kapitel i
Japan gør sin entré 4. Hiroshige Ando.
Som et af de første lande i Vesten optog
som normalt bliver regnet for inspirations-
Den store port ved
man i Danmark i 1880’erne en række af
givende. Siden er spørgsmålet om, hvorfor
de basale træk ved den japanske kunst og
æstetik, materialer og fremstillingsmåder
ca. 1840. Kunst-
transformerede denne inspiration til et nyt
fra et fjerntliggende land fik så afgørende
industrimuseets
nationalt udtryk. Mødet med den japan-
betydning for dansk design og kunsthånd-
Billedsamling
ske kunst forsynede dansk kunsthåndværk
værk, ofte vendt tilbage, uden at en tilfreds-
med nye incitamenter, der hurtigt omsat-
stillende besvarelse har vist sig. For hvor
tes til nye virkemidler inden for flere af
japanismen, der ude i verden, ikke mindst
kunsthåndværkets områder. Japanismen
blandt de designførende lande, blev et
blev for dansk kunst en katalysator med
fænomen, der i det store og hele ebbede ud
langtrækkende og langvarig effekt. Strøm-
som en bredere bevægelse i det 20. århund-
ningen udgjorde en væsentlig forudsæt-
redes andet tiår for at dukke op i ganske
ning for den modernisme, der i det 20. år-
andre udformninger i vor tid, så vedblev
hundrede gjorde Danmark til en design-
japanismen ikke blot med at udøve sin
nation.
virkning i Danmark, men den blev en af-
Atago-helligdommen, detalje af træsnit,
Incitamentet til undersøgelsen af japan-
gørende faktor for udformningen af dansk
ismens rolle i Danmark blev lagt for en del
kunsthåndværk, design og arkitektur. In-
år siden. I forbindelse med udarbejdelsen
spirationen fra Japan absorberedes i dansk
af et oversigtsværk om dansk kunsthånd-
kunsthåndværk og design og kom til at ud-
værk stødte jeg for første gang på fænome-
gøre en væsentlig bestanddel. Og det fort-
net og dets udbredelse som et langt mere
sætter fremdeles; japanismen i Danmark
konstituerende fænomen end i de lande,
er et uafsluttet kapitel.
kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é
13
24. Dåse af lak til røgelse, Japan, 17. årh. Nationalmuseet. Hidrører fra Kunstkammeret
fremmedartede ting.81 Samlingen opløstes
ler Siegfried Bing, der 1880-81 havde besøgt
indkøbtes også, endvidere et par krukker af
og fordeltes på forskellige institutioner i
Japan, og som havde en udstrakt handel
samme type gråligt glaseret stentøj, for-
83
1820’erne, de fleste indgik i de museer, der
med østasiatisk kunst. Af stor betydning
uden et kurveformet fad, hvorpå en konky-
siden blev sluttet sammen i Nationalmuse-
for udbredelsen af kendskabet til Japans
lie er modelleret. Et par fade af porcelæn
et; Kunstkammerets bestand af japansk
kunst blev Bings udgivelse af det rigt illu-
med blåmalet bladdekoration erhvervedes
kunst findes nu der. En af samlingens sto-
strerede tidsskrift Le Japon artistique, Docu-
ligeledes. Af en ganske anden karakter er et
re grupper udgøres af en række lakarbejder
ments d’Art et d’Industrie, der udkom mellem
rektangulært fad af porcelæn, dekoreret i
med forgyldte dekorationer ( fig. 24 ), end-
1888 og 1891 ( fig. 63, 120 ).
hvide og brunlige farver med bjergland-
82
videre af et par spejle af metal, nogle porce-
Fra Bings udstilling erhvervede samlere
skab med et lille hus eller hytte omgivet af
læner samt våben og musikinstrumenter
forskelligt, og også Nationalmuseet købte
blomstrende træer; på bagsiden er malet et
og enkelte andre ting. Samlingen rummer
en række ting. Blandt disse kan nævnes
vers ( fig. 28 ).
desuden en række genstande, som Christi-
flere tedåser ( fig. 26 ) og tepotter, bl.a. en i
Meget smuk er en sakeflaske af porcelæn,
an Jürgensen Thomsen, det senere Natio-
stentøj dekoreret med japansk tekst og plan-
dekoreret med et frit formet blomster-
nalmuseums første direktør, erhvervede fra
temotiver, hvor et frit modelleret blad sid-
motiv i emaljefarver og guld på krakeleret
konsul Blochs samling ( fig. 25 ).
der på overgangen mellem korpus og hank.
glasur ( fig. 29 ). Interessant er en græskar-
På Den nordiske Industri-, Landbrugs-
En anden er af ler, omkranset af en bort af
formet sakeflaske i brunglaseret lertøj med
og Kunstudstilling i København i 1888
forgyldte bregneblade, hvor korpus fort-
en hank formet af to buer. Hvor den er sat
kunne man se en større samling japansk
sætter op i det kegleformede låg. En teke-
fast på korpus, er et frit modelleret blad-
kunst udstillet af den parisiske kunsthand-
del af sort metal indlagt med sølv og guld
motiv med en ranke ( fig. 30 ). På udstillin-
42 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010
25. Skrin af lakeret træ, Japan, ant. 18. årh. Indgået 1864 fra konsul Blochs samling. Nationalmuseet 26. Tedåse af lak med Shogunatets mon, Japan, 19. årh. Erhvervet fra Siegfried Bing på Den nordiske Industri-, Landbrugsog Kunstudstilling 1888. Nationalmuseet
kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é
43
45. Hokusai Katsu-
1911 blev solgt på auktion. Derfor indehol-
shika. »Viftesælgeren
der auktionskataloget gode beskrivelser
vender hjem fra
og også flere afbildninger af samlingen
Markedet«, tuschmaleri, Japan, 19. årh. Gave fra Siegfried
( fig. 105 ).102 Blandt de mange publikationer om ja-
Bing til Karl Madsen.
pansk kunst, såvel vestlige som japanske,
Nationalmuseet
abonnerede man i København på det eksklusive japanske tidsskrift Kokka, hvor det især er japansk malerkunst, der gengives i særdeles fine farveplancher. I Bings tidsskrift Le Japon artistique kan man finde flere paralleller til motiver i samtidens danske kunsthåndværk. Inden bibliotekets åbning i august 1894 indkøbtes bl.a. The Pictorial Arts of Japan af William Anderson fra 1886 og The Industries of Japan af J.J. Rein, for kun at nævne et par af de mere vægtige. Karl Madsen omtaler bogen i sit katalog til Kunstforeningens udstilling i 1889, så man kan gætte på, at han også selv ejede værket.103 Nævnes skal også Art et Décoration, Revue mensuelle d’art moderne, udgivet fra 1897, der ganske vist ikke viser afbildninger af japansk kunsthåndværk, men derimod meget, hvor den japanske indflydelse kan spores. I den første årgang er der en artikel om den keramik, der udstilledes på Salonen i Paris samme år. Og her er det det danske porcelæn, der først omtales med fem afbildninger, alle med japansk-inspirerede fugle, fisk og blomster.104 Karl Madsens førnævnte skrifter skal også ses på baggrund af den udefrakommende japonisme, der ukritisk fortsatte kineseriets plukken i motiver uden hensyn til sammenhæng. Og argumenteres skulle der, for tiden var i den grad søgende. I 1887 havde der i Tidsskrift for Kunstindustri været en
46. Sværdprydelse, signeret Tomoyuki med scener fra Biwasøen, bronze med guldindlægning, 18. årh. Halberstadts samling, Kunstindustrimuseet
kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é
59
gødet Europas kunsthåndværk, var nu
Blandt de motiver, der nu blev taget op
Flere af tingene er-
uden interesse, på samme måde som de for-
overalt i Vesten, var det især de mere natur-
hvervedes af Nationalmuseum – nu over-
mer og motiver, der nu blev fremhævede,
tro gengivelser af dyr og planter, der tildrog
ikke tidligere havde vakt genklang i Vesten.
