Vækst Torvet by Anne Sofie Elgaard Sørensen

(Foged, 2017) 2

Når jeg tænker på vækst i den offentlige kontekst, ordet bruges i, har det en træt lyd – næsten misbrugt. Det bruges oftest om den samfundsmæssige, kontrollerede økonomiske vækst, men for mig er vækst først og fremmest en del af livet. Det der spirer, gror og dør i en cyklisk bevægelse. Vækst er det ukontrollerbare, kaotiske og naturlige. Det der vokser, og ikke nemt kan stoppes: begær, kærlighed, sorg, oprør og angst. 3

Vækst Torvet – Den store hybride bygning Bachelorprojekt i Urban Design 6. semester Aalborg Universitet Vejledere: Shelley Smith (hovedvejleder) & Mirnes Tulic (teknisk vejleder) Forfattere: Andrea Falk Pedersen, Anne Louise Brath Severinsen, Anne Sofie Elgaard Sørensen, Cathrine Toft Kramme & Julie Pallesen Afleveringsdato: 5. april 2017 Publikationer: 9 stk. booklet & 9 stk. procesavis Antal sider:

Andrea Falk Pedersen

Anne Louise Brath Severinsen

Anne Sofie Elgaard Sørensen

Cathrine Toft Kramme

Julie Pallesen

Indledning

indhold

byskala

detaljeskala

afrunding

17 18 19 20

54 55 56 59 60 62

Perler pĂĽ snor Walks Gadeplan Strategiplan

Konklusion Refleksion

Levende billeder Cykelparkering Beplantning Regnvandsafledning Konstruktion Materialer

indledning

byrumsskala

analyse

litteraturliste

08 09 10 12

24 26 28 30 31 32 34 38 40 42 44 46 48

65 68 70 72 74 76 70 78

Problemfeltet VĂŚkst Fokus Strategi

Plantegning Koncept Brugergruppe Hovedgreb Designparametre Mindmap Programmering Uderum Flow Gestus + Princip Snit Serial Vision Opstalt

Metode Figure ground Kevin Lynch Historisk perspektiv Stalking Fotokartering Kevin Lynch Facader

88 appendix

feltet [vækst] sb. = det at noget vokser ·

Kommer fra oldnordiske ’vöxtr’ og gotiske ’wahstus’, der kan afledes til ’at vokse’ [dvs. udvikler sig; spire] (Ordnet.dk, 2017) ·

Fra latin kendes udsagnet ”vivat, crescat, floreat.” (lat.) – ”gid han (el. hun el. det) må leve, vokse og blomstre.” (Denstoredanske.dk, 2009) Heraf at livet er en organisk og cyklisk bevægelse – noget der spirer, gror og senere dør. · Budolfi Plads

I en tid, hvor byen er under konstant udvikling, vil funktioner, form og flows sammenkobles og krydses i en hybrid struktur som en del af byudviklingen. Det betyder at adskillelsen mellem infrastruktur samt den åbne og lukkede bebyggelse flyder mere og mere sammen. Bachelorprojektet tager derfor udgangspunkt i den store hybride bygning, hvor der arbejdes i et spændingsfelt mellem bygningen som infrastruktur, landskab, byrum og by på Budolfi Plads i Aalborg centrum.

Vækst kan være... Landskabet Opstart Nyt Noget positivt Udvikling Foranderligheden Velstand Potentialet Stigning Friskheden Spredning Opadstræbende Gribende Favnende

Der vil være fokus på at arbejde med den hybride bebyggelses forhold til omgivelserne, samt dens rumlige, funktionelle og strukturelle karakter. Der skal derfor designes løsninger med både tekniske, formmæssige og perceptuelle kvaliteter. (Semesterbeskrivelse - Bsc06 URB F2017, 2017)

Indledning

Ordforklaring

fokus I dette bachelorprojekt er der fokus på at skabe en hybrid bebyggelse, der skaber forbindelser til Aalborgs eksisterende kvaliteter, og som samtidig bidrager med nye. Den hybride bygning skal danne rammerne for et samlingspunkt, hvor der er plads til fællesskaber som kan spire, netværk der kan vokse og forgrene sig ud i byen. Derudover skal bebyggelsen give anlæg til byrum af forskellig karakter og som lægger op til forskellig brug. Samspillet mellem bebyggelse og pladser skal danne en helhed, hvor by, bynatur og bygning sammenkobles.

Indledning

strategi Linda Pollaks essay Constructed Ground: Question of scale, tager udgangspunkt i Henri Lefebvres diagram fra The production of space (1991). Diagrammet illustrerer tre skalaer; ’private scale’, ’global scale’ og ’transitional scale’, som er bindeleddet mellem de to (Waldheim, 2012, s 129). Skalaerne kan bruges som designredskab og afhænger af hinanden. Der kan derfor ikke ændres i en skala, uden at det har betydning for de øvrige. Først når der dannes en helhed mellem skalaerne, kan et objekt, en bebyggelse eller en struktur indgå som en vellykket enhed i byen. (Waldheim, 2012) På den baggrund arbejdes der i projektet metodisk med tre skalaer; byskala, byrumsskala og detaljeskala. Byskalaen forholder sig til, hvordan man binder sig på flow, infrastruktur, gangstier eller andre bymæssige forbindelser. I byrumsskalaen fokuseres der på bynaturen, de pladser som dannes på området samt parkering og ebyggelsesform. Desuden arbejdes der med, hvordan iscenesættelse som gestus kommer til udtryk. I detaljeskalaen zoomes der ind på gadeniveau og i øjenhøjde, hvor materialitet, konstruktion, atmosfære, beplantning og byinteriør bearbejdes. I forbindelse med denne skala-metode tages der højde for hvordan mennesket bevæger sig imellem de tre skalaer. Der er derfor stor fokus på, at skabe forbindelser i byen, på sitet og internt for Vækst Torvets brugere. Byskala

Byrumsskala

Brugere

Indledning

Detaljeskala

Beboere

Indledning

vĂŚkst torvet i byskala

Indledning

I byskalaen arbejdes der med hvordan Vækst Torvet kan spire op af et rodnet i byen ved at skabe forbindelser til omkringliggende pladser og walks, der forgrener sig ud i byen. Der udvikles en strategi for planlægningen på og omkring sitet.

Pladserne i Aalborg centrum er markeret og forbundet af vejnettet som perler på en snor. Vækst Torvet indgår som en central del i netværket af pladser og har derfor en essentiel rolle i byskalaen.

