TEIKN Udstillingsgruppen TEIKN består af Annemarie Jepsen, Steen Bundgaard, Hans Ole Herbst & Alice Faber. Det er syvende gang der arrangeres en tegneudstilling i PAKHUSgalleriet i Nyk. Sj. Udstillingsplakaten er udført af Steen Bundgaard.
Tommy Flugt Redaktør, tekst og fotos.
NYE TEGNINGER 2021 PAKHUSgalleriet
11
Invitation - NYE TEGNINGER 14. august - 4. september 2021 Vi er fire tegnere der planlægger den 7. tegneudstilling i PAKHUSgalleriet, Vesterbro Torv 4, 4500 Nykøbing Sj. i 2021. Vores titel er ”NYE TEGNINGER”. Formålet med udstillingen er at vise forskellige tegneformer. Tanken er udover tegneformerne at holde foredrag om tegnekunsten og rundvisninger i udstillingsperioden samt artist talks. Den enkelte tegner fortolker selv ”NYE TEGNINGER”. Vi henvender os til 12 - 14 kunstnere som vi gerne vil have med i 2021. PAKHUSgalleriet - galleriet er en del af et levende bibliotek, som også har en scene, hvor musik og foredrag finder sted. Se mere om PAKHUSgalleriet Vi håber du har lyst til at være med, og da vi gerne i god tid gør opmærksom på udstillingen, så send os venligst besked om din medvirken - og med en Word fil med kort CV og 2 max 3 eksempler på din kunst i A4-format. Gerne hurtigst muligt og inden 15.03.20. Lidt om de praktiske forhold og hvad NYE TEGNINGER er: Der er som regel omkring 4-5 meter udstillingsplads til hver kunstner - du hænger op tirsdag den 10. august kl. 9 - 17 og henter dine værker, gerne på sidste udstillingsdag 4.09. - efter kl. 15 eller senest mandag den 5. september. Det er en tegneudstilling, og det du medbringer af værker, er originale tegninger af nyere dato fremstillet i hånden eller på computer og værket fremstår på papir eller andet materiale. Tegninger der helt eller delvist er fremstillet på computer må kun være fremstillet i et signeret eksemplar. Udstillingen er en salgsudstilling og passes af PAKHUSgalleriet, som opkræver 10 procent af salget fra udstillingen. Du har også mulighed for at medbringer let sælgelig kunst fx postkort, små værker, bøger eller lignende i prisklasse 10 - 1000 kr. På vegne af TEIKN tegnegruppen - tlf. 2874 1636 alicegfaber@gmail.com 22
Kære gæster og udstillere Hjertelig velkommen til den 7. tegneudstilling i PAKHUSgalleriet: NYE TEGNINGER her i 2021 Jeg hedder Alice Faber og sammen med Annemarie Jepsen, Steen Bundgård og Hans Ole Herbst har vi igen i år fået muligheden for at samle dygtige tegnere til - synes vi endnu en spændende udstilling - hvor formålet er at vise mangfoldigheden i det AT TEGNE, inspirere og give lyst til at gå i gang med blyant og papir. Vi har tradition for i udstillingsperioden at afholde foredrag, og denne udstilling NYE TEGNINGER er ingen undtagelse. Den 19. august fortæller kunsthistoriker om Skitsens Kunsthistorie og den 25.08. viser tegner Claus Seidel sit storværk Til Stregen og fortæller om Bladtegnernes historie. Åbningen i dag vil forløbe sådan, at direktør Birgit Edvars fra arkitektfirmaet Edvars & Edvars om lidt åbner udstillingen og derefter præsenterer de tegnere sig, der er til stede i dag, så I efterfølgende har mulighed for at tale med dem. Tegnerne må gerne holde sig parat til at indtage scenen. Herefter er det blot at se udstillingen både her og på første sal. Kl. 14.45 er der et særligt arrangement med tegner Anna Dea Djuraas, som vil fortælle om sin kunst og hendes efteruddannelse på Viborg Animationsskole 30 - 40 minutter. Inden jeg giver ordet til Birgit Edvars, vil jeg gerne takke dels Tegnerforbundet af 1919, som har støttet udstillingen og de foredrag om tegning, som løber af stablen i udstillingsperioden. Vi takker PAKHUSgalleriet og kulturfolkene her på stedet Pernille Høst og Lisbet Obel - som gør, at vi føler os så velkomne her i galleriet. Tak for jeres hjælpsomhed. Jeg giver ordet videre til Birgit Edvars.
Alice Guldberg Faber
33
Åbningstale den 14. august 2021 af Birgit Edvars: UDSTILLINGEN: TEIKN Jeg vil allerførst sige tak for invitationen til at holde åbningstalen i dag, som jeg har glædet mig meget til – og det er en stor ære for mig - specielt da jeg hele mit liv har interesseret mig for at følge med i og være en del af den kunstneriske verden. Jeg har f.eks. derfor også kastet mig ud i at deltage i udvikling og etablering af en international kunsthal på Tuse Næs. Jeg har fulgt TEIKN / tegnegruppens udstillinger her i Pakhuset (og det er nu nr. 7 i rækken af udstillinger) hvor jeg altid, af de gange jeg har været her, er gået herfra med en positiv oplevelse af tegningerne eller stregernes mangfoldighed i de udstillede værker. Alle kunstnere bruger eller anvender sit/deres eget Tegn/”sprog” og udtrykker derigennem deres individuelle kunstneriske profil. Derfor kunne det også være en interessant udfordring at give de kunstnerne, der udstiller i dag, et givet tema og herigennem sætte skarpt på kunstnernes individuelle streger og udtryksformer. Der er i dag fernisering med 12 kunstnere, som hver især har ladet sig udfordre af det nøgne og åbne papir, der har budt op til dans med alverdens pennestrøg. Det store spørgsmål er, hvor mange tanker eller overvejelser, der går forud for det første pennestrøg – eller er det spontaniteten og improvisationen, der favner de enkelte streger. Den umiddelbare streg kan føre beskueren ind i en særlig verden, der f.eks. kan åbenbare et univers af følelser. Kunstneren giver os herved et indblik i de bagved liggende aspekter for værkets tilblivelse og efterlader os i en stor ydmyghed og respekt for de enkelte værker. Det at være og arbejde som kunstner kræver i processen særlige stemninger og ritualer og når der samtidig er trukket eller valgt et kort, hvorpå der står: ”Jeg kan bare ikke lade være – det er en del af mig” – eller ”det er min verden”, så er det en gave, at I kunstnere også har modet til at præsentere værkerne for os.
4
Måske har nogen af Jer set ”Kunstnerkolonien på Bornholm” en udsendelse på DR, der omhandler 6 anerkendte kunstneres individuelle kamp for på 14 dage at kunne frembringe et værk, som skal præsenteres på en fællesudstilling. Her fremgår det tydeligt, hvor stor betydning for værkernes tilblivelse, det har, at kunne bryde igennem tomheden på papiret eller lærredet. Ursula Reuter Christiansen, der er en af kunstnerne i kolonien, udtrykker f.eks., at hun kan have mareridt, når hun står overfor det nøgne lærred. Hun siger samtidig, at hun ikke kan male uden Beethovens 4. klaverkoncert, hvor hun så kommer ind i et helt andet ”rum”, for, som hun siger, ellers sker der ikke noget. Da hendes ene finger i starten af processen begynder at bløde, siger hun videre: ”Det er det første blod i dette projekt.” En anden kunstner, der har kæmpet en kamp på den kunstneriske scene er tegne- og billedkunstneren Georgia O´Keefe. Hun døde i 1986 og er i dag kendt og repræsenteret som en af de dyreste kunstnere i verden. Hun foldede sine kunstneriske evner ud i Amerika, hvor hun blev 98 år og formåede hele sit liv at bevare en gådefuldhed omkring sin person og sit virke. Hun arbejdede i starten med en traditionel stil og efter den første udstilling, som hun havde, måtte hun erkende, at værkerne var for traditionelle og var lavet for at please