades handelsstrøg forlænges og snævres ind på sin vej mod Vesterbro for at genskabe stemningen fra den gamle middelalderby. Den hybride bygning bygges derfor tæt op mod Aalborgs historiske museum.

ALGADE PUBLIC DOMAIN OG HANDEL

GÅRDHAVE

TRANSIT

BUDOLFI ALLÉ GRØN ALLÉ VINGÅRDSGADE BUSSTOP OG KNUDEPUNKT

Ill. 77: Budolfi Allé er et uderum tiltænkt beboere i den eksisterende karré, hvor de kan trække ud og tage del i bylivet. Desuden bruges området til transit og opholdszone for færdende i byen.

Ill. 78: Den aktive venteplads langs Vingårdsgade tilbyder transit og ophold på samme tid. Mulighed for at anvende trappearealer til at sidde på.

TERRASSE TIL MEDIATEK

LOOPET PÅ BUDOLFI

LOOPE T Loopet bliver det hævede forløb, der giver hybriden en ekstra dimension, og gør at bygningen kan opleves uden at befinde sig inde i den. Opgangene til loopet er placeret ved Vingårdsgade. I Algade kan menneskene på loopet tydeligt ses, hvilket opfordrer til bevægelse rundt om bygningen for at finde opgangen. Folkekøkkenet leder op til det niveau, hvor loopet befinder sig. Langs loopet er træer, buske og lavere beplantning placeret, for at give den besøgende en fornemmelse af et landskab, der bevæger sig rundt om bygningen. På to punkter langs forløbet findes ”udkigspunkter”, der iscenesætter de historiske bygninger i Algade. For at give mulighed for at opleve både inderside og yderside af bygningens karréer, skærer loopet gennem den vestlige karré, og fortsætter som en sti hen over gårdrummet.

UDKIGSPUNKT UDKIGSPUNKT

Pladser bryder forløbet

TERRASSE TIL FOLKEKØKKEN

TERRASSE TIL MEDIATEK

Lo de Lo om

Ill. 82: Loopet beklædes med træ

Loopet skærer gennem To Lo den venstre karré Loopet bevæger sig rundt im om bygningen Ill. 80: Loopet skærer gennem den venstre karré

Ill. 83: To opgange placeres mod syd

UDKIGSPUNKT

Loopet bevæger sig rundt om bygningen Ill. 79: Loopet bevæger sig rundt om bygningen

To opgange placeres mod BYHAVEN syd Lo Loopet danner et plateau P imellem bygningsvoluminern UDKIGSPUNKT

TERRASSE TIL FOLKEKØKKEN

TERRASSE TIL MEDIATEK

Ill. 81: Loopet danner et plateau imellem bygningsvoluminerne

Ill. 84: Pladser bryder forløbet

UDKIGSPUNKT

I PLADS UDSIGTEN BYHAVEN 1. SAL

PROMENADEN

2. SAL

SOLDÆKKET UDSIGTENVANDSTIEN LÆSEHJØRNET BYHAVEN Ill. 85: Loopets form

Loopet danner forskellige rum med hver deres individuelle karakter og stemning. Der arbejdes med en gradUDSIGTEN vis sammensmeltning af byrummene. Følgende beskriver de enkelte zoner på loopet. Fra Vingårdsgade løber et større trappeforløb op til loopets centrale plads, SOLDÆKKET . Her er der udendørs servering for folkekøkkenets gæster og siddepladser i soPROMENADEN len til loopets besøgende. Blomsterkummer i cortenstål virker som rumdeler og dekorativt element. Disse kumUDSIGTEN mer er plantet til med mexicansk fjergræs og forskellige VANDSTIENf.eks. røde valmuer, blå korndanske sommerblomster, blomster og den gule blomst Fredløs. (Se i Tegningsmappen, ‘Byrumsdetalje - Loopet’).

LÆSEHJØRNET

SOLDÆKKET

Fra Soldækket kan de besøgende vælge at fortsætte op PROMENADEN ad endnu en trappe. De ankommer til BYHAVEN , der er plantet til med danske frugttræer og -buske. Her kan loopets gæster følge med i hvornår æble- og pæretræer VANDSTIEN og hindbær- og brombærbuske springer ud og bærer frugt. Beplantningen bevæger sig ud på stien, der

Ill. 86: Inddeling af loopet i zoner samt to niveauer.

PROMENADEN

SOLDÆKKET krydser bygningens største gårdrum, og skaber således en kobling til planterne i gårdrummet. Byhaven er domineret af sanseoplevelser – her kan man dufte og smage LÆSEHJØRNET på den danske flora. Efter at have krydset over gårdrummet, ankommer man til UDSIGTEN . Dette trædæk iscenesætter kirken og det gamle posthus. En svag nedtrapning og enkelte siddepladser indbyder til fordybelse og beundring af de historiske bygninger og flowet af forbipasserende fodgængere og cyklister på Algade nedenfor.

PROMENADEN

ligger midt i loopet og forbinder de andre rum. Samtidig understreger den bygningens formgreb og fremhæver den bevarede sigtelinje til kirken fra Vingårdsgade. Promenadens trædæk er brudt op af et længere bed, der er plantet til med det høje mexicanske fjergræs, røde valmuer, blå kornblomster og fredløs. Hen over sommeren vil disse blomstre og vise et lille udsnit af den danske marks typiske flora.

L O O PE T S ZO NE R I loopets østlige del findes VANDSTIEN . Her aktiveres loopVANDSTIEN ets besøgende gennem et længere stiforløb. På den sydvendte del åbner trædækket sig op og giver plads til små lommer af vand. Vandet strækker sig langs hele den østlige strækning ud mod den nye Budolfi Allé og leder gæsterne op til det udendørs galleri, der starter efter trappen og fortsætter på den nordlige strækning hen til promenaden. Her findes både midlertidige og permanente kunstinstallationer og skulpturer, der om aftenen er belyst og dermed virker som et spændende element døgnet rundt. Loopets sidste rum findes ved den anden trappe, på den sydvendte side af bygningen. Som en lomme mellem mediatekets to bygningsvoluminer, ligger LÆSEHJØRNET godt beskyttet lige i solen. På dette trækdæk findes både permanente siddemøbler og blødere sækkestole, som mediateket stiller frem, når vejret tillader det. Mellem blomsterkummer, i samme stil som dem der findes på Soldækket, skabes rolige opholdsrum med plads til fordybelse og læsepauser i solen.

LÆSEHJØRNET

NY BILROUTE NY BILROUTE

INFRASTRUKTUR OG PARKERING Ill. 87: Algade og Budolfi Plads lukkes for biltrafik Ill. 87: Algade og Budolfi Plads lukkes for biltrafik

Ill. 90: Trafik fra Boulevarden mod Vesterbro Ill. 88: Under sitet lægges parkeringkælder i to plan 88: Under sitet lægges parkeringkælder toi plan Ill.Ill. 88: Under sitet parkeringkælder to plan kører vialægges Sankelmarksgade og iJernbanegade

FODGÆNGERZONE FODGÆNGERZONE

Ill.89: 89:Opkørsel Opkørsel og nedkørsel placeres i Jernbangade, Ill. nedkørsel placeres i Jernbangade, Ill. 89:ogOpkørsel og nedkørsel placeres i Jernbangade, ogelevator elevator til gadeniveau i hvert hjørne sitet af sitet og til elevator gadeniveau i hvert hjørne sitetafhjørne og til gadeniveau iafhvert

NY BILROUTE

OPGANG TILTIL GADENIVEAU OPGANG GADENIVEAU

OPGANG TIL GADENIVEAU

KØRSEL TIL OG FRA KØRSELKØRSEL TIL OG FRA PARKERINGSKÆLDER TIL OG FRA

PARKERINGSKÆLDER PARKERINGSKÆLDER

INF R ASTRU KTU R O G PA R K ER ING Siden Algade bliver gågadezone skal biltrafik fra Boulevarden mod Vesterbro føres ad en anden rute. For at løse dette ledes trafik fra Boulevarden ind på Sankelmarksgade, for derefter at dreje mod nord ind på Jernbanegade, og vest på Algade ud til Vesterbro. Det bliver muligvis nødvendigt med et lyskryds mellem VinIll. 88: Under sitet lægges parkeringkælder i to plan gårdsgade og Jernbanegade, for at regulere trafikken og lette for buskørsel. I forhold til op- og nedkørsel til parkeringsetagerne er disse placeret i Jernbanegade, samtidig med at de giver plads for transit gennem gaden. De to nedgravede parkeringsniveauer rummer 534 parkeringspladser, der har opgang til både gårdrum og gadeplan. (Se Tegningsmappen: ‘Plan og -02’ og ‘Plan -01’, lukkes samt Ill. 87: Algade Budolfi Plads udregninger i appendix, Parkering, ill. 131). Cykleparkering er desuden placeret kontinuerligt langs FODGÆNGERZONE bygningens facader.

Ill. 89: Opkørsel og nedkørsel placeres i Jernbangade, og elevator til gadeniveau i hvert hjørne af sitet OPGANG TIL GADENIVEAU KØRSEL TIL OG FRA PARKERINGSKÆLDER

for biltrafik

Ill.Ill.90: Trafik fra Boulevarden 90: Trafik fra Boulevarden mod Vesterbro mod Vesterbro kører via Sankelmarksgade og Jernbanegade kører via Sankelmarksgade og Jernbanegade NY BILROUTE

NY BILROUTE 66

BO L I G E R O G HAV E R Boligerne har det til fælles, at de er placeret i den øvre del af bygningen, delvist mikset med kontorlokaler.

ILL. 91

: INDR

ETNING

SFORS

LAG TIL

FAMIL

IEBOLIG

ILL. 93

ILL. 92

: Indre tnings

Boligerne fokuserer på tre målgrupper, størstedelen er unge mennesker og unge voksne. Ungdomsboliger er de mindste lejligheder, og har ikke store haver eller terrasser. De er indrettet som selvstændige boligenheder. Beboerne har adgang til nære gårdrum og byrum rundt om bygningen, og kan bidrage til det aktive miljø på pladsen. Boligerne er ikke nødvendigvis studieboliger, men nærmere tænkt som ungdomsboliger. Næste boligtypologi er lavet for færdiguddannede og unge voksne. Lejlighederne ligger attraktivt i Aalborg midtby, og er tænkt som værende boliger, der indbyder til længerevarende bosætning. I modsætning til ungdomsboligerne har karrierestarternes lejligheder private terrasser. Øverst i bygningen og ud mod skråningerne ligger de største lejligheder, der er eksklusive ejerlejligheder med private haver. Siden de er placeret højt oppe og er sydvendte, får boligerne forholdsvis meget sol- og dagslys.

forsla

g til ka rrieres tarter bolig.

