Dommerbetænkning for konkurrencen
Fingerplan 2.0
Visioner for fremtidens hovedstadsområde
Fingerplan 2.0
Visioner for fremtidens hovedstadsområde
Dommerbetænkning for fase 2 i konkurrencen Fingerplan 2.0. Konkurrencen er udarbejdet af Arkitektforeningens Lokalledelse i København, januar 2025.
Tekstbidrag af konkurrencens fagdommere: Ellen Braae, Tom Nielsen, Mathilde Petri, Johan Celsing, Karl Otto Ellefsen
Redaktion: Gustav Kragh-Jacobsen
Kontakt: Konkurrencesekretær Gustav Kragh-Jacobsen gkj@arkitektforeningen.dk
Forsideillustration: "En decentral organisme vokser frem" - Vandkunsten
Dommerbetænkning for konkurrencen
Fingerplan 2.0
Visioner for fremtidens hovedstadsområde
Forord
Hovedstadsområdet er en organisme under evig forandring. I perioder går udviklingen stærkt og i andre mere langsommelig. De seneste årtier har udviklingen i hovedstadsområdet buldret derudad, nye byområder er skudt op, huspriserne er på himmelflugt, og ny infrastruktur skaber nye sammenhænge mellem center og forstad, mens byen sprænger sine grænser og vokser ind i landet og ud i Øresund. Byen og landskabet, naturen og klimaet ændrer karakter og form, og fingerplanen, som er selve plangrundlaget for hovedstadsområdets velstand og stærke udvikling, er under forandring og på mange måder udfordret.
Vi mangler derfor en stor, sammenhængende plan for fremtiden! En helhedsplan, der kan understøtte den fælles opgave, der ligger i at ruste hovedstaden og dens byer og landskaber til de udfordringer, vi står foran.
At sætte retning for, hvordan vi skal bo og leve sammen om 40, 60 eller 100 år kræver ikke alene politisk vilje - men også en fælles forestilling om, hvordan vores samfund vil se ud langt ind i fremtiden. Med Fingerplan 2.0-konkurrencen er det netop ønsket at fremkalde billeder på fremtiden, der kan bruges som inspirationsoplæg for en fornyet debat om, hvad der skal til for at sikre en helhedsorienteret og bæredygtig udvikling af hovedstaden både for nulevende og kommende generationer.
De fem forslag, der præsenteres i dette hæfte, giver hver især en række helt nye bud på den retning, vi fælles bør gå, når vores hovedstadsområde skal udvikles fremadrettet. Forslagene præsenterer nye indsigter og greb på udviklingen og kommer med konkrete løsningsforslag til flere af de
udfordringer, vi står over for i dag. Kendte og stadig mere påtrængende problemstillinger som stigende havstande, biodiversitetskrise, et overophedet boligmarked i centralkommunerne og store trafikale udfordringer i omegnskommunerne bliver afsæt for nye bymæssige potentialer, hvor vandet, naturen og mennesket knyttes tættere sammen på tværs af regionen.
Fingerplanen, med den velkendte hånd, blev svaret på hovedstadsområdets vokseværk for 75 år siden. Den satte en robust retning for udviklingen i hovedstadsområdet og er løbende blevet tilrettet undervejs. Den seneste plan for udvikling i hovedstadsområdet, en statslig plan fra 2007, nærmer sig et 20-års jubilæum, og spørgsmålet melder sig naturligt, er det på tide med en ny og større fingerplansrevision, der sætter fokus på de udfordringer, vi står over for i dag?
Vi håber, at Fingerplan 2.0-konkurrencen og de fem forslag præsenteret i dette hæfte kan være med til at igangsætte en fornyet debat og inspirere dem, der senere skal tage de store beslutninger for hovedstadsområdets fremtid.
God læselyst!
Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen
Baggrund
Fingerplanen fra 1947 fejrede 75-års jubilæum samtidigt med igangsættelsen af denne konkurrence i 2022. Snart er det 20 år siden, at den sidste større revision udkom i 2007. Siden da er meget sket, og vi står i dag over for en region under markant forandring. Hovedstadsområdet vokser både i areal og indbyggertal, klimaforandringer, pressede økosystemer, ændret demografi og nye måder at arbejde, bo og leve sit liv på, stiller nye krav til byens udformning, infrastruktur, byrum og boligområder. Vi har siden 1990'erne set en markant fortætning, der i overvejende grad er sket i byens indre og ydre brokvarterer. Byområder som arealmæssigt, økonomisk og befolkningsmæssigt højst udgør cirka en tredjedel af hele hovedstadsområdet.
Det centrale København har i denne periode været begunstiget af store centrale arealreserver, som er blevet frigjort i takt med afindustrialiseringen, herunder havnens flytning, nye opfyldninger og en række store militæranlæg, der er forsvundet. Bortset fra opfyldningerne i havnen er disse arealreserver i dag tæt på at være opbrugt.
Allerede med den oprindelige Fingerplanen blev der lagt op til at se storbyen København som andet og mere end København og Frederiksberg Kommuner. Mod nord, syd og vest, ofte kun tyve minutter på cykel fra Rådhuspladsen, er den centrale by omgivet af forstæder med store industriområder, stationsnære arealer, præget af lav udnyttelse, og bymidter som kun vanskeligt kan overleve som forretnings- og servicecentre i en verden præget af nethandel og ændrede livsmønstre. Mod øst planlægges nye landindvindinger i Øresund, begrundet i både ønsket om at sikre byen mod klimaforandringer og om at skabe grundlag for en fortsat bymæssig ekspansion og fortætning inden for Københavns Kommunes afgrænsning. Hele byens grundform er med andre ord under forandring og hovedstadsområdet er ikke længere kun en hånd, hvis fingre stråler ud mod tre verdenshjørner fra den centrale håndflade.
Det er derfor afgørende, at den fremtidige bymæssige udvikling kommer hele hovedstadsområdet til gode. De tætte bykvarterer skal fortsat udvikles og kunne fremstå som attraktive bosteder med mulighed for både byliv og nærhed
til gode rekreative arealer. Dette samtidigt med at de nuværende forstæder kan få del i den ekspansion, fortætning og investering i bylivsmæssige kvaliteter, som forudses i de kommende år. Derfor er der behov for en ny sammenhængende plan - en Fingerplan 2.0 - på en ny tids præmisser.
Konkurrencens formål
Konkurrencens formål er at igangsætte en nødvendig samtale om fremtidens hovedstadsområde. Konkurrencedeltagerne har arbejdet med spørgsmål vedrørende hovedstadsområdets egenart og kontekst, klimaforandringer, landskab og biodiversitet, sammenhænge, infrastruktur og organsisering samt mangfoldighed, demografi og den blandede by. Resultatet er en række nytænkende og visionære bud på den fortsatte udvikling i hovedstadsområdet, der kan være med til at kickstarte en fælles dialog mellem borgere, beslutningstagere og bygherrer om den forestående retning for hovedstadsområdet.
Konkurrencens geografiske afgrænsning
Det stod konkurrencedeltagerne frit for at udpege det geografiske område, der arbejdes med i de stillede forslag. Fingerplanområdet tæller 34 kommuner. 28 kommuner i Region Hovedstaden, der strækker sig fra Dragør i syd til Helsingør i nord og ind midt i Sjælland til Frederikssund, samt 6 kommuner i region Sjælland (Greve, Solrød, Køge, Stevns, Lejre og Roskilde). Disse 34 kommuner var udgangspunktet, men ikke en begrænsning, og deltagerne havde mulighed for at inkludere større geografiske områder som det øvrige Sjælland eller Sydsverige.
Bred involvering
At hovedstadsområdet er under forandring er en kendsgerning, og de fleste er enige om, at hovedstadsområdet i dag har andre udfordringer og andre kvaliteter end for 75 år siden, da den oprindelige Fingerplanen blev til. Hvad der præcist findes af udfordringer og potentialer i hovedstadsområdet i dag, er der dog mange meninger om.
Som optakt til denne konkurrence ligger der en forudgående vidensindsamlingsfase. Resultatet af dette arbejde er et ”Samtalehæfte”, hvor en række danske professorer og eksperter giver en status på hovedstadsområdet i dag og fremlægger potentialer og udfordringer indenfor temaer som byudvikling, infrastruktur, pendling, regional sammenhængskraft og de grønne områder. Der er gennemført en omfattende digital borgerinddragelsesproces, hvor nogle af de temaer, borgerne bekymrer sig om, er blevet fremkaldt. Endeligt er konkurrencens formål og format blevet bearbejdet af et bredt sammensat advisory board med statslige og kommunale repræsentanter samt repræsentanter fra en række interesseorganisationer og fagområder, der beskæftiger sig med hovedstadsområdets udvikling på forskellig vis.
Disse indsatser har både haft til formål at forankre konkurrencen bredt og været med til at afklare, hvilke temaer konkurrencen bør beskæftige sig med.
Proces
Fingerplan 2.0 konkurrencen var opdelt i to faser, hvor den indledende visionsfase (fase 1) blev igangsat 1. marts 2024. Her blev deltagerne bedt om at fremstille en enkel og klar vision for fremtidens hovedstadsområde gennem tekst og en tegning. Der blev indsendt 43 velbearbejdede visionsforslag i konkurrencens første fase, og alle forslag blev taget til bedømmelse og gennemgået på to bedømmelsesmøder i maj og juni 2024. Af de indsendte visioner blev 5 projekter udvalgt til at gå videre til konkurrencens fase 2.
I konkurrencens fase 2 blev de 5 udvalgte projektteams bedt om at viderebearbejde visionen og fremstille deres forslag til fremtidens hovedstadsområde i både en regional skala og i en række selvvalgte nedslag. De fem forslag blev præsenteret og bedømt på to bedømmelsesmøder i oktober og november 2024. Vinderen af konkurrencen blev afsløret ved en fejring 10. januar 2025 i sammenhæng med udgivelsen af denne bedømmelsesrapport.
De 5 udvalgte forslag:
"En decentral organisme vokser frem"
Ophavsret: Vandkunsten
Team: Jan Albrechtsen, Pernille Schyum Poulsen, Morten Dam Feddersen, Jakob Harry Hybel, Sam Coolidge, Daniel Rea Kragskov, Sara Ettrup, Olivia Thomsen
Samarbejder: Anna Aslaug Lund, Peter Stanly, Mats Olsson m.fl.