sig opmærksomhed, dvs. japanernes opfat-
Førhen, i det 17. og 18. århundrede, havde
telse af disse motiver. Ikke mindst et ander-
man bl.a. været fascineret af de polykromt
ledes sortiment blev sammen med nye møn-
dekorerede porcelæner, der i tætte, næsten
stre en kilde til fornyelsen af Europas deko-
Hvert slægtled udvælger blandt det kunst-
kompakte mønstre gengav planter og dyr.
rative kunst. I modsætning til tidligere ti-
neriske arvegods det, som harmonerer med
Et prægtigt bogværk med store gengivelser
ders vestlige plante- og dyrefremstillinger,
generationens egen tid, og lader andet lig-
af dette porcelæn indkøbtes tidligt til
hvor det var den kultiverede natur og den
ge. Flertallet af de østasiatiske former og
Kunstindustrimuseet, men nogen effekt af
mere eksotiske fauna der havde prioritet,
rangeret en udstilling med omkring 50 forskellige udstillere.
124
125
ført til Östasiatiska Museet.
Japanske motiver med appel
mønstre, der i tidligere århundreder havde
126
det spores ikke.
68 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010
blev det nu de vilde planter og blandt dyre-
54. Hokusai Katsushika. »Kajika zawa« fra »36 prospekter af Fuji«, træsnit, Japan, 1829-33. Kunstindustrimuseets Billedsamling 55. Arnold Krog. Fad af underglasurdekoreret porcelæn, Den kgl. Porcelainsfabrik, 1887. Kunstindustrimuseet. Jf. fig. 53
kap i t e l i . japan g ø r s i n e n t r é
69
162. Harald SlottMøller. Tekande med brænder af sølv, A. Michelsens sølvsmedje, 1898. Kunstindustrimuseet
154
kgl. Porcelainsfabrik. I 1888 blev han leder
genstande, desuden også insekter. I hans
valg af disse monterede vaser, og i et lille
af Michelsens værksted. I perioden om-
tid førtes den japanske motivverden videre
hæfte, der udgaves året efter, får man et
kring århundredeskiftet var det især ham,
i smedjens mange sølvmonteringer til por-
indtryk af et par af variationerne.217 En
der på korpusarbejder benyttede japanise-
celænsvaser fra de to københavnske fabrik-
cylinderformet, blåglaseret vase fra Den
rende plantemotiver som tidsler, mælke-
ker, som f.eks. i form af bregneblade og
kgl. Porcelainsfabrik fik nederst på korpus
216
bøtter og selvsagt tang, hvorimellem fisk.
små stiliserede, blomsterlignende cirkelor-
en montering med muslingeskaller og tang
En konkylie lånte form til en skål. Også hos
namenter, der er i slægt med japanske
( fig. 160 ); en vase fra Kähler fik omkring
ham er det de nationale grøftekantsblom-
slægtsemblemer ( fig. 161 ). På Verdensud-
mundingen og på vasens skulder en uregel-
ster, der især smykker gruppen af brugs-
stillingen i Paris i 1900 viste firmaet et ud-
mæssigt formet, bølge- eller lavaagtig mon-
163. Blomsterstand af bronze, Japan, 18. årh. Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, Trondheim
kap i t e l ii . både fugl og fisk
155
185. Thorvald Bindesbøll. Vase af glaseret lertøj, udført på G. Eifrigs værksted, Valby, 1895. Trapholt Kunstmuseum, Kolding
174 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010
186. Vase med »signes
187. Thorvald Bindes-
de zodiaque« af bronze,
bøll. Vase af glaseret
japansk oldtid, afb.
lertøj, udført på
i Louis Gonse, L’Art
J. Wallmanns værksted,
Japonais, Paris, 1883.
Utterslev, 1888.
