2 minute read

UIA’s verdenskongres side

Next Article
Arrangementer side

Arrangementer side

Programmet for UIA’s verdenskongres “Sustainable Futures – Leave No One Behind” i København i 2023 begynder så småt at tage form. Indholdet vil blive kurateret ud fra dels seks verdensmålsbaserede temaer og dels fem kongresspor – et videnskabeligt spor, et praksisspor, et ungespor, et industrispor samt et socialt spor.

En komité med arkitekter fra flere brancher er med til at sikre, at programmet bliver i verdensklasse. I komiteen sidder Kai-Uwe Bergmann, BIG; Tine Hegli, AHO (tidl. Snøhetta); Jakob Strømann-Andersen, Henning Larsen Architects; Cora Valloire, Dissing+Weitling m.fl. Også de første aftaler med hovedtalere er faldet på plads med bl.a. Bjarke Ingels, Ursula von der Leyen og Connie Hedegaard, der skal lede begivenhederne på hovedscenen.

Optakt til kongressen er i fuld gang

I 2021 udkom vi på sociale medier samt med seks digitale nyhedsbreve, der relaterer sig til kongressens seks forskningsspor. Efter de første udsendelser har vi fået 910 abonnenter på nyhedsbrevene samt 1.000 følgere på de sociale medier.

Forskningssporet, der ledes af professor Mette Ramsgaard Thomsen, Det Kgl. Akademi, har som optakt til kongressen afholdt en række online pre- events. Her deltog mange hundrede internationale deltagere fra både forskningsverdenen og den praktiserende del af arkitektfaget.

Sammen med Copenhagen Architecture Festival har UIA2023CPH udsendt et call til UIA’s 115 internationale foreninger om at invitere arkitekter, designere og kunsterne til at bidrage til et manifest med kreative løsninger på, hvordan arkitektur kan skabe en mere bæredygtig verden. Manifesterne vil blive brugt før, under og efter verdenskongressen i dialoger og debatter. Arkitektforeningerne fra hele verden har vist stor interesse.

Planlægningen af verdenskongressen kører i et tæt parløb med Københavns Kommune, der er i fuld gang med at bygge op til arkitekturåret Copenhagen in Common som vært for UNESCO-UIA World Capital of Architecture i 2023. Sammen arbejder vi på at gøre hele året til en fantastisk arkitekturbegivenhed for alle.

Endelig har vi, post-corona, slået søm i, at det bliver en fysisk kongres med onlinestreaming fra hovedscenerne og udvalgte sessioner. Vi regner med 10.000 fysiske gæster og mindst lige så mange online.

Klar til næste fase

Alt i alt er UIA2023CPH-sekretariatet ved at være klar til at tage fat i den store salgs- og markedsføringsindsats, der ligger forude, for at få de mange tusinde arkitekter til København den 2.-6. juli 2023.

I forbindelse med at forberedelserne er trådt ind i en mere logistisk fase i forhold til kongressen, er Mette Lindberg tiltrådt som ny CEO for UIA2023CPH.

Medlemsinddragelse

Vi arbejder også for at inddrage lokalledelserne og så mange medlemmer som muligt i kongressen. Der kommer en homestay-ordning, hvor medlemmerne kan være værter for en gæst under kongressen – eller i dagene før og efter – ude omkring i landet. Vi arbejder på en guide til danske eksempler på de 17 verdensmål, hvor vi har inviteret repræsentanter for lokalledelserne til en redaktionsgruppe, som skal være med til at indhøste og udvælge eksemplerne. Guiden skal få de besøgende til at rejse rundt i Danmark. Og ikke mindst forventer vi at se en masse medlemmer til kongressen.

This article is from: