Strategi side

Er Arkitektforeningen relevant for dig? Bliv MAA og vær med til at sikre, at foreningen gør en forskel for faget og dine muligheder som arkitekt.

Ida Lindberg Ny næstformand i Arkitektforeningen Arkitekt MAA, Over Byen Arkitekter

Strategi 2019-2021

Gennem de sidste snart tre år har strategien 20192021 været det vigtigste pejlemærke for Arkitektforeningens arbejde. På de følgende sider gør vi status over, hvordan vi har arbejdet med strategien, og hvad vi har opnået i løbet af 2021.

1. Øget synlighed af arkitekturens betydning for samfundet

2. Målrettet indsats i kommunerne over hele landet

3. Tættere og mere fokuseret samarbejde med branchens aktører

4. Øget medlemstilfredshed gennem fagligt fællesskab

5. Styrkelse af den arkitektfaglige profil og de faglige kompetencer

6. Større anerkendelse af medlemmernes geografiske og faglige spredning.

1Øget synlighed af arkitekturens betydning for samfundet

Som arkitekter arbejder vi sjældent alene om opgaverne og om at træffe beslutningerne – derfor har vi lagt en stor indsats i at række ud og vise den værdi, vi skaber sammen med politikere, bygherrer og andre aktører i byggeriet.

Årets priser fik arkitekturen på forsiden

Gennem hele året har både vores traditionsrige og ikke mindste vores nystiftede priser givet anledning til bred omtale af bredden i vores fag og værdien i at investere i arkitektonisk kvalitet. Og ikke mindst skabt stolthed.

I foråret lancerede vi den nye, årlige prisopgave, UDSYN. Førsteprisen gik til den 29-årige arkitekt Haris Hasanbegovic for hans spil M.A.A.TADOR – et kreativt bud på, hvordan vi bør ændre spillets regler i byggebranchen. En idé, som også gav stor resonans i medierne.

I juni kårede vi Hernings borgmester, Lars Krarup, til arkitekturborgmester for hans vedvarende politiske fokus på byudvikling med arkitekturen som omdrejningspunkt. Det fik stor medieopmærksomhed, både i nationale og lokale medier.

Byplanprisen, som vi uddelte sammen med Byplanlaboratoriet, gik til Syddjurs Kommune på Byplanmødet i efteråret. Æreskalejdoskopet gik til Bygningsstyrelsen for Arkitektskolen Aarhus, som vi fejrede med en festforelæsning ved Martin Krogh fra ADEPT og en rundvisning på skolen. (Læs mere om priserne på s. 28)

Verdensmål og bæredygtighed øverst på dagsordenen

Klima og grøn omstilling har også været et gennemgående tema i vores politiske arbejde i relation til revidering af planloven, regeringens klimapolitik og BR18.

Gennem debatindlæg i Altinget og møder med politikere, alliancepartnere m.fl. har vi sat fokus på mulighederne og behovet for at koble planlægningen med den grønne omstilling.

Med temaet for Arkitekturens Dag, som var “Nye forbindelser til natur”, satte vi fokus på arkitekturens betydning for den grønne omstilling, klimasikring og biodiversitet og vores forbundethed til naturen. I det hele taget har bæredygtighed været vinklen på mange af vores artikler, medlemsportrætter, debatter og arrangementer. (Læs mere på s. 20-22)

Optakt til verdenskongressen

I juli overtog vi, i regi af UIA2023CPH, officielt værtskabet til verdenskongressen for arkitekter, og vi begynder at se konturerne af et spændende program for den 2.-6. juli 2023. I arkitektforenings-

regi har vi planlagt en række aktiviteter i kongresugen, som påbegyndes i 2022. (Læs mere om verdenskongressen på s. 24)

Vi fik byggefællesskaberne med i boligaftalen

Særligt byggefællesskaber har fokus i vores boligpolitiske arbejde. Tilbage i efteråret 2020 fik vi lavet en grundig rapport om byggefællesskaber. Rapporten udfolder perspektiverne i og barriererne for udbredelsen af byggefællesskaber og har været præsenteret for relevante politikere og embedsmænd. Dette arbejde har sat sine tydelige spor i boligaftalen, som faldt på plads i november 2021.

