Innovators in Cleaning
PRESSEMEDDELELSE Novadan: Temadag om effektiv kvalitetskontrol af rengøringen Hos Novadan afholdt vi i 2010 et hygiejnekursus for privathospitaler i Jylland og på Fyn. Dengang ytrede deltagerne ønske om, at lignende arrangementer ville være interessante. Vi har nu gentaget successen - denne gang var temaet: Effektiv kvalitetskontrol af rengøringen. Vi havde inviteret nøglepersoner inden for sundhedssektoren - primært fra Jylland - til kurset/ temadagen, hvor emnerne var ATP-måling, infektionshygiejne og ændringer i hygiejnestandard DS 2451-10 samt rengøringsstandard INSTA 800. Dagen startede med et indlæg af Produktchef Majbritt Koch (Novadan), som fortalte om rengøringskoncepter. Herefter informerede Salgschef Jørgen Kjeldsen (Food Diagnostics) om ATP-måling, hvilket foretages med en lille håndholdt måler, som ved hjælp af fotodiode teknologi afslører mikrobiologiske rester, produktrester og andet af organisk oprindelse.
Senere afholdt Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller (Statens Serum Institut) et spændende indlæg om infektionshygiejne i sundhedssektoren og ændringer i DS 2451-10 hygiejnestandarden. Afslutningsvis præsenterede Serviceleder Louise Lindelof (Gentofte Sygehus) INSTA 800 og krydrede indslaget med interessante erfaringer fra sit eget job. Undervejs i dagens forløb var Novadan vært for lidt god mad og en god snak og udveksling af erfaringer med kollegaer fra andre sygehuse. Deltagerne ytrede stor tilfredshed med dagen, og endnu en gang kan vi konstatere, at det ikke er sidste gang, vi vil gøre en indsats på området.
Novadan er den førende leverandør af miljørigtige rengøringsmidler og udvikler som den eneste leverandør målrettet midler tilpasset de specielle danske krav til miljø og arbejdsmiljø. Vores produkter overholder allerede nu fremtidens krav. Vores team af konsulenter bistår gerne med rådgivning om valg og anvendelse af produkter, uddannelse og teknisk service. Vi tilbyder et konkurrencedygtigt sortiment af kvalitetsprodukter til sundhedssektoren og mange andre brancher: Håndsæbe, hånddesinfektion og mild håndcreme, væg- og sengedispensere, touch free håndklædedispenser med ekstra blødt papir, samt produkter til rengøring, desinfektion, opvask og tøjvask.
Novadan • Platinvej 21 • Dk-6000 Kolding • Tlf.: +45 76 34 84 97 • www.novadan.dk