1 minute read

Vedvarende Energi (VE

Next Article
Fiber

Fiber

Forretningsområde Vedvarende Energi (VE)

På AURAs repræsentantskabsmøde i november 2018 fik koncernen et mandat defineret af repræsentantskabet, hvilket indebar en markant øget investering i vedvarende energiproduktion. Konkret betød mandatet, at AURA frem mod 2022 vil investere op mod 400 mio.kr. i vedvarende energi, 100 mio.kr. i innovative vedvarende energiprojekter samt 50 mio.kr. i øvrige innovative projekter.

Advertisement

FÆLLES VE-SELSKAB PÅ PLADS

2019 er karakteriseret ved, at vi har arbejdet på at implementere mandatet. Blandt andet har vi fundet et sundt og ligeværdigt samarbejde med Jysk Energi omkring etablering af et fælles selskab; JYSK AURA VE.

I løbet af 2019 er der afholdt de første bestyrelsesmøder, den første ansættelse er på plads, der er foretaget screeninger af markedet for helt nye udviklingsprojekter, og der er set ind i eksisterende muligheder. Det har været et opstartsår, og der er ikke foretaget yderligere implementering eller investering i Jysk AURA VE.

I 2016 investerede AURA i to vindmøller i vindmølleparken Nørhede-Hjortmose i Vestjylland. I maj 2019 investerede vi i endnu en mølle i samme vindmøllepark, og alle tre møller har fuldt ud levet op til forventningerne, både hvad angår pris og produktion.

AURA VE A/S ejer via selskabet Nørhede-Hjortmose ApS tre vindmøller i Vestjylland. Møllerne er Vestas-møller med en kapacitet på hver 3,3 MW.

I 2019 har AURAs tre vindmøller produceret 22.719 MW, hvilket svarer til 5.105 gennemsnithusstandes elforbrug om året.

AURA VE A/S ejer tillige 50 % af Jysk AURA VE P/S.

FORVENTNINGER TIL 2020

Vi forventer, at Jysk AURA VE vil få etableret en organisation, der er agil og opsøgende i forhold til investeringsmuligheder inden for VE, både hvad angår vind og sol, men også andre vedvarende energiformer. Det er også en forventning, at de første investeringsprojekter vil blive lokaliseret, og at der vil blive indgået investeringsaftaler.

This article is from: