LEDEREN / MOD FORDUMS STYRKE

// // FORMAND OG CHEFREDAKTØR THOMAS BALLEGAARD LEDER AF Noget tyder på, at Arteta’s projekt begynder at virke, og Arsenal er

PÅ VEJ TILBAGE MOD FORDUMS STYRKE

I skrivende stund, hvor vi oplever en ufrivillig Premier League fri weekend som følge af Dronning Elizabeths død, nyder Arsenal en bekvemmelig og overraskende førsteplads i tabellen. Af den grund må fodboldpausen gerne vare ved, men det holder nok ikke. Det gør Arsenals førsteplads nok heller ikke, men ingen kan tage fra Arteta, at hans mandskab ser ud til at være på støt kurs mod tidligere tiders storhed.

Det er den gamle historie om, at tålmodighed lønner sig. Det er også et vidnesbyrd om, at hårdt arbejde med målet for øje altid vinder på den lange bane. Vi høster nu frugterne af stærk og visionær ledelse. Hvor andre klubber havde fyret træneren på grund af manglende resultater, viste Arsenal sin uforbeholdne opbakning til Arteta’s projekt, og nu seks transfervinduer efter Mikel’s start begynder tingene omsider at falde på plads.

Det svære skifte At skifte manager er ingen nem øvelse. Det kan være en let og hurtig bestyrelsesbeslutning på vej hjem fra en udebanekamp, men arbejdet i maskinrummet efterfølgende er altid omfattende. Der skal skiftes stab, rutiner, sprog og regler. Der skal kommunikeres og holdes møder til højre og venstre. Der skal findes nye ledere, og den ny manager vil ganske givet have tingene på sin egen måde. Dertil kommer spillestilen og spillermaterialet. En konkurrencestærk Premier League trup koster mange milliarder, og hvem siger, at den gamle garde passer ind i den ønskede spillestil hos en nye manager?

En klub som Manchester United har gjort det på den værst tænkelige måde siden Alex Fergusons exit i 2013. Der er skiftet manager hele 8 gange, medregnet interim managers, og hver manager har haft sine egne ønsker og visioner. Ikke sært, at spillerne har svært ved at finde sig på plads. I dag fremstår klubben vingeskudt og forvirret. Langt fra tidligere tiders storhed.

Klar opbakning fra ledelsen Efter Arsene Wengers farvel i 2018 kunne man frygte, at Arsenal ville begå samme fejl som The Red Devils, og skyerne var såmænd også begyndt at trække op, da Emery blev fyret efter halvandet år og 78 kampe. Heldigvis rystede Arsenals ledelse ikke på hånden, da Arteta kom ind, og selvom resultaterne har været svingende – senest da vi smed en ellers sikker Champions League plads – så har opbakningen været tydelig, og det lukrerer vi på nu.

Der er stadig mange ting at arbejde med. Hvis man skuer mod Manchester City, så har man et meget godt pejlepunkt på, hvordan Arteta vil have sit hold til at spille, men The Citizens brugte mange år og mange penge, før det tilnærmelsesvis begyndte at virke, så lad os ikke forblænde af den øjeblikkelige succes.

Vi høster nu frugterne af stærk og visionær ledelse. Hvor andre klubber havde fyret træneren på grund af manglende resultater, viste Arsenal sin uforbeholdne opbakning til Arteta’s projekt…

En forstærket trup Starter vi på målmandsposten, så har vi fået en engelsk målmand, der ikke er bange for at spille spillet med fødderne. Han er en kommende leder og en stærk karakter. Han er stadig ung og laver stadig fejl, men der er potentiale til noget stort.

Forsvaret har undergået fantastiske forandringer siden slingrekursen med Luiz, Mustafi, Sokratis, Koschielny og Chambers. Vores nuværende defensive kræfter er alle rekrutteret og udviklet i Arteta’s verdensbillede, og med Saliba, White og Gabriel har vi et defensivt trekløver af international klasse. Og de er stadig under udvikling.

Den centrale midtbane er nok dér, hvor Arteta’s trup er svagest. Foruden norske Ødegaard, som er en Arsenal legende in spe, så er vi lidt sårbare. Ganske vist burde Xhaka, Partey, Elneny, Lokonga og Vieira være tilstrækkeligt til en god midtbane, men det holder næppe. Vieira og UFORBEHOLDEN OPBAKNING Lokonga er stadig for unge, mens Elneny TIL ARTETA kun er en gardering, når det kniber. Partey har mange skader, og Xhaka har mange karantænedage, og med Arsenals vanlige held vil spillernes fravær falde oven i hinanden. Jeg vil ikke være overrasket, hvis vi allerede til januar ser forstærkning på midtbanen.

På kanten er vi blevet begunstiget af Zinchenkos ankomst. Ukraineren har i nogen henseende gået under radaren hos Manchester City, men han bliver en klar forstærkning og tilfører Arteta nye våben til arsenalet. Offensivt er situationen okay. Tilgangen af Gabriel Jesus kastede stjernedrys over The Gunners, og han bliver værdifuld. Martinelli udvikler sig enormt, og hvis det samme skulle ske for Nketiah og Marquinhos, så er vi på den grønne gren. I denne forbindelse bør vi ikke glemme Saka og Smith Rowe. Optimismen smitter af Vigtigst af alt er dog den mentalitet og holdånd, som nu er slået klart igennem. Der er tydelig begejstring, opbakning og sammenhold i truppen, og dét har bredt sig til tribunerne, hvor stemningen kamp efter kamp når nye højder. Også i Arsenals administrationen er der optimisme. Ganske vist er organisationen underbemandet og træt efter covid-19 sparerunderne, men alt går nemmere, når der holdet vinder. Også blandt skrivebordsfolket. Det er også som om, at der fra ejerkredsens side er mere ansvarlighed og commitment. Kroenke dynastiet høster hæder i sine andre klubber, senest med en Super Bowl sejr til LA Rams, og dét vil givetvis smitte af på Arsenal. Alt i alt, kære medlemmer, har vi ikke rigtigt noget at brokke os over i øjeblikket. Lad os nyde den positive udvikling og den øjeblikkelige succes. Målet er stadig klart – en Top 4 plads med Champions League kvalifikation til følge. Det bør være inden for rækkevidde. //