Byg 2 2014

B Æ R E DYG T I G T B YG G E R I N r. 2 , 2 0 1 4

VIBEENGSKOLEN ARKITEMA

KRYDSTOGTTERMINAL Christensen & co H ELENEVEJ Frederiksberg Forsyning m.fl.

ROCKWOOL EUROPE 2014 Interview med Steen Lindby og Klavs K. Jakobsen

S TAT E N S BY G G E F O R S K N I N G S I N S T I T U T A A L B O R G U N I V E R S I T E T KØ B E N H AV N

VI KAN LÆRE DIG NOGET 2 5 % R A B AT VED TILMELDING AF TRE PERSONER SAMTIDIGT

PÅ S B I ’ S K U R S E R B L I V E R D U U N D E R V I S T AF DE FORSKERE OG EKSPERTER, SOM RÅDGIVER MYNDIGHEDERNE OM BYGGEREGLERNE OG SKRIVER SBI-ANVISNINGERNE. S E M E R E O G T I L M E L D D I G P Å W W W. S B I . D K / K U R S E R

Overblik over Bygningsreglementet

København

1-2/10

Bygningers energibehov og Be10

København

9/10

PCB i bygninger

Odense

23/10

Småhuses funktion og sikkerhed

København

4/11

Fugt og efterisolering

København

5-6/11 + 20/11

Lydisolering af boliger

København

25-26/11

Tilgængelighed i bygninger og udearealer

København

20-21/1 + 25-26/2 + 25/3

Fugt og efterisolering

Odense

4-5/3 + 24/3

Bygningers energibehov og Be10

København

10/3

Overblik over Bygningsreglementet

Odense

11-12/3

PCB i bygninger

København

26/3

byg bĂŚredygtigt byggeri 3 2014

Ă˜verst: Motiv fra skolens "hjerterum"

2

3

VIBEENGSKOLEN Interview med Dorthe Keis, partner i Arkitema ved Henrik Schafranek.

Hvordan er I overordnet gået til bæredygtigheden?

DK: Bygningsfysikken er ét vigtigt aspekt.

Man kan lave en bygning, der er så kompakt som muligt. Et andet vigtigt tiltag er udformningen af taget. Vi vinklede taget og trak det op i trekantede former.

Derved fik vi skabt nogle tagflader, der vender mod syd, hvor vi kunne montere solceller. Dem, der er vinklet mod nord, lukkede vi op for at kunne få lys ind i midten af de forholdsvis dybe bygningskroppe. Det er også med til at spare på elektriciteten pga. det mindre forbrug af kunstlys. Samtidig gav det et arkitektonisk tilskud, fordi vi fik nedskaleret huset.

Hvordan er skolen organiseret?

Skolen er lagt ud omkring ”Hjerterummet”, som er det store fællesrum i midten af en stjerneform. Stjerneformen er begrundet i et ønske om også at skabe nogle mindre fællesskaber. Der er to torve, indskolingstorvet og et mellemtrinstorv, og omkring dem ligger klasseværelserne. I klasseværelserne har vi arbej-

det forskelligt afhængigt af alderstrinnet.

I indskolingen er der en hems over en del af klasseværelset. På mellemtrinnet har vi indført et lille trappeanlæg, hvor man kan samles. Der er tale om små fællesskaber i nicher, hemse og kroge, som man kan vælge at trække sig tilbage til eller gå ud i de større fællesskaber efter behov. Den rumlige differentiering giver bedre muligheder for at lave en differentieret undervisning.

Skolens næste lag er de tre 'læringsstationer', der ligger ude i landskabet.

Lidt væk fra selve skolen ligger et overløbsvandhul, der skal aftage alt regnvand fra grunden. Det er suppleret af et stort trædæk ved vandkanten, ”Bådbroen” og et depotrum til materialer. En anden læringsstation, "Værkstedet", ligger på kanten af skoven og den store eng, som skolen ligger ud til. Her handler det om at snitte i træ, bygge og lave bål osv. Inde i selve skoven har vi ”Skjulet”, hvor der er hængt reb og lignende op mellem træerne. Ved sportshallen har vi et mere urbant området, hvor man kan køre moon-

car og spille bold. Det hele bliver bundet sammen af "Omvejen", en aktivitets- og bevægelsessti der løber igennem hele området.

