Ømborgen - udlejning
Midt i noget af Danmarks smukkeste natur ligger Ømborgen. Med kun 7 km til Ry og 40 km til Århus befinder vi os centralt i Danmark. Velkommen til Ømborgen!
Fakta om Ømborgen Indendørs areal: 1.500 m2 Udendørs areal: 50.000 m2 Antal sengepladser: 74 Antal værelser: 20 Antal toiletter: 13 Antal brusere: 9 Afstand til Gl. Rye: 5 km Afstand til Ry: 7,3 km Afst. til Skanderborg: 13,2 km Service til 100 personer: 3 størrelser flade tallerkener og 1 dyb; kaffekopper og krus; bestik, diverse skåle og serveringsfade; vand- og termokander mv. Øvrige faciliteter: Stort, moderne varmt og koldt køkken samt opvaskerum, 3 stuer i størrelsen 90-140 m2, åbent ildsted, trådløs Internet, kirke, boldbane, parkeringspladser til ca. 100 biler, udendørs bålplads, badebro, søudsigt.
Ømborgen
Ømborgen blev bygget i 1975 og er løbende blevet renoveret. Stedet ejes og drives af Den katolske Kirke i Danmark, men kan lejes af gud og hvermand. Grundplanen er på knap 1.500 m2 og de tilhørende udendørsarealer på ca. 25.000 m2. Ømborgen har 74 sengepladser fordelt på 17 værelser med 4 senge samt 3 værelser med 2 senge. Endvidere forefindes pejsestue, spisestue, stort fuldt møbleret kold-/ varm-/grovkøkken med tilhørende service, en større festsal, bade og toiletter samt bibliotek, grupperum og et par hyggekroge. Hvis man ønsker at inkludere leje af kirken, kan dette også arrangeres. Hvis dette har fanget jeres interesse, så besøg vores hjemmeside www.omborgen.dk for yderligere information samt kontaktoplysninger til bestyreren. Vi hjælper gerne med henvisninger til samarbejdspartnere såsom, kokke, tjenere, musikere mv. Når stedet ikke er besøgt er I velkommen til at gå en tur ned på plænen mod søen, og nyde den flotte udsigt. Bestyreren giver gerne en rundvisning efter aftale. Velkommen til Ømborgen!
Bryllup
En fortryllende dag i skønne omgivelser
Med Ømborgen som ramme for din/jeres fest er der garanteret en idyllisk stemning i noget af Danmarks flotteste natur. Området er fredet, hvilket er jeres garanti for en fredelig atmosfære. Stedet rummer mulighed for at leje den tilstødende kirke (afstand ca. 20 meter) til f. eks. vielser.
Et typisk setup på Ømborgen til bryllup, kobber-/sølv-/guldbryllup, runde fødselsdage osv. er at indrette pejsestuen til en velkomstreception. Med stuens store glaspartier har I en fantastisk udsigt over de grønne arealer og ikke mindst Mossø. Hvis vejret er til det, vil jeres gæster helt automatisk søge ud på terrassen og evt. nyde et glas champagne. Når tiden til selve middagen oprinder, vil man med fordel kunne bevæge sig ind i den store midtersal med det lysgennemsigtige tag, hvilket året rundt – kombineret med de store lysekroner – giver et meget behageligt lys.
Ved større familiesammenkomster er de store udendørs arealer oplagte til boldspil, kroket, lejrbål osv. Stedet byder endvidere på flere oplagte steder til fotosessions af dels alle gæsterne på et fællesbillede med kirken i baggrunde, dels af et evt. brudepar på den brede badebro med søen i baggrunden. Kontakt til bartendere, musikere, tjenere og kokke, samt henvisninger til leje af jukebokse, fadølsanlæg, popcorn-/ softicemaskiner mm. kan formidles af bestyreren.
Salen kan alt efter bordopstilling rumme optil 120 siddende gæster. Mens maden nydes, kan evt. personale omrokere receptionen i pejsestuen til dansesal og bar. Når middagen er overstået begiver gæsterne sig igen ind i pejsestuen, hvorefter personalet kan begynde oprydningen i midtersalen uden at forstyrre festen. Med muligheden for at lukke gangene af med de store trædøre, vil de gæster, der ønsker at sige godnat, kunne lægge sig uden at blive forstyrret af den fortsatte fest.
Ofte stillede spørgsmål Er prisen inkl. forbrug? – Ja, vand, el og varme er inkluderet i prisen. Skal man selv medbringe toiletpapir? – Nej, toiletpapir, håndsæbe, karklude, viskestykker og forklæder vil blive stillet til rådighed på alle arrangementer uden ekstra beregning. Hvad gør vi, hvis der springer en sikring udenfor normal arbejdstid? – Der er altid en medarbejder tilknyttet arrangementer 24/7 som tilkaldevagt – just in case. Har vi stedet for os selv? – Ja, prisen er for bygningen samt de omkringliggende arealer, hvorfor der ikke opstår tilfælde med 2 arrangementer samtidigt. Kirken skal dog bookes specifikt. Er der mulighed for at smide brugte flasker ud på stedet? – Ja, Ømborgen råder over flaske-, pap- og affaldscontainere.