Byskala

Gravensgade

Algade og Jernbanegade laves til cykelgader, hvor cykler og gående har førsteret til at opholde sig på vejene. Biler anses som besøgende, derfor er kun ærindekørsel tilladt. Parkeringspladserne omkring Budolfi kirke nedlægges, fordi cyklisme prioriteres højere og derfor dannes der bedre forhold for cykelparkering og en cykelstation. Dog er der indtænkt en parkeringskælder under Vækst Torvet, som har plads til 110 biler, med nedkørsel fra gaden Budolfi Plads. Overgangen mellem Algade og Boulevarden skal bearbejdes og fremstå mere sammenbundet for fodgængere, så der bliver en bedre forbindelse mellem Vækst Torvet og gågaden. Vingårdsgade åbnes op for trafik i begge retninger, og der tages højde for ventearealet til busstoppestedet.

C.W. Obels Plads

Forbindelse til gågade

Algade

Opgang fra p-kælder

Cykelstation

Jernbanegade Vingårdsgade

Opgang fra p-kælder Parkeringsnedkørsel

Busgade

Markeret overgang

Busstop

Rodnettet består af tre walks, hvor Vækst Torvet befinder sig midt i centrum af walks der forgrener sig ud i Aalborg by. De tre walks består af en kultur walk, en food walk og en historie walk og markerer de attraktioner, der findes i Aalborg inden for de tre felter. Vækst Torvet vokser op af dette rodnet og bliver stammen for et samlingspunkt, hvor mad, kultur og historie er en stor del af pladsens identitet.

Byskala

Østerågade

nord

50 m

Byskala

vĂŚkst torvet i byrumsskala

Byrumsskala

I byrumsskalaen præsenteres selve Vækst Torvet. Konceptet Vækst danner grund for byrummets udformning og er et gennemgående tema i denne skala. Konceptet er derfor, i sammenspil med hovedgrebet og programmeringen, med til at definerer Vækst Torvet som den store hybride bygning. Ydermere arbejdes der med iscenesættelse, som skal være med til at inviterer og drage mennesker fra by til Vækst Torvet. Dermed skabes en overgang mellem by- og byrumsskala.

Byrumsskala

Cykelgade Solskinspladsen

Cykelstation

De små baggårde Torvepladsen

Værkstedsparken

Busgaden

nord

50 m

koncept ab sk s e ll fæ Konceptet vækst bygger på ideen om noget der vokser og udvikler sig. Aalborg by gennemgår på nuværende tidspunkt en udvikling, hvor byen både bliver større, flere mennesker flytter til og der forekommer nye aktiviteter til en bred målgruppe, på den måde er byen i sig selv i vækst. Med dette som afsæt er der yderligere taget inspiration fra planteverden, hvor vækst er en cyklisk bevægelse fra frø til plante, der spirer, vokser og slår rødder. Budolfi Plads har gennemgået den samme cykliske bevægelse af flere omgange i form af saneringer. Pladsen er blevet revet ned og en ny er kommet til med en ny funktion eller karakter. Den nye plads, Vækst Torvet, forbindes til og integreres i Aalborg centrum ved at lade området spirer op af byens kulturelle rodnet. Der skabes et centrum for nytænkning, udvikling og spirende fællesskaber på flere niveauer, med mulighed for at skabe nye oplevelser, relationer og netværk.

byna tur

r ltu u k

= vækst

Der skabes vækst gennem et spirende fællesskab, en voksende bynatur og et udvidet kulturnet. 26

Byrumsskala

42,8 % Aldersfordelingen i Aalborg Vestby er tilsvarende til den aldersfordeling, der findes i Teaterkvarteret. Det er tydeligt, at hovedparten i området er unge mellem 20 – 29 år og at ganske få er børn og seniorer. Med Vækst Torvet udbygges området til en beboersammensætning der betænker både børn, unge og ældre, så der skabes et fælles knudepunkt på tværs af mange aldre.

Unge

Børnefamilier

Interaktion Cyklister

Ældre

14,7 %

Kreative sjæle

Besøgende

8,3 %

4,4 %

Som det fremgår af det overstående diagram, ønskes det at ramme en bred målgruppe ved Vækst Torvet. Derfor skal det være et sted i byen, der imødekommer flere brugergrupper, der inkluderer familier, unge, ældre, cyklister og kreative sjæle. Vækst Torvet er af offentlig karakter og inviterer derfor besøgende ind på grunden.

Detaljeskala

0–9

8,1 %

7,3 %

5,3 %

10 – 19

20 – 29

30 – 39

40 – 49

50 – 59

60 – 69

4,4 %

4,7 %

70 – 79

80 +

Aldersfordelingen i Aalborg Vestby pr. 2012 angivet i procent. Henvisning til ”Redegørelse af beboersamsætning” i appendix.

Byrumsskala

29 28

hovedgreb Med afsæt i konceptet om vækst er spredt hybriditet blevet et hovedgreb for den store hybride bygning. Bebyggelsen forgrener sig, knopskyder og vokser op i bylandskabet, samt integrerer uderummene som en del af hybriditeten.

Perler på en snor

Cityscape

Grønt stræk

Varierede byrum

Formmæssige overlap

Parkering under jorden

Levende billeder

Bolig-fællesskaber

Iscenesættelse

Designparametrene illustrerer de parametre som har været afgørende for designet af den store hybride bygning.

designparametre 30

Byrumsskala

Mindmap

Vækst Torvet

Historisk perspektiv Potentiale Ser tilbage på pladsens historie Teaterkvarterets fortid

Buzzwords Fællesskab Mangfoldighed Interaktion Dialog Midlertidighed

Solskinspladsen Cykelstation Omdannelse af pladser

Slår rødder i byen Theme Walks Kulturnet Perler på en snor At give noget tilbage til byen

Bolig-fællesskaber Nabofællesskab Fælleskøkkener Adgang til grønt

Mødested Samlingspunkt Tilhørsforhold Aktivitet Kreativitet

Vækst Fabrikken Office Hotel Kick-start Bred brugergruppe Iværksætteri

Tilgængelighed

Bynatur Rekreative arealer Oase i byen Håndtering af regnvand Sanserigt miljø

Flydende overgang

Torvepladsen Non-programmed arealer Mulighed for udfoldelse Scene til performance Markedspladsen trænger ud i byen Midlertidighed

Tegnesale Mødelokaler Levende billeder i byrummet Eyes on the street

Torvehal Indendørs marked Iscenesættende arkitektur Transparens og spejling Samlende kraft i byen Fleksibel spisehal

Baggårdsmiljøer Intime byrum Møde mellem mennesker Fælles udendørsrum

Værkstedsparken Værksteder Udendørs udstillingsrum Interaktion mellem brugere og besøgende Igangsættelse af byrum Naturlig cirkulation i gadeniveau

Gennemgangsrum Hidden gaps in the city Vækker nysgerrigheden

Diagrammet viser forbundetheden mellem funktioner, landskab og historie. Vækst Torvet tager afsæt i en række nøgleord, som danner rammen for rekreative, mangfoldige og diverse byrum. Gå på opdagelse i trådnettet.