andre. Derfor gik hun nye veje og brød ud i sine egne udtryksformer. Hun eksperimenterede f.eks. med kultegninger og lavede en serie af stærkt abstrakte tegninger, som hun så sendte til en ven i New York for at få hans feed back. Vennen tog derimod kontakt til Alfred Stieglitz, som på det tidspunkt var Amerikas fortaler for moderne kunst, og kort tid efter - i 1916 -inkluderede Alfred Stieglitz 10 af Georgia`s værker i en udstilling i sit berømte og spektakulære galleri 291. Promoveringen af Geogia O`Keefe var begyndt og tog herefter fart i det for hende ”det rigtige galleri”. Hun udviklede herefter sine natur-baserede abstraktioner og close up billeder med egne fortolkninger og havde fået en fantastisk styrke i sit bekendtskab med Alfred Stieglitz, der forstod at mystificere hendes virke. Efter Alfred Stieglitz død var hun særdeles opmærksom på, hvordan hendes billeder skulle promoveres og derfor frigav hun sine billeder i takt med en forståelse af hendes værker. Georgia O`Keefe nåede at producere ca. 2200 værker, hvoraf hun selv beholdt ca. halvdelen til sin død. Heriblandt var en samling papirarbejder og canvas, som aldrig var blevet vist for publikum og som i 1986 blev vurderet til 70 mio dollars. Uden den rigtige lancering eller promovering kan en kunstner have svært ved at bryde igennem og dermed være på glat is og som Georgia O`Keefe sagde:
It takes courage to be a painter I always felt I walked on the edge of a knife Og det er jo netop essensen af det hele, for det kræver jo mod at kaste sig ud I pennestrøg på det store papir eller lærred … og være vedholdende. 55
Det kan være en hård kamp og en stor udfordring at ville leve af at være kunstner og sådan har det altid været – og her er det samtidig af stor betydning, at kunne blive markedsført igennem stærke profiler i kunstens verden. Det at ville leve af sin kunst, gør det ikke nemmere – når det første, der bliver skåret i, er kulturmidlerne, hvilket, efter min mening, burde være noget af det sidste, da der er mange ”livsvitaminer” i kunstens verden. Derfor var det således noget ganske særligt, da Churchill under 2. verdenskrig af en journalist blev spurgt om, hvorfor han ikke skar i kulturmidlerne, hvortil Churchill svarede: ”Hvad slås vi så for, unge mand? Det er så vigtigt! Og fordi det er så vigtigt, og fordi det kan være en modig kamp for kunstnere, at kunne udøve sine værker og yderligere at kunne opnå de rigtige muligheder og betingelser for at kunne være vedholdende, så er det væsentligt, at vi støtter op omkring deres promovering. De 12 udstillende kunstnere her i dag, har garanteret hver deres tilgang til det såkaldte ”kreative rum” i tilblivelsen af deres værker. Derfor har jeg skrevet et digt, som jeg gerne vil læse op. Jeg har kaldt digtet for:
SKABERTRANGENS UNIVERS
EN SAMMENSMELTNING OG
EN MOTIVVERDEN I PULSERENDE SLAG
EN SAMMENTÆNKNING
FOLDES UD PÅ SCENEN
UDLØSER
TÆPPET GÅR TIL SIDE –
AKTIVERINGSKNAPPER
PASSION –
DER
SYNERGI SKABES –
VIA ET FLOW
SYNERGI
AF STREGER
FORMES
KOMPONERES –
I
KOMPONERES
DET UNIKKE UDTRYK
I EN SYMFONI AF
AUTENTITETENS
INDRE GLØD
SKABERTRANG SYNLIGGØRES I LYSET-
DE INDIVIDUELLE STREGER PÅ PAPIRET 66
INDORDNES
AKTØRENS
I
SOLODANS
ET KOMBINERET SAMSPIL –
BEVÆGER SIG-
I ET SAMSPIL
BEVÆGER SIG I ET NU-
HVOR
INSPIRATIONEN BRUSER -
HELIKOPTERBLIKKET
ET FØLELSESREGISTER ER ÅBNET –
SPOTTER