Lejrskoler Plads til fællesskab Med Ømborgen som base for jeres lejrskole får I en bygning, der i høj grad er anvendelig i alle former for vejr. Med bygningens 1500 m2 er der rigeligt med indendørs plads til aktivering af 2 skoleklasser på en gang. Stedet tilbyder en meget hensigtsmæssig værelsesfordeling med separat pigegang og drengegang med 7 værelser (28 senge) på hver gang. I midten er ledergangen med 3 værelser med 2 senge og eget toilet, samt 3 værelser med 4 senge. For enden af såvel pigegang og drengegang er der toiletter og baderum.
En typisk lejrskole på stedet kunne se ud som følgende: Dag 1 Ankomst til Ry station. Afhentning med bus. Indkvartering på Ømborgen. Besøg på Øm Kloster (ca.15 minutter til fods) – evt. med rundvisning. Dag 2 Med bus til Himmelbjerget og videre til Aqua. Dag 3 Med bus til Den Gamle By kombineret med besøg på f. eks. kunstmuseet Aros og en strøgtur. Dag 4 Hjemrejse Hvis man er to klasser af sted på én gang, kan man med fordel veksle programmet på dag 2 & 3, så man kun varetager én klasse på hver udflugt.
Ømborgen ligger i bekvem afstand til eksempelvis følgende seværdigheder: Den Gamle By i Århus. Aqua i Silkeborg. Himmelbjerget. Sejltur med Hjejlen. Labyrinthia. Øm Kloster. Høgdal.
Til de større klasser kan en evt. aftentur i kano også anbefales. Hvis I ønsker at benytte stedet fra mandag til fredag, vil der være rig mulighed for at fylde programmet med eksempelvis en tur til Gl. Rye, hvor man kan se Skt. Sørens kirke og kilde, galgebakken og meget andet. Gl. Rye er i gåafstand fra Ømborgen for 5. klasse og op. Et alternativ kunne være at tage en tur til Elmuseet ved Tange sø. De mange lokaler muliggør også egentlig undervisning i forskellige hold – f. eks. til lektielæsning/-hjælp om eftermiddagen. Stedets beliggenhed giver også rig mulighed for undervisning i geografi, Danmarks historie, religion og biologi. Derudover vil det store udendørsareal naturligt danne ramme om arrangeret eller spontan boldspil og leg. Kontakt til madmødre kan formidles af bestyreren.
Kurser & møder Produktivitet i rolige omgivelser Ømborgen er meget praktisk indrettet til såvel større som mindre arbejdsrelaterede projekter og/eller møder. Til større kurser/møder fungerer den store midtersal perfekt som auditorium, og de mange mindre stuer og rum kan efterfølgende bruges til f.eks. gruppearbejde. Ved mindre arrangementer er det nemt at lukke midtersalen, hvis man kun ønsker at bruge de øvrige rum. På Ømborgen er der flere steder ophængt lærreder til projektorfremvisninger, og der er trådløst internet i hele bygningen. Der er også rig mulighed for at benytte stedet til f. eks. teambuilding enten ved brug af stedets store køkken, de store grønne arealer eller en kombination. Den smukke natur er som skabt til bl.a. ”walk-andtalk”. Vi har med stor succes haft mange arrangementer, som har blandet et arbejdsrelateret program i dagtimerne med hyggeligt samvær om aftenen. Med det rolige miljø, den rustikke byggestil og det flotte udendørs areal lægger Ømborgen i høj grad op til uformelt samvær. Netop dette gør, at kurser, der
strækker sig over flere dage, får en helt naturlig ro, hvilket giver mulighed for konstruktivitet. Dette kan være en stor hjælp i starten af et større projekt, som midtvejsevaluering eller ved afslutning på f. eks. en sammenlægning eller lignende. Ømborgens beliggenhed centralt i Jylland kan med fordel benyttes ved samling af eller møder for flere afdelinger. Kontakt til teambuilding-virksomheder samt kokke kan formidles af bestyreren.
I weekender starter udlejningen normalt kl. 17 om fredagen og slutter kl. 14 om søndagen. På hverdage starter og slutter udlejning efter aftale. Ved weekendleje er slutrengøring inkluderet i prisen. Se priser, billeder og yderligere information på www.omborgen.dk; Eller kontakt bestyreren på tlf. nr. 40 43 89 88 eller e-mail: stefan@omborgen.dk
Ømborgen Ømborgen www.sunsidehouses.com Lindholmvej 11-13 8680 Ry Tlf. 86 89 81 27 (mønttelefon) www.omborgen.dk