365 ting du kan lave med dit barn

Page 1





SaBInE LeMIrE

365

tINg, DU KaN LAVe MEd DIt bArN


Til Philip, Florian, Manon og Inès Tak for masser af inspiration


365 tINg, DU KaN LAVe MEd DIt bArN

er en idé-bog til ting, du

enten kan lave til dit barn eller sammen med dit barn.

Jeg husker min barndom, som om jeg altid var i gang med at bygge, tegne, sy eller strikke noget. Sådan har hverdagen nok ikke helt set ud, men det fylder meget, når jeg ser tilbage: at lave noget selv. Jeg kan også tydeligt huske de mennesker, der har lært mig et håndværk. Min pædagog, der lærte mig at dreje ler, eller min moster, der lærte mig at strikke. Det er nemlig en helt særlig måde, man er sammen på, når man producerer noget. Det sociale har stor betydning i en kreativ proces. Det kan jeg også mærke, når jeg laver noget med mine egne børn. Det er skønt, når man har børn i flere aldre, at kunne samles om en aktivitet. Det er en helt særlig fornemmelse, når vi fordyber os i fællesskab – men også med hver vores lille del af det fælles projekt. Derudover er det en stor oplevelse at lave noget, man selv og andre sætter pris på. Noget, man kan lege med, give i gave eller hænge op til pynt. Jeg har her samlet en masse klassiske hobbyprojekter, som man kan lave med og til sine børn. Der er helt sikkert ting, du kan huske fra din egen barndom. Der er både ideer til små projekter og større ting, der tager lidt tid. Noget kan man lave med små børn, andet kan man lave med lidt større børn. En del af bogen er også ting, du som forælder kan lave til børneværelset, legetøj, udklædning eller andet. Brug bogen uden nødvendigvis at følge ideerne nøjagtigt. Skift gerne materialer ud med noget, du har i forvejen, forenkl ting, der er for tidskrævende, eller byg ud på de mere enkle ideer. Det er en god ide at have materialerne let tilgængelige, så I hurtigt og nemt kan komme i gang. Hav et hjørne, hvor jeres projekter kan stå fremme, så barnet kan gå til og fra og arbejde på dem løbende. Find også et sted, hvor I kan udstille jeres værker, en vindueskarm, en reol eller en væg. Det er sjovest, hvis de ting, man laver, bliver vist flot frem. Brug min bog som et opslagsværk, når I har lyst tilat lave noget sammen, året rundt i gråt vejr og godt vejr. Jeg håber, at I får lyst til at tegne, klippe, folde, modellere, forme, bygge, sy, lime og lave en masse sjove ting. God fornøjelse! Sabine Lemire


Signaturforklaring Boremaskine

Hæftemaskine

Decoupagelim

Håndbor

Filtepude

Knibtang

Glas

Kniv

Gryde

Lim

Hammer

Limpistol til børn

Hobbykniv

Limstift

Hultang

Lineal


Målebånd

Sav

Nål

Sikkerhedsnål

Nålepude

Ske

Passer

Strikkelise

Pensel

Strikkepinde

Piskeris

Strygejern

Saks

Syl

sandpapir

Symaskine

Skabeloner forefindes bagerst i bogen.



001 FødsElsDAgs kAGeæsKE

Alder: 4 år + Materialer: Æske med låg, hobbymaling, lagkagelys med holder, glimmerbånd, blondekagepapir, kagepynt og krymmel

Mal striber på æskens sider. Lim blondepapiret fast under æsken. Lav hul med sylen midt i låget. Sæt lyseholderen fast. Smør lim på låget, og drys kagepynt på. Lim båndet på lågets side. Sæt lys i kagen.


002 BAtManBlusE Alder: Voksen Materialer: Bluse, dobbeltklæbende vlieseline, blyant, sort filt og sort tråd

Stryg vlieseline på bagsiden af filten. Tegn flagermusen over på filten fra skabelonen. Klip den ud, og stryg den på blusen. Hvis den skal holde længe, kan du stikke den fast i kanterne med nål og sytråd.


003 PapiRflyvEr Alder: 4 år + Materialer: En tegning og stribet tape

Fold papirflyveren efter tegningerne. Sæt tape på bagenden af flyveren som pynt.


004 ÆggEbAkkefuGl Alder: 3 år + Materialer: En æggebakke og hobbymaling

Skær æggebakken over i to. Lad flapperne sidde i siden som vinger. Mal øjne i de to øverste fordybninger. Mal næb mellem øjnene. Mal resten af fuglen i mange farver.


005 Avishat Alder: 4 책r + Fold hatten efter tegningerne.


006 DiNe egNe MAosko Alder: Voksen Materialer: Maosko, stofrest og tråd

Klip stoffet efter skoens omrids. Læg stoffet ned i skoen som sål. Sy sålen fast i kanten. Sålen behøver ikke gå helt ud i snuden, da det er svært at sy den fast helt inde i skoen. Navn i skoene er svært at læse for et vuggestuebarn, men et genkendeligt mønster er nemt. Sy en stofsål i hjemmeskoene, så barnet selv kan kende sine sko.


007

IspiNDe tÅrN Alder: 2 år + Materialer: Ispinde

Lim pindene sammen på kryds og tværs, så de danner et højt tårn.


008

Pinde mÆnd Alder: 3 år + Materialer: Glimmerlim, pap, knapper, skruelåg, pinde, fyrfadslys, fjer og andre dimser

Led i skuffer, køkken og i skraldespanden efter sjove ting, der kan limes sammen til figurer. Børn er meget gode til at se muligheder i dimser. Pinde er gode til at bygge figurens krop op omkring. Låg og knapper kan bruges som bund til figuren, så den ikke vælter.


009 PeRleplAdeR

Alder: 2 år + Materialer: Perler, perleplader, bagepapir og elastiksnor

Det er sjovest at lave perleplader, hvis de bliver vist flot frem. Her er en måde, du kan udstille perlepladerne på. Stryg perlepladerne med bagepapir over, så plasticperlerne ikke smelter. Lav en perlekæde, og hæng pladerne op imellem perlerne.


010 Alder: Voksen Materialer: Et stykke bobleplast på 22 x 50 cm og 1,5 m skråbånd

Fold plastikken på midten, og sy siderne sammen. Vend tasken, og sy skråbånd på taskens kant. Sy først båndet på fra indersiden Fold derefter båndet omkring kanten, og sy det fra ydersiden. Sy 1 meter skråbånd sammen, så det ligger dobbelt og danner et bånd på 0,5 m. Klip båndet over i to stykker på 25 cm til håndtag. Sy dem fast i taskens kant.

TAske i boBleplAst


011 PudE Af karkluDe Alder: 3 år + Materialer: 2 karklude, garnrester og monteringspude

Sy striber med garn i karkludens riller. Den er nem at sy i, da den er meget åbent vævet. Når kluden har fået mange fine striber, kan den laves til en pude. Læg kluden ret mod ret med den anden klud. Sy 3 af kludenes kanter sammen. Vend puden og læg en monteringspude ind i den. Sy den sidste side sammen.


012 Lær kLokkEn Alder: 6 år + Materialer: Pap, mønstret papir, sort pap, papirbinder og sort tusch

Lim papiret op på pappet. Tegn en cirkel på papiret, fx efter en tallerken. Klip cirklen ud. Lav et lille hul i midten med sylen. Tegn tallene på urskiven. Klip en strimmel i det sorte pap på 7 mm. Klip 2 visere med spids. Lav et lille hul i visernes ende, og sæt dem fast på urskiven med papirbinderen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.