: Indre tnings

forsla

g til e n ungd

omsbo lig

ser - lærk

mmet - træ Bygning Bygning Stål og glass eplads -- Beton træ - StålVingårdsgade og-glass ygninglegeplads - Asfalt Ill. 94: LOOPETS DÆK - LÆRK

mmets legeplads Bygning - Stål og- glass flex

gårdsgade - Cortenkasse Ill. 100: BYGNING - BETON

M ATERIALER

Vingårdsgade - Cortenkasse

Loopinventar - cortenstål

Loopets dæk - lærk

Bygning - Beton

Bygningstag zink med blå farve Bygningstag - zink - -Asfalt Cykelsti

Ill. 95: SIDDEPLADSER - LÆRK

Ill. 96: GÅRDRUMMETS LEGEPLADS - TRÆ

Gårdrummet legeplads- -zink træ Bygningstag

Loopets dæk - lærk

For at give den store bygning et let og overskueligt et legeplads - træ Bygning - Ståludtryk, og glass

vælges diskrete materialer til facaden. Dele af bygningen er dækket med det samme træ som loopet er lavet af, for at give indtrykket af at loop og facade smelter sammen. Øvrige dele er lavet af betonelementer, glas og stål. Henholdsvis lokalt producerede materialer anvendes. Brugen af de samme materialer hjælper bygningen til at få en rytme, og giver hybriden et mere samlet indtryk. rdrummets legeplads - hårde overflade, Gårdrummet legeplads Betonens kolde og balanceres af træets bbleflex varme udryk, der giver bygningen naturlige indslag.

Belægningen rundt om hybriden er mørkegrå stenfliser, lignende belægningen i Gravensgade og Algade. CykelGårdrummets legeplads Gårdrummet legeplads - træ Pebbleflex stien indikeres med en blå farve, der kontrasterer belægningen, byrumsinventar og bygningens nedtonede farver samt materialer. Cykelstien er lavet af asfalt malet med vejmarkeringsfarve.

Bygningstag - zink Vingårdsgade - Cortenkasse

Vingårdsgade - Cortenkasse

Siddepladser - lærk

Ill. 98: POSTHUSPLADSEN - BROSTEN

Ill. 99: VINGÅRDSGADE - ASFALT

Loopinventar - cortenstål

Ill. 103: LOOPINVENTAR - CORTENSTÅL

Ill. 102: BYGNINGSTAG - ZINK

Cykelsti - Asfalt med blå farve

Posthuspladsen - brosten

Ill. 97: GÅRDRUMMETS LEGEPLADS PEBBLEFLEX

Bygning - Stål og glass

Siddepladser - lærk Ill. 101: BYGNING - STÅL OG GLAS

Vingårdsgade - Asfalt

Ill. 104: ALGADE OG BYRUM - GRANIT

Siddepladser - lærk

Loopinventar - cortenstål

Siddepladser - lærk Ill. 105: CYKELSTI - ASFALT MED BLÅ FARVE

Loopets dæk - lærk

Bygningstag - zink

F AC ADE Facaden afspejler de indre funktioner i bygningen, og gør

Gårdrummets legeplads Gårdrummet legeplads - træ det muligt at aflæse hybriden udefra. Det nedre facadePebbleflex

- træ

Bygning - Stål og glass

Bygning - Stållegeplads og glass Gårdrummets Pebbleflex

bånd i gadeniveau er generelt lavet af glas for at give Bygningstag zink transparens og for at -iscenesætte funktionerne i stueetagen. Boligernes facader bygger på princippet, at ungdomsboligerne ikke giver mulighed for hverken have eller terrasse. Karrierestarternes boliger har terrasser i direkte Bygningstag - zink Gårdrummet legeplads - træ Bygning - Stål og glass anslutning, sådan at voluminets flade brydes op og tildeles private lommer og uderum. Penthouse-lejlighederne har store terrasser, der designes med ønsket om at give optimale solforhold. Dette giver tilsammen en opbrudt facade, der ændrer sig både horisontalt såvel som vertikalt.

Vingårdsgade - Cortenkasse

Siddepladse

Ill. 109: VINGÅRDSGADE CORTENKASSE

Gårdrumme

B EPL ANTNING O G BYINVENTA R Træerne i Algade er hestekastanjer, samme type som i Vingårdsgade. På Budolfi Allé forestilles en beplantning med rønnetræer, der med tætte kroner omfavner gadeforløbet. Rønnetræernes bær udstråler også stærke farver om efteråret, hvilket markerer årstidernes skiften. Mellem træerne findes bænklignende siddepladser, og små felter med græs. Inde i gårdrummene plantes frugttræer.

Ill. 106: GADELAMPE - CYLINDER

Ill. 107: HESTEKASTANJE

Ill. 110: GADEBELYSNING

Ill. 111: RØNNETRÆ

Ill. 108: AFFALDSBEHOLDER CORTENSTÅL

Gårdrummets legeplads Pebbleflex

Loopet har et varieret landskab, med danske træer og planter af varierende højde, (se Tegningsmappe, Byrumsdetaljetegning - Loopet).

Ill. 114: TRANSPARENS I GRUNDNIVEAU

Ill. 115: TERRASSER I LOMMER I VOLUMINET

Ill. 120: INDE/UDE GÅR I ÉT

Ill. 121: BUTIKSFACADE

Ill. 116: TRANSPARENS OG AKTIVITET PÅ INDERSIDE

Ill. 122: TAGHAVE

Ill. 117: LEJLIGHEDSTERRASSER

Ill. 123: TAGHAVE

Ill. 118: TERRASSEDÆK

Ill. 124: TERRASSEDÆK

Ill. 112: CYKELPARKERING

Ill. 113: KASSELIGNENDE SIDDEPLADSER

Ill. 119: HANDEL OG FUNKTION I BYGNINGEN

FĂ¸lgende afsnit konkluderer pĂĽ projektet og det endelige design. Desuden sammenstilles den designede hybride bygning med indledende teoriafsnit for at vurdere og reflektere over hvilke urbane kvaliteter og eventuelle konsekvenser, der kan forekomme i forbindelse med storskalaarkitekturen. 70

AFRUNDING

A FRU N D IN G KONKLU SION Den ny Budolfi Plads kombinerer arkitektoniske, landskabelige og infrastrukturelle kvaliteter og bliver en hybrid struktur, der udvider grænserne mellem bygning og byrum. Forskellige funktioner blandes horisontalt og vertikalt, og bliver en del af en ny type urban arkitektur i Aalborg.