Den nye skolereform er netop sat i søen.

Hvordan fungerer skolen i forhold til den?

Vibeengsskolen passer fint til den nye skolereform. Reformen er udsprunget af de faglige miljøers ændrede måde at se læring på. Her har man i det skolefaglige udviklingsarbejde allerede i en del år talt om differentiering af rumligheder, differentiering af alder og det at børn har forskellige behov. Denne viden om, hvordan man skaber den bedst mulige læringsramme for børn, er senere slået igennem på det politiske niveau. I udarbejdelsen af programmet tilbage i 2009 var der nogle visionære og fremsynede brugere, rådgivere og pædagogiske konsulenter tilknyttet. Så ud fra programmet og vores viden om læringsmiljøer formgav vi faktisk mange af de ting, man nu har vedtaget politisk. •

byg bæredygtigt byggeri 3 2014

4

Nordfacade 1:400

Ventilationsløsning til lavenergiskole i lavenergiklasse 1. Vibeengskolen Til Vibeengskolen er der valgt en decentral ventilationsløsning. Decentrale ventilationsanlæg har en meget kort lufttransport og derfor kan energiforbruget ved transport af luften holdes lavt. Anlæggenes højeffektive komponenter bidrager yderligere til et lavt energiforbrug. Denne type ventilationkan

Facadeudsnit 1:50

således med fordel indgå i en lavenergiklasse 1- bygning, og bæredygtige nybyggerier.

Ventilationsanlæggenes fleksibilitet i forhold til indbygning og placering var en vigtig faktor for arkitekterne bag Vibeengskolen, da skolens stjerneform udgjorde en udfordring i forhold til projekteringen af ventilationsanlæg. På Vibeengskolen blev ventilations-anlæggene

både integreret i loft og i væg, hvilket gav en større fleksibilitet i indretningen af lokalet, samtidig med at en effektiv luftudskiftning opretholdes. Indbyggede elektroniske fugtsensorer giver et sundt indeklima og holder luftfugtigheden.

5

Stueplan, niveau 0+1 Bygningsafsnit 3 1:200

byg bæredygtigt byggeri 3 2014

Byens planteliv - konference 6. oktober 2014

Vibeengskolen Adresse: Haslev Opført: 2012-2014 Omfang: 6.430 m2 Arkitekt: Arkitema Architects Landskabsarkitekt: Arkitema Urban Design Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniører, Cenergia Bygherre: Faxe Kommune

Tilmeldingsblanket på www.ju.dk eller kontakt Eva Larsen _ ebl@ju.dk - tlf. 87 47 57 55

Indlæg v.l: Marie Schnell underviser KU landskabsarkitekt: • Den vellykkede buskplantning Anders Busse Nielsen professor SLU Alnarp: • Byskove - bynære skove John Norrie selvstændig landskabsarkitekt: • Kvalitet i plantevalget - Det nye klonkildeudvalg Mona Holmberg - Holmberg & Strindberg: • Stauder i bymiljø Jens Thejsen konsulent Natur & Landskab: • Økologien som udgangspunkt for grønne projekter Kurt Boe Kjærgaard JU Århus: • Moderator (Yderligere på www.ju.dk)

Tilmeldingsfrist 18. september

Byens planteliv_konference.indd 1

12/08/14 10.37

Samlede facader 1:800

Beton, der går nye veje Jelling monumenterne, Vejle Ingvar Cronhammar og arkitekt Kristine Jensens Tegnestue GCPro™

www.graphicconcrete.com

Untitled-3 1

®

15/08/14 12.44

6

7

Plan 1:1600

DYNAMISKE FACADER Bevægelige rammer med selvstrammende tekstildug Sejlhuset, Ørestaden København Tegnestuen Vandkunsten

Gl. Kongevej 3 DK-1610 København V +45 3312 2750 art@art-andersen.dk www.art-andersen.dk

byg bæredygtigt byggeri 3 2014

8

Steen Lindby er udviklingsdirektør i Rockwool International.

ROCKWOOL EUROPE 2014 BASISISOLERING OG SYSTEMER Steen Lindby: Det, vi laver, kan opdeles i to overordnede kategorier: Dels basisisolering, hvor det samme produkt distribueres igennem forhandlere og derfra benyttes i en lang række applikationer, som vi ikke selv styrer præcist. Dels har vi systemer til mere specifikke anvendelsesområder: Fx Etics, hvor man monterer isoleringen uden på huset og pudser den op. Isolering af ventilationskanaler og ventilerede facader er andre områder. Når vi snakker teknologiudvikling, så handler basis-isolering meget om kostpris. Udviklingen handler om at gøre det bedre isolerende, men også billigere.