"Kredsløb"
Ophavsret: Nordland Arkitekter
Team: Henrik Drejer Andersen, Simon Reseke, Jaco Forrer, Kristine Hansen, Greta Söderström, Olle Herholf, Martyna Wolanin
"Den Blå Metropol"
Ophavsret: Cobe
Team: Mads Birgens, Christian Kamp Iversen, Clara Kynne Schmidt, Karoline Liedtke-Sørensen, Jacob Blak Henriksen, Ania Pieranska, Io Maria Schønherr, Merete Kinnerup Andersen, Emil Skjelbo Bruun
Samarbejder: Deane Simpson, professor, Det Kongelige Akademi, Jonas Kornerup, EY
"Mere landskab - mere by!"
Ophavsret: Masu Planning
Team: Gauthier Durey, Malin Blomqvist, Sune Oslev, Linda Guldbæk Nielsen, Pawel Antoni Lange, Katerina Krchnakova, David Mehta, Ivonne Reséndiz Zambrano
"Fingerplan 2.0"
Ophavsret: Gründl Haahr
Team: Stefan Gründl, Magnus Haahr Nielsen, Sissel Sønderskov
Temaer
Forslagene tager fat i de temaer, der oplistes i konkurrenceprogrammet og kommer med flere forskellige bud på, hvorledes vi fremadrettet arbejder med vandet, landskabet, byen, trafikken og en organisering på tværs. Disse temaer beskrives nærmere på de følgende sider.
Generelt afspejler forslagene, at klima- og biodiversitetskrisen sætter en ny dagsorden og bliver en ”driver” for ny, kritisk tænkning i fingerplansområdet. Alle forslag forholder sig til disse spørgsmål, og i nogle forslag bliver fokus på andre arter end mennesket sat centralt. Det er et tiltrængt nybrud i en fingerplanssammenhæng, hvor en grundlæggende idé om adskillelse af natur og kultur er central. Tidligere har der stort set kun været fokus på menneske-habitatet, både symbolsk og konkret repræsenteret ved hånden.
Et andet markant tema på tværs af flere forslag er et fokus på købstæderne og deres rolle i det samlede fingerplanssystem. Det virker oplagt, men er lidt af et nybrud. Fingrene har altid været forbundet til købstæderne via de gamle landevejsforbindelser, men de har tidligere været eksterne eller passive medspillere. Ideen om at tænke dem meget mere direkte ind som vækstcentre eller knudepunkter i et nyt infrastrukturelt system, der supplerer vej- og banestrukturen i fingerplanen, synes oplagt at undersøge nærmere.
Endelig findes en række fælles tværgående ”enigheder”, der er værd at bemærke:
1. Der forekommer en bred enighed om, at der mangler planlægning på Fingerplansniveau. Der foreslås forskellige former for organer, der varetager planlægning på niveauer over det kommunale. 2. Fremtidig planlægning baseres på grundige landskabslæsninger og med udgangspunkt i vandets veje og biodiversitet. Topografien får særlig opmærksomhed 3. Der ses generelt en ændret forståelse af Fingerplanens diagrammatiske ’grønne kiler’. I forslagene fremstilles det ubebyggede landskab som nye blå-grønne korridorer og større sammenhængende netværk, der følger
topografien og skaber nye forbindelser i fingerstrukturen. 4. Stationsnærhedsprincippet skal også i fremtiden være helt centralt og flere mener, det bør styrkes. Fortætning skal som udgangspunkt ske i de stationsnære områder. 5. Fremtidig udvikling skal i vid udstrækning baseres på genbrug af eksisterende strukturer. Nybyggeri skal koncentreres omkring stationerne og som fortætning i omegnskommunerne. 6. De store veje skal nedgraderes og delvist transformeres til grønne arealer. 7. Den bløde og den kollektive transport skal styrkes på bekostning af privatbiler.
Efter bedømmelsen tegner der sig i hvert fald tre temaer som er forbundet med usikkerhed men som konkurrencen og de indsendte projekter har bidraget til at tydeliggøre.
1. Klimaforandringer
Et gennemgående tema i konkurrencen er klimaforandringer, og alle forslagene har på et eller andet niveau forholdt sig til dem. De overordnede greb er større naturområder, der skaber plads til biodiversitet, vand, diger eller tilbagetrækning samt en strategi omkring intet eller meget lidt nybyggeri. Også klimaforandringsspørgsmålet er forbundet med usikkerhed. Hvor meget vil vandet stige og hvor hurtigt? Hvor meget vil grundvandet stige? I hvor høj grad disse faktorer vil påvirke os er uklart, men vi ved, at vandet vil stige, og at det vil blive en markant udfordring fremadrettet.
I forhold til havvandsstigninger peger konkurrencen, og ikke mindst forslagene i fase 2 på, at beslutninger om en strategi ift. havvand vil være helt afgørende for resten af de fysiske udviklingsspørgsmål. De forslag, der har forholdt sig direkte og løsningsorienteret til spørgsmålet, leverer vigtige bidrag til en nødvendig bred diskussion om emnet. To af forslagene i fase 2 udpeger to grundlæggende forskellige tilgange, der formentligt vil danne poler på den akse, diskussionen fremadrettet tegner. Her tænkes på forslaget ”En decentral organisme vokser frem” (Vandkunsten), der
holder vandet væk ved hjælp af et konstrueret dige fra Køge til Charlottenlund sat over for forslaget ”Mere landskab –mere by!” (Masu Planning), der lægger op til en tilbagetrækning og siger: ”Let’s be realistic and surrender.”
2. Hvor stort er hovedstadsområdet?
Et tredje spørgsmål af generel karakter, som konkurrencens projekter belyser, er spørgsmålet om, hvor stort et geografisk udviklingsrum hovedstadsområdet skal tænkes i. Grundlæggende kan der peges på tre tilgange i projekterne:
I den første tilgang lægges det største udviklingsfokus på omegnskommunerne. Her skal en transformation af eksisterende byzoner og byfortætning ske i ”knoerne”, og udviklingen holdes tæt til det centrale København. Forslaget ”Fingerplan 2.0” (Gründl Haahr) og forslaget ”Mere landskab – mere by!” (Masu Planning) kan ses som udtryk for denne holdning. Her er målsætningen, at man med denne strategi skaber rum til meget mere natur i yderkommunerne.
I den anden tilgang ses de samme principper for transformation og fortætning i omegnskommunerne, men tillagt et ekstra lag med fokus på de fem købstæder i ”fingerspidserne”. Forslaget ”En decentral organisme vokser frem” (Vandkunsten) er en repræsentant for denne tilgang, mens der i konkurrencens fase 1 var flere forslag, der arbejdede med købstædernes rolle. Forslaget ”Kredsløb” (Nordland Arkitekter) fremviser en alternativ trekantstruktur med Roskilde og Hillerød som nye urbane centre og kan ligeledes ses som en repræsentant for dette greb.
I den tredje tilgang ses udviklingen i hovedstadsområdet i et større tværregionalt og internationalt perspektiv. Her er forslaget ”Den Blå Metropol” (Cobe) den tydeligste fortaler for en fremtidig udviklingsstrategi, der griber hele Øresundsregionen og skaber nye infrastrukturelle forbindelser på tværs af sundet og videre ud i Europa.
3. Demografi og planens udviklingsrum
Der findes en generel usikkerhed om den fremadrettede demografi: Hvor mange mennesker skal der gøres plads til i fremtiden? Senest har usikkerhed omkring fødselstal og middellevetid givet anledning til prognoser om en hastigt skrumpende befolkning. Allerede fra 2050 kan Danmarks befolkning være faldet med 1 million indbyggere. Overfor det står spørgsmålet om øget indvandring, som kan påvirkes af blandt andet klimaforandringer og krig. Disse ovenstående faktorer gør det yderst usikkert, om vi bliver færre eller flere i fremtiden og har igen markant påvirkning på udvikling af boliger, arbejdspladser og infrastruktur. Ingen forslag har givet bud på, hvad et lavere befolkningstal vil betyde, et spørgsmål der kunne have være interessant at belyse. Usikkerhederne om befolkningstal vil under alle omstændigheder være en del af udviklingsdiskussionerne om en storbyregion som hovedstadsområdet. Derfor bliver spørgsmålet om strategierne og planens udviklingsrum vigtigt. Dette spørgsmål fylder generelt lidt i forslagene, alligevel kan en form for overordnet tilgang uddrages på tværs af forslagene:
Omegnskommunerne (de direkte naboer til Københavns Kommune i tilknytning til Ring-3) rummer store muligheder for fortætning og bedre udnyttelse af arealer og eksisterende infrastruktur og bygningsstruktur.
Købstæderne i hovedstadsområdet (Køge, Roskilde, Hillerød, Frederikssund og Helsingør) rummer muligheder for byvækst. Ingen af forslagene tydeliggør, om dette udelukkende handler om fortætning af allerede bebyggede områder eller om det ligeledes inkluderer projekter på "bar mark" .
"Lets be realistic and surrender!"
Illustration fra forslag: "Mere landskab - mere by!"
Masu Planning
VANDET
Klimaforandringer og faren for oversvømmelser er et hovedtema i konkurrencen og bliver i varierende grad taget i betragtning i alle forslag, men står tydeligst frem i de to forslag ”En decentral organisme vokser frem” (Vandkunsten) og ”Mere Landskab – Mere by!” (Masu Planning). Her præsentereres to forskellige tilgange til håndteringen af de gradvist stigende havvandsniveauer. Vandkunsten foreslår en beskyttelsestilgang på den kortere bane, mens Masu Planning på længere sigt anser en tilbagetrækningsstrategi som den mest realistiske, hvor centrale dele af København bliver et "øhav". Forslaget "Den Blå Metropol" fra Cobe forholder sig ikke direkte til havvandsstigningsproblematikken, men foreslår oprettelsen af klimafonden "Naturkraft", der vil kortlægge sammenhænge i naturen i hele Øresundsregionen med det formål at definere tre typer af "klimaøer". Øerne skaber plads til henholdsvis natur, produktion og by og fremkommer med afsæt i en analyse af vandskel, topografier, jordbundsforhold og jordtyper. Både forslaget ”Fingerplan 2.0” (Gründl Haahr) og ”Kredsløb” (Nordland Arkitekter) foreslår at udnytte og omdanne eksisterende grønne arealer til nye vådområder, der kan absorbere vandmængder og samtidigt skabe nye rekreative arealer lokalt.
Fra konkurrenceprogrammet
Tema: Klimaforandringer
Klimaudfordringerne skaber nye krav og behov, der vil forandre kysterne markant i både det centrale København og i en række forstadskommuner. Samtidig står hovedstadsområdet foran væsentlige investeringer i skybrudssikring af vandveje og LAR. Klimaværn og kunstige øer som skjold mod stormflod, samt løsninger til skybrud, øgede regnmængder og stigende grundvandsspejl stiller nye krav til byggeri og infrastruktur. Dette vil ændre udtrykket i byens bygninger, gaderum, pladser, parker og overordnede udformning markant. Hvordan sammentænkes byens rum og tekniske anlæg på nye, og mere helhedsorienterede måder, fremover? Og hvordan indretter vi os bedst med fremtidens klimaforandringer for øje?
