Vinder Alberte Hyttel, Julie Lecuelle og Amalie Holm

Begrænsningens kunst: Begrænsning, kategorisering, kuratering

Forslag 21334

Beskrivelse

Besvarelsen er en let afkodelig, indholdsrig præsentation af en tretrinsmetodik: Begrænsning, kategorisering og kuratering.

Eksemplificeret igennem kasserede brændte teglsten, udgør begrænsningen her et eksisterende, ophobet materiale på en bestemt lokation. Herefter kategoriseres murstenene metodisk efter parameter som oprindelsesland, varmegrad ved produktion og frasorteringsårsag. Endelig kurateres murstenene i en æstetisk overbevisende sammenstilling.

Bedømmelse

Bedømmelseskomitéen pegede enstemmigt på dette forslag som prisvinder, fordi det på rammende vis tager fat i arkitektens arbejdsprocesser og formår at arbejde både arkitektonisk rumligt samt rammesættende med sit budskab. Komitéen håber, at besvarelsen giver anledning til en både individuel og fælles faglig diskussion om, hvad arkitektens kernerolle er. Som en kurator, der omrangerer eksisterende stof eller som et geni, der skaber ud af et vakuum?

Forslagets tyngde i forhold til samfundsudfordringen ligger i besvarelsens evne til at opstille en metodik, som kan rumme et bæredygtigt paradigmeskifte, hvor det ikke længere handler om at nytænke, opfinde og vækste, men om at bruge eksisterende metoder og materialer i nye kontekster og sammenhænge. De tre trin kan bruges som en guide til en bæredygtig praksis. I det første trin, begrænsningen, kan vi fx spørge os selv, bør vi bygge nyt? Til dette formål? På dette sted? I dette tilfælde? I det andet trin, kategoriseringen, kan vi tage inspiration fra den tid og fordybelse sat af til denne fase, da dette er forudsætningen for den grundighed og sanselighed, der går ind i at værdsætte de opfattede fejl og mangler, som stenene bærer på. I trin tre, kuratering, kan vi minde os selv om arkitektens rolle som værdiskabende igennem en æstetisk, meningsfuld kuratering af ressourcer.

En særegen styrke ved forslaget er dets evne til arkitektonisk rummeligt at svare på emnet, samtidig med at det indeholder en rammesættende metodik. Igennem forslagets eksempel gives der et håndgribeligt billede som kommentar til de brede og teoretiske spørgsmål stillet i konkurrenceprogrammet. Det er dommerkomitéens vurdering, at denne oversættelse er gjort med en æstetisk san- selighed og kontrol, som sikrer en rigdom og poesi, så begrænsningen omsættes til en attraktiv ny virkelighed.

Forslaget indeholder en intimitet og sensibilitet over for det eksisterende ved hjælp af de ar og mærker, som var årsag til, at murstenene blev frasorteret. På den måde bliver der skrevet videre på de historier og fortællinger, vi som mennesker sammen forfatter og videregiver til fremtidige generationer.

Herved tydeliggøres det, at vi alle sammen er en del af et fælles system på tværs af individer og generationer. Bevidstgørelsen og manifesteringen af denne forbundethed, mener dommerkomitéen, har potentiale til at udvide vores omsorg for de ressourcer, jorden har givet os.

I forbindelse med bedømmelsen af forsalget diskuterede dommerne en central sætning i programmet: ”I besvarelsen er der intet krav om originalitet, nybrud eller andre modernistiske idealer, der i koblingen af fremskridt med vækst og produktion reelt har udspillet deres relevans”. Alligevel indeholder dette projekt en originalitet, som ligger i forslagets evne til at skabe nye relationer mellem det eksisterende, både materielt og processuelt. Forslaget inddrager kuratering, en proces fra kunstens verden, og introducerer på den måde en ny metode for arkitekten at arbejde med den eksisterende masse. Derved er besvarelsens sigte større end det konkrete og mere end eksemplet.

De, som beskæftiger sig med cirkularitet, ved, at der er økonomiske og juridiske barrierer, som forslaget ikke forholder sig til. Men formålet med Udsyn 2023 har været at sætte gang i nye tanker og skabe nye billeder på begrænsninger som noget positivt og attraktivt, fremfor nødvendigvis at give svar.

Samtidig provokerede forslaget dommerkomitéen: ”Er det for simpelt?” spurgte vi os selv. Det er dog tydeligt i fodnoterne, at der ligger meget bagvedliggende arbejde i kategoriseringen af murstenene, men også at forslagsstillerne har haft mod og evne til at kondensere indholdet ned til sin kerne, til at vælge fra og kondensere. Dommerne roser forslagets pædagogik, hvor forslagsstillerne også har arbejdet med begrænsningens kunst i deres formidling.

På den måde bliver forslaget en forbilledlig manifestation af, hvordan vi kan begrænse os meningsfuldt og poetisk.