Synlige og til stede

I 2021 har Arkitektforeningen lagt fysisk hus, stemmer eller digitale kanaler til usædvanligt mange arrangementer, netværksmøder m.m. Det er i alt blevet til 111 arrangementer, som sekretariatet eller lokalforeningerne har stået bag eller holdt i samarbejde med andre. Desuden har direktør, formand og fagkonsulenter deltaget i en række eksterne arrangementer. (Læs mere om arrangementerne på s. 8)

I medierne har vi arbejdet målrettet på at få omtale af vores indsatser og deltage i den offentlige debat om vores mærkesager. Det er blevet til ca. et indlæg om måneden, blandt andet i Byrummonitor, Jyllands-Posten, Altinget.dk samt Avisen Danmark.

Øget dækning i nationale og regionale medier

Helt overordnet har vi opnået en stigning på 14% flere omtaler i 2021 end året før. Gennem en målrettet indsats for at komme ud i hele landet, er det lykkedes at få 30% mere dækning i de nationale nyhedsmedier og hele 79% mere i de regionale medier. Dette fokus har betydet et fald på 12% i fagmedierne. I alt er vores rækkevidde øget med 39%.

Medlemmerne i fokus på egne medier

Gennem året har vi bragt en lang række interviews og artikler med MAA’ere fra forskellige dele af faget. Disse har primært taget udgangspunkt i vækstlaget samt de temaer, der arbejdes med i de faglige netværk og arbejdsgrupper.

Massiv fremgang på sociale medier

Vi har oplevet massiv fremgang på de sociale medier og i vores nyhedsbrev, hvor følgerskaren og læsertallene stiger kontinuerligt.

Antal følgere: Instagram = 11.721 (50% flere end året før) LinkedIn = 8.354 (22,15% flere end året før) Facebook = 8.172 (5,95% flere end året før) Nyhedsbrev = 6.979 (6,4% flere end sidste år).

2Målrettet indsats mod kommunerne i hele landet

I kølvandet på lanceringen af vores første udgivelse af redskaber til kommunal arkitekturpolitik har vi, blandt andet med hjælp fra lokalafdelingerne, været i direkte dialog med politikere, planlæggere og planchefer i mere end 40 kommuner og 20 organisationer.

Målrettede redskaber til landkommunerne

I december fulgte vi op på de to første publikationer med en ny version af “Arkitekturpolitik i kommunerne – hvorfor?”. Publikationen retter sig mod landkommunerne, og den kan nu rekvireres gratis og findes på hjemmesiden.

Flere kommuner med kommunal arkitekturpolitik i 2021

Hele fire kommuner vedtog en arkitekturpolitik eller strategi i løbet af 2021. Seks kommuner er i gang med at formulere eller reformulere deres arkitekturpolitik.

START bygger videre på det gode grundlag

Arbejdet med arkitekturpolitik har skabt et solidt grundlag for at arbejde videre med kommunerne i andre sammenhænge. Ikke mindst for Projekt START, som blev søsat i 2021, sammen med Dreyers Fond. Projekt START har til formål at matche vækstlagstegnestuer med kommunerne og i det hele taget hjælpe de deltagende vækstlagstegnestuer med at få fodfæste. (Læs mere om projektet s. 6)

Bliv MAA og få faglig opbakning, sparring og inspiration fra arkitekter, tegnestuer, kommuner, uddannelsesinstitutioner og professionelle bygherrer.

Christopher Carlsen Arkitekt MAA, Tegnestuen LOKAL

Er du også optaget af at forme en bæredygtig verden? Meld dig ind i Arkitektforeningen og del viden, holdninger og løsninger med mere end 6.000 fagfæller.

Flemming Rafn Arkitekt MAA, Tredje Natur

3Tættere og mere fokuseret samarbejde med branchens aktører

Året igennem har vi samarbejdet med byggebranchen, skolerne og vores søsterorganisationer om en række fælles dagsordener.