Temaer i Fingerplan 2.0 konkurrencen
Nye grønne sammenhænge Illustration fra forslag: "En decentral organisme" Vandkunsten
LANDSKABET
En ny storskala landskabsbearbejdning i hovedstadsområdet er et gennemgående tema i konkurrencebesvarelserne. Flere forslag peger på muligheden for at flette eksisterende grønne arealer bedre sammen, så der skabes bedre adgang til større, sammenhængende naturområder med stærk lokal identitet. Flere projekter foreslår således at benytte naturen som ny attraktion i forbindelse med bosætning og byudvikling, rette fokus væk fra vandet og tilføje nye naturparker nær hovedstadens forstæder. Forslaget ”Mere landskab – Mere by!” (Masu Planning) samler og udvider eksisterende naturparker til 5 nye, sammenhængende parker, der omfatter Midt- og Nordsjælland. I deres forslag er det landskabet, der sætter den overordnede dagsorden og bliver det gennemgående udgangspunkt for fremtidig byudvikling, mobilitet og sammenhæng. Forslaget "Den Blå Metrolpol" (Cobe) foreslår som nævnt en kategorisering af landskabet i specifikke ”klimaøer”. Øerne bindes sammen på tværs af et sammenhængende net af naturområder. Her skal 10 nye "signaturparker", grønne trækplastre baseret på lokale særkender, tillokke både bosætning og fremtidens stigende klimaturisme. Forslaget "Kredsløb" (Nordland Arkitekter) er det forslag, der går mest radikalt til den oprindelige fingerplan og de grønne kiler. Her foreslås et nyt grønt hjerte - "højlandet" - som centrum i en fremtidig triangulær bystruktur med Roskilde og Hillerød som "attraktionsmodpoler" til det centrale København. Både ”Fingerplan 2.0” (Gründl Haahr) og ”En decentral organisme vokser frem” (Vandkunsten) foreslår som andre at omdanne de lavestliggende landbrugsarealer til nye naturområder med høj fokus på biodiversitet.
Fra konkurrenceprogrammet
Tema: Landskab og biodiversitet
Hovedstadsområdet er forskelligt forsynet med grønne områder. Dele af de tæt bebyggede indre dele af København har en underforsyning af grønne områder tæt på boligerne, mens forstadsområderne ofte er velforsynede. Samtidigt er der lav biodiversitet i mange af de grønne områder – fra byparkerne til de bynære skove og fredede landskaber i ”de grønne kiler”. Hovedstadsområdets ansvar for at styrke biodiversiteten skal først og fremmest udfoldes i de grønne områder. Hvordan sikrer vi biodiversitet samtidig med, at de grønne områder opretholdes som vigtige rekreative områder?
Og hvordan kan vi sikre mere grønt i de tættest bebyggede områder?
Bycentre og sammenhæng Illustration fra forslag: "Den Blå Metropol" Cobe
BYEN
Omdannelse og transformation af vores eksisterende bygningsmasse er naturligvis et bærende greb i alle forslag på tværs af konkurrencen. Ligeledes er en større decentralisering i hovedstadsområdet en kerne i alle forslag. ”Den blå metropol” (Cobe) lægger i sit forslag vægt på en langt større bi-regional helhed med Øresund i centrum. Her er argumentet, at vi ved at knytte købstæderne i hovedstadsområdet tættere sammen med de større sydsvenske byzoner Malmö-Lund-Landskrona-Helsingborg i en ny "metropolring" udvikler en "Blå Metropol" med eksisterende bygningsmasse nok til fremtidens behov og med naturen i fokus. I forslaget ”Kredsløb” (Nordland Arkitekter) kigger man i stedet mod vest og foreslår Hillerød og Roskilde som nye urbane knudepunkter i en fremtidig bystruktur, der griber fat i Odense / Femern mod syd og Helsingør / Århus mod nord. ”En decentral organisme vokser frem” (Vandkunsten) holder sig i høj grad tro til den oprindelige Fingerplan og foreslår nye, funktionsblandede og stationsnære bymiljøer ved blandt andet at omdanne eksisterende, kommunalt ejede områder med lav udnyttelse som busterminaler og p-pladser til nye byområder samt en højere fortætning i parcelhusområderne. ”Mere landskab – mere by!” (Masu Planning) har øje for genbrug, både af bygninger og byggematerialer og foreslår blandt andet at omdanne større industriområder til nye grønne byområder. Endeligt retter ”Fingerplan 2.0” (Gründl Haahr) fokus mod Ring-3 kommunerne. Her bliver der taget afsæt i de store udfordringer fra trafikstøj og foreslået nye støjskærme samt delvis overdækning af vejnettet til gavn for både trivsel, bosætning og natur. Målet er at muliggøre nye, stationsnære og blandede byområder langs motorvejsnettet samt mulighed for bebyggelse på overdækkede vejstrækninger udvalgte steder i Ring-3 kommunerne.
Fra konkurrenceprogrammet
Tema: Egenart og kontekst
Hovedstadsområdet besidder en række arkitektoniske og bymæssige særkender, både i den centrale by og i forstæderne, der i høj grad knytter sig til en særlig nordisk tradition. Den lille skala, robuste materialer, søgning mod lys og afskærmning fra vind og vejr for at nævne nogle få. Også i planlægningen findes en række stedbundne kvaliteter, opstået over tid, der gør hovedstadsområdet særligt. Men hvad kendetegner denne egenart? Hvordan videreudvikles den og hvordan skaber vi ny kvalitet med afsæt i nye bæredygtige byggemetoder? Hvordan sikrer vi gode urbane byrum og nye bosætnings- og boligformer i hele hovedstadsområdet med afsæt i de kvaliteter området besidder? Og hvordan udnyttes den eksisterende bygningsmasse bedst, så vi bygger mindre nyt fremadrettet?
Nye forbindelser i hovedstadsområdet
Illustration fra forslag: "Kredsløb" Nordland Arkitekter
TRAFIKKEN
Konkurrencen leverer en række bud på, hvorledes vi bør løse de eksisterende udfordringer med mobilitet og trængsel fremadrettet. Generelt er der enighed om at nedgradere de store veje til fordel for et udbygget netværk af offentlig transport og højere fokus på bløde trafikanter. Her bliver kendte redskaber som BRT-linjer (hurtigbusser) og supercykelstier fremhævet af flere. Ingen af de fem forslag leverer dog helt nye bud på, hvordan vi får mindsket privatbilismen fremadrettet. ”En decentral organisme vokser frem” (Vandkunsten) fremstiller en række præcise redskaber til en omdannelse af de større indfaldsveje. Hillerødmotorvejen bruges som eksempel og nedgraderes til ny bygade med central hurtigbusbane. Trængselsafgifter, bilfrie dage og højere pris for parkering skal sammen med en række stationsnære og gratis P-huse realisere målet. ”Fingerplan 2.0” (Gründl Haahr) gør sig de samme overvejelser med overdækningen af større vejstrækninger som tilføjelse. ”Den Blå Metropol” (Cobe) betragter mobiliteten og de trafikale udfordringer fra høj flyvehøjde og foreslår en metropolring, der ikke bare forbinder fingerplanens fingerspidser med Sverige, men samtidigt bliver et stort knudepunkt i ”The Scandinavian-Meditteranean Corridor”, der forbinder de nordiske hovedstæder med knudepunkter ned gennem Europa. ”Mere landskab – Mere by!” (Masu Planning) holder sig mere regionalt, men foreslår som andre en nedgradering og begrønning af de store indfaldsveje. ”Kredsløb” (Nordland Arkitekter) fokuserer på en styrket adgang fra det centrale København til Roskilde og Hillerød, der i konkurrencen foreslås som nye fortættede byområder. S-togsnettet forlænges til Roskilde og der foreslås ny broforbindelse mellem Hundested og Rørvig, så Hillerød i fremtiden kobles nærmere Århus.
Fra konkurrenceprogrammet
Tema: Sammenhæng og infrastruktur
Selvom hovedstadsområdets areal udvides, er det afgørende, at den samlede bydannelse inklusiv forstæder forbliver tæt forbundet. Metro og letbaner skaber nye sammenhænge på tværs og forbinder byens center med byens udkant. Samtidigt står hovedstadsområdet over for mulige nye togforbindelser mod vest til Jylland og ud i Europa, en fast Femern- Bælt forbindelse og måske en ny metrolinje helt til Malmø? Forhold, der kan knytte byen endnu tættere sammen med sine internationale naboer. Men en række spørgsmål melder sig. Hvordan skal vi bevæge os rundt i hovedstadsområdet i fremtiden? Hvordan styrkes forholdene for energineutral og delevenlig transport fremadrettet?
Regionalt partnerskab
Illustration fra forslag: "Fingerplan 2.0" Gründl Haahr
ORGANISERINGEN
Flere forslag fremstiller en ny organisering i fremtidens hovedstadsområde. Dette skal medvirke til en mere sammenhængende planlægning fremadrettet. ”En decentral organisme vokser frem” (Vandkunsten) leverer det mest konkrete forslag til hvordan en mulig organisering kan se ud og hvad det kræver at nå dertil. De foreslår ”Oplandsråd” som en række nye beslutningsdygtige organer, der styrer planlægningen på tværs af kommuner med afsæt i lokale forhold og eksisterende tværkommunale interesser. Oplandsrådene består af politisk valgte medlemmer fra kommunerne, samt eksperter udpeget af ministeriernes styrelser. Rådene vil arbejde emnebaseret og deres geografiske områder vil være forskellige alt efter emnet, de beskæftiger sig med. Samtidig skal den nationale koordinering af landsplanlægningen foregå i et nyoprettet By-, Bolig- & Landministerium, hvor planlov og bygningsreglement samles. ”Den Blå Metropol” (Cobe) foreslår ”Metropolplanskontoret” som nyt samlende organ. Kontoret får til opgave at lede planlægningen væk fra ”en menneske-centreret og økonomisk drevet udvikling” og i stedet se på de ”fælles udfordringer samt potentialet som grundlaget for vores samlede udvikling”. Rådet sammensættes med fokus på kompetencer og får til ansvar at sikre sammenhængende udvikling fremadrettet. ”Fingerplan 2.0” (Gründl Haahr) ønsker også et styrket regionalt partnerskab på tværs af kommunegrænser og foreslår derfor et nyt udviklingsselskab, ”By&Land”, der med inspiration i bl.a. ”By&Havn” ejes i fællesskab af hovedstadsområdets omegnskommuner, staten, regionerne og en række private grundejere. Formålet er at varetage en udvikling og fortætning af de arealer, der skabes ved bl.a. at overdække motorvejsstrækninger i omegnskommunerne. I forslaget "Mere landskab - mere by!" (Masu Planning) foreslås oprettelsen af en "regional styrelse", som på tværs af administrative skel skal sikre balance i udviklingen indenfor social lighed, naturbeskyttelse, klimatilpasning, infrastruktur og mobilitet.
