Årets gang på Tuse Næs 2012

Page 1

2012 Alice Faber & Tommy Flugt Aurora

Ferniseringer, udstillinger, rejser, børnebørn, kunst, tegninger, malerier, skrift, foredrag, teater og film.

[AT AFRUNDE & SLUTTE ET ÅR ] Året 2012 har været et godt og travlt år for os begge. At afrunde og afslutte året og sende hilsner rundt handler denne december skrivelse 2012 om. Vi sender alle en kærlig tanke og hilsen: Alice & Tommy.


Hvert blad i haven Hver blad i haven fortæller historie om vort svundne liv Og hvert efterår river vi alle blade sammen til genbrug

Her går så vort liv og historierne i recirkulation 2


At huske skal vinde over at glemme Det er som bekendt halsløs gerning at beskrive et helt år. Det lader sig ikke gøre. Selv en dag kan være svær at fange i alle nuancer, ja umulig, men ikke desto mindre er der hvert år indbygget et behov for at skabe en vis form for overblik over året. Der er jo sket noget, som kunne trænge til en lille opmærksomhed og eventuelt en fodnote. Glemme det vinder over det at huske, hvis vi ikke passer på. Det er vigtigt ikke at glemme, at have steder til koncentrationen. Vi må lære vigtigheden af at huske og koncentrere os. Det kan skrift, billeder, noter og udvekslinger hjælpe til med. Man er altid på sporet af den tabte tid. Den levede tid og den levende tid. Vi har brug for hjælp til fortolkninger af hvad vi ser og oplever. Så går det nok.

Gå en tur så går det nok Det var titlen på en fotoudstilling jeg havde i begyndelsen af året i Tuse Næs Kunsthåndværk. Billeder fra egnen udvalgt til lejligheden. Natur og landskab. Vi er en del af det landskab der omgiver os og vort landskab her er altså først og fremmest Tuse Næs. Det er i slægt med det fynske landskab og i begyndelsen af året var vi til en fin koncert i Johan Ludvigs Kafé i Korinth ved Faaborg. Det var Helen Blum og Harald Haugaard med hemmelig gæst der optrådte sammen. Og gæsten viste sig at være Steffen Brandt. Det blev en rigtig god musikalsk aften. Og bagefter besøgte og overnattede vi hos søster Mona og svoger Dan i Munkebo ved Kerteminde. Og endnu en gang besøgte vi Johannes Larsen Museum. Det er et godt museum og vi er tit ovre og opleve deres arrangementer og se deres udstillinger. Men så tog Alice til Spanien en uge ned i varmen. Jeg havde nok at gøre, der var skrivekløe. Alice var inviteret af sin gode veninde Hanne Svennevig, som hun har kendt en menneskealder og arbejdet sammen med i sine unge dage. Nu bor Hanne om vinteren i Spanien og Alice tog derned og havde en god og inspirerende uge der. Efter at Alice var kommet hjem ventede endnu en rejse, nemlig sammen med søster Annette på en kort tur til Berlin. Og jeg skrev stadig. Så blev det tid til Alices deltagelse i en stor udstilling i Brøndsalen i Frederiksberg. Der kom mange og så udstillingen og heldigvis også mange familiemedlemmer fra København der havde lagt vejen forbi til ferniseringen, så den blev rigtig festligt for Alice. Det blev det også senere på året da Alice havde fået udvalgt et par plakater til den store konkurrence i Plakatmuseet i Århus Gamle By. Vi var derovre til en fin dag og fernisering. Og Alice' billede var flot præsenteret og med i en fin og meget stor udstilling: To Be A Child hedder hendes billede. Og udstillingen: To Be Human.

3


Fra Dagbogen: 27.03.12 Dagen er begyndt. Den er tiltaget med 5.45 time og lige nu er der 7,6°C lettere skyet af højtliggende lag af isskyer. Solen sløret. Modtog Grafhic Revolt på cd i går. Det er Anna Glomm (tidligere Sandager) som har sendt den fra University of St. Andrews i Scotland og det er hendes PhD arbejde om bl.a. Røde Mor og Nordiske grafikere. Jeg glæder mig til at se hvad der er kommet ud af hendes besøg her for mange år siden. Og om Røde Mor overhovedet fik en plads i hendes arbejde. Nå, det blev ikke i går. Jeg satte pavillon op i vestgården. Alice lavede mad og vi slappede af. Der var intet i tv. Vi gik i seng.

Har fået set den igennem PhD arbejdet. Der står temmelig meget om Røde Mor og flere af mine grafiske billeder er beskrevet og analyseret. Det er et flot arbejde om den nordiske grafiske oprørs kunst fra halvfjerdserne synes jeg. Så kom der endelig et større analytisk arbejde. Det er i grunden ikke så galt. Vi er selv historie hed det engang så rigtigt, hvilket blot betyder at nu er vi ved at blive rigtig gamle. Og det er jo rigtigt nok. Alderen løber man ikke fra. Men hvordan ens ungdom var oplever man igennem sådan et værk og så det jeg er ved at skrive på nemlig mine 60er dagbøger: På genopdragelsesrejse i min egen ungdom. [Kom senere på året på Blurb, 428 sider]. Ligesom mine Udvalgte digte udkom på samme forlags trykkeri. Ved slutningen af året indgik digtene i Apple's iBookstore. Det var en stor sejr. Alle mine Aurora Tidsskrifter for Kunst er nu på Det Kgl. Biblioteks tidsskriftside hos REX.