Taler vi om systemer, så handler det om totalprisen, hvordan det er at håndtere osv. Det er meget overordnet betragtet.

Hvor stor er jeres udviklingsafdeling?

SL: Vi er ca. 70–80 personer i udviklingsafdelingen, som jeg er ansvarlig for. Her er der forskellige kompetencer. Klavs er inden for Building Development, hvor vi kigger på bygningsfysik, arkitektur, og hvordan man designer en bygning og produktudvikler til dette felt. Derudover har vi kemikere, der arbejder med, hvordan vi klistrer fibrene sammen, for at sige det lidt populært. Der er Materiel Science, som kigger på råmaterialer og så selvfølgelig Produktions RD, der ser på, hvordan vi producerer.

Klavs K. Jakobsen og Steen Lindby, Rockwool International, fortæller om de teknologiske udfordringer, der er i spil, når vi skal opnå en mere effektiv isolering. Interview ved Henrik Schafranek

Vi er meget forankrede i Europa, men lige nu har vi vækst i Rusland og Nordamerika.

Europa er også ved at komme ud af byggekrisen, men det er ikke her, vi ser den store vækst. Europa har været vant til at isolere. I USA og Canada er de ved at få øjnene op for, at man kan spare en masse energi.

Er vi hurtige til at omstille i Danmark?

SL: De aktører, der er på markedet i dag, agerer slet ikke ud fra den byggelovgivning, der venter lige om hjørnet. Det, vi møder, når vi snakker med vores kunder i det daglige, er ikke 2020-krav – det er 'lige nu og her'. I 2010 var den gennemsnitlige bygnings energiforbrug svarende til 18 liter olie om året per kvm. I 2020 skal vi ned på 1,5 l. Markedet er slet ikke klar over den transformation, der skal ske.

KONSTRUKTION VS. DRIFT Hvordan ser det danske marked for byggeprodukter ud i dag?

Klavs K. Jakobsen: Det svære er ikke at lave gode produkter, men at få tingene til at hænge sammen, fordi det at bygge bliver så komplekst. En bygning er jo et

sammensurium af umådelig mange ting, og det er altid de interfaces, der er imellem tingene, der er den store udfordring.

Noget af det vi bruger en del energi på at hjælpe arkitekter med, er alle de her Lifetime Cost-, Total Cost for Owner­ ship- og Lifecost Analysis-aspekter. De bliver mere og mere påkrævede, når du projekterer. Vi er nødt til at understøtte disse processer og dokumentere, hvordan vores produkter performer, og hvordan vi bidrager i denne sammenhæng.

SL: Vores erfaring er, at markedskræfterne ikke virker her. Der kan komme nok så mange uvildige rapporter, der viser at du profiterer, hvis du isolerer dit hus. Men markedet reagerer kun på byggelovgivningen. Der bliver stort set kun isoleret ud fra det, bygningsreglementet kræver.

Selv om adskillige rapporter viser, at du ved at lave en opgradering af energiklassen på din bygning, kan få en stigning i din boligs værdi. Derudover det får du jo også selve energibesparelsen. Der er altså to faktorer, der gør det økonomisk fornuftigt – men det rykker bare slet ikke på efterspørgslen, det gør kun byggelovgivningen.

GRØNNE TAGE OG SORTE BUNDLINIER Vi ved, at tagdækning og vedligehold af tage er noget som interesserer få mennesker i længden. Derfor gør vi os ekstra umage for at sikre dig problemfrie tagløsninger, som holder tæt og mindsker de miljømæssige fodaftryk i hele tagets lange levetid – samtidigt med, at du får en unik totaløkonomi.

Vi anvender DERBIGUMs produkter, som er unikke i forhold til kvalitet og miljøbelastning – og som har markedets dokumenterede længste levetider. Taget lægges af vores autoriserede tagdækkere, som følger den seneste udvikling og er blandt branchens dygtigste og bedst uddannede.

Levetiden og tagets totaløkonomi afhænger af to ting: det anvendte tagmateriale, samt måden materialet lægges på.