Fra konkurrenceprogrammet
Tema: Organisering
Hvordan skaber vi en bedre og mere organiseret planlægning på tværs af kommunegrænser i fremtiden?
En ny model for en koordineret organisering på tværs af hovedstadsområdet er ønskværdig. For at skabe de bedst mulige forhold for en fælles planlægning på tværs af kommunegrænser, herunder planlægning af byudvikling og større infrastruktur- og klimasikringsprojekter, må man finde nye demokratiske måder, hvorpå den overordnede planlægning styres og organiseres fremadrettet. Hvad skal der fokuseres på?
Udviklingsselskab ejet af Ring 3-kommunerne og Staten Privatdrevet
Udviklingsselskab ejet af Københavns Kommune og Staten
Udviklingsselskabet DSB Ejendomme
Freja Ejendomme
Oplandsråd
Illustration fra forslag: "En decentral organisme vokser frem"
Vandkunsten
Fem forslag
De fem udvalgte visioner for fremtidens hovedstadsområde
43 visioner blev indsendt i konkurrencens første fase. Af disse blev fem forslag valgt ud til videre bearbejdning. Udvælgelsen er varetaget af konkurrencens bedømmelsesudvalg:
Lars Autrup
Arkitekt MAA, direktør Arkitektforeningen
(Formand for bedømmelsesudvalget)
Steen Christiansen
Borgmester Albertslund Kommune
Tina Mandrup
Borgmester Lejre Kommune
Lone Loklindt
Viceborgmester, Frederiksberg Kommune
Johan Celsing
Arkitekt, Johan Celsing Arkitektkontor, Professor KTH (SE)
Karl Otto Ellefsen
Arkitekt, Professor emeritus Institut for urbanisme og landskapsarkitektur, AHO (NO)
Tom Nielsen
Arkitekt MAA, Professor Arkitektskolen Aarhus
Ellen Braae
Arkitekt MAA, Professor Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet
Mathilde Petri
Arkitekt MAA, Mathilde Petri Arkitekter
Rådgivere for bedømmelsesudvalget:
Holger Bisgaard
Arkitekt MAA, Byplankonsulent, Stifter BISGAARDS kontor
Otto Anker Nielsen
Professor i transportmodellering, DTU
Ole Fryd
Ass. professor, Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet
Kirsten Birk Hansen
Arkitekt MAA, medlem af projektgruppen
Rune Christiansen
Arkitekt MAA, medlem af projektgruppen
Jan Christiansen
Arkitekt MAA, medlem af projektgruppen
Kurt K. Christensen
Arkitekt MAA, medlem af projektgruppen
En decentral organisme vokser frem: Vandkunsten 1. præmie (250.000 DKK)
En decentral organisme vokser frem
Vurdering
Projektet «En decentral organisme vokser frem» præsenterer et stærkt og gennemarbejdet bud på en robust transformation af fremtidens hovedstadsområde. Decentralisering er, som projekttitlen antyder, den gennemgående tråd i Vandkunstens forslag, hvor den fremtidige robuste byorganisme i høj grad skal bygge videre på den eksisterende fingerplansstruktur.
Forslaget forholder sig direkte til de emner, der er fremsat i konkurrenceprogrammet og fremhæver udfordringer og potentialer i forhold til temaerne: 1. Hovedstadens egenart og kontekst. 2. Klimaforandringer. 3. Landskab og biodiversitet. 4. Sammenhæng, infrastruktur og organisering. 5. Mangfoldighed, demografi og den blandede by. Temaerne bliver diskuteret i fem kapitler, der ved hjælp af små fiktive fremtidsfortællinger, før og efter illustrationer, samt en række klare værktøjer og procesbeskrivelser, sætter billeder på fremtiden for hovedstadsområdet.
Afslutningsvis præsenterer projektet forslag til nødvendige administrative og politiske tiltag, der gennem et nyt fagligt organ skal sikre, at de fremstillede strategier gennemføres.
Forslaget fremstår både tydeligt i sin problemforståelse og i sine strategiske målsætninger, der fint understøttes af konkrete illustrationer. Forslaget omfatter alle de væsentligste spørgsmål, der har relevans for udviklingen af et storbyområde og underbygger som det eneste af de fem forslag alle sine antagelser med helt konkrete værktøjer. Denne systematik gør det nemt at diskutere vejen frem – hvordan vi når i mål – hvilket sikrer et godt afsæt for en samtale om hovedstadsområdet fremtid.
Det bærende fokus på ”decentralisering” giver mening. I mange år har det centrale byområde haft den overskyggende interesse, og bedømmelsesudvalget finder, at forstæderne både rummer de
største udfordringer og de største muligheder i fremtidens hovedstadsområde. En større grad af decentralisering stiller store krav til fremtidens mobilitet og infrastruktur og her er forslaget bedst, når det gælder regional mobilitet, mens forslag til en styrket lokal mobilitet kunne fremstå mere tydelig. Vandkunsten foreslår som andre nye hurtigbusruter, der skal sænke antallet af privatbiler, og forslaget bliver fremhævet for sine konkrete bud på omdannelser af vejrum til urbane bygader. Nye og innovative forslag til hvordan vi løser udfordringer med varetransport og de ”sidste kilometer” fra station til arbejdsplads og hjem savnes.
Diskussionen omkring hvordan hovedstadsområdet skal håndtere de fremtidige havstigninger er relevant og krævende. Forslaget tager udfordringerne seriøst og foreslår en tredelt indsats, hvor et dige fra Charlottenlund i nord til Køge Bugt i syd er det mest markante greb. Udformningen af et enormt værn mod vand medfører en række udfordringer, herunder de miljømæssige konsekvenser ved så omfattende jorddeponeringer i havet, men skaber samtidigt nye muligheder. Forslagets styrke er, at diskussionen tages alvorligt og konkrete greb præsenteres, hvilket åbner for langsigtede politiske og faglige drøftelser.
Forslagets gennemarbejdede og meget konkrete bud på en ny politisk organisering i fremtidens hovedstadsområde ses som et kærkomment indslag til videre debat, men ledte samtidigt til naturlige diskussioner i bedømmelsesudvalget. Her var der ikke bred enighed om, at det foreslåede organ er vejen frem.
Overordnet fremstår projektet som et usædvanligt gennemarbejdet indspark til fremtidens hovedstadsområde og ”En decentral organisme vokser frem” ses derfor som en tydelig og klar vinder af Fingerplan 2.0 konkurrencen.
Projektuddrag
1. Hovedstadens egenart og kontekst
Forslaget anbefaler at dyrke de lokale særpræg og lade ”decentrale stationsnære bymiljøer vokse frem”. For at kunne gennemføre dette, må der skabes flere lokale attraktioner samt højere politisk fokus på genbrug og kultivering af eksisterende bebyggede miljøer. Der bygges ikke i mellemrummet mellem fingrene, men det foreslås, at der fremadrettet arbejdes målrettet mod en fortætning af både fingrenes parcelhusområder samt eksisterende overskudsarealer som for eksempel centralt placerede p-arealer og busterminaler.
2. Klimaforandringer
Forslaget anbefaler at ”styre vandets veje og skabe en mere modstandsdygtig hovedstad”. Dette sker ved både at give vandet plads og ved at afskærme byen fra vandet. Planen for hvorledes vi imødekommer havstigningen er relativt kompleks og indebærer både en tilbagetrækning af byggeri fra de mest udsatte områder, bølgebrydere og diger. Det foreslås desuden, at landbruget skal omlægge lavbundsjorde til nye vådområder.
3. Landskab og biodiversitet
Forslaget anbefaler at ”omforme landskabet og flette naturen bedre sammen med vores byer”. Dette sker ved at udvide og forbinde eksisterende naturparker og skabe krav til mere bynær natur. Desuden foreslås det at sammentænke fødevare- og energiproduktion i bynære produktionslandskaber, reserveret til regenerativt landbrug og skovbrug samt grøn energiproduktion. Ovenstående skal blandt andet gennemføres gennem reformer og ved at sætte ”naturdannelse på skoleskemaet”.
Illustrationer fra forslag: Byen ved fjorden og Byen ved sammenfletningen. Byen ved fjorden visualiserer et nyt senior bofællesskab i fremtidens Frederikssund, hvor fjorden er trukket helt ind til byen. Byen ved sammenfletningen viser fremtiden for en større indfaldsvej, der nu er omlagt fra 4 til 2 spor.
4. Sammenhæng og infrastruktur
Forslaget anbefaler at ”styrke den kollektive transport og omforme byens vejrum”. Det kollektive transportnet styrkes gennem anlæggelse af letbaner på tværs og hurtigere radiale forbindelser ind mod centrum af København. Der udvikles desuden et nyt, finmasket net af supercykelstier. Forslagets mål er at reducere antallet af hovedveje, skabe ”vejrum i bedre balance” og derved reducere biltrafikken. Målet skal nås ved en blanding af pisk og gulerod: Trængselsafgifter og øgede P-afgifter opvejes af 50 % rabat på rejsekort for unge under 26 og en ring af gratis P-huse i Ring-5 kommunerne.
5. Mangfoldighed, demografi og blandet by
Forslaget anbefaler, at ”vi gør plads til flere forskellige mennesker i byen”. Dette sker ved at korrigere boligmarkedet og stimulere en decentral byudvikling, hvor nye boformer med fokus på bæredygtighed og transformation er med til at udvikle nye attraktive byområder i forstæderne og yderkommunerne. Målet nås gennem en ny boliglov, der har særlig fokus på stationsnærhedsprincippet, udvikling af parcelhuskvarterer og en ny statslånsordning, der skal sikre billige, gode og bæredygtige boliger fremadrettet.
Den Blå Metropol
Vurdering
Forslaget «Den Blå Metropol» leverer et stort og ambitiøst greb for fremtidens hovedstadsområde, der tager udgangspunkt i tre overordnede rumlige strategier; en begrænset byvækst, udvikling af en ny naturforståelse og nye infrastrukturforbindelser, der forbinder regionens mange skalaer.