PROGRAMMERING Bygningens offentlige funktioner findes hovedsageligt i stueetagen og på første sal, og bygningen bliver herefter gradvist mere privat højere oppe. Gårdrum, bygning og ydre byrum bindes sammen af det loopformede forløb, der bevæger sig rundt om volumenet, hvor hele strukturen kan opleves. Loopet giver også en visuel forbindelse mellem mennesker i forskellige niveauer.

HYBRIDENS OMDREJNINGSPUNKT Folkekøkkenet og mediateket er begge funktioner, der henvender sig til størstedelen af Aalborgs befolkning. Folkekøkkenet tilbyder kvalitativ mad til rimelige priser

og indbyder til, at mennesker mødes på tværs af sociale tilhørsforhold. Mediateket giver plads til byens studerende og andre der kræver plads til ro og fordybelse. Her er mulighed for at sidde alene eller sammen i grupper og arbejde eller læse. Desuden er der plads til afholdelse af foredrag og andre kulturelle arrangementer, byens borgere kan få glæde af.

SOL OG LYSFORHOLD Ved at trappe bygningen ned mod syd, sikres de bedste solforhold for både boligerne og de indvendige gårdrum. Desuden er de uderum, hvor der er tiltænkt længerevarende ophold, alle placeret så de er sydvendte og dermed får de bedste solforhold. De solrige pladser foran det gamle posthus og ved Vingårdsgade tilbyder mulighed for ophold i umiddelbar forlængelse af transitområderne, således at funktionerne mikses – der er både plads til ophold og transit på tværs af sitet, hvilket giver liv til Budolfi Plads.

BYRUM I TO NIVEAUER Med byrum i to niveauer, forholder den nye Budolfi Plads sig til færdende og tilbyder zoner med forskelligt tempo. Zonerne i gadeniveau griber fat i forbipasserende, mennesker der venter på bussen, og andre besøgende til bygningens funktioner. Dette gør, at bygningen tilbyder oplevelser, både hvis der passeres forbi eller gennem pladsen eller hvis der ønskes længerevarende ophold. Loopforløbet oppe på bygningen retter sig til et aktivt og bevidst valg af rute, men er også langt mere detaljeret, og tilbyder en varieret oplevelse. Med sine træer og planter skaber den et grønt rum for rekreativ bevægelse og ophold i midtbyen.

HANDELSSTRØG OG PASSAGE Gågaderne i Gravensgade og Algade er blevet bundet sammen ved at placere butikker langs hele Algade. Desuden er belægningen fra Gravensgade trukket med ud på Algade, så der fornemmes en materiel såvel som funktionsmæssig sammenhæng. Passagen på tværs af

Budolfi Plads fra Gammeltorv til Vingårdsgade gør det nemmere for de bløde trafikanter at krydse pladsen. Den åbner pladsen op og gør både bygningen og de sydvendte uderum mere tilgængelige og ind-bydende.

OMDIRIGERING AF INFRASTRUKTUR Ved at omdirigere biltrafikken, så Algade og Budolfi Allé bliver bilfri, prioriteres fodgængere og cyklister. De kan nu bevæge sig mere frit og ubekymret rundt, og et roligere tempo vil præge gaderne. Vingårdsgade er blevet markant bredere og der er nu plads til både de passagerer, der venter på bussen, og forbipasserende fodgængere. En tydelig cykelsti er ligeledes indlagt, hvilket giver cyklisterne på Vingårdsgade et rarere og mere overskueligt forløb.

BOLIGTYPOLOGIER Bygningens boliger er delt op i tre kategorier, der henvender sig til forskellige målgrupper. De mindste på ca. 40 – 50 m2 er tiltænkt studerende og andre unge singler.

De mellemste boliger er ca. 80 m2 og giver plads til en større lejlighed med egen altan. Her kan par bosætte sig og finde plads til både arbejde og afslapning. De største boliger er på 120 – 140 m2 og her er plads til en større familie. Disse boliger har hver en have på min. 36 m2, gode lysforhold og udsigt til enten Algade og de historiske bygninger eller Vingårdsgade og de nye pladsdannelser. De største boliger besidder mange af parcelhusets kvaliteter på lidt mindre plads og vil være attraktiv for familien, der gerne vil bo centralt.

bibeholdt og fremhævet af bygningens form og forløb. Dette giver områdets brugere en klar stedsfornemmelse og stedet en stærk identitet.

Den nye Budolfi Plads giver identitet til et tidligere hårdt trafikeret transitområde i Aalborg. Pladsen prioriterer nu forgængere og cyklister, og Aalborg får nye, spændende rum på, i og omkring en nyskabende hybridbygning.