LYSET PÅ SCENEN
DE RUMLIGE FIXPUNKTER
ER TÆNDTTÆNDT
DE INDIVIDUELLE STREGER
FOR SKABERTRANGENS UNIVERS
KÆMPER KÆMPER I EN BLODDANS
AKTØREN
PÅ
SUPPLERER -
SCENEN-
SUPPLERER
PÅ SCENEN
I
HVOR
ET NU
STREGERNE
ENGAGERET
DANSER
MED NAVNET-
I
NAVNET
AKTØRENS FAVNTAG
DER
STREGER
FORMES
DER FORMES
I RAMPELYSET
I
PÅ
PROPORTIONER
DEN SKABENDE SCENE
I VISUALISERINGENS PENSELSTRØG
TÆPPET TRÆKKES FOR AKTØREN VENTER17
VENTER PÅ
I
NYE PENSELSTRØG
SKABERTRANGENS UNIVERS
Med de ord, vil jeg med stor glæde ønske tillykke med de 12 kunstneres tegneudstilling her i Pakhuset. Tak fordi I har inviteret os ind til en dialog med jeres værker – og tak fordi I er så vedholdende i jeres individuelle skabertrang. Derfor vil jeg opfordre alle til - ikke bare at se udstillingen i dag - men at støtte op omkring de udstillende kunstnere og medvirke til en promovering af udstillingen. Birgit Edvars
28
Ferniseringsgæster & udstillere
19
Kirsten Hammond Andersen
210
Mogens Lykke Olsen
311
Alice Faber
412
Steen Bundgård
513
René Steen Sørensen
614
Claus Seidel
715
Martine Noring 816
Bogillustrationer af Martine Noring
Alice Faber & Hans Ole Herbst & Ilse Herbst
Biblioteksbøger 917
Kulturformidler Lisbet Obel passer udstillingen 10 18
Anna Dea Djuraas - Udstiller på 2. sal 11 19
Henriette Wiberg Danielsen
12 20
Hans Ole Herbst Tegninger fra rejser til steder som ikke eksisterer 2021
13 21
Steen Malberg
14 22
15 23
Annemarie Jepsen
Videoinstallation på 2. etage.
16 24
2 foredrag i udstillingsperioden - Katalog fra tidligere udstillinger
17 25
1.salens udstillingsrum På ferniseringsdagen fortalte tegner Anna Dea Djuraas om det at være tegner og om hendes uddannelse på Animationsskolen i Viborg på Story Telling linjen.
Samtale efter åbningen 18 26
19 27
Skitsens Kunsthistorie Af Theis Vallø Madsen i PAKHUSscenen 19. august 2021 kl. 19 og med fælles rundvisning af udstillingen NYE TEGNINGER efter foredraget i PAKHUSgalleriet.
Theis Vallø skriver i sin intro til aftenen, at på skitseblokken er kunstneren ikke underlagt maleriets lov om at skulle fylde hele fladen ud. Her i skitsen kan kunstnerne altså fange en hurtig bevægelse eller de kan fortabe sig i en detalje. Theis Vallø er kunsthistoriker ph.d. og forsker på forskellige universiteter. Han står bag Skitsehandlen – et udstillingssted og kunsthandel for kunstnernes skitser, studier og tegninger. Skitsehandlen, Kunst, Torvet 3, Fåborg. Link: www.skitsehandlen.dk Han har interesseret sig i tegning og har et udstillingssted i Fåborg, hvor han dyrker sine interesser. Han har arbejdet som illustrator og kender frustrationen om at den gode skitse ikke kunne overføres til det endelige værk. Hvad kan ligge i skitsen som gør tegningen til en særlig kunstform? Billedet, tegningen af Ida af Hammershøj 1898 er et følsomt billede. Tegningen er et let tilgængeligt medie. Stofligheden interesserer folk. Papiret er opfundet i Kina først i 1200-tallet og i Europa blev papiret almindeligt brugt til at tegne på med kul, pen og blæk. Michelangelo brugte papiret til mange studier af en menneskekrop, dele af kroppen, fingre, tæer, muskler og så videre på samme ark. Som en slags fordybelse i og forstudie til et maleri eller som en videnskabelig undersøgelse af kroppen. Ifølge Theis Vallø er der to begyndelser på skitsens kunsthistorie.
20 28
Myten. Hvordan tegningen blev til. Den mytiske fortælling.
C. W. Eckersberg: Tegnekunstens begyndelse 1911 På billedet ser man en kvinde tage afsked med elskeren, som skulle væk og hun tegnede hans profil som minde på væggen. Renæssancen 1490: Kunstnerne bliver videnskabsmænd i deres tilgang til virkeligheden. Michelangelo, tegningen som centralt udgangspunkt.
21 29
Giorgi Vasari (1511-1574) ”Fordi tegningen – fader til vor tre kunstarter, Arkitektur, Skulptur og Maleri – udgår fra fornuften, udleder den en universel dom af de enkelte genstande. Den fremstår som naturens fænomeners form eller idé, mirakuløs i sin spændvidde.”
Tegningen er det egentlige og maleriet kommer ovenpå. Og så kommer centralperspektivets opfindelse med Albertis net til at tegne efter.
22 30
Albrecht Dürer Albrecht Dürer (1471-1528), der var en stor renæssancekunstner i renæssancens Tyskland, var også optaget af at gengive virkeligheden så præcist som muligt. Han benyttede et gridsystem, med et net på en ramme, udspændt mellem ham selv og det objekt, han ønskede at male eller tegne. "Sepinden", som I kan se på træsnittet til venstre foran kunstnerens ansigt, skulle hjælpe ham til hele tiden at se figuren fra den præcis samme vinkel. Det var igen Alberti, der havde anbefalet anvendelsen af dette system. På den måde delte han sit objekt systematisk ind i mindre felter og kunne abstrahere fra helheden, samtidig med at han præcist kunne gengive det sete "felt for felt".
Maleriet: Opfindelsen af malertuben vigtig i 1861. Monet havde et enestående talent, men han var også hjulpet af en af datidens store opfindelser indenfor malerkunsten: Tuben. I den holdt malingen sig frisk, man kunne medbringe den i naturen og malerne behøvede ikke at fastholde erindringen for siden at omsætte den i maleriet inde i atelieret, når han kom hjem.
Før kunne malerierne kun laves i atelieret efter tegninger fra naturen. Tuben kommer frem lige før den franske ekspressionisme. Maleriet fik en ny friskhed og umiddelbarhed. 23 31
Maleriets anden forklaring er mere filosofisk. James Abbott McNeill Whistler. Det traditionelle maleri skal dække hele maleriets kanter. Maleren vil altid tøve med sin pensel inden han maler - i modsætning til tegneren, der tegner i enorm frihed på papiret.
Her portræt af moderen 1871
Senere malede Whistler et maleri af et fyrværkeri som modtog så voldsom kritik at folk solgte hans billeder og ikke ville have med ham at gøre mere. En krank skæbne for en stor kunstner. Billedet ses på næste side: Nocturne in Black and Gold: The Falling Rocket (1874). Han anlagde en retssag, som han tabte og gik konkurs på. Han fik opgave i Venedig. Boede i en faldefærdig Palazzo, som han delte med andre kunstnere, herunder John Singer Sargent. Oscar Wilde skildrede ham i Dorian Grays billede. For Whistler var kunsten imidlertid sit eget mål, og kunstnerens ansvar var ikke over for samfundet, men over for ham selv, at fortolke gennem kunst og hverken reproducere eller moralisere det, han så. Desuden udtalte han, "Naturen er meget sjældent rigtig", og skal forbedres af kunstneren med sin egen vision.
24 32
James Abbott McNeill Whistler Nocturne in Black and Gold: The Falling Rocket (1874)
25 33
Theis Vallø Madsen fortsatte og fortalte om Peter Hansen, Fyns maler, som tegner, hvor blyanten bliver til en forlængelse af kroppen. Han anbefalede Knausgårds bog om Munch: At få tegningen ind under huden. Munch malede sit indre liv. Og i tegninger: Koncentration og nærvær. Knausgård skriver i bogen ”Så megen længsel på så lille en flade:” Nogle gange er det umuligt at sige, hvorfor og hvordan et kunstværk virker. Jeg kan stå over for et maleri og fyldes af følelser og tanker, tydeligvis overført fra maleriet, men uden at det er muligt at tilbageføre følelserne og tankerne til maleriet og for eksempel sige at sorgen kom fra farverne, eller at længslen kom fra penselstrøgene, eller at den pludselige indsigt om livets ophør lå i motivet.