Byvæksten skal begrænses ved at udnytte det allerede bebyggede. Ved at samarbejde og inddrage de større svenske kystbyer i et loop med Fingerplanens købstæder opnås adgang til et samlet større bebygget areal og derved mere eksisterende byggeri at fortætte og udnytte. For forslagsstillerne er samarbejdet med Øresundsregionen afgørende for udvikling af hovedstadsområdet over tid.
Fingerplanen forudsættes bevaret og håndens forskellige identiteter forstærkes og styrkes. Der fortættes omkring stationsbyerne og udpeges zoner til eksperimentalbyggeri bl.a. med opdeling af parcelhuse til flere matrikler.
En ny naturforståelse skal udvikles gennem en grundig analyse af de vigtigste vandskel, topografier, jordbundsforhold og jordtyper som afsæt for at skabe et nyt blågrønt strukturerende netværk. Særligt Ådalenes potentiale som dynamoer for større naturområder fremhæves. Forslaget opererer med begrebet ”klimaøer” om de øer, der dannes, når landskabets grønne og blå netværk bliver regionens overordnede strukturende element. Klimaøerne foreslås opdelt i natur, produktion og by. Langs kysterne opererer forslaget med en række naturbaserede løsninger samt kystsikring. Der identificeres og forstærkes 10 såkaldte signaturparker med afsæt i eksisterende landskabelige identiteter.
Forslaget forbinder regionens mange skalaer ved at styrke de infrastrukturelle forbindelser mellem det allerede byggede samt
forbindelserne til signaturparkerne. Der foreslås bl.a. en ”metropolring” via Fingerplanens fingerspidser, Helsingborg og Malmø samt en markant opgradering af cykelstier med elcyklisme in mente. Det foreslås, at der overordnet fokuseres på det overordnede vejnet med en reducering af mindre bilveje.
I forhold til processen foreslås en klimafond/klimalaboratorium ”Naturkraft” samt et ”Metropolråd” på tværs af Øresund.
Bedømmelsesudvalget har stor sympati for at genoptage ideen om et øget samarbejde omkring Øresund, nu med fokus på fortætning og transformation af eksisterende bebyggelse samt styrkelse af offentlig transport i loopet mellem fingerspidsernes købstæder og Øresundsregionen. Bedømmelsesudvalget er dog tøvende overfor, om forslagets store fokus på denne territoriale udvidelse bliver for kompleks i forhold til udviklingen af Fingerplan 2.0 og savner en mere præcis beskrivelse af, hvad de to regioner kan tilbyde hinanden.
Bedømmelsesudvalget ser relevans og muligheder i at lade et nyt blågrønt strukturerende netværk være udgangspunkt for Fingerplan 2.0’s fremtidig arealdisponering. Forestillingen om et nyt ”ølandskab” kunne have potentiale til at udvikle og forstærke Fingerplanens fligede karakter og regionens flydende mosaiklandskab. Ideen om de 10 navngivne naturparker synes skalamæssigt at harmonere fint med denne tilgang.
Forslaget tildeles således en delt 2. præmie for at bringe dette overordnede ”ølandskab” adskilt af blå og grønne korridorer i spil som afsæt for udvikling af Fingerplan 2.0 samt for dets udpegning af tilhørende stedsspecifikke naturparker.
Projektuddrag
1. Fingerplan 2.0
Forslaget påpeger, at fremtidens fingerplan – Fingerplan 2.0 – skal basere sin udvikling på en aktivering af det, vi allerede har og sikre, at alle områder i regionen bliver lige attraktive, tilgængelige og mulige at bo i. Forslaget fremstiller forslag til udvikling af fire byområder, der hver især har iboende kvaliteter, der skal styrkes. Håndfladen (byens center), Spidserne (købstæderne), Fingerbyen (forstæderne) og Mikrosamfund (landsbysamfund i de grønne kiler).
2. Metropolringen
Et af redskaberne for at opnå den ønskede aktivering af eksisterende potentialer er at styrke en større bi-regional mobilitet. Hvis der ikke skal bygges ny by, skal mobiliteten mellem de eksisterende urbane områder styrkes. Her foreslås Metropolringen som et storskala bud på en fremtidig ringforbindelse, der binder Fingerplanens ”spidser” sammen med resten af Øresundsregionen i et stort loop med fælles rejsekort. Som i en søstjerne kobler ringforbindelsen sig op på eksisterende radiale togforbindelser med det centrale København i centrum og videre ud i landet mod Stockholm-Oslo i nord, Aarhus i vest, Hamborg i syd og Polen mod øst.
3. Klimafonden "Naturkraft"
Den nye bi-regionale metropol skal være et klimalaboratorium for hele EU, der tiltrækker investeringer, innovation og forskning udefra. Klimafonden ”Naturkraft” foreslås som udgangspunkt for en kortlægning af sammenhæng i naturen, med den målsætning at inddele landskabet i tre zoner eller ”klimaøer”, med fokus på hhv. natur, produktion og by. Mellem disse øer tegner der sig et nyt landskabskort med en række landskabsparker, der er internt forbundet som netværk og skaber nye sammenhængende naturområder.
4. SigNatur
For at skabe nye forbindelser og nye attraktioner i det forstærkede netværk af forbundne landskabsparker foreslås 10 nye ”SigNatur” projekter. Disse skal forstås som nye landmarks i naturen, der sikrer tilgængelighed og lokalt forankrede oplevelser. Parkerne skal bidrage til at skabe nye trækplastre i hele regionen, der både sikrer mere turisme og øget bosætning.
Illustrationer fra forslag: "Helt ude i skoven" og "Naturkraft". Helt ude i skoven illustrerer ønsket om mere bynær vild natur. Veje sløjfes, så skovene kan vokse sammen og skabe ny identitet til eksisterende mikrosamfund. Naturkraft skal vise vejen for et organisk netværk af naturforbindelser, der med fokus på vandets veje tegner et fremtidigt potentialekort for "Den Blå Metropol" 5. Metropolplanskontoret
Et samlende organ – ”Metropolplanskontoret” – skal sikre fremdrift i de foreslåede tiltag og skabe politisk enighed på tværs af hele det bi-regionale landskab. Rådet skal sikre brobygning mellem de mange lokale interesser, når spørgsmål vedrørende tværgående mobilitet, naturgenopretning og andet skal løses. Metropolplanskontoret sammensættes af fagligheder frem for mennesker og alle skal have en stemme; planter, dyr, klimaforandringer, samfundsøkonomi mv.
Mere landskab - Mere by!
Projektet "Mere landskab – Mere by!" fremstiller en ”landscape-first” tilgang til den videre udvikling af hovedstadsområdet. Her bearbejdes landskabet ikke blot som et neutralt grønt bagtæppe i hovedstadsområdet, men som et stort og dynamisk aktiv, der på tværs af skalaer fra det regionale til det lokale, tilføjer nye funktioner, nuancer og kvaliteter til fremtidens byudvikling.
Rationalet er, at landskabet ikke kun er landskab for landskabets egen skyld. Ved at fremkalde og udvikle det mangfoldige naturgrundlag gennem reetablerede økosystemer og klimatilpasning skabes mulighed for at styrke urbaniteten i Fingerplanens eksisterende bydannelser. Fem fokusområder bærer hovedtilgangen: 1. En regional kyst-til-kyst landskabspark. 2. Styrkelse af eksisterende bosætninger i parklandskabet. 3. Udvikling af forstæderne som 15 minutters-byer med stærk grøn identitet. 4. Recycling af Ring 3-områderne med stationsnære fem-minutters-byområder og omdannelse af motorveje til grønne boulevarder. 5. En arbejd-med-naturen tilgang til havvandsstigninger.
Under de fem hovedtemaer oplister projektet et stort register af aspekter, som forbindes med ’landskab’, og derigennem åbnes der for en række spørgsmål, temaer og principper, som alle er relevante. På den store skala præsenteres principper for etablering af nye sammenbindende korridorer i en tværregional naturpark, der udformes i tilknytning til det hydrologiske system. Dertil en nul-udlednings-ramme, prioritering af transformation fremfor nybyg, ingen greenfield urbanisering og bevaring af natur.
Samtidigt introduceres en ny ’klima-faktor’, som skal understøtte landskabs/ressource-prioriteringer i både private udviklingsområder og i offentlige rum som gader, torve og pladser. Et af de væsentlige områder, som projektet peger på vigtigheden af, er jordhåndtering. Her skal klimafaktoren reduceres både i produktionen af såkaldt overskudsjord, samt de afstande den transporteres over.
Forslaget mener, at fremtidig byudvikling skal ligge i overgangen mellem håndfladen og fingrene (Ring 3) samt i tilknytning til stationer og eksisterende bydannelser i det grønne opland. Hermed drages fordel af nærheden til det grønne og man undgår at placere fremtidige investeringer langs kysten med risiko for oversvømmelse. Projektet foreslår samtidigt, at man ved kysterne etablerer naturbaserede bufferlandskaber med vådområder, laguner og barriererev og på sigt trækker eksisterende bosætning længere ind i landet. København skal øve sig i at forstå sig selv som en kystmetropol og drage fordel af vandet som ny infrastruktur til erstatning af tung trafik. En tilbagetrækning af eksisterende byområder fra de lavestliggende kystområder kan blive en nødvendighed, men er kontroversielt. Her savnes en højere stillingtagen til de konsekvenser, økonomiske såvel som menneskelige, sådan et greb vil have.
På mobilitetsområdet foreslås at omdanne motorveje til grønne boulevarder som led i en bilfri indre by og derigennem sikre bedre boligforhold for de eksisterende og fremtidige boliger langs de tunge indfaldsveje. Mere vanskeligt er det at anvise, hvilken blød og smidig mobilitetsstrategi, der kan bringes i anvendelse for at understøtte den urbaniseringsforskydning udad, som projektet foreslår.
Der er naturligvis emneområder, hvis positive udvikling ikke kan knyttes direkte sammen med en landscape-first strategi. Det gælder bl.a. behovet for at etablere en større bredde i boformer og evne til at inkludere på tværs af sociale og kulturelle skel i de enkelte bydele. I disse spørgsmål finder bedømmelsesudvalget, at forslaget fremstår uklart.
Forslaget tildeles en delt 2. præmie for at fremhæve, udvikle og forbinde de mange og nødvendige spørgsmål, som knytter sig mere eller mindre direkte til naturgrundlaget og landskabet. Herved nyfortolker og udvider projektet ’Mere landskab – mere by’ radikalt ideen om bynatur.