Kunstindustrimuseets
Privateje
Bibliotek
kap i t e l iii . på ve j mod mod e r n i s m e n
175
188. Thorvald Bindesbøll. Vase af glaseret lertøj, udført på G. Eifrigs værksted, Valby, 1906. Museet på Koldinghus
176 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010
Man kan vel også se en vis parallelitet imellem Bindesbølls ornamentale abstraktioner og visse af tsubaernes mønstre, medens man i hans bogbind kan se en parallel til skyornamenter ( fig. 191 ), f.eks. som på møbler af lak. I det hele taget indgår bevægelse i japansk kunst, det være sig i en kimonos foldekast eller gengivelsen af vand på en skærm.237 Når disse få eksempler fra Bindesbølls omfattende produktion fremdrages, er det, fordi japanismen må formodes at have været et væsentligt incitament til hans frigørelse fra den naturalisme, der stadig var udgangspunkt for hans samtidige.
Japanisme og klassicisme hånd i hånd På samme tid tog en anden kunstner fat på
189. Stencil til tekstiltil-
at tegne møbler – ligesom Bindesbøll efter
fremstilling af papirr og
først at have arbejdet inden for andre af kunstens genrer. Johan Rohde havde oprindeligt uddannet sig til læge, men kunsten
n, menneskehår, Japan, tri19. årh. Kunstindustriing museets Billedsamling
trak, og i 1881 påbegyndte han en uddan-
d 190. Inro af lak med
nelse som maler på Kunstakademiet, hvis
perlemor, Japan,
undervisningstilbud dog ikke harmone-
19. årh.s beg.
rede med hans intentioner. I 1892 tog han på studierejse til Frankrig, Belgien og Hol-
Erhvervet 1903 fra Nathansons antikvitetshandel.
land, og her mødte han tidens nye euro-
Kunstindustri-
pæiske kunst og sugede til sig af indtryk.
museet
I kataloget til udstillingen, der omfattede alle aspekter af Rohdes virke, giver Gertrud Hvidberg-Hansen en fin karakteristik af Rohdes tidligste malerier, dem fra 1890’ernes begyndelse.238 At den franske symbolisme og især det nye hollandske maleri har haft afgørende betydning for Rohdes tidligste landskaber og bybilleder, kan der ikke herske tvivl om, men man for-
206. Carl Petersen.
207. To teskåle af
Udvalg af glaseret
glaseret stentøj, Japan,
lertøj fra eget værk-
18. årh. Den t.v. indgået
sted, Hvidovre, fra
før 1900, den t.h. har
perioden 1900-1905.
tilhørt Hugo Halber-
Kunstindustrimuseet
stadt. Kunstindustrimuseet
188 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010
208. Sværdprydelser af jern, Japan, 14.-15. årh. Halberstadts samling, Kunstindustrimuseet
nye form for ornamental dekoration,253 men også i København kunne han såvel på genstande som i bøger have set lignende ornamentik. F.eks. gengav Tidsskrift for Kunstindustri i 1891 en række japanske pilespidser dekoreret med det enkle blomstermotiv reproduceret efter en planche i Le Japon artistique fra 1888. Mulighederne var mange. Hele Folket var med i denne Dyrkelse. Opfindelsen af en sjælden Glasur eller den mesterligt henkastede Dekoration gjorde en Pottemager i Japan til en af Nationens berømte Mænd. Japanerne
tion mod kunstindustriens massefremstil-
har trofast bevaret Navnene paa deres
lede dekorativisme. Det var tillige og ikke
mange fremragende Keramikere, og
mindst en aktiv stræben efter at nedbryde
hvor stor deres Beundring var for saa-
grænserne mellem kunst og kunsthånd-
danne Kunstgenstande, ser man af
værk/industri. Carl Petersen overlod ikke
den Omhu, hvormed disse blev opbe-
fremstillingen af sin keramik til et af tidens
varet i Silkeposer og Æsker. De japanske
pottemagerværksteder, men eksperimente-
Stentøjssager var i Reglen ikke af
rede selv.
nogen betydelig Størrelse, men de
255
En af de ting, han arbejdede
med, var krakelering, der i det østasiatiske
254
opfattedes derfor ikke som Nips.
stentøj udgør et dekorativt element.256
Citatet er hentet fra Carl Petersens lille bog
I 1909 publicerede Carl Petersen i Kunstbla-
om stentøj og kan siges at være et manifest
det en artikel, hvor han med udgangspunkt
udtryk ikke kun for hans personlige hold-
i det kinesiske porcelæn giver dansk porce-
ning, men for mange kunstneres opposi-
lænsfremstilling en opsang, da både deko-
kap i t e l iii . på ve j mod mod e r n i s m e n
189
241. Tove og Edvard Kindt-Larsen. Toiletgarniture af sølv, indlagt med forgyldte margueritter, A. Michelsen, 1958. H.M. Dronning Margrethe II
239. Kande til sake
240. Sværdprydelse
af tin med låg af lak,
af jern, indlagt med
indlagt med karakusa-
sølv, Japan, 17.-19. årh.
ranker i guld. Købt hos
Halberstadts Samling.