HISTORISK REFERENCE OG IDENTITET Ved at inddrage historiske perspektiver, er der skabt smallere gadeforløb og kirken står igen i den tætte kontekst, den oprindeligt blev bygget ind i. Dette giver en intim stemning, der passer bedre til den menneskelige skala. De gamle åer afspejles i vandforløbet på loopets østlige del og frembringer liv og aktivitet til stien og minder de besøgende om Limfjorden ikke langt derfra. En vigtig sigtelinie fra Vingårdsgade til Budolfi Kirke er

R EF LE KSION Det er afgørende at være sig bevidst om implikationerne ved storskalabyggeri i en hvilken som helst given kontekst, eftersom en ‘hybrid maskine’ kan indeholde nok så mange positive aspekter, men samtidig også kan risikere at virke dominant. Derfor er følgende afsnit en refleksion over de udfordringer et sådant projekt kan have og hvilke byteorier og begreber, der fungerer i praksis. Desuden rejses spørgsmålet om hybridbygningens placering i Aalborg i forlængelse af den forestående byudvikling.

møder det niveau, vi mennesker bevæger os på, og hvordan bygning og byrum smelter sammen. Tanken bag hybridbygningen er netop en sammensmeltning af byrum, landskab og bygning – af ude og inde. Men hvordan sikres det, at denne overgang fungerer godt og at bygning og byrum styrker hinanden i stedet for at konkurrere? Hvordan skabes en storskalabygning der henvender sig til mennesket og føles overskuelig og indbydende?

UDFORDRINGER

BYTEORIER I PRAKSIS

For at tage udgangspunkt i hybridbygningens potentialer, er arkitektoniske og byrumsrelaterede teorier brugt som udgangspunkt i opgaven. Der er både store potentialer og udfordringer ved at bygge en hybridbygning, især i en så bynær og tæt kontekst. En af storskalabyggeriets største udfordringer er hvordan den massive byg-ning

Den store skalas kvaliteter, som Rem Koolhaas beskriver, kombineres med mere detaljefokuserede teorier som Jane Jacobs, Linda Pollak og Jan Gehl introducerer. Koolhaas´ diagrammatiske tilgang til funktionsplacering i bygningen er anvendt til at få en logisk sammenhæng i strukturen, og for at forstå hvordan funktionerne drager

nytte af hinanden. Hybriden bruger funktionerne som iscenesættere, hvor aktiviteten på indersiden formidles til de omkringliggende byrum. At bygge stort og højt gør, at mange boliger kan få sollys og taghaver, en kvalitet der er eftertragtet i midtbyen. Den store skala møder sine begrænsninger i mødet med byens kontekst, og den får derfor brug for en høj detaljeringsgrad for at kunne imødekomme den menneskelige skala. Pollak og Gehl’s overvejelser om detaljeringsgraden og den menneskelige skala er anvendt til at bryde bygningen op og tilpasse den til mennesket, så den ikke kommer til at virke uoverskuelig eller ubehagelig at færdes rundt om. Jacobs’ teorier om livet i byen er brugt til at sikre, at hybridbygningen forstærker livet i byrummene omkring sig i stedet for at have en negativ indflydelse på disse. Visionen er, at hybridbygningen virker på flere niveauer,

fra den store konceptuelle skala, og helt ned i detaljen hvad angår materialer og farver. Desuden skal den føles overskuelig fra alle retninger – også når man går gennem åbningen i bygningen. Butiksfacaderne og mediatekets transparens medfører en interaktion mellem det indre og det ydre, og gør at hybriden bliver ekstrovert. Livet inde i bygningen formidles således til de mange forbipasserende. I øvrigt varierer facaderne i sine udtryk og afspejler de funktioner, der findes bag ydermurene.

BYGNING OG SOCIAL BEVIDSTHED Projektet har et stærkt fokus på konceptudvikling, fortælling og formmæssige eksperimenter, der integrerer landskabet med bygningen. Siden konceptet har været en afgørende fase i projektet, har både byrum og bygget struktur mulighed for videreudvikling. Loopet er den del der er mest gennemarbejdet, og har således det mest de-

taljerede inventar. Loopet fungerer som det element, der bløder den store struktur op, og gør den mere tilgængelig for fodgængere. Denne tilgængelighed, hvor mennesket kan interagere med bygning og urbant landskab er en af hybridbygningens styrker. Afslutningsvis bliver denne unikke bygningsform en struktur, der engagerer og aktiverer sine omgivelser, og lader flere målgrupper mødes i det samme rum. Det er den sociale interaktion, der skaber liv og oplevelser, og gør at bygningen forbliver aktiv på alle tidspunkter.

HYBRIDEN I EN AALBORGENSISK KONTEKST? Hybridbygningen er en ny bygningsstruktur, der indføres i Aalborgs historiske centrum. Men er det historiske kvarter egentlig parat til at huse en hybridbygning? Og bidrager denne bygningstypologi positivt til Aalborgs

centrum? Byen er i stadig rivende udvikling og, hybridbygningen kan ses som det næste led i byens transformation fra industriel havneby til en stærk kulturel by med fokus på viden og mangfoldighed. Især programmeringen af bygningen styrker idéen om mangfoldighed og mødet mellem mennesker på tværs af sociale grupper. Netop dette miks af både mennesker og funktioner vidner om en storby og den diversitet, der følger med. Aalborg har over de seneste årtier udviklet sig fra en mere homogen by, der ikke har skilt sig radikalt ud, til at være en heterogen metropol med plads til subkulturer og skæve eksistenser. I dag er det acceptabelt – nærmest ønskværdigt – at skille sig ud, og dette afspejles tydeligt i de nye byggeprojekter langs havnefronten. Viljen til at se fremad kan være et tegn på, at Aalborg er klar til at involvere sig i nye måder at arbejde med byens bygningsstrukturer og offentlige rum.

