Tuse Næs Lokalhistoriske Arkiv.dk
RUGTVEDGÅRD I UDBY TUSE NÆS
Lars Borgen Historien om Rugtvedgård
Tuse Næs Lokalhistorie Arkiv.
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
… hvis huse kunne tale …
historien om RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på Tuse Næs
af LARS BORGEN
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
INDLEDNING Jeg har altid vidst, at min mors slægt stammer fra egnen omkring Holbæk. Gennem de sidste år har jeg været så heldig at få adgang til flere af familiens gårde. Denne lille fortælling er om én af disse gårde, RUGTVEDGAARDEN I UDBY PÅ TUSE NÆS - og mit forsøg på at få dens gamle mure til at afsløre noget om dens fortid. Jeg besøgte den i året 2014. Så, noterede, målte og fotograferede - og forsøgt at fravriste bygningerne spor efter de mange ændringer, de gennem dens flere hundrede år lange historie har gennemgået … … det har været spændende og jeg tilegner i taknemmelighed min fortælling til Esther Nielsen, der med godt humør og stor velvilje stillede både sin gård og sig selv til min rådighed i nogle uforglemmelige dage i september 2014. RUGTVEDGAARDEN I UDBY PÅ TUSE NÆS er mors kusine Esthers bondegård, som hun og ægtemanden Knud Nielsen overtog efter hendes mor og far i 1960. Gården blev købt af faderen Anders Jensen i 1934-35 efter at han - efter lynbrand og anden ulykke - havde måttet afhænde den store Langagergaard i Tveje Merløse, hvor Esther blev født. Sin opvækst og resten af livet frem til skrivende stund i 2014 har Esther boet på Rugtvedgården, og hun kender derfor bedre end alle andre dens historie de sidste 80 år. Gården er én af de gamle danske bindingsværksgårde, der endnu ligger på samme plads gennem flere hundrede år, den blev nemlig liggende efter udskiftningen i 1789, da dens jorder støder lige op til den firlængede gård. … denne lille fortælling er blevet til i forsøget på at udforske og fortælle om gårdens egenart som midtsjællandsk middelstor bondegård … Vadum den 15. oktober 2014
Lars Borgen
INDHOLD først lidt om Udby og om RUGTVEDGÅRDENs af mig kendte ejere så lidt om de første bønders gårde – fra stenalder til vikingetid fra jæger til fastboende bonde, der opdyrker jorden middelalderens, renæssancens og barokkens bondegård ca. 1400-1789 fra enlænget til flerlænget gård – under landsbyfællesskabets åg efter Stavnsbåndets løsning … rokokoens, klassicismens og romantikkens storbondegård fra ca. 1862 nutidens bondegård ca. 1935-2014 fra ”i samklang med sin naturs råstoffer” til ”teknikkens tidsalders trængsler” … gårdens bygninger passer ikke mere til gårdens nuværende driftsform … og som PS opmålingen og gården i 2014 i plan, snit og facadeopstalter
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
Først lidt om Udby på Tuse Næs.
af LARS BORGEN
Jfr. TRAP Danmark FEMTE UDGAVE udgivet i 1954:
Udby (1363 Vthby; udskiftet i 1780’erne) med kirke, præstegd., hovedskole (1896) og forskole (Markskolen), tekn.skole sognebibl. (1941; 1831 bd.), forsamlingshus, alderdomshjem (opført 1934; 14 pl.), kommunekontor (i alderdomshjemmet), idrætsanlæg, børnehjemmet ”Østervang” for ukonfirmerede piger, tlf.central, brevsamlingssted, andelsmejeriet Tuse Næs, andelsbageri, andelskølehus og mølleri; Udby er en stor samling gårde i et bysamfund, der i 1806 omfattede 14 firlængede gårde samt flere mindre huse. og byen er særegen derved, at der i o.1370 lå en hovedgård, der tilhørte Roskildebispen Hr. Christoffer Eriksen, som endog boede i Udby! Gårdsamfundet må formodes at være opstået før 1300-tallet, vel skabt af bønder, der brændte skov for at skabe markjord og flytte langt ud, deraf vel navnet. Nordøstligst i Udby ligger Rugtvedgården med sine 4 længer, således som den sandsynligvis har ligget i mange hundrede år. Med stuehuset mod nord, med haven nord derfor, og med indkørselsport midt i østlængen ind på den ca. 10 x 16 meter store gårdsplads med ladeport i det sydvestre hjørne videre ud til markerne nordvest for gården. Jordtilliggendet er i 2014 på 212.730 m2 sv. til 38½ tdl., heraf vej 4.840 m2 jfr. KMTs (Kort og Matrikelstyrelsen) info.
herover ”vist 1872 matrikelkortet” med signatur for Rugtvedgården – matr. nr. 3a - nordvestligst i Udby dens postadresse er i 2014 Udbyvej 79, Udby, 4300 Holbæk
Hvem har ejet Rugtvedgården …
før min mors kusine Esther Nielsen og hendes mand Knud har Esthers mor og far, Olga og Anders Jensen ejet gården i 1935-1960, men hvem der forinden da har ejet den, jae … Henning B. Jensen, fmd. for Tuse Næs Lokalhistorisk Forening, Udby fortæller, at det var købmand Aage Larsen, der solgte til Anders Jensen. Før Aage Larsen, havde Jens Jensen ”Rugtvedgård” (hvor han var født) fra 1904 til 1926, hvor han solgte den, men beholdt et mindre areal og byggede dér ”Rugtvedhus” (Løserupvej 15), som aftægtsbolig. Om Jens Jensen solgte til Aage Larsen vides ej, H.B.Jensen er fortalt, at Aage Larsen ejede gården i 1933. Jens Jensen var født 2. januar 1871 på “Rugtvegård” i Udby. Jeg (LB) ved kun jfr. matrikelkortet tegnet i 1806 efter udskiftningen i 1780’erne, at ejeren ved udskiftningen hed Truels Olesen og da var tilliggendet det største i byen, nemlig 784.400 kvadratalen, nogle tusinde kv.alen større end den næststørste gård, matr. nr. 7a. En del af Rugtvedgårdens jord var tidligere ejet af ”Universitetets Godses Lod” jfr. skrift på nævnte kort. Gårdens sydnabo var dengang præstegårdsjorden med 661.980 kvadratalen. For at forstå den nuværende Rugtvedgård ordentligt (finde og tolke spor derefter), må man vide lidt om landbrugsbygningernes historik, - jeg starter for længe siden.
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
de første bønders gårde – fra stenalder til vikingetid fra jæger til fastboende bonde, der opdyrker jorden
Mens man i de tidligste tider endnu ernærede sig ved jagt og fiskeri – og endnu ikke havde nogen særlig fast bopæl, så udviklede den i Danmark boende befolkning sig over længere tid til at være fastboende jordbrugere, der ryddede skov for at kunne opdyrke jorden. Samtidig begyndte man at holde husdyr – den danske bonde var en realitet. Spor efter bondens tidligste huse er fundet, ikke mange, men tydeligvis et fast bosted med ildstedet som centrum, og med plads for bonden, hans familie og hans husdyr, alt under samme tag og kun med en lyre, et hul i taget, hvorigennem røgen fra den åbne ild kunne slippe ud. Sådanne spor er – så vidt vides - ikke fundet endnu, dér, hvor Rugtvedgården ligger og har ligget siden ”Arilds tid”. Fra Vikingemuseet i Aarhus vides, at nogle huse i Vikingetiden var små og lidt nedgravet. Fra Rugtvedgården ved vi, at der under pigekammeret i østenden var en lille - i terrænet lidt nedgravet - kælder, der senere som den laveste og koldeste kælder endnu i Esthers tid er brugt som æblerum. Mon den er et levn fra en stedets allerførste bosættelse her i nordenden af Vthby, som stedet kaldtes i 1300-tallet. Det kunne være spændende engang at lade det undersøge … Stolpehuller efter den tidlige bondens langhus? Alle andre spor efter vikingebondens hus er med stor sandsynlighed helt forsvundet under mere end 900 års bosættelse her. Så både de forhistoriske sulehuset og højremshuset må vi nøjes med at læse om i bøger …
middelalderens, renæssancens og barokkens bondegård ca. 14-1700 fra en af de først kendte firlængede sjællandske gårde - fra enlænget til flerlænget gård
Jeg fandt i bogen ”Danmarks Arkitektur – Landbrugets huse” både en tegning af prototypen på den sjællandske 1700tals bindingsværksgård (den har ligget ved Lindholm ved Gevninge) samt en god beskrivelse deraf. At læse om den føles næsten som at være i den midterste del af Rugtvedgården, som den må have været før 1780.
Se bare her beskrivelsen fra side 40-41:
”Denne gård følger idealskemaet med en beboelseslænge og tre udhuslænger, der tilsammen danner en regulær, lukket gårdsplads. … Denne gårds bolig er en af de reneste prototyper på sjællandske stuehuse. Bag ved forstuen ligger den store skorsten, der samtidig er køkken. Op til denne ligger dagligstuen med hjørnebænk og langbord og et par store sengesteder. Efter dagligstuen ligger øverstestuen, hvor kister og skabe opbevaredes, desuden kunne denne stue anvendes til dans og fester - men den kunne ikke opvarmes. På den anden side af skorstenen lå bryggerset med gruekedelen, og herfra var der også adgang til pigekammer og huggehus. (Ved bryggerset også værksted/LB). Det er værd at lægge mærke til, at i udhusene udgør staldarealet kun en meget lille del af det totale areal. det var opbevaringen af korn og afgrøder, der krævede mest plads. I øvrigt havde hver kornsort sin bestemte del af ladearealet. De sjællandske bygninger var som regel lidt smallere end tilfældet var i de øvrige landsdele. …”
Sådan forestiller jeg mig, at også Rugtvedgårdens stuehus var indrettet. Og husk, at endnu var bonden oftest underlagt herremanden. Og landsbytingets beslutninger om den fælles dyrkning var helt til 1789 den svøbe, som enhver driftig bonde måtte underkaste sig, hvis hans jord var under landsbyens fællesskab.
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
Jeg kan ikke lade være med at vise de følgende 3 malerier af min yndlingsmaler den i 1818 i Kalundborg fødte Johan Thomas Lundbye, der døde alt for tidligt ved et vådeskud på vej i krig i 1848. Han ”huserede” meget på Holbækegnen, særlig i Vejby - vist hos en morbror - og her malede han flere smukke billeder af livet på landet. De vises her som dokumentation for mine ældste rekonstruktionstegninger af den midtsjællandske bondegård. Her således
fra 1846-47 Et boelsted ved Lodskov – bemærk, at denne gård har samme tagform som Rugtvedgården
fra 1847 Udenfor kostalden i Vejby Særlig spændende er hans fine beskrivelse af bindingsværket på billedet Udenfor kostalden men også stemningen derinde er fin
1844 I kostalden i Vejby
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
1600-1862 FØRST var den firlængede gård:
1862- ca. 1957 – det traditionelle blandede landbrug – nu med svinehus m.v., men stadig mest stråtækt:
1957-2014 – efterhånden med fasttag og moderniseret:
af LARS BORGEN
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
min tolkning af Rugtvedgården – som dengang i 16-1700-tallet under landsbyfællesskabets åg
Den firlængede gård havde stuehuset mod nord – efter 1789 ud mod sine egne marker – men inden da den nordligste og vist største gård i Udby, det blev den senest ved udskiftningen. Bindingsværket uden fodrem, kun hvilende på syldsten antyder, at den midterste del af stuehuset er fra 1700-tallet eller der forinden. En kælder under det nordøstre pigekammer med adgang fra bryggerset (og måske også direkte udefra?) kunne, om man kunne få dens fundamenter at se – den er nu opfyldt og utilgængelig – fortælle om dens alder, ellers er det kun spor efter det tidligste ildsted kaldet STEGERS under køkkengulvet, der kunne fortælle om dettes alder. Dele af stuehusets nord- og sydfacade og den øst-vestgående længdeskillevæg er sammen med flere andre indre vægge endnu at finde i stuehuset. Jeg tror, at det var traditionelt, med bryggers med opgang til kornloftet, nedgang til kælder under et lille pigekammer, med er lidt større fadebur mod havedøren, med et mindre køkken, 3 kamre i midten og med den fine vestre ende med både øverstuen og måske et koldt gæstekammer mod sydvest ved ”den fine indgang”, der først meget sent er flyttet hen midt i længens sydfacade. De 2 fine bindingsværksvægge, der i dag flankerer brænderummet og de to gammeldags ”dasser” langs passagen nordvestligst i laden antyder, at de oprindeligt har været øst- og vestfacader til en smallere ladebygning (som her tegnet), - deres længder er nøjagtig som de 2 vægge ville have været. Genbrug af godt bindingsværk er jo en gammel bondedyd! ”Dasserne” har sikkert været med adgang fra gården lige ved Passagen, så man - også når gårdens porte og låger mod stuehusets hjørner var lukkede - kunne komme på DAS. Om svinene allerede dengang havde eget hus uden for den sluttede gårdform, det forbliver gætteri. Men mangelen på spor efter karlekamre antyder, at karlene boede hjemme i stuehuset, enten her eller på en af de andre gårde i det nære landsbyfællesskab. Med flere kamre i stuehuset, hvori der stod alkover, kunne mange mennesker huses på en sådan bondegård. Karlekammer som begreb er vel først kommet til efter at den enkelte gård flyttedes ud og væk fra fællesskabet. Som her vist kan gården have eksisteret på stedet i flere hundrede år, om den da ikke brændte, for åben ild og nærtliggende nabohuse var den stråtækte landsbygårds store fjender. Det brændte ofte! Læs selv teksten på rummenes funktioner og bladr’ frem eller tilbage for at se ændringer!
