Forskningsplan 2012-2014
Forskningsplan 2012-2014 ARKITEKTSKOLEN AARHUS 1
Forskningsplan 2012-2014
Indhold Indledning
Indledning Claus Peder Pedersen
s. 3
Forskningens relevans og organisering Vidensbegrebet
s. 6
Forskeruddannelse og talentpleje Forskningsformidling
s. 9
s. 12
Incitamenter og kvalitetssikring
s. 14
Forskningschef
s. 4
I 2011 gennemførte Arkitektskolen Aarhus en omfattende restrukturering af både forskning og undervisning. Den tidligere struktur, der var baseret på skalaopdelte fagområder organiseret i institutter, blev erstattet af en række faglige platforme organiseret omkring aktuelle faglige spørgsmål og udfordringer. Målet med denne ændring var at skabe en mere mobil og dynamisk struktur. Det er ambitionen, at den nye platform-struktur skal: •
•
•
gøre det lettere at eksperimentere, etablere nye samarbejder og afprøve forsknings- og udviklingsfelter, understøtte samarbejder på tværs af traditionelle arkitektoniske fagområder og med eksterne parter fra arkitektfagets praksis og fra andre akademiske institutioner og forskningsmiljøer. sikre en udstrakt grad af medindflydelse fra de ansatte til at udpege og fokusere faglige mål.
Udarbejdet af Forskningsudvalget ved Arkitektskolen Aarhus 2013 Forside: Anders Gammelgaard ”Pavillion”, foto: Jacob Bredahl Bagside: Niels Martin Larsen Layout: Hanne F. Gjelstrup Tryk: Lasertryk A/S
2
Forskningsplan 2012-14 skal understøtte implementeringen af disse mål i arkitektskolens forskning. Forskningsudvalget har især fokuseret på at udpege de strukturelle og administrative udfordringer, der skal løses for at skabe optimale rammer for, at den nye platform-struktur kan udfolde forskningen. Den skal give ledelse og ansatte på arkitektskolen såvel
som andre interesserede et indblik i den fremadrettede udvikling af forskningen. For at antyde mulige retninger for Forskningsudvalgets arbejde præsenteres der løbende udviklingsmål gennem teksten. Målene er foreløbige og ufuldstændige, og nogle er mere detaljerede end andre. De skal fungere som pejlemærker og inspiration for forskningsudvalgets videre arbejde. Forskningsudvalget har en ambition om at understøtte udviklingen af forskningsklynger forstået som dynamiske og foranderlige konstellationer af forskere, der er optaget af beslægtede forskningsemner og -spørgsmål. Forskningsklyngerne kan være sammenfaldende med enkelte platforme, eller de kan opstå på tværs af flere platforme. Det er også en ambition, at forskningsklyngerne søger eksterne og internationale samarbejdspartnere. Sådanne klynger er et væsentligt udgangspunkt for at skabe faglige miljøer og forskningsvolumen, der kan sikre kvalitet og gennemslagskraft. I et lidt længere perspektiv ønsker forskningsudvalget derfor at prioritere aktive og perspektivrige forskningsklynger ressourcemæssigt. Det skal også medvirke til at styrke Arkitektskolens fem indsatsområder: sustainability, transformation, habitation, research-by-design og didaktik. 3
Forskningsplan 2012-2014
Forskningens relevans og organisering Forskningsområder og relevans Det er afgørende for AAA, at Arkitektskolens vidensproduktion bidrager til udviklingen af det arkitektfaglige område. Det gælder både i forhold til samfundsmæssige spørgsmål, til udviklingen af
opfylde de akademiske eller kunstneriske krav og
ingsmidler. I udgangspunktet har den enkelte forsker
kriterier, der knytter sig til den specifikke form for
ansvar for sin forskning, men forskningsudvalget vil
vidensproduktion, som forskeren anvender.
arbejde for at skabe bedre muligheder for at samarbejde om forskningsprojekter, der kan understøtte
De organisatoriske rammer for forskningen
fagets praksis og arkitekturen som disciplin. AAAs
Det er intentionen at forankre forskningen på de
vidensproduktion retter sig mod den akademiske
enkelte platforme eller i samarbejder mellem flere
verden, mod praksis, mod undervisning og mod
platforme. Det skal ske med udgangspunkt i plat-
en bred offentlighed. Derfor opererer AAA med et
formenes faglige fokusområder og de tilknyttede
bredt defineret forskningsbegreb, der inkluderer
forskeres forskningsinteresser. De specifikke forsk-
vidensproduktion inden for og i relation til Arkitekt-
ningstemaer skal danne basis for skolens tvær-
skolens fagområder i deres fulde bredde på tværs af
faglige, tværinstitutionelle og internationale samar-
skalaområder, temaer, vidensområder og forsknings-
bejder. Inden for disse rammer og på baggrund af
felter.
udviklingsplaner har platformene frihed til at tilrettelægge og gennemføre forskningen. Der vil således
AAA har under mottoet ’Engaging through archi-
være en naturlig differentiering i forskningstemaer
tecture’ særligt fokus på at udvikle relationen til
og forskningsvolumen på baggrund af organiserings-
arkitektfagets praksis, forstået som samspillet med
frihed. Det vil være et mål at underststøtte de plat-
de parter, institutioner og processer der har ind-
forme, der udvikler forskningsklynger og derigennem
flydelse på planlægningen og udformningen af de
opnår en kritisk masse, der gør det muligt at drive
fysiske omgivelser. Det gælder naturligvis også forsk-
forskning på højeste internationale niveau.
ningen, hvor AAA ønsker at være en central bidrag-
4
platformenes faglige ambitioner og Arkitektskolens indsatsområder.
Udviklingsmål På kort sigt: • at konsolidere den nye struktur og præcisere platformenes fokusområder og forskningstemaer. • at gentænke og tilpasse administrative strukturer, så de kan understøtte platformenes aktiviteter og
Platformene skal styrke sammenhængen mellem forskning og undervisning. Tanken er, at platformenes faglige tematikker og udviklingsområder kan danne udgangspunkt for en sammentænkning af undervisning og forskning og skabe nye måder at inddrage studerende i forskningsprojekter. Det kan ske gennem et mere direkte engagement i forskningsprojekter, hvor forskningens vidensproduktion formidles direkte til de studerende og inddrages i deres projektarbejde, eller ved at lade de studerendes arbejder indgå som led i forskningsprojekter.
udvikling. • opmuntre til at lade sin forskning indgå i projektsammenhænge der involverer flere kolleger og gerne eksterne parter med afsæt i platformstilhørsforhold. • forskningsbaseret undervisning og undervisningsbaseret forskning skal prioriteres i bachelor- og kandidatuddannelsens undervisningsplaner og –tilbud. • undersøge og udvikle samarbejdsformer mellem forskning og praksis. På længere sigt: • at udvikle en mere differentieret forskningsstruktur – også på tværs af platformene – der gør det muligt at fremme særligt relevante og perspektivrige forskningsområder. • at gøre det muligt for udvalgte områder at operere
yder til den vidensproduktion og projektudvikling,
Grundlaget for Arkitektskolens forskning udgøres af
med et længere perspektiv som forudsætning for at
der danner grundlag for den fremtidige disponering
den individuelle forskningstid, som skolens forskere
kunne indgå i større forskningssamarbejder.
og udformning af de fysiske omgivelser.
har i kraft af deres ansættelse; suppleret af eksterne
Relevans implicerer også, at forskningen skal
forskningsbevillinger og af eventuelle interne forskn-
• at sikre, at det fortsat er muligt og attraktivt at formulere og udvikle nye forskningsområder.
5
Forskningsplan 2012-2014
Vidensbegrebet AAA ønsker at udvikle viden relateret til arkitektur-
(redegørelse for arbejdets forhold til relevante vi-
søgelsesområde for forskningen, og at den derved
AAA vægter følgende kriterier i evalueringen af
området på tværs af skala, fagfelter og vidensfelter.
denskategorier).
har tætte berøringsflader med kunsten.
kunstnerisk udviklingsarbejde:
udviklingen af arkitekturen som disciplin og fag så-
AAA har gennem en årrække fokuseret på at styrke
Skolen har allerede etableret vigtige forskningsmiljøer,
vel som i relation til beslægtede fagområder. AAA
og udvikle den videnskabelige forskning – ikke
der fokuserer på denne tilgang til forskningen. AAA
bedriver forskning og kunstnerisk udviklingsvirk-
mindst gennem forskeruddannelsen – og ønsker at
har derfor gode forudsætninger for at udvikle og
somhed. Skolen opfatter de to kategorier som lige
fastholde og konsolidere denne udvikling. Det er
kvalificere den projektorienterede forskning i forlæn-
væsentlige og uundværlige for arkitekturområdet.
fortsat af afgørende betydning, at AAAs forsknings-
gelse af arkitektfagets traditionelle arbejdsmetoder.
De to kategorier karakteriseres af forskellige erken-
miljø har et stærkt videnskabeligt grundlag baseret
AAA’s forskning inden for dette område er fuldt på
delsesmæssige og kvalitative paradigmer, hvilket
på arkitektfagets såvel som på andre relevante
højde med andre forskningsinstitutioner, og skolen
medfører, at de må vurderes og evalueres forskelligt
vidensområders forskningsmetoder og -traditioner.
har dermed et godt udgangspunkt for at skabe nye
Denne viden skal have relevans for forståelsen og Der skal være en artikuleret intention med arbejdet •
Den kunstneriske udviklingsproces skal dokumenteres, herunder de foretagne valg
•
Arbejdet skal manifestere sig i konkrete kunstneriske artefakter, udsagn eller interventioner
•
Arbejdet skal relatere sig til andre/eksisterende eksempler.
relationer mellem den arkitektfaglige forskning og de
i overensstemmelse med alment anerkendte kriterier og internationale standarder inden for hver kategori.
I den kommende tid vil AAA fokusere særligt på at
øvrige videnskabelige miljøer. Samtidig er det også
Skolen har allerede betydelig erfaring med kunstne-
AAA har gode erfaringer med forsknings- og ud-
udvikle den projektorienterede og innovationsdrevne
en ambition, at den projektorienterede forskning kan
risk udviklingsvirksomhed, men der er fortsat behov
viklingsprojekter, der inddrager begge kategorier i
forskning. Denne forskning er kendetegnet ved at
spille en væsentlig rolle i udviklingen af arkitektsko-
for at udvikle og præcisere rammerne og kvalitets-
gensidig dialog og ønsker også fremover at fremme
være baseret på en ’producerende erkendelsesinte-
lens samarbejde med arkitektfagets praksis.
kriterierne for denne form for udviklingsarbejde.
dette samspil, hvor det giver mening.
resse’; man forsker gennem at gøre, eksperimentere og afprøve. Den omfatter æstetisk-normative,
Forskning AAA arbejder med et alment forskningsbegreb i overensstemmelse med de overordnede definitioner i OECD’s såkaldte frascati-manual. Ifølge dette skal forskningen være karakteriseret af tre overordnede kriterier: Originalitet (udvikling af ny viden, indsigt og erkendelse), Transparens (anvendelse af relevante metoder og teoridannelser) og Gyldighed
6
•
ideologiske og kulturafhængige problemstillinger, der beror på en kvalitativ fortolkningspraksis, hvis værdi ikke kan vurderes ud fra sandhedskriterier, men som kan lede til brugbare forklaringer og bringe nye muligheder ind i verden med henblik på at ændre og forbedre den. En sådan indgriben afhænger i vidt omfang af en skabende evne til at se, fornemme og anskueliggøre fremtidspotentialer. Dvs. at forestillingsevnens virkemåde og principper udgør et under-
Kunstnerisk udviklingsvirksomhed Som videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution bedriver AAA kunstnerisk udviklingsvirksomhed. På Arkitektskolen skal kunstnerisk udviklingsvirksomhed være baseret på produktionen af udsagn eller artefakter, der har det højest mulige kunstneriske niveau. Det kunstneriske udsagn kan imidlertid ikke stå alene. Der knytter sig en forpligtelse til at eksplicitere indsigt og viden i relation til den kunstneriske
Udviklingsmål • Fortsat styrke og udvikle den videnskabelige forskning og aktivt udveksle med beslægtede og tilgrænsende forskningstraditioner. • Den projektorienterede og innovationsdrevne forskning skal kvalificeres – bl.a. gennem øget forskningssamarbejde med andre videnskabelige miljøer og med praksis. • Udvikle og præcisere rammerne og kvalitetskriterierne for kunstnerisk udviklingsarbejde.
praksis.