LIT TERATU RLIST E Aalborg Kommune - Fysisk Vision, 2013, http://www.e-pages.dk/aalborgkommune/690/ (07-04-2014) Aalborg Kommune - Bosætning, Cameo-analyse af Aalborg Kommune og Kuben Management, 2012, http://www.aalborgkommune.dk/images/teknisk/PLANBYG/BOLIGUNDERSOEGELSE/Del4.pdf (07-04-2014) Aalborg Universitet, 2014, http://www.aau.dk/om-aau/aau-i-tal/ (07-04-2014) BIG - Bjarke Ingels Group, 2014, http://www.big.dk/#projects-8 (07-04-2014) Fazio, M., Moffett, M. og Wodehouse, L. (2008) A World History of Architecture. London: Laurence King Publishing Ltd. Gehl, J. (2010) Byer for mennesker. København: Bogværket. Highline Official Website, 2014, http://www.thehighline.org/ (07-05-2014) Jacobs, J. (1961) ’The Uses of Sidewalks’, in Jacobs, J. The Death and Life of Great American Cities. New York: Random House. Knudsen, B.M, Christensen, P.B. (1989). Skolegadekvarteret i Aalborg - En bydel der forsvandt. Aalborg: Selskabet for Aalborgs Historie. Koolhas, R. (1995) ’Bigness and the Problem of Large’, in Koolhas, R. og Man, B. S, M, L, XL, New York: Monacelli Press. Marpillero Pollak Architects, 2014, http://mparchitectsnyc.com/index.php?p=mpa&flashid=1571 (07-04-2014) Pollak, L. (2006) ‘Constructed Ground: Questions of Scale’. In The Landscape Urbanism Reader (pp. 125-139). New York: Princeton Architectural Press. Rienecker, L., Jørgensen, P.S. (2005): Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur.

IL L U S T RAT IO NS L IS T E Ill. 1-3: Egne illustrationer Ill. 4: http://www.asanet.org/about/presidents/Louis_Wirth.cfm Ill. 5: http://www.poltronafraugroup.com/flippingbook/en/contract+newsletter/catalogue+contract/CASSINA+CUSTOM+INTERIORS/files/assets/basic-html/page73.html Ill. 6: http://www.designtrust.org/fellowships/fellow_pollak.html Ill. 7: http://www.editionsboreal.qc.ca/catalogue/auteurs/jane-jacobs-1183.html Ill. 8: http://gehlcitiesforpeople.dk/about/jan-gehl/ Ill.9:http://www.fondationlecorbusier.fr/corbuweb/morpheus.aspx?sysId=13&IrisObjectId=5228&sysLanguage=fr-fr&itemPos=56&itemSort=fr-fr_sort_string1%20&item Count=78&sysParentName=&sysParentId=64 Ill. 9a: http://katrinhuth.de/blog/tag/unite-dhabitation/ Ill. 10: http://www.jhbfotographics.com.au/?attachment_id=51 Ill. 11: http://willstewartphoto.wordpress.com/2013/05/20/photography-ezra-stoller/ezra-stoller-sydney-opera-house/ Ill. 12: http://www.mimoa.eu/projects/Netherlands/Rotterdam/Kunsthal Ill. 13: http://uk.phaidon.com/agenda/design/articles/2014/february/05/oma-reworks-rotterdam-kunsthal/ Ill. 14: http://www.mimoa.eu/projects/Netherlands/Rotterdam/Kunsthal Ill. 15: http://195.178.14.138/oplevetbedrekbh.kk.dk/?q=da/node/131 Ill. 16: http://www.ledlightdanmark.dk/referencer.html Ill. 17: http://clausib.blogspot.dk/2012/08/8-tallet-restad.html Ill. 18: http://www.thehighline.org/events/all/2012/05 Ill. 19: http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/5484774/The-High-Line-park-on-a-disused-rail-line-in-New-York.html Ill. 20: http://www.thehighline.org/galleries/images/high-line-park-photos Ill. 21-22: Egne fotografier Ill. 23-31: Egne illustrationer Ill. 32-34: (Knudsen et al, 1989) Ill. 35-36: Egne illustrationer Ill. 37-44: Egne fotografier Ill. 45-55: Egne illustrationer Ill. 56-60: Egne renderinger Ill. 61-93: Egne illustrationer Ill. 94: http://www.steinwoodproducts.com/woods_albums.php?id=7 Ill. 95: http://www.flatheadlaketimber.com/wp-content/uploads/2012/03/wood_bg.jpg