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
efter Stavnsbåndets løsning …
rokokoens, klassicismens og romantikkens bondegård 1862 … tiden stod næsten stille de følgende 100 år på Rugtvedgården …
UDSKIFTNINGEN af landbrugsjorden i selvstændige driftsenheder med egen jord gav et enormt løft for bondens frie disponering over driften af hans egen gård, og dermed fulgte for nogen mere velstand, det ses også her. En udvidelse af ikke bare stuehuset, men også af alle udlængerne synes at have fundet sted engang i 1800-tallet. Over den nye røde portfronton sås længe årstallet 1862, måske som markering af denne store ombygning. Stuehuset bærer vidnesbyrd om en udvidelse – taget hævedes og blev mere stejlt, og i begge ender blev der ombygget og tilføjet ca. 4 meter mod øst og ca. 5 meter mod vest, således at huset som en storbondes nye bolig formodentlig blev større og helt i pagt med sin tid. Træk fra de nye døres placering i de tre stuer en suite, ”en filade”, som ombygningen medførte, er et stiltræk fra rokokoen. Nordfacaden med midten i bindingsværk og med pudsede ender, - som brede enderisalitter, måske endog med markeret kvaderstenspuds - er et klassicistisk stiltræk. Og stuerne mod nord med fin kontakt til den store have er i pagt med den romantiske levevis, der i første del af 1800tallet var de øverste samfundslags foretrukne. Og den ville en velhavende storbonde gerne have lidt del i, om end han som bonde med begge ben på jorden ikke straks ”hoppede med på” det mest nymodens. Med velstanden fulgte mere gæstfrihed, behov for flere tjenestepiger i huset, større depoter til opbevaring af mad og drikke, og flere kamre at huse gæster i, - det ses på planen. Især spisestuen ved siden af køkkenet påkalder sig min fulde opmærksomhed med sine malede lofter – lyst med løv på loftet, som spiste man ude i det fri! En sådan fint malet løvsal findes ellers kun på enkelte slotte som f.eks. Liselund på Møn, eller i visse kinesiske lysthuse fra begyndelsen af 1800-tallet. Ikke sært, at Anders Jensen ikke brugte det fine rum, det har nok været ham for fint, - han var et beskedent og mere ydmygt menneske end til sådan storhed! Mon dette malede loft endnu findes gemt under de hvide gipsplader, der nu er monteret under bjælkerne, - det ville være spændende at se! Og se de smukke facader, særlig havefacaden, som den må have taget sig ud i sidste halvdel af 1800-tallet i den periode, jeg kalder gårdens storhedstid. Fra ombygningen til ca. 1930 stod tiden næsten stille her i Udby.
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
… plan af stuehuset og 4 facader fra 1862 som jeg tror de var …
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
Rugtvedgården set sådan lidt fra oven
Rugtvedgården er gennem kameralinsen fra et fly set sådan lidt fra oven flere gange, således i 1948, og igen efter at udskiftningen af stråtaget til eternit blev påbegyndt i ca. 1955. Se her:
Et skråbillede herover - fra 1948 - viser gården med stuehuset og alle udlængerne med stråtag, den med 3 hvide skorstene lige under poplerne.