Vurdering
Udbygning af kystlinje
Tilbagetrækning af kystlinje
Projektuddrag
1. En samlet landskabspark
Med afsæt i eksisterende skovdannelser, vådområder, topografi og geologi dannes fem nye naturparker, der forbindes på tværs og tilsammen skaber et stort naturbælte omkring hovedstadsområdet.
2. Styrket bosætning i landskabet
Projektet vil forbyde ny bebyggelse på bar mark, men i stedet styrke den eksisterende bosætning i landskabet ved at give alle urbane områder et ”raison d’être” – en identitet. Dette skal ske ved at skabe et stort sammensluttet netværk af nye forbindelser mellem alle bysamfund i hovedstadsområdet. Disse nye forbindelser skal aflaste de store trafikårer, styrke nye grønne mobilitetsformer og skabe mange små mikrocentre.
3. Forstæder med grøn identitet
En perlekæde af parker, med afsæt i de fem tidligere nævnte naturparker, skal give en ny identitet til forstæderne. Målet er at gøre forstæderne konkurrencedygtige med det centrale København, når det gælder identitet, investeringer og popularitet. Parkerne skal have en signifikant herlighedsværdi i kontrast til de ”såkaldte grønne kiler”, hvor udefineret natur er fyldt med infrastruktur.
Forslag til fremtidigt begrønnet industrikvarter
Illustrationer fra forslag: Fremtidigt kystlandskab og grøn udvikling i industriområder. Kystzonerne udvides med brede "horisontale" diger, en landskabszone, der kan beskytte mod fremtidige havstigninger. En række industrikvarterer langs Ring 3 omdannes til nye grønne bydele.
4. Levende bycentre langs Ring 3
Med afsæt i ønsket om en net-zero urbanisering og ingen nye barmark bebyggelser foreslås det, at man tager et nyt kig på eksisterende by- og industriområder langs den kommende Ring 3 letbane. Her skal de nye parker i tilslutning til forstæderne skabe grobund for ny blandet byudvikling med særligt fokus på genbrug og transformation.
5. "Arbejd-med-naturen" tilgang
Forslaget fremfører, at det er for sent med naive nålestiksoperationer, der skal forhindre stigende havvand. I stedet bliver der kaldt på en langsigtet vision, der i sidste ende skal resultere i en ”total overgivelse” til vandet. Her bliver det forudset, at vi engang i fremtiden bliver et ølandskab, med blå veje og grønne tage. Vi skal stoppe med at grave rør ned, men se byen og landskabet som en svamp, der kan opsuge vandet og bruge det blå rum som ny infrastruktur.
Det urbane kredsløb
Højlandet Lavlandet
Kredsløb
Vurdering
Forslaget «Kredsløb» abstraherer fra den velkendte femfingrede fingerplanmodel og leverer et anderledes bud på et hovedstadsområde, hvor Hillerød og Roskilde bliver nye fremtidige fortætningscentre i en triangulær bystruktur med et grønt "højland" i midten og et blåt "lavland" langs kyster og fjorde.
Ønsket er at tilføje et nyt lag til fingerplansstrukturen og skabe nye "kredsløb", både urbane og biologiske, med afsæt i eksisterende infrastruktur, landskabslag og urbane centre.
Roskilde og Hillerød udpeges som nye knudepunkter i bystrukturen grundet deres indbyrdes forbundethed, historiske tyngde og atmosfære. Desuden ses byerne som gode afsæt for videre forbindelse mod Århus / Helsingør i nord og Odense / Femern i syd.
Byudviklingen skal tage afsæt i landskabet, og naturudvikling skal stå før byudvikling, dikterer forslaget. Kystzonerne inddeles i tre kategorier, bugten, sundet og fjorden, som hver bidrager med egenart og skaber nye naturoplevelser gennem naturintegreret og "blød" klimatilpasning. "Den grønne midte" tager udgangspunkt i den eksisterende typografi og foreslår et "skovland" centralt i den fremtidige bystruktur. Her skal løsrevne og afgrænsede byer i skoven erstatte utæmmet byudvikling langs infrastrukturelle forbindelser, mens et højt fokus på styrkede og sammenkoblede økosystemer skal forvandle landskabet til et rigt og selvbærende naturlandskab.
En opgradering af eksisterende infrastruktur i Fingerplanen danner grundlag for mobilitet i det fremitidige "kredsløb". Her foreslås en udvidelse af S-togsnettet, så det forlænges til Roskilde, samtidigt med at nye forbindelser mod Aarhus, Helsingør og Køge skal sætte de to nye bypoler i spil som forbindelsesled videre ud
i Europa. Det mest markante forslag er en opgradering af en ny kollektiv transportlinje mellem Roskilde og Hillerød, der muligvis baseres på ringvej 6, men som ikke bliver beskrevet nærmere.
Bedømmelsesudvalget finder, at forslaget udgør et markant, visionært og anderledes indspark i samtalen om fremtidens hovedstadsområde. Det er det konkurrenceforslag, der ændrer mest på den overordnede sammenhæng i regionen, hvilket som diagram skaber opmærksomhed og lægger op til videre diskussion. Dykker man ned i forslagets præmisser står meget dog uklart.
Forslaget tager fint fat i relevante problemstillinger, men lykkedes ikke med at komme i dybden med mange af de temaer, der opstilles. Bedømmelsesudvalget kunne have ønsket sig en mere grundig underbygning af, hvorfor valget er faldet på Roskilde og Hillerød som fremtidige knudepunkter i "kredsløbet", og hvorledes disse bycentre nærmere kan tage sig ud i den beskrevne fremtid. Her kunne det have været ønskværdigt at se konkrete nedslag i de to "megabyer" fremfor de i projektet ellers fint fremstillede nedslag i Birkerød, Værløse og Greve.
Forslaget skal således roses for sit store og visionære greb på den videre udvikling i hovedstadsområdet, men præmieres ikke, da forslagets præmisser kan virke urealistiske, og for mange spørgsmål står uafklarede tilbage.
Kredsløb: Nordland Arkitekter
Projektuddrag
Hovedstadsområdet i dag
Forslaget beskriver, at udviklingen i hovedstadsområdet er nået et mætningspunkt for fortætning og den eksisterende infrastruktur skaber ensrettede flaskehalse med stillestående trafik i morgen og aftentimerne som konsekvens. Hovedstadsområdet er mest attraktivt i de centrale dele - håndfladen - mens yderområderne mangler tiltrækningskraft.
Nye knudepunkter i balance
Ved at skabe to nye knudepunktereller fortætningscentre - ved Roskilde og Hillerød, kan et hovedstadsområde i større balance realiseres. De to nye bycentre skal være attraktionsmodpoler til det centrale København og er udpeget med afsæt i deres eksisterende kvaliteter og indbyrdes forbindelse, samt deres mulighed for tilknytning til et større regionalt og internationalt netværk.
Et urbant kredsløb
Den foreslåede byudvikling skaber et urbant "kredsløb" - en triangulær bystruktur, der baserer sig på områdets topografi. Kredsløbet formes således efter de lavtliggende og højtliggende områder og forbindes internt af en udbygning af eksisterende infrastruktur samt en ny, opgraderet transportlinje mellem Roskilde og Hillerød.
Illustrationer fra forslag: "En by i skoven" og "En by ved bugten". Byen i skoven eksemplificeres ved et fremtidigt Værløse, der infiltreres af et nyt naturnetværk og inddeles i små nabolag med grønne kanter og vilde bylommer. Byen ved bugten giver et blik på fremtidens Greve, hvor et nyt strandenglandskab skaber nye kvaliteter i lavtliggende indre områder, mens et nyt digelandskab bliver rekreativ buffer mod kysten.
Højlandet
Centralt i det nye "kredsløb" foreslås en grøn bearbejdning af "højlandet", de højtliggende områder centralt på Sjælland. Højlandet bliver et "skovland" med løsrevne og afgrænsede byer, der omkranses af natur og står i kontrast til de sammenvoksede urbane zoner langs fingrenes infrastruktur.
Lavlandet
Lavlandet refererer til kystzonerne i hovedstadsområdet. Disse inddeles i tre zoner; fjorden, sundet og bugten. Ved hjælp af forskellige naturbaserede tiltag mod stigende hav- og grundvand skabes nye identitetsgivende attraktioner, der med hver sin egenart skaber en afsmitning fra vandkvaliteter til landkvaliteter.
Kredsløb: Nordland Arkitekter
Fingerplan 2.0
motorvej
let overdækning af motorvej med solceller
urban overdækning af motorvej (sammenbinding af byområder)
byfortætningspunkt
Letbane & BRT-linje (stationsknudepunkt)
byfortætningspunkt S-bane & BRT-linje (stationsknudepunkt)
nmasket netværk af supercykelstier (15-minutters byen)
fortætning af parcelshuskvarter i BRT-statonsnært område
faunapassage og biodiversitets korridor over motorvej
let overdækning af motorvej med solceller
Vurdering
"Fingerplan 2.0" opstiller fem konkrete strategier for den fremadrettede udvikling i hovedstadsområdet. Med afsæt i et ønske om mere og bedre bynær natur med høj biodiversitet, samt fortætning af eksisterende byzoner i omegnskommunerne, opstilles en række velbeskrevne principper, der i høj grad fokuserer på de organisatoriske og økonomiske løsninger, der skal få os i mål med den foreslåede udvikling.
Forslaget beskriver en fremtid, hvor de grønne kiler omdannes fra et identitetsløst miskmask af arealkrævende og afskærmende funktioner som infrastruktur, landbrug, tekniske anlæg og kolonihaver til nye "blå-grønne kiler", der følger vandets veje, forbinder eksisterende natura-2000 arealer og danner et "sammenhængende naturnetværk med styrkede økologiske forbindelser og biologiske korridorer".
Fremtidig byudvikling skal ske gennem transformation af eksisterende by samt fortætning i eksisterende byzoner og ved de store indfaldsveje. Forslaget tager som det eneste af de fem forslag de store udfordringer med trafikstøj i omegnskommunerne under behandling og foreslår en fortætningsstrategi, der blandt andet indebærer delvis overdækning af motoveje. Herved fjernes markante barrierer i bybilledet, og der skabes plads til nye sammenflettede natur- og byområder med reduceret støj og bedre levevilkår for både mennesker og dyr.