Redskaber og viden, der understøtter bæredygtig udvikling

Som hjælp til at implementere verdensmålene i byggeriet har vi relanceret Verdensmålsbarometret i et mere dynamisk format til brug i udbudsfasen. Et andet væsentligt skridt er taget i vores samarbejde med Green Building Council om DGNB Diamant-certificeringen, da vi kunne fejre det første DGNB Diamant-certificerede byggeri – DTU Skylab – hvor ‘diamanten’ er brugt i hele projektet fra trin 1, dispositionsforslagsfasen, til trin 2, færdigt byggeri. (Læs mere om redskaberne på s. 22)

Som en del af partnerskabet Renovering på Dagsordenen har vi stået bag en Rambøll-analyse, som viser, at det altid betaler sig klimamæssigt og totaløkonomisk at renovere frem for at bygge nyt. Den viden har vi løbende brugt i vores kommunikation med politikere, i debatindlæg m.v. for at få kommunerne til at tænke sig om en ekstra gang, når de giver byggetilladelser.

Flere arkitekter i det offentlige

I vinteren 2020/21 lancerede vi kampagnen “Planer for fremtiden” for at få flere dimittender til at interessere sig for en planfaglig karriere i det offentlige. Kampagnen indgik som en del af den løbende indsats for at styrke faglighed og få flere arkitekter ind i kommunerne. Kampagnen blev finansieret af Dreyers Fond og udviklet i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Akademi samt Forbundet Arkitekter og Designere og Dansk Byplanlaboratorium. Senest har vi indledt et samarbejde med Københavns Kommune om et kursus i byggesagsbehandling samt et infomøde om deres indsats for at lette sagsbehandlingen.

Boligsocialt samarbejde

Det succesfulde projektsamarbejde med Røde Kors og KAB “Fra bolig til hjem” er fortsat i 2021. I alt har 60 frivillige MAA’ere valgt at hjælpe 70 voldsramte kvinder og deres børn med at skabe trygge og funktionelle hjem i Aarhus, Vejle, Odense og København. Projektet er med til at øge viden om, hvordan de fysiske rammer og arkitektfaglig viden kan bruges i den boligsociale indsats, f.eks. for udsatte grupper i almene boligselskaber, og har vist gode resultater.

New European Bauhaus

I samarbejde med BLOXHUB, DI, Danske Ark, Dansk Design Center, DAC, MOLIO, Realdania, Det Kongelige Akademi og CHART har vi indsendt en ansøgning til EU på projektet New European Bauhaus under titlen “Designing the Irresistible Circular Society”. Projektet har tre spor, som skal danne grundlag for en skalering af den bæredygtige udvikling i hele Europa. Det første spor handler om cirkulær transformation af socialt boligbyggeri i Taastrup. Andet spor sætter fokus på forening af byer og natur ved at designe beboelige levesteder og funktionelle økosystemer i og omkring en gammel asfaltfabrik i Herlev. Og med tredje spor arbejdes med transformering gennem symbiotiske relationer, bl.a. optimering af genanvendelse og materialeflow. Tredje spor tager afsæt i et byomdannelsesprojekt og udvikling af en ny arkitektskole i Kalundborg. Sammen med en række europæiske samarbejdspartnere vil der være lignende demonstrations- og læringsprojekter i Amsterdam, Ljubljana, Milano, Riga og Torino. Vi forventer svar i løbet af sensommeren 2022, og håber at kunne bruge UIA2023 i samarbejdet.

4Øget medlemstilfredshed gennem fagligt fællesskab

En af vores ambitioner er at bruge Arkitektforeningens lokaler i Åbenrå 34 til flere medlemsaktiviteter. Det satte Covid-19 en brat stopper for i 202021. Men med de nye digitale formater nåede vi ud til flere medlemmer, som kunne mødes omkring det faglige og uden geografiske begrænsninger. MAA’erne samler sig i arbejdsgrupper og netværk om aktuelle temaer.

I løbet af året har vi etableret og faciliteret en række medlemsdrevne netværk og arbejdsgrupper omkring aktuelle temaer som BR18, diversitet, verdensmålene, konkurrencer og udbud, kommunal arkitekturpolitik og vækstlaget.