32 30

Byrumsskala

31 33

programmering

Vækstfabrikken

600 m2

Torvehal

500 m2

Depotrum

2.750 m2

Tegnesale

100 m2 150 m2

Møderum Værksted

2.250 m2

45 m2 lejlighed ≈ 50 boliger

3.150 m2

80 m2 lejlighed

Bynatur

Boliger

Torvehal

Cykelhåndtering Bilparkering

Pladser

≈ 40 boliger

Vækst Torvet består af en spredt bebyggelse med tre gennemgående funktioner; Vækstfabrikken, beboelse og Torvehal. Vækstfabrikken rummer tegnesale, møderum og værksteder, mens fællesskabet i boligerne bliver understreget ved et fælles køkken til hver en opgang. Torvehallen er det store knudepunkt mellem Vækst Torvet og byen. Hver funktion har fællesskab som omdrejningspunkt. Der dannes derfor fællesskab på flere niveauer; det interne fællesskab og det midlertidige fællesskab. Det interne fællesskab opstår både i boligopgangene og i Vækstfabrikkens rekreative rum. Vækstfabrikken er en fælles arbejdsstation, hvor man deler ambitioner og interesser i et kreativt miljø. I boligopgangene dannes der ramme for et mere privat fællesskab, der bliver samlet i de kollektive køkkener. Torvehallen danner rammerne for det midlertidige fællesskab, hvor mennesker samles om interessen for mad, kultur og mangfoldighed. Vækstfabrikken, Torvehal og boligerne bindes sammen af uderum, bynatur og bygningernes struktur. På den måde skabes et samlet dynamisk fællesskab i hjertet af Aalborg.

34 32

Byrumsskala

500 m2

Fælleskøkken ≈ 5 køkkener

1.010 m2

Torvepladsen

2.700 m2

Grønne områder

4.714 m2

Parkeringskælder ≈ 110 p-pladser

Byrumsskala

Væ kst

fab rik

–3

Lejligheder 5.400 m2

Køkkener 500 m2

Torvehal 1.100 m2

Vækstfabrikken 3.000 m2

Lejligheder – 54%

% 5%

Køk ke

ner –

l– ha e rv To

De axometriske tegninger til højre viser lejligheder, fælleskøkken, Vækstfrabrik og Torvehal. Lejlighederne er enten placeret oven på Vækstfabrikken eller på grunden og kendetegnes ved saddeltage. Torvehallen og Vækstfabrikkerne er placeret i stueetagen, for at understrege Torve Pladsens offentlige karakter og for at skabe en åbenhed samt gennemsigtighed til funktionerne. Diagrammet ovenfor viser den procentvise fordeling mellem lejligheder, fælleskøkkener, Torvehal og Vækstfabrikken.

Byrumsskala

10.000 m2 bebyggelse i alt Bebyggelsesprocent på 100%

Byrumsskala

37 36

Solskinspladsen

Torvepladsen

Cykelgade

Værkstedsparken

Baggårdsmiljø

Intimt byrum

Busstop

uderum

Hver af de fem pladsdannelser har sin egen karakteristiske atmosfære. Mod syd ligger Værkstedsparken (1) som fylder det urbane byrum med store træer og udendørs værksteder. På stierne mellem bygningerne færdes fodgængere og cyklister i et roligt tempo. Værkstedspladsen munder ud i et smallere og mere intimt byrum (2), som især henvender sig til beboere og brugere af Vækstfabrikken. Pladsen ved Vækst Torvets vestindgang er et rekreativt installationsareal (3), hvor kreative brugere af Vækstfabrikken kan nyde solen og udstille værker. Solskinspladsen (4), foran Budolfi Kirke, er dér, hvor forbipasserende kan nyde eftermiddagssolen. Torvepladsen (5), som er den største plads på sitet, smelter sammen med gågadestrækket og Solskinspladsen, og ligger som et non-programmed areal, hvor der er mulighed for pop-up scener, udendørs torvedage og skatning.

Byrumsskala

flow sigtlinjer

Byrumsskala

gestus + princip Vækst Torvet er ramme for en iscenesættelse, der både er indbydende, dragende og inviterende. Den hybride bygning og pladserne omkring tilbyder forskellige rumoplevelser både inde og ude i forskellige scenarier. Bolig, Vækstfabrikker og Torvehallen iscenesættes og er klart aflæselige ved opdelingen både i brugen af materialer, tagudformningen samt differentieringen i vinduer. På den måde understreges adskillelsen af funktionerne, men gennem gentagelse giver det bebyggelsen en overordnet sammenhæng.

gennem Torvehallen og ud i Værkstedsparken. Dette understreges yderligere gennem facadeelementer der kan skydes til side og den gennemgående belægning fra pladsen gennem hallen. Torvehallens transparens synliggør den indendørs aktivitet og bevægelse, specielt om aftenen hvor baggrundsbelysningen iscenesætter bevægelser og konstruktion i et skyggespil.

På Vækstfabrikkens flade tage, er der placeret lyskiler, der giver bebyggelsen karakter og samtidig fungerer som funktionelle rumskabende og lysgivende elementer. Både Vækstfabrikken og Torvehallen interagerer med offentligheden igennem transparente elementer, som indrammer aktiviteten i stueetagen. I Vækstfabrikken fungerer vinduespartierne som rammer, der viser levende billeder og på den måde skaber en visuel forbindelse mellem bygning og byrum.

Boligerne og Vækstfabrikkerne står med sin skivekonstruktion i kontrast til Torvehallen lette udtryk, denne del af bebyggelsen bliver mere massiv og med privat karakter. Iscenesættelsen sker ved kontrasten mellem den massive flade og vinduerne. Fælleskøkkenerne til hver bolig iscenesætter det interne fællesskab og det genkendelige ved at samles om middagsbordet. I selve boligerne laves en diskret iscenesættelse af livet i hjemmet, fordi vinduerne og de franske altaner indrammes af facetterne i facaden. Det bidrager yderligere til et spil i murens ellers plane flade.

Torvehallen kan med den kubiske form og spejlende overflade, fungerer som en stor ramme. Kontruktionen består af en gitterkonstruktion med bærende søjler, der danner et dobbelthøjt rum. Den øverste del af hallen er dobbeltglaseret og spejler Budolfi kirke, der er et vigtigt historisk element i byen. Den nedre glasfacade og den lette konstruktion er med til at inviterer folk ind og opløser kontrasten mellem inderum og uderum, ved at forlænge Torve Pladsen ind

Pladserne kan forstås som forskellige scener, der giver forskellige stemninger og dermed også forskellige byrumsoplevelser. Man ledes henover den meget åbne Torve Plads, igennem Torvehallen til Værkstedsparkens grønne areal og videre gennem det intime byrum til baggårdsmiljøet. Der adskilles i belægningen for at understrege temposkift og stiforløbet igennem bebyggelsen. Pladserne og bynaturen mødes og sammenflettes i belægningen og beplantningen.

Byrumsskala

Individuelle byrum, som har sin egen gestus og atmosfære.

Vækst Torvet skal i helhed fremstå iscenesættende, inviterend og dragende.

Byrumsskala

1:500

Byrumsskala

gennem vækst torvet

4. 4 8

Byrumsskala

5 7

Der er blevet lavet en serial vision for at illustrere, hvordan man oplever byrummene, når man går fra Nytorv, via Gammeltorv og igennem Vækst Torvet. På den måde fremhæves de kvaliteter og overgange der er mellem byrummene. På billede 4 ses det, hvordan man møder Vækst Torvet fra Solskinspladsen, her vil man opleve Vækst Torvet’s cityscape, som det første. Herudover vil man gennem Torvehallens gennemsigtighed kunne ane den grønne Værkstedspark (5). På billede 6 og 7 ser man det grønne forløb og ned mod baggårdsmiljøet. På det sidste billede ses det, hvordan Vækst Torvet møder Jernbanegade og de bevaringsværdige bygninger.

Byrumsskala

Opstalt set fra nord-øst indgangspartiet til Torvehallen.

Den nord-øst vendte facade skaber en inviterende overgang til det forlængede gågadestræk i form af en transparent og åbne Torvehal. I samspil med Vækstfabrikken og boligerne udgør funktionerne en formmæssig aflæselighed der danner en dynamisk ”skyline”.

Byrumsskala

1:500

Opstalt set fra syd-vest – møde mellem boliger og Vækstfabrikken.

1:500

Den syd-vest vendte facade er en sammenfletning af Vækstfabrikken og boliger. Til sammen udgør bebyggelsen rammen for et intimt og grønt baggårdsmiljø, som på samme tid har en funktionelt funktion, i og med at bygningen barrierer for vestenvinden.

Byrumsskala

vĂŚkst torvet i detaljeskala

Detaljeskala

I detaljeskalaen er der zoomet ind på detaljeringen i byrummene. Her lægges især vægt på den rumlige oplevelse og overgangene mellem inde og ude. Hvert byrum skaber variation i byrumsoplevelsen i form af forskellige stemninger. Det gøres ved brug af forskellig belægning, beplantning og belysning. Selve bebyggelsen tilføjes æstetiske elementer og variere i materialer, der giver den store hybride bygning karakter, så det forholder sig til den menneskelige skala.

urban kontakt Planen viser at der er tydelig visuel forbindelse i Vækstfabrikkens stueetage. Dette giver liv i gadeniveauet samtidig med at det igangsætter facaderne.

Detaljeskala

cykelparkering Der er fordelt cykelparkering ud på hele Vækst Torvet, særligt tilknyttet busstoppestedet og Torvepladsen. Disse cykelparkeringer er nedsænket i bylandskabet for at beskytte cyklerne og for at helhedsindtrykket forbliver overskueligt.

levende billeder De store vinduespartier i Vækstfabrikkens facader skaber en visuel kontakt udadtil. Brugerne af Vækstfabrikken indrammes som levende billeder i bygningens facade, og bliver derved en naturlig del af bybilledet.

Detaljeskala

Carex flacca

Lavendel

Blågræs

Betula utilis

Bøg

Rød japansk løn

Himalaya birk

Rørhvene

beplantning

Marts

December

Solhat Tidselkugle

Trommestikker Valmue

September

Kanelbusk

Prydløg

Have ved Hauser & Wirth (Somerset, England) af landskabsarkitekt Piet Oudolf. (Cox, 2014)

Juni

Beplantningen er en detalje i byrummene som bidrager positivt til oplevelsen af uderummene. Sammensætningen af beplantning sikre, at bynaturen gror og spirer på forskellige tidspunkter af året og samtidig bidrager på den måde til en variation af de grønne arealer.

Fagus sylvatica

Lavandula angustifolia

Calycanthus floridus

Allium sphaerocephalon

Echinops ritro

Papaver somniferum

Acer palmatum

Detaljeskala

Echinacea purpurea

Detaljeskala

Calamagrostis acutiflora

Craspedia globosa

Detaljeskala

57 45

På området er der arbejdet med håndtering af regnvand. Dette er gjort ved et design af LAR-løsning hvor der er placeret grønne bede strategisk i forhold til grundens naturlige hældning. De grønne bede indeholder et forsinkende element i form af midlertidig magasinering og fungerer som en blå- og grøn struktur i byrummet.

Lavendel

Himalyabirk

Europæisk bøgetræ

Mosebunke

Bøgetræ

I området er der anvendt arkitektonisk lyssætning, hvor effektbelysning er i samspil med funktionsbelysning. Effektbelysningen er med til at skabe tryghed, da lyssætningen gør det belyste genkendeligt i nattens mørke.

Detaljeskala

konstruktion

Tværsnit af søjle

Vækstfabrikken og boligerne består af et skive og plade system, hvor der gøres brug af mursten og beton som bærende elementer. Torvehallen står i kontrast hertil og består af et gitter understøttet af fast indspændte søjler og stabiliseret af skiver fra tilstødende bygninger. Søjlerne er rykket ind i konstruktionen, som muliggør den fritstående glasfacade. På den måde bliver Torvehallen let i udtrykket og får en pavillon-lignende karakter. Der er lavet en overslagsberegning på dimensioneringen af søjlen som kan findes i appendix. Søjlerne er overdimensionerede for at konstruktionen syner solid. Søjlen har et profil udformet som et kryds. Formen er valgt for at passe i gitterloftets struktur. Gitterloftet skal ligeledes give et let udtryk og vil give et godt lys i Torvehallen.

