HÆDERSPRIS
8
ARKITEKTEN JANUAR 2015
Årets hæderspris i Direktør Einar Hansens og hustru fru Vera Hansens Fond tildeltes 2014 arkitekten Roland Meier. Arkitekt Lene Tranberg holdt motiveringstalen, som bringes her:
INDEFRA OG UD Roland Meier er uddannet konstruktør og arkitekt på HTL Brugg-Windisch med afgang i 1994 og var fra ’97 til ’98 gæstestuderende på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Efter afgang arbejdede Roland på forskellige tegnestuer i Danmark og Schweiz og har siden 2001 været bosiddende i København og har drevet tegnestue her og i Schweiz i kompagniskab med Martin Ladner.
melt og nyt – mellem tid og sted, med et udpræget blik og fornemmelse for at fortolke stedets ånd.
Roland Meier er dannet gennem en både teknisk og kunstnerisk skoling og har tidligt i sin karriere markeret sig som en meget talentfuld og lovende arkitekt, elev af ‘schweizerskolen’ med forankring i den nordiske bygningstradition. En insisterende vedholdenhed og systematik i arbejdsmetoden har resulteret i smukke og raffinerede byggede arkitekturværker med overordentlig præcis sammenhæng mellem idé og gestaltning. En sammenhæng, som kan aflæses af projekternes klare fremtræden og meget overbevisende relation til det sted, de indgår i. Der er ofte tale om tilføjelser til eksisterende byggeri i kombination med ombygninger, og det er interessant, hvorledes disse samspil, hierarkisk og stemningsmæssigt både spiller på noget genkendeligt og samtidig får lov at være helt sig selv. Bygningernes rum, konstruktion og materialer er uadskilleligt føjet sammen med en tektonisk styrke, der tydeligt tænkes indefra og ud, og resultaterne fremstår ofte med en skulpturel styrke. Måden, de indlejres på stedet på – i landskabet, genererer et arkitektonisk snit, der vidner om stor rumlig indsigt og fornemmelse for arkitektur som sammenhænge og relationer – mellem gam-
Dansk Sølvs butik i Bredgade er netop et eksempel på denne rumlige sammenhængskraft på tværs af tid og to bygninger. Forhus og baghus er elegant koblet sammen via et lille muret prisme i to etager, som både giver rum og lys til butikken. Materialernes enkle fremtræden i eksteriøret i ét stof, en forædlet mørk sten, fremstår som en smuk og djærv viderefortolkning af baggårdens smøgemotiv. Bevægelsen gennem butikken accentueres af de skæve vinkler, og det præcist placerede vindue på 1. sal skaber et smukt kig tilbage på hovedhuset og ‘slutter’ rundgangen.
Særligt skal fremhæves Kulturhuset i Næstved, tilbygning og ombygning af Georg Jensen Sølv/Dansk Sølv, København, sognehus i Dielsdorf, Schweiz, og domicil for den schweiziske ambassadør i Hellerup.
Kulturhuset i Næstved er resultat af en 1. præmie i samarbejde med kollegaen Mads Bjørn Hansen, en åben arkitektkonkurrence med over 80 deltagere, der efterfølgende er realiseret til et markant offentligt bygningsværk. At kompromisløst fasholde en stærk kunstnerisk idé gennem en lang projekterings- og byggeproces er i sig selv en bedrift inden for nutidens arkitekturværker. Resultatet fremstår naturligt på stedet og indlejres smukt i det faldende terræn i en afstemt helhed med det historiske anlæg. En eksisterende militærkaserne danner baggrund for byg-
Domicil for den schweiziske ambassadør i DK, 2013 Fotos: Menga von Sprecher
9