Ill. 96: http://www.hgtv.com/on-tv/all-american-handyman-season-3-photo-highlights-from-episode-2/pictures/index.html Ill. 97: http://www.pebbleflex.com/aquaflex.html Ill. 98: http://www.emi-klucz.net.pl/glazura.html Ill. 99: http://www.06blog.it/post/3964/ecco-quante-sono-le-buche-di-roma-dati-e-numeri-sulle-strade-della-capitale Ill. 100: http://tapetkunst.dk/shop/29-natur-fototapet/ Ill. 101: http://www.dreamstime.com/royalty-free-stock-images-steel-glass-architecture-detail-image12434439 Ill. 102: http://www.lajessen.dk/referencer/ Ill. 103: http://de.wikipedia.org/wiki/Seife Ill. 104: Eget fotografi Ill. 105: http://www.beezodogsplace.com/2012/09/26/evaluation-of-blue-bike-lane-treatment-in-portland-oregon/ Ill. 106: Eget fotografi Ill. 107: http://www.prostor-ad.cz/pruvodce/praha/sporilov/dendro/jirovec/jirovec.htm Ill. 108: http://www.mastellone.dk/Byrumsinventar/Cortenstaal_byinventar/SPENCER_-_Cortenstaal Ill. 109: http://austinlivesoutdoors.com/blog/cat-mountain-topography/olympus-digital-camera-81/ Ill. 110: http://politiken.dk/kultur/ECE1849768/nye-gadelamper-til-en-kvart-milliard-skal-gavne-miljoeet-i-koebenhavn/ Ill. 111: http://tornbynatur.dk/?tag=bjesk Ill. 112: http://www.ajprodukter.dk/udendorsmiljo/cykelstativer-garager/68637.wf Ill. 113: http://moods.dk/category/opbevaring-af-mad-61/ Ill. 114: http://www.worldbuildingsdirectory.com/project.cfm?id=686 Ill. 115: http://www.trendhunter.com/slideshow/cubist-creations1 Ill. 116: http://homedecorlab.com/facade-treatment-design-of-seni-mont-kiara.html Ill. 117: http://europaconcorsi.com/projects/239891-Kaden-Klingbeil-Architekten-E3Ill. 118: http://www.quickbeds.com/hotels/australia/victoria/melbourne/melbourne-central/st-kilda/apartments-ink Ill. 119: http://www.technal.ie/en/Projects-/Public/The-Source-Arts-Centre-and-Library-Thurles-County-Tipperary/ Ill. 120: http://www.e-architect.co.uk/cologne/aachenmuenchener-headquarters Ill. 121: http://www.ilvoelv.com/2010/05/louis-vuitton-new-bond-street-maison.html Ill. 122: http://lighthouse-aarhus.dk/boligerne/pressegalleri/ Ill. 123: http://www.gardening-forums.com/threads/rooftop-gardens.255/ Ill. 124: http://www.arcspace.com/features/lundgaard--tranberg-/tietgen-dormitory/ Ill. 125-127: Egne illustrationer Ill. 128: http://www.aalborgkommune.dk/Om_kommunen/fakta-om-kommunen/befolkning/Sider/Befolkning.aspx Ill. 129: http://www.aalborgkommune.dk/images/teknisk/PLANBYG/BOLIGUNDERSOEGELSE/Del4.pdf Ill. 130-131: Egne illustrationer

A PPEN D IX

DES I GNPROC ES FREMGANGSMÅDE Designprocessen har været forsøgsbaseret ved anvendelse af forskellige arbejdsmetoder og medier. Forsøgene er udført igennem en række workshops, hvor der er udarbejdet analoge skitseringer og konceptmodeller i skum, og der er anvendt digitale programmer som Sketchup og Rhino til hurtig visualisering. Ud fra en hermeneutisk proces er der opstillet en række faser og efterfølgende udført eksperimenter, hvor der er trukket ny viden med fra hvert forsøg og derefter påbegyndt en ny fase med nye forsøg. Processerne genererer konstant ny viden og nye udgangspunkter, og det er væsentligt at skifte medie, da resultaterne kan variere. Den analoge skitsering resulterer ofte i plantegninger, hvorimod arbejdet med fysiske

modeller skaber en forståelse af de rumlige strukturer. Derfor er der sideløbende sket en vekselvirkning mellem de to måder at designe på. Dermed bliver det endelige design et resultat af arbejdet med flere dimensioner.

FORMWORKSHOP Fase 1 af formworkshoppen og designprocessen resulterede i en form, der snoede sig rundt på sitet og på den måde skabte en række forskellige byrum, som havde tilknytning til bygningens funktioner og til områdets flow. Formen var ikke optimal for den indre cirkulation, men det var byrummene til gengæld. (Se ill. 125). Fase 2 omhandlede en bearbejdning af formen, men med udnyttelse af de samme byrum fra fase 1. Formen fulgte et mønster, der opstod på baggrund af sigtelinjer

indtegnet på sitet. Byrummene manipulerede og skubbede voluminet ind i kanten, og resultatet blev en bygning der var ekstremt ekspressiv i sit udtryk. Koncepterne omhandlede et loop langs kanten af bygningens 1. sal, og nogle bestemte forbindelser; specielt skabelsen af en forbindelse mellem Algade og Vingårdsgade var essentiel. (Se ill. 126). Fase 3 havde stadig fokus på formen, og arbejdet med koncepter fra fase 2 videreudvikledes, men med færre byrum, som oprindeligt blev fastsat i fase 1. Resultatet blev en forsimplet form med spændende og kvalitetsrige byrum omkring sig. Loop-konceptet og den vigtige forbindelse mellem Algade og Vingårdsgade blev bevaret, og en detaljering af det endelige koncept kunne herefter begynde.

Ill. 125: Slangen

Ill. 125: Ekspressiv form

S OL- OG SKYGG ED IA G R A M M ER

Kl. 9

Kl. 12

Kl. 15

21/03 OG 22/9 JÆVNDØGN

21/06 LÆNGSTE DAG

Ill. 127: Sol- og skyggeanalyse udført i Ecotect. Diagrammerne viser hvordan lysforholdene forholder sig på Budolfi Plads med den hybride bygning på sitet.

Kl. 18

DE MOGRAFI KA R R I E R E S TA R T ER E

UNG PÅ VEJ

I Karrierestart (10A) bor de primært i lejeboliger. Der bor også mange i andelsboliger og ejerboliger, hvor det dog for sidstnævnte er væsentlig færre end på landsplan. De bor samtidigt næsten kun i etageboliger, men sammenholdt med landsgennemsnittet bor mange på værelser såsom et kollegium. Deres boligstørrelse er lille i forhold til landsgennemsnittet. Uddannelsesniveauet er over landsgennemsnittet. Af alle uddannelser har flest en høj længerevarende uddannelse, mens en stor andel har en erhvervsuddannelse eller en studenter-/HH-/HF-eksamen som højest fuldførte uddannelse. Der er desuden mange nyuddannede og studerende i denne type. Husstandsindkomsten er meget lavere end for den gennemsnitlige husstand i landet. Indkomsten er primært under en halv million kr., men sammenholdt med landsgennemsnittet har særlig mange under 100.000 kr. Der er desuden mange lavere og højere funktionærer og tjenestemænd i typen. Hovedparten er mellem 18-34 år. Der er samtidig en markant underrepræsentation af personer over 40 år i typen sammenholdt med andelen over 40 år på landsplan. Størstedelen har ikke børn, hvilket også gælder for flere end på landsplan.