Transformeringen af infrastruktur indebærer ligeledes et udbygget netværk af hurtigbusser - BRT-linjer - der skal skabe nye knudepunkter og være med til at realisere ønsket om flere attraktive bycentre efter "15-minutters-by-princippet".
bynær natur
transformation af motorvej til bygade med lavere hastighed og fortætning omkring nye BRT-stop
storebyområde Metro & BRT-linje (stationsknudepunkt)
For at skabe en fælles, forpligtende udvikling fremadrettet foreslås oprettelsen af et nyt udviklingsselskab "By&Land", der med inspiration i "By&Havn" skal varetage transformationen af infrastruktur, de foreslåede overdækninger af motorvejsnettet og den generelle byudvikling på de nye frigivne arealer. Nyt byggeri skal finansiere udviklingen af de blå-grønne kiler og selskabet, der ejes i fællesskab af omegnskommunerne, staten, regionerne og private grundejere har derfor fælles ansvar for den bæredygtige helhedstænkning.
Bedømmelsesudvalget finder, at forslaget har en generel høj faglighed med præcise målsætninger. Forslaget roses for som det eneste at adressere støjproblematikken i omegnskommunerne og bruge denne problematik som afsæt til ny udvikling.
Oprettelsen af et nyt regionalt partnerskab i form af selskabet "By&Land" giver et konkret og anderledes bud på en fremtidig organisering, men bedømmelsesudvalget ser finansieringsmodellen samt den overordnede kommercielle tilgang til fælles byudvikling problematisk.
Forslaget fremhæves for sin grundighed og nytænkende nedslag, men præmieres ikke, da forslaget har et for snævert fokus på omegnskommunerne og kommer for lidt i dybden på en række afgørende punkter. Fingerplan 2.0: Gründl Haahr
Forslaget adresserer i høj grad udfordringer og potentialer i Ring 3-kommunerne, og bedømmelsesudvalget kunne have ønsket en højere stillingtagen til udfordringer i en større regional kontekst. Her savnes blandt andet et større fokus på klimaudfordringer, udvikling i hovedstadsområdets yderkommuner samt mobilitet i en større regional sammenhæng.
Fingerplanens nuværende trafikstøj
Projektuddrag
Dobbeltudnyt arealer og samtænk investeringer
Den radikale fortætning i den indre del af hovedstaden samt Ring 3-kommunerne har skabt en kamp om arealerne, der kun kan løses ved en multifunktionel arealudnyttelse fremadrettet - en dobbeltudnyttelse. Herved forstås, at fremtidig boligudvikling kun skal ske i allerede eksisterende byområder og ved at omdanne større infrastrukturarealer til nyt brug. Energiproduktion skal knyttes til infrastruktur og byggeri frem for bar mark, og bynære grønne områder skal fortættes med natur, der giver rekreativ kvalitet.
Styrk biodiversiteten i blå-grønne kiler og understøt rekrativ natur
en overdækning af motorvejene vil skabe samfundsmæssige gevinster i form af øget sundhed og trivsel for den store andel af befolkningen i hovedstadsområdet der er udsat for den sundhedsskadelige støj fra motorvejene. omfatter en totaløkonomisk betragtning hvor
en overdækning af motorvejene vil skabe samfundsmæssige gevinster i form af øget sundhed og trivsel for den store andel af befolkningen i hovedstadsområdet der er udsat for den sundhedsskadelige støj fra motorvejene. omfatter en totaløkonomisk betragtning hvor
samlet finansieringsmodel hvor byudvikling finansierer naturudvikling
x1 x2
Forslaget fremfører, at de grønne kiler udnyttes forkert i dag. Fremfor pladskrævende funktioner som landbrug, kolonihaver, tekniske anlæg mv. skal kilerne i fremtiden bindes bedre sammen til store naturarealer med høj biodiversitet. Samtidigt skal kilerne indgå i et nyt blå-grønt netværk, der udformes med afsæt i vandets naturlige vej gennem landskabet. De blå-grønne kiler fungerer som periodevis aflastningsområder ved oversvømmelser og forbinder samtidigt eksisterende natura-2000 områder i et nyt rekreativt netværk.
multifunktionel arealanvendelse
samlet finansieringsmodel hvor byudvikling finansierer naturudvikling
x1 x2
multifunktionel arealanvendelse
Understøt kompaktbystrategi og stationsnærhedsprincip
eksisterende arealuddnyttelse af de Grønne Kiler på menneskets præmisser
Forslaget peger på nødvendigheden af bæredygtige mobilitetsløsninger, hvis hovedstadsområdet skal indfri sine klimamålsætninger. En fælles adfærdsændring mod mere offentlig transport og cyklisme kræver i denne sammenhæng en styrkelse af stationsnærhedsprincippet. Samtidigt peger forslaget på trafikstøj som en hovedudfordring i hovedstadsområdet. Dette problem skal bl.a. løses ved bedre støjafskærmning og partvis overdækning af motovejsnettet, så der skabes plads til ny byfortætning, tekniske anlæg og grønne korridorer.
ny sameksistens mellem menneske og natur i de Blå-Grønne
eksisterende arealuddnyttelse af de Grønne Kiler på menneskets præmisser ny sameksistens mellem menneske og natur i de Blå-Grønne Kiler
konvertering af landbrugsrealer beliggende på lavbundsjorde til nye Blå-Grønne kiler med rekreativ natur der binder Natura-2000 områder sammen
nuværende udforming af motorvej skaber barriere mellem områder og støjbelaster tilstødende arealerVed overdækning frigives arealer til kvalitativ by- og naturudvikling
konverter landbrugsjord og grønne restarealer
skov og biodivers natur
nuværende udforming af motorvej skaber barriere mellem områder og støjbelaster tilstødende arealerVed overdækning frigives arealer til kvalitativ by- og naturudvikling
Landbrug
Urørt
Blå-Grøn kile
med forbedret vandmiljø og styrket vand-økosystem
cykelsti (mod Vallensbæk)
konverteret landbrugsareal til biodivers skov
en overdækning af motorvejene vil skabe samfundsmæssige gevinster i form af øget sundhed og trivsel for den store andel af befolkningen i hovedstadsområdet der er udsat for den
rekreativ forbindelse
x1 x2
let overdækning af motorvej med solceller
BRT-stationsnært bycentrum med blandede byfunktioner; boliger, erhverv og institutioner
(fortætningszone) BRT-Stop (Store Vejle Å Station)
natur og by flettes sammen med en fliget kant der skaber adgang til naturen
faunapassage og biodiversitets korridor over motorvej
rekreativ våd natur
fortætning af stationsnært parcelhuskvarter
super cykelsti (mod Vallensbæk Strand)
eksisterende boliger tilføres øgede boligkvaliteter og sundhedsgevinster fra støjfrit miljø
og udtagning af lavbundsjorde negativt
Fra trafikstøj til byomdannelsespotentiale og kort over fremtidigt overdækning af Køge Bugt motorvejen til nyt byområde i nærhed til nye blå-grønne kiler ved Store Vejleå / Vallensbæk.
Transformer og omdan eksisterende by- og infrastruktur
multifunktionel arealanvendelse
N-2000
N-2000
konvertering af landbrugsrealer beliggende på lavbundsjorde til nye Blå-Grønne kiler med rekreativ natur der binder Natura-2000 områder sammen
Ny byudvikling skal ske gennem en transformation af eksisterende byområder og infrastruktur. Med afsæt i det styrkede stationsnærhedsprincip, hvor eksisterende stationer suppleres af nye BRT-linjer og de overdækkede motorvejsstrækninger, skabes nye urbane bycentre i Ring 3-kommunerne, der bindes sammen med de nye blå-grønne kiler og eksisterende by. Byomdannelses- og fortætningszonerne skal være funktionsmæssigt sammensatte, og der er fokus på ikke blot at opføre nye boliger, men også fastholde bynært erhverv og industri for at reducere pendling.
konvertering af eksisterende produktionsskov beliggende i de Grønne Kiler til urørt skov
solcelleranlæg placeres i forbindelse med det byggede miljø. Med dobbeltuddnyttelse af fx tagarealer eller som overdækning af parkeringspladser og infrastruktur - Herved friholdes der arealer til andre formål
Fælles håndslag i regionalt partnerskab
nuværende udforming af motorvej skaber barriere mellem områder og støjbelaster tilstødende arealerVed overdækning frigives arealer til kvalitativ by- og naturudvikling
Forslaget fremstiller en model for et nyt udviklingsselskab "By&Land", der skal sikre styrket regionalt partnerskab og sikre en fælles vision på tværs af kommunegrænser. Selskabet lader sig inspirere af By&Havn og ejes i fællesskab af omegnskommunerne, staten, regionerne og de private grundejere. Selskabet varetager transformationen af infrastruktur med nye BRT-linjer og overdækning af vejnet samt byudvikling af de frigivne arealer.
konverter landbrugsjord og grønne restarealer
Urørt skov og biodivers natur
6oom
eksisterende byzone med lav tæthed
ny BRT-linje og stationsnært fortætningspunkt
Biodiversitetskrise sammenhængende arternes
kommunegrænse
tværkommunal udvikling og samarbejde
klimahåndtering bosætning energianlæg og infrastruktur biodiversitet
BYGGESTOP for barmarksprojekter! effektuering af byggestop fokuserer byudvikling og private investeringer omkring fortætningszoner
ny BRT-linje muliggør eksisterende
opkøb
solceller på bygningstage
Køge Bugt Motorvejen med overdækning og ny BRT-linjeføring
Store Vejle Å
Hædrende omtaler
I konkurrencens første fase blev der indsendt 43 visioner for fremtidens hovedstadsområde. 5 forslag blev udvalgt til videre bearbejdning i konkurrencens fase 2, mens 5 forslag blev tildelt en hædrende omtale. De fem hædrende omtaler præsenteres på de følgende oplsag.
Nær Salten: Thing Brandt Landskab Hædrende omtale (10.000 DKK)
Nær Salten
Vurdering
NÆR
SALTEN
Havet sitrer og buldrer. Frossen vand begynder at flyde. Standhaftige, knirkende gletsjere bliver til bølger og bevægelse. Flytter rundt og får nye former. Hurtigere bevægelser. Høje og lave vande. Den sidste is skubber til, presser på og trækker i havbunden. Jeg kan mærke, at dette fører noget nyt med sig. Landet‘s fede ler, flygtige sand og sorte muld, bliver taget imod af det gyldne lys, den lune luft og den milde brise. Frø slår rod og spirer bryder frem og vokser mod en solspættet himmel. Jeg kan mærke, jeg er til. Landet‘s lange kyster og store vidder skaber ka- rakter, sammen med nye åse, bakker og dale. Åer, søer og moser udbredes ved regn, og udtørres under sol, som lunger hæves og sænkes. Et livligt kvidder af fugle, dyr som bygger huler og fisk som strømmer rundt i både salte og ferske vande. Mennesker er indvandret og istemmer sig myldret af liv. Hjerter banker her og der. Jeg mærker, vi er ét. Havet‘s horisont, pyntet med skibe, der sætter sejl som skyer. Både og mennesker holder vejret, når de dykker ned under vandoverfladen for at besøge fisk og havbund. Skarpe kanter optrækker linjer mellem hav og land. Diger afbryder strømme og dæmninger styrer retninger. Jeg kan dårligt mærke dig mere. Landet opfyldes, udgraves, pløjes, gødes og udvides. Sammen med skov og mark skyder byer op. Bygninger strækker sig op i himmelrummet. Mennesket former i en grad, de ikke kan med havet. Jeg kan mærker, jeg er min egen.