7
Forskningsplan 2012-2014
Forskeruddannelse og talentpleje Der er et generelt samfundsmæssigt ønske om at
fri tilgang til forskningsspørgsmål og -resultater.
styrke vidensgrundlaget og forskningskapaciteten
Forskeruddannelsen kan anvendes strategisk til at
og øge antallet af uddannede ph.d.’er. AAA ønsker at
afsøge og udvikle nye forskningsområder og konso-
bidrage til denne forskningsopkvalificering af arki-
lidere eksisterende. Den er derfor et vigtigt redskab
tektfaget. Det kræver en overvejelse af hvilke ph.d.-
i udviklingen af skolens forskningsprofil såvel som i
projekter, der bliver slået op. Ph.d.-uddannelsen skal
talentpleje og karriereudvikling.
fortsat sikre et tilstrækkeligt og kvalificeret rekrutteringsgrundlag for fremtidige seniorforskere inden
AAA tilbyder som minimum et ph.d.-program inden
for arkitekturområdet, men den skal også i øget
for arkitekturområdet, men vil også afsøge mulighe-
omfang kunne danne grundlag for ansættelser i of-
derne for hensigtsmæssige tværinstitutionelle ph.d.-
fentlige institutioner og i fagets praksis og medvirke
programmer, eksempelvis inden for designfeltet.
til at udvikle forskningskompetencerne her. For at møde denne udvikling vil AAA styrke sammenhængen
Målet er, at sikre et kontinuert og inspirerende ud-
mellem forskning, uddannelse, vidensudveksling, kar-
dannelsesmiljø for de ph.d.-studerende og muliggøre
riereplanlægning og talentudvikling.
opretholdelsen af et forskeruddannelsesprogram. Det er derfor vigtigt, at skolen opretholder et til-
Der er også behov for at øge bachelor- og kandidat-
strækkeligt antal indskrevne ph.d.-studerende og en
studerendes opmærksomhed på muligheden for at
passende fordeling mellem såvel internt og eksternt
vælge en forskningsbaseret karriere. Det kan blandt
finansierede såvel som samfinansierede stipendier.
andet ske gennem en intensivering af undervisning i videnskabs- og arkitekturteori og øget fokus på forskningsbaseret undervisning. Ph.d.-program(mer)
Foto: Marie Markman - spiseligt landskab
8
Forskerskole AAA arbejder på at udvikle forskeruddannelseskurser i et tværinstitutionelt perspektiv. Arkitektskolens ph.d.-uddannelse er i dag karakteriseret af et
Ph.d.-programmet er et centralt element i AAA’s
stærkt, alment uddannelsesprogram, der har været
forskningsstrategi. Ph.d.-studerende leverer et kvan-
i stand til at tiltrække studerende fra en række be-
titativt omfattende forskningsarbejde. Arbejdet er
slægtede forskningsområder. Det er ambitionen at
naturligvis præget af at være et uddannelsesforløb,
videreføre denne almene forskeruddannelse i et tæt-
men også ofte karakteriseret af en åben og fordoms-
tere samarbejde med beslægtede forskningsinstitu9
Forskningsplan 2012-2014
tioner. Samtidig skal der udvikles forskerkurser, som er mere specialiserede i forhold til de enkelte forskerstuderendes behov og projekter. AAA er særligt opmærksom på, hvordan og i hvilket omfang den projektorienterede og innovationsbaserede forskning og den kunstneriske udviklingsvirksomhed skal eller kan integreres i forskeruddannelsen. AAA har en ambition om at udvikle et tværinstitutionelt samarbejde om forskeruddannelse med nationale og på lidt længere sigt internationale samarbejds-
• Styrket samarbejde om forskeruddannelseskurser med arkitektur- og designskoler. • Forskerskolen skal udvikles organisatorisk og fagligt i overensstemmelse med en forventet opdatering af ph.d.-bekendtgørelsen. • AAA skal etablere tilstrækkelige økonomiske rammer til at sikre en kritisk masse af ph.d.-studerende. Ideelt budgetteres der løbende 10 internt finansierede ph.d-årsværk og sikrer ekstern finansiering til min. et tilsvarende antal årsværk. • AAA’s videnskabsteoretiske, arkitekturteoretiske og
partnere primært fra de nordiske og europæiske
arkitekturhistoriske vidensproduktion skal konso-
lande. I den sammenhæng må det undersøges,
lideres, og de forskningsforberedende elementer i
hvordan allerede etablerede internationale, faglige kontakter og forskningsnetværk kan udnyttes til at styrke forskeruddannelsens internationale profil. Samtidig bør forskeruddannelsen i højere grad integreres med resten af arkitektskolens aktiviteter; eksempelvis bør det undersøges om dele af kursusudbuddet kan sammentænkes med kandidat- og med masteruddannelser. Udviklingsmål På kort sigt: • Ansættelse af en ph.d.-skoleleder, der står for tilrettelæggelse og gennemførelse af forskeuddannelseskurser.
uddannelsen skal styrkes. På længere sigt: • Udbuddet og afviklingen af forskeruddannelseskurser sammentænkes hvor det er relevant med kandidatuddannelsen og/eller med AAA’s masteruddannelser og anden efter- og videreuddannelse. • Undersøge mulighederne og kriterierne for at udvikle og udbyde kursusforløb og vejledning med fokus på Research-by-Design/Practice og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. • Der skal etableres et program med tilbagevendende kurser/seminarer for ph.d.-vejledere. Evt. skal der udvikles en egentlig ph.d.-vejlederuddannelse inden for det kommende ph.d.-skole samarbejde. • Det skal undersøges om 4+4-ordningen bør spille en mere fremtrædende rolle i rekrutteringen af forskertalenter blandt de studerende.
Nina Ventzel Riis: Ph.d.-project - Dokumentation af den arkitektoniske kulturarv. 10
11
Forskningsplan 2012-2014
Forskningsformidling Formidling af forskningsaktiviteter og –resultater
og publiceringsvirksomheden ved Arkitektskolen
udgør en væsentlig grænseflade mellem AAA og om-
Aarhus’ for at kunne sikre en flerstrenget formid-
verdenen. Arkitektskolen har som forskningsinstitu-
lingsstrategi, der tilgodeser forskellige kvalitetskri-
tion behov for at publicere i fagfællebedømte medier
terier, der knytter sig til forskellige formidlingssam-
for at sikre forskningens videnskabelige kvalitet og
menhænge.
relevans. Samtidig har Arkitektskolen som profes-
På kort sigt: • Kortlægning af hvilke tidsskrifter, der ud fra såvel et videnskabeligt som et mere praksisorienteret perspektiv vil være de mest relevante og meriterende
sionsrettet forsknings- og uddannelsesinstitution en
Der er særligt behov for at udvikle kvalitetskriterier
stærk interesse i at formidle forsknings- og udvik-
for formidling af kunstnerisk udviklingsarbejde og
lingsresultater til praksis i et anvendelsesorienteret
praksisrelateret forskningsformidling, der ikke pub-
perspektiv. Endelig har Arkitektskolen også behov
liceres via traditionelle videnskabelige kanaler. Det
for at kunne formidle kunstneriske udviklingsprojekter
gælder ikke mindst de tilfælde, hvor der er tale om
i de rette sammenhænge for eksempel gennem ud-
materiale, der ikke er tekstbaseret. Disse områder
stillinger. Denne forskningsformidling sker gennem
er i dag karakteriseret ved fravær af etablerede og
udstillinger, (efter-/videre)uddannelsesforløb/-work-
en bred vifte af kanaler og medier, der rummer pub-
anerkendte kvalitetskriterier og formidlingskanaler
shops eller formidling via elektroniske og digitale
licering på Arkitektskolens og andre forlag, deltagelse
og omfattes således ikke af den bibliometriske forsk-
i konferencer mv., udstillinger, foredrag, bidrag/
ningsindikator, der fokuserer på måling af traditionel
indlæg i andre trykte og elektroniske medier samt
videnskabelig publicering.
upload af fuldtekst dokumenter til hjemmesiden og READ. Derudover formidles forskningen i AAAs un-
AAA ønsker at understøtte en bred vifte af publice-
dervisning.
ringsmuligheder. Det kræver, at der udvikles procedurer for at prioritere hvad og hvordan der formidles
12
Udviklingsmål
Det er AAAs mål, at forskningsformidling og publi-
i forskellige sammenhænge for at sikre den bedste
cering skal ske via de kanaler, der sikrer den højest
udnyttelse af skolens ressourcer og indsats. AAAs
mulige meritering og den størst mulige gennem-
forlag bør udvikles til at spille en central rolle i gen-
slagskraft i forhold til de forskellige målgrupper, AAA
nem erfaringsopsamling af publiceringsmuligheder,
henvender sig til. Derfor vil AAA videreudvikle den
og støtte til publicering, hvad enten det sker på Arki-
eksisterende ’Strategi og handlingsplan for forlags-
tektskolens forlag eller på eksterne forlag.
for skolens forskere at publicere i. • Undersøgelse af hvilke forlag, der evt. kan indgås et mere fast samarbejde med om udgivelse af monografier mv. – herunder om peer reviews. • Udvikling af kvalitetskriterier og incitamenter til formidling via tilrettelægning af eller deltagelse i
medier. • Udvikling af forskningsformidlende publikationsserie rettet mod praksis. På længere sigt: • Undersøgelse af muligheder og betingelser for udgivelse af et digitalt forskningstidsskrift – evt. sammen med andre institutioner og/eller forlag.
13
Forskningsplan 2012-2014
Incitamenter og kvalitetssikring AAA’s forskning skal være karakteriseret ved kvalitet,
Samtidig er der også behov for at udvikle strukturer,
Incitamenter og kvalitetssikring skal udvikles i sam-
konsistens og gennemsigtighed. Kvalitetssikringen
der kan understøtte udviklingen af forskningsklynger,
arbejde med personale- og kompetenceledelsen for
hviler på de kvalitetskriterier, der er gældende for
hvor flere forskere arbejder med beslægtede faglige
at sikre overensstemmelse mellem kvalitetssikring
hele det arkitektfaglige forskningsområde fra viden-
områder og forskningsspørgsmål. Forskningsud-
og personaleledelse og mellem incitamentsstruk-
skabelig forskning over udviklingsprojekter i samar-
valget ønsker at fremme denne udvikling inden for
tur og kompetenceudvikling. Der skal udvikles en
bejde med praksis til kunstnerisk udviklingsvirksom-
Arkitektskolen på platformsniveau, men også i for-
transparent og åben struktur, der tydeliggør forde-
hed.
hold til nationale og internationale tværinstitutionelle
lingspræmisser og udbyder incitamentsmidler i åben
samarbejder.
konkurrence, hvor alle forskere har lige mulighed for at søge, og hvor tildelingskriterierne er baseret
Forskningsformidling er et centralt element i denne kvalitetssikring. Forskningsudvalget arbejder på at udvikle en bredt anlagt forskningsformidling, der kan rumme bredden af Arkitektskolens forskning. Kvaliteten og relevansen af de kanaler, der bruges til at formidle forskningen, er vigtig. Forskningen skal være synlig og tilgængelig, så Arkitektskolens forskningsresultater kan anvendes, diskuteres og kritiseres af forskere, fagfæller og brugere. Der er brug for at videreudvikle administrative strukturer, så de bedre kan understøtte forskernes formidling af forskningsresultater, men der er også brug for at præcisere og tydeliggøre Arkitektskolens forventninger til den enkelte forskers arbejde. Med udgangspunkt i forskningsportalen READ skal der udvikles strukturer og procedurer, der kan evaluere forskernes produktion og formidling.
14
Incitamentsstruktur For at fremme denne udvikling vil forskningsudvalget udvikle en incitamentsstruktur, hvor der re-
på kvaliteten af forskningsansøgninger og tidligere forskningsresultater.
Udviklingsmål På kort sigt: • Udvikling af evalueringsprocedurer. • Præcisere hvorledes READ bliver et centralt registrerings- og kvalitetssikringsværktøj for AAAs forskningsproduktion. • Udvikling af en incitamentsstruktur, der er motiverende for den enkelte forsker og samtidig sikrer en optimal anvendelse af de samlede forskningsressourcer. • Videreudvikling af samarbejdet mellem forskningsadministrationen og forskerne.
serveres forskningsmidler til Arkitektskolens mest perspektivrige forskningsprojekter. Incitamentsstrukturen skal være et strategisk værktøj, der udvikler og styrker den mest kvalificerede forskning og understøtter udviklingen af nye forskningsområder og spirende forskningsinitiativer. Den skal anspore forskningsklynger og individuelle forskere til mere og bedre forskning og tættere samarbejder. Den skal give bedre muligheder for faglig udvikling og meritering og eksempelvis støtte fælles forskningsaktivi-
På længere sigt: • Udvikling af kvalitetskriterier for den projektorienterede og innovationsdrevne forskning (Research by Design/Practice) samt for kunstnerisk udviklingsvirksomhed med inspiration fra internationale erfaringer. • Understøtte en udvikling hvor Platformene skal kunne forvalte forskningsressourcerne optimalt i forhold til de forskningsopgaver, der skal løftes.
teter, tildele ekstra forskningstid eller -midler, støtte publicering etc.
15
Arkitektskolen Aarhus Nørreport 20 8000 Århus C T: +45 8936 0000 F: +45 8613 0645 E: a@aarch.dk W: aarch.dk 16