4


Sommerkomsammen Hvert år glæder vi os til at invitere til sommerkomsammen på Tuse Næs inden alle går på ferie. Igen i år lykkedes det til vor store glæde og vi havde en god dag med alle de dejlige mennesker som kommer hele den lange vej til os for at gå den traditionelle tur i Bognæs og synge sommeren ind sammen og spise god mad til. Der bliver sunget, snakket og vi takker alle for dagen og glæder os til at se så mange af jer igen til næste år.

5


Hav altid en kuffert i Berlin

Vi havde en fin tur til Berlin med Malergårdens venner. Der var tilrettelagt en rigtig god Kunstrejse til Berlin og vi gjorde det på fire gode dage. Det var meget vellykket. Her ses Alice i maleren Max Liebermanns have. Det var et fint museum, der nu var opstået efter den gode maler. Vi så også Emil Nolde billeder på museet. Og så fik vi ved samme lejlighed og tur set Brücke Museum med de fine ekspressionistiske tyske malere. Den tyske ekspressionismes fødsel i begyndelsen af 1900 tallet. Det var rigtig godt at få det med. Her er et link til tidsskrift om turen. [# 8-9.] Berlin er en rejse værd - og Alice var der to gange i år. Men vi skal jo også deltage i noget på Tuse Næs og det gør vi så. Vi er godt involveret i udstillingsvirksomhed og arrangerer mange gode udstillinger i Tuse Næs Kunsthåndværks Galleri. Alice udstiller permanent der. Jeg tager mig af det PR mæssige. Og ferniseringerne. Så vi har nok at se til. Derudover er vi med til at skabe en tradition må Tuse Næs, nemlig en Æblefestival og i år gik den første af stablen og det forløb rigtig godt. Der bliver endnu én til næste år osv forhåbentligt. Planlægningen er allerede begyndt. Der skal skabes en tradition.

6


Modeshow

Igen i år deltog Alice i det årlige Modeshow i Tuse Næs Kunsthåndværk. Der var fuldt hus.

Og fuldt hus var der også til teaterforestillingen: Skammerens datter på Gasværk Teatret hvor vi havde børnene og Ditte og Mathilde med. Det var en dejlig oplevelse. Og en flot forestilling. 7


Vi har stor glæde af at være sammen med børnebørnene Karla og Otto og af og til ser vi faderen når han kommer hjem fra arbejdet. Og det er i grunden ikke så galt. Som jeg skrev i facebook engang: Hvis børnebørn ikke fandtes, måtte vi opfinde dem. Tiden går med læsning, leg, kortspil, tegning og snak. Og så holder vi lektiecafé. Og det er rigtig fint. Vi får alle lært noget og leget meget. Og så står den som regel på hjemmelavede boller og aftensmad. Men også besøgene på Tuse Næs er vi glade for. Nogen gange enkeltvis og andre gange hele den lille familie. Så føler vi os ekstra privilegerede. Der er intet som at have besøg af hele familien. Så det ser vi frem til i det nye år. 8


Otto har taget disse fine billeder af sine forĂŚldre og Karla valgte nogle pangfarver:

9


En god film om Palme i Vig Bio mindede pĂĽ bedste vis om den tid.

Det er godt at blive mindet om vigtige ting før og nu. At holde fokus. 10


Her ser vi Røde Mor i 1970 på Møllebjerg på Tuse Næs, hvor vi mødtes og arrangerede udstillinger og snakkede kunst og verden. Herfra udgik vi og både Alice og jeg er med på billedet. Vi har udgivet det i et tidsskrift om Røde Mor. Fotografiet er taget af Andreas Trier Mørch og stillet til rådighed for tidsskriftet. Det kan nu findes på Det Kgl. Biblioteks tidsskriftsamling sammen med andre af Auroras skrifter. Eller direkte her: Røde Mor. Det var tider. Andre tider.

11


Dette fine billede er taget af Pia Funder som besøgte os i sommer og vi tog på Malergården. Pia var også i begyndelsen af halvfjerdserne medlem af Røde Mor. Nu har vi fin kontakt med hinanden på facebook. Hvor vi efterhånden også har fået en hel del familie facebook venner. Men vi besøger jo også hinanden en gang imellem. Og her er I altid velkomne, bare I ringer i forvejen. Der er sågar overnatningsmulighed. Vi ønsker jer alle sammen glædelig jul og godt nytår. Vi holder jul herhjemme og sammen med Thorbjørn og nytåret tager vi svømmende ind i Det Ny Skodsborgs fantastiske bassiner og fejrer nytårsaften med svømning og god mad. Vi sender jer alle de bedste og varmeste hilsner og tak for året der gik. Vi glæder os til samvær med jer i det nye år. Må alle få nogle gode dage resten af året og det nye 2013.

Med de varmeste hilsner Alice & Tommy 12


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.