Endnu er hele gården stråtækt – så året kunne være 1948 - og farvelagt sammenlign med fotoet, som må være fra ca. 1959, da udskiftningen til eternittag er begyndt
FAMILIEKALEJDOSKOP
…
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
nutidens bondegård ca. 1935-2014
fra ”i samklang med sin naturs råstoffer” til ”teknikkens tidsalders trængsler” … gårdens bygninger passer ikke mere til gårdens driftsform … Sådan omtrent var Rugtvedgården, da Anders Jensen købte den i 1935. Fra den fine paradegård var en væsentlig ændring, at hoveddøren synes at have skiftet plads til midt i sydfacaden, og kammeret syd for havestuen er inddraget i denne til en ca. 33 m2 stor havestue med lys fra både syd og nord. Anders og hans Olga valgte at bruge det store nordvestre rum til sovekammer – barnebarnet Birgit beskriver, at man fra køkkenet skulle gennem en stue og ”over det store kolde rum med kun et bord midt på gulvet” for at komme op i bedsteforældrenes soverum. Hun og hendes forældre delte ved overtagelsen i 1960 den store havestue, Birgit fik da kammer mod haven og forældrene soverum i den lidt større del mod gården, se næste sides plan. Spisestuen med de smukke ranker af løv malet på loftet blev til Anders og Olgas ”fine stue, - der kom man aldrig” jfr. Esther. Kammeret syd for køkkenet blev til den nye indgang, - med en delende væg ind til en slags garderoberum mod øst. Med fem børn blev stuehusets kamre brugt fuldt ud. Esther mindes, at hun – og senere hendes lillesøster Ellen – havde værelse i det tidligere pigekammer med gulvet hævet et trin over bryggersgulvet, de sov oven på den dybe æblekælder! Drengene Kristian, Jens og Peter fik vist efter tur det store kammer mod øst, jeg formoder, at kammeret syd for Anders og Olgas soverum var til deres mindste barn – først Esther, så Kristian, Jens, Peter og sidst Ellen inden de flyttede østud i det ca. 200 m2 store stuehus. Om der var indlagt vand – jeg tror det ikke, det kom nok først efter 1960, og man forrettede om natten sin nødtørft ”på potte” i toiletstol. Først i ca. 1976 etablerede Esther og Knud et lille WC med brusebad i bryggersets sydøstre hjørne mod gården, gruekedlen blev erstattet af en vaskemaskine og blev smidt ud på gårdspladsen. Dér ligger den endnu, for Esthers drøm om at bruge den som plantekumme er – som flere andre ændringsprojekter – endnu ikke realiseret! Med teknikkens tid kom både malkemaskinen, såmaskinen og traktoren, der gjorde Anders’s elskede heste Tulle, Musse, og Prins samt de to fyrige ”knapstruppere” overflødige, - maskinhuset tømte hestestalden. Et spanderum i gårdspladsens sydøstre hjørne kom som myndighedskrav kort inden også køerne forlod Rugtvedgården (se senere).
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
en københavnsk feriepiges Rugtvedgården med DEN RØDE PORT i 1949 fastholder fint idyllen, selv om den nye store udluftningshætte på naboens udlænge antyder mere end violduft herude på landet …
tegneren A.Faber har et friere forhold til realiteterne i 1988 han siger selv derom ”det er ikke Rugtvedgården”, men Esther vidste bedre og købte tegningen
Lad os gå en tur gården rundt i 2014 før jeg fortæller om gården anno 2014. .
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
Gårdens ydre anno 2014
mit foto af samme motiv som kunstnere gengav det - i næsten samme vinkel Gården som den så ud i september 2014. Først den indre gård
vestlængens og stuehusets og vognportens gårdfacader herover
så kostaldens nordvæg + spanderummet – og sidst herunder østlængen med porten mod bygaden
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
så ud mod vest – først det fritliggende maskinhus, hønsehuset og svinestalden med det hævede høloft
så hovedgårdens vestside med buegangen til Passagen og gennemkørselsporten til laden
Kostaldens facade mod sydnaboen har aldrig før været synlig i sin helhed, (tegning erstatter foto):
og den vanskeligt fotobare havefacade mod haven i nord
… et af gårdens mest stemningsfulde steder, nemlig den smukke bindingsværksvæg, som vist før den store ombygning i 1800-tallet kan have været ladens facade i den indre gård, de foto fortjener helt sin egen side, så ”bladr’” om og se og nyd
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
I år 2014 For stuehuset er der gennem de sidste 80 år – udover opdelingen af havestuen - kun sket tekniske forbedringer. Rummenes brug er i det væsentlige uændret siden Esthers far købte gården i 1934-35. Driftsbygningerne er løbende er forbedret og udvidet frem til for ca. 30 år siden. Mens Esthers far allerede havde begyndt udskiftningen af det brandfarlige, dyre og krævende stråtag til den nymodens eternit, der nok var praktisk, men som også i det væsentlige ”af-romantiserede” bondegården for altid. Indvendig blev alle lofter beklædt med små gipsplader, så selv det idylliske løvhangsloft i spisestuen skjultes, og der kom rindende vand og vandskyllende toilet og brusebad. Udvendigt er det andre vinduesformater i både stuehus og staldlænger, andre og uens adgangsdøre, overpudsning eller overkalkning af bindingsværket og – ikke mindst luftledninger til husgavl og flere udvendige synlige kabler på vægge, jo – ”moderniseringen” af den engang så smukke gård stråtækte bindingsværksgård har været omfattende de sidste godt 50 år. Lige nu er størstedelen af bygningerne ikke mere i brug, kun i midten af stuehuset residerer Esther, mens nabogården er nedrevet og erstattet af flere længer af små rækkehusboliger … .
