2 minute read

Nikkelallergi er ikke en saga blot

Nikkel er et allergifremkaldende metal, som kan findes i alt fra smykker til legetøj. EU-lovgivning kræver derfor, at produkter med nikkel kun må frigive metallet i en begrænset mængde. Derfor er mange nikkelholdige produkter dækket af en nikkelfri belægning. En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser dog, at belægningerne ikke altid virker.

Engang skulle man være meget opmærksom på, om ens smykker og legetøj indeholdt nikkel. Siden 1994 har en EU-regulering dog stillet krav til mængden af nikkel, som produkter, der er i længerevarende kontakt med huden, må afgive. Reguleringen har ført til et mærkbart fald i antallet af personer med nikkelallergi, men her næsten 30 år efter er nikkel fortsat en af de hyppigste årsager til kontaktallergi, både i Danmark og på verdensplan.

Allergien viser sig som eksem med rødme, kløe og i svære tilfælde blæredannelser og sår. Når først allergien er opstået, kan man reagere på nikkel resten af livet, og stopper man ikke med at bruge nikkelholdige produkter, kan symptomerne sprede sig og blive til kronisk eksem.

Ørestikker, smykker og legetøj Nikkelallergi hører altså langt fra fortiden til. Derfor holder Miljøstyrelsen løbende øje med området og har for nylig undersøgt en række produkter for at se, hvilke nikkelfri belægninger der bliver brugt, og hvor godt de beskytter mod frigivelse af nikkel. Ifølge lovgivningen skal en belægning kunne holde i flere år og danne et beskyttende lag, der holder nikkelfrigivelsen under et vist niveau. I undersøgelsen har Miljøstyrelsen testet alt fra ørestikker og piercingsmykker til legetøj fra både danske, europæiske og ikkeeuropæiske butikker.

Resultaterne er klare

Cirka hvert fjerde af de testede produkter frigav nikkel, også selvom de var forsynet med en beskyttende belægning. Flere af produkterne overskred samtidig EU’s grænseværdier og frigav altså mere nikkel gennem belægningerne end tilladt. Langt de fleste produkter, som overskred EU’s grænseværdier, kom fra webshops uden for EU.

En belægning er altså ikke altid nok til helt at forhindre frigivelse af nikkel. Miljøstyrelsen kan heller ikke afvise, at nikkel, selv i lave niveauer, kan udløse allergi hos personer, som er særligt sensitive. Produkter med nikkel, der overholder EU-lovgivningen, kan altså stadig udgøre en allergirisiko for personer med nikkelallergi.

Regulering er vejen frem Som nævnt er der over en bred kam kommet bedre styr på nikkelallergien, siden EU’s regulering blev indført i 1994 og fuldt implementeret i 2004: I 1990 havde hele 20 procent af unge, danske kvinder nikkelallergi sammenlignet med cirka 10 procent i 20062008. For mænd ligger tallet meget lavere, omkring en procent.

Så mange af de undersøgte ørestikker frigav nikkel. Heraf afgav fire ud af de 14 undersøgte ørestikker nikkel i en mængde, der overskred reguleringen.

Det er svært at vurdere, hvordan det står til med nikkelallergien i Danmark i dag på baggrund af gamle undersøgelser. Derfor er der behov for en ny undersøgelse af omfanget af nikkelallergi for at belyse effektiviteten af den nuværende regulering. Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelse viser, at vi ikke er i mål i forhold til at beskytte forbrugerne mod nikkelallergi. Det er et skridt på vejen i det videre arbejde med at optimere den eksisterende lovgivning.

Gode R D Til At Undg

NIKKELALLERGI:

Hvis du vil undgå nikkelallergi, bør du så vidt muligt holde dig fra produkter med nikkel, også selvom de har en nikkelfri belægning. Det kan du gøre på flere måder:

• Spørg efter nikkelfri produkter, der hvor du handler.

Vær opmærksom, hvis du køber smykker eller lignende uden for EU.

Stop med at bruge et produkt, hvis det har givet dig udslæt.

• Er du i tvivl om, hvorvidt der er nikkel i dine smykker, kan du købe en nikkeltest på apoteket.

Læs mere om nikkel og hudallergi på tiny.cc/nikkelallergi eller via QR-koden.

This article is from: