Baeredygtighed 04 2014 by Jesper B14

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I NR . 4 2 0 1 4

Redaktion Per Henrik Skou hs@arkfo.dk Cornelius Holck Colding (ekstern korrektur)

PATCHWORK

SDU CAMPUS KOLDING

Rådgiverpanel Graves Simonsen, Bygherreforeningen Kurt Emil Eriksen, IDA Byg og VELUX A/S Christine Larsen, InnoBYG, Teknologisk Institut Mikael Koch, DANSKE ARK og Green Building Council Lasse Lind, GXN, Green Innovation in Architecture Jørgen Hegner Christiansen, konsulent

DSV HOVEDKVARTER

Annoncer Morten Herforth, salgschef Lone Andersen, produktionsstyring (+45) 32 83 69 69 Annoncelevering: la@arkfo.dk Udgiver Arkitektens Forlag Pasteursvej 14, 4. tv. (6. etage) 1799 København V (+45) 32 83 69 70 www.arkfo.dk Sanne Wall-Gremstrup, direktør BYG udkommer som indstik i tidsskriftet Arkitekten, der modtages af medlemmer af Akademisk Arkitektforening og af Danske Arkitektvirksomheder. BYG sendes også til medlemmer af Bygherreforeningen og IDA Byg. Repro og tryk Scanprint, Viby J ISSN 2246-2201

Forside: SDU Campus Kolding, HLA. Foto: Martin Schubert

Introduktion til Building Green 2014 Henning Larsen Architects

PLH Arkitekter

DYVEKESKOLEN 20 KANT Arkitekter

ENERGIRENOVERING PÅ DAGSORDENEN Lise Mansfeldt

LE DE R FORM OG INDHOLD Bæredygtige løsninger i byggeriet er ikke et enten eller. Som eksemplerne i denne udgave af Byg på hver deres måde fortæller, er det et samspil mellem bygningers formgivning og de tekniske installationer, vi propper i dem, der tilsammen skaber de gode resultater. De nyopførte Syddansk Universitet Campus Kolding og DSVs nye hovedkvarter i Hedehusene er fra starten af skitseringen skabt med stort fokus på bæredygtighed og energi, da størstedelen af netop energiforbruget fastlåses i de tidlige designfaser. Disse huse er kompakte med stort volumen ift. overfladen. Men formen gør det ikke alene. Mange valg i det daglige skal træffes af teknik og automatik, som fx ingeniør i Orbicon Carsten Olsen i forbindelse med SDU-byggeriet pointerer: Naturlig ventilation kan ikke accepteres, da luften derved ikke varmeveksles, og energi går til spilde! En lidt anden indfaldsvinkel til det bæredygtige har holdet bag DSVs nye hovedkvarter. Her har man i designfasen haft for øje, at alle valg, der træffes, skal være til arbejdsmiljøets fremme – for et godt arbejdsmiljø skaber bedre arbejdsresultater og dermed bedre indtjening! Derfor er her mulighed for naturlig ventilation, for det kan medarbejderne godt lide ... Dyvekeskolen er en skole fra de tidlige 70ere, og en netop afsluttet renovering har været rundt i alle kroge – dog er facaderne stort set urørt. For som Lise Mansfeldt i sin kommentar gør opmærksom på, er det en relativt lille gevinst, vi kan høste ved at efterisolere facaderne på huse opført før 1980. En helhedsvurdering giver et mere nuanceret billede. Og så skal opmærksomheden naturligvis henledes på den nært forstående fagmesse Building Green. Et stort og bredt tæppe af et program er sat sammen – Byg løfter en flig. God fornøjelse, Red.

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

PATCHWORK Fagmessen Building Green afholdes i år for fjerde gang og vokser fortsat. Et bredt favnende program kommer rundt i mange aspekter af bæredygtigt byggeri med bygninger, arkitektur og energieffektivitet som tema.

En introduktion ved Per Henrik Skou Building Green udvider I år udvides med endnu et seminarområde, hvilket giver mulighed for at tilpasse besøg efter relevante indlæg på de åbne seminarer, hvor blandt andre Bygherreforeningen, Energiforum Danmark og InnoBYG vil sætte fokus på temaer som energirenovering og bæredygtighed i byggeriet. I årets program er omtalt en række såkaldte VIP-seminarer. Arrangørerne oplyser, at der ligesom til øvrige konferrencer og seminarer også er fri adgang til disse seminarer. Prisuddeling Building Green og InnoBYG retter med den nystiftede pris Det Bæredygtige Element spotlyset mod de bedste bæredygtige ideer i byggeriet. Formålet med prisen er at sætte fokus på de elementer i byggeriet, der i særlig grad gør en forskel for at fremme bæredygtighed. Offentliggørelsen af vinderen af Det Bæredygtige Element og prisoverrækkelsen finder sted på årets messe. Nomineringen af kandidater leveres bl.a. af InnoBYGs styregruppe, som repræsenterer byggebranchen bredt, mens en udvalgt fagjury står for kåringen af den endelige vinder.

Konferencer Blandt oplægsholderne er fx Mikkel Thomassen, faglig sekretariatsleder på Realdania-initiativerne TEST og Klimaspring. Titlen er “Bæredygtighed i et virksomhedsperspektiv” – med undertitlen “Erfaringer fra TEST og Klimaspring”. Som faglig sekretariatsleder for de virksomhedsrettede Realdania-initiativer har Mikkel Thomassen virksomhedernes udfordringer og potentialer helt inde på livet, når der skal skabes innovative og bæredygtige løsninger til byggeriet – ikke mindst når løsningerne skal tages hele vejen til markedet. For hvordan innoverer virksomhederne inden for eksisterende markedsvilkår, og hvordan konverteres grønne løsninger til grøn vækst? Og hvordan skabes fleksible løsninger til internationale markeder med skiftende standarder, behov, lovgivning etc.? Et andet oplæg er ved dr. Dorte Rich Jørgensen, ingeniør og konsulent i bæredygtighedsteknologi i Storbritannien. Hun har 25 års erfaring. Hun har med succes implementeret bæredygtighed i forbindelse med en række banebrydende og prisvindende projekter, deriblandt OL 2012 i London. Indlægget holdes på engelsk.

Seminarer Et seminar fra InnoBYG har overskriften “Dilemmaer og overvejelser i bæredygtigt byggeri”. I et bæredygtigt byggeri kan der fokuseres på mange forskellige bæredygtighedsparametre. Det er ikke kun bygningers energiforbrug og økonomien, der er fokus på, men i højere grad også materialerne, det sociale aspekt, indeklima osv. I en byggeproces træffes der valg og fravalg, og ofte påvirker disse de andre bæredygtighedsparametre. Denne til tider komplekse sammenhæng er det vigtigt at kunne håndtere, ellers er der risiko for, at et bæredygtigt byggeri ikke kan leve op til de beregninger, som var præmissen for bæredygtigheden, da byggeriet blev projekteret. Men hvad er det, der er gået galt? På seminariet er fokus på de udfordringer og den læring, der er, når man bygger bæredygtigt, og ikke mindst på de konsekvenser, som bliver synlige, når man træffer ét valg frem for et andet. Der vil være oplæg fra forskellige aktører i byggebranchen og debat om dilemmaer, valg og konsekvenser. Et beslægtet seminar er med Energiforum Danmark, der sætter ord og pris på god energiadfærd med seminaret “Grønne bygninger kræver grøn adfærd – men hvad nu hvis folk har sorte vaner?”

Bygherreforeningen deltager med seminaret “Skal Bygherren satse på vedvarende energiløsninger?” Byggesektoren og energisektoren mangler dialog om fremtidens energiforsyning. Det gør investeringer i bygningsintegrerede løsninger med vedvarende energi usikre. Og er disse løsninger overhovedet en god idé, set ud fra et drifts- og energieffektiviseringssynspunkt? Dette sættes til debat på et seminar med repræsentanter fra både bygnings- og energisektoren. Partner, advokat Henriette Soja, Horten, vil i sit seminarindlæg tale om genbrug af bygge- og anlægsaffald under overskriften “Udfordrer den virkelige verden reglerne, eller er det omvendt?” Indlægget vil perspektivere reglerne om genbrug af bygge- og anlægsaffald i forhold til konkrete sager. Netværk Via Building Green Connections kan bookes møder med nye forretningspartnere og kunder. Det er et fælles forum for beslutningstagere, udbydere og branchefolk inden for energieffektivt og bæredygtigt byggeri, hvor man har mulighed for at præsentere, diskutere, udvikle og udbyde nye projekter og ideer. DAC er vært ved et seminar, der sætter fokus på vigtigheden af netværk og tværfagligt samarbejde. Seminaret modereres ved Anna Esbjørn, netværkschef i Dansk Arkitektur Center. De fem oplægsholdere vil via deres forskellige fagligheder og erfaringer belyse potentialet ved et stærkt netværk og diskutere, hvilke muligheder og udfordringer der dukker op i en tværfaglig samarbejdsproces.

Messen afholdes 29. og 30. oktober i Forum, Julius Thomsens Plads 1. Åben begge dage 9.00 til 17.00. Adgang er gratis. Der kræves reservation til enkelte arrangementer. Se programmet på www.buildinggreen.eu

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

Foto: Martin Schubert

SDU CAMPUS KOLDING

ygningen er placeret på Grønborggrunden centralt i Kolding ved havn, banegård og Kolding Å. Campus Kolding skaber en ny central plads ud mod åen og kommer dermed til at indgå i synergi med byens øvrige uddannelsesinstitutioner – Designskolen Kolding og International Business College Kolding. Bygningens form og facader skaber dialog mellem bygningens indre liv og omgivelserne. Den aktive facade skaber et varieret udtryk. Indenfor er det fem etager høje atrium trekantet som bygningen, men roteret lidt fra etage til etage. Trapper og svalegange forskyder sig ind over hinanden og skaber en særlig dynamik. De enkelte etager er organiseret med kontorer og formelle holdlokaler liggende i periferien. Disse kan efter behov åbnes mod det mere flydende studiemiljø på balkonerne, ligesom fremlæggelser, præsentationer og møder kan foregå for åbne skydedøre. Ved at give alle brugere et ærinde på alle etager maksimeres antallet af krydsfelter.

Form og indhold. Syddansk Universitets nye bygning i Kolding er gennem hele formgivningsprocessen optimeret mht. energiforbrug og indeklima. Der er anvendt løsninger, der i sig selv reducerer behovet for opvarmning og køling. Suppleret med teknik, der løfter huset ind i en klasse – energiklasse – for sig... Fotos: Jens M. Lindhe og Martin Schubert.

Bygningen er det første universitetsbyggeri i Danmark, der opfylder kravene i BR 2015 og er i Energiklasse 1. Det bliver dermed Danmarks, og en af verdens, første lavenergiuniversiteter. Energiforbruget er på 48 kWh/m2/år. Det er kun 20-25% af tilsvarende eksisterende byggerier. Henning Larsen Architects vandt opgaven i en arkitektkonkurrence i 2008, og tegnestuen arbejdede allerede i de tidligste ideer med at energioptimere designet. Det er vigtigt at arbejde med energiforbruget tidligt i et projekt, idet 75-80% af en bygnings energiforbrug fastlåses allerede i det tidlige design. Tretrinsstrategi En tretrinsstrategi har arbejdet med først designet, dernæst integreret miljø- og

energivenlige løsninger og endelig indarbejdet forskellige energiproducerende, grønne teknologier. Bygningen har fra starten været kompakt og med en stor indre rumlighed. I projekteringsfasen har arkitekter og ingeniører i tæt samarbejde optimeret designet yderligere for at holde fast i det høje ambitionsniveau for bygningens miljømæssige bæredygtighed. Arkitekterne har i formgivningen ikke bare minimeret bygningens behov for energi til belysning, opvarmning, køling og ventilation, men har også arbejdet med at optimere bygningens passive egenskaber, så formen og konstruktionen kan være med til at løse nogle af de opgaver, der ellers ville skulle løses med energikrævende teknologi.

Foto: Jens M. Lindhe

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

1:500 Lodret snit

Section 1:100

Stueetage

5. etage

Plan 1 1:100

Plan 5 1:100

Dagslyset Dagslyset i bygningen er en balance mellem store glasarealer og screening af vinduer. Masser af lys har også negative konsekvenser i form af varmetab, øgede krav til køling og ventilation. I designfasen har der løbende været regnet på at sikre alle arbejdspladser og undervisningsrum rigeligt med dagslys. Solafskærmningen er dynamisk og tilpasser sig klimaforhold og brugermønstre for at sikre optimale dagslysforhold og skabe behageligt indeklima i rummene langs facaden. Solafskærmningen består af ca. 1600 trekantede skærme i perforeret stål. De er hængt på facaden, så de kan bevæge sig afhængigt af den aktuelle dagslyssituation og det ønskede lysindtag. Skodderne er enten lukkede og ligger fladt langs facaden, halvåbne eller helt

åbne og stikker ud og giver bygningen et meget ekspressivt udtryk. Sensorer måler det aktuelle lys- og varmeniveau, og regulerer så skodderne mekanisk ved en lille motor. Perforeringen af de enorme skodder er et let organisk mønster af runde huller, der både giver spil i facaden, når den opleves udefra, men også et spil i lyset, når den opleves indefra. Gennemhulningen af facaden er designet og tilpasset, så den har en åbningsgrad på ca. 30%, hvilket er den optimale åbningsgrad i forhold til, hvor meget lys og energi der lukkes ind og ud, samtidig med at skærmene giver mulighed for udsyn. Om aftenen vil lyset inde fra bygningen strømme gennem det perforerede mønster, hvis skodderne står lukkede, og facaden opleves mere transparent. På

denne måde skaber bygningens form og facader en stærk dialog mellem bygningens indre liv og omgivelserne. Bygningen er indrettet med behovsstyret LED-belysning, der regulerer sig efter dagslyset. Køle- og varmesystemer Kolding Campus er en del af et udviklingsprojekt, der undersøger, hvordan betons termiske egenskaber kan forøges og energiforbruget til opvarmning og køling dermed formindskes. For bedst muligt at kunne udnytte betonens termiske egenskaber blotlægges dækkende, hvor dette er muligt. Dermed udjævnes store udsving i rumtemperaturerne, og indeklimaet forbedres. Et kombineret varme- og kølepumpesystem, der bruger grundvand eller den

Foto: Jens M. Lindhe

nærliggende å til at regulere temperaturen i bygningen, er fuldt integreret, så det arbejder sammen med bygningens andre muligheder for fx at bruge udeluften til køling. Carsten Olsen fra Orbicon forklarer: “Man har nærmest gratis køling, for når man bruger 1 kw til at drive systemet, så får man 25 kw køling tilbage, fordi man bruger det kolde vand, der kommer fra undergrunden som køling. Og det samme om vinteren, når man har brug for varme, så har man også en stor effektivitet. Det er nødvendigt at bruge den slags løsninger, hvis man skal overholde de krav, der er i BR 2015, så man er nødt til at bruge disse alternative metoder. Vi har to 25 m dybe boringer med et afsæt på 80 m. Så er det således, at om sommeFortsættes side 11 >

Akustikregulering, vandret snit i vægbeklædning (omtrent 1:8).

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

Sivelofter Ventilationsløsningen på SDU Campus Kolding giver energimæssige og økonomiske besparelser og er af høj æstetisk værdi. Der er udviklet en systemløsning, et såkaldt diffust loft, til komfortventilation. Løsningen udnytter arealet over det nedhængte loft til at skabe indblæsnings- og udsugningszoner, som er en integreret del af ventilationsløsningen. For at få den ventilerede luft ind i rummet er der anlagt indblæsningszoner. På loftspladerne i disse zoner er der fjernet akustisk regulerende materiale for at give plads til gennemstrømning af den ventilerede luft. Perforerede loftsplader lader luften sive igennem. Hullerne er dækket ovenfra af en lyddug, der filtrerer luften og derved sikrer luftkvaliteten. På den måde koncentreres ventilationen i udvalgte zoner, hvor den ventilerede luft skal strømme ind. Pga. korte hovedføringer med minimalt tryktab og store indblæsningszoner med lav hastighed sikres både en jævn luftfordeling i lokalet og et anlæg, der er meget energibesparende.

Langs facaderne er der over loftspladerne et undertryk, hvor den varme og brugte luft fra rummet søger hen og suges ud gennem en revne. Herefter sendes den brugte luft via kanaler til varmegenvinding. Særligt i vintertiden har dette en stor energibesparende fordel. Afhængigt af det enkelte byggeprojekt er der mulighed for at spare op til 10-15% af anlægsudgifterne med denne ventilations løsning, fordi man sparer en stor andel af ventilationsaggregaterne og kanalerne. Dertil opnås der besparelser på driften, ligesom ressourceforbrug til materialer og installationer er reduceret. Pga. store indblæsningsområder og langsom indsivning af den ventilerede luft er risikoen for trækgener minimeret, hvilket kan være en udfordring ved almindelige ventilationsløsninger. Dertil har løsningen haft stor værdi for den arkitektoniske udformning af campus. Bygningen består af store synlige loftsflader, og i samspil med atriummets rumlige forskydning har det været vigtigt at skabe en loftoverflade med en homogen fladevirkning.

1:500. Udsnit af loftsplan, fordeling af indblæsnings- og udsugningszoner. De lyse felter er indblæsningszoner.

1:20 Loftsplade, plan. Udsnit 1:2.

Lofter, indblæsningszone. Lodret snit (gengivet i omtrent 1:8)

Foto: Jens M. Lindhe

Lofter, udsugningszone ved facader. Lodret snit (gengivet i omtrent 1:11)

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

1:10. Vandret i facade, solafskærmning i åben/lukket position.

ren pumper man vandet op fra den ene boring og udnytter kulden i vandet til at køle bygningen af, og så injicerer man vandet 80 m henne. Man opbygger et grundvandsmagasin omkring den brønd, hvor man pumper det ned, hvor det bliver varmere og varmere. Når man så er færdig med sommeren, og man skal starte på at varme op, så vender man strømmen og pumper vandet op dér, hvor man har opbygget det varme vand, og på den måde får man også en større effektivitet ud af det. Så det er grundvandet, man bruger. Det er bare mere effektivt at gøre det på denne måde. Af hensyn til omgivelserne skal man kunne dokumentere, at man ikke sænker grundvandet ret langt. Nogle bygninger er følsomme over for sætninger,” afslutter Carsten Olsen. Der er derfor lavet moniteringsboringer i området, hvor man følger, hvordan grundvandet forholder sig. Indeklima Med luftanlæg og -kanaler i store dimensioner sikres lavenergi-ventilation. Atriet er med til at cirkulere luften.

Carsten Olsen fra Orbicon fortæller om indeklimaet: “Alt er mekanisk ventileret her i huset. Naturlig ventilation er en meget energi-urigtig metode, modsat af hvad mange tror! Ved naturlig ventilation er der er ingen varmegenindvinding, og der opstår et alt for stort energitab. Så huset er absolut ikke naturligt ventileret, kun i et meget beskedent område som fx nogle tagvinduer, der kan åbnes, så man om sommeren kan få noget varm luft ud igennem taget. Desuden ligger bygningen lige op ad en af de mest befærdede og forurenede veje i Jylland, så alene pga. indeklimaet vil man ikke kunne acceptere, at man lukker vinduerne op. Det ville støje for meget, og forureningen ville blive for stor inden i bygningen.” Traditionelle tiltag som trelagsruder og tyk isolering af taget er også med til at sikre et lavt energiforbrug. Derudover er anvendt vakuumisolering i facadernes brystninger, der derved er gjort tyndere. På bygningens tag er placeret 400 m2 solceller og 20 m2 solvarmepaneler.

Fotos dette opslag: Jens M. Lindhe

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

SDU Campus Kolding Arkitekt: Henning Larsen Architects Adresse: Kolding, Danmark Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen Opført: 2012–2014 Bruttoareal: 13.700 m 2 Landskabsarkitekt: Kristine Jensens Tegnestue 1. præmie i international konkurrence, 2008 Rådgivende ingeniører: Orbicon Fotos: Jens M. Lindhe og Martin Schubert

Foto: Martin Schubert

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

DSV DOMICIL

a PLH udformede konkurrenceforslaget, blev DSVs tydelige vision om ‘One company – one DSV‘ oversat til en enkel og kvadratisk bygning – ét rum, hvor alle medarbejdere er lige,” siger Søren Mølbak fra PLH Arkitekter. Konceptet vakte genklang i DSVs bestyrelse og genkalder historien om virksomhedens spæde start tilbage i 1976, hvor en håndfuld selvstændige vognmænd sad sammen i ét rum og grundlagde den virksomhed, der i dag beskæftiger 22.000 medarbejdere på verdensplan. Det nye hovedkvarter er en kulturel base for DSV, der afspejler virksomhedens ways of working. “Bygningens design er vigtigt for DSV, fordi det kombinerer funktionalitet, kvalitet og mest af alt et sikkert og inspirerende arbejdsmiljø. Vi fastholder DSVs tradition for at have både operative aktiviteter og vores globale hovedkvarter under samme tag,” forklarer Jens Bjørn Andersen, CEO for DSV A/S. Kontorbygningen er placeret på grundens højeste punkt for at give de godt 700 arbejdspladser udsyn over området, og den 12.000 m2 store terminalbygning,

Transport og logistikvirksomheden DSV har med opførelsen af det nye hovedkvarter ved København skabt et nyt fokuspunkt for sine verdensomspændende aktiviteter med over 75 landekontorer og et internationalt netværk af partnere og agenter. Fotos: Mads Frederik.

der bruges til varemodtagelse og videredistribution. Beslutningen om at placere det globale hovedkvarter og terminalen på samme sted, tæt på motorvejen, var bevidst og strategisk. På den måde bliver hovedkontorets medarbejdere også dagligt mindet om kernen i DSVs forretning. Cool, teknologisk og brugervenligt arbejdsmiljø En rationel boks med rene hvide flader og lange vandrette linjer rummer de 16.000 m2 kontorarealer. Husets indeklima er CTS-styret med automatisk justering af lysniveauer og ventilation, samtidig med at facaderne fungerer som en intelligent kontrolleret klima- og lysskærm, der indstiller sig efter de skiftende vejrforhold. Målet med indretningen af arbejdspladserne var at skabe et sundt og brugervenligt miljø med en rolig stemning.

“Hver gang et materiale eller en designløsning skulle vælges, stillede vi spørgsmålet: ‘Hvilken effekt har det på arbejdsmiljøet?”, fortæller interiør designer Paulette Christophersen fra PLH, som har været ansvarlig for indretningen. Facaderne, etagedækkenes profil og atriet er udformet, så dagslyset trænger dybt ind i bygningen, og luftskiftet er behageligt. Alle overflader, såsom akustiske balkonforkanter, beklædninger på kernerne, lofter og gulve giver et dæmpet lydbillede, og armaturerne på toiletterne betjenes håndfrit for at tage hensyn til medarbejdernes sundhed. Fleksibilitet og nyudviklede designløsninger Fleksibiliteten i indretningen imødekommer fremtidige arbejdsmønstre inklusive 24/7-arbejdstider og reagerer på den

1:1000

1 Reception 2 Atrium 3 Kantine 4 Auditorium 5 Konference center 6 Kontor 7 Møde 8 Terrasse

Etage 3

Stueetage 8

7 6

4 7 2 3

6 8

komplekse og konstant skiftende situation i transport og logistik. Alle medarbejdere, inklusive topledelsen, arbejder i åbne rum med let adgang til mange typer arbejdsområder – fx semioffentlige med meget interaktion mellem medarbejderne eller stille og mere skærmede fokusområder. Mod alle fire verdenshjørner er der break-out-caféer med indeliggende terrasser, der giver mulighed for frisk luft og udsigt. Fra kantinen i stueetagen er der udgang til et stort møbleret og beplantet terrasselandskab, hvor frokosten også kan indtages. Caféerne og flex-møderum er tonet med hver deres grønne nuance for at identificere orienteringen mod enten nord, øst, syd eller vest. Det nydesignede armatur LumiLine, der er udviklet til DSV, integrerer som noget nyt LED-belysning med aircondition i ét og samme energibesparende loftselement. Det er kendetegnende for det nye hovedkvarter, at bæredygtige initiativer, teknologiske løsninger og driftsoptimeret design er vægtet lige så højt som æstetik og brugervenlighed.

Proces og samarbejde mellem DSV og PLH Udviklings- og designprocessen har været omhyggelig og med DSV involveret i alle detaljer, på makro- såvel som mikro niveau. “Det er et gennemtænkt byggeri, og vi har holdt møder om alt – fra den mindste skrue til beklædning på facaden,” siger direktør for DSV Group Property, Brian Winther Almind, der har været ansvarlig for byggeprojektet de seneste to år. Værdien af det intense og livlige samarbejde mellem DSV og PLH er kommet til udtryk i det nye hovedkvarter. Arkitekt Søren Mølbak fra PLH fortæller at bygherren i denne proces ved hvert valg ønskede at fremme arbejdsmiljøet – for et godt arbejdsmiljø giver mere effektive medarbejdere og mere effektive medarbejdere giver basis for en bedre forretning. Så muligvis kan bygningen certificeres, men det har ikke været bygherrens mål, valgene skulle først og fremmest give mening indadtil.

DSVs internationale hovedkontor Arkitekt: PLH Arkitekter Adresse: Hovedgaden 630, Hedehusene Opført: 2013-2014 Bygherre: DSV Landskabsarkitekt: GHB Ingeniør: Moe A/S Totalentreprenør: DS Flexhal A/S Fotograf: Mads Frederik Præmie i konkurrence: 1. præmie 2012 (Liste over øvrige håndværkere og leverandører bringes på annoncesiderne sidst i bladet)

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

Ventilationskanaler over nedhængt loft i midterzonen – mod facaden trækkes det nedhængte loft op, så lyset kommer længere ind i rummet. Aggregater placeres i isolereret teknikhus. Sammen med hovedkernerne/lodrette skakte giver det minimale føringsveje. Der er desuden varmeveksling på ventilationsluften.

Højisoleret, tæt klimaskærm. Vinduer med gode termiske og lystekniske egenskaber. Holder kulden ude, lukker lyset ind. Bioaffald fra kantine opsamles og anvendes til opvarmning.

Have

Arbejdspladser

Flexrum

Kantine

Akustisk beklædning af lofter balkonforkanter, kerner mv.

Indeliggende terrasse.

Vandkunst i atriet – giver en hvid støj som slører forstyrrende lyd. Indendørs træbeplantning i atriet – en grøn oase i huset. Supplerende naturlig ventilation – atriets oplukkelige ovenlysmoduler udnytter den termiske opdrift til at trække varm luft ud og fungerer samtidig som brandventilation. Glastag som Velux ovenlysmoduler med 5° hældning, skjult opluk og integrerede solgardiner.

Solceller på terminal.

LED-belysningsarmaturer med zoneinddelt styring/CTS. Supplerende naturlig ventilation. Fast udvendig solafskærmning. CTS-reguleret udvendig solafskærmning.

Uformelt møde

Reception

Møde / lounge

Grønne terrasser nær alle arbejdspladser.

Behovsstyring/CTSstyring af ventilation, lys, udvendig solafskærmning: Energiforbruget svarer til aktiviteter og behov.

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

Indendørsbelysning Af Henning Solfeldt, designchef, arkitekt, civilingeniør Formålet med at indbygge belysning i loftets ventilationsenheder var at begrænse den visuelle uro, som mange forskellige tekniske komponenter ofte skaber i kontorbyggeriers nedsænkede lofter. Vi havde et ønske om, at lofterne fremstod som enkle flader. I mellemrummet mellem ventilationsenhedens to kølebafler er der plads til at integrere belysning, og da den optimale afstand mellem ventilationsenhederne også var passende i forhold til placering af almen belysning, valgte vi at kombinere ventilation og belysning over arbejdsstationerne. LumiLine var på det tidspunkt netop udviklet som specialarmatur på prototypestadie i samarbejde med Philips. Ideen var at udnytte nøjagtig samme LED-teknologi og afskærmning, som anvendes i pendelarmaturet LumiStone, og vi ønskede at loftsarmaturet blev et indbygningsarmatur med et familiært design til pendelarmaturet. Da dets afrundede ender havde slægtsskab til DSV-bygningens runde udvendige hjørner og de buede balkonforkanter, syntes vi at løsningen var velegnet i DSV. Pga. armaturets lave indbygningshøjde var der plads nok til det i ventilationsenheden. Afhængig af ventilationsenhedens længde var der plads til to eller tre armaturer placeret i centerlinjen. Armaturet har fire blændfri lysåbninger og yder i alt 1.000 lm ved et forbrug på 10W. Vi har valgt farvetemperatur 3.000 °K. Armaturerne er installeret med en fælles driver for de to eller tre armaturer i hver ventilationsenhed. I DSV indgår der i alt ca. 1.000 styk loftsarmaturer og ca. 90 styk pendelarmaturer. Der er etableret dagslysstyring i kontorarealer og størstedelen af bygningen i øvrigt, og lyset reguleres trinløst op og ned i takt med dagslysindfaldet. Der er endvidere etableret zoneinddelt lysstyring med tilstedeværelsessensorer i kombination med dagslysstyringen.

1:50 Lodret snit i facade

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

RENOVERING DYVEKESKOLEN

yvekeskolen er opført 196873, tegnet af arkitekterne P. Hougaard Nielsen og C.J. Nørgaard Pedersen. Den var bygget som en stor lidt lukket karré omkring tre gårdhaver og en større skolegård. Skolen havde en relativt stram struktur, der lagde en del bindinger på, hvordan skolen kunne ombygges og renoveres. Der er i projektet ikke bygget nye tilføjelser eller fjernet eksisterende bygninger. Faglokaler og personaleog administrationsfaciliteter var uhensigtsmæssigt placeret. Den stramme struktur præget af lange mørke forbindelsesgange skulle blødes op. Skolen skulle tilpasses en ny struktur og gøres til en firesporet skole for indskoling og mellemtrin samt en hel specialklasserække. I den forbindelse skulle skolen desuden tilpasses en ny profil som Digital Profilskole med fokus på at forberede skolen til digitalt baserede undervisningsformer. Skolen har endvidere vægtet bevægelse og scienceundervisning

En folkeskole fra begyndelsen af 70erne er blevet gennemrenoveret og ombygget. Med respekt for den oprindelige arkitektur er skolen blevet opdateret pædagogisk og miljø- og energimæssigt med nogle markante, men indlevede tiltag. Den stramme struktur er blødet op, der er ryddet op i en uhensigtsmæssig plan, dagslyset er lukket ind og adgangen til omgivelserne er forbedret. Fotos: Jens M. Lindhe. højt. Adgang til udendørsarealerne var ligeledes prioriteret højt. Byggeteknisk var skolen i god form og det flade built-up tag skulle kun i mindre grad repareres og efterisoleres. Facaderne i kalksandsten er renset og træværk og vinduer malet i den oprindelige farve – sort. Alle ruder er skiftet til nye energiruder. Ventilationsanlægget er forbedret og alle toiletter er udskiftet. For en mere rationel struktur har man samlet faglokaler for sløjd, håndarbejde og billedkunst i nordfløjen. Personaleog administrationsfacailiteter er samlet centralt i strukturen og tilknytning hertil

er et nyt fællesområde med dobbelthøjt auditorium. Nordfløjens faglokaler har fået nye, større vinduer mod den store gård. Det har ud over forbedrede dagslysforhold betydet bedre isolering. Alle basislokaler har fået adgang til det fri. Lokalerne er renoverede med gipsakustiklofter og vægmonterede akustikpaneler samt nye belysningsarmaturer med dagslysstyring. Ved skolens sydfløj er etableret en såkaldt læringsterrasse, der kobler specialklasserne samt natur/teknik og hjemkundskab til de grønne arealer. Terrassen kan inddrages i undervisningen.

De lange, mørke forbindelsesgange er brudt op med ovenlyshatte, der trækker dagslys ned og giver rum til gruppearbejde. Lukkede pladedøre er skiftet ud med glasdøre med print, over dørene er indsat glaspartier for bedre dagslysfordeling.

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

Et markant element i Kant Arkitekters ombygningsprojekt er de nye ovenlyshatte, der bryder de lange forbindelsesgange op og har gjort dem mere venlige og indbydende og gjort dem til en mere aktiv del af undervisningen. Ovenlyshattene underdeler gangene, trækker dagslys ned og skaber nye rumligheder ved at skabe rum-i-rum og bruges i undervisningen til gruppe- og projektarbejde. Gangenes klinkegulve er udskiftet med linoleum for at forbedre akustikken ligesom der er monteret gipsakustikplader på lofter og en del af væggene. Et andet markant træk er sternkanterne. De er gjort til et nyt stærkt element med perforerede metalplader, der er baggrundsbelyste. Det giver en karakter og foranderlighed over døgnet. Belysningen gør bygningen til et land mark og skaber større tryghed ved at oplyse den ellers dunkle Urmagerstien. Interview med arkitekt Jesper Møgelhøj, Kant Arkitekter ved Per Henrik Skou HS: Hvad har betydet særligt meget for forbedringen af energiforbruget? JM: Indendørsbelysningen er renoveret og består nu af T5 kompaktlysstofrør i kombination med LED-lyskilder. Et CTS-anlæg, der styrer varme, ventilation og belysning, tilpasser kunstlyset til det aktuelle dagslysniveau. Det har betydet,

at det gennemsnitlige elforbrug på belysning nu er 252 watt pr. time for et klasselokale mod tidligere 1350 watt pr. time. Med dette CTS-anlæg spares i alt 70% af det hidtidige energiforbrug hvilket betyder, at huset er rykket fra energiklasse D til den bedre ende af energiklasse B. På taget af gymnastiksalen er endvidere etableret et solcelleanlæg. HS: Hvad har haft stor betydning for skolens miljøpåvirkning: JM: Afhjælpning af oversvømmelser af skolens kældre som følge af de voldsomme skybrud de senere år har haft en høj prioritet i arbejdet med renoveringen. Vigtigst er tagets afvanding: 8000 m2 af tagarealets 11.500 m2 er koblet til de grønne arealer umiddelbart syd for skolen. Dette regnvandssystem består af et forløb af dalsænkninger, som regnvand ledes ud til. Disse arbejder som forbundne kar og leder alt regnvandet til en sø i skolens sydvestlige hjørne. De øvre kar vil i normale perioder fremstå som græsklædte lavninger, mens søen er med tæt bund, således at søen har et permanent vandspejl. Søen er lavbundet og med blødt skrånende brinker. Langs søen etableres en brinkbeplantning af siv, tuegræsser og stauder for dels at sikre søbredden, men i høj grad også for at optimere betingelser for liv i søen. En lav bådebro giver adgang til vandet i under-

visningen, ligesom træstubbe med mulighed for overdækning med solsejl kan bruges i undervisningen. Søen er markeret med hegnspæle i træ, der males i en signalfarve for at fortælle eleverne, at det er en zone, hvor man skal færdes med varsomhed. Ved særligt store belastninger kan overskydende regnvand ledes til store faskiner og i ekstremsituationer videre til en nærliggende å. Dette anlæg har betydet at skolen kunne spare 2/3 af regnvandsafledningen til det kommunale kloaknet! HS: Taget har fået ny tagpap – hvorfor ikke et mostag? JM: I overvejelserne til projektet var etablering af grønne tage på hele skolen. Det ville give en enorm opsamlingskapacitet. Men vægten af dette tag ville betyde en større ombygning af de bærende konstruktioner. Derudover er det jo kendt, at stillestående vand i sommerhalvåret betyder insekter – hvilket ikke er ønskeligt på en skole! I stedet valgtes en ny tagpapdækning, blot med hvid tagpap, der katalytisk spalter luftens forureningspartikler (NOXpartikler) og C02 . Det hvide tagpap har betydet, at tagets temperatur er faldet med 25–30 grader på en sommerdag i sammenligning med traditionel sort tagpap. Til venstre: Læringsterrassen på skolens sydvestside. Foto: Jens M. Lindhe. Herunder: LAR-opsamling. Regnvand fra skolens tagarealer ledes til et system af faskiner, der munder ud i denne lille sø, der kan indgå i skolens undervisning. Foto: Kant Arkitekter.

På modstående side: 1 Ovenlyshat 2 Basislokalegang 3 Specialklassegang 4 Natur/teknik + fysik 5 Hjemkundskab 6 Fagfløj 7 Nyt fællesområde + auditorium 8 Personale + administration 9 Biblioteksfløj 10 Gymnastikfløj 11 Læringsterrasse

1:750, plan

N 10

1 2

4 1

1 2

4 11

1 1

6 1

2 1

1 1

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

1:100. Snit, auditorium, fællesområde, ovenlys.

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

Foto: Jesper Møgelhøj

1:20. Stern, tagfod og tag, lodret snit

Dyvekeskolen Arkitekt: Kant Arkitekter Adresse: Remisevej 16, København S Opført: 2013–2014 Bygherre: Københavns Ejendomme Landskabsarkitekt: Kragh & Berglund Ingeniør: COWI Hovedentrepr.: Enemærke & Petersen Fotograf: Jens M. Lindhe (Liste over øvrige håndværkere og leverandører bringes på annoncesiderne sidst i bladet) Årets bedste skolebyggeri 2014 En jury bestående af en forsker i læringsmiljøer, en skoleleder og en arkitekt udvalgte fem skoleprojekter til offentlig afstemning. Projekterne blev udvalgt blandt nyopførte og renoverede skoler. Dyvekeskolen blev kåret som vinder af afstemningen.

FØRENDE I BÆREDYGTIGE TAGLØSNINGER Genbrug er penge. Og masser af

Sidste år alene genbrugte vi over 4.000

virksomheder og institutioner vælger

miljøhensyn og god samvittighed.

tons tagpap og reducerede derfor miljø-

DERBIGUM på taget.

Faktisk burde der ikke være et øje tørt

belastningen tilsvarende, samtidigt med

hos nogen. For det er både sund fornuft

at vi sparede udgiften til nye råvarer.

og big business.

Kontakt os på telefon 70 15 15 17 eller tjek www.derbigum.dk hvis

Hos DERBIGUM tænker vi nemlig miljø

du vil vide mere om, hvordan dit

Det ved vi hos DERBIGUM, og det er

og bæredygtighed ind i alt, hvad vi laver.

næste tagprojekt kan blive en god

årsagen til, at vi som verdens eneste

Også vores miljøvenlige og bæredygtige

investering – både økonomisk og

Cradle to Cradle tagpap-producent

tagpapløsninger, der reducerer byg-

miljømæssigt.

arbejder med et genbrugsprogram for

ningers energiforbrug, CO2 udledning og

tagpap, så gammelt pap bliver returneret

vandforbrug. Det er en løsning som giver

til fabrikken, og indgår i produktionen af

sorte tal på bundlinien – også i dit grønne

nyt.

regnskab – og årsagen til, at førende

Mød os i Forum d. 29.-30. oktober 2014 på stand 65

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

ENERGIRENOVERING PÅ DAGSORDENEN I maj i år præsenterede regeringen den nye Strategi for energirenovering af bygninger. Med undertitlen Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark. Målet i strategien er, at energiforbruget i eksisterende bygninger skal reduceres med 35% frem mod 2050. Initiativet er sympatisk og nødvendigt. Men hvad betyder det egentlig for vores arkitektur?

Kommentar af Lise Mansfeldt, bygningsingeniør

trategien består af 21 konkrete initiativer, som både går på bygninger som sådan og er målrettet specifikke bygningstypologier (enfamiliehuse, flerfamiliehuse, erhvervsbyggeri og offentlige bygninger). Dansk Industri og andre branchepartnere var nogle af de første stemmer i æteren til at evaluere regeringens arbejde med en kritik af et manglende ambitionsniveau samt en skuffelse over, at regeringen ikke sætter økonomiske midler af til at gennemføre sine intentioner. Kort derefter fulgte Dansk Byggeri trop, hvor direktør Michael H. Nielsen roser regeringen for at fokusere på den eksisterende bygningsmasses potentialer – men samtidig kritiserer den samlede målsætning om en reduktion på 35% af energiforbruget til bygningsdrift. Han havde gerne set en reduktion på 50% frem til 2050. Arkitektforeningen har derimod i skrivende stund ikke kommenteret strategien med andet end en notits, der får pressemeddelelser fra Reuters til at se svulstige og poetiske ud. Det kan ikke andet end få os til at tænke, at arkitektstanden har opgivet at deltage i debatten om den eksisterende bygningsmasse og det store renoveringsprojekt, som nu er en formel del af den politiske hverdag?

Mange, både arkitekter, ingeniører og skal selvfølgelig diskuteres, hvor meget lægfolk, forbinder energirenovering med man taber i arkitektonisk værdi ved at ekstra isolering og nye installationer. Måvinde nogle kwh på energiforbruget. ske en solcelle, hvis man er dristig. Det er også dette mindset, som energirenoveBehov for helshedssyn ringsstrategien lægger op til: For alle bygMen man kan godt undre sig over, hvorningstypologier gælder, at energikravene for energirenovering for så mange aktører er blevet et spørgsmål om eftertil klimaskærm og vinduer skal opgraderes for både eksisterende bygninger og isolering af facaden. En kortlægning af nybyggeri. Her er man altså inde og pille varmeforbruget fordelt på bygningsdele ved nogle af de bygningsdele, som er lavet af SBi i 2009 viser fx, at kun 16% af med til at definere en bygvarmetabet i bygninger opnings arkitektoniske udtryk. Et designmæssigt ført før 1980 sker gennem Det er derfor forståeligt, at gadefacaden. Det restefokus på klima rende varmetab (84%) sker arkitekturfans har svært ved skærmen kan give gennem komponenter med at investere hjerte og sjæl i energirenoveringsprojekter, varmebesparelser en langt mindre betydning med en meget for bygningens arkitektonihvis målet er at pakke en bygning ind i en Rockwool- lang levetid, men ske udtryk. Så hvorfor starter man ikke her? frakke. det kan også Det gør man ikke, fordi Energistyrelsen og Real- skabe overophed dania prøver ellers at gyde bygningsreglement og nu ning og et øget olie på vandene i form af også den nye energirenokøle behov pga. veringsstrategi fokuserer den seneste konkurrence de store interne ensidigt på enkeltkompopå innovationsplatformen varmeafgivelser. nenter. Specifikke krav til Innosite: Her inviterer konkurrencen Dressed In Clay klimaskærmen skal overholdes, ligesom specifikke krav for vinduer. alle til at give et bud på, hvordan facaderenoveringer kan gøres attraktive. Kodeordet er U-værdi, og det er ærligt Ligesom energirenoveringsstrategien talt ikke særlig sexet. Hvis man i stedet er konkurrencen både sympatisk og nødhavde en helhedsbaseret forståelse af vendig, idet facaden er afgørende for en en bygnings energiforbrug, ville det være bygnings arkitektoniske udtryk, og det muligt at ‘frede’ enkeltkomponenter

ring kræver ning! 29

10 % — Tag

der ojek-

g sk re,

ltag ng n.

ft r nudag.

ogi, mer, nger, rer

6%— Varmt brugsvand

15 % — Dæk

16 % — Ydervægge mod gård

Varmeforbruget fordelt på bygningsdel— Diagrammet viser, at for bygninger opført før 1980 er varmeforbruget jævnt fordelt på de forskellige bygningsdele og funktioner. Renoveringsprojekter skal derfor tænke i helheder, og ikke fokusere på et enkelt element som nøglen til energibesparelser. (Wittchen, 2009).

16 % — Ydervægge mod gade

21 % — Ventilation

16 % — Vinduer

Værktøjsdiagrammerne skal bruges tidligt i renoveringsprocessen, og med få oplysninger om et givent projekt man få vejledende Varmeforbruget fordelt på kan bygningsdel. Diagrammet viser, at for bygninger opført før 1980 er varmeforbruget jævnt fordelt på de forskellige for bygningsdele og funktioner. Renoveringsprojekter skal derfor tænke i helheder, og ikke fokusere på et enkelt element som overslag primærenergi, dagslys og termisk nøglen til energibesparelser. (Wittchen, 2009). Fra publikationen fra 2013. Grafik: HLA. definition ~ indeklima. Diagrammerne bygger hver især på ArkitekturEnergiRenovering Helhedsrenovering, ca. 4.000 Be10-beregninger, og på side 6-7 er benytter en renoveringstilgang med stor arkitektonisk værdi – fx vores inddrages til beboelse, ellerVi flade tage, volumener ikke ‘larmer‘. der en vejledning til, hvordan de skal bruges. murede facade – så længe bygningens hvor der bygges en ekstra etage på. Renover.dk. Find inspiration og godeog ekmed fokus på energi, dagslys overordnede energiforbrug overholdt Begge indgreb reducerer etagehusets sin energiramme. En helhedsforståelse klimaskærmareal i forhold til etageareaHvert afsnit afsluttes med inspirationsopslag, let og sikrer en efterisolering af en del af af bygningen og dens energiforbrug vil der hver især illustrerer renoveringsog klimaskærmen. Det giver et lavere privære en god motivation for arkitekter merværdipotentialet forkomme de forskellige mærenergiforbrug. til at samle handsken op og ind Etat designmæssigt fokus på klimai kampen. Målet er at blive inspireret3.til typologier. skærmen kan give varmebesparelser tænke i helheder og merværdi. med en meget lang levetid, men det kan Alternative veje også skabe overophedning og et øget SBi’s publikation ArkitekturEnergi 1 God læselyst! fra 2013 er en designguide, kølebehov på grund af de store interne Renovering der netop tager fat i en helhedsforståelse varmeafgivelser. Et fokus på elapparater af energirenoveringer og giver gode råd og de mange tekniske installationer kan og værktøjer, som kan støtte bygherre give store elbesparelser, og det kan reducere overophedning og sikre det termiske og rådgiver i de tidlige renoveringsfaser. indeklima uden brug af køling. Her er et lille udpluk af anbefalinger fra publikationen: Så hvis du har fået blod på tanden, er her 1. Mange eksisterende boliger har et en række publikationer, som kan give indagslysniveau, som ligger under nutidens spiration og værktøjer: minimumskrav. Typiske energirenoveringer forværrer disse forhold: Efterisolering Er dit hus klar til fremtiden? Fin lille gør væggene tykkere, og trelagsruder guide fra Energistyrelsen til energirenovering af enfamiliehuse med udførreducerer den mængde dagslys, som lig beskrivelse af processen – og hvilke kommer ind i rummet. Større og bedre ting man skal huske at undersøge samt vinduer kan give mere dagslys og minimere energiforbruget i kraft af solvarme spørge sin rådgiver og sin kommune om. og bedre isolerede ruder. Ofte er en Kvaliteter i almene bebyggelser fra tolagsrudes energiegenskaber fine – og 1940erne og 1950erne. Bygningskultur så får man mere dagslys ind. Danmarks oversigt over kvaliteter og 2. Der er gode muligheder for at skabe potentialer i den del af bygningsmassen, vi ofte overser, fordi den med sine merværdi ved at inddrage tagene i etagehuse. Det kan enten være tagrum, som få, men elegante detaljer og beskedne

sempler på Renover.dk – et initiativ af

indeklimaRealdania i et helhedsperspektiv. og Grundejernes Investeringsfond – og vær med til at fejre vinderen af Merværdi, definition Renover prisen 2014 .~ Og ellers kan man så i øvrigt få tiden Vi arbejder med en bred forståelse til at gå med at drømme sig til et lidt af merværdi som forøgelse af der mere ‘elastisk‘ bygningsreglement, kan rumme en helhedsforståelse af voresog brugsværdi, arkitektonisk værdi bygningers energiomsætning. økonomisk værdi. 2

Lise Mansfeldt er uddannet bygningsingeniør på DTU og har derudover en bachelorgrad i kulturformidling fra Aarhus Universitet. Lise Mansfeldt er del af bæredygtighedsafdelingen hos Henning Larsen Architects, hvor hun arbejder med både konkurrence- og udviklingsprojekter. Publikationen ArkitekturEnergiRenovering fra 2013 kan downloades på www.sbi.dk/designguide. Designguiden er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet og Henning Larsen Architects. Projektets følgegruppe består af Arkitektforeningen, Danske Ark, Konstruktørforeningen og IDA-BYG. Designguiden er finansieret af Energifonden og Realdania. 2 Vinder af Renover prisen 2014 blev Diamanten i Fynshav, arkitekter: Stuff ApS, ved Chris Thurlbourne, red. Bogen Kvaliteter i almene bebyggelser fra 1940erne til 1950erne kan købes på www.arkfo.dk/shop 1

NYHEDER OG GODE TILBUD WWW.ARKFO.DK/SHOP Som abonnent på Arkitektens Forlags magasiner får du 20% rabat på alle bøger i butikken (udsalgsbøger undtaget). Forsendelse inden for Danmark: kun 25 kr. pr. bog. Gratis forsendelse ved køb af 3 bøger eller flere. VI TAGER FORBEHOLD FOR PRISÆNDRINGER OG TRYKFEJL .

Parcelhuset Det danske parcelhus er med 450.000 huse, bygget i perioden 1960-80, en stor og blivende del af vores kulturhistorie og en fortælling om velfærdssamfundet. Bogen henvender sig til ejere, håndværkere og alle, der interesserer sig for bygningskultur. Bogen gennemgår parcelhusets særlige arkitektur, kendetegn og materialer og giver et overordnet bud på, hvordan man kan bevare eller forny sit parcelhus.

mært til boligafdelingernes ormålet med bogen er at s dem. Der er behov for , men det er vigtigt at være valiteter inden der sættes at bygge videre på disse ggelsernes værdi – ikke kun arv, men først og fremmest gt sted at bo.

Jeanne Brüel, arkitekt MAA. Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole 1993 med speciale i restaurering. Egen tegnestue siden 1995 med mange både store og små opgaver indenfor restaurering og istandsættelse, om- og tilbygning for private ejere af historiske og nyere huse. Forfatter til: • Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, 2010 • Bevaringsguide for Bedre Byggeskikhuse, 2011 • Byggeguide for ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger (www.byggeguide.org), 2012 alle udgivet af Bygningskultur Danmark

Denne publikation er udgivet af Bygningskultur Danmark . Bygningskultur Danmark er paraplyorganisation for 25 foreninger, brancher, fonde og institutioner, der arbejder med bevaring og udvikling af den danske bygningskultur. Bygningskultur Danmark er interesseorganisationen, der er tæt på sine medlemmer med ny viden, interessante arrangementer og oplevelser, der alle har bygningskulturen som omdrejningspunkt. Vi skaber relevant politisk debat om sager rejst af medlemmer og af almen interesse. I kraft af en stærk medlemsorganisation, engageret deltagelse i den offentlige og politiske debat, samt ”bygningskulturportalen” på www.bygningskultur.dk, er det Bygningskultur Danmarks ambition ”at gøre bygningskultur til en folkesag”.

parcelhuset guide til bevaring og fornyelse · bygningskultur danmark

de murede almene 40-1959. Med korte tekster der kaster den lys på rkitektoniske kvaliteter.

guide til bevaring og fornyelse

Bygningskultur Danmark er paraplyorganisation for 25 foreninger, brancher, fonde og institutioner, der arbejder med bevaring og udvikling af den danske bygningskultur. Bygningskultur Danmark er interesseorganisationen, der er tæt på sine medlemmer med ny viden, rådgivning og de seneste nyheder, der alle har bygningskulturen som omdrejningspunkt. I kraft af en stærk medlemsorganisation, engageret deltagelse i den offentlige og politiske debat, samt bygningskulturportalen på www.bygningskultur.dk er det Bygningskultur Danmarks ambition »at gøre bygningskultur til en folkesag«. Bygningskultur Danmarks medlemmer Akademisk Arkitektforening Bestsellerfonden Boligselskabernes Landsforening Bygherreforeningen Bygnings Frednings Foreningen BYFO Danske Godser og Herregårde DGH Danske Slotte og Herregårde Dansk Byggeri DI Byg Ejendomsforeningen Danmark Foreningen Bevaringsværdige Bygninger Foreningen Hovedstadens Forskønnelse Foreningen Straatag Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Grundejernes Investeringsfond Landbrug og Fødevarer Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Lejernes landsorganisation MURO Ny Carlsberg-fondet Organisationen Danske Museer Rektorkollegiet – Danske Universiteter Selskabet for Arkitekturhistorie Syddansk Erhvervsskole Trælasthandlerunionen TUN

Kvaliteter i almene bebyggelser fra 1940erne og 1950erne Claus Bech-Danielsen, Søren Bøgh, Jens Østergaard

Parcelhuset - en guide til bevaring og fornyelse Jeanne Brüel

Om de murede almene bebyggelser fra 1940-1959. Med korte tekster og et rigt udvalg af billeder kaster bogen lys på bebyggelsernes store arkitektoniske kvaliteter. Inkl. fem faktablade om hhv. Tage, Facader, Vinduer og Døre, Altaner og Omgivelser. Bygningskultur Danmark Pris: 125 kr.