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
den firlængede gårds tagplan, som den er nu
Gårdens fakta i 2014 (bl.a. jfr. BBR): Udbyvej 79, Udby, 4300 Holbæk, Matr. 3a Udby Byes Jorder, areal 212.730 m2 , bygninger:
Bgn. 1 Nord Bgn. 2 Vest Bgn. 3 Syd Bgn. 4 Øst Bgn. 5 Vest Bgn. 6 V Bgn. 7 V Bgn. 8 NV
stuehus lade stalde portlænge sv.stald sv.stald *1 maskinhus maskinhus
113 m2 tidligere 208 m2 121 m2 + passage 201 m2 + 121 loft 88 m2 103 m2 + høloft 106 m2 + høloft 49 m2 146 m2
opf.år. omb. og udv. 1860, senere mindre omb. 1935 + 1976 + opf.år. omb. 1860 opf.år. omb. 1860 opf.år. ? delvis omb. 1860, udv. 2 x i gården opf. 1860?, omb. mellem 1935-47 opf. ? omb. 1969 (*1: opr. hønsehus) opf. 1955 opf. 1972
På de to sidste sider de ”fineste” tegninger af gården i dag: stuehusets gårdfacade og den firlængede gårds plan, derpå gårdens 4 udvendige facader, der tilsammen forklarer denne store midtsjællandske bondegård i 2014.
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
… jeg lyttede, tegnede og fortalte og håber I ku’ li’ historien derom …
Lars Borgen
se også mine digitale tegninger af Rugtvedgårdens udvikling ca. 1600-tallet til 2014, – og hvis jeg får stof nok dertil, så kommer der også et afsnit om gårdens have
NOTE: Dette lille skrift er lavet af LARS BORGEN, landskabsarkitekt MDL MAA, født 20.7.1948, søn af Erna, datter af Ellen, datter af Christian Jensen, som også var far til Esthers far. – og fra dette familieskab stammer min interesse i at kende og forstå Rugtvedgårdens bygningers historik og beliggenhed i det midtsjællandske landbrugslandskab.
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN
PS Onsdag den 05. november 2014 – Birgits E-mail med bl.a. info om haven: Ang. haven - så kan jeg ikke huske om du har nogle billeder, der viser denne - men, de luftfotos du har af gården viser haven meget godt. Der er ikke sket de store ændringer. Det hele er groet mere til og træerne blevet større. Men, jeg kan da huske at mor har hakket, skuffet og revet meget på steder, hvor der nu er græs. Det er trods alt lettere at slå med maskinen. Der har været et rosenbed i midten af græsplænen ved flagstangen (det kan man også se på et af billederne) - dette blev senere ændret til et bed med knoldbegonier - med håndstore sten rundt om, der markerede bedet. Der er et sommeræbletræ, et skovfogedæbletræ, et gråstenæbletræ - og så et par stykker mere, som jeg ikke kender navnet på. + 3 pæretræer - og et selvsået moreltræ. Der har (og er stadig) mange solbær- og ribsbuske. Da jeg var 10-12 år plukkede mor bærrene, lagde dem i bakker og endelig i en kasse (ramme) - som blev sendt med rutebilen til Holbæk - hvor et bybud hentede kassen ved stationen og bragte dem videre til en frugthandler på Tidemandsvej - som købte bærrene. Skrevet af Birgit Sørensen/Lars Borgen (red.)
FAMILIEKALEJDOSKOP
RUGTVEDGÅRDEN I UDBY på TUSE NÆS
af LARS BORGEN