Theis Vallø fortsatte med en henvisning: God litteratur har pladser, hvor man selv kan fylde ind og på. Det er ligesom skitsen, som Munchs skitser. Skitsens formål er at kunstneren vil undersøge noget. Tegningen viser motiv og motivets tilblivelse. Det handler om nærvær og iagttagelse. Efter det velmodtagne foredrag var der mange spørgsmål og samtale fra salen og derefter rundvisning i den store tegneudstilling ovenpå i to etager: NYE TEGNINGER. TEIKN gruppens Alice Guldberg Faber takkede aftenens foredragsholder for en spændende gennemgang af tegningens betydning.
26 34
Fotos fra foredragsaftenen med Theis Vallø Madsen
27 35
Der var samtaler til langt efter foredraget.
28 36
FAKTA BOKS: Historie I middelalderen brugte man bl.a. pensler til skrivning og tegning. På latin hedder en fin pensel penicillus 'en meget lille hale', og deraf kommer både pensel og det engelske ord for blyant, pencil. I renæssancen tildannedes bly-tin-legeringer som skrivestifter, og bl.a. Albrecht Dürer gjorde brug af sådanne. I 1554 opdagedes i Borrowdale, Cumberland, England, en usædvanlig ren grafitforekomst. Ved brydning og mekanisk deling fremstillede man grafitstifter egnet til tegning og skrivning. Man anså grafitten for at være en form for bly. Den egentlige blyant blev opfundet af franskmanden Nicolas J. Conté (1755-1805), der i 1795 patenterede en proces, der i det væsentlige er den, der bruges i dag. Joseph Hardtmuth (17581816) i Wien (Koh-I-Noor), Kasper Faber (d. 1784) i Nürnberg og Eberhard Faber (1822-79) i New York forbedrede processerne, og de af dem oprettede firmaer eksisterer endnu.
37 29
30 38
TIL STREGEN Claus Seidel var på PAKHUSscenen i Nykøbing Sj. den 25.08.21 og fortalte om sit storværk TIL STREGEN. Trebindsværket om de danske bladtegnere. Han fortalte os at den danske bladtegning er født af Grundlovens beskrivelse af enhver borgers ret til frit at udtrykke enhver tanke i ord såvel som i streg. § 77 i Grundloven lyder: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. I 150 år har den artistiske, skæve, syrede og muntre streg været fast bestanddel af dansk pressehistorie. Referenten TF anmeldte hans bog TIL STREGEN sådan: ”Bladtegningen i Danmark er nu belyst og beskrevet i et kæmpeværk af bladtegneren Claus Seidel: TIL STREGEN hedder værket og er udsendt af Gads forlag. En masse fonde har støttet værket, så prisen er overkommelig. (600 kr.). Afdøde direktør for Det Kongelige Bibliotek Erland Kolding Nielsen opfordrede Claus Seidel til at skrive bogen, så skulle han nok skaffe midlerne til den. Som sagt så gjort. Opfordringen kom i 2007 og nu i 2020 er bogen eller værket udgivet. Hvis man holder af streger, satire, det gode grin og klukken – og tegnernes syn på Danmark og verdenshistorien set gennem skarphed, vid, humor og et gran salt, så er det en uundværlig bog af bakse med, bladre og læse i. Den er stor som et ondt år. Et trebindsværk fyldt med tegninger af alle slags og tegnere til alle tider. Fra alle aviser indenfor et spand af godt 125 års tegninger. Første bind er på 480 sider, andet bind ligeså og tredje bind på 136 sider, hvor Foreningen danske bladtegnere, Museet for bladtegning og medlemmerne af Danske bladtegnere præsenteres. Derudover en litteraturliste og blade og navneregister. Der er indsamlet omkring 300.000 originaltegninger af foreningen Danske bladtegnere. Så historien er reddet og Claus Seidels TIL STREGEN er blevet et kæmpe værk og en kraftpræstation, der kommer til tiden, hvor traditionelle massemedier er truet og journalister, fotografer og tegnere kæmper for at overleve og for at finde nye veje og nicher. Det er den barske virkelighed i dag, skriver Claus Seidel i Epilog. ”Men klø på alligevel” opfordrer han sine yngre kolleger. Gør brug af de kolossale muligheder, der ligger i den digitale rodekasse. Og kig så tilbage i Claus Seidels store bog TIL STREGEN for at se hvad I er rundet af”. Claus Seidel fortalte at han startede i 1956 på Land og Folk, Jan Stage havde talt godt om ham og han blev kaldt ind til møde og samme aften tegnede han til Bal i den borgerlige af Ernst Bruun Olsen. Men avisen betalte for dårligt, så han kom til BT, Berlingske Tidende og Weekendavisen, Svikmøllen, DR og netportalen GregersDH i genrerne teater, retstegning, portræt, satire, dagens tegning, bogillustration og vignet. Initiativtager til og leder af Museet for dansk Bladtegning 1998-2019. Senest: Initiativtager til at de 300.000 bladtegninger nu får et blivende museum i Århus.
31 39
Alle tegninger var et stykke kulturhistorie der skulle sikres for eftertiden. Han skabte i første omgang Museet for Dansk Bladtegning i 1998 og indsamlede 300.000 tegninger og udgav katalogbøger. Og udstillinger på Diamanten i København. I 2010 ringede direktøren for Det Kgl. Bibliotek Erling Kolding Nielsen ham op og sagde at han skulle skrive bogen om Dansk Bladtegning. Han skulle nok støtte det op. Gad stod for bogen, 1300 sider i tre bind blev det til da bogen var færdig i 2020. Med stærk fondsstøtte som gjorde at prisen kunne holdes nede på 600 kr. Men pludselig døde direktøren en ny kom til og opsagde Bladtegnerne på Diamanten og ville ikke rumme tegningerne mere. Så måtte Claus Seidel i gang med at skaffe penge til samlingen og et sted, der ville modtage dem. Det lykkedes med ihærdighed og støtte fra Kulturministeriet at skaffe penge og en villig og interesseret modtager. Det blev i Århus, hvor de også har en stor samling plakater på Plakatmuseet. Så arbejdet er fuldført. Men Seidel samler stadig ind blandt tegnere og familier. I et lysbilledforedrag kom vi rundt om og blev præsenteret for en perlerække af tegnere: Arne Ungermann, Philip Ytournel, Poul Holck, Alfred Schmidt, Gerda Wegener, Herluf Jensenius (Jus), Sven Brasch, Bent Eskestad, Niels Bo Bojesen, Eiler Krag, Bo Bojesen, Jørgen Saabye, Lars Andersen, Jens Julius Hansen (Julius), Hans Bendix (H.B.), Holger Philipsen, Sikker Hansen, Claus Bering, Holger Worm, Ebbe Sadolin, Hans Lollesgaard, Axel Nygaard, Des Asmussen, Erik Stender, Claus Seidel, Erik Sørensen, Anne-Marie Steen Petersen, Mette Dreyer, Roald Als, Peder Bundgaard, Peder Lautrop, Klaus Albrechtsen, Henning Gantriis, Nikoline Werdelin, Storm P. og mange flere kan beses i tredje bind TIL STREGEN, hvor alle bladtegnerne bliver præsenteret. Det var en mageløs Tour-de-tegninger som Claus Seidel førte os igennem. Han rundede sit foredrag og gennemgang af med at fortælle om Muhammed tegningerne, som han også var en del af. I 2005 havde Jyllands Posten bestilt 12 forskellige tegnere til at tegne Muhammed. Det var redaktør Flemming Rose der havde fundet på ideen, fordi en forfatter, der var ved at skrive en bog om netop Muhammed ikke kunne få nogen til at illustrere den. Nu offentliggjorde Rose og Jyllands-Posten så 12 karikaturtegninger i forbindelse med en artikel om ytringsfrihed og selvcensur, hvor det blev fremhævet, at det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensynstagen til egne religiøse følelser. ”Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse.” Så begyndte balladen. Ambassadører fra 11 muslimske lande bad om møde med statsministeren Anders Fogh Rasmussen om smædekampagnen imod islam og muslimer. Og statsministeren afviste og henviste til grundloven om ytringsfrihed. I løbet af kort tid eksploderede sagen. Der blev offentliggjort dødstrusler mod tegnerne især mod Kurt Westergaard, som blev opfattet som tegner til alle tegningerne. I løbet af februar blev den danske ambassade i Damaskus og Teheran samt konsulatet i Beirut sat i brand af vrede demonstranter. Der var voldsomme demonstrationer i Afghanistan og Pakistan i de følgende dage imod tegningerne i alt mistede 16 mennesker livet. Fra Algeriet i vest til Indonesien i øst blev Dannebrogsflag afbrændt. I 2008 blev Kurt Westergaards tegning som den eneste af de tolv tegninger genoptrykt, denne gang i en bred vifte af danske aviser og stadig på trods af, at hans tegning ikke forestiller profeten Muhammed. PET afslørede planer om at myrde ham. Og senere forsøgte en med en økse at trænge ind til ham, men han kunne beskytte sig i hjemmet, 32 40
der var blevet sikret mod attentat. Tegningerne havde sat den muslimske verden i brand. I Paris blev det satiriske blad Charlie Hebdo efter at de i nogle år havde offentliggjort tegninger udsat for et voldsomt angreb den 7. januar 2015 af to islamister, hvorved ti ansatte tegnere blev dræbt. Krisen var voldsom og berørte naturligvis samtlige tegnere i Danmark og de berørte tegnere der deltog i Jylland Postens og kulturkrigeren Flemming Roses påfund. Mange tegnere blev dårlige af episoden og måtte indlægges. Der var udsat en mio. kr. på deres hoveder. De fik politibeskyttelse og der var jævnligt besøg af politi hos de enkelte og i perioder var nogle bl.a. Seidel nødt til at flygte i ly i et sommerhus i Rørvig efter råd fra PET. Claus Seidel sagde om episoden: ”Vi skulle have sat os langt mere ind i det vi gjorde”. ”Det går ikke på den måde”. Rose var og er en kulturkriger, og hans ord satte rav i det. Claus Seidel fortalte at det hjalp at Anders Fogh Rasmussen stod imod og at Dronningen sagde, vi skal have lov til at vise, at vi ikke vil være styret af selvcensur. Det hjalp, sagde Seidel. Men måske kun kortvarigt, for selvcensuren voksede og bredte sig. Efterveer har været at fx New York Times ikke mere vil bruge satiriske tegninger. Afslutningsvis skal nævnes at en anden stor bladtegner Klaus Albrechtsen var til stede ved aftenens foredrag og fik en fin samtale med Claus Seidel. Hans holdning skal slutte artiklen: Livet strømmer ud af tegnerne, når man sidder og ser og ser i den store bog TIL STREGEN. © Tommy Flugt 27.08.2021 Fotos fra foredraget af TF:
Claus Seidel & Klaus Albrechtsen
33 41
Claus Seidel holder åbningstalen og så kom der ellers tegninger på væggen fra bogen TIL STREGEN
Arne Ungermanns anarkisten, der holder for rødt lys – og en bladtegner.
Alice Faber byder velkommen til en stor tegneaften.
Vi bor i Danmark
34 42
Borgbjerg, Kanslergadeforliget, Mørkets Fyrste og Venstre-vikingernes saga
35 43
En stribe blandede bolsjer – få fat i TIL STREGEN og nyd den.
Dronning
Margrethe anbefaler den!
36 44
Snip snap snude – tegningerne er ude! Tekst og fotos af Tommy Flugt 27.08.2021
37 45
1. Række: Alice Faber, Annemarie Jepsen, Mogens Lykke Olsen, René Steen Sørensen 2. Række: Claus Seidel, Steen Malberg, Marianne Noring, Henriette Wiberg Danielsen 3. Række: Steen Bundgård, Han Ole Herbst, Anna Dea Djuraas, Kirsten Hammond Andersen
38 46
Martine Noring
47 39
40 48
Slutfotos fra en stor tegneudstilling
41 49
Katalog til udstillingen kan beses her som E-pub: https://issuu.com/auroraflugt/docs/nye_tegninger_katalog_2021
50 42
Udstillingen er støttet af:
Redaktør, tekst og fotos: Tommy Flugt tommyflugt@gmail.com Tlf.: 5126 5643
51 43