Guiden skal give ejere, håndværkere og andre et overordnet bud på, hvordan man behandler sit parcelhus ordenligt. Bygningskultur Danmark Pris: 149 kr.

ENERGI + ARKITEKTUR Energi + Arkitektur præsenterer de bedste eksempler på dansk energiorienteret arkitektur, med fokus på arkitektoniske og energi mæssige virkemidler i den integrerede designproces, som resulterer i arkitektonisk kvalitet.

ENERGI + ARKITEKTUR

Bogen er opbygget af to dele. Første del er en indføring i problem stillinger og løsningsmuligheder, eksemplificeret ved udvalgte projekter. Anden del er et katalog over en lang række projekter inden for kategorierne boliger, erhverv, uddannelse, institutioner, idræt og kultur. Bogen rummer eksempler på nybyggeri, der som minimum opfylder kravene til LE1, BR08. Bogen indeholder derudover bud på renove ringsprojekter, der lever op til LE2 BR08, idet energioptimering af den eksisterende bygningsmasse er en forestående opgave med store byggetekniske og æstetiske udfordringer.

ENERGI + ARKITEKTUR

De udvalgte projekter er projekteret eller opført i perioden 2009 til 2011 og omfatter såvel hverdagens arkitektur, skabt under stærkt begrænsede økonomiske rammer, som mere eksklusive udviklings projekter. Målene i de udvalgte projekter er ofte højere end krævet i bygningsreglementet, og i mange projekter er der efterfølgende foretaget målinger for at finde ud af, hvad der virker. Eksemplerne viser, at de skærpede energikrav kan fungere som inspiration til en helhedsorienteret arkitektur og medvirke til et paradigmeskifte i samarbejdsprocessen parterne imellem. Men det er også tydeligt, at det kræver et fokuseret engagement hos alle byggeriets parter – bygherrer, rådgivere, udførende og bygge vareproducenter – hvis energiforbruget skal nedbringes markant.

9788799441600

Energi + Arkitektur Hanne Lehrskov, Rie Øhlenschlæger, Karin Kappel m.fl.

Cradle to Cradle® i det Byggede Miljø Red. Kasper Guldager Jørgensen og Søren Lyngsgaard

Bogen præsenterer det bedste i ny dansk energiorienteret arkitektur, med fokus på de arkitektoniske og energimæssige virkemidler i den integrerede designproces, der tilsammen resulterer i arkitektonisk kvalitet. Pris: 275 kr.

En manual til dansk byggeindustri. Bogen er den mest omfattende udgivelse om Cradle to Cradle inspireret byggeri til dato, og er rigt illustreret med forklarende tegninger og fotografier. Pris: 200 kr.

BYG 4, 2014 HÅNDVÆRKERE OG LEVERANDØRER Entreprenører, håndværkere og leverandører der medvirket i byggerierne præsenteret i dette blad.

DSVs internationale hovedkontor Arkitekt: PLH Arkitekter Adresse: Hovedgaden 630, Hedehusene Opført: 2013-2014 Bygherre: DSV Landskabsarkitekt: GHB Ingeniør: Moe A/S Totalentreprenør: DS Flexhal A/S Fotograf: Mads Frederik Præmie i konkurrence: 1. præmie 2012 Arkitektmedarbejdere: Partner Søren Mølbak, partner Paulette Christophersen, partner Steen

Enrico Andersen, arkitekt Kim Ringvei, arkitekt Ebbe Witt Petersen, arkitekt Eline Leisner, arkitekt Nicole Carstensen, designchef Henning Solfeldt, rumdesigner Bine Soelberg, konstruktør Christian Henriksen Leverandører Belysning, inde: Luceplan Scandinavia A/S, Philips. Betonelementer: Spændcom A/S, Arcon Entreprise A/S. Gulve og belægninger: Londero Mosaik A/S, Junckers Industrier A/S. Køkkener: HTH Køkner, Oluf Brønnum & co. A/S. Møbler: Fritz Hansen, Erik

Jørgensen Møbelfabrik A/S, Paustiasn A/S, Walter Knoll, Vitra, B&B Italia, Kinnaps, Arper, Designoffice Aps, Pedrali, Horreds Möbel AB, Modus, Thors Design Aps, Hay Nine United Denmark A/S, Softline A/S. Sanitet Catalano. Træ beklædning: Moelven. Vinduer ovenlys: Velux A/S. Foldevæge: AB consult.

Phønix Tag Materialer A/S • Vest, tlf. 79 96 22 88, Øst, tlf. 43 66 21 60 • info@phonixtagmaterialer.dk • www.phonixtagmaterialer.dk Nature Impact A/S • tlf. 65 98 22 23 •mail@natureimpact.com • www.natureimpact.com

GRØNT TAG MED NATURE IMPACT® ROOF GRØNT TAG HELE ÅRET!

September 2013

• NYHED!! 5 ÅRS GROGARANTI • Produceret af professionelle gartnere • Udlagt af professionelle tagdækkere • 6 cm vækstmedie • Grønt og frodigt hele året Februar 2014

byg bæredygtigt byggeri 4 2014

DYNAMISKE FACADER Bevægelige rammer med bevægelige lameller FIH, Langelinie, Østerbro København 3XN Arkitekter

Dyvekeskolen

SDU Campus Kolding

Arkitekt: Kant Arkitekter Adresse: Remisevej 16, København S Opført: 2013–2014 Bygherre: Københavns Ejendomme Landskabsarkitekt: Kragh & Berglund Ingeniør: COWI Hovedentrepr.: Enemærke & Petersen Fotograf: Jens M. Lindhe

Arkitekt: Henning Larsen Architects Adresse: Kolding, Danmark Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen Opført: 2012–2014 Bruttoareal: 13.700 m 2 Landskabsarkitekt: Kristine Jensens Tegnestue 1. præmie i international konkurrence, 2008 Rådgivende ingeniører: Orbicon Fotos: Jens M. Lindhe og Martin Schubert

Håndværkere og leverandører Snedkerentreprise: Enemærke & Petersen a/s. Tagdækningsentreprise: Multi Tag Entreprise A/S. El-entreprise: Bjerregaard El ApS. Gulventreprise: STECA Entreprise ApS. Smedeentreprise: Amager Smeden ApS. Anlægsgartner: Park & Landskab ApS. Malerentreprise: Andersens Malerfirma ApS. CTS-entreprise: JTN Automatik A/S, Kilhof Ventilation ApS. Gyproc A/S, Pro Tec Vinduer A/S, Icopal Danmark A/S, Bruno Hansen Furniture, Forbo Saint-Gobain Ecophon A/S, ERCO, KC Light A/S, Velux A/S, Living Art, Individuel Køkken Design A/S, Børma Ideal Standard Scandinavia Ifö Max Sibbern A/S, Evers A/S, Hudevad A/S, Rio, Spektraled, Osram A/S, Oras, Trehøje Døre A/S, Randi, Rockwool A/S, Skandi-Bo A/S.

Gl. Kongevej 3 DK-1610 København V +45 3312 2750 art@art-andersen.dk www.art-andersen.dk