14. ARKITEKTURBIENNALE I VENEDIG
Arkitekturens mission
Ved åbningen af det danske bidrag til biennalen talte den radikale kultur minister Marianne Jelved. I forlængelse af Stig Lennart Anderssons kuratering handlede det om rationalitet og kunst.
K
ære gæster, kære Stig Lennart I Danmark kalder vi denne periode guldAndersson. alderen, fordi den ud over fremragende Det er mig en stor glæde at videnskabsmænd som Ørsted også gav os kunne byde jer velkommen til kunstnere og tænkere som Kierkegaard, åbningen af den danske pavillon. H.C. Andersen og Grundtvig. Men først og fremmest må jeg sige velDet er det, Stig Lennart Andersson kalkommen til dig, Stig Lennart Andersson: der den „dynamiske modernitet”. Du har formået at skabe en helt særlig Det er en modernitet, der hele tiden udstilling. bruger både kunsten og rationaliteten Fx peger du på, at den berømte danske til at opnå en større viden. Til at blive fysiker H.C. Ørsted ikke ville have opdamere oplyste, så at sige. Den dynamiske modernitet insisterede – ligesom Niels get elektromagnetismen, hvis ikke han Bohr senere gjorde det – på, at kunsten og også havde været digter og filosof. Hans videnskaben ikke er hinæstetiske fantasi supplerede hans videnskabelige andens modsætninger. De fantasi. Eller hans „tænkte supplerer hinanden. Vi er begyndt eksperimenter”, som han Kunst handler ikke om kaldte dem. at ’lyve’, og videnskab at opfatte Man kan måske ikke handler ikke om ’sandsamfundet som sige, at Ørsteds digt „Lufthed’. De kan begge hjælpe os til at finde sandheskibet” førte direkte til en virksomhed hans opdagelse af elekden – i mange forskellige med gevinster afskygninger. Og de kan tromagnetismen. Eller begge narre os og lede os omvendt. Men vi kan se, og udgifter og på vildspor. hvordan hans kunstnevindere og tabere. Stig Lennart Andersriske interesser og hans videnskabelige opdagelser son mener, at vi er blesupplerede hinanden. vet vildledt af rationaliteten. Vi er blevet Den periode, hvor Ørsted gjorde sine vildledt af de nemme løsninger, som costopdagelser, var også en tid, hvor der var benefit-modellen tilbyder os. fokus på både kunst og videnskab. Både Vi er blevet til kolde maskiner, der sansernes og følelsernes verden – og den deler mennesker op i dem, der gavkølige, rationelle tilgang til verden. ner samfundet, og dem, som bare er en 58
’udgift’. Vi er begyndt at opfatte samfundet som en virksomhed med gevinster og udgifter og vindere og tabere. Men vi har glemt at spørge: Hvorfor? Hvorfor gør vi sådan? Er det virkelig sådan, vi vil have det? Hvad er egentlig meningen med samfundet? I virkeligheden ved vi jo godt, at rationaliteten aldrig kan give os den mening. Rationaliteten kan vise os den nemmeste vej til målet. Men den kan aldrig fortælle os, hvor vi skal hen. Og hvis vi har glemt hvorfor, vil rationaliteten kun føre os længere ud i … intetheden. Meningen kan nemlig kun komme fra filosofien, fra mytologien, fra religionen. Fra kunsten. Meningen kommer fra det poetiske sprog. Det sprog, der får sit ordforråd fra vores sanser og følelser, og ikke fra ordbogen. Det sprog, der ved hjælp af billeder og fantasi skaber et fælles bånd mellem mennesker. Fordi det handler om vores fælles oplevelse af tiden og verden. Rationalitetens ’bogsprog’ kan hurtigt gå hen og blive ekskluderende. Det kan skære som en kniv og dele os op i insidere og outsidere. Det er aldrig rigtig personligt og aldrig rigtig alment. Det er noget tillært, som man kun deler med en snæver kreds.
AR KITE KTE N AUGUST 2 014
Foto: Cameraphoto Arte.
Kunstens poetiske sprog er derimod fælles for alle mennesker. Det skal ikke ’læres’ – det skal bare ’vækkes til live’. Alt hvad vi behøver, er at høre efter.
Kunstens poetiske sprog er derimod fælles for alle mennesker. Det skal ikke ’læres’ – det skal bare ’vækkes til live’. Alt hvad vi behøver, er at høre efter. Det poetiske sprog er på én gang personligt – fordi det handler om vores egen oplevelse af verden – og alment, fordi vi alle sammen deler de sanser, følelser og oplevelser, der kendetegner os som mennesker. Derfor har kunsten en vigtig mission her i verden. Og derfor har arkitekturen en vigtig mission her i verden. Og derfor skal vi tage den her udstilling meget seriøst.
Stig Lennart Andersson, Marianne Jelved og Kent Martinussen. Foto: Cameraphoto Arte.
Vi er nødt til at være mere opmærksomme på kunstens poetiske sprog. Både i arkitekturen og i Danmark har vi taget de første skridt med en ny arkitekturpolitik, der både har fokus på mennesker og på kunstnerisk kvalitet. Jeg har netop præsenteret en ny strategi for børns møde med kunsten. De skal allerede fra en tidlig alder have mulighed for at møde kunsten. Og de skal alle sammen have mulighed for at udtrykke sig gennem kunsten.
Tak til Stig Lennart Andersson, tak til Dansk Arkitektur Center og Statens Kunstf ond, og tak til sponsorerne for deres støtte til denne udstilling.
Marianne Jelveds tale blev holdt på engelsk og er oversat af Cornelius Holck Colding.
59