R. Wagner, Berlin
Kunstindustrimuseet
220 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010
kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950
221
242. Skåle af lak på træ eller bakelit, Japan, 1962. Indkøbt af Gunnar Biilmann Petersen. Kunstindustrimuseet 243. Kristian Vedel. Stabelbare beholdere af melamin, Torben Ørskov & Co., København, tegnet 1955, i produktion fra 1960. Kunstindustrimuseet
former. Når man tager i betragtning, hvor
Hvordan var f.eks. den enkeltes forhold
fortiden, det, der klinger sammen med vor
omfattende den japanske påvirkning har
til Bauhaus-skolen? Selvsagt havde man vi-
tids holdninger. Langt størstedelen af de
været på de sidste 50 års danske kunsthånd-
den om, hvad der foregik syd for grænsen;
mange, der dengang bidrog til at give ni-
værk og design, og når man anskuer perio-
noget reagerede man negativt på, andet tog
veauet af dansk brugskunst et løft, er kun
den fra 1920’erne og frem til 1950’erne ikke
man op, men kun for snart at finde tilbage
blevet sporadisk behandlet, og i dag kan
som en relativt homogen epoke, sådan som
til en nationalt betinget strategi. Men
vi konstatere, at det skorter på kildemate-
man ofte ser funktionalismen fremstillet i
kendte man til Bruno Tauts fascination af
riale, for vi kommer et par år for sent til at
oversigtsværker, så er det påfaldende, at der
japansk kunsthåndværk, og i så fald havde
få interviewet aktørerne i tide. Det maner
endnu mangler brikker i udlægningen af
det nogen betydning for danske kunst-
til forsigtighed ved forsøget på at dechifre-
denne væsentlige periode i dansk design-
håndværkere og arkitekter?
re et enkelt aspekt i et oeuvre. Men for nu
historie med dens mange medspillere. For
Enkelte kunstneres oeuvre er i nyere tid
blot at nævne eet eksempel, så synes de enk-
det var en rig arv, mange af mellemkrigs-
blevet analyseret; det er ofte sådanne, hvis
le japanske lakarbejder at ligge som en
tidsgenerationens kunstnere videregav til
produkter er blevet produceret over en læn-
blandt flere forudsætninger for Kristian
deres elever.
gere periode eller genoptaget i vor tid, for
Vedels brugsting i plastmaterialet mela-
også vor tid udvælger selvsagt i arven fra
min, tegnet i midten af 1950’erne, fremstil-
222 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010
let hos Torben Ørskov & Co. fra 1958 til 1980
ligesom signaturerne på de japanske træ-
til japansk kunst en medvirkende faktor.
og bl.a. solgt i Form & Farve ( fig. 242-
snit ( fig. 246 og fig. 88 ). Og det er med
Den skyldtes, at man på visse områder af
Når man ved synet af de forskellige
stor sandsynlighed disse, der er forudsæt-
den japanske kunst fandt et mentalt fælles-
stabelbare æsker og skåle associerer til
ningen, for som det fremgår af korrespon-
skab, man turde bygge videre på. Danske
japanske lakting, er det foruden på grund
dance med Preben Hornungs søn, havde fa-
kunstnere var blandt de første, der assimi-
af tingenes enkle geometriske former og
deren en samling af Hiroshiges eller Hoku-
lerede japanske motiver og former, og som
glatte overflade de klare røde og sorte far-
sais værker på hjemmets vægge. Foruden
allerede før århundredeskiftet kunne de-
Form & Farves
signaturen kan også flere af kunstnerens
monstrere, at inspirationen kunne udmøn-
logo blev i øvrigt i 1951 tegnet af Jørn Utzon
sort-hvide malerier og grafiske arbejder
tes i en syntese, så det japanske, og hvad jeg
med klare associationer til de japanske
lede tanken mod Japan; men dette være
har kaldt den nationale klassicisme – for
familievåben ( fig. 244-245 ).
sagt med forbehold for denne forfatters ak-
ikke at sige mådeholdenhed eller tilbage-
tuelle fokus.
holdenhed – gik op i en højere enhed.