Plan med konstruktion

Detaljeskala

materialer De udvalgte materialer forholder sig til konteksten, der består af rødt murværk dog typisk med en anden brug af materialet i underetagen. Der arbejdes derfor med samme princip, for at gøre bygningen let aflæselig. Samtidig arbejdes der med materialer der relaterer sig til konteksten men på en nyfortolket måde. Herudover tages der højde for taktilitet i forhold til den menneskelige skala. Bygningernes materialer varierer alt efter de tre funktioner. Torvehallen gør brug af matteret og transparent glas samt dobbeltglasering, for at spejle konteksten. Dette kombineres med en let stålkonstruktion med tilbagetrukkede søjler. Vækstfabrikken består af murværk med røde tegl og bred fuge, der giver facaden struktur og taktilitet i stueetagen. Boligerne adskilles med rød beton som facader og tag. Detaljerne på bygningerne som lyskiler og dørrammer er kobberbelagt og giver bebyggelsen karakter. I belægningen veksles der mellem brosten og bordursten, for at markere hastigheder, retninger og understrege de forskellige områder. Belægningen brydes af det grønne stræk og fletter sig ind i belægningen og danner en flydende overgang mellem plads og bynatur.

parkering I parkeringskælderen er der plads 110 parkerings pladser, hvor to af dem er tilegnet handicappladser. Der findes to opgange fra parkeringskælderen, den ene en elevator den anden en trappeopgang. Elevatoren er placeret ved parkeringsnedkørslen ved Torve Pladsen og er placeret i forbindelse med handicapparkeringen og den åbne plads, så Vækst Torvet er tilgængeligt for gangbesværede og handicappede. Trappeopgangen er placeret i Vækst Torvets midterste byrum og skaber en rumligoplevelse ved overgangen mellem parkeringskælderen til byrummet. Yderligere er der i parkeringskælderen skabt rumligheder i form af bebyggelsens depotrum, der ligger i forbindelse med depotrum til bebyggelsen. Detaljeskala 62

analyse

Integreret designproces. Den integrerede designproces er den overordnede metode, der er benyttet igennem projektet. Metoden inddeler projektperioden i 5 faser; problemfelt, analyse, skitsering, syntese og præsentation (Knudstrup, 2003). Processen bearbejdes iterativt, det vil sige at faserne overlapper hinanden og at der vendes tilbage til de tidligere faser. I analysefasen veksles der mellem de metodiske analytiske tilgange og de mere fysisk undersøgende analyser, hvoraf detalje, byrum og koncept er blevet udarbejdet. Holdepunktet igennem projektet, har været arbejdet med de tre byskalaer, kombineret med konceptet vækst. Den store vekselvirkning imellem analyse-, skitsering- og syntesefasen, har bidraget til en forståelse i forhold til rumligheder, skala og formsprog. På den måde er der foretaget flere iterationer imellem analyse-, skitsering- og syntesefasen. Derved kan de 3 faser opfattes som én samlet cyklus, der udmunder i et samlet resultat, der præsenteres i den sidste fase. Kevin Lynch. Der er taget udgangspunkt i Kevin Lynchs bog Image of the city (Lynch, 1960), med afsæt i at opdele byen efter; landmarks, egdes, districs, nodes og paths. Kortlægningen er lavet på baggrund af enkelte personers illustrering af ruten fra et pågældende sted i Aalborg til Budolfi Plads, hvoraf der kan tolkes på, hvilke pejlemærker, sammenhænge og mønstre, der opstår udfra deres fremstilling. James Corner - tracing og mapping. For at opnå en grundlæggende forståelse af området, er udvalgte tracings blevet kortlagt, herunder kvarterer, grønne offentlige arealer, infrastrukturen, parkeringsmuligheder og typologier. Metoden stammer fra James Corner’s The agency of Mapping (Corner, 2002) og kortlægger eksi-

sterende strukturer og områder. De udvalgte elementer laves på baggrund af observationer og udvælges i forhold til relevans for designprocessen. Ydermere er James Corner’s mapping brugt som tilgang til at undersøge potentielle forbindelser i byskalaen, for herefter at blive bearbejdet som strategier. Korltægningerne af tracing og mapping illustreres diagrammatisk med afsæt i CAD-tegninger. Fotokartering. Som metode er fotokartering en systematisk tilgang til at indsamle data (Fotokartering, n.d.). Ved at udvælge bestemte elementer fra hexagonmodellen, som vurderes til at kunne bidrage til designprocessen, har det været muligt at have et bestemt fokus til den fotografiske indsamling af data. De udvalgte elementer er porte, materialer, facader og beplantning er blevet dokumenteret og kortlagt som billedregistrering omkring Budolfi Plads. Fænomenologi. Den fænomenologiske metode er brugt under hele designprocessen, ved at opleve både området ved Budolfi Plads samt en ekskursion til Århus, hvor der blev opsøgt inspiration og viden i forhold til potentielle funktioner på sitet. Lynfabrikken, Dome of vision og Århus Street Food blev blandt andet besøgt. Derfor er der generelt opnået en sanselig oplevelse, som har været givende i designprocessen. Diagrammer som værktøj. Igennem rapporten ses forskellige måder, hvor diagrammet bruges som illustrativt redskab til at formidle, præsentere eller som uddybende element, der bidrager til forståelsen af projektet. Der gøres derfor brug af simple diagrammer, som supplement til en tekst, axoer der viser rumligheder og til at illustrere statistikker og procentfordelinger. Herved inddrages læseren visuelt i tankerne og ideerne i og omkring projektet.

metode 66

Detaljeskala

“[...] mappings discover new worlds within past and present ones; they inaugurate new grounds upon the hidden traces of a living context. The capacity to reformulate what already exists is the important step.” (Cosgrove, 1999, s. 214)

Teaterkvarteret

Omkringliggende vejnet

Butikker i nærområdet

Grønne områder i Aalborg

Cykelparkering

Bilparkering

I James Corner’s essay Agency of Mapping, belyses forskellen på begreberne tracing og mapping. Tracing er en tilgang, hvor man visuelt skildre det allerede eksisterende. Mapping derimod er en kreativ tilgang til at søge potentialer for udvikling (Corner, 2002). For at opnå en grundlæggende forståelse af Aalborg, bruges tracing til at kortlægge udvalgte aspekter, for derved at få et overblik over forbindelser, strukturer og eventuelle konflikter, der kan bearbejdes.