I 2021 har vi kørt fem netværk og to arbejdsgrupper. Både faglige medarbejdere og formidlere fra sekretariatet deltager som facilitatorer på møderne og anvender det faglige input, konkrete cases m.v. som grundlag for foreningens politiske og formidlingsmæssige arbejde. I 2021 har vi intensiveret indsatsen for at formidle deltagernes viden og holdninger i vores nyhedsbrev og på sociale medier. (Læs om mere om netværkene på s. 26)

Stort fokus på dimittender

I år kunne den etablerede del af faget og kommende afgængere både se og høre om dimittendernes bud på en bæredygtig fremtid. Seks udvalgte afgangsprojekter fra de to arkitektskoler var udstillet på henholdsvis Arkitektskolen Aarhus og i Åbenrå 34 – og koblet med arrangementer, hvor dimittenderne delte deres indsigter og erfaringer med afgang. Udvælgelsen blev foretaget af fire tegnestueindehavere og MAA’ere, der alle tidligere havde været en del af Dreyers Legat for nystartede arkitektvirksomheder.

Tilbud til nyuddannede

For at lette overgangen fra uddannelse til erhverv har vi etableret en mentor-ordning for dimittender, som tilbyder 1:1-møder med erfarne arkitekter. Der er desuden udviklet nye kurser, der introducerer til planarbejdet og til mindre byggesager i eget navn.

Kampagnen “MAA fordi…” skal trække flere til

Antallet af medlemmer i Arkitektforeningen har været faldende i mange år. Samtidig har vi måske aldrig haft større behov for at samle kræfterne, lære af hinanden og sikre, at politikere og beslutningstagere har øje for arkitekturens værdi. Over vinteren 2021/21 har vi derfor igangsat en SoMe-kampagne, hvor fem MAA’ere, som har markeret sig inden for de senere år, fortæller, hvorfor de mener, det er vigtigt at være medlem. De fem MAA’ere er præsenteret her på siderne.

Find dit faglige ståsted blandt en ny generation af ambitiøse arkitekter. Sammen kan vi tage arkitekturen nye steder hen.

Lin Kappel Arkitekt MAA, Panum & Kappel

Skal vi skabe en bæredygtig fremtid, må vi stå sammen som fag. Agendaen vedrører ikke én tegnestue, men os alle.

Anders Lonka Arkitekt MAA, ADEPT

5Styrkelse af den arkitektfaglige profil og de faglige kompetencer

Faglig udvikling med mentorordningen

At blive koblet med en erfaren kollega, man måske ikke ville have mødt ellers, og nyde godt af den faglige sparring – det er fortsat en af medlemsfordelene ved at være MAA. I 2021 blev 22 arkitekter koblet med en mentor; nogle virtuelt, andre havde fysiske møder. Fælles for møderne er en faglig udvikling hos begge parter. Fire arkitekter MAA meldte sig til hvervet som mentor i 2021, og der er løbende behov for mentorer i alle faglige afskygninger.

Nogle kurser og efteruddannelser gik virtuelt Trods coronaudfordringer blev 93% af alle kurser gennemført, hvilket også under normale forhold er meget højt. Enkelte moduler har været afholdt virtuelt, og andre har måttet udskydes nogle måneder, men blev afholdt som planlagt. Kurset “APO – Arkitekten i Politiske Organisationer” og coachingforløbet “Træd i karakter som professionel” er blevet udviklet til et 100% virtuelt forløb.

I alt blev det til 15 udbudte kurser, 14 gennemførte kurser og 272 kursister. Der blev holdt kurser 93 dage ud af 201 mulige.

Nye kurser i bæredygtig byggeteknik og bygningsmyndighed

I forlængelse af vores fokus på arkitekter i det offentlige har vi udviklet forløbet “Bygningsmyndighed”, der ruster arkitekter til at varetage byggesagsbehandling i kommunerne. Kursets fokus på arkitekter er unikt på markedet og har manglet som tilbud i viften af kompetenceudvikling. Kurset blev afholdt med 15 ambitiøse deltagere og gentages i det kommende år for et nyt hold. Et nyudviklet modul på det populære kursus “Byggeteknik for arkitekter” trak fulde huse i efteråret. Behovet for kendskab til, hvordan bæredygtige byggetekniske løsninger planlægges og projekteres, er stort og vil blive fulgt op af flere initiativer i 2022.