I kombination med 15-års garanti er du derfor sikret mod problemer med dit tag og økonomiske overraskelser i mange år frem.

Det er en løsning som giver sorte tal på bundlinien – også i dit grønne regnskab.

Kontakt os på telefon 70 15 15 17 eller tjek www.derbigum.dk hvis du vil vide mere om, hvordan dit næste tagpap projekt kan blive en god investering – både økonomisk og miljømæssigt.

Danmarks stærkeste kæde af tagdækkere

byg bæredygtigt byggeri 3 2014

10

ROCKWOOL EUROPE 2014 Hvordan kan man ændre på de forhold?

SL: Vi prøver på den ene side at påvirke lovgivningen gennem at oplyse. På den anden side forsøger vi at være på forkant med løsningerne, indtil den dag udviklingen begynder at rulle. Det er svært for aktørerne at finde ud, hvordan man håndterer de eksisterende krav, men især de fremtidige krav. Mange gange er det jo nye måder at bygge på.

KKJ: Traditionelt er der enormt fokus på byggeomkostningerne. Men hvis du har et velisoleret hus, er det jo i princippet driftsomkostningerne, der er det interessante.

Det er dog svært at bringe i spil. Når vi samarbejder med entreprenører, kan vi konstatere, at hvad de ikke bliver målt på, det kommer ikke ind på radaren.

Arkitekterne kommer til os og siger, at de gerne vil have, at deres hus er Cradle2Cradle-certificeret. Så er vi nødt til at understøtte det med processer, hvor man kan skille tingene ad og være sikker på, at man kan genanvende alle elementerne.

Når vi laver systemer, må vi også tænke på, at de, der arbejder med dem, arbejder sikkert og har let ved at opnå et godt resultat. Det er ting, som vi har med i overvejelserne nu, og som er kommet relativt højt op på vores dagsorden.

SL: Cradle2Cradle-byggeri har en højere pris, men vores oplevelse er, at der er en tendens til, at folk bliver mere og mere

villige til at betale for en Cradle2Cradlecertificering eksempelvis.

Det betyder vel også noget for, hvornår fx jeres produkter kommer ind i processen?

KKJ: Det er altid kanten af systemet, der er udfordringen. Vi kan garantere ydelsen på vores systemer, men hvad sker der dér, hvor det bliver koblet sammen med andre systemer, eller dér, hvor du sætter vinduet ind osv.? Det er en af de ting, vi tager fat i nu.

HÅNDVÆRKETS BETYDNING KKJ: Vi oplever, at det håndværksmæssige niveau er meget ringe i mange lande.

Her er det fuldstændig ligegyldigt, om du bruger det ene fremfor det andet materiale. Hvis du ikke nærmer dig bare et basisniveau på udførelsen, når du aldrig i mål. Helt konkret: Hvis du vil isolere i spærfagene og det så gaber 1 cm, så ryger op mod 30 pct. af isoleringsværdien. Dvs. hvis du er sjusket med den måde, du skærer dit produkt til på, eller hvis det ikke flekser ordentlig, så er isoleringseffekten væsentlig nedsat. Så det er også vigtigt at få håndværkerne med om bord. De fleste håndværkere vil gerne gøre et godt stykke arbejde, vi skal bare understrege hvor vigtigt dette gode stykke arbejde er for bygningens energimæssige ydelse.

SL: Her har vi selvfølgelig den forpligtelse at udvikle nogle produkter, der gør

det nemmere at bygge rigtigt. Hvis du har et produkt, som er vanskeligt at arbejde med, så bliver der også lavet flere fejl.

INDVENDIG EFTERISOLERING Hvordan med indvendig efterisolering i fx historiske eller fredede bygninger?

SL: Der er to ting: Den ene er, at energirenoveringen, især indvendig isolering, ikke rigtig er kommet op i omdrejninger. Den eksisterende bygningsmasses energiforbrug andrager ca. 40 pct. af den samlede anvendte energi, men der laves ikke så mange gennemgribende energirenoveringer af bygninger, der kræver indvendig isolering. Branchen har ikke formået at få de store beregnede gevinster realiseret.