300
243 ).
ver, suppleret af en hvid.
301
I nyere tid har maleren Preben Hornung benyttet det runde mon-lignende emblem
Når dansk modernisme fik en så markant
som signatur på sine malerier og har i lig-
plads på det 20. århundredes verdenskort,
hed med Toulouse-Lautrec malet det i rødt
var den direkte og indirekte modsvarighed kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950
223
252. Erik Chr. Sørensen, Opholdsstue i eget hus, Ordrup, 1954.
denne sammenligning skal nok ikke træk-
Ansporet af den japanske arkitekturs
vis dynamik i rummets opdeling gennem
kes for langt. Man kan endvidere pege på
brug af materialer som træ, bambus og pa-
sine skulpturelle kvaliteter. Poul Kjærholm
de overdækkede partier, der forløber i hele
pir vandt det lyse træ indpas i det danske
tegnede i 1956 sin i segmenter, så de kan
husets længde ud mod haven eller naturen
interiør – og i nogle huse indførtes skyde-
sættes sammen i en bølgende, fleksibel
– et karakteristisk træk ved det traditionelle
vægge ( fig. 255 ). Flere danske møbelarki-
form ligesom de japanske ( fig. 256 ).
japanske hus ( fig. 263-264 ). Bygningskrop-
tekter har tegnet skærme, ikke som i det 19.
Tæpper og måtter af strå blev populære,
pen opdeltes nu også gerne i en række pa-
århundrede, hvor forskellige skærmtyper
ligeledes rispapirlamper. I denne periode
villonlignende dele, dog som regel indbyr-
blev populære enten som afskærmning
forsvandt den traditionelle sofagruppe i
des forbundne, og indvendigt vinder den
eller som en ekstra væg til tidens nips og
mange hjem for at blive erstattet af enkelt-
åbne plan frem.
fotografier. Den moderne skærm tilfører en
stole. Benene på det traditionelle sofabord
230 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010
253. Veranda fra det kejserlige palads i Kyoto, afb. i Tetsuro Yoshida, Das Japanische Wohnhaus, Tübingen, 1954. Kunstindustrimuseets Bibliotek
254. Halldor Gunnlögsson. Facade og dæk i andet eget hus, Rungsted, 1958-59.
kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950
231
340. Masahiro Mori,.
341. Forskellige
342. Skåle, opslag
Fade af glaseret
japanske teknikker,
i Bodil Manz’ dagbog
porcelæn, Mori
opslag i Richard Manz’
fra familiens ophold
Masahiro Design
dagbog fra familiens
i Arita 1975
Studio, Arita, 1984
ophold i Arita 1975
304
mikere og værksteder. Igen i 1996 foretog
traditionelle manuelle arbejdsprocesser. a
med information om deres arbejde på de
de en studierejse d di j til il Japan, d denne gang
Endvidere d id var det d et karakteristisk k k træk, at
værksteder, de kom i kontakt med ( fig. 341-
sammen med ægteparret Richard og Bodil
det enkelte værksted koncentrerede sig om
342 ). Her afprøvede de forskellige teknik-
Manz.
enkelte former og ofte enkle dekorationer.
ker, også på dekorationsområdet. Og her
I fire måneder havde ægteparret Manz og
Da Bodil Manz vendte tilbage til byen 20 år
bekræftedes de i deres ønske om selv at stå
deres to børn i 1975 boet i et traditionelt
efter, kunne hun konstatere, at de forskel-
for produktionen frem for at være tilknyt-
japansk hus i Arcta det gamle centrum for
lige værksteder fremdeles holdt fast ved
tet en porcelænsfabrik.
keramisk fremstilling. Her deltog de i ar-
den samme traditionelle produktionsform
bejdet på et af de mange værksteder, bl.a.
som tidligere.
Netop fordi både Bodil og Richard Manz allerede havde foldet sig ud som kerami-
hos Masahiro Mori ( fig. 340 ) og iagttog,
Under opholdet førte begge ægtefolk
kere, da de i 1975 tog til Japan, fik mødet
hvorledes han i arbejdet med formen kom-
dagbog; bøgerne er fyldt med oplysninger
med den japanske keramik betydning for
binerede teknik og håndværk med en ma-
om områdets produktioner, med oplysnin-
dem gennem nye synsvinkler. Man kan vel
skinel fremstilling som supplement til de
ger om de japanske kolleger og ikke mindst
sige, at den bekræftede dem i deres valg
kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950
305
364. Tilbehør til sværd af bronzelegering og sølv i repoussé, Japan. Halberstadts samling, Kunstindustrimuseet 365. Claus Bjerring. »Tartan«, armbånd af sølv og kobber, eget værksted, 1983. Privateje
326 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010
366. Allan Scharff.
367. Allan Scharff.
»Made in Denmark«,
»Luna«, stol af japansk
sølvskål af 999-finsølv,
cedertræ, udført af
eget værksted, 2009.
japanske håndværkere
Privateje
i Nigata-shi-provinsen, 2007. Privateje 368. Lene Wolters. »Uchu-koh-goo, Universet«, æske af shakudo-metal indlagt med kobber, sølv og guld samt amalgam-forgyldning, eget værksted, 2003. Privateje
kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950
327
374 japanisme på dansk . kunst og design 1870-2010
423. Sori Yanagi.
424. Hans Sandgren
425. Japansk gade-
»Butterfly«, taburet
Jakobsen. »Midori«,
facade, fotograferet
af frugttræ og metal,
møbelserie af eg,
af Hans Sandgren
udført af Tendo,
udført af Beijing QM
Jakobsen
Japan, 1956. Kunst-
Furniture Co., Kina,
industrimuseet
2004
både ud- og indvendigt sorte, hylder og jalousi til det lukkede reolskab er af lyst træ – ahorn, bøg eller kirsebær. Serien suppleredes to år efter med en serie skabe til kontorer. Begge serier er fremstillet af Fredericia Furniture. På tegnestuens hjemmeside står med tydelige bogstaver ordet minimalisme. Og minimalisme på den japanske måde kan siges at karakterisere hans taburet »Gallery«, der er formet af et bøjet stykke fineret træ holdt i spænd af to stålrør ( fig. 422 ). Oprindeligt blev den i 1996 tegnet til Kunstforeningen i København, men snart derefter kom den i produktion.495 Her er det også stukning, der har muliggjort bøjningen af ét stykke fineret træ, ahorn, kirsebær eller bøg, der er enkel og skulpturel. Man kan kalde taburetten et svar på den japanske designer Sori Yanagis taburet af lamineret træ »Butterfly« fra 1956 ( fig. 423 ).496 I 2003 tegnede Sandgren Jakobsen taburetten »Apple«, der kun udførtes i fire eksemplarer. To snedkere og en drejer udførte taburetterne, der er sat sammen af en række kileformede, dampbøjede bøgetræsstykker fra Davinde Savværk. Som Sandgren Jakobsen formulerede det, så udførtes de af »tilstrækkeligt dygtige håndværkere, der kan deres kram i så høj grad, at de tør gå Vorherre i bedene og tage hans æble og – for en gangs skyld lade være at bide i det! – men genskabe det som en taburet til at sidde på!« Sandgren Jakobsen peger på to mere direkte japanske udgangspunkter: bambus og lodrette lister. Bambus, der jo bl.a. benyttes til afgrænsning og isolering af enkeltpartier i den japanske have, inspirerede kapi t e l iv . in t e g re re t japan i s m e sam t n y e i m p u l s e r f ra japan e f t e r 1950
375