Landmark Path Edge Node

kevin lynch Med afsæt i Kevin Lynchs elementer, landmarks, edges, paths, district og nodes, fra The image of the city (Lynch, 1960), er der foretaget en undersøgelse af, hvordan folk identificere disse elementer i Aalborg midtby. De adspurgte var i alderen 19-69 år og er lavet uafhængigt af hinanden. For at kunne kortlægge elementerne ud fra personernes synsvinkel, blev de bedt om at tegne et kort som skulle vise vej til Budolfi plads. Personerne skulle, med deres placering som startpunkt, tegne en ruteforklaring til Budolfi plads, med det udgangspunkt, at det skulle være til en person, der ikke kender Aalborg. På baggrund af skitserne er der foretaget en konklusion på personernes detaljer i form af paths, nodes, edges og Landmarks. Måden undersøgelsen er blevet udført på, har haft en væsentlig betydning for, hvordan udfaldet af tegningerne er blevet. Det betyder, at det ikke er alle elementer der indgår i skitserne. På konklusionsdiagrammet er personernes ruter indtegnet som Paths. Som det ses, ender tre af ruterne ved siden af pladsen. De tre personer, som tegnede disse ruter, hører til den unge kategori. De har enten forbundet budolfi plads med de andre pladser som ligger ved kirken. Personerne tegnede i deres ruter flere knudepunkter i form af trafikale møder, disse er markeret som Nodes. På diagrammet er der indtegnet de gentagende detaljer, som personerne har indtegnet i deres skitser, disse anses som Landmarks. De er differentieret i størrelse på baggrund af, hvor mange gange de er gentaget. Det vil sige at Budolfi kirke og Salling stormagasin er større pejlemærker end de andre. Der er kun tegnet en Edge, da der kun er en person har tegnet en bemærkelsesværdig grænse, nemlig havnefronten.

at se tilbage Budolfi Plads ligger i forbindelse med Budolfi Kirke, som er en af de ældste i Aalborg og er derfor et af byens vartegn. Pladsen er omgivet af karrébyggeri, som er opført tidligt i 1900-tallet. Budolfi Plads har haft mange udformninger gennem de sidste 100 år og har både været bebygget, har stået som en åben plads og brugt på forskellig vis af byens borgere. Anvendelsen og bebyggelsen af Budolfi Plads er blevet udformet og tilpasset efter sin samtid (Juel Andersen, 2016). Pladsen fik først sin størrelse, sit navn og sin nuværende udformning i 1930’erne, da man besluttede, at der skulle ske en sanering af området. Dette medførte nedrivning af de mindre byhuse med smalle gyder som lå på sitet. I stedet skulle pladsen åbnes op for domkirken og bruges som samlingsplads. Pladsen blev bl.a. anvendt som markedsplads og havde under krigen i 1940erne nedgravede beskyttelsesrum. Senere blev parkering prioriteret, eftersom bilismen voksede i 1960erne. I denne periode steg behovet for parkering og for nye indkøbsmuligheder. Pladsen blev inddraget til parkeringshus med et nyt supermarked, Kvickly, som et af de første af sin slags i landet (Juel Andersen, 2016). Som fotografierne på tidslinjen viser, så har pladsen været bebygget, den har været samlingsplads for byens borgere, som mødeplads for begivenheder og som markedsplads. Pladsen mangler i dag den samlingskraft og det liv som den tidligere har haft, da den har en central placering.

1850

1935

1944

Børn ved Fattiggården i det førhen Skolegadekvarter

Omlægning af Budolfi Plads

Beskyttelsesrum på Budolfi Plads

1900

1940

1957

Folkevandringer og demostrationer fra Budolfi Plads

Tyske militærkøretøjer på Budolfi Plads under WWII

Torvedage og blomster

1912

1940

1961

Boulevardens gennembrud og tilkobling til Algade

30.000 Aalborggensere synger alsang ved Budolfi Plads

1943

Storbrugsen i Vingårdsgade med bilparkering på taget

1970

Et mangfoldigt og samlende Budolfi Plads

Torvedage

Landmandsbanken og pølsebod på Budolfi Plads

1930

stalking

Med en situtionistisk tilgang til analyse af Budolfi Plads, blev der stalket ni tilfældigt udvalgte personer. Undersøgelsen viste hvilke gøremål folk, som krydser Budolfi Plads har. I størstedelen af tilfældende brugte personerne pladsen som gennemgangsrum, til at føre dem til en butik, sundhedsklinik eller privat bolig.

Fotokartering er en fotografisk teknik til at illustrere et indtryk, hvor fotografiet bliver en form for illustrativ dokumentering, ligesåvel som en skitse på en notesblok kan være det. Fotografiet kan med fordel bruges til at få en skarp fremstilling af det indtryk man ser, men med det i mente, at det er en subjektiv tilgang, fordi det er fotografen der bestemmer motivet (Fotokartering, n.d.). For at få en målrettet dokumentering og indsamling af fotografisk data er hexagonmodellen blevet benyttet. Udfra modellen er der lagt fokus på enkelte elementer, her er blandt andet materialer, grønt, porte og by interiør blevet undersøgt, der kortlægges hvor i området omkring og på pladsen karteringerne er lavet.

afrunding

Ved at bruge de tre skalaer som tilgang, har det været muligt at forbinde Vækst Torvet til Aalborg på flere niveauer. Vækst Torvet er derfor blevet en integreret hybrid bygning, der griber fat i byen og bidrager med sin egen identitet samt kvaliteter i form af de varierende byrum, den kreative Vækstfabrik, bolig-fællesskaberne og Torvehallen som forbindelsesled mellem by og bygning. For at forbedre ankomsten til Vækst Torvet er infrastrukturen blevet bearbejdet, ved at adskille den hårde og bløde trafik. Derfor forbedres forholdene for cyklister og fodgængere så der skabes en glidende overgang mellem gågaderne, hvor Vækst Torvet vil fungerer som bindeledet her imellem. Cykelismen prioiteres frem for bilisme, ved at nedlægge parkerings pladserne omkring Budolfi kirke og i stedet danne en cykelstation, forbedre forholdene for cykelparkering samt omdanner Algade til en cykelgade. Biler er derfor gæster på Algade og er kun tilladt ærindekørsel. Bilerne kan dog kører i begge retninger på Vingårdsgade og kan parkerer i parkeringskælderen under Vækst Torvet med nedkørsel på Torve Pladsen. Vækst Torvets funktioner omfavner en bred målgruppe; både dem der bor der, arbejder der og de besøgende, som kommer for at opleve Vækst Torvet. Den store hybride bygning bliver derfor et