Den anden er den generelle husmandsregel om, at man ikke skal isolere på indersiden af dampspærren fordi der er risiko for fugtskader. Det gælder stadig væk. Men når du har en fredet bygning eller er i storbyen, hvor byggelinjen flugter fuldstændig med facaden, så kan du jo ikke efterisolere udvendig. Man kan godt kan godt efterisolere indvendig, men man skal være sikker på at gøre det rigtigt, dvs. ikke tilføje noget organisk materiale nogen steder.

ET MAKSIMUM? Hvad med isoleringstykkelsen? Er vi ved at nå en kulturel dansk grænse for, hvor tykke væggene kan have?

11

Klavs K. Jakobsen er projektleder i Rockwool International.

KKJ: Både og. Hvis man går 10 år tilbage, var der jo ingen, der kunne forestille sig, at vægge kunne være 40 cm tykke. I dag er alle vægge 42–43 cm. Der er selvfølgelig en grænse, men det handler måske mere om, at vi ikke er interesserede i at bruge alt for mange kvm på væggene.

Vægtykkelser står højt på Rockwools udviklingsdagsorden, vil vi mene. Vi arbejder på at forbedre produkterne og på at lave integrerede byggesystemer, hvor isoleringen anvendes mere effektivt end i de traditionelle konstruktioner. På denne måde får man både slankere vægge og højere kvalitet.

SL: Vi ser jo, at der er to forskellige måder at gøre tingene på: Du kan bygge tyndere – de lette konstruktioner er mere energieffektive pr. cm af væggen. Hvorimod når vi snakker murstensvægge, så er der 12– 13 cm mursten, som er døde rent energimæssigt. Det gør, at du skal op på 36–37 cm isolering for at nå miljøkravet. På det punkt vil vi opleve, at markedet begynder at dele sig. Vi ser det i offentlige byggerier, der nu begynder at bygge efter dissekrav og går over i en konstruktionsform med en tynd skal og ikke mursten. Det er en anden måde at bygge på, for hvis man bare bygger, som vi gør det i dag, ender vi altså med 65 cm tykke vægge. •

11

S

kybruddet i sommeren 2011 for årsagede ødelæggende over svømmelser i store dele af ho vedstadsområdet. Som følge af skybruddet og de senere års kraftige regnskyl har flere kommuner fremlagt skybrudsplaner, der overordnet beskriver en handlingsplan for skybrudssikring af vej- og kloaknettet.

Omdrejningspunktet for en del handlingsplaner er en infrastruktur af skybrudsveje og -boulevarder til afledning af regnvandet.

Det østlige Frederiksberg, ned mod Vodroffsvej, gennemskæres af flere store kloakledninger, og når disse ledninger og det lokale kloaksystem overbelastes, samles der store mængder vand på terræn. Ligesom flere andre steder har området ikke længere naturlig afstrømningsmulighed pga. byudviklingen og spærrende infrastruktur.

Konkretiseringen af skybrudsplanerne har udpeget en række veje på Frederiksberg og i Københavns Kommune som potentiel

byg bæredygtigt byggeri 3 2014

omdannelse til grønne veje. Udvælgelsen er foretaget således, at der er valgt veje, der ligger med ensrettet fald mod de foreslåede skybrudsveje. På denne måde kan de grønne veje aflede overfladevand til skybrudsvejene, uden at der i øvrigt etableres skybrudselementer.

Helenevej Et af de første tiltag er Helenevej, en lille villavej på Frederiksberg. Helenevej er en sidevej til Bülowsvej, og terrænet omkring vejen er et dybdepunkt, hvori vandet samles ved skybrud. Dels som følge af overbelastede kloakker, dels ved overfladisk tilstrømning fra kvarteret. Helenevej stod desuden over for en større istandsættelse, og en drænløsning viste sig at være billigere end at anlægge nye kloakrør. Den

14

lille villavej var derfor velegnet som pilotprojekt i initiativerne til skybrudssikring i Frederiksberg Kommune.

Med de nye regler i medfinansieringsbekendtgørelsen fra 2013 er der sket en udvidelse af de aktiviteter, som spildevandselskaberne lovligt kan takstfinansiere, idet der er skabt mulighed for, at spildevandselskaberne kan medfinansierer visse kommunale og private klimatilpasningsprojekter. Reglerne gælder kun for projekter, der håndterer tag- og overfladevand på veje, vandløb og rekreative områder.

Klimatilpasningsprojektet på Helenevej er en konsekvens af de nye regler. Finansieringen er delt mellem grundejerne og Frederiksberg Forsyning. Det centrale ved de nye regler er, at spildevandssel-

Frederiksberg Forsyning har sammen med lokale grundejere etableret et pilotprojekt om skybrudssikring med nedsivning og magasinering af vejvand. Af Marie Attrup Scheel

ABSORBERENDE VANDVEJE

Før: Tidligere bestod den frederiksbergske villavej Helenevej af en kørebane med asfalt, 3,5–4 m bred, en kantsten uden lysvidde og et fortov på 1–1,5 m. Der fandtes ingen form for organiseret vejafvanding, og regnvand sivede ned i en hullet belægning og i vejkanten.

SkyVision ovenlys til flade tage

i 5 varianter

Ideel til energirenovering af skoler, institutioner og erhversbyggeri Download SkyVision på

BIMobject.com

Super yg U-vær tigt ovenlys di bæred

ne 0,65 W d til kun /m 2 K* fæ rdigin

s taller

et

* U-værdien er beregnet ved 0 graders taghældning med et udvendigt overflade areal på Arc = 3.72 m2

SkyVision – prisbelønnet ovenlys til flade tage i 5 varianter CE-mærket

U-værdi – ned til 0,65 W/m2 K *

Maksimalt lysindfald

Vandtæthed: Klasse E1200

Enkelt og tidsløst design

Lufttæthed: Klasse 4 +/- 600 Pa

Optimal lydreduktion max. 34 dB

Mål efter ønske: Min. 25 x 25 cm Max 1 x 2,8 m

Kan installeres fra 0 - 30 grader

Komfortventilation med skjult motor og kædeopluk

SkyVision Comfort

SkyVision Fixed

SkyVision Circular

SkyVision Walk on

SkyVision Ecoline

Kontakt: vitral.dk eller ring 4718 0100 og få hjælp til: Tegninger | U-værdi-beregninger | Statik-beregninger | Glasvalg

byg bæredygtigt byggeri 3 2014

Principtværsnit 1:20

Helenevej. Fremtidige forhold, plan og længdesnit 1:400

Helenevej. Ledningsplan 1:400

16

17

BYGGEFAKTA Bygherre: Private grundejere Entreprenør: Bjarne Staal A/S Udvikler: IBF A/S + NCC Roads A/S Øvrige partnere: Københavns Universitet - SCIENCE

MATERIALER IBF Perma-Drain NCC DrænAf 2–5 mm NCC DrænStabil 400 mm SF-Rema betonsten 80 mm + DrænAf 2–5 mm Fugegrus (DrænAF) Afretningslag (DrænAf) Permeabelt bærelag (DrænStabil) Evt. Geonet eller afretningsgrus (DrænAf) underbund

Vejkasse: Drænstabil Afretningslag: DrænAf, groft enskornet Bærelag: DrænStabil Belægningssten: PermaDræn, type SF-Rema betonsten fra IBF Samlet belægningstykkelse for SF-Rema betonsten og drænunderlag er 500 mm PermaVej er et samlet system af belægningssten og vejkasse fra IBF og NCC Roads.

Permeabel belægning sender overfladevand ned i Faskine/bassinledning og tilbageholder vand ved almindeligt regnskyl.

byg bæredygtigt byggeri 3 2014

skabernes medfinansiering dækker både projektejers anlæg og driftsudgifter, uden at spildevandselskabet kommer til at eje det nye anlægsprojekt. Det er kommunen eller den private aktør, der som projektejer skal eje og drive anlægget.

Frederiksberg Forsyning har sammen med Ikast Betonvarefabrik A/S (IBS) og NCC Roads udviklet løsningen om skybrudssikring på Helenevej.

Tidligere fandtes ingen form for organiseret vejafvanding, og regnvand sivede ned i en hullet belægning og i vejkanten.

Helenevejs omlægning med PermaVej betyder nu en styret overfladeafvanding.

Permeable belægninger Når regnvandet rammer vejen, trænger det gennem fugerne mellem de små kvadratiske belægningssten og ned i et bassin af grus, inden det siver ned i jorden eller kloaknettet.