I Ung på vej (10B) bor de hovedsageligt i lejeboliger, og mange bor i ejerboliger. Dette er dog væsentlig færre end på landsplan. Desuden bor hovedparten i etageboliger og mange i enkelthuse. Igen er dette væsentlig mindre end på landsplan. Sammenholdt med landsgennemsnittet bor mange på et værelse såsom kollegium. Deres boligstørrelse er meget lille i forhold til landsgennemsnittet. Uddannelsesniveauet er generelt lavere end for den gennemsnitlige dansker. Der er en nogenlunde lige stor andel, der har en studenter-/HH-/HF-eksamen, en erhvervsuddannelse og en høj længerevarende uddannelse, men for de sidste to er det færre end landsgennemsnittet. Derudover er der en stor koncentration af stu-

derende, lærlinge og elever. Ydermere er husstandsindkomsten meget lavere end for den gennemsnitlige dansker. Hovedparten har en husstandsindkomst på under 300.000 kr., og sammenholdt med landsgennemsnittet har særlig mange en husstandsindkomst på under 100.000 kr. Der er desuden mange lavere og højere funktionærer og tjenestemænd. En meget høj andel er mellem 18- 29 år. Sammenholdt med landsgennemsnittet er der færre personer over 40 år. Størstedelen har ikke børn, hvilket også er en stor andel, når der sammenlignes med landsgennemsnittet. Ydermere er der også flere med tre eller flere børn end på landsplan.

2012 2006 20-24år

3156

2074

25-29år

1906

1829

30-34år

884

750

Ill. 129

(Bosætning 2012, Aalborg Kommune) Cameo-analyse af Aalborg Kommune og Kuben Management, 2012. http://www.aalborgkommune.dk/images/teknisk/PLANBYG/BOLIGUNDERSOEGELSE/Del4.pdf

Ill. 128: Beboere i Aalborg midtby - en demografisk sammenligning.

P AR KE RING Det underjordiske parkeringsanlæg er dimensioneret ud fra antallet af nuværende parkeringspladser samt parkeringsbehovet for de ny anlagte funktioner. Trapper og ele-vatorer til og fra gadeniveau er placeret i hvert hjørne og disse fungerer også som flugtveje i tilfælde af brand. Ramperne til og fra parkeringskælderen har en maksimal hældning på 15%, samt en minimum 5,5 meters indre radius på svingene.

0.5959m

4.54m 4.5m 6.83m

1.8082m 6.587m 0.5959m 15.587m

Ill. 130: Dimensionering af en rampe til parkeringskælder.

TRAPPER http://www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister/trapper-i-felles-adgangsveje PARKERING DIMENSIONERING http://vejregler.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?docId=vd-anlaeg-parkering9-full

4.54m 4.5m

TYPE

BEHOV

ENHEDER

Etagehuse

1 pr. 2 boligenheder

22,5

Ungdomsboliger

1 pr. 4 boligenheder

4,25

Kontor

1 pr. 100 m2

3835

38,35

Dagligvarebutik

1 pr. 25 m2

592

23,68

Mediatek

1 pr. 16 siddepladser

2870

500

31,25

FolkekĂ¸kken

1. pr. 20 siddepladser

456

200

Udvalgsvarebutikker

1 pr. 25 m2

699

SIDDEPLADSER

P-PLADSER

27,96

I alt

158

P-pladser nu

370

P- pladser ny

534

Ill. 131: Parkeringsbehov

PARKERINGSBEHOV http://www.aalborgkommune.dk/Erhverv/erhvervsservice/erhvervsgrunde/Documents/BudolfiPlads/15-Kommuneplanens-bilag-F-parkeringsnormer-Aalborg-Midtby.pdf

BEBYGGE LSESP R O CENT

Boulevarden / Vingårdsgade / Budolfi Plads / Algade Vej

Nr.

Boligareal (kvm)

Matrikulært areal (kvm)

Algade

1021

462

Algade

685

475

Algade

420

447

Algade

35C 1524

494

Budolfi Plads

966

286

Budolfi Plads

560

296

Budolfi Plads

Vingårdsgade

1825

584

Vingårdsgade

Boulevarden

820

268

Boulevarden

846

307

Boulevarden

1434

388

Boulevarden

1477

509

11578

4516

I Alt

Bebyggelsesprocent

256,3773251 %

Bodulfi Plads Vej

Nr.

Boligareal (kvm)

Matrikulært areal (kvm)

Algade

2748

1033

Algade

1700

1460

Vingårdsgade

1232

4522

Vingårdsgade

1650

434

7330

7449

I Alt

Bebyggelsesprocent

98,40247013 %

Algade

2748

1033

Algade

1700

1460

Vingårdsgade

1232

4522

Vingårdsgade

1650

434

7330

7449

I Alt

Bebyggelsesprocent

98,40247013 %

Klippen Funktioner

Areal (kvm)

Kontor

2305

Danske Bank

1598

Mediatek

2801

Detailhandel

699

Folkekøkken

456

Dagligvarebutik/indkøb

592

Fælleshus

211

Ungdomsboliger

779

Boliger for "karrierestartere"

1913

Penthouse

3000

I Alt

Matrikel

14354 kvm

Areal (kvm)

390i

1460

401b

1033

390b

434

401a

4522

I Alt

7449 kvm

Bebyggelsesprocent

191,7841321 %

Kilde: http://www.ois.dk