Styrkelse af arkitektkonkurrencen

I Arkitektforeningen gøder vi jorden for konkurrencer og udbud, hvor ideen og konceptet er i centrum snarere end byggeteknik og formalia. Det gør vi ved at debattere udfordringer og benspænd i Konkurrence- og udbudsnetværket, ved at styrke fagdommerkorpset og gennem vores strategiske rådgivning, som vi har ydet til over 12 forskellige bygherrer i 2021. For eksempel har vi rådgivet Bikubenfonden og Art Hub Copenhagen om udviklingen af deres nye hovedsæde. Konkurrencen havde fokus på vækstlaget og blev vundet af Pihlmann Architects.

Udbredelse af brugen af MAA-fagdommere

For at udbrede kendskabet til Arkitektforeningens fagdommere har vi styrket positioneringen af fagdommerkorpset i forbindelse med konkurrencerådgivning m.v. samt gennem interviews med fagdommere og bygherrer, som er blevet delt via vores nyhedsbrev og på sociale medier. Konkurrence- og udbudsnetværket samt Netværk for arkitekturpolitik i kommunerne har haft fagdommere oppe som tema med indlæg fra sekretariatet.

Der er desuden igangsat en digitalisering af fagdommerkorpset, så Konkurrenceudvalget lettere kan udvælge de rette til opgaverne, og samarbejdet med Danske Landskabsarkitekter er styrket. I alt blev der udpeget 29 fagdommere til 15 forskellige opgaver i 2021.

6Større anerkendelse af medlemmernes geografiske og faglige spredning

I 2021 har vi haft stort fokus på at tilgodese og favne den faglige og geografiske spredning i foreningen, både i vores aktiviteter og i strategiske valg.

Digitalt landsmøde – lokale indblik i arkitekturen i Danmark

I marts tog vi temperaturen på den arkitektoniske front fra syd til nord og fra øst til vest. Der blev budt på digitale rundvisninger, værkbesøg og indlæg fra vores syv lokalafdelingers geografiske områder, og vi fik et fint indblik i presset på sommerhusområder i Nordjylland, i byfortætninger og planer, der udvisker byens struktur i Aarhus, i udviklingen af et nyt kulturhus i Rønne, i Klimatoriet i Lemvig, i planerne for Stejlepladsen i Københavns Sydhavn, og vi kom på besøg på New Aarch i Aarhus.

Fremskrivning af arkitektstanden i 2030

Vores to arkitektskoler bliver i disse år dimensioneret, så der over de kommende år uddannes færre arkitekter. Det betyder, at der i 2030 vil være i alt 300 færre arkitekter i Danmark, som er uddannet fra de to skoler, end i dag. Samtidig viser en undersøgelse fra Tal & Analyse, at der vil være en potentiel mangel på arkitekter i 2030. En konsekvens heraf kan blive, at de stillinger, arkitekterne besidder i dag, overtages af andre fag. Derfor arbejder vi sammen med skolerne for at få ændret dimensioneringen af uddannelserne. Med regeringens uddannelsesudspil i foråret er tallet ændret lidt, men der er stadig tale om en reduktion, som vi er meget opmærksomme på.

Fornyelse af Arkitektens Virke

Sidste år besluttede vi i repræsentantskabet at revidere Arkitekters Virke, som vi skal tage endelig stilling til, når vi mødes igen. I den tidligere version af det, som før hed “Arkitekters Virke”, var der entydigt fokus på tegnestuearkitekter. I dag er der ca. 30 procent af vores medlemmer, som ikke arbejder på en tegnestue, men arbejder som byggesagsbehandlere, forskere, bygherrer, planlæggere m.m. og har stor indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet blandt politikere, bygherrer m.v.

I foråret fik alle MAA’ere muligheden for at blive præsenteret for et gennemarbejdet udkast af dokumentet på et LIVE-streamet arrangement med efterfølgende debatter. Den endelige tekst blev godkendt af repræsentantskabet i oktober 2021.

I det hele taget har de seneste år med coronapandemien lært os at udnytte de digitale muligheder for at styrke det faglige fællesskab på tværs af geografiske grænser.