Vejkassen er et forsinkelses-volumen, der er inddelt i bassiner. Kassen er opbygget af et stabilt lag drænende grus, der fremmer vandafledningen og opmagasinerer regnvandet, hvorfra det siver langsomt ned i undergrunden. Magasinet i drænlaget er 40 mm høj og har et volumen på 75 kubikmeter.

For enden af vejen etableres en form for nødoverløb til kloakken, som ved dræn

i de øverste 5 cm under belægningen sikrer, at der ikke kan stå et langvarigt vandspejl under belægningsstenene.

Helenevej har et fald fra Bülowsvej. For at hindre at vandet strømmer på langs i DrænStabil, så vand, der falder på den øvre del af vejen, blot samles i bunden af vejen og presses op gennem belægningen, etableres der tværgående vandspærrer med membran, som er ført ned til det intakte lag af moræneler.

Vejkassen indeholder dertil vandspærrer – dels for at opdele den i bassiner, så alt vand ved regnskyl ikke løber ned til enden af Helenevej i DrænStabil, og dels for at vand ikke løber ind til boligerne i eksisterende ledningsgrave eller andre sandholdige jordlag.

Permeable belægninger er ikke beregnet til at modtage vand fra tilstødende arealer, og afstrømningen fra belægningen skal i sig selv reduceres. Infiltrationskapaciteten afhænger dels af belægningens design, dels af den hydrauliske kapacitet af bærelaget og jorden nedenunder og ved siden af. Bærelaget under belægningen skal kunne tåle nedsivningen, uden at der opstår huller i vejen.

Det er ikke alle kommuner, der giver tilladelse til nedsivning fra trafikbelastede områder. Der skal under alle omstændigheder tages højde for miljøudfordringer i

18

forbindelse med nedsivning af vejvand – i form af forurening fra udstødning, asfaltafsmitning og vejsalt m.m.

Permeable belægninger kan aflaste kloaksystemet og kan anlægges som en vandret flade uden afløbsriste eller render. Regnvandet bevares, hvor det falder, og løsningen på Helenevej er begyndelsen på en konkret indsats mod skybrud.

Systemet kan ikke anvendes på arealer med tung trafik, og regn fra stærkt trafikerede veje vil i høj grad fortsat blive afledt traditionelt, og udviklingen af permeabel asfalt er allerede påbegyndt. •

Kilder Baggrundsrapport for Skybrudsplan Øst, Rambøll + Atelier Dreiseitl til Frederiksberg og Københavns Kommune, Frederiksberg Forsyning og HOFOR. www.ibf.dk

Efter: Den nye absorberende vej er 4,8 m bred med fortov på 1,7 m og en kørebane på ca. 3,1 m. Hele vejbanen er omkranset af en betonkantsten, mens fortov og kørebane ligger i ét plan. Forskellen mellem kørebane og fortov er markeret ved mørkegrå og lysegrå sten.

21

KRYDSTOGTTERMINAL NORDHAVN

KRYDSTOGTTERMINAL NORDHAVN

I

København har de senere år udviklet

sig til at blive en central hub for Krydstogtstrafikken i Nordeuropa. I

dag er de nyeste krydstogtskibe op mod 340 meter lange og har en passagerkapacitet på ca. 4000 personer. København anløbes hvert år af ca. 350 skibe, hvoraf flewwwre ligger ved kaj natten over og modtager vand, proviant og andre fornødenheder.

Terminalens nye 1200 meter lange kaj er skabt gennem opfyldning, som en del af den store landindvinding i Nordhavn.

Terminalbygningernes store volumen er varieret, med forskellige højder og rumligheder og gennem bearbejdningen af facaderne, som er opdelt i lyse dele udført i translucente polykarbonatplader

I kraft af de transparente og translucente facader vil terminalerne om aftenen stå lysende frem.

adskilt af mørke glaspartier.

Hver af de tre terminaler består af en passagerdel med vente- og opholdsarealer med check-in-skranker samt en bagagedel til håndtering af store mængder bagage, som skal sikkerhedstjekkes og lastes om bord.

Bygningernes bærende system er udført i søjler og bjælker i beton, alle installationer er synlige. Polykarbonatpladernes har særlig gode energispecifikationer som gør, at hele byggeriet opfylder 2015energikravet.

Krydstogtsæsonen varer i øjeblikket ca.