samlingspunkt, hvor der dannes private, interne og midlertidige fællesskaber. De skabes igennem funktionerne og er derved med til at danne et netværk til byen, hvor tiltrækningsfaktoren er iscensættelsen af mad i Torvehallen, de levende billeder i vækstfabrikken og boligen, samt de varierende byrums oplevelser. Bygningen er brudt op og spredt på pladsen og er med til at danne forskellige byrum, som bliver en integreret del af den store hybride bygning og definerer herved Vækst Torvet. Den spredte hybriditet samles igennem formsproget, materialerne og bindes sammen af forløbene i Vækst Torvets uderum. Åbenheden og gennemsigtigheden i bebyggelsen inviterer offentligheden ind ved at appellerer til nysgerrigheden gennem iscenesættelse af aktiviteten i og omkring Vækst Torvet. Der bruges detaljer som “levende billeder”, spejling og baggrundsbelysning for at skabe iscenesættelsen. Herved skabes der kontakt både nat og dag mellem by, byrum og bygning. Konceptet vækst har været gennemgående for projektets design, strategier samt funktioner og skaber en fortælling igennem de tre skalaer. Vækst Torvet danner derfor rammerne for det spirende fællesskab, den voksende bynatur og udvider kulturnettet.

konklusion 82

litteraturliste Aalborg.dk. (2016). Lokalplan nr. 1-1-117. [online] Available at: http://aalborgkommune.viewer.dkplan. niras.dk/plan/5#/lokalplanid/4310/32750 [Accessed 29 Mar. 2017]. BUDOLFI PLADS, FRA SKOLEGADEKVARTER TIL SUPERBRUGSEN Aalborg kommune. (2009). Budolfi Plads, fra skolegadekvarter til superbrugsen. [online] Available at: http://www.aalborg.dk/media/828159/Budolfi-Plads-registreringer-fra-Skolegadekvarteret-til-SuperBrugsen.pdf [Accessed 1 Apr. 2017]. By- og bokvaliteter 2025 – Aalborg Vestby. (2017). 1st ed. [ebook] Aalborg: Aalborg Kommune, p.28. Available at: http://www.aalborg.dk/media/1406757/europanprogram.pdf [Accessed 1 Apr. 2017]. Corner, J. (2002). The Agency of Mapping: Speculation, critique & invention. In: D. Cosgrove, ed., Mappings, 1st ed. London: Reaktion Books, pp.213-252. Cosgrove, Denis. (2002). Mappings. 1st ed. London: Reaktion Books, p.214. Denstoredanske.dk. (2009). vivat, crescat, floreat | Gyldendal - Den Store Danske. [online] Available at: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/v-vk/vivat,_crescat,_floreat [Accessed 2 Apr. 2017]. Foged, L. (2017). Vækst Anbefalinger – Lotte Foged, dansk forfatterforening. [online] KBH Læser. Available at: http://www.kbhlaeser.dk/nyhed/vaekst-anbefalinger/ [Accessed 23 Mar. 2017].

reflektion

Fotokartering. (n.d.). 1st ed. [pdf] Dansk byplan laboratorium. Available at: http://www.byplanlab.dk/ sites/default/files1/Fotokarteringsheet281210.pdf [Accessed 27 Mar. 2017]. Juel Andersen, A. (2016). Byplanlægning i Aalborg Midtby. 1st ed. [Nørresundby]: Selskabet for Aalborgs Historie.

Tidligt i projektfasen blev udvalgte analysemetoder bestemt, for at kunne danne en vinkel på projektet. Men ved at udvælge nogle bestemte metoder er der også valgt nogen fra. Dermed er der opnået én forståelse af området og elementerne omkring. Ved brug af andre metoder ville en anden forståelse være opnået. I dette projekt er der blevet brugt ny en mere fri tilgang, nemlig stalking, hvoraf undersøgelsen ikke var direkte planlagt, da det var uforudsigeligt hvilken retning personerne ville bevæge sig i. Denne metode har været fænomenologisk givende og gav hurtigt et billede af pladsen som transitrum. Ydermere er der foretaget en fortolkning af Kevin Lynch image of the city, som bygger på personers forklaringer og detaljer, hvilket også har været en ny og givende måde at tilgå analysen på. Da der er arbejdet metodisk inden for de tre skalaer, byskala, byrumsskala og detaljeskala, er der opnået en forståelse for vigtigheden af sammenhængen mellem dem, da arbejdet med hver skala påvirker de andre skalaer. Derfor har processen vekslet i fokus og der er arbejdet iterativt i mellem skalaerne. Me-

toden har været meget dominerende og har påvirket til en sammensmeltning af analyse-, skitserings- og syntesefasen i den integrerede designproces, der er derfor ikke et klart skel mellem de tre faser. Med en generel forståelse af området omkring Budolfi Plads, er der blevet udviklet flere forskellige ideer i processen. Dette er blevet gjort gennem undersøgelser, der har bevæget sig igennem de tre skalaer (byskala, byrumsskala og detaljeskala), hvilket har resulteret i en både abstrakt og givende idégenering. Der er blevet taget udgangspunkt i flere modeller og undersøgelser, som er blevet draget med videre i det endelige designet, eksempelvis er pladsdannelserne et gennemgående element fra den tidlige modelfaser til det endelige resultat.

Knudstrup, Mary-Ann (2003), Arkitektur som Integreret Design, in: Botin, Lars & Pihl, Ole, Pandoras boks, [book], 2005, Aalborg universitetsforlag, Aalborg Lynch, K. (1960). The Image of the City. Cambridge, Mass. : MIT Press, pp. 46-87 Ordnet.dk. (2017). vækst — Den Danske Ordbog. [online] Available at: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=vækst [Accessed 2 Apr. 2017]. Semesterbeskrivelse - Bsc06 URB F2017. (2017). 1st ed. [pdf] Aalborg: Aalborg universitet, pp.3-4. Available at: https://www.moodle.aau.dk/pluginfile.php/932808/mod_resource/content/2/BSc%206%20 URB%20semesterbeskrivelse%20F17%2021022017.pdf [Accessed 2 Apr. 2017]. Teaterkvarteret - analyse af bydelsrollen. (2012). 1st ed. [pdf] Bascon, p.14. Available at: http://www. aalborg.dk/media/828165/Teaterkvarteret-analyse-af-bydelsrollen.pdf [Accessed 27 Mar. 2017]. Waldheim, C. (2012). The landscape urbanism reader. 1st ed. New York, NY: Princeton Architectural Press, pp.125-138.