Abstraktion afSjælland -årstalvil vise sigmed tiden
Havet raser og stormer i længsel efter nærvær med landet. Bølger løfter sig højere end tidligere. Med vinden og regnen som allierede slår havet hårdere mod kyst og kaj. Himmel og hav står i ét og horisonten er opløst. Kan du mærke min stormende længsel? Landet s porøse overflade lukkes. Ilten trækkes ud af moser og åer. Det livlige mylder indhegnes, bedøves og kultiveres. Jeg kan ikke længere mærke mig selv. Havet kæmper igennem kvalte kraftanstrengelser for at nå landet. Ilten forsvinder og afstanden til landet øges. Havbunden bliver stille og tyk. Bevægelsen under vandet bliver mindre. Jeg kan ikke længere mærke mig selv. Havet står i stilhed. Regnen løber i forvejen. Grundvandet presser sig på. Vinden puster sig op og rusker liv i bølgetoppe. Løfter havet over kanter og kystsikringer, hvor det igen mødes med landet. De smelter sammen den korteste stund af berøring før havet atter pumpes ud. Kajkanter styrkes og kyster barrikaderes. De skal mærke min vrede.
Baseret på bearb e jdet D an m a k s H ø demodel Terræn (dhm)-f raDataforsygningen
Landet’s tunge åndedræt lettes med store vingesus fra høje, hvide møller og enorme skove. Tågen af bedøvelse letter fra land og en livlig summen vender tilbage. Åer, søer og moser breder sig igen. Jordskorpen får sin porøsitet tilbage. Kanter sænker deres forsvar og kysten begynder at bevæge sig. Kan du mærker jeg er tilbage? Havet stormer ind over land i mild omfavnelse. Med plads til store armbevægelser slår bølger mod kyst kærlig genforening. Jeg kan mærke dig – og jeg giver ikke slip igen! Landet‘s kyster bliver længere og udvekslingen mellem hav og land bliver stadig større. I en sammensmeltning mødes havet og landet igen. En udveksling, som giver grobund for nye landskaber, for ny summen og sitren. Jeg kan mærke vi er til!
Naturen samles i et fælles åndedræt, et fælles kredsløb. Sammen indtages nye former, i dag og i morgen. Nu er vi ét.
Forslagsstiller: Thing Brandt Landskab ApS
Eva Nordberg
Stephanie Winther
Mette-Sofie Rybak
Emilie Kjeldsen Kjær
Marie Thing
Forslaget "Nær Salten" (Thing Brandt Landskab) leverer en velskrevet og poetisk vision for fremtidens hovedstadsområde. Teksten fremhæves som engagerende og med en alvor, der gør at projektet skiller sig ud. Forslaget præsenteres gennem en række smukke illustrationer og præsenterer samtidigt en række saglige forslag til den videre proces for hovedstadsområdets udvikling.
Projektets påpeger, at med menneskets magt følger et ansvar for at genskabe naturen. Udgangspunktet er, at naturen er forudsætningen for det gode liv, ikke blot for mennesket men for alle levende væsener. Projektets mål er derfor, at nå tilbage til en samhørighed med naturen, hvilket kræver at naturen får en større "bevægelsesfrihed" i hovedstadsområdet.
Forslaget tildeles hædrende omtale for sin fabulerende og poetisk naturtilgang. Samme tilgang resulterer samtidigt i en illustreret vision, hvor store dele af hovedstadsområdet fremstår oversvømmet. Her savner bedømmelsesudvalget en højere stillingtagen til, hvorledes vi i fremtiden skal leve og bo i det fremstillede scenarie.
En meget grønnere fingerplan: Pasgaards Arkitektkontor og LYTT
Hædrende omtale (10.000 DKK)
En meget grønnere fingerplan
Vurdering
Forslagsstiller: Pasgaards Arkitektkontor & LYTT Architecture A/S.
Jens Christian Pasgaard Mads Tenney Jordan
Forslaget "En meget grønnere fingerplan" (Pasgaards Arkitektkontor og LYTT) forsøger, med omsorg og respekt, at udvikle de iboende kvaliteter i den eksisterende Fingerplan. Udgangspunktet er, at den fremadrettede byudvikling i hovedstadsområdet skal ske på de grønne kilers præmisser og ikke omvendt. Visionens mission er derfor, at styrke kilerne på alle tænkelige måder.
Visionen fremsætter ni konkrete udviklingsprincipper, der skal styrke den eksisterende fingerplan. Her nævnes blandt andet nye tværgående kileforbindelser, "grøn ekspropriation" gennem nedrivning af eksisterende byggeri i kilerne, mere urørt natur, ny udvikling i erhvervsområder og mere blød infrastruktur.
Forslagets tildeles hædrende omtale for sin nænsomme og klare bearbejdning af Fingerplan 1.0.
Tid til at række ud!: Urban Power
Hædrende omtale (10.000 DKK)
Tid til at række ud!
Forslagsstiller: Urban Power
Rune Veile
Arne Cermak Nielsen
Sara Bjelke
Chen Ding
Vurdering
Forslaget "Tid til at række ud!" (Urban Power) præsenterer en vision, der gennem 3 præcise dogmer, skal hjælpe til med at styrke de individuelle byer rundt om i hovedstadsområdet. Forslaget påpeger, at der findes store kvaliteter og udviklingspotentialer i de selvstændige byområder i forstadskommunerne. Her nævnes Købstæderne, landsbyerne, midtbyerne og S-byerne som alternative byudviklingscentre til det centrale København. Ved at forbinde de nævnte byområder, skabe styrket adgang til naturen og udvikle dem til selvstændige destinationer, kan den oprindelige fingerplanstruktur styrkes og udbygges.
Et nyt bud på alternative kommunegrænser, hvor de selvstændige byer dikterer grænserne i et fremtidigt kommunalt landskab, er spændende og med til at styrke den ønskede decentralisering. Forslaget tildeles hædrende omtale for sine 3 klare dogmer og det store fokus på Købstæderne og de selvstændige bystrukturer i hovedstadsområdet.
Mere for flere med mindre: Niras
Hædrende omtale (10.000 DKK)
Mere for flere med mindre
Vurdering
Forslagsstiller: Niras A/S
Lisa Gustafsson
Henrik Jagd Nissen
Anne Gedved Christoffersen
Julie Majlund Buschardt
Kristina Moos Bylov
Gertrud Øllgaard
Lene Lang Gamborg
Thomas Kruse Wichmann
Jan Kragerup
Rikke Juul Monberg
Camilla K. Damgaard
Astrid Marie Berg
Forslaget "Mere for flere med mindre" (Niras) er et engagerende og intelligent forslag, der konkret forholder sig til et bredt udsnit af de temaer, der vil spille en rolle i den fremadrettede udvikling af hovedstadsområdet. Visionen, der fremstilles gennem et tilbageblik på fingerplansområdet anno 2024, lægger ud med en kritik: " Fingerplanen var fra 1947 til 2024 central for byudviklingen af hovedstadsområdet. Dens udvikling var dog primært drevet af økonomisk vækst. I 2024 var planen i sin daværende form, som strategi for byudvikling af hovedstadsområdet, stagneret."
Med dette afsæt beskrives et fremtidigt byområde, hvor særligt samspillet mellem demografi, biodiversitet og offentlig transport sætter sit aftryk. Naturen bliver rammesættende for byplanlægningen, mens nye bofællesskaber og et styrket kollektivt transportsystem skaber et nyt og bedre storbyområde.
Forslaget tildeles hædrende omtale for sit seriøse og brede bud på en videre udvikling gennem 5 klart beskrevne temaer.
Fingrene væk!: Sleth
Hædrende omtale (10.000 DKK)
Fingrene væk!
Forslaget "Fingrene væk!" (Sleth) angiver indledningsvist, at de ikke ønsker at komme med bud på en ny planstruktur. En ressourcebevidst udvikling af Fingerplanen er målet og de leverer derfor en interessant kortlægning af eksisterende arealressourcer. Kortlægningen præsenterer en let kommunikerbar synliggørelse af de potentialer, der allerede findes, og stiller skarpt på den fremadrettede udvikling af parcelhuskvarterer, landbrugsareal og industriområder i hovedstadsområdet.
Der fokuseres på mulighederne i en øget tæthed i parcelhuskvarterer, højere krav til biofaktor på landbrugsarealer og mulighederne for at huse funktioner i industriområderne, der ikke længere er plads til i håndfladen.
Forslaget tildeles hædrende omtale for sin metode, der tilbyder et helt nyt perspektiv på den fremadrettede udvikling i hovedstadsområdet.
Forslagsstiller: Sleth A/S
Haris Hasanbegovic
Irene Blak Wilner
Mathilde Ballegaard Lehrmann
Lars Jensen
Søren Christian Madsen
Marie Wacher Rødbro
Søren Leth
Den videre proces
Med afsæt i konkurrencens visioner, står det helt klart, at der er behov for en samlet plan for den fremadrettede udvikling i hovedstadsområdet. Der findes en grundlæggende tvivl om, hvorvidt vi med eksisterende redskaber, kan skabe den forvandling af vores bylandskab som er nødvendig for at imødekomme de mange og komplekse udfordringer både klima, biodiversitet, bosætning og demografi stiller os overfor.
Konkurrencen har leveret nye indsigter og konkrete værktøjer, der kan benyttes som afsæt i den videre debat. Det er er derfor målsætningen, at udbrede konkurrencens resultater gennem en række initiativer fremadrettet.
Ønsket er at starte en bred samtale, både med de parter der sætter retningen for udviklingen og dem der bor, arbejder og besøger hovedstadsområdet. Gennem formidling af konkurrencens resultater, er målet at få igangsat en ny fingerplanrevision - en Fingerplan 2.0.
Illustrationer fra "Den Blå Metropol" (Cobe) "Oplandsrådet", et samlende bredt organ repræsenteret af interessenter skal sætte retningen for fremtidens hovedstadsområde.