5 måneder – fra maj og til og med september. Uden for sæsonen og på dage, hvor der ikke er skibe, er kajen offentligt tilgængelighed og bruges rekreativt af lystfiskere og af cykelryttere, som træner spurt langs den 1000 meter lange vejstrækning, og her er rulleskøjteløbere og folk, der blot går tur og oplever udsigten tilbage på Københavns skyline.

Terminalbygningerne er også disponeret og forberedt til, at de kan anvendes til forskellige formål uden for sæsonen. •

byg bæredygtigt byggeri 3 2014

Længdesnit 1:400

BYGGEFAKTA Krydstogtsterminal Nordhavn Adresse: Krydstogtsterminal Nordhavn, Oceankaj 4-6, 2150 Nordhavn Opført 2013 – 2014 3 terminaler à 3030 kvm, i alt: 9900 kvm, samt kajareal 70 X 1.200 meter.

Arkitekt: Christensen & Co arkitekter.

Christensen & Co arkitekter/Bragesgade 10b, 2200 Købehavn N. 295121754

Bygherre: By & Havn.

Nordre Toldbod 7, 1013 København K og CMP, Copenhagen Malmø Port

Landskabsarkitekt: Thing & Wainø Landskabsarkitekter – Grontmij.

Granskoven 8, 2600 Glostrup. 48233511

Fotos: Adam Mørch

22

eneer on the interior surface Flooring: Oa

23

Facademontage med betonsøjle 1:5

Facader: Bygningens translucente polycarbonatplader udmærker sig ved at have en u-værdi på 0,96 W/m²K inkl. sprosser og en lav g-værdi på 0,26. Kanalplasten er beklædt med et ydre lag af perlemor, der gør at facaden vil fremstå i varierende lyse grønne og røde nuancer som skifter over tid i forhold til spillet mellem dagslys og kunstlys.

Det er perlemoreffekten, der giver den lave g-værdi idet sollyset reflekteres.

Projekt: Arkitekt Yrjö Kukkapuros studio, Finland. Tagbelægning: ICOPAL Noxite® luftrensende tagpap.

Arkitektonisk frihed på øverste etage Vælger du Icopal Tagpap, er de arkitektoniske muligheder næsten uendelige. Du har frihed til at skabe præcis det udtryk, du ønsker – og til at gå forrest, når det gælder kreative løsninger på øverste etage. Nytænkning inden for tag og tagdækning er nemlig også vigtigt for os. Det samme er kvalitet, og med Icopal PLUS Garanti er dit tagprojekt i trygge hænder. Udover 15 års fuld garanti på materialer, udførelse og følgeskader får du en række standarder, der er hævet over enhver anden løsning:

Tagdækning

Faldsikring

Den bedste kvalitet og de mest praktiske og gennemtænkte løsninger.

Icopal Secura System er et faldsikringssystem, der giver optimal sikkerhed, når opgaver på taget skal udføres sikkert, korrekt og ikke mindst hurtigt.

Service og vedligeholdelse Professionel og kompetent rådgivning sikrer det bedste resultat langt ind i fremtiden.

Fastgørelse Et optimeret og unikt fastgørelsessystem med perfekte styrkeværdier til fremtidens mere ekstreme vejrforhold.

Læs meget mere om Icopal PLUS Garanti og Icopal Tagpap på icopal.dk

Eco Activ EcoActiv er betegnelsen for fire tagprodukter, der er udviklet med omtanke for miljøet.

Belysningen gør en forskel . . .

NIGHTSPOT og GOBO

LED og metalhalogen projektør til mast fra WILLY MEYER • Til LED 42W eller Metalhalogen 35-70-100W

• IP 65 - IK08 - Klasse II

• Armaturhus i aluminium med hærdet sikkerhedsglas

• Tiltinterval 80 ⁰, drejningsinterval 180 ⁰

• Spredningsvinkler LED: 10 ⁰ og 30 ⁰

• Spredningsvinkler Metalhalogen: 7 ⁰, 38 ⁰ og 60 ⁰ Udvalgte referencer: Pritzels Fabrik, Lyngby - DTU, Lyngby - Herlevs Motions Rute Kvæsthus Parkeringen, Skuespillerhuset - Cowi Hovedsæde, Lyngby

DELUX DENMARK - Torbenfeldvej 1 - 2665 Vallensbæk Strand - Tlf.: 43 53 53 35 - Mail: info@deluxdk.com - www.deluxdk.com