Projektet afspejler en læringsproces, hvor konceptet om vækst har været det styrende element gennem hele projektet. Vækst afspejles derfor på flere niveauer i designet, derfor har gruppen formået at skabe en hybrid struktur, der med sine kvaliteter og generelle løsninger er med til at opløse adskillelsen mellem infrastruktur, bygning og by.

illustrationsliste

appendix

redegørelse af beboersamsætning På nuværende tidspunkt bor der ca. 1100 mennesker i teaterkvarteret, som Budolfi plads er en del af. Hovedparten er mellem 18-30 år og generelt er der meget få børn i området. Så området er domineret af unge og studerende. Ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, er teaterkvarteret et velfungerende kvarter med potentiale til at udbygge området som studenterbydel, da centralitet og kort afstand er nogle af de kvaliteter unge værdsætter. Udskiftningen sker når de unge når de 30, hvor børn, hus og have bliver mere tiltalende. Bydelen kan også være et tiltalende sted for seniorerne eftersom de har genfundet kvaliteterne ved at bo i lejlighed inde i byen. Cameo-typer. Aalborg kommune har fået gennemført en kortlægning af beboertyper, bedre kendt som Cameo-typer. Dette er et geo-demografisk klassifikationssystem, som tager udgangspunkt i data fra Dansk statistik med relation til husstande. Der identificeres 37 forskellige typer husstande fordelt på 10 hovedgrupper. I Aalborg midtby findes der primært 3 typer; karrierestart, Traditionelle boligblokke og Ung på vej. Karrierestart. Bor primært i små lejeboliger, hvoraf de fleste er etageboliger. Andre bor på værelser eller kollegium. Uddannelsesniveauet er højt pga. de fleste vælger en længerevarende uddannelse. Derfor er der også mange nyuddannede og studerende. Indkomsten for husstandene er lav og typisk under en halv million kr. Størstedelen er mellem 18-34 år og har ikke børn. Traditionelle boligblokke. Bor til leje i etageboliger af mindre karakter. Lavt uddannelsesniveau, da de fleste har en erhvervsuddannelse. Heraf en lav husstandsindkomst som typisk er under 400.000 kr. Størstedelen er mellem 18-34 år, dog med en stor repræsentation af ældre over 75 år. Størstedelen har ikke børn. Ung på vej. Bor i mindre lejeboliger, enten etageboliger eller enkelthuse. Mange bor desuden på kollegium eller på et værelse. Uddannelsesniveauet er generelt lavt, hvoraf en lige så stor andel har en studentereksamen, en erhvervsuddannelse og en længerevarende uddannelse. Der findes stor koncentration af studerende, lærlinge og elever. Husstandsindkomsten er meget lavere end landsgennemsnittet og er typisk under 300.000 kr. En høj andel er mellem 18-29 år, hvoraf de fleste ikke har børn. (Teaterkvarteret - analyse af bydelsrollen, 2012).

LASTOPLAND 30 m / 4 = 7,5 m

Som det fremgår af vindrosen fra DMI i perioden 1/1/98-31/12/98, så er vinden mest dominerende fra vest på Vækst Torvet i løbet af et år. Der tages derfor højde for, i selve designet af byplanlægningen, hvordan bygningskroppen og vegetation kan virke afskærmende ind på pladsen.

20 m / 3 = 6,7 m 20 m

7,5 • 6,7 = 50, 25 m2

Ifølge støjkortet fra Aalborg Kommune er Vækst Torvet mest støjplaget fra den store hovedvej, Vesterbro. Derudover er Vingårdsgade belastet af trafik fra primært busser. I Byplanlægningen af Vækst Torvet placeres der derfor bebyggelse langs Vingårdsgade, for at mindske trafikstøjen mest muligt. De lange bygningsvolumener er med til at understøtte trafikkens bevægelse og tempo og går derudover i samspil med det eksisterende byggeri på den modsatte side af vejen.

Budolfi Plads ligger på en grund som skråner med en stigning på 1,5 meter fra syd mod nord, hvor Budolfi Kirke mod nord ligger højest. Dette er der taget højde for i projektet, hvor de lavest liggende arealer er hvor LAR løsningerne er implementeret.

PERMANENT LAST

Tagkonstruktion - 1,2 kN/m2 (Ahler, 2010 p. 38)

VARIABEL LAST

0,8 kN/m2 (Ahler, 2010 p. 38)

LAST

(1,2 kN/m2 + 0,8 kN/m2 ) • 50,25 m2 = 100,5 kN

UNDERSTØTNING

Fast indspændt

INERTIMOMENT

Tværsnit optegnet i AutoCAD omkring x-akse. Der er udført region og derefter massproperties for at aflæse inertimomentet. Inertimomentet aflæses til 7734166.6667 mm4 10 mm

Der er foretaget Space Syntax af Aalborg centrum ved hjælp af CityEngine for at skabe et overblik over bystrukturens gradueringen af forbundenhed og integration mellem gade- og vejnet i forhold til Vækst Torvet. Resultatet viser at Algade er mest forbundet og mest i kontakt med det resterende bynet (røde) I byplanlægningen er der derfor taget forbehold for denne forbundethed og dermed er Algade omdannet til cykelgade forbeholdt cyklister og gående. Indgrebet er også med til at forbinde de to gågader

100 mm KRITISK LAST

Elasticitetsmodulet for stål er ca. 210.000 MPa = 2,1•1011 N/m2 (4 π 2 • E • I) / l 2 = (4 π 2 • 210.000 MPa • 7734166.6667 mm4) / (6000 mm)2 = 1781106 N = 1781 kN Benytter en faktor 10 i sikkerhed for bl.a. at undgå udbøjning. Dvs. at søjlens kritiske last vil kunne komme ned på 1005 kN. Men der ønskes ikke en smallere søjle pga det æstetiske udtryk og den vil dermed være overdimensioneret.

LASTFORDELING

SÃ&#x2DC;JLEUDFORMNING

As cities grow and complexity increases, a multitude of interests and ecosystems meet and merge in our cities. Increasingly we see that buildings become hybrid and encompass transit, housing, businesses and cultural hubs in one large build structure. This project presents a solution to how a hybrid build environment, located on Budolfi Plads in Aalborg, could be designed. The the concept of growth, that is derived from the life cycle of a plant, where a seed sprouts, roots and grows, has informed the design of the large hybrid building. The the main idea has been to create a hybridity that is spread across the surface of Budolfi square, a build environment that supports communal living and spaces for public gathering through food and an environment for creative development. The design is based on a thorough analysis of the site and its context. By applying a method of working on the built structure through three different scales, and with different strategies for each scale, a design that is rooted in the placeâ&#x20AC;&#x2122